Turen Går Til Kroatien

200 km

r

Mljet

c

e •a Pelj

vo

Korcula

Hvar Brac

Lastovo

ko o a

in

‡ibenik

Bisevo

Vis

‡olta

Trogir

DALMATIEN

Cet

Split

Sinj

k is

ar in

Knin

D

t

Kornati

e v

a h

r r

i

a

Pescara

t

e

Lo•inj

Cres

A

d

ITALIEN

Pula

Dugi Otok

it

b

Rab

Pag

Karlobag

Senj

Krk

Zadar

Plitvice søerne

le

Ancona

Kuvano na pari Dampet

e dig

Dimljeno Røget

er

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

ISBN 978-87-400-1790-8

TUREN GÅR TIL

KROATIEN

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

SYMBOLER I TEKSTEN

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

A Afstand N Natteliv B Badestrand/bademulighed

P Parkering

0 Bank

9

Pengeautomat z Biludlejning/bilrute

p Posthus

Z Bjergtop/bjergrigt

€ Prisniveau (€-€€€) b

Busforbindelse/-station R Restaurant C Café

r Ridemulighed/ridecenter

c Camping

D

Scubadykning y Cykeltur/cykeludlejning

Y Sejlsport/bådudlejning

E Entré

n Shopping F Feriebolig

> Sidehenvisning l Fiskemulighed

Q

Ski/vintersport a Flyforbindelse/lufthavn d Snorkeldykning

f Færgeforbindelse

\

Sporvognsforbindelse G Golf

j Swimmingpool/spabad

g

Guidet tur x Taxa

H Handicapvenligt/handicap­ t Telefon

facilitet J Tennis/boldspil h Hospital/nødhjælp

T Togforbindelse/-station o Hotel/hostel

O Turistpoliti i Information/turistu Underholdning

@ Internetcafé/internetadgang

v Vandrerhjem

q Kalender/begivenhed V

Vandretur K

Knallert/motorcykel­udlejning = Vandski

k Kultur-/naturattraktion w Website

m Metro W Windsurfing/surfing

M Moské å

Åbningstider

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

Ve n

Koper

Kuvano Kogt

Na žaru Stegt

e

lp

a ran

Ko

Rijeka

Buje Opatija Umag Tunel Novigrad Motovun Uïka Poreï Pazin Vrsar Labin Limski-kanalen ISTRIEN Rovinj

a

Trieste

drijc

TILBEREDNING a Pečeno Bagt

Dubrovnik

120 40

a

KROATIEN

Karlovac

Ïrnomelj

Koïevje

r Sok p e od naranče Appelsinjuice l

A

0

Kutina Sav

Sisak Jastrebarsko

Kr•ko

LJUBLJANA Idrija Vrhnika Nova Gorica Grosuplje Ajdov•ïina Novo Mesto Postojna Se¥ana

rau

106036_cover_tgt kroatien 0102_.indd 1

Kupa

Zagreb

PANNONIEN

Po D horje Kar Kranjska Gora Triglav a v a n k e r n e Slovenj Gradec D e (2864 m) Jesenice Velenje J u Bl e d Bovec SLOVENIEN lia ns Krn (2244 m) Krajn ke Bo hi nj Kamnik Celje So Vogel c ‡kofja Loka (1922 m) ITALIEN Dom¥ale I Sava

Drava

Ravne na Koro•kem

Luk Rødløg Rajčica Tomat

80

N Novska

SLAVONIEN

Virovitica va

Dra

Vara¥din Ptuj

Maribor

Slov. Bistrica

M

ur

a

Murska Sobota

Tartufi Trøfler

Sejlruter i Kroatien

S

160

Beograd Sofia

Vukovar Osijek

au

Drava

UNGARN

on

lat

Ba

ØSTRIG

Gljive Svampe

A

n

SALAT OG TILBEHØR Krumpir Kartofler

Sa mlijekom Med mælk

Sok od jabuke Æblejuice

Krofne Doughnuts med marmelade

ar

Gnocchi

Čaj Te

Mlijeko Mælk

ten

Njoki

Kava Kaffe

ug

DEJRETTER Sirovi štrukli Kogt, pastagtig dejrulle med ost

Ve

Kv

Pivo Øl

Voda Vand

er b

Škampi Rejer

Suho Tør Rakija Brændevin

Lignje Blæksprutter

i

B

Krka

Tuna Tun

va

LososM Laks

et

Bijelo Hvidvin

ur

Ne

Pastrva Ørred

DRIKKEVARER Crno vino Rødvin

)

st

Budape

ALT GODT FRA HAVET Riba Fisk

ta lie n

a

Ba ri (I

Don

av

BOGEN DÆKKER hovedstaden Zagreb, Slavonien og Baranja, Istrien, Kvarner-bugten samt Dalmatien med gamle kulturbyer som Zadar, Split og Dubrovnik – sidstnævnte også kendt fra serien Game of Thrones.

Guiden giver indblik i livet i Kroatien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst, mad og drikke, natur og geografi, og der er også mange tip til dem, som vil holde ferie i Kroatiens store øhav. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL KROATIEN

SERBIEN

8,5 mm

20/03/17 11:56

TUREN GÅR TIL

KROATIEN AF TOM NØRGAARD

POLITIKENS REJSEBØGER

106036_tgt kroatien 0102_.indd 1

20/03/17 12:56

GÅ IKKE GLIP AF ...

ROVINJ

Istriens mest fotogene kystby er udstyret med farverige, venetianske adelspalæer og snævre, brostensbelagte gader, og med Skt. Euphemiakatedralen som udsigtspunkt. Rovinj (> 29) ligger perfekt i forhold til badestrande og ture i baglandet, hvor der er store madoplevelser med trøfler og kvægtypen boškarin.

OPATIJA

Ikke for ingenting kaldes Kvarner-bugtens gamle kurby Opatija (> 48) for Wien ved havet. Det er her, kejser Franz Josef og siden andre celebriteter er kommet for at nyde livet og det milde klima. Opskriften holder fortsat, og det er også her, man finder en række af Kroatiens bedste spisesteder.

DIOCLETIANS PALADS

Kroatiens næststørste by Split er skabt rundt om det opulente, 1700 år gamle romerske Diocletians palads (> 62), der fortsat er centrum for byens café- og handelsliv. Fra havnepromenaden er der desuden en livlig trafik til Hvar og de øvrige øer i skærgården.

PELJEŠAC-HALVØEN

Den frodige og bjergrige halvø (> 84) er rig på vin- og olivenolieproducenter, østersfarme og spisesteder, hvor lækkerierne kan sættes til livs. Et lidt overset brohoved mellem det centrale Dalmatien og Dubrovnik.

DUBROVNIKS GAMLE BY

Den gamle bystat (> 88) og en af verdens smukkeste kystbyer er vågnet op til dåd og genopdaget af en ny generation, der har set den som kulisse i HBO-serien Game of Thrones. Den gamle by har flotte trappegader og smukke renæssancepalæer.

106036_tgt kroatien 0102_.indd 2

20/03/17 12:56

INDHOLD O .................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM KROATIEN Forord 4 Kroatien i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 10 Mad og drikke 14 Historie 18 Vigtige årstal 21 Natur og geografi 22

ISTRIEN 24 KVARNER-BUGTEN 46 SPLIT & CENTRALE DALMATIEN 58 DUBROVNIK & SYDLIGE DALMATIEN 82 ZAGREB & OMEGN 98 SLAVONIEN & BARANJA 120 PRAKTISKE OPLYSNINGER Forberedelse 129 Rejse og ankomst 131 Transport 131 Lokale forhold 133 Overnatning 136 Sport og aktiviteter 137 Årets gang 138 Uheld 139

MINIPARLØR 140 REGISTER 142

106036_tgt kroatien 0102_.indd 3

20/03/17 12:56

106036_tgt kroatien 0102_.indd 4

20/03/17 12:56

HER BEGYNDER SOMMEREN Med en næsten 6000 km lang kyststrækning, et havnebassin, der anses for at være det reneste i Europa, og gamle byer, der rummer fornemme kulturhistoriske vidnesbyrd, har Kroatien mange af de karateristika, vi forbinder med “Middelhavet som det var engang”.

Romerne var her, venetianerne har regeret her, Habsburgerne har haft magten og Tito knyttede landet til et kommunistisk Jugoslavien. En lang, besværlig omvej med krig og grænsestridigheder er overstået. Trods økonomiske kvaler går det fremad. Ikke i overhalingsbanen, men fremad.

Fremad går det også for turister og trafikanter på motorvejsstrækninger og landeveje, der er i helt perfekt stand. Store summer er de senere år brugt på infrastruktur og på at binde EU’s nyeste medlemsland endnu bedre sammen. Det kan muligvis være svært at synge med på bilradioens kærlighedssange.

Mængden af ć’er, č’er, ž’er kan virke overvældende for det utrænede øre, og de syv kasusformer gør det ikke nemmere at huske teksten. Til gengæld er det uproblematisk at forstå trafikmeldingerne, som bringes på både tysk, engelsk og italiensk. Der er styr på serviceringen af turister og trafikanter.

Men køreglæde handler som bekendt om andet end god asfaltbelægning og ubesværet trafik. I Kroatien er der stort set ingen kedelige strækninger at tilbagelægge, og der er god mulighed for at nyde det undervejs.

Fra motorvejsrastepladsen kilet ind mellem stejle bjergrygge til en smukt beliggende D E R E R N Æ S T E N G A R A N T I F O R VA R M E , TØ R R E S O M R E I D A L M AT I E N . S O M H E R I M A L I S T O N PÅ P E L J E Š A C - H A LV Ø E N .

udsigtsplatform med vue til badebugter og øhav.

Fra hovedstaden Zagreb og barokbyerne mod nord kan man bevæge sig til det frodige lavland på Den pannoniske slette mod Ungarn. Fortsætte tværs over det kontinentale Kroatien til halvøen Istrien, hvor baglandets dybe dalbunde med trøffelskove omsluttes af grønne højdedrag og kystens farverige, venetianskinspirerede badebyer byder på fotogene marinaer og gode fiskerestauranter.

Videre kan det gå over smukke motorvejsbroer og gennem tunneller, der åbner sig som store, mørke gab i klippevæggene – ingeniørbedrifterne er mejslet ind i geografien overalt. I Kvarner-bugten slynger den kuperede kystvej sig om pinjeklædte rullestensstrande, i kurbyen Opatija bader eftermiddagssolen de kulørte adelspalæer i et magisk lys, havnebyen Rijekas profil tegnes af store mastekraner og i Adriaterhavet danner Krk forpost for et ørige, der tæller mere end 1000 øer.

Efterhånden som man bevæger sig sydpå, ændrer landskabet karakter. Klippemassiverne bliver højere, bjergryggene mere nøgne.

Den næsten 500 km lange A1 motorvej bygger bro mellem klimazonerne. Gennem den 5821 m lange Mala Kapela-tunnel glider vi fra det kontinentale klima til det alpine, og på den anden side af den næsten lige så lange Sveti rok-tunnel i Dalmatien venter middelhavsklimaet.

Her begynder sommeren for alvor! Nu er det ud på magistralen, den smalle, bjergrige kystvej, til havet. Det, som alle kroater ser frem til hver sommer – det, som stadig flere fra Europa, Nordamerika og Asien har fået øjnene op for. O F O R O R D

106036_tgt kroatien 0102_.indd 5

5

20/03/17 12:56

KROATIEN I DAG

SAMMEN TRODS ALT PÅ BADESANDALER, på kasketter og på Tshirts. På etiketter og souvenirs. På gaden og i kirken. Det kroatiske flag er synligt overalt.

Den nationale stolthed er generelt stor. Og er ens første møde med Kroatien de palmeklædte promenader i Dalmatien, de storslåede naturscenarier langs Makarska-rivieraen, lystbådehavnene med piger, som slikker solskin på forældrenes yacht, eller de gamle byer på Istrien, der forfører med venetiansk charme, ja, så forstår man, at kroaterne er glade for deres land. Desuden stives den nationale selvtillid af, når der spilles fodbold, håndbold og tennis – med store triumfer ved verdensmesterskaber, OL, US Open og Davis Cup opnår Kroatien bemærkelsesværdige resultater for en nation med blot lidt over 4,4 mio. indbyggere.

EU’S 28. MEDLEMSLAND

Men Kroatien kommer ikke lige let til alle store resultater. Vejen til EU-medlemskabet, der trådte i kraft 1. juli 2013, har været brolagt

FAKTA OM KROATIEN Areal: 56.594 km2 (DK 43.000 km2).

Kystlinje: 5835 km inkl. øer (øernes kystlinje udgør 4058 km).

Antal øer: 1185 (67 af dem er beboede).

Grænser: Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Ungarn.

Højeste punkt: Dinara, 1831 m.

Befolkningstal: 4.313.000.

Hovedstad: Zagreb (688.163 indb.).

Næststørste by: Split (189.000 ind.).

BNP pr. person: $22.400 (DK $37.800).

Sprog: Kroatisk, latinsk alfabet.

Religion: 86,3 % katolikker, 4,4 % ortodokse, 1,5 % muslimer.

Vigtigste erhverv: Landbrug, fiskeri og turisme.

Arbejdsløshed: Ca. 16 % (2017).

Selvstændighed: Fra Jugoslavien 25. juni 1991.

Officielt kroatisk navn: Republika Hvrat­ska.

6

med nationalpolitisk uenighed og en række upopulære beslutninger. En vigtig forudsætning for optagelse i EU var samarbejdet med krigsforbryderdomstolen i Haag om udlevering af generaler, der var anklaget og sigtet for ugerninger under krigen i såvel hjemlandet som i Bosnien-Hercegovina i den første halvdel af 1990’erne. Nogle af de allerstørste – generalerne Ante Gotovina og Mladen Markač – blev i 2011 idømt henholdsvis 24 og 18 års fængsel, hvilket medførte voldsomme protester i en bred del af befolkningen. Året efter blev de to herrer imidlertid begge pure frifundet ved en appeldomstol og modtaget som helte i hjemlandet. Hvor der i det internationale samfund herskede en udbredt opfattelse af, at de nævnte herrer burde stilles til regnskab for deres andel i krigens blodsudgydelser, har størsteparten af deres landsmænd kontinuerligt betragtet dem som frihedskæmpere og nationalhelte.

Frifindelsen har ikke just gjort det nemmere at komme videre med den selvransagelsesproces, som kunne have været en tiltrængt og klædelig del af den nationsopbygning, som Kroatien går igennem.

De senere år har krigen og al snak om den dog under alle omstændigheder fyldt mindre, og andre langt mere akutte emner har i stedet optaget kroaterne og stjålet den politiske dagsorden. Optagelsen i EU er nemlig faldet sammen med økonomisk recession, og bortset fra massiv fremgang for turismen går det dårligt for stort set alle andre industrier i landet. Leveomkostningerne er stigende; til gengæld er der ingen positiv udvikling i lønningerne, der i snit ligger på, hvad der svarer til under 6000 kr. om måneden efter skat.

HÅB OM NY BEGYNDELSE

Skønt den nationale sammenhængskraft er stor, har Kroatien siden selvstændigheden i 1991 også været præget af omfattende korruption, økonomiske skandaler og til tider voldsomme overgreb på journalister, der kastede lys over det dunkle. Det konservative parti HDZ, som næsten uafbrudt har siddet på magten i Kroatien siden uafhængigheden, kom for alvor i modvind, da tidligere premierminister Ivo Sanader under stor dramatik

BAG OM

106036_tgt kroatien 0102_.indd 6

20/03/17 12:56

D E S K A K TAV L E M Ø N S T R E D E F L A G E R S Y N L I G E O V E R A LT. O G N Å R D E R S P I L L E S F O D B O L D, FÅ R M E N N E S K E T S B E D S T E V E N O G S Å L O V T I L AT B E K E N D E K U L Ø R .

blev stillet for en domstol anklaget for korruption. Dette i kombination med rekordhøj arbejdsløshed, flere års recession og voksende politikerlede banede i december 2011 vejen for et nyt politisk flertal, da en centrumvenstre alliance anført af Socialdemokraterne (SDP) vandt en knusende sejr.

Det har været svært at skabe resultater og skaffe arbejdspladser i en periode med global økonomisk ustabilitet, men i dag, hvor de konservative i øvrigt er tilbage ved magten, ser kurven ud til at være knækket. Efter på et tidspunkt at have rundet 20 %, ligger arbejdsløsheden nu på omkring 16 % af arbejdsstyrken, hvilket svarer til, at 250.000 mennesker står uden arbejde – og ledigheden er faldende. For de yngre generationer er udsigterne lidt mere nedslående. Ungdomsarbejdsløsheden ligger på omkring 40 %, og man må forvente, at mange af de veluddannede og ambitiøse unge vil forsøge at finde lykken andre steder i EU, Nordamerika eller Australien. Denne risiko for brain drain er en alvorlig udfordring for et samfund med så relativt få indbyggere og begrænset talentmasse.

STOR OFFENTLIG GÆLD

Men dermed er det ikke slut med kvalerne.

Den kroatiske regering har de senere år op-

taget store lån til at finansiere en omfattende udvikling af motorveje og landets øvrige infrastruktur, så den offentlige gæld nu er et væsentligt problem og et tilbagevendende emne i den offentlige og politiske debat. Det kroatiske underskud var på 5,7 % af landets bruttonationalprodukt i 2015 (svarende til mere end 2 mia. €), mens den offentlige gæld er steget til godt 80 % af BNP (eller mere end 30 mia. €), hvilket placerer Kroatien i den tunge ende af EU-skalaen. Uanset hvem, der de kommende år skal stå i spidsen for Kroatien, er der således store udfordringer i form af strukturreformer, modernisering af en ineffektiv offentlig administration og opgaven med at skaffe folk i arbejde.

Men bliver kroaterne så ikke trætte af det? kan man med al rimelighed spørge. Ser man ikke store folkelige oprørsbevægelser og demonstrationer på gaderne? Svaret er nej. Som det gælder for mange små lande, har man også her en tendens til at rykke sammen og slå en protektionistisk ring om det nationale fællesskab. Fællesskabsfølelsen forstærkes af rollemodeller inden for sportens verden og mediernes dækning af dem. Når man får ordentlig has på korruption, styr på økonomien og flere folk i beskæftigelse, vil der være endnu større grund til at kippe med det skaktavlemønstrede kroatiske flag. O K roatien i dag

106036_tgt kroatien 0102_.indd 7

7

20/03/17 12:56

106036_tgt kroatien 0102_.indd 24

20/03/17 12:57

ISTRIEN Istrien er fyldt med farverige bade- og havnebyer. De er formet af romerne, venetianerne og tiden under Østrig-Ungarn. Det søde liv, med gode fiskerestauranter og barer med havudsigt, kan nemt stjæle opmærksomheden fra baglandet. Men her venter trøffelskove, frodige højdedrag, vingårde og sjælfulde landsbyer.

Kajerne genlyder af skvulpende fiskerbåde, Adriaterhavsbugterne genspejler de venetianske palæer, og i baglandet er de gamle stenhuse solidt plantet på den knaldrøde jord, som romerne kaldte for Terra Magica, magisk jord.

Inden for de seneste ti år er jorden blevet godt udnyttet til produktion af bl.a. kvalitetsvine og olivenolie, og Istriens righoldige reserver af trøfler i skovene omkring Mirna-dalen er for alvor begyndt at blive brugt i gastronomisk øjemed. Det gælder både på eksklusive spisesteder og helt simple konobaer – de lokale spisesteder – hvor man ofte kan blive overrumplet af store madoplevelser. Istrien, den 3200 km2 store halvø, der minder om en vældig, grøn klase druer i Adriaterhavet, har kørt sig selv i stilling som Balkans Toscana.

Tilværelsen har mildt sagt været omskiftelig, og de ældste af indbyggerne i Istrien kan prale af at have levet under fire forskellige våbenskjolde. Siden 1991 i et selvstændigt DE FLESTE AF ISTRIENS K YSTBYER ER FOR ME T UNDER REPUBLIKKEN VENEZIA. DET GÆLDER OGSÅ ROV INJ.

Kroatien, 1945-91 i Folkerepublikken Jugoslavien, mellem de to verdenskrige tilhørte Istrien Italien, og inden da var man en del af Det Østrig-Ungarske Rige.

Rulles tidslinjen endnu længere tilbage, vil man se, at venetianerne regerede her i fem århundreder indtil slutningen af 1700-tallet, og at romerne forinden havde sat deres tydelige aftryk på området. Den store arena i Pula, der i dag danner ramme om bl.a. opera og rockkoncerter, er et af levnene fra den tid, men overalt mærker man den italienske indflydelse – alle byer og gadenavne har et italiensk såvel som et kroatisk navn, og de fleste behersker begge sprog næsten lige godt.

I dag kommer italienere fra nabolandets nordlige Adriaterhavskyst for at se, hvad der engang tilhørte dem. Efter 2. Verdenskrig blev en del italienere fordrevet fra området, mens indbyggere fra de andre republikker i det nydannede Jugoslavien blev lokket til som sæsonarbejdere. Også bosniere, serbere, kosovoalbanere og montenegrinere skulle medvirke til at holde hjulene i gang på og omkring Istriens nye, store hotel- og camI strien

106036_tgt kroatien 0102_.indd 25

25

20/03/17 12:57

I strien

1 Pula. 2 Brijuni-øerne. 3 Medulin-rivieraen. 4 Konoba Batelina i Banjole. 5 Rovinj. 6 Crveni Otok (Den røde ø). 7 Limski Kanal. 8 Poreč. 9 Baredine-hulen. 0 Višnjan. q Novigrad. w Gård og Konoba Nono ved Umag. e Landsbyen Brtonigla. r Oklen Lavendelplantage. t Motovun (Montona). y Konoba Vrh. u Konoba Toklarija. i Ipša Olivenplantage. o Restaurant Zigante. p Grožnjan. a Vingården Kabola. s Agroturizam Tikel. d Labin. f Rabac. g Plomin. pingkomplekser. Mange er siden blevet; som et af de få områder i Kroatien oplevede man ingen nævneværdige etniske konflikter i de ellers så urolige 1990’ere, og med udsigt til at Istrien vil slå nye rekorder, når det gælder om at tiltrække solbadere og vandløver fra hele Europa, er der brug for endnu flere servicemindede hænder fremover.

Istrien skal opleves for de farverige kystbyer, hvor havet og strandene er den vigtigste ressource og det maritime anstrøg mærkbart overalt. Og det skal opleves for Istriens bagland, med de mange gastronomiske oplevelser, kunstnerkolonier og økologiske landbrug.

PULA & VESTKYSTEN

OVERBLIK

k (kort > 26 1) Havne- og industribyen Pula (italiensk: Pola) er med sine 60.000 indbyggere Istriens største, men bestemt ikke mest besøgte, by. De fleste vender hjem efter at have set det gamle

Pula & Vestkysten(> 26) Istriens bagland (> 40) Labin & Rabac (> 43)

26

Siden 1960’erne har Istriens vestkyst, med trækplastre som Poreč og Rovinj, været den store motor i Kroatiens turistindustri, og efter en nedtur i 1990’erne, hvor turisterne blev væk fra en krig, der aldrig nåede hertil, er feriefolket begyndt at vende tilbage. Italienere fra nabolandets nordlige Adriaterhavskyst må år efter år sande, at havet er mere attraktivt på denne side, og det er på denne del af Istrien, at de fleste skandinaver traditionelt har holdt ferie i Kroatien – og også fortsat gør det.

PULA (POLA)

I strien

106036_tgt kroatien 0102_.indd 26

20/03/17 12:57

VÆRD AT VIDE OM PULA t Områdenummer (0)52. i Forum 3. w pulainfo.hr. b Autobusni kolodvor Pula, Trg I. Istarske brigade bb. (Rovinj 45 min.), t +385 (0)52 536 532. a Pula lufthavn, Valtursko Polje 210. b Fra centrum, 15 min., 30 kuna). z Biludlejning Hertz ved Hotel Histria på Verudela-halvøen, t +385 (0)52 210 868, samt Sixt car rental i lufthavnen, t +385 52 530 318.

W Windsurfing, tjek priser og udbud på w windsurfing.hr.

Det romerske amfiteater k Hitparader, jazzballader eller Carmina Burana for fuld udblæsning. Om sommeren danner arenaen i Pula ramme om rockkoncerter, klassisk musik, operaer og filmfestival. Det imponerende, næsten 2000 år gamle romerske amfiteater er hjørnestenen i den moderne industri- og universitetsby Pula.

Amfiteatret blev tidligere brugt til gladiator- og rovdyrkampe, akkurat som Colosseum i Rom – og næst efter dette er arenaen her i Pula det bedst bevarede amfiteater i verden.

Oprindeligt var der plads til 26.000 blodtørstige tilskuere, i dag er der plads til ca. en tredjedel. Den ellipseformede arena blev opført under kejser Vespasian (69-79 e.Kr.).

Den er 133 m lang, tre etager høj og 105 m bred. I det underjordiske område er der udstilling af arkæologiske fund fra teatret og andre romerske bygninger.

Flavijevska ulica / Južnjačka utjeha. å Juni-sep.

8-21, okt.-juni 9-19. E 50 kuna, stud. 25 kuna. P Er man heldig med timingen kan man parkere for ca. 5 kuna i timen lige uden for arenaen.

Sergiernes triumfbue k Sergiernes triumfbue udgør unægtelig en smuk entré til fodgængerzonen og er et af Pulas kendte vartegn. Buen med de fine kannellerede søjler blev opført i år 29-27 f.Kr. til ære for tre højtstående mænd i det romerske imperium.

Trg Portarata/Sergijevaca.

Strøget Sergijevaca knC Under triumfbuen begynder gågaden Sergijevaca, hvor relativt anonyme cafeer og butikker ligger side om side i gamle, smukke byhuse. Det er absolut også værd at kigge op ad de fine trappesidegader, der ud over at fungere som transportkanal også er et fint sted at få et skyggefuldt hvil.

Café Uliks kC Uliks – Ulysses – er en lille, spillevende bar, der ligger op ad Sergiernes triumfbue i det centrale Pula. Navnet en hilsen til den irske forfatter James Joyce’s hovedværk. I begyndelsen af 1900-tallet boede han et stenkast væk med sin kone Nora, mens han underviste i engelsk på Berlitz. Udenfor sidder en skulptur af en mager Joyce med karakteristisk hat og hornbriller og kigger i retning af sit kroatiske hjem.

Trg Portarata 1. å Ma.-fr. 6-02, lø. 7-02, sø. 9-02. t +385 (0)52 219 158.

Augustustemplet k For enden af Sergijevaca-strøget ved pladsen Trg Republike står endnu et af Pulas meget smukke levn fra den romerske periode.

Augustustemplet er et på alle måder harmonisk bygningsværk, hævet over jorden på et PULA & VESTKYSTEN

106036_tgt kroatien 0102_.indd 27

I strien

amfiteater. Ankomsten til byen med højhuse opført i tvivlsomme materialer og med efterkrigstidens sælsomme sans for æstetik kan måske godt virke afskrækkende, men der er mere at komme efter i den gamle del af byen mod havnen.

Pula domineres af det store Uljanik-skibsværft, der dagligt beskæftiger mere end 3000 mennesker. Det blev grundlagt i 1856 som værft for den østrig-ungarske flåde, og er dermed et af de ældste værfter i verden. Til gengæld er det kejserlige dobbeltmonarki kun et blandt mange imperier, der har regeret i Pula. Før dem var romerne her, og byen Pietas Julia blev dengang et populært feriested for romerske patricierfamilier. Efter dem har man været under bl.a. frankisk og veneziansk herredømme – det var venetianerne, der døbte byen Pola. Pula blev som resten af Istrien genforenet med Kroatien efter 2.

Verdenskrig, efter i en årrække at have tilhørt Italien. I Titos Jugoslavien udvikledes turismen – og i dag er den kommunistiske præsidents luksusasyl på nationalparkøerne Brijuni (> 28), lidt uden for Pula, blevet en af Istriens velbesøgte attraktioner.

27

20/03/17 12:57

I strien

højt fundament og støttet af seks slanke korintiske søjler.

Markedshallen nk Den store, overdækkede markedshal, der er opført i en smuk stålkonstruktion, var et prestigefyldt byggeprojekt tilbage i 1903.

Også i dag er det et af de allerbedste steder at købe ind på Istrien. Indenfor er der fisk og kød i alle afskygninger, og på første etage kan tørst og sult stilles på barer og restauranter. Udenfor, langs de kølende kastanjetræer, sælges årstidens frugt og grønt. Alle grøntsager økologiske, naturligvis.

Gradska tržnica. Narodni trg. å 8-21. w gradpula.com.

Vinoteka Saxa n Denne lækre delikatesseforretning, som har et stort udvalg af lokalt produceret olivenolie, trøfler fra de istriske skove samt, ikke mindst, vin og brændevinen rakija, er altid et besøg værd.

Kandlerova 28. å Dgl. 10-18. t +385 52 212 063. w saxa.hr.

Aquarium Pula k Her er farverige søstjerner, lumske søpindsvin og pighajer, som åbner gabet på klem op mod ruden. Her er blæksprutter, der blævrer rundt og suger sig fast til glasset, mens de kigger dovent på én med deres store hængeansigter, og aftrækkerfisk, der dasker rundt som svømmende pandekager med lokkende læber. Her er skorpionfisk og muræner og en masse andre fascinerende havvæsner, og så er her også lidt køligt og dunkelt – for solen og varmen trænger ikke så let gennem de gamle, tykke mure under jorden. Aquarium Pula har hjemme på bunden af et 120 år gammelt østrig-ungarsk fort på Verudela-halvøen, lidt uden for Pula by. En god oplevelse for fiskeelskere og de yngste havbiologer.

Verudela bb. å Apr., maj, sep. dgl.10-18, juniaug. 9-22, okt.-mar.10-16. E 75 kuna, unge under 18 år 60 kuna, børn under 7 år 40 kuna. w aquarium.hr.

Boutiquehotel Valsabbion o Et af de bedste hoteller i området, Valsabbion, har taget navn efter sin beliggenhed i 28

den smukke Valsabbion-bugt, lidt uden for Pula – der er udsigt til Verudela-bugten på den anden side, poolområde, smukt udstyrede værelser og en rolig atmosfære.

Pješčana uvala IX/26. b Lokalbus. å Dgl. 12-24. t +385 (0)52 218 033. w valsabbion.hr.

BRIJUNI-ØERNE

k (kort > 26 2) Hvad giver man manden, der har alt? En giraf måske, en zebra, en antilope, en elefant?

Jugoslaviens mangeårige præsident Tito var glad for dyr. Og når statsoverhoveder, regenter og celebrities besøgte Brijuni-øerne, havde de gerne noget eksotisk med i bagagen.

Tito er nu død for længst, men mange af dyrene lever stadig – eller har avlet nye – og i dag er Veliki Brijuni en hel lille safaripark. Øerne fungerede som Titos sommerresidens 1947-79, og på den spændende, permanente udstilling Josip Broz Tito på Brijuni får man et billede af præsidentens gøremål.

Den brogede gæsteliste talte blandt andre Fidel Castro, Ho Chi Minh, Gadaffi, dronning Elizabeth 2., Sophia Loren, Elizabeth Taylor samt prinsesse Margrethe og prins Henrik.

Tito fornøjede sig desuden med omkring 150 fuglearter og mere end 680 forskellige lokale og eksotiske planter, herunder palmer, bambus, eukalyptus, cypresser samt et utal af krydderurter. Brijuni-øerne har status af nationalpark, men helt slut med statsmandsbesøg er det ikke. I dag har Kroatiens præsident sommerbolig på øerne.

Brijuni safaripark: Veliki Brijuni. f Fra Fažana, nogle få kilometer nordvest for Pula. t + 385 (0)52 525 883. Tjek afgangstider på hjemmesiden w brijuni.hr. E 125-210 kuna, børn u. 14 år 65-105 kuna, afhængigt af sæson. Prisen dækker transport og entré til øens attraktioner.

MEDULIN-RIVIERAEN

B (kort > 26 3) Medulin-rivieraen forvandles om sommeren fra søvnig fiskerlandsby til populært ferieresort. Den ligger 10 km fra arenaen i Pula – en bekvem afstand for romerne, som tog herud for at holde fri i deres sommervillaer, når de havde fået nok af gladiatorkampe.

Også i dag er Medulin-rivieraen den bedste bademulighed for Pulas indbyggere. Foruden vandrutsjebaner ved den børnevenlige Bijecasandstrand er her talrige klippestrande, og der er perfekte betingelser for surfing ved landsbyen Premantura.

I strien

106036_tgt kroatien 0102_.indd 28

20/03/17 12:57

106036_tgt kroatien 0102_.indd 98

20/03/17 12:57

ZAGREB & OMEGN Folkelivet er den største attraktion i en af Centraleuropas mindre kendte hovedstæder. Tiden under det østrig-ungarske dobbeltmonarki har sat sig aftryk i arkitekturen, og i Zagrebs omegn ligger flere fine middelalderbyer omgivet af smuk natur.

De udendørs caféer er fyldt med ældre avislæsende mænd, kaffetanteklubber, hvor gennemsnitsalderen er et pænt stykke over 70 år, og unge studerende med tætsiddende jeans og T-shirts. Der er tilsyneladende plads til alle, men Zagreb er en meget homogen storby, og indvandring fra andre lande er beskeden. Stort set alle udefrakommende er fra de omkringliggende nabolande, herunder ikke mindst Bosnien-Hercegovina. Zagreb har også til gode at blive opdaget som en af Centraleuropas nye, spændende storbyrejsemål.

Før Kroatiens største by kunne profitere af at være blevet hovedstad i et selvstændigt land, brød krigen ud i begyndelsen af 1990’erne.

Forinden havde man i Titos Jugoslavien stået i skyggen af den sydslaviske metropol Beograd. Og da turisterne vendte tilbage, var det for at holde ferie ved Adriaterhavet. Men Zagreb fortjener mange lange weekender og udflugter fra badehåndklæderne i Istrien og Dalmatien. Sydøsteuropas ældste universitet K Æ R E , G A M L E D A M E R KO M M E R H V E R D A G T I L H O V E D S TA D E N F O R AT S Æ L G E D E R E S H AV E R S H Ø S T PÅ M A R K E D E T.

og 40.000 studerende er med til at give den gamle by et ungdommeligt tilsnit.

Zagreb opstod omkring Kaptol og Gradec, to middelalderlandsbyer, der lå på hver sin høj, og som i dag udgør hovedstadens gamle, kuperede område. På højen Kaptol oprettede den ungarske kong Ladislaus i 1094 et bispesæde, og området voksede rundt om den store katedral. Det mere verdslige Gradec udråbtes i 1242 til kongelig fristad. I mange år udkæmpede de to landsbyer en hård og bitter magtkamp, og efter et særligt hårdt slag døbtes broen, der forbandt dem, Krvavi most, den blodige bro – et navn der hænger ved i dag. Da osmannernes ekspansionslyst så ud til at skulle æde området, fandt man imidlertid en fælles fjende i tyrkerne, og da Zagreb i stedet kom under det habsburgske dynasti, smeltede Kaptol og Gradec sammen. Efter en periode i 1700-tallet, hvor både brande og pest hærgede, fik Zagreb, ligesom andre europæiske byer, vokseværk i 1800-tallet som en del af det gamle østrig-ungarske dobbeltmonarki. Habsburgernes og Østrig-Ungarns indflydelse satte sig hurtigt igennem – kulturelt og arkitektonisk. Snart opstod en lavere Z agreb & omegn

106036_tgt kroatien 0102_.indd 99

99

20/03/17 12:57

Z agreb & omegn

beliggende bydel, Donji grad, og indbyggertallet mangedobledes.

Med åbningen af jernbanen i 1862 blev Zagreb områdets kulturelle centrum, og man skabte Den Grønne Hestesko – en sammenhængende, hesteskoformet række af haveanlæg og kulturinstitutioner.

Efter 1. Verdenskrig kollapsede ØstrigUngarn, og Kroatien tilsluttede sig i stedet Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, men under tyskernes besættelse fra 1941 blev Zagreb regeringsby i et kortvarigt selvstændigt Kroatien, der administreredes af den berygtede Ustaša-bevægelse (> 20).

Anført af den senere landsfader Tito lykkedes det partisanerne at nedkæmpe fascisterne, og efter krigen blev Zagreb den næststørste by i Jugoslavien.

I efterkrigstiden voksede Zagreb sig større og større, og et nyt beboelsesområde syd for Sava-floden døbtes Novi Zagreb – Det nye Zagreb. De tårnhøje karréer danner en klassisk forstads-skyline og står i dag som et mindesmærke over østeuropæisk koldkrigsarkitektur.

I 1991 blev Zagreb hovedstad i det selvstændige Kroatien, men man skulle igennem fire urolige år, før freden var vundet. I dag er purgerne, som Zagreb-borgerne kaldes, som bekendt også blevet EU-borgere, og den nye generation af kaffesøstre ved caféerne i Tkalčićeva er for de flestes vedkommende lykkeligt uinteresserede i Zagrebs dramatiske fortid.

VÆRD AT VIDE OM ZAGREB t Områdenr. (0)1. i TIC, Trg Bana Jelačića 11. å Ma.-fr. 8.30-20, lø.-sø. 9-18, w zagreb-touristinfo.hr.

T Hovedbanegård, Trg Kralja Tomislava 12, info, afgange og ankomster t 060 333 444. b Busstation 22, Avenija Marina Držića, få minutters kørsel med linje 6 fra centrum, t 060 313 333 (oplysning). Dgl. busser til de fleste byer i Kroatien samt internationale forbindelser til bl.a. Wien, Berlin og Ljubljana. b og \ Billetter til lokale busser og sporvogne købes i aviskiosker eller hos chaufføren.

Billetten stemples i sporvognen/bussen og er gyldig i halvanden time. E 10 kuna i dagtimerne, 15 kuna om natten. Man kan også købe en dagsbillet til 30 kuna eller en tredagesbillet til 70. Man kan skifte mellem busog sporvognslinjerne, men kun i samme retning. Uden billet koster det 150 kuna i bøde.

x Kører efter taxameter. Taksten begynder ved alt fra ml. 8-15 kuna og derefter 5-7 kuna pr. kørt kilometer.

Zagreb Card giver fri transport med offentlig transport samt rabat ved leje af bil og parkering i parkeringshus. Desuden rabat til byrundture, enkelte spisesteder og museer (typisk halv pris). Kortet købes online og på flere hoteller for 98 kuna (24t) og 135 kuna (72t). y Nextbike – et bycykelsystem, der koster 79 kuna første gang man aktiverer, herefter er de første 30 minutter af hver tur gratis. w nextbike.hr.

P 2-6 kuna fra 30 til 120 min., alt efter hvilken zone man parkerer i. Visse steder 24 timer for 55 kuna. Er bilen ulovligt parkeret, risikerer man, at den fjernes. 24 timers billet koster 100, 60 eller 20 kuna afhængig af zone. P-huse ved bl.a. Blomstertorvet (> 106). a Zagreb lufthavn i Pleso, ca. 17 km uden for byen. 25 min. med lufthavnsbus til busstationen – en gang i timen, 30 kuna for en enkeltbillet, 40 retur. Oplysning om afgange og ankomster w zagreb-airport.hr. Med taxi koster turen til centrum ca. 160-180 kuna. z Leje a bil: Hertz i lufthavnen samt på Ulica Grada Vukovara 274. w hertz.com.

OVERBLIK Langs hovedstrøget Ilica (> 100)) Omkring Trg Bana Jelačića (> 104) Den Grønne Hestesko (> 108) Kaptol og Gradec – den øvre bydel (> 110) Udenfor Zagrebs centrum (> 115) Samobor (> 117) Varaždin og Trakošćan-slottet (> 118)

LANGS HOVEDSTRØGET ILICA En tur ad Ilica, der både er trafikknudepunkt og hovedstrøg, er også en interessant tur i tidsmaskinen. Her ligger små designere og high street-varehuse som Zara side om side med en lang række bedagede butikker og forretningsdrivende, der holder liv i gamle håndværkstraditioner. Her er skomagere og herreekviperingsforretninger, hælebarer og hattemagere, guldsmede og buntmagere, møbelsnedkere og skræddere samt skønhedssaloner, der tager sig af alt fra bryn til tånegle.

Ilica strækker sig over seks kilometer fra øst til vest – bevæger man sig mod vest vil man i de sene eftermiddagstimer kunne opleve gaden badet i et smukt, gyldent lys.

1 0 0 Z agreb & omegn

106036_tgt kroatien 0102_.indd 100

20/03/17 12:57

BOUTIQUE CROATA

KAGEHUSET VINCEK

C (Kort > bagflap 2) Kagehuset Vincek er en familiedrevet institution i Zagreb med mere end 30 år på bagen.

Foran de store, indbydende montrer kan det være svært at fravælge – men det er heller ikke ualmindeligt at spise flere kager ad gangen på byens mest kendte slastičarna. Nogle vil mene, at Vincek lever lidt på renommeet, men der er stadig masser af smag og, naturligvis, kalorier i kager og tærter. Prøv fx en princes krofni, en krempita eller en sampita, der alle er kendte, lokale kagevarianter.

Ilica 18. å Ma.-lø. 8.30-23. w vincek.com.hr.

TOMIĆEVA ULICA OG TANDHJULSBANEN USPINJAČA

k C (kort > bagflap 3) Med en dump lyd som fra trykket af en sodastreammaskine sætter den blå kabelbane fra mod toppen til middelalderbydelen Gradec (> 110), og samtidig glider en identisk blå vogn den anden vej – også den i sneglefart. Tandhjulsbanen, der er fra 1890 og dermed Zagrebs ældste transportmiddel, blev bygget som erstatning for de skæve middelaldertrapper, der førhen forbandt den øvre og den nedre bydel. Så behøvede

Z agreb & omegn

n (kort > bagflap 1) Slipset er en kroatisk opfindelse og kan købes overalt, men den fornemmeste ambassadør er forretningskæden med det passende navn Croata. Navnets oprindelse skal findes 400 år tilbage i tiden, da kroatiske soldater under 30-års-krigen var i tjeneste hos den franske solkonge Louis 14. Solkongen var så begejstret over det klæde, som kroaterne havde for vane at binde om halsen, at han introducerede det som en særlig stil à la Croate, og det blev hurtigt en del af det franske sprog som la cravate og senere også af det tyske, som man kender det i dag: Krawatte. Croata-slipsene produceres i Slavonien i det østlige Kroatien og fås i både billigudgave og de luxe – fra 150 kr. op til 1500. De er håndlavede, og hvert design fås i et begrænset oplag, så risikoen for at møde en med det samme slips er minimal.

Slipsene fås også til kvinder, og i flagskibsforretningen, der har indgang gennem en smuk arkade, som forbinder hovedstrøget Ilica med Blomstertorvet, kan man også købe en anden kroatisk opfindelse – kuglepennen. Den opfandt Slavoljub Penkala i 1906.

Prolaz Oktogon, Ilica 5. å Ma.-fr. 8-20, lø. 8-15. w croata.com.

H O V E D S T R Ø G E T I L I C A E R E T G O DT S T E D AT K I G G E PÅ M E N N E S K E R O G S E G A M L E H Å N D VÆ R K H O L DT I L I V E .

L ANGS HOVEDSTRØGET ILIC A 101

106036_tgt kroatien 0102_.indd 101

20/03/17 12:57

Z agreb & omegn

bedsteborgerne ikke slide på deres fine sko.

Tandhjulsbanen servicerer årligt omkring 750.000 passagerer og tilbagelægger i alt 4000 km. Det tager godt et minut at nå toppen, der ligger 30 meter oppe for foden af Lotrščak-tårnet (> 110), hvorfra der i øvrigt er fin udsigt over byen.

Tandhjulsbanen Uspinjača, (sidegade til Ilica). å 6.30-22 (hvert 10. minut). E 4 kuna for en enkeltbillet. w zet.hr.

Vinbaren Basement NR Der er i øvrigt flere gode grunde til at dreje fra i Tomićeva ulica, en hyggelig smøge, der foruden kabelbanen også huser en række fine beværtninger, herunder vinbaren Basement, som i sommerhalvåret har udendørs servering for foden af tandhjulsbanen. Her kan man smage sig igennem et rundhåndet udvalg af kroatiske vine fra en række konkurrerende producenter. Ikke mindre end 80 forskellige er der at vælge imellem, og de fleste fås både på flaske og glas. Prøv, hvis chancen byder sig, en Plavac Mali – en rødvinsdrue, der dyrkes langs den dalmatiske kyst.

Tomićeva 5. å Ma.-lø. 16-02, sø. 17-24. w basement-bar.net.

DEŽMANOV PROLAZ-GADEN

k n C (kort > bagflap 4) Dežmanov prolaz er en lille smøge, som via en trappesti forbinder den nedre bydel med Tuškanac-kvarteret i den øvre bydel, Gornji grad (> 110). Her kan man få en forfriskning, spise et let måltid eller købe interessante souvenirs. Er man træt af dusindufte eller på jagt efter en eksklusiv gave til sig selv eller en, man holder af, er der fx god grund til at lægge vejen forbi Institut Parfumeur Flores, hvor en række af verdens fremmeste parfumefabrikanter er samlet, herunder Miller Harris, Annick Goutal, By Kilian og Lorenzo Villores. På den tilstødende café er der mulighed for at slukke kaffetørsten, få en kop Marco Polo-te fra Mariage Frères eller en svalende drink.

Nabobutikken I-gle er et lokalt designermærke skabt af duoen Martina Vrdoljak Ranilović og Nataša Mihaljčišin. I-gle har en dobbeltbetydning: Det betyder synåle (igle), og er samtidig et overraskende udbrud: “og se!” Det sælges i det legendariske London-stormagasin Harvey Nichols samt i Hongkong og Wien. Moderbutikken i Za-

greb har tøj og torsoer hængende ned fra stålwirer i loftet.

For enden af gaden, inden trappestien, der fører op til den øvre bydel, ligger Velvet – interessant indrettet café drevet af en flamboyant blomsterkunstner fra Zagreb. Friskpresset juice samt hjemmebag og supper. Også mulighed for udeservering og for at gå på opdagelse i galleriet, der ligger i forlængelse af cafeen.

Institut Parfumeur Flores: Dežmanova 2. å Ma.to. 11-23, fr.-lø. 11-24, sø. 13-21.

I-gle: Dežmanova 4. å. Ma.-fr. 10-18, lø. 10-15. w i-gle.com.

Velvet: Dežmanova 9. å Ma.-fr. 8-22, lø. 8-15, sø. 8-14. w velvet.hr.

YELLOW SUBMARINE BURGER

R (kort > bagflap 5) Kødet er fra Zagorje i det nordvestlige Kroatien. Škripavac osten er fra den bjergrige Lika-region. Salaten er fra det grønne Istrien, og løg og tomater kommer fra bondelandet Slavonien. Yellow Submarine Burger satser lokalt – også når kødet skal indrammes af den bløde bolle, der forhandles genem et af byens lokale bagerier. Dette er formentlig Zagrebs bedste bud på den amerikanske signaturspise. Et eminent godt fast food-sted.

Frankopanska 11. å Ma.-to. 11-22, fr.-lø. 11-24. w submarineburger.com. €.

ELI’S CAFFE

C (kort > bagflap 6) Ildsjælen og entreprenøren Nik Orisi er mangedobbelt kroatisk barista-champion, og på hans kaffebar Eli’s (opkaldt efter den ældste søn) mødes kræsne kaffekendere fra nær og fjern. Nik rister selv sin kaffe, der kommer fra kvalitetsproducenter i Afrika og Sydamerika, og foruden de gængse espressovarianter er der ofte også mulighed for at få kaffen brygget manuelt ved hjælp af en chemex eller en aeropress. Nik Orisi tager på inspirationsrejser og til konkurrencer rundt om i Europas store barista-metropoler, og kendere af mikroristerier som danske The Coffee Collective eller norske Tim Wendelboe – med hvem Orisi i øvrigt er personlig ven – vil også føle sig godt tilpas her. Kaffen er dog, af hensyn til kroatiske stamkunder, en anelse mere mørkt ristet, end den nynordiske kaffebølge foreskriver.

Ilica 63. å Ma.-fr. 8-19, lø. 8-16, sø. 9-14. w eliscaffe.com.

1 0 2 Z agreb & omegn

106036_tgt kroatien 0102_.indd 102

20/03/17 12:57

106036_tgt kroatien 0102_.indd 128

20/03/17 12:57

PRAKTISKE OPLYSNINGER FORBEREDELSE REJSETIDSPUNKT

INFORMATION

I takt med at Kroatien er blevet et stadig mere populært ferieland, er mængden af rejsebøger også vokset. Mens mange prøver at få det hele med, forsøger denne rejsebog at vælge ud og fokusere på landets væsentligste aspekter. Hver eneste attraktion, herunder, museer, byrum, strande, restauranter og barer er med andre ord en anbefaling.

Foruden turistkontorer giver flere gode hjemmesider overblik over de enkelte attraktioner i landets regioner.

De fleste byer i Kroatien har turistkontorer, som kan være behjælpelige med at få et

D E G A M L E , K U L Ø R T E B Y H U S E S TÅ R F L O T M O D D E N N Æ S T E N A LT I D B L Å H I M M E L I R O V I N J .

P raktiske oplysninger

Sydpå og langs Adriaterhavskysten har man middelhavsklima med varme somre og milde, men ofte fugtige vintre. Nordpå og i den indre del af landet er klimaet, som man kender det fra Centraleuropa med varme somre, kolde – ofte snerige – vintre og et som regel køligt forår og efterår. Endelig har man alpint klima i de højeste af De Dinariske bjerge med store mængder vinternedbør.

Følg det aktuelle vejr på fx w meteo-info. hr og se mere under Årets gang (> 138).

hurtigt overblik over byen og nærmeste omegn. Som regel ligger turistkontorerne inde med gratis kort over byen; ikke nødvendigvis detaljeret, men tilstrækkeligt til at finde de mest interessante attraktioner. Se adresser under Værd at vide om i de enkelte områdeafsnit.

Nyttige websites: w croatia.hr giver over overblik over landets forskellige områder og byer, tips til overnatning, bud på aktiviteter og råd om, hvordan man kommer til og fra de enkelte steder. w find-croatia.com som supplement til ovenstående. w zagreb-touristinfo.hr er lavet af hovedstadens turistorganisation med baggrund og praktiske informationer om Zagreb og omegn. w vlada.hr er den kroatiske regerings information om Kroatien. w kroatien.um.dk er den danske ambassades information om Kroatien.

BYKORT OG VEJKORT

På enkelte turistkontorer kan man være heldig at finde et kort, der dækker ens behov, men de er ofte tegnet med barnehånd. Vil man have gode, detaljerede kort, må man lægge vejen forbi en større boghandel, fx Profil Megastore, der har filialer i Zagreb og andre større byer, eller Algoritam, der ligeledes er repræsenteret i de fleste større byer.

Eftersom ingen af de kroatiske byer bortset F O R B E R E D E L SE 12 9

106036_tgt kroatien 0102_.indd 129

20/03/17 12:57

SKØNLITTERATUR

Klima mm

Nedbør

Gns.temperatur

C

0

160

65

150

60

140

55

130

50

120

45

110

40

100

35

90

30

80

25

70

20

60

15

50

10

40

5

30

0

20

-5

10

-10

0

-15

P raktiske oplysninger

J F M A M J J A S O N D Dubrovnik Zagreb

fra Zagreb er store metropoler, er problemet dog under alle omstændigheder til at overse. Et af de bedste trafikkort over Kroatien er Freytag-Berndts. Det kan også købes i de fleste kroatiske boghandler for omkring 50 kuna, i flere butikker i Danmark eller på bl.a. w mapsworldwide.com. Se også w croatiamap.net eller w findcroatia.com. Desuden kan man få fine trafikkort over Kroatien hos bl.a. FDM.

FAGBØGER

Oplev Jugoslaviens sammenbrud og republikkernes – herunder Kroatiens – løsrivelse gennem BBC-korrespondenten Misha Glennys skarpsindige analyser: Glenny, Misha: Jugoslaviens sammenbrud, Gyldendal 1994.

Kom på en rundrejse i den kroatiske natur i selskab med Rudolf Abraham: Abraham, Rudolf: Walking in Croatia, Cicerone Press 2004.

Læs en grundig gennemgang af Kroatiens historie fra f.Kr. til efter 1990’ernes nationalistisk funderede konflikter, set i den kroatiske historiker Ivo Goldsteins optik: Goldstein, Ivo: Croatia: A History, McGill-Queen’s University Press 2000.

En række skønlitterære værker og essays giver hver på deres måde et godt indblik i en nation med en kompleks og dramatisk historie samt et fint billede af, hvad der sker med folk, når de bliver revet op med rode. Læs fx: Drakulić, Slavenka: De kunne ikke gøre en flue fortræd, Lindhardt og Ringhof 2004.

Ugrešić, Dubravka: Smerteministeriet, Tiderne skifter 2007.

Rudan, Vedrana: Night, Dalkey Archive Press 2002.

Krleža, Miroslav: Filip Latinovicz´s hjemkomst, Jespersen og Pio 1964.

PAS OG VISUM

Statsborgere fra de nordiske lande og EU har ikke brug for visum til at rejse ind i EU-landet Kroatien. Andre landes statsborgere kan søge oplysninger hos rejsearrangører og turistkontorer eller på ambassaden (> 139). Da visumregler kan ændres, er det vigtigt inden afrejsen at undersøge, hvordan det forholder sig på afrejsetidspunktet. Se Udenrigsministeriet, w um.dk under Hjælp i udlandet.

REJSEFORSIKRING

Det danske sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) dækker kun lægebehandling mv. i Danmark. Ved rejser inden for EU kan man i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort, der ved ophold op til 1 år giver adgang til lægehjælp på samme vilkår som for rejsemålets egne borgere, men kun hos behandlere tilknyttet den lokale offentlige sygesikring. Man kan derfor risikere selv at skulle betale en del af behandlingen, ligesom hjemtransport i forbindelse med sygdom er for egen regning. Det blå EU-sygesikringskort er gratis og kan bestilles via w borger.dk og hos den lokale Borgerservice. Man kan derfor med fordel selv tegne en privat rejseforsikring, der dækker egenbetalingen i udlandet og giver adgang til flere hospitaler og klinikker samt hjemtransport for både den syge og en evt. ledsager. Har man en familie- eller husstandsforsikring, kan den indeholde både en almindelig rejseforsikring og en rejsesygeforsikring. Reglerne for den offentlige sygesikring ændres med jævne mellemrum. Tjek de seneste regler på w borger.dk eller w sundhed.dk.

VALUTA OG VEKSLING

Kroatiens valuta hedder kuna. 1 kuna svarer stort set til 1 dansk krone. De fleste pengein-

1 3 0 P raktiske oplysninger

106036_tgt kroatien 0102_.indd 130

20/03/17 12:57

stitutter ligger som regel inde med kroatiske kuna, så det er sjældent noget problem at veksle hjemmefra, blot er det en fin idé at bestille i god tid, hvis der er tale om større beløb. Det er naturligvis heller ikke noget problem at veksle i Kroatien eller hæve fra pengeautomater – der kan normalt hæves op til 2000 kuna per dag, og gebyret er typisk 30 kroner. I de fleste større butikker, supermarkeder og restauranter kan man uden problemer betale med VISA og andre internationale kredit- og betalingskort.

BAGAGE

De enkelte luftfartsselskaber har forskellige regler for, hvor meget bagage man må medbringe og for størrelsen på håndbagage.

KÆLEDYR

Vil man have sine kæledyr med på ferie, bør man orientere sig hos Fødevarestyrelsen om regler for attester, vaccinationer m.m. w foedevarestyrelsen.dk.

TOLDREGLER

REJSE OG ANKOMST MED FLY

Croatian Airlines, Norwegian og SAS betjener ruten mellem København og Zagreb. Både Norwegian og SAS flyver til Split. SAS flyver desuden til Pula i Istrien. Fra Norge er der flere direkte forbindelser udover de nævnte byer også til Osijek (> 122). Charterfly lander i de lufthavne, der ligger tættest på bestemmelsesstedet – fx Pula, Split eller Dubrovnik.

MED TOG

Kroatien er direkte forbundet med Slovenien, Bosnien, Ungarn og Østrig eller henholdsvis Ljubljana, Sarajevo, Budapest og Wien. Alle ruter afgår fra/ender i Zagreb. Der er også et direkte tog til Venedig. Kroatien er i Interrail gruppe D med Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Bosnien-Hercegovina.

Flere danske og andre skandinaviske rejsearrangører har busture til Kroatien og nabolandene på programmet. Se mere hos bl.a. w solrejser.osterlindet.dk og w friferie.dk.

I BIL

Fra Padborg køres ad A7 (E45) mod Hamburg – eller fra Puttgarden ad A1(E47). Ca. 13 km syd for Hamburg drejes fra ved A7 mod Hannover. Herefter går det ad motorvej via Hannover, Kassel, Würzburg, A3 mod Nürnberg, A9 mod München og A99 Münchenring og derfra videre på A8 mod Salzburg indtil grænsen. I Østrig fortsættes ad Tauern-Autobahn A10 mod Villach. Følg skiltene fra Villach mod enten Ljubljana, Zagreb eller til Istrien. Der er ca. 1900 km fra København til Split.

Husk kørekort, registreringsattest, SOS International – det røde kort (kasko-forsikrede får gratis et sådant kort hos eget forsikringsselskab) og advarselstrekant. Find den bedste rute i forhold til bestemmelsessted på w viamichelin.com.

PAKKEREJSER

Stadig flere rejsearrangører har Kroatien på deres sommerprogram. Tjek mulighederne hos bl.a. w spies.dk, w apollorejser.dk, w suntours.dk og w fdm-travel.dk.

TRANSPORT BIL

Vil man opleve Kroatien i bil, skal man indstille sig på smalle veje langs kysten og indimellem også lidt bjergkørsel. Regn med, at der overhales overalt – fuldt optrukken linje ingen undtagelse. Politiet er langtfra fraværende, men bilisternes indbyrdes forståelse kommer til udtryk gennem forskellige koder, hvor både horn og lys tages flittigt i brug.

Ser man trafikpolitiet på arbejde, er det almindelig praksis, at man advarer hinanden. I mange ulykkelige tilfælde er der dog tale om bjørnetjenester – ikke mindst i højsæsonen mister bilister dagligt livet på de kroatiske veje. Bruger man sin sunde fornuft, venter der imidlertid også store oplevelser – de fleste der har prøvet at køre i bil langs den kroatiske adriaterhavskyst er enige om, at der ikke findes meget smukkere strækninger i Europa.

P raktiske oplysninger

Man kan frit medtage varer, købt i andre EUlande, såfremt de er til eget brug.

Ved indrejse i Danmark fra Kroatien kan man frit indføre 800 cigaretter eller 200 stk. cigarer, 10 liter spiritus eller 20 liter hedvin, 90 liter bordvin og 110 liter øl.

Reglerne opdateres løbende på w skat.dk.

MED BUS

T R A N S P O R T 131

106036_tgt kroatien 0102_.indd 131

20/03/17 12:57

P raktiske oplysninger

F L O T T E , B J E R G R I G E L A N D S K A B E R E R E N D E L A F K Ø R E O P L E V E L S E N I K R O AT I E N . S O M H E R PÅ P E L J E Š A C - H A LV Ø E N .

Er uheldet ude, skal det meldes til politiet (t 92), som herefter skriver en rapport, der skal forevises ved udrejsen. Man må ikke forlade landet med større karrosseriskader. Har man brug for vejhjælp, kan man ringe til den kroatiske automobilklub Hak (t 987).

Motorvejsafgifter Der er motorvejsafgifter i Kroatien, og man skal bl.a. huske at have penge til at betale på strækningerne: A1 Zagreb - Bosiljevo - Zadar - Šibenik - Dugopolje (Split); A2 Zaprešić - Krapina - Macelj; A3 Bregana - Zagreb Slavonski Brod - Županja - Lipovac; A4 Zagreb - Varaždin - Goričan; A7 Rijeka - Rupa.

Se aktuelle priser og betalingssteder på w hac.hr/toll-rates/pricelist.

Hastighedsbegrænsninger I beboede områder i Kroatien må der køres 50 km/t., uden for de beboede områder 90 km/t., på veje, der kun er beregnet for motorkøretøjer, 110 km/t. og på motorveje 130 km/t. Motorkøretøjer med campingvogne dog højst 80 km/t. – det samme gælder busser og busser med mindre anhænger. Ved kørsel på våd kørebane sænkes og tilpasses køretøjets hastighed – og der må ikke tales i mobiltelefon under kørslen. Brug af sikkerhedssele er obligatorisk, og den tilladte

alkoholpromille ligger på 0,5. Se mere på w hak.hr.

Parkering Parkering i Kroatien koster som regel fra omkring 2 kuna i timen og opefter, alt efter by og parkeringszone. Visse parkeringspladser er bemandet, og her betaler man til vagten, andre gange skal man have småmønter med til automaten.

Biludlejning Alle de store biludlejningsfirmaer har afdelinger rundt om i Kroatien. Europcar findes fx i Zagreb, Split og Opatija. Avis, Budget og Hertz har kontorer i Zagreb, Split og Dubrovnik, og derudover er der masser af lokale udlejningsfirmaer rundt omkring i landet.

Det kan være billigere at leje bil hos et af de lokale udlejningsfirmaer – men de store internationale firmaer har den fordel, at man ikke behøver aflevere bilen samme sted, som man lejer den. Et stort plus hvis man vælger at rejse ud og hjem fra forskellige lufthavne i forbindelse med en rundrejse.

BUS

Det er ukompliceret at komme rundt i Kroatien med offentlige transportmidler. Stort set alle større og mindre byer har en busstation,

1 3 2 P raktiske oplysninger

106036_tgt kroatien 0102_.indd 132

20/03/17 12:57

200 km

r

Mljet

c

e •a Pelj

vo

Korcula

Hvar Brac

Lastovo

ko o a

in

‡ibenik

Bisevo

Vis

‡olta

Trogir

DALMATIEN

Cet

Split

Sinj

k is

ar in

Knin

D

t

Kornati

e v

a h

r r

i

a

Pescara

t

e

Lo•inj

Cres

A

d

ITALIEN

Pula

Dugi Otok

it

b

Rab

Pag

Karlobag

Senj

Krk

Zadar

Plitvice søerne

le

Ancona

Kuvano na pari Dampet

e dig

Dimljeno Røget

er

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

ISBN 978-87-400-1790-8

TUREN GÅR TIL

KROATIEN

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

SYMBOLER I TEKSTEN

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

A Afstand N Natteliv B Badestrand/bademulighed

P Parkering

0 Bank

9

Pengeautomat z Biludlejning/bilrute

p Posthus

Z Bjergtop/bjergrigt

€ Prisniveau (€-€€€) b

Busforbindelse/-station R Restaurant C Café

r Ridemulighed/ridecenter

c Camping

D

Scubadykning y Cykeltur/cykeludlejning

Y Sejlsport/bådudlejning

E Entré

n Shopping F Feriebolig

> Sidehenvisning l Fiskemulighed

Q

Ski/vintersport a Flyforbindelse/lufthavn d Snorkeldykning

f Færgeforbindelse

\

Sporvognsforbindelse G Golf

j Swimmingpool/spabad

g

Guidet tur x Taxa

H Handicapvenligt/handicap­ t Telefon

facilitet J Tennis/boldspil h Hospital/nødhjælp

T Togforbindelse/-station o Hotel/hostel

O Turistpoliti i Information/turistu Underholdning

@ Internetcafé/internetadgang

v Vandrerhjem

q Kalender/begivenhed V

Vandretur K

Knallert/motorcykel­udlejning = Vandski

k Kultur-/naturattraktion w Website

m Metro W Windsurfing/surfing

M Moské å

Åbningstider

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

Ve n

Koper

Kuvano Kogt

Na žaru Stegt

e

lp

a ran

Ko

Rijeka

Buje Opatija Umag Tunel Novigrad Motovun Uïka Poreï Pazin Vrsar Labin Limski-kanalen ISTRIEN Rovinj

a

Trieste

drijc

TILBEREDNING a Pečeno Bagt

Dubrovnik

120 40

a

KROATIEN

Karlovac

Ïrnomelj

Koïevje

r Sok p e od naranče Appelsinjuice l

A

0

Kutina Sav

Sisak Jastrebarsko

Kr•ko

LJUBLJANA Idrija Vrhnika Nova Gorica Grosuplje Ajdov•ïina Novo Mesto Postojna Se¥ana

rau

106036_cover_tgt kroatien 0102_.indd 1

Kupa

Zagreb

PANNONIEN

Po D horje Kar Kranjska Gora Triglav a v a n k e r n e Slovenj Gradec D e (2864 m) Jesenice Velenje J u Bl e d Bovec SLOVENIEN lia ns Krn (2244 m) Krajn ke Bo hi nj Kamnik Celje So Vogel c ‡kofja Loka (1922 m) ITALIEN Dom¥ale I Sava

Drava

Ravne na Koro•kem

Luk Rødløg Rajčica Tomat

80

N Novska

SLAVONIEN

Virovitica va

Dra

Vara¥din Ptuj

Maribor

Slov. Bistrica

M

ur

a

Murska Sobota

Tartufi Trøfler

Sejlruter i Kroatien

S

160

Beograd Sofia

Vukovar Osijek

au

Drava

UNGARN

on

lat

Ba

ØSTRIG

Gljive Svampe

A

n

SALAT OG TILBEHØR Krumpir Kartofler

Sa mlijekom Med mælk

Sok od jabuke Æblejuice

Krofne Doughnuts med marmelade

ar

Gnocchi

Čaj Te

Mlijeko Mælk

ten

Njoki

Kava Kaffe

ug

DEJRETTER Sirovi štrukli Kogt, pastagtig dejrulle med ost

Ve

Kv

Pivo Øl

Voda Vand

er b

Škampi Rejer

Suho Tør Rakija Brændevin

Lignje Blæksprutter

i

B

Krka

Tuna Tun

va

LososM Laks

et

Bijelo Hvidvin

ur

Ne

Pastrva Ørred

DRIKKEVARER Crno vino Rødvin

)

st

Budape

ALT GODT FRA HAVET Riba Fisk

ta lie n

a

Ba ri (I

Don

av

BOGEN DÆKKER hovedstaden Zagreb, Slavonien og Baranja, Istrien, Kvarner-bugten samt Dalmatien med gamle kulturbyer som Zadar, Split og Dubrovnik – sidstnævnte også kendt fra serien Game of Thrones.

Guiden giver indblik i livet i Kroatien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst, mad og drikke, natur og geografi, og der er også mange tip til dem, som vil holde ferie i Kroatiens store øhav. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL KROATIEN

SERBIEN

8,5 mm

20/03/17 11:56