Turen Går Til Island

8 mm

fn

fjö r

ks

hö

e

tr

gs rly

Pa

Ö

ur

rð

fjö

Ísafjörður Súðavík

Þingeyri

Re

Flókalundur

Hrafnseyri

Reykhólar

yk

Staðarfell

Stykkishólmur

Bolungarvík

Flateyri ld ud

ur

k

da r

ví

fs

al

r ku læ ns rjá Flatey G B ru n

r

Bi

ðu

Ó la

ót

ja

Reykjavík

ne s

Búðardalur

ík

te

n

Kópasker

G L oð au g af os ar s

Ólafsfjörður Húsavík

Hrisey

r-r u

Grímsey

Dalvík

du

Siglufjörður

Hofsós

an

Akureyri

gis

Aldeyjarfoss

Þórshöfn

Raufarhöfn

Ásbyrgi

Dettifoss

Grímsstaðir

Höfn

Jökulsárbrú

Egilsstaðir

Jökulsárlón

k Mý ú tu va st tn að ir

S

Vatnajökull

Skaftafell

Kirkjubæjarklaustur

Nýidalur

Laki

re n

Sauðárkrókur

Varmahlið

Hveravellir

Hofsjökul

Kerlingarfjöll

Sp

Skagaströnd

Drangsnes

Blönduós

Hvammstangi

Staðarskáli

Brú

Langjökull

Hrauneyjar

Vík i Mýrdal

Gullfoss Geysir

Flúðir

Reykholt

rk

ö

El dg Arnes já L Le a nd iru m ba an kk n i a la Þo Mýrdals- ug ar rs m jökull

Skógar

Kjölur-ruten

av

m

ól

H

Bifröst

Reykholt

Laugarás

Borg

Hella Hvolsvöllur Markarfljót

Laugarvatn

Selfoss

Hveragerði

fn ki ri ak ey rb kks o

ra

St

Vestmannaøerne

Rauðvín rødvin

hö

ks

Ey

Kampavín champagne

am

k

ví

rlá

Ísvatn isvand

Borgarnes

fla

Hvítvin hvidvin

g Ve

Akranes

Bjór øl Brennivín snaps Þo

Flatkökur ugæret fladbrød af rugmel

DRIKKEVARER

Ke

BRØD

Den Blå Lagune

Tómatur tomat Ætisveppir champignon

i ðir ap Bú

st

ar

rn

Sveppir svampe

Súkkulaðibaka chokoladekage med vanillu m. vanillecréme fraiche cremefraiche

A

Spergill asparges

Skyr med kvark med blåbær bláberjar

Hellissandur

Salat salat Sellerírótarmauki sellerimos

BOGEN DÆKKER Reykjavik og omegn, Snæfellsnes og Borgar­ fjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmanna­ øerne samt det indre højland. Vi giver et indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og ­kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mytologi, mad og drikke, historie, samt den helt særlige natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

DESSERT Ísrettur hússins husets isret

Látrabjarg

Rauðrófa rødbede

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL ISLAND

Rótargrænmeti rodfrugter

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN SYMBOLER I TEKSTEN

ISLAND BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storby­ferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere.

BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande?

FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

N z Z b Y C c E f G g l h o n i @ a k p R r > j x t u v V Q w å

Bar/natteliv Biludlejning/bilrute Bjerge Busforbindelse/busstation Bådtur Café Camping Entré/pris Færgeforbindelse Golfbane Guidet tur Fiskemulighed Hospital/nødhjælp Hotel Indkøbsmulighed Information Internetcafé/mail Lufthavn/flyforbindelse Kulturattraktion Posthus Restaurant Ridemulighed Sidehenvisning Swimmingpool Taxa Telefonnummer Underholdning Vandrehjem/hytter Vandretur Vintersport Webadresse Åbningstider

SYMBOLER PÅ KORTENE

1 1

A95

Byzone Spredt bebyggelse Gågade Åbent land Park Seværdig bygning Attraktion Til attraktion Bjergtop Bus Camping Kirke Lufthavn Politi Posthus Sejlrute Vandrerhytter Vejnummer 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

Borgarfjörður eystri

Seydisfjörður

Neskaupstaðir Eskifjörður Reydarfjörður

Fáskrúðsfjörður Stöðvarfjörður Breiðdalsvík Berunes Djúpivogur

Stoppested

BUSRUTER

Busterminal

Færgerute

politikensforlag.dk/rejser ISBN 978-87-400-0142-6

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

TT Grafiker

101533_cover_tgt island 11-02_.indd 1

27/08/15 09:47

TUREN GÅR TIL

ISLAND AF K. TORBEN RASMUSSEN

POLITIKENS REJSEBØGER

101533_tgt island 11-02_.indd 1

26/08/15 15:13

GÅ IKKE GLIP AF ...

HORNSTRANDIR

Helt stille, helt øde og aldeles smukt. Her har ikke boet mennesker i mere end 50 år. Det nyder blomsterne, fuglene og polarræven godt af, men de indvier dig gerne i oplevelserne her lige under polarcirklen (> 62).

VIÐEY

Reykjavík kan være lidt hektisk, så tag en pause og den lille færge til øen Viðey (> 41).

Her er kunst i verdensklasse af Yoko Ono og Richard Serra og arkitektur i Danmarksklasse af Nicolai Eigtved.

HVERAVELLIR

Kold ørken og et bad i de varme kilder. En islandsk oase. Forvent ikke palmer, bastskørter og kokosnødder, men lidt grønt græs, irgrønne partier med mos og hvide snespurve (> 105).

REYKJAVÍK

Verdens mindste hovedstad er stor i slaget og rummer alle tænkelige attraktioner. De lækreste kulinariske fristelser, kaffehuse, museer og store boghandler, som aldrig lukker før kl. 22 (> 26).

JÖKULSÁRLÓN

Temperaturen falder mærkbart, når det aflagte amfibiemonstrum fra Vietnamkrigen kører og sejler dig rundt mellem islandske isbjerge.

Gnistrende hvide, lysende blå og kulsorte indimellem (> 90).

101533_tgt island 11-02_.indd 2

26/08/15 15:13

INDHOLD O .................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM ISLAND Forord 4 Island i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 12 Mad og drikke 16 Historie 18 Vigtige årstal 21 Natur og geografi 22

REYKJAVÍK 26 REYKJAVÍKS OMEGN 42 SNÆFELLSNES OG BORGARFJÖRĐUR 52 VESTFJORDENE 60 NORDLANDET 68 ØSTLANDET 82 SYDLANDET OG VESTMANNAØERNE 92 DET INDRE HØJLAND 102 PRAKTISKE OPLYSNINGER Sådan forbereder du dig 111, Rejse og ankomst 113, Sådan kommer du rundt 115, Sådan klarer du dig 119, Hvis uheldet er ude 120, Lokale forhold 120, Årets gang 120, Hvor vil du bo? 122, Hvor vil du spise? 123, Shopping 124, Om aftenen og natten 124, Særligt interessant for ... 125, Sport og aktiv ferie 125

MINIPARLØR 128 REGISTER 130

101533_tgt island 11-02_.indd 3

26/08/15 15:13

101533_tgt island 11-02_.indd 4

26/08/15 15:13

ÅBNE SANSER DER ER åbne horisonter og vidt udsyn i Island. Trænger hjernen og hjertet til et frisk pust, så hold en pause i en varm kilde, mens solen bager på dig. Regner det horisontalt og køligt, er det heller ikke så dumt. Eller tag en dukkert i den varme kilde en frostklar v ­ interdag, mens snefnuggene smelter i dit hår.

Du kan også hvile ud på en sort, sydvendt strand og kigge ud over Atlanterhavet og tænke på, at det næste landfaste punkt er Antarktis. Det giver hjernen ilt og sætter tingene lidt i perspektiv.

Det islandske landskab sætter i det hele taget oplevelser og livsvilkår i perspektiv. Ja, der er masser af aktive vulkaner og varme kilder. Ja, der er spruttende gejsere og buldrende vandfald. Og ja, der er uendelige ødemarker og lavafelter. Der er sorte strande og gnistrende hvide gletsjere. Man véd jo, at det findes i Island, men først når man er midt i det hele, bliver det for alvor virkeligt.

Islændingene og naturen er vist blevet enige om at forholde sig frit til konventionelle farvevalg. Fjeldenes farver skifter mellem blygrå, svovlgule, blålige, grønlige eller sorte nuancer. Husene og deres tage lyser nærmest hysterisk, når de koboltblå, postkasserøde eller skrigende gule farver dominerer en bondegårds lille klynge af bygninger.

Islændinge forholder sig i det hele taget frit til konventioner. Kan man overhovedet skabe konventioner, når naturen og levevilkårene hele tiden forandrer sig?

 VA N D FA L D E T D E T T I F O S S PÅ N O R D L A N D E T K AN OPLEVES FR A BEGGE SIDER. VISTNOK DET VA N D R I G E S T E I E U R O PA .

Landet rummer en usædvanlig stor variation af naturmæssige specialiteter. Nogle er lette at besøge, mens andre kræver en større indsats. Iskolde elve og store ødemarker skal krydses, før man står ved sine drømmes mål, som måske er den svimlende store vulkan Askja i hjertet af Island. Her gik Armstrong og de andre månemænd rundt, før de skulle på date med jordens lille drabant.

Islændingene nøjes på ingen måde med deres egen horisont, selv om den er stor. De har altid været globaliserede og haft et internationalt sigte. Det er en nødvendighed, når man bor så få, så fjernt fra de klassiske centre i verden. Man skal handle og uddanne sig. Det har de altid gjort.

De internationale kulturelle strømninger rammer de islandske kyster og indgår i et frugtbart samspil med de lokale miljøer. Nutidens islandske kunst rummer på samme tid den melankolske klang af islandske landskaber og er samtidig højt hævet over det nationale.

Byggekranerne snurrer igen over det robuste land. Endnu ikke helt så mange som de første år i det nye årtusinde. Islands økonomiske kollaps har sat sig mange spor. Men Reykjavík svulmer ikke desto mindre ud til alle sider, selvom den ikke kan trænge naturen helt tilbage.

Hovedstaden er en åben by med masser af grønne kiler og pladser. Midt i byen yngler havternen efter at have fløjet 20.000 km fra sit vinterhi. Briserne eller stormen fra havet, som omgiver byen på tre sider, sætter friske duftspor. Naturen er midt i byen.

Island er enormt stimulerende for alle sanser. Er du parat til at løbe risikoen for helt at tabe dit hjerte, så kom med her. O F O R O R D

101533_tgt island 11-02_.indd 5

5

26/08/15 15:14

ISLAND I DAG

OPRYDNING EFTER FESTEN KASSEROLLE-REVOLUTIONEN kalder man den folkelige protest, der i foråret 2009 tvang den siddende regering til at træde tilbage.

Larmen fra kasseroller og grydeskeer blev blandet med taler og protestråb mod den regering, som mange mente bar skylden for den økonomiske kollaps. Den stod bag liberaliseringen af det finansielle system, og den havde svigtet ved ikke at have skabt stærke kontrolinstanser, der kunne have grebet ind over for den værste spekulative og lånebaserede vækst. Økonomien kollapsede i 2008. Tre af de største banker krakkede, og landet kom nær en statsbankerot. Mange føler sig forrådt af banker, politikere og en lille gruppe finansielle storspillere, der efterlod en samlet gæld på omkring ni gange Islands årlige BNP.

FAKTA OM ISLAND Officielt navn: Lýðveldið Ísland (Republikken Island).

Indbyggertal: 330.600 (2015), heraf 8% indvandrere.

Hovedstad: Reykjavík, inkl. forstæder 205.500 indbyggere.

Areal: 103.200 km2.

Sprog: Islandsk.

Politik: Republik med folkevalgt præsident.

Parlamentet (Altinget) har 63 medlemmer.

Valg mindst hvert 4. år.

Religion: Evangelisk-luthersk. 77% af befolkningen er medlemmer af folkekirken.

Nogle få tusinde praktiserer den nordiske asatro, der er et anerkendt trossamfund.

Hovederhverv: Fiskeri udgør ca. 45% af den islandske eksportværdi. Handel og service beskæftiger 40% af befolkningen, mens 25% er beskæftiget med industri og håndværk. Aluminiumsproduktionen udgør ca. 30% af den samlede eksport. Desuden eksport af kopimedicin og it-software.

Møntfod: Króna – islandsk krone. For aktuel vekselkurs, se den islandske nationalbanks hjemmeside: w sedlabanki.is.

6

Arbejdsløsheden og inflationen eksploderede, renten røg op på 18%, bl.a. fordi Den Internationale Valutafond, IMF, krævede det for at yde lån. Omkring 5000 personer forlod landet. Det var hårde tider.

GENOPRETNING

En regering, bestående af socialdemokrater og ”venstre-grønne” vandt parlamentsvalget i foråret 2009. En hård, klassisk genopretningspolitik blev gennemført. Den virkede, når man taler om det makroøkonomiske niveau, dvs. at arbejdsløsheden faldt, ligesom også inflationen og renten. Folk begyndte at vende hjem.

Men der er stadig mange familier, som lider af efterdønningerne fra det eventyr, der var så utroligt, at præsident Ólafur Ragnar Grímsson i 2005 mente, at de økonomiske lærebøger måtte revideres for at kunne fange og beskrive de islandske finansvikingers succesfulde aktiviteter.

Forskellen mellem rig og fattig er vokset siden finanskrisen, hvilket bl.a. ses i gadebilledet i de større byer. For 5-10 år siden så man ikke mange såkaldt ressourcesvage i bybilledet. Det var ikke fordi, de slet ikke fandtes, men tidligere var det mere skjult. Nu ser man flere socialt og økonomisk udsatte, både fordi der er blevet flere af dem, og fordi det måske er blevet mindre skamfuldt at være havnet i økonomisk uføre.

JURIDISKE OG POLITISKE FØLGER

I 2010 blev den tidligere statsminister Geir Haarde fra Selvstændighedspartiet stillet for en rigsret. Geir Haarde havde været statsminister i perioden 2006 til foråret 2009. Haarde blev som den eneste politiker straffet for utilstrækkelig administration, information og tilsyn. Der kører stadig mange sager mod islandske finansfolk, og nogle få er blevet afsluttet med relativt milde domme. December 2013 blev fire topfolk fra banken Kaupþing idømt mellem 3 og 4½ års fængsel. Dommen blev straks appelleret til højere retsinstans.

BAG OM ISL AND

101533_tgt island 11-02_.indd 6

26/08/15 15:14

R E Y K J AV Í K S G A M L E H AV N S U M M E R O G L A R M E R S TA D I G A F K L A S S I S K A K T I V I T E T – S O M D E T T E VÆ R F T M I DT I D E T H E L E .

Den hårde økonomiske kurs kostede de ”venstre-grønne” og socialdemokraterne regeringsmagten ved valget i april 2013, hvor Selvstændighedspartiet (”Konservative”) og Fremskridtspartiet (”Venstre”) kom tilbage til magten, dvs. de samme partier, som kasserollerevolutionen tvang ud.

FÅ INDTÆGTSKILDER

Store økonomiske op- og nedture er ikke nyt for Island. Vilkårene på en ø med ekstreme naturmæssige udfordringer kræver sit. Desuden har økonomien altid været afhængig af få indtægtskilder med stærkt svingende udbytte og priser. Fisk og aluminium udgør således omkring 75% af eksporten. Af andre eksportartikler med nogen tyngde kan nævnes kopimedicin, software, computerspil og musik fra den aktive islandske musikscene.

Landet er nødt til at importere en lang række forbrugs- og fødevarer, idet fx landbruget kun udgør 1% af landets areal. Skønt landbruget i dag ikke har den store økonomiske betydning, spiller det stadig en stor symbolsk rolle for det islandske folk. Det var med udgangspunkt i landbruget, at middelalderens islandske højkultur blev skabt.

Sammenbruddet i 2008 førte til en diskussion om fremtidige indtægter. Hvad skulle man satse på? Fiskeri, vedvarende energi og turisme blev udpeget som de tre økonomiske

grundsøjler. Indtil videre er denne satsning lykkedes: værdien af fisk til eksport stiger, der produceres stadig mere energi, både geotermisk og fra vandkraft, og der kommer en stor mængde turister til landet. Der er naturligvis også knyttet men’er til udviklingen. I forhold til energisektoren er bekymringen bl.a., hvad det vil medføre for naturen, når man griber så voldsomt ind for at at skaffe vandkraft.

Mens man i relation til turismen spørger sig selv, om der kommer for mange turister til de relativt få og skrøbelige turistattraktioner.

Frem til 2020 regner man med mere end en fordobling i antallet af turister. Frygten er, at det særlige ved en rejse i Island – nemlig den store og relativt uberørte natur – vil forsvinde i takt med turismens fremmarch.

PULSERENDE STORBY

Der er uhyre kontraster mellem land og by i Island. Mere end 60% af befolkningen bor i hovedstaden, der trods sin begrænsede størrelse har storbyens karakteristika: et levende kulturliv, et aktivt natteliv og de nyeste design- og modetrends.

På landet møder man den diametrale modsætning i form af små, gamle og nogle gange forladte fiskerbyer, bondegårde med heste og får, langt mellem folk i den fantastiske natur – og generelt bare en knusende stilhed. O I S L A N D i dag

101533_tgt island 11-02_.indd 7

7

26/08/15 15:14

BEFOLKNING OG SAMFUND

VÆRNER OM OVERTRO­ OG SPROG FOR MANGE islændinge er det en helt naturlig ting at tro på alfer, gnomer og andre “små folk”. Undersøgelser har vist, at op mod halvdelen af Islands befolkning er overbeviste om, at de små folk har indflydelse på deres hverdag. Helt konkret kommer det bl.a. til udtryk, når der skal anlægges nye veje gennem det islandske landskab. Her har man til tider ændret på en vejs ellers planlagte forløb for ikke at gøre sig upopulær hos de små folk.

Der findes ganske vist også mange islændinge, som hævder, at den slags hører under begrebet vandrehistorier og bedst kan forklares med romantik eller kommercialiseret turisttænkning.

GLETSJERTROLDEN BÁRÐUR

Mange islændinge har en stærk tro på, at der er mere mellem himmel og jord, end man umiddelbart kan se. Adskillige lokaliteter er kendte for at besidde overnaturlige kræfter.

VULK ANEN OG GLETSJEREN SNÆFELLSJÖKULL Æ N D R E R U D S E E N D E I H Ø J T T E M P O. G L E T S J E R E N S M E LT E R O G E R I N D E N L Æ N G E H E LT VÆ K .

8

Det gælder også Snæfellsjökull på den vestlige del af øen. Her har gletsjertrolden Bárður efter sigende hjemme.

Ifølge overleveringerne var han en af de første norske nybyggere, og han valgte at slå sig ned lige neden for den store gletsjer.

Da han efter et langt og godt liv erkendte, at det var tid til at dø, gik han ind i gletsjeren, blev ét med den, og siden har han fristet en tilværelse som gletsjertrold. Når lokale fiskere kommer i havsnød ud for Islands vestlige kyst, beder de vist stadig Bárður om hjælp.

ET RENT ISLANDSK SPROG

Selvom Island er et driftigt og dynamisk samfund, der hurtigt har omstillet sig til en globaliseret verden, forstår islændingene at værne om det oprindelige.

Det kommer måske tydeligst til udtryk, når snakken falder på det islandske sprog.

De fleste islændinge er bevidste om sprogets betydning som bærer af litteratur, historie og erindring, men også som nødvendigt redskab for at kunne agere globalt. Derfor arbejder man både på at udvikle nuancerne i det is-

BAG OM

101533_tgt island 11-02_.indd 8

26/08/15 15:14

landske sprog og på at lære de unge flere nye sprog.

Et af islandsk sprogpolitiks vigtigste kendetegn er en praksis, som sikrer, at det islandske sprog hele tiden udvikler sig dynamisk, men med nye islandske ord, der er dannet af islandske stammer. Hermed begrænser man antallet af låneord fra andre sprog. I de fleste tilfælde lykkes det så godt, at de nydannede, islandske ord er de eneste, som bruges. Det gælder for eksempel tölva (computer), sími (telefon), sjónvarp (tv) og þyrla (helikopter).

Der er dog også eksempler på fremmedords eksistens i det islandske sprog – prøv selv at gætte betydningen af fx djass, beisik, hamborgari, súkkulaði og dópisti.

FORHOLDET TIL DANSK

Generelt læser og forstår islændinge dansk bedre, end de taler det. Indtil 1999 var dansk det første fremmedsprog i den islandske grundskole, men i dag har engelsk overtaget pladsen. Dansk er dog stadig et obligatorisk eksamensfag i folkeskolen og gymnasiet.

Det danske sprogs betydning skyldes dels de tætte historiske forbindelser mellem Island og Danmark, dels at islændingene derved kan være aktive medspillere i det nordiske samarbejde. Endelig giver det Islands unge en reel mulighed for at uddanne sig i de øvrige nordiske lande. Norden er samlet set det vigtigste uddannelsesmarked for islændingene; ikke USA, som nogle måske ville tænke.

I Island kan man som dansker klare sig nogenlunde med dansk, især hvis man gør sig den ulejlighed at tale langsomt og tydeligt.

Det er mest den lidt ældre generation, der er gode til dansk, mens den yngre er mere vendt mod globaliseret ungdomskultur og det engelske sprog. Interessen for sprog er også underlagt modediller, og København har gennem flere år været et ret populært sted for unge islændinge. Derfor bliver de bedre til dansk – tal med dem.

LATTERLIGT BLANDINGSSPROG

Nutidens islandsk adskiller sig grammatisk set ikke væsentligt fra det sprog, vikingerne talte. På grund af århundreders relative isolation og de mange nedskrevne overleveringer og sagaer, som igen og igen blev afskrevet og læst, har sproget holdt sig stort set uforandret. Rejsende i Island i 1300- og 1400-tallet beretter, at evnen til at læse og skrive var usædvanligt udbredt blandt det islandske folk.

I 1800-tallet var det islandske og danske sprog dog så sammenblandet, at islandsk var alvorligt truet af at forsvinde som aktivt sprog. Den danske sprogforsker Rasmus Kristian Rask lærte sig islandsk og udgav en grammatisk oversigt i 1811. Senere opholdt han sig to år i Island og udgav i 1814 en islandsk ordbog. I takt med at den islandske kamp for selvstændighed voksede fra midten af 1800-tallet, blev islændingene i stigende grad opmærksomme på sprogets betydning for et selvstændigt folk.

Reykjavíks byfoged udstedte i 1848 en bekendtgørelse om, at det islandske sprog passede sig bedst i islandske købstæder i stedet for hybridsproget mellem islandsk og dansk, der “hverken var islandsk eller dansk, men et latterligt blandingssprog”.

Det islandske sprog viste sig heldigvis ikke at være mere blandet og nedslidt, end at det med en ihærdig indsats kunne reddes. Oven i købet er det stadig så uforandret, at man som moderne islænding med få indlærte tricks kan forstå de islandske sagaer på det sprog, de i 1200-tallet blev nedskrevet på. Dette faktum bidrager til islændingenes generelt store interesse for historie, slægt og ophav.

Sproget forbinder tiderne. O D E T I S L A N D S K E F L A G F O R TÆ L L E R O M D E H I S TORISKE FORBINDEL SER TIL BÅ DE NORGE OG DA NM A RK. B efolkning og samfund

101533_tgt island 11-02_.indd 9

9

26/08/15 15:14

101533_tgt island 11-02_.indd 26

26/08/15 15:14

REYKJAVÍK Reykjavík er ren klondyke. Byggekranerne er langsomt kommet i gang igen, men længes stadig efter flere job. Grå beton og stærke farver rammer nethinden. Havets friske luft pirrer næseborene. De små gader med fine gamle huse myldrer med folk.

Spændende kaffehuse, spillesteder og kreative designershops venter i 101 Reykjavík.

Reykjavík er en ny by. Arkitekturen afslører en ambition om hellere at bygge stort og pompøst end levere sofistikerede designmæssige løsninger. Det lille bycentrum fortæller om forholdet til Danmark, og de store forstæder med brede gader og indkøbscentre fortæller om en by, der er udviklet på bilismens vilkår efter 2. Verdenskrig. Byen har bredt sig langt mod øst. Bakkedrag efter bakkedrag er indtaget, så kommer du til Reykjavík efter nogle års fravær, vil du blive overrasket.

Reykjavíks ry som en kulturel metropol er ikke overdrevet. Musikere, designere og kunstnere er her mange af. Det er ikke længere bare Björk, som er kendt. Sigur Rós, Múm, Mugison, Monsters of Men og senest Ásgeir Trausti er nu kendte og respekterede navne inden for musikkens verden.

Hvert år afholdes en internationalt eftertragtet festival for rytmisk musik, Iceland Airwaves, og hvert år en bredt anlagt kul E F T E R D E T Ø KO N O M I S K E KO L L A P S I 2 0 0 8 FIK DE ISL ANDSKE TR ØJER EN RENÆ SSANCE. N O S TA L G I ?

turfestival. Med forfattere som Einar Már Guðmundsson, Sjón og Hallgrímur Helgason holdes fanen højt på det litterære område, mens de mange museer og gallerier har styr på de seneste tendenser.

Islandske designeres kreationer lokker, og vintagebutikken Spútnik overrasker med dristige tilbud. I kaffehusene og de store boghandler er der rum for pause og gode bøger. I weekenden åbner det store marked, Kólaportið, ved havnen. Efter finanskrisen er der opstået mange spontane loppemarkeder rundt om i centrum. Kig ind bag facaderne.

Glem ikke det helt specielle ved Reykjavík: byens mange udendørs svømmebassiner og spabade. Spredt i byen findes 14-15 stykker, der er meget forskellige i deres arkitektoniske indretning. Men alle rummer motionsbaner og “hot pots” med rigelige mængder varmt vand fra landets evige kraftværk: den varme undergrund. Det er en integreret del af islændingenes liv. Her bader og snakker man sammen, og der er god plads til fremmede.

Det økonomiske boom op til sammenbruddet i 2008 satte sit præg på byen, og nye R E Y K JAV Í K

101533_tgt island 11-02_.indd 27

27

26/08/15 15:14

R E Y K J AV Í K

bygninger fortæller historien om en økonomisk optur. Deres tomme kontorer og mørke vinduer vidner omvendt om den bratte nedtur. Men nu begynder lyset langsomt at blive tændt igen. Det knirker fra de rustne kraner.

Krisen klinger langsomt af.

VÆRD AT VIDE OM REYKJAVÍK i Reykjavík Turistbureau, Aðalstræti 2. å 1. juni-15. sep. alle dage 8.30-19; 16. sep.-31. maj ma.-fr. 9-18, lø. 9-16, sø. 9-14. t 590 1550. w visitreykjavik.is.

Reykjavíks turistkort gælder i 1, 2 eller 3 dage til hhv. 160, 220 eller 250 kr. (2015). Giver adgang til ubegrænset kørsel med bybusser, fem svømmebassiner, en række museer og parkerne i Laugardalur. b Bybusser (SVR – Strætisvagnar Reykjavíkur) kører normalt med 20 min.s intervaller ma.-fr. 7-19 og hver halve time 19-24.

Sø. 10-24. E 20 kr., 5 kr. for børn u. 18 år.

Købes hos chaufføren eller på endestationerne ved Lækjartorg eller Hlemmur. Chaufføren tager kun imod aftalte penge. Ved kørsel med flere end en af de 35 buslinjer kræves en omstigningsbillet (skiptimiði), som man skal bede om. Den er stemplet med klokkeslæt og PÅ V E J T I L E N KO P VA R M K A F F E ? PÅ K A F F I VA G N I N G , H O L D E R H AV N E N S A R B E J D E R E E N T I LT R Æ N G T PA U S E .

gælder i 45 min. Der kan købes klippekort (9 klip) for 175 kr. t 540 2700. w straeto.is. b Rutebusser i BSÍ-terminalen, Vatnsmýrarvegur 10. t 562 1011. w bsi.is. Udgangspunkt for ruter i hele landet. x Hreyfill, t 588 5522. B.S.R., t 561 0000.

Borgarbíll, t 552 2440. h Skadestue (Landsspitalinn slýsadeild).

Døgnvagt: t 543 2000. Læge: t 112. Ved behov for udkald af læge: t 1770.

Tandlægevagten: t 1770.

Apoteker: å Ma.-fr. 8-17, nat- og weekendvagt på skift. t 1770. p Pósthússtræti 5. Alle posthuse i Reykjavík: å Ma.-fr. 9-18. u Teater, opera og klassiske koncerter er der ikke meget af i Reykjavík om sommeren, men resten af året er der arrangementer i Þjóðleikhúsið (Nationalteatret) på Hverfisgata. Biograferne viser et blandet repertoire med originallyd og islandske undertekster på udenlandske film. De fleste amerikanske film får premiere i Reykjavík tidligere end i Danmark, og islændingene er vilde med at gå i biografen. Der findes 38 biografsæder pr. 1000 indbyggere i Island – mod 10 i Danmark. For mere info om teater, koncerter, film m.m., se w whatson.is og w reykjavik.com. g Den lille brochure 50 markante bygninger indeholder anbefalede ruter gennem byen og giver en nem oversigt over byens interessante arkitektur og byplan. Den kan rekvireres i Nordens Hus og hos større boghandler.

OVERBLIK Den gamle havn (> 28) Omkring de to torve (> 30) Omkring søerne (> 34) Omkring Hallgrímskirkjan (> 36) Uden for centrum (> 40)

DEN GAMLE HAVN På den gamle havn er der stadig klassiske havneaktiviteter. Skibsværftet sliber rust, svejser og larmer. Fiskekutterne losser fisk, og havnearbejderne drikker sort kaffe på Kaffivagninn (> 30). Hvalfangerskibene ligger der, når de ikke jagter store hvaler. Det er en fornøjelse, men kom snart, hvis du forstår at nyde det. Havnen vil snart udvikle sig som i de fleste andre byer: de larmende og lugtende aktiviteter flyttes ud, og mondæne pakhuse, dyre hoteller og turistaktiviteter 28

R E Y K JAV Í K

101533_tgt island 11-02_.indd 28

26/08/15 15:14

R E Y K J AV Í K O L A F U R E L I A S S O N S S I G N AT U R F O R N Æ G T E R S I G I K K E . H A N H A R A N S VA R E T F O R H A R PA S Y D R E F R E M T O N I N G , S K I F T E N D E I LY S O G FA R V E R .

flytter ind. Allerede nu er denne udvikling kommet langt.

På kajen står et gammelt lokomotiv, men ingen ser jernbaneskinner, stoplys eller stationer? Der har aldrig været jernbanedrift i Island, selv om der på et tidspunkt blev udviklet en plan om en bane fra Reykjavík til Nordlandets største by Akureyri. Lokomotivet på havnen stammer fra en udvidelse af havnen, hvortil der skulle bruges en masse sten.

De blev hentet med tog fra højdedraget Öskuhlið, hvor bygningen Perlan (> 40) ligger.

HVAL-, FISKE- OG FUGLETURE kgl Flere firmaer udbyder ture, hvor der i sommertiden er gode chancer for at opleve hvaler. Man kan også afprøve sine evner som lystfisker eller ornitolog. Der udbydes ture hele året.

Selv om Reykjavík statistisk set ikke er det bedste sted at se store hvaler, kan man ofte spotte vågehvaler (8-9 meter), pukkelhvaler (13-15 m) og forskellige delfinarter. Sjældnere ser man finhvaler, som er størrelsen lige under blåhval.

Elding Whale Watching, Ægisgarður 5. E 450 kr. (voksne), 230 kr. (7-15 år), gratis (0-6 år) for

en tur på ca. 3 timer. t 555 3565. w elding.is.

Tilbyder også fisketure o.a.

Hvalalif, Suðurbugt. E 450 kr. (voksne), 230 kr. (7-15 år), gratis (0-6 år) for en tur på ca. 3 timer. t 562 2300. w hvalalif.is. Tilbyder også fisketure o.a.

SØFARTSMUSEUM (SJÓMINJASAFN)

k C (kort > på bagflappen 1) Underligt nok var det først i 2009, at Island fik et stort søfartsmuseum. Et af landets ældre inspektionsskibe, Óðinn, er en vigtig del af udstillingen. Skibet deltog i “torskekrigene” mellem Island og England i 1950’erne og 1970’erne. Striden handlede om fiskerettigheder i Nordatlanten, men blev bilagt i 1976 efter en række konfrontationer til søs.

På museet vises bl.a. fotos og genstande fra et erhverv, der i generationer har været den vigtigste indtægtskilde for islændingene. Der er også god grund til at få en kop kaffe m.m. på den lille café. Man kan sidde lige ved kajkanten, måske ryge en cigaret og nyde nostalgien ved det frie liv i en gammel havn.

Grandagarður 8. å 1. juni-15. sep. alle dage 1017, 16. sep.-31. maj ti.-sø. 11-17. E 85 kr., 0-16 år gratis. t 517 9400. w sjominjasafn.is.

D E N G A M L E H AV N

101533_tgt island 11-02_.indd 29

29

26/08/15 15:14

R E Y K J AV Í K

HARPA, NYT KONCERTOG KONGRESCENTER

k C R (kort > på bagflappen 2) Ved havnefronten ligger en stor, mørk prisme.

Eller en stor, blå prisme. Eller en stor, transparant prisme. Med andre ord en lysende og interessant bygning. Den er tegnet af Henning Larsens Tegnestue og islandsk-danske Ólafur Eliasson. Det er koncert- og kongres-centeret Harpa. Fra balkonerne i foyeren på byens nye vartegn er der udsigt over Reykjavíks centrum, mod bjerget Esja og gletsjeren Snæfellsjökull. Harpa, der er inspireret af geometri, nordlys og islandsk natur, åbnede i maj 2011 og huser bl.a. Islands Symfoniorkester og Den Islandske Opera samt café og restaurant. Den største sal, den glødende røde Eldborg, kan rumme op til 1800 gæster. I 2013 modtog Harpa den prestigefyldte Mies van der Rohepris. Tag en rundtur og oplev salene eller sæt dig blot og nyd arkitekturen og udsigten.

Austurbakki 2. å Alle dage 8-24. t 528 5000. w harpa.is.

HOTEL MARINA

o N C (kort > på bagflappen 3) En af Reykjavíks seneste og mest vellykkede ombygninger. Hotellet ligger lige over for værftet, og fra de bedste værelser er der en fantastisk udsigt over havn og bugt. Hotellet rummer en lille biograf og et fitnesscenter.

Bar-caféen Slippbarinn er friskt indrettet og tiltrækker mange andre gæster end blot hotellets. Gode drinks.

Hotel Marina, Myrargata 2. t 444 4000. w icelandairhotels.com/en/hotels/marina. €€.

Slippbarinn: å Sø.-to. 11.30-24, fr.-lø. 11.30-01.

HUMMERSUPPE HOS HAVETS GREVE

R (kort > på bagflappen 4) I to gamle handelshuse er der indrettet en masse butikker og mindre caféer. De fleste udmærkede, men også ret ordinære. Ét sted skiller sig ud. Her er ikke meget plads, og man sidder på kasserede, blå fisketønder ved rå plankeborde. På væggene hænger alskens ting og sager. På islandsk hedder stedet Sægreifinn (”hav-greven”), og her fås en helt særlig stemning, god hummersuppe og frisk hvalkød samt naturligvis rokke, der er en klassisk islandsk ret. Man kan spise rokke på lørdage i perioden 1. sep.-30. april. Lugten af rokke er også en særlig oplevelse. Ved tilberedning er der en stank af ammoniak i 30

køkkenet, men når den spises, smager den mere neutralt og faktisk ret godt.

Sægreifinn, Geirsgata 8. t 553 1500. w saegreifinn.is. €.

KAFFEBAREN KAFFIVAGNIN

C (kort > på bagflappen 5) At møde det autentiske er jo en drøm for alle turister. Skal man pege på et sted i Reykjavíks travle centrum, hvor der stadig findes et helt normalt arbejdsliv med kaffepauser, slidte gratisaviser og en masse snak, så er det her.

Hjemmeside? Naturligvis ikke.

Grandagarður 10. t 551 5932. å Ma.-fr. 8-18, lø.-sø. 10-18.

DESIGNBUTIKKEN FARMERS MARKET

n (kort > på bagflappen 6) Butikken hedder Farmers Market, selv om den ligger her i den gamle havn. Oprindeligt etableret i 2005 af en designer og en musiker tilbyder den gennemført design med en nostalgisk tone. Dette er deres eget showroom, men flere af landets gode butikker sælger også deres design her. Kig efter overtøj, undertøj, bukser, bluser og jakker.

Hólmaslóð 2. å Ma.-fr. 10-18, lø. 11-16. t 552 1960. w farmersmarket.is.

OMKRING DE TO TORVE På torvet Austurvellir troner en skulptur af Jón Sigurðsson, som stod i spidsen for den spirende selvstændighedskamp i midten af 1800-tallet. Det er byens centrale torv. Her ligger det islandske parlament og landets domkirke. Her ligger også det gamle, fine Hotel Borg. Er det en varm sommerdag, er her fyldt med mennesker, for caféer og barer omkranser pladsen. Den 17. juni kan man hvert år opleve den islandske nationaldag her, hvis formelle fejring starter fra Altingshuset med oplæsning af højstemt digt og tale af statsministeren.

Bare et par hundrede meter mod sydvest ligger torvet Ingólfstorg, hvor skaterne og motorcykelfolket holder til. Omkring torvet ligger supermarked, fastfood og turistinformation samt en af byens bedste restauranter og et spændende underjordisk museum.

Mellem de to torve finder man en skulptur af en hærdebred mand, Skúli Magnússon, der åbenlyst er betydningsfuld. I 1749 blev han

R E Y K JAV Í K

101533_tgt island 11-02_.indd 30

26/08/15 15:14

ALTINGET (ALÞINGI)

k (kort > på bagflappen 7) Altinget, Islands parlament, er et af verdens ældste, endnu eksisterende parlamenter. Det blev grundlagt i år 930 på Þingvellir 45 km øst for Reykjavík (> 45), og selv efter Islands union med Norge fortsatte forsamlingerne ved Þingvellir indtil 1799. De blev genoptaget i 1844 og siden flyttet til Reykjavík. Vore dages Altinget har plads i en toetages stenbygning, tegnet af F. Meldahl og opført i 1881.

Altinget har 63 folkevalgte medlemmer.

Pladsen Austurvellir ved Altinget ligger øst for det sted, hvor landets første tilflytter, Ingólfur Arnarson, havde sin gård. Her står et mindesmærke over politikeren og filologen Jón Sigurðsson (1811-79), der var leder i kampen for Islands uafhængighed i 1800-tallet. Da republikken Island blev udråbt i 1944, valgte man at gøre det på hans fødselsdag 17. juni.

Austurvellir. å Parlamentet er åbent for besøgende, og man kan overvære forhandlingerne i salen. g Der kan bestilles rundvisninger for grupper på t 563 0500. w althingi.is.

DOMKIRKEN (DÓMKIRKJAN)

k (kort > på bagflappen 8) Efter at domkirken i Skálholt (> 46) langt ude på landet blev nedlagt i slutningen af 1700-tallet, opførtes denne domkirke i 178796 af Andreas Kirkerup. Allerede i 1847 blev den ombygget til den nuværende skikkelse af L.A. Winstrup.

Det er en nøgtern og nedtonet kirke med klassiske proportioner, der rummer en døbefont, udført af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, hvis far var islænding.

Austurvellir. å Ma.-fr. 10-16.30. E Gratis. w domkirkjan.is.

R E Y K J AV Í K

den første islandskfødte landsfoged, kongens mest betroede mand i Island, og Reykjavíks grundlægger (se boks, > 34).

HOTEL BORG

o (kort > på bagflappen 9) Bygningen flankerer torvet Austurvellir med sin elegante tyngde. Det repræsenterer en klassisk historie om ups and downs; bygget som byens mest fornemme hotel i 1930 og præget af art deco.

Via senere nedture som slidt diskotek og barer blev det gennemgribende restaureret for få år siden. Fald i søvn til byens fjerne rumlen, og vågn op til klokkerne i domkirkens tårn.

Pósthússtræti 11. t 551 1440. w hotelborg. is. €€€.

L A N D E T S E N E S T E D O M K I R K E E R S M U K T A F S T E M T E F T E R H O V E D S TA D E N S M O D E R AT E S TØ R R E L S E .

O P T I L J U L K A N M A N O V E R VÆ R E G U D S TJ E N E S T E PÅ D A N S K .

OMKRING DE TO TORVE

101533_tgt island 11-02_.indd 31

31

26/08/15 15:14

101533_tgt island 11-02_.indd 82

26/08/15 15:14

ØSTLANDET Ud og ind går det. Vejen ligger som et kirurgisk snit i fjeldets skråning mod havet. De dybe fjorde gemmer næsten alle en lille by – nogle idylliske og andre mere præget af rå dynamik. Når vinden tvinges op over fjeldet, bliver blæst og fjeld i fællesskab til motorer for skyerne, der presses ovenud af tinderne og skjuler højlandet. På milde sommerdage tilbyder de grønne dale passende steder for lange pauser.

Dette er noget af det ældste Island. Fjeldene udgøres af høje, terrasseformede basaltformationer og er kantede mod toppen. Der er dybt indskårne fjorde, som giver ly til mange småbyer.

Hvalfangst, fiskeri, lidt landbrug og forskellige nicheerhverv, som bl.a. indsamling af drivtømmer og dun fra edderfuglen, har fra gammel tid udgjort det økonomiske grundlag for at leve her. Meget har forandret sig, og i dag skal der andet til, hvis ikke området skal miste sine indbyggere.

Byerne her længst mod øst har altid været porten mod Europa, og hver by bærer sin egen historie: I Seyðisfjörður var der mange nordmænd, i Fáskrúðsfjörður mange franskmænd, og i Djúpivogur kæmpede tyskerne og danskerne om handlen i gamle dage. Nu er der sket en centralisering af fiskefabrikkerne,  B L A N DT Ø S T L A N D E T S M A N G E L A N D S K A B E L I G E AT T R A K T I O N E R E R G L E T S J E R N E M Å S K E D E SMUKKESTE.

så flere byer har mistet deres største arbejdsplads. Hvordan holder man på de unge i byer med 300-500 indbyggere og de naturlige begrænsninger på uddannelse og job? Etableringen af den nye store aluminiumsfabrik med tilhørende vandkraftanlæg og arbejdspladser har skabt debat. Oppe i højlandet kan man finde et lille vandfald med varmt vand.

Byen Seyðisfjörður er anløbshavn for færgen fra Danmark, Norge og Færøerne. Én gang om ugen er der derfor mange folk i byen, men ellers er her fredeligt.

OVERBLIK Nord for Vatnajökull (> 83) Syd for Vatnajökull (> 89)

NORD FOR VATNAJÖKULL Nord for Vatnajökill er det geografiske omdrejningspunktet for Ravnkel Frøjsgodes Saga, en af de mest særprægede og spændende Ø stlandet

101533_tgt island 11-02_.indd 83

83

26/08/15 15:14

1

jó

t

Herðubreið 1682 m

923

931

F910

Askja 1362 m

Brú

Neskaupstaðir

92

La ge rfl

Odaðahraun

Hallormsstaðarskógur

Reyðarfjörður

Fáskrúðsfjörður

F910

Danmark & Norge

Seyðisfjördur

93

Egilsstaðir

1

Skrúður

Breiðdalsheiði 96 Stöðvarfjörður 1

Brúarjökull

Breiðdalsvík

Bulandstindur 1069 m

Snæfell 1833 m

Djúpivogur

Bárðarbunga

Ø stlandet

r

u rð

fjö fta

Al

Papey

Grímsvötn

VATNAJÖKULL

Flá

ajö

1

ku

ll

a rn

Ho

Höfn r

u rð

fjö

Öræfajökull

Skaftafell 1 Hóf Skeiðarársandur

Hvannadalshnúkur 2119 m

Fagurholmsmƒri

TT Grafik

N

Østlandet 0

10

20

30

40

50 km

1 Fljótsdalur. 2 Lagarfljót. 3 Hallormsstaðarskógur. 4 Hengifoss og Litlanesfoss. 5 Skriðuklaustur. 6 Badetur i et varmt vandfald. 7 Laugarfell Highland Hostel. 8 Egilsstaðir. 9 Seyðisfjörður. 0 Fáskruðsfjörður. q Djúpi­vogur. w Hófn. e Jökulsárlón. r Skaftafell. t Svartifoss. y Svinafellsjökull. u Hof. islandske sagaer. Oppe i højlandet, nord for Vatnajökull, er landskabet meget barsk med ret frodige dale ind imellem. I gammel tid lå der flere store gårde her, bl.a. Ravnkels Frøjsgodes. Nu færdes de islandske rensdyr i området, sangsvanens melankolske kald lyder og her er masser af frisk luft. Efter at den enorme dæmning blev bygget for nogle få år siden, kan man nemt komme herop og få en lille fornemmelse af det indre Islands ødemarker.

Ude ved havet og de mange fjorde finder man forskellige små byer. De fleste ikke specielt arkitektonisk interessante, men typiske for den islandske foretagsomhed. Et par af dem er bestemt et besøg og 1-2 overnatninger værd. Men det er de stejle fjelde og havet, som er den store attraktion her. Vejene følger fjord og hav tæt på lange strækninger, og det giver udsigter af stor kvalitet.

Og imellem højlandet og havet ligger smørhullet Fljótsdalur med sin grønne fro84

dighed, sit kulturcenter og mulighed for en dejlig frokost. Endelig må man ikke glemme landets største skov og Lagarfljótsormurinn, ét af de mest berømte søuhyrer i Island.

FLJÓTSDALUR

k (Kort > 84 1) På en stille sommerdag indfrier denne dal drømmen om Island. Lavlandets milde frodighed bliver sat i kontrast af udsynet til bjerget Snæfell, hvis perfekte hvide kegle ses i højlandet. Piletræernes honningsøde duft står i næseborene, og lyden fra bekkasinernes vibrerende halefjer summer i ørerne. Ikke så sært, at den store islandske forfatter Gunnar Gunnarsson valgte at slå sig ned her.

LAGARFLJÓT

k (Kort > 84 2) Søen Lagarfljót er omgivet af skov på den ene side og af åbent landbrugsland på den anden.

Ø stlandet

101533_tgt island 11-02_.indd 84

26/08/15 15:14

HALLORMSSTAÐARSKÓGUR

k c (Kort > 84 3) På bakkerne langs den østlige bred af søen ligger Islands største skov, Hallormsstaðarskógur. Den er et resultat af en målrettet plan om at genrejse skov i Island. For omkring 100 år siden blev dele af området indhegnet og dermed beskyttet mod fårenes og hestenes sultne adfærd. Staten står bag plantning af robuste træsorter (ca. 55 forskellige), og skoven har i dag et areal på næsten 750 km2.

I Hallormsstaðarskógur er der træer på op til 20 meters højde, og der er meget frodige partier med lysåbne arealer og mange blomster. Flere fugle, som kun vil være i skove, yngler her; bl.a. har skovhornuglen de seneste år ruget her.

Der er anlagt en campingplads med en fin placering ned mod søen, og der er mange stier i området.

Camping: å 1. juni-15. sep. t 849 1461.

Hotel Hallormsstaður o Mange ville nok have forsvoret, at man kan finde skovens dybe, stille ro i Island. Og det kan man heller ikke mange steder. Men lige netop her er det muligt, og eftersom det også er et fint sted, med regulært hotel, sommerhotel, guesthouse og hytter, så hvorfor ikke nyde den mulighed. Fald i søvn til vindroslens knitren og lyt efter ugler. Eller måske er den sære lyd om natten fra søens fremmedartede indbygger. t 471 2400. w graihundurinn.is. €-€€.

Ø stlandet

Der er mange fine steder at gøre holdt og nyde udsigten. Det kan være varmt og stille, og der ligger de mest perfekte runde og glatte smutsten overalt. Det kan varmt anbefales at tage en pause her og udfordre hinanden til en rask konkurrence.

Lagarfljót er en stor, smal sø, der er omkring 30 km lang og fylder 53 km2. Den er så dyb, at den kan skjule Lagarfljótsormurinn – et søuhyre af uvis herkomst. Et godt fotografi af dette uhyre ville helt sikkert kunne finansiere en Islandsrejse. Lagarfljót er en del af smeltevandselven Jökullsá i Fljótsdal, hvis vand fortrinsvis stammer fra Vatnajökull.

Fra byen Egilsstaðir ved den nordlige ende afgik tidligere turbåde om sommeren. I skrivende stund er turene nedlagt. Måske kommer de i gang igen, for det er en fin tur.

HENGIFOSS OG LITLANESFOSS

k (Kort > 84 4) Hengifoss er blandt Islands højeste vandfald med sine 118 m og falder ud over en smuk klippe med rødlige, jernholdige lag indlejret

B I R K E T R Æ E R , L Æ R K E T R Æ E R , G R A N - O G F Y R R E T R Æ E R F I N D E S O G S Å I I S L A N D. H Ø J E T R Æ E R M E D S T O R E Å B N E A R E A L E R I M E L L E M . H O L D E N PA U S E O G LY T T I L V I N D E N S S U S E N .

N O R D F O R VAT N A J Ö K U L L

101533_tgt island 11-02_.indd 85

85

26/08/15 15:14

i fjeldet. Her ses fossiler og brunkul. Længere nede findes Litlanesfoss, en smuk vulkansk formation, som er omgivet af søjlebasalt. z Ved søens sydvestlige side. Stop på rastepladsen ved vej 931 (øst), her begynder stien til vandfaldene.

ALUMINIUM OG NYE ARBEJDSPLADSER

Ø stlandet

I bunden af fjorden Reyðarfjörður ligger byen af samme navn. Fra at være en slumrende fiskerby blev den i 2007 hjemsted for Islands nyeste og største aluminiumsfabrik. Oprindeligt skulle der produceres op til 450.000 tons om året, men et for Island usædvanligt forløb med miljøprotester forandrede projektet.

For at skaffe tilstrækkelige og stabile mængder vand til vandkraftværket, som skulle producere elektriciteten, måtte flere, meget store arealer i højlandet omdannes til reservoirer for vandet. Blandt de oversvømmede arealer var en meget smuk dal. Da det blev offentligt kendt, begyndte protesterne.

Sangerinden Björk gik ind i debatten, og Islands tidligere præsident Vigdís Finnbogadóttir sad på første række ved adskillige protestmøder. Der blev krævet beskyttelse af højlandets usædvanlige natur. Det betød, at planerne blev forandret, så arealet, som oversvømmes, er blevet mindre. Fabrikken producerer nu “kun” ca. 300.000 tons om året, men har en kapacitet på 350.000 tons pr. år.

Dette enorme anlæg er blot ét af tre meget store smeltevandsværker i Island.

Bidraget til den islandske samfundsøkonomi fra aluminium er betragteligt: 25-30% af eksportværdien stammer herfra. Der bygges p.t. på et fjerde anlæg ved lufthavnen i Keflavík.

Uanset, hvad man selv mener, så er opdæmningerne i højlandet et besøg værd.

Det er elementært spændende og vigtigt for at forstå den islandske debat om vilkårene for liv, miljø og økonomi. Den største dæmning er 193 m høj og 730 meter lang.

Når vandet kommer frem til kraftværket, kan der produceres op til 4800 GWh årligt.

Der er omkring 450 ansatte på værket, altså en betydelig arbejdsplads efter islandske forhold.

86

SKRIÐUKLAUSTUR

k C (Kort > 84 5) I den smukke dal lod forfatteren Gunnar Gunnarsson (1889-1975) og hans danske hustru den store gård bygge i 1938-39. Han var en umådelig populær forfatter i Norden og Tyskland i mellemkrigsårene og blev oversat til 17 sprog. Forfatteren donerede ejen­ dommen til staten i 1948, og i dag er det et kulturcentrum, hvor man som kunstner, forfatter eller videnskabsmand kan søge arbejdsro.

Lige neden for huset findes den bedst udgravede klosterruin i Island. Den spiller godt sammen med den lille, men fine udstilling inde i huset. Augustinerordenen holdt til her, og på fem andre lokaliteter i landet, indtil reformationen blev gennemført. Et perfekt stille og roligt sted, hvor der er langt til forstyrrende attraktioner. En lille café er åben for offentligheden.

Ikke langt fra Skriðuklaustur ligger det underjordiske kraftværk, der med smeltevandet oppe fra højlandet og sine seks turbiner på hver 115 MW leverer strømmen til aluminiumsværket ude ved havet.

Skriðuklaustur. Det er nemt at finde Skriðuklaustur, som ligger blot nogle få km syd for Lagarfljót. t 471 2990. w skriduklaustur.is.

Kraftværket kan efter aftale besøges. Se mere på w landsvirkjun.com/Company/PowerStations/ FljotsdalurPowerStation.

BADETUR I ET VARMT VANDFALD

k (Kort > 84 6) I forbindelse med etableringen af aluminiumsfabrikken i 2007 blev der skabt reservoirer til opsamling af smeltevand. Mange hundrede arbejdere boede flere år heroppe, og der blev anlagt en asfalteret vej op til dæmningen ved Kárahnjúkur. Dertil kan man komme frem og tilbage i en almindelig bil.

Her får man en fornemmelse af Islands indre, øde højland, hvor der ikke vokser meget, og bor endnu færre. Til gengæld er her store udsigter, sangsvaner i søerne, og er man heldig, ser man rensdyr. Der lever nogle tusinde dyr oppe i Østlandets fjelde, hvis forfædre blev udsat her i 1700-tallet. Hvert år bliver bestanden vurderet, og det bestemmes, hvor mange der kan skydes; i 2013 var det 1229 dyr.

Råder man over en firhjulstrækker, så åbner der sig flere muligheder, herunder at nyde et varmt bad i et lille vandfald. Efter dæmningen ved Kárahnjúkur fortsætter man

Ø stlandet

101533_tgt island 11-02_.indd 86

26/08/15 15:14

Ø stlandet S E Y Ð I S FJ Ö R Ð U R F O R TJ E N E R E T B E S Ø G , H V I S D U S Y N E S O M F I N T R Æ A R K I T E K T U R , H Ø J E FJ E L D E O G E N F I N , DY B T I N D S K Å R E N FJ O R D. O G G Ø R D U I K K E D E T, H VA D L AV E R D U S Å I I S L A N D?

ad F910 (kun firhjulstrækkere!) og når inden længe dalen Laugarvallardalur. Her løber en bæk med varmt vand; et sted er den opdæmmet med nogle plader af bølgeblik, så der er god plads. Vandet fortsætter kort efter ud over en klippekant og danner det lille, varme vandfald. Husk håndklæder og måske badetøj. Men for det meste er her ikke andre.

GPS 64° 55° 53.61° N 16° 50° 19.53° W.

Laugarfell Highland Hostel o (Kort > 84 7) Det indre islandske højland (> 102) er ikke til at færdes i, medmindre man er på en organiseret tur eller har en firhjulstrækker. Men som nævnt ovenfor, kan man netop i dette område få en fornemmelse af højlandet. Og nu kan man også bo her.

I 2013 åbnede et hostel med udsigt til den kegleformede top Snæfell (1883 m o.h.) og den nordlige del af Vatnajökull. Hvis man er heldig, kan man se rensdyr. Stedet har hot tub.

De sidste par km til hostellet er ikke asfalteret, men man kan alligevel godt køre i en almindelig bil dertil. å Medio maj-ultimo sep. t 773 3323. w highlandhostel.is. €€.

EGILSSTAÐIR

k o c n j (Kort > 84 8) Den lille by Egilsstaðir ved den nordlige ende af søen Lagarfljót har ca. 3500 indbyggere og fungerer som områdets centrum. Byen selv har ikke frygtelig megen charme, men til gengæld alle nødvendige faciliteter: lufthavn, hoteller, guesthouses, campingplads, indkøbssteder og naturligvis et svømmebassin, fyldt med varmt vand. Ellers består byen hovedsageligt af enkle, nyere betonhuse og minder således om mange af de nyere byer, der er vokset op overalt i Island gennem de seneste 50-75 år. Der findes dog enkelte smukke, ældre træhuse og gårde i området.

Bondegårdshotel o Hotellet er opkaldt efter den gamle storbondegård Egilsstaðir, der lå her længe før byen. Hvor man måtte krydse elven, opstod der naturligt lidt liv, et spisested, overnatningsmuligheder m.m. Derfor blev gården tidligt i 1900-tallet indrettet med værelser for overnatning, og der hviler i dag en nostalgisk stemning over stedet. Selvom der stadig drives landbrug på gården, er landbrug og N O R D F O R VAT N A J Ö K U L L

101533_tgt island 11-02_.indd 87

87

26/08/15 15:14

101533_tgt island 11-02_.indd 110

26/08/15 15:14

PRAKTISKE OPLYSNINGER SÅDAN FORBEREDER DU DIG Den klassiske turistsæson strækker sig fra begyndelsen af juni til slutningen af september.

Det er blevet populært at tilbringe en lidt kortere ferie uden for den egentlige sæson, ligesom konferencer og firmaudflugter ofte henlægges til perioder i yderkanten af sæsonen.

Fra sidst i maj til begyndelsen af august er det lyst stort set hele døgnet. På sydkysten er der kun 3 timer mellem solnedgang og solopgang, mens solen på Nordlandet faktisk aldrig går ned. Til gengæld er der kun dagslys 3-4 timer fra november til februar.

REJSEPLANER

Island er et stort land, og derfor skal man på forhånd gøre sig klart, hvor store dele af øen man regner med at besøge. Vær opmærksom på, at kilometerangivelser ikke altid kan omsættes til køretid efter dansk målestok. Vejene er generelt dårligere, og mange er grusveje.

INFO

Der findes ikke nogen officiel islandsk turistrådgivning i Danmark. Man må søge information hos de gode kommercielle bureauer eller henvende sig i Island. Der er informa H E L D I G V I S E R D E R G R AT I S VA S K E P L A D S PÅ TA N K S TAT I O N E R . N Å R D E T R E G N E R PÅ G R U S V E J E N E , S E R B I L E N PÅ FÅ M I N U T T E R S Å D A N U D.

Håndbøger Génsbøl, Benny og Jon Feilberg: Islands dyr og planter, Gad, 2003.

Iceland Tourist Board: Iceland Road Guide, Vegahandbókin Ehf., 2013. Uundværlig guide for dem, som selv skal køre.

Jóhannesson, Dennis (red.): A Guide to Icelandic Architecture, The Association of Icelandic Architects, 2000. Oversigt og beskrivelser af bygninger i hele landet.

Thorssteinsson, Björn: Island, Politiken, 1985.

Gedigen historiebog, den bedste på dansk.

P raktiske oplysninger

REJSETIDSPUNKT

tion at hente på w icetourist.is og w visitreykjavik.is.

Dansk-Islandsk Samfund er en venskabsforening mellem de to lande. På hjemmesiden findes information om relevante aktiviteter og gode links, w dansk-islandsk.dk.

Skønlitteratur – de bedste Guðmundsson, Einar Már: Universets engle, Vindrose, 1995. Tragisk-komisk fortælling om mennesker med psykiske problemer.

Helgason, Hallgrímur: Stormland, Rosinante, 2007. Rablende morsom parafrase over en kendt islandsk saga.

Indriðason, Arnaldur: Vinterbyen, Rosinante, 2009. God krimi efter den skandinaviske model.

Laxness, Halldór: Verdens lys, Gyldendal, 1962. På mange måder en roman om Nobelpristagerens eget liv.

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R 111

101533_tgt island 11-02_.indd 111

26/08/15 15:14

PAS OG VISUM

Klima Reykjavík

P raktiske oplysninger

C

0

Gns.temperatur

Nedbør

mm

65

170

60

160

55

150

50

140

45

130

40

120

35

110

30

100

25

90

20

80

15

70

10

60

5

50

0

40

-5

30

-10

20

-15

10 24 56 111 136 182 182 180 166 106 72 34 9

timer

J F M A M J J A S O N D

Sigurðardóttir, Frida A.: Mens natten går, Rhodos, 1992. En nuanceret skildring af forholdet mellem en døende mor og hendes datter.

Sigurðardóttir, Steinunn: Hjertesteder, Rosinante, 1998. Storbyens problembarn sendes på landet for at lære de sande islandske værdier.

Sjón: Skygge-Baldur, Athene, 2005. Folkeeventyr og barsk realisme sammenflettet på smukkeste vis.

Kort Et godt kortmateriale er nødvendigt, når man skal rejse rundt i Island. Det geodætiske institut i Island, Landmælingar Íslands, udgiver kort i forskellig målestok – lige fra kort over hele øen i målestok 1:1.000.000 til meget detaljerede kort i 1:25.000, som er uundværlige på vandreture. Kortene kan købes overalt på øen eller rekvireres inden afrejsen.

Landmælingar Íslands, Stillholt 16-18, Akranes. t 430 9000. w lmi.is.

Island er med i Schengen-aftalen, og det er ikke nødvendigt at medbringe pas. Dog anbefales det at medbringe passet af hensyn til de øgede legitimationskrav. Ved flyrejser skal der vises billedlegitimation, og der skal være overensstemmelse mellem navn på flybillet og billedlegitimation.

Efter de nye regler kan børn ikke mere optages i forældres pas. Hvis et barn er optaget i et pas før den 1.10.2004, kan barnet stadig rejse sammen med passets ejer. Barnet skal have eget pas, hvis det er fyldt 15 år og ikke er opført i voksne rejsefællers pas.

Der kræves ikke visum.

REJSEFORSIKRINGER

Siden 2014 dækker det danske sundhedskort (det gule “sygesikringsbevis”) kun lægebehandling mv. i Danmark. Ved rejser indenfor EU samt Færøerne, Grønland, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz skal man i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort, der ved ophold op til 1 år giver adgang til lægehjælp på samme vilkår som for rejsemålets egne borgere og kun hos behandlere tilknyttet den lokale offentlige sygesikring. Man kan derfor risikere selv at skulle betale en del af behandlingen, ligesom hjemtransport i forbindelse med sygdom er for egen regning. Det blå EUsygesikringskort er gratis og kan bestilles via w borger.dk og hos den lokale Borgerservice.

Man bør derfor selv ved rejser og ophold i EU-lande, inkl. Island, tegne en privat rejseforsikring, der dækker egenbetalingen i udlandet og evt. giver adgang til flere hospitaler og klinikker samt hjemtransport for både den syge og en evt. ledsager. Har man en familieeller husstandsforsikring kan den indeholde både en almindelig rejseforsikring og en rejsesygeforsikring.

Reglerne for den offentlige sygesikring ændres med jævne mellemrum. Tjek de seneste regler på w borger.dk.

I tvivlstilfælde kan man kontakte det Islandske Socialsikringsinstitut, Laugavegur 114, 105 Reykjavík. t 560 4400. w tr.is.

Privat rejseforsikring kan bl.a. tegnes hos: Gouda, Sejrøgade 7, 2100 København Ø. t 88 20 88 20, alarmcentral +45 33 15 60 60. w gouda.dk.

Europæiske Rejseforsikring, Frederiksberg Allé 3, 1790 København V. t 33 25 25 25, alarmcentral +45 70 10 90 30. w europaeiske.dk.

112 P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

101533_tgt island 11-02_.indd 112

26/08/15 15:14

VALUTA

BAGAGE

Der må medbringes 23 kg (hos Icelandair), 20 kg (hos WOWair) samt håndbagage på normale billetter, 30 kg på businessclass.

Tøj Medbring solidt, vandtæt fodtøj med grovmønstrede såler, en vindtæt anorak og vindtætte bukser, en let, ulden trøje og en tyk sweater, varmt undertøj samt regntøj. Husk også badetøjet – der er fyldt med varme bassiner og kilder.

Islændinge tager pænt tøj på, når de begiver sig ud i Reykjavíks natteliv. Hvorfor ikke følge trop?

Cykel Det er muligt at medbringe cykler inden for bagagemaksimum. Cyklerne skal have afmonteret pedaler, og styret skal vendes.

Man bør som minimum pakke bagskifter og forskifter omhyggeligt ind. En kasse fra en cykelhandler er en fin beskyttelse under flyrejsen.

Kæledyr Det er forbudt at medbringe kæledyr pga. smittefare.

TOLDBESTEMMELSER

Enhver over 20 år må toldfrit indføre: 1 l spiritus, 1 l vin (under 22%) og 6 l øl eller 1 l spiritus og 9 l øl eller 1,5 l vin og 9 l øl eller 3 l vin og 6 l øl eller 12 l øl Alle over 18 år kan frit indføre 200 cigaretter eller 250 g andre tobaksvarer.

Man kan frit medbringe almindeligt rejsegods samt op til 3 kg madvarer til eget forbrug til en værdi af højst 25.000 ISK (ca.

1.165 DKK pr. sep. 2015).

Det er strengt forbudt at indføre narkotika og euforiserende stoffer, sprængstoffer, stikog slagvåben, kødvarer, som ikke er gennemkogt, fx tørrede kødvarer, ukogt røget svinekød (undtagen på dåse), fjerkræprodukter, mælk, smør og æg. Reglerne for indførsel af madvarer er strenge, og de skal overholdes af hensyn til smittefare.

Medicin må medbringes til eget forbrug, dog maksimalt til 100 dages forbrug.

Der skal særlig tilladelse til at indføre telefonapparater (dog ikke mobiltelefoner), trådløse telefoner, walkie-talkies, skydevåben og ammunition.

Fiske- og rideudstyr skal enten være fabriksnyt eller desinficeret med certifikat. Det er muligt at få desinficeret sit udstyr i såvel lufthavnen i Keflavík som i færgehavnen i Seyðisfjörður, men det koster og tager tid.

Tjek det islandske toldvæsens hjemmeside for eventuelle ændringer, w tollur.is.

P raktiske oplysninger

Den islandske møntfod er króna (flertal: krónur). En króna er delt op i 100 aurar. Sedler findes i 500, 1000, 2000, 5000 og 10000 krónur, mens mønterne i brug er 1, 5, 10, 50 og 100 krónur.

Indtil videre kan man ikke veksle til islandske kroner i danske banker. Når man ankommer til lufthavnen i Keflavík, kan der veksles i en bemandet bankfilial. I de fleste større byer er der hæveautomater og banker.

På den islandske nationalbanks hjemmeside (w sedlabanki.is) kan man se den aktuelle kurs. Vær opmærksom på risikoen for ret store udsving.

Kreditkort kan anvendes stort set alle steder. De mest benyttede er VISA, Eurocard og MasterCard, som udstedes af danske pengeinstitutter. American Express og Diners Club modtages også de fleste steder. Åbningstider (> 119).

På grund af de seneste års turbulens i den islandske økonomi har der været restriktioner på udførsel af islandsk valuta. Spørg på den islandske ambassade i København (t 33 18 10 50) om den seneste udvikling.

REJSE OG ANKOMST FLY

Icelandair har de fleste forbindelser, men også WOWair har daglige afgange året rundt.

Flyvetiden fra København til Island er ca.

3 timer. Der er primært afgang fra Kastrup Lufthavn, dog har Icelandair fire ugentlige sommerafgange fra Billund.

Icelandair har et ret stort europæisk og amerikansk rutenet og flyver billige ture over Atlanten til bl.a. New York. Selskabet har 12 destinationer i USA og Canada og er fleksible i forhold til at kombinere rejser til Island med en eller flere af disse steder. Spørg efter muligheder for stop-over i Island; ofte koster det ikke ekstra. Regn med billetpriser på omkring 1800-2300 DKK + flyskatter. På selskabernes hjemmesider kan der jævnligt skaffes R E J S E O G A N KO M S T 113

101533_tgt island 11-02_.indd 113

26/08/15 15:14

P raktiske oplysninger

D E T E R N E M T AT R E J S E L E T I I S L A N D, F X M E D R YG S Æ K O G T E LT. S L Å T E LT E T O P, N Æ S T E N H V O R S O M H E L S T, M E N S P Ø R G D O G , H V I S D U S E R F O L K . D E K A N A LT I D F O R TÆ L L E L I DT M E R E .

billigere billetter, især hvis man er få personer og fleksible, hvad angår rejsetidspunkt.

Icelandair i Danmark, t 33 70 22 00, w icelandair.dk.

WOWair, t 590 3000, w wow.is.

Lufthavn Både Icelandair og WOWair har afgange fra Terminal 3, Kastrup Lufthavn. I Island kan man handle toldfrit ved ankomst til lufthavnen i Keflavík. Her findes også hæveautomater og bank til veksling af valuta.

Til og fra lufthavn Man kan tage taxa eller flybus til Reykjavík fra lufthavnen. Busprisen er omkring 90 kr. pr. person. Køb billet online, w flybus.is., eller i lufthavnen. Der kan ikke betales med kort i bussen. En taxa koster omkring 750 kr. Spørg efter en fast pris før start. De fleste udlejningsfirmaer har biler i lufthavnen, men det koster normalt ekstra at afhente og aflevere dér frem for på adresserne i Reykjavík.

TIL SØS

Smyril Lines bil- og passagerfærge “Norröna” sejler fra Hirtshals til Færøerne og Island. Færgen tilbyder underholdning for børn og voks-

ne under sejladsen. Sejltiden fra Danmark til Tórshavn (Færøerne) tager ca. 29 timer og fra Tórshavn til Seydisfjördur (på Islands østkyst) ca. 14 timer. Sejlplanerne ændres ret hyppigt, så det mest sikre er at kontakte selskabet. I 2014 er der direkte ruter mellem Danmark og Island, som m.a.o. ikke stopper i Tórshavn. I 2014 sejler færgen ikke til Norge eller Shetlandsøerne, som det tidligere har været tilfældet. Færgen sejler året rundt, og eftersom det er en forholdsvis ny færge, bygget specifikt til denne rute, er den rolig i søen.

Det islandske rederi Eimskip sejler fragtruter mellem Reykjavík, Århus og København.

Smyril Line, Dalsagervej 9B, 1. sal, 9850 Hirtshals. t 96 55 85 00. w smyrilline.dk.

Eimskip Denmark, Østhavnsvej 37 A, 8000 Århus C (eller Industribuen 2-8, 2635 Ishøj). t 70 20 16 02. w eimskip.dk.

REJSEBUREAUER

Følgende bureauer har særlig ekspertise i rejser til Island: North Travel, Sankt Olavs Allé 34, 2630 Taastrup. t 24 89 21 13. w northtravel.dk.

Grønlands Rejsebureau, Wilders Plads 13A, 1403 Kbh. K. t 33 13 10 11. w greenlandtravel.dk.

11 4 P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

101533_tgt island 11-02_.indd 114

26/08/15 15:14

Team Island, Mejlbyvej 670, 8530 Hjortshøj. t 29 62 80 77. w team-island.dk.

SÅDAN KOMMER DU RUNDT BUS

CYKEL

Cykler dukker i stigende antal op på de islandske veje, men de færreste er med islændinge i sadlerne. Mange foretrækker at cykle rundt i højlandet, fx over Kjölur eller til Landmannalaugar ad de mindre trafikerede ruter. Det fordrer en solid kvalitetscykel og en overordentlig god kondition.

Det anbefales at medbringe værktøj, dæk, slanger og andre reservedele. Varmt og vindtæt tøj er påkrævet pga. regn og blæst.

Borgarhjól, Hverfisgata 50, 101 Reykjavík. t 551 5653. w borgarhjol.is. Udlejer mountainbikes.

BLAFFE

Blaffere er sjældne i Island, men det er ikke så svært at blive samlet op – specielt jo længere man er fra en hovedvej.

C Y K E L F E R I E E R F O R D E D E D I K E R E D E . A F S TA N D E N E E R S T O R E , FJ E L D E N E H Ø J E , D E T I N D R E H Ø J L A N D Ø D E , O G B L Æ S T E N K A N VÆ R E H Å R D.

P raktiske oplysninger

Der findes et netværk af busruter i Island. Da ruterne krydser hinanden adskillige steder, er det muligt at komme ud i de fleste hjørner af landet. Mange steder kommer rutebilen dog kun to-tre gange om ugen.

Reykjavík Excursions tilbyder Bus Pas, som giver den rejsende mulighed for at kombinere nogle af ruterne. Man køber et pas for et bestemt antal dage og kan derefter færdes ubegrænset med busserne inden for det aftalte område. Vær dog opmærksom på, at der flere steder ikke er afgange hver dag.

Den store tur, som omfatter krydsning af det indre højland, Mývatn, Dettifoss mod nord og hele den sydlige kyst koster 2000 kr. (7 dg.) og 3450 kr. (15 dg.). Man kan desuden købe pas til 9, 11 eller 13 dage. En kortere tur går langs sydkysten, men også ind gennem Landmannalaugar, og koster 875 kr. (ingen begrænsning på antal dage). En såkaldt Hringmiði gælder for 3 måneder, hele øen rundt, og koster 1800 kr.

Til rejser på egen hånd vil det lille hæfte Iceland Independent Traveller udgivet af BSÍ være meget nyttigt. Heri er samlet en lang række overnatningsmuligheder med adresse og telefonnummer.

Reykjavik Excursions. t 580 5400. w re.is.

BSÍ, Vatnsmýrarvegur 10, 101 Reykjavík. t 580 5400. w bsi.is.

Selskabet udbyder ordinære billetter såvel som mere chancebetonede med lavere priser.

Air Iceland. t 570 3030 (Reykjavík). w airiceland.is.

TOG

Der findes ikke tog i Island.

FLY

En stor del af den islandske indenrigstrafik foregår med fly. Udgangspunktet for de islandske indenrigsruter er lufthavnen midt i Reykjavík. Air Iceland flyver dagligt mellem de største byer (Akureyri, Egilsstaðir, Ísafjörður og Vestmannaeyjar) og flere gange om ugen til bl.a. Höfn i Hornafjörður, Vopnafjörður, Sauðárkrókur og Grímsey.

Flyforbindelse til Vágar på Færøerne og flere grønlandske destinationer udgår ligeledes fra Reykjavík, hvor man også kan leje taxifly og mindre fly til sightseeing.

S Å D A N KO M M E R D U R U N DT 115

101533_tgt island 11-02_.indd 115

26/08/15 15:14

8 mm

fn

fjö r

ks

hö

e

tr

gs rly

Pa

Ö

ur

rð

fjö

Ísafjörður Súðavík

Þingeyri

Re

Flókalundur

Hrafnseyri

Reykhólar

yk

Staðarfell

Stykkishólmur

Bolungarvík

Flateyri ld ud

ur

k

da r

ví

fs

al

r ku læ ns rjá Flatey G B ru n

r

Bi

ðu

Ó la

ót

ja

Reykjavík

ne s

Búðardalur

ík

te

n

Kópasker

G L oð au g af os ar s

Ólafsfjörður Húsavík

Hrisey

r-r u

Grímsey

Dalvík

du

Siglufjörður

Hofsós

an

Akureyri

gis

Aldeyjarfoss

Þórshöfn

Raufarhöfn

Ásbyrgi

Dettifoss

Grímsstaðir

Höfn

Jökulsárbrú

Egilsstaðir

Jökulsárlón

k Mý ú tu va st tn að ir

S

Vatnajökull

Skaftafell

Kirkjubæjarklaustur

Nýidalur

Laki

re n

Sauðárkrókur

Varmahlið

Hveravellir

Hofsjökul

Kerlingarfjöll

Sp

Skagaströnd

Drangsnes

Blönduós

Hvammstangi

Staðarskáli

Brú

Langjökull

Hrauneyjar

Vík i Mýrdal

Gullfoss Geysir

Flúðir

Reykholt

rk

ö

El dg Arnes já L Le a nd iru m ba an kk n i a la Þo Mýrdals- ug ar rs m jökull

Skógar

Kjölur-ruten

av

m

ól

H

Bifröst

Reykholt

Laugarás

Borg

Hella Hvolsvöllur Markarfljót

Laugarvatn

Selfoss

Hveragerði

fn ki ri ak ey rb kks o

ra

St

Vestmannaøerne

Rauðvín rødvin

hö

ks

Ey

Kampavín champagne

am

k

ví

rlá

Ísvatn isvand

Borgarnes

fla

Hvítvin hvidvin

g Ve

Akranes

Bjór øl Brennivín snaps Þo

Flatkökur ugæret fladbrød af rugmel

DRIKKEVARER

Ke

BRØD

Den Blå Lagune

Tómatur tomat Ætisveppir champignon

i ðir ap Bú

st

ar

rn

Sveppir svampe

Súkkulaðibaka chokoladekage med vanillu m. vanillecréme fraiche cremefraiche

A

Spergill asparges

Skyr med kvark med blåbær bláberjar

Hellissandur

Salat salat Sellerírótarmauki sellerimos

BOGEN DÆKKER Reykjavik og omegn, Snæfellsnes og Borgar­ fjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmanna­ øerne samt det indre højland. Vi giver et indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og ­kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mytologi, mad og drikke, historie, samt den helt særlige natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

DESSERT Ísrettur hússins husets isret

Látrabjarg

Rauðrófa rødbede

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL ISLAND

Rótargrænmeti rodfrugter

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN SYMBOLER I TEKSTEN

ISLAND BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storby­ferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere.

BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande?

FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

N z Z b Y C c E f G g l h o n i @ a k p R r > j x t u v V Q w å

Bar/natteliv Biludlejning/bilrute Bjerge Busforbindelse/busstation Bådtur Café Camping Entré/pris Færgeforbindelse Golfbane Guidet tur Fiskemulighed Hospital/nødhjælp Hotel Indkøbsmulighed Information Internetcafé/mail Lufthavn/flyforbindelse Kulturattraktion Posthus Restaurant Ridemulighed Sidehenvisning Swimmingpool Taxa Telefonnummer Underholdning Vandrehjem/hytter Vandretur Vintersport Webadresse Åbningstider

SYMBOLER PÅ KORTENE

1 1

A95

Byzone Spredt bebyggelse Gågade Åbent land Park Seværdig bygning Attraktion Til attraktion Bjergtop Bus Camping Kirke Lufthavn Politi Posthus Sejlrute Vandrerhytter Vejnummer 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

Borgarfjörður eystri

Seydisfjörður

Neskaupstaðir Eskifjörður Reydarfjörður

Fáskrúðsfjörður Stöðvarfjörður Breiðdalsvík Berunes Djúpivogur

Stoppested

BUSRUTER

Busterminal

Færgerute

politikensforlag.dk/rejser ISBN 978-87-400-0142-6

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

TT Grafiker

101533_cover_tgt island 11-02_.indd 1

27/08/15 09:47