Turen Går Til Besættelsestidens København

9,5 mm

“Når man går ned i Boyesgade på Vesterbro, kan man tydeligt se, at boligblokken, som blandt andet huser nr. 8, er nyere i forhold til omgivelserne.

Det skyldes, at hele området stort set blev jævnet med jorden i forbindelse med BOPA’s måske mest vellykkede sabotage under besættelsen og det, der skulle blive organisationens sidste rigtige industrisabotage.”

HVOR I KØBENHAVN kan man se tyske soldaters graffiti? Hvad skyldes det gabende hul i husrækken på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade på Nørrebro? Hvor kan man se spor efter katastrofen ved Den Franske Skole på Frederiksberg? Hvor holdt de berygtede dansk-tyske terrorkorps til? Hvad er der egentlig tilbage af værnemagtens mange militære anlæg? Findes der spor efter aktionen mod jøderne i oktober 1943? Og af de mange industrisabotager?

Svarene findes i denne bog. Turen går til besættelsestidens København søger de fysiske spor efter den tyske besættelse i hovedstaden og jødernes redning i 1943.

Roskilde

Ringsted

Næstved

le n ng

(Å

M ar

4

M

Tr ia

t or

4 M

Pl s

en Ø bn st er Ko er 20 p m 19 Ch ng or ort ) e ris ns ki A rk tia m N e y ag ns Le n t o e ha rg r Ø ra rbr vn v re su vsp o A m ar ag nd Fe ke er m n Ka ør St ra Lu stru en n ft d ha p vn en

ISBN 978-87-400-3439-4

BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Havnebusser Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn S-tog Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand N Natteliv B Badestrand/bademulighed

P Parkering

0 Bank

9

Pengeautomat z Biludlejning/bilrute

p Posthus

Z Bjergtop/bjergrigt

R

Restaurant b

Busforbindelse/-station r Ridemulighed/ridecenter

C Café

s S-tog c Camping

D Scubadykning y Cykeltur/cykeludlejning

Y Sejlsport/bådudlejning

E Entré

n Shopping F Feriebolig

> Sidehenvisning l Fiskemulighed

Q

Ski/vintersport a Flyforbindelse/lufthavn d Snorkeldykning

f Færgeforbindelse

\

Sporvognsforbindelse G Golf

j Swimmingpool/spabad

g

Guidet tur x Taxa

H Handicapvenligt/handicap­ t Telefon

facilitet J Tennis/boldspil h Hospital/nødhjælp

T Togforbindelse/-station o Hotel/hostel

O Turistpoliti i Information/turistu Underholdning

@ Internetcafé/internetadgang

v

Vandrerhjem

q Kalender/begivenhed V

Vandretur K

Knallert/motorcykel­udlejning = Vandski

k Kultur-/naturattraktion w Website

m Metro W Windsurfing/surfing

M Moské å

Åbningstider

te t

g

er bj

le

El

M1

Fr ed er ik En sb er r 2 gh g 01 av A 9) e llé Pl ad s ne (Å b 4 M

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogs serier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

TUREN GÅR TIL

ite

4

2

M

av nh

y

ts

ar

N

s er ge v i er yg Un er nt d Br n e ag y ye db a C sta am ds t re an R B un ell Ø Ves D B S

l Is

nd ra St en el ds m pla am us dh H n

G Rå

be Kø

en ge lm yg ho Br ne e av en av H s lm gh ad ho En Pl

e us

Sl oz

M

M

ni ng

us

en

nh

H

be

ul

Vi

Po re p

N

ør

um

Fo r

se lø Va n

ol m

n

th

av

in

j

ka

nt

) 19

ed Fr

va

Fl

rie O

dh or

el ks

A

Cityring (Åb M3 ne r2 0

de

n Li 2 M 1 M

105443_cover_tgt_besaettelsestidens kbh_r1_.indd 1

N

s ad Pl s o ld br jo l re Sk ør de N ds nd e a Ru Pl av g os uks s H r er br u le re sb ej N øl ik ør M nv N er sa jerg Fa olb S ej sv ng

Ru

nd

de

l

ad

s

Fra bogens kapitel om Vesterbro og Frederiksberg

POLITIKENS TUREN GÅR TIL BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN

S-TOG OG METRO I KØBENHAVN OG OMEGN

27/09/17 13:32

TUREN GÅR TIL

BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN SOFIE LENE BAK, CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN, JOACHIM LUND OG JAKOB SØRENSEN

POLITIKENS REJSEBØGER

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 1

21/09/17 11:00

GÅ IKKE GLIP AF ...

DEN FRANSKE SKOLE

I marts 1945 kastede allierede fly bomber over Gestapos danske hovedkvarter i Shellhuset (> 89). Flere bomber ramte Den Franske Skole (> 79) og dræbte adskillige børn. I dag har området påfaldende mange nyere bygninger sammenlignet med de omgivende kvarterer, og mindesmærker fortæller om tragedien.

SABOTAGE

Find sporene efter modstandbevægelsens sabotageaktioner i hovedstaden, der for alvor tog til i krigens sidste år. Det ramte hovedsageligt vigtig infrastruktur som Langebro (> 45) og fabrikker som Riffelsyndikatet (> 107), der producerede våben til tyskerne.

STJERNE RADIO

Radiobutikken på Istedgade var kendt for sin synlige modstand mod besættelsen, fx i vinduernes udstillinger. Lokalerne var samtidig samlingssted for modstandsgruppen Holger Danske. I dag er den oprindelige butiksfacade fra krigens tid genskabt. I vinduerne kan man se en udstilling om besættelsestiden (> 84).

MINDELUNDEN

Parken er ramme for det vigtigste mindested for Anden Verdenskrig i Danmark. Her kan man se henrettelsespladsen og de mange mindesmærker for krigens og modstandskampens faldne, og der afholdes løbende såvel nationale og internationale mindehøjtideligheder som private ceremonier (> 132).

JØDERNES FLUGT

En nat i oktober 1943 gik besættelsesmagten i aktion for at deportere de danske jøder til koncentrationslejre i Tyskland. Jøderne var dog advaret på forhånd, og det lykkedes de fleste at flygte til Sverige. Ved de små havne langs Øresund kan man se mindesmærker for begivenhederne (> 124 og 133-146).

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 2

21/09/17 11:00

INDHOLD O ....................................................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN Forord 4 Den 9. april 1940 6 Samarbejdspolitikken 8 Allierede luftangreb over København 10 De tyske myndigheder 12 Augustoprøret 1943 14 Den københavnske folkestrejke 16 Antisemitisme og nazisme på dansk 18 Danskere i Waffen-SS 19 Hipo- og Schalburgkorpset 20 Modstandsbevægelsen i København 22 BOPA og Holger Danske 24 Modstandens kvinder 26 Frihedsrådet 28 Illegal presse 30 Industrisabotage 31 Stikkerlikvideringer 32 Ventegrupper og befæstede villaer 33 Deportationer 34 Jødisk liv i Danmark 36 Holocaust i Danmark 37 Befrielsen den 4.-5. maj 1945 38 Da krigen var forbi 40 De tyske flygtninge 41 Retsopgøret 42 Mindekultur 43

INDRE BY OG FREDERIKSSTADEN 44 CHISTIANSHAVN OG HOLMEN 66 VESTERBRO OG FREDERIKSBERG 72 NØRREBRO 96 ØSTERBRO 106 AMAGER 122 NORD FOR KØBENHAVN 130 LITTERATUR 148 REGISTER 150

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 3

21/09/17 11:00

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 4

21/09/17 11:00

FORORD DER UDGIVES MANGE BØGER om besættelsen 1940-45, og der er da heller ingen periode i dansk historie, der interesserer danskerne mere. Turen går til besættelsestidens København er skrevet for at imødekomme en stor interesse for besættelsestidens fysiske spor i hovedstadsområdet. Vi er glade for her at kunne præsentere en dækkende guide til de fem dramatiske år.

Bogen er et stykke samtidsarkæologi. Den fungerer som en guide, der giver en oversigt over alle vigtige fysiske spor fra den tyske militære og politiske tilstedeværelse, den danske politik og modstandsbevægelsens aktiviteter.

Bogen dækker mange forskellige aspekter: tysk terror, de danske nazister, Værnemagten, tyske flygtninge, modstandskampen, sortbørshandel og samarbejdspolitik. Desuden gives en guidet tur langs Øresundskysten nord for København i sporet af de danske jøders flugt til Sverige. Stederne, der beskrives i bogen, kan være helt eller delvis endnu eksisterende bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Temaartiklerne giver et kritisk og nuanceret overblik over stjernestunder og de menneskelige og politiske omkostninger.

Stederne, der besøges i bogen, er udvalgt efter deres historiske betydning, men også efR U I N E N A F S T O R M A G A S I N E T B U L D O G PÅ N Ø R REBROGADE EF TER BR ANDEN UNDER FOLKES T R E J K E N D E N 3 0 . J U N I 19 4 4 .

ter, hvad der i dag er at se. Når man står på den strand, hvorfra jødiske familier gik om bord i robåde med kurs mod sikkerheden og friheden i Sverige, eller ved mindesmærket på Frederiksberg Allé, hvor Den Franske Skole blev lagt i grus, kan man opnå en forbindelse med fortiden, der er en forudsætning for at forstå vores fælles historie og værdsætte de spor, der endnu er tilbage.

Bogen er tænkt som inspiration til en udforskning af besættelsestidens København, hvor man selv sammenstykker sine ture alt efter interesse – og den kan selvfølgelig også være til glæde for den lænestolsopdagelsesrejsende. Med bogen i hånden vil man for altid se hovedstaden i et anderledes lys.

Forfatterkollektivet vil gerne takke Peter Birkelund, Niels Gyrsting, Esben Kjeldbæk, Susie Petersson, Frode Sørensen, Peter H. Sørensen, Mogens Bak, Svend Erik Pedersen, ejendomsmester KAB Grundtvigs Hus og ikke mindst Dines Bogø for oplysninger og rundvisning på Amager. Desuden takkes Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, Lasse Rodewald, Den Tyske Ambassade København, Allan Larsen, Malernes Fagforening Storkøbenhavn og Gerhard Wehlitz, DKP’s sekretariat, for deres beredvillighed til at besvare spørgsmål. En stor tak til Henrik Lundtofte for hans kritiske gennemlæsning af manuskriptet. Sidst, men ikke mindst, tak til Politikens Forlag og vores redaktør Majbrit Hansen som mødte ideen med kyndighed og begejstring. O F O R O R D

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 5

5

21/09/17 11:00

BAGGRUND

DEN 9. APRIL 1940 Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en del af en større militær operation, Operation Weserübung, hvis hovedmål var at indtage Norge. Hitlers ordre om Operation Weserübung 1. marts 1940 havde angivet fire formål med offensiven. Først og fremmest måtte man komme en allieret offensiv i Skandinavien i forkøbet. Dette ville gøre det muligt (1) at opbygge Luftwaffe-baser i Sydnorge, hvorfra man kunne nå den britiske flådes ­hovedkvarter ved Orkney-øerne, (2) at sikre sig den svenske jernmalm, der ellers ville vedblive at forsyne den britiske krigsindustri, og (3) at give tyske ubåde mulighed for at operere i Nordatlanten fra baser på den norske Atlanterhavskyst. Det sidste punkt byggede på en afgørende erfaring fra Første Verdenskrig, da De Allieredes flådeblokade af tyske havne havde sat den tyske flåde skakmat, tvunget den tyske hjemmefront i knæ og på denne måde haft afgørende betydning for Tysklands nederlag. Denne gang var det Storbritannien, der skulle indesluttes. Med besættelsen af Frankrig et par måneder senere kunne man udføre en egentlig knibtangsmanøvre ud i Atlanterhavet, bag om De Britiske Øer.

Operation Weserübung var delt i to: Nord, der omhandlede Norge, og Süd, der havde Danmark som mål. Det var på mange måder et bemærkelsesværdigt angreb. Danmark og Tyskland havde den 31. maj 1939 indgået en ikke-angrebspagt, og med det uprovokerede og uvarslede angreb under et år senere var det første gang, at et brud på en pagt var sket ved et direkte angreb. Militærhistorisk var Operation Weserübung Süd nyskabende, da det var første gang, at et angreb blev gennemført simultant til lands, til vands og i luften. I Sønderjylland overskred tyske motorkolonner grænsen i de tidlige morgentimer, og i Aalborg dalede tyske faldskærmstropper ned over flyvepladsen, der for tyskerne var et helt centralt succeskriterium for at kunne forsyne hovedangrebet mod Norge. Faldskærms­ tropper blev også brugt mod Masnedøfortet på Sydsjælland, og i begge tilfælde blev der skrevet historie: Faldskærmstropper var ikke blevet brugt offensivt før. I København lagde troppeskibet Hansestadt Danzig til ved Langelinie, og fra skibet gik tyske soldater i land og satte kursen mod Kastellet, den danske hærs hovedkvarter. Inden Hansestadt Danzig

T Y S K T R O P P E KO L O N N E PA S S E R E R KO N G E N S N Y T O R V PÅ V E J T I L K A S T E L L E T 9. A P R I L 19 4 0 .

6

B AG O M B E SÆ T T E L SE S T I D E N S K Ø B E N H AV N

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 6

21/09/17 11:00

T Y S K E B O M B E F LY O V E R K Ø B E N H AV N S R Å D H U S 9. A P R I L 19 4 0 .

var nået så langt, havde det passeret søbefæstningen Middelgrundsfortet (> 61), hvor det ikke var lykkedes mandskabet at beskyde skibet på grund af en funktionsfejl på kanonen. De tyske tropper var fremme ved Kastellet klokken 5, og efter få minutters kamp var fæstningen besat. På den store eksercerplads i midten af Kastellet blev tyske hagekorsflag bredt ud på jorden, så de omkring 30 tyske bombefly, der cirklede rundt over byen, kunne følge fremrykningen på landjorden i København. Det gik efter planen. Ved Amalienborg var der spredte kampe frem til omkring kl. 5.55 og derefter enkelte skudvekslinger rundtom i kvarteret.

DE TYSKE KRAV

Alt imens de tyske tropper gik i land, blev udenrigsminister P. Munch opsøgt på sin privatadresse på Øster Allé klokken halv 5 af den tyske gesandt Renthe-Fink. Denne overbragte to skrivelser til ministeren, der redegjorde for den tyske aktion og fremsatte 13 krav til danskerne. Tyskerne begrundede først og fremmest deres tilstedeværelse med det, de beskrev som britiske planer om en invasion af Danmark. Tyskerne var derfor i Danmark for at forsvare landet militært, sådan set ikke for at besætte det. Derfor var relationerne – og de to landes status indbyrdes

– faktisk slet ikke ændret af den dramatiske militære tilstedeværelse.

Udenrigsministeren kunne ikke alene træffe beslutning om, hvad den danske regering ville. Han fik derfor samlet medlemmer af regeringen, kongehuset og hærledelsen til et møde på Amalienborg, som varede fra klokken halv 6 til 5 minutter i 6. Man besluttede sig for at indstille kampen og dermed acceptere de tyske krav. På papiret havde man tre valgmuligheder: Man kunne kæmpe videre og håbe på en militær afgørelse til dansk fordel, måske ligefrem hjulpet på vej af svensk eller britisk militærhjælp. Man kunne også opgive kampen, træde tilbage og overlade magten og ansvaret til tyskerne. Og endelig kunne man gå ind på det tyske tilbud om samarbejde.

KØBENHAVN BESAT

Fra beslutningen blev taget, til kampene i Sønderjylland blev indstillet, gik der flere timer, men i København stoppede kampen lige så pludseligt, som den var startet, og da de fleste københavnere vågnede for at gøre sig klar til at tage på arbejde, var Danmark allerede besat, og man skulle vænne sig til helt nye syn i gadebilledet. Men livet gik videre, også i København, hvor indbyggerne gik på arbejde og passede hver sit. O D E N 9. A P R I L 19 4 0

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 7

7

21/09/17 11:00

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 44

21/09/17 11:01

INDRE BY OG FREDERIKSSTADEN Københavns indre by med Rådhuspladsen, Strøget og Slotsholmen samt Frederiksstaden med Amalienborg var og er Danmarks politiske centrum. Også den tyske besættelsesmagt placerede flere af sine øverste myndigheder i området.

Københavns Indre By er landets og hovedstadens administrative centrum for både politik og økonomi, med Christiansborg, Københavns Rådhus, Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret, ministerier og styrelser, Politigården, Nationalbanken, Børsen samt en lang række store virksomheder og organisationer. Indre By og Frederiksstaden var i 1940’erne centrum for turister og for velstillede borgeres indkøb og forlystelser – og så boede her næsten dobbelt så mange mennesker som i dag: I 1940 boede der i Indre By uden Christianshavn 76.000 mennesker. Et tal, der i dag er skrumpet til omkring 50.000.

Bydelen var det naturlige knudepunkt for besættelsesmagtens forvaltning, med Dagmarhus, Shellhuset, Vesterport og Nyboder Skole som de vigtigste steder. Den tyske tilstedeværelse i København var mest massiv i Indre By og Frederiksstaden – dog suppleret af Østerbro, som husede gesandtskabet, konsulatet og en række organisationer.

K Ø B E N H AV N S R Å D H U S P L A D S M E D B E S K Y T T E LS E S R U M . A N L Æ G G E L S E N A F D E S Å K A L DT E “ N E G E R H Y T T E R ” B L E V PÅ B E G Y N D T I S O M M E R E N 19 4 4 .

Frederiksstaden var – og er – først og fremmest præget af kongelige og militære bygninger som Amalienborg, Rosenborg med kasernen, Kastellet og Nyboder, men også Langelinie, Nyhavn og de mondæne gader Amaliegade, Bredgade og Store Kongensgade præger bydelen med deres advokatkontorer, restauranter og designforretninger.

Et drama udspillede sig her under den tyske landgang den 9. april 1940 og igen under politiaktionen den 19. september 1944, hvor Værnemagten angreb politivagten ved Amalienborg.

LANGEBRO

(Kort > bagflap 1) Den 27. marts 1945 udførte BOPA en aktion, der vidner om gruppens effektivitet. I marts 1945 blev der samlet 16 danske handelsskibe i Sydhavnen, som besættelsesmagten agtede at beslaglægge til transport af tyske flygtninge fra Østpreussen. For at forhindre det, sprængte BOPA den 26. marts Langebro, så skibene ikke kunne sejle ud. Allerede dagen efter, at planlægningen gik i gang, fandt aktionen sted. I første omgang havde modstandsfolkene ladet en bil med sprængstof gå I ndre B y og F rederiksstaden

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 45

45

21/09/17 11:01

I ndre By og F rederiksstaden

i stå på broen. De tyske vagter var imidlertid så venlige, at de skubbede bilen væk, inden sprængningen kunne finde sted. Samme dag iværksatte man en ny plan ved at lade et lokomotiv og 16 godsvogne køre ud på broen fra Amagersiden ad de jernbaneskinner, der dengang lå her. Den sidste vogn indeholdt en ladning på 150 kg sprængstof. Vognen blev placeret direkte under broens maskinhus. Fra en højttalervogn lød det: “Alle må forlade broen!”, ligesom BOPA-folk advarede borgere i nærheden. Nogenlunde samtidig begyndte dækningsgrupper at skyde op i luften for at skræmme folk væk. De tyske vagter på broen besvarede ilden i dækning af godsvognene.

Kort efter lød der et stort brag, hvorefter en ild- og røgsøjle steg til vejrs. Flere tyske soldater blev dræbt i forbindelse med eksplosionen.

Sabotagen var kun en delvis succes, da broens hejseværk, der var blevet beskadiget, kunne repareres relativt nemt. Den nuværende bro er fra 1954.

KØBENHAVNS POLITIGÅRD

Politigården (Kort > bagflap 2) Fem minutters gang fra Langebro finder man Københavns Politigård, der er hovedkvarter for Københavns Politi, og som i daglig tale er bedst kendt som “Gården”.

Politiets rolle under besættelsen var problematisk, da det allerede den 9. april 1940 blev besluttet, at politiet skulle samarbejde

med besættelsesmagten. Politiet blev under krigen kraftigt udbygget og militariseret. Oprustningen var i krigens første år rettet mod et kupforsøg fra de danske nazisters hold, men koncentreredes senere om kommunisternes aktiviteter og deres mulige planer, når tyskerne havde kapituleret. Det var dog især i forbindelse med sabotagebekæmpelsen, at politiet kom til at spille en problematisk rolle i den offentlige mening. Herudover bar politiets arbejde præg af det ændrede kriminalitetsbillede under besættelsen, hvor antallet af lovbrud steg kraftigt.

Den 19. september 1944 iværksatte SSgeneral Günther Pancke en aktion mod det danske politi, hvorved omkring 2000 betjente blev pågrebet og sendt til tyske koncentrationslejre. Politigården blev beskudt med maskingevær ved aktionens indledning. Årsagen til det tyske overfald var blandt andet frygt for, at politistyrken skulle gribe til våben mod besættelsesmagten. Hovedparten af det mandskab, der opholdt sig på Politigården den 19. september, blev samlet i Den Runde Gård og afvæbnet. Det lykkedes næsten ingen at undslippe. Komplekset kom herefter til at huse tysk ordens- og kriminalpoliti samt danske håndlangere i form af det berygtede Hipokorps, som fra oktober 1944 til krigens sidste dage spredte skræk og rædsel i hovedstaden med sin brutale fremfærd. Typisk opholdt der sig en udrykningsstyrke på omkring 20-30 mand på gården. Den 1. maj 1945 blev

T I L S K U E R E S T I M L E R S A M M E N E F T E R S A B O TA G E N PÅ L A N G E B R O I M A R T S 19 4 5.

46

I ndre B y og F rederiksstaden

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 46

21/09/17 11:01

SOCIALTJENESTEN

Bernstorffsgade, hjørnet af Tietgensgade (Kort > bagflap 3) Den borglignende bygning på hjørnet af Bernstorffsgade og Tietgensgade, et tidligere elektricitetsværk fra 1899, husede under den tyske besættelse Københavns Kommunes socialforvaltning og dermed også en lille gruppe embedsmænd, som kom til at udføre en afgørende og enestående omsorg for Københavns jøder. Under den diskrete titel Socialtjenesten havde Københavns Kommune og Statens Civile Luftværn oprettet et kontor, der skulle tage sig af katastrofeplaner for evakuering, husning og forplejning i tilfælde af bombeangreb.

I oktober 1943 blev tjenesten pålagt opgaven at drage omsorg for boliger og ejendele, som stod forladte efter de danske jøders flugt. Det tog medarbejderne meget bogstaveligt. Socialtjenesten registrerede alt indbo, rengjorde lejligheder og fjernede fordærvede madvarer, lukkede for el, gas, vand og telefon og sørgede for, at boligen blev forsvarligt aflåst. Hvis det var muligt at bevare lejligheden på ejerens hænder, betalte Socialtjenesten fremover huslejen. Alternativt pakkede man alle ejendele og møbler i kasser og sendte dem til opbevaring. Desuden indgik man aftaler om lån af ejendele, bolig og forretning med naboer, slægtninge og ansatte og forsøgte derved at afværge tyveri og misbrug. Midt under holocaust, mens det nazistiske Tyskland og dets allierede myrdede millioner af jøder og afbrændte, stjal og udnyttede deres ejendele, lykkedes det således for de danske myndigheder at passe på de danske jøders efterladte ejendom. Socialtjenesten hørte under kommunens socialforvaltning.

AXELBORG OG LANDBRUGSRAADET

Vesterbrogade 4A (Kort > bagflap 4) På Axelborg i Vesterbros Passage – nu Vesterbrogade – finder vi under besættelsen

Landbrugsraadet, De Samvirkende Danske Landboforeninger, Andelsslagteriernes Fælleskontor, Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation samt en lang række organisationer og virksomheder med tilknytning til gødnings-, korn- og foderstofbranchen. At Venstres Pressebureau og Venstreaviserne Tidende og Sorø Amtstidende også havde adresse her, var kun naturligt. Landbruget fik en økonomisk opblomstring og en uventet politisk betydning under besættelsen, idet besættelsesmagten viste stor interesse for det stærkt produktive danske landbrug.

Snart kunne Værnemagten og den tyske befolkning nyde godt af danske fødevarer, særlig flæsk og smør fra danske andelsslagterier og -mejerier, som i krigens sidste par år dækkede 10-15 pct. af det tyske forbrug. De danske gårdes Lieferfreude (leveringsglæde) skyldtes ikke mindst de gode tyske indkøbspriser. Varerne betalte besættelsesmagten med penge fra sin konto i Danmarks Nationalbank, så regningen blev skubbet tilbage i det danske samfund.

Eksporten gav den danske regering stærke kort på hånden, som blev spillet effektivt under de dansk-tyske handelsforhandlinger, hvor tyskerne som modydelse måtte forpligte sig til at levere kul, olie, gødning og foderstoffer samt råstoffer til industrien. Vigtigt var det også, at det tyske udenrigsministerium, der havde ansvaret for relationerne til Danmark, kunne bruge fødevareleverancerne som argument til at forhindre sine konkurrenter i SS, nazipartiet og Værnemagten i at gennemtvinge krav om en hårdere kurs i Danmark. En skærpet politik i Danmark ville kunne vælte samarbejdspolitikken og dermed true fødevareforsyningerne.

Axelborg har siden 1961 været overskygget af naboen, Arne Jacobsens SAS Royal Hotel. Men mellem 1920 og 1961 var det landbrugets monumentale og selvbevidste bygning, der dominerede Vesterbrogades pæne ende. Den er effektivt plantet midt i den nye bydels økonomiske centrum som en påmindelse til Industrirådet (> 48) skråt overfor om, at andelsbevægelsen med sin baggrund i landbrug og arbejderbevægelse var en magtfaktor, man måtte regne med.

Axelborg er tegnet af Wittmaack og Hvalsøe og opført i 1918-20; Landbrugsraadet, som var stiftet i 1919, flyttede ind på Axelborg i 1931, midt under den økonomiske verdenskrise. Bygningen er stadig hovedkontor for I ndre B y og F rederiksstaden

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 47

I ndre By og F rederiksstaden

Hipo opløst. En del af mandskabet trak i civil og forlod diskret Politigården, mens andre fortsatte i tysk tjeneste til den bitre ende.

I Mindegården fra 1947 findes navnene på danske betjente, som omkom under Anden Verdenskrig. Mindegården er åben for publikum, men der kan også via Politimuseet arrangeres rundvisning inde på Politigården.

47

21/09/17 11:01

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 106

21/09/17 11:01

ØSTERBRO Flere tyske myndigheder og danske nazi-organisationer holdt til på Østerbro. Men kvarteret mærkede også modstandsbevægelsens sabotage med bl.a. sprængningen af Riffelsyndikatet. I Churchill Parken kan man gå tur mellem krigsmindesmærker.

På Østerbro var den tyske tilstedeværelse iøjnefaldende: Gesandtskabet lå i hjertet af diplomatkvarteret, hvor også flere tyske organisationer havde købt eller lejet sig ind. På Østerbro havde det tyske SS og de danske nazister flere vigtige bygninger, som fx DNSAP’s og Frikorps Danmarks stabskontorer.

På Blegdamsvej finder man desuden en af de mest berygtede adresser under besættelsen, da det var her, i Frimurerlogens monumentale bygning, det forhadte Schalburgkorps havde sit hovedkvarter. Frimurerlogen blev udsat for et egentligt angreb fra modstandsfolk den 19. juni 1944, hvor blandt andre Flammen og Citronen deltog. Spor efter angrebet kan stadig ses på facaden i form af skudhuller.

Det er også på Østerbro, man kan besøge stedet, hvor en af de mest berømte og spektakulære sabotageaktioner fandt sted: Aktionerne mod Riffelsyndikatet i Frihavnen.

Endelig kan man i Churchillparken se en række monumenter med relation til besættelsestiden. Parken husede Frihedsmuseet S C H A L B U R G KO R P S E T S H O V E D K VA R T E R I F R I M U R E R L O G E N PÅ B L E G D A M S V E J .

frem til 2013, hvor en påsat brand ødelagde museet. Et nyt er under opførsel på samme sted. I mellemtiden kan man se den største koncentration af mindesmærker fra besættelsestiden.

Tæt på Churchillparken ligger Kastellet og Langelinie, hvor tyskerne gik i land den 9. april 1940.

RIFFELSYNDIKATET

Området omkring Århusgade (Frihavnen) (Kort > 108 1) Siden århundredskiftet havde fabrikken DISA (Dansk Industrisyndikat A/S) produceret forskellige typer metalvarer, heriblandt det danskudviklede Madsen-rekylgevær. Fabrikskomplekset lå ved Århusgade på Østerbro, med filialer og funktioner på begge sider af banen. Man kan stadig se en hel del af Riffelsyndikatets mange bygninger, bl.a. den femfløjede rødstensbygning i den vestlige del af Århusgade.

Under besættelsen afsatte DISA, i daglig tale Riffelsyndikatet, våben til tyskerne og var derfor med BOPA-leder Børge Brandts ord “alle sabotørers store drøm”. To gange i løbet af 1943 havde BOPA saboteret RifØ sterbro 1 0 7

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 107

21/09/17 11:01

sga de

Str

ga de

e

ørg ad

Løg st

Sun d

VæVe ngd et

Langelinie Allé

Amerik akaj

Pakhuskaj

Midtermol en diavej

Lan g

Langelinie

ke

Fo l

Ved Kongep rten o

Gammelvagt

sga de

Rig en

ds

Pla

e

Ansgars Kirke

ens hav

en

Fre d gaderikse

Lar s

Alexander Nevski Kirke

gad

Bre dga de

alie

All é

ftv e

Sam

Orlog s-

søe s

væ r

ade

bod g

Told

N

Dan ne

1 0 8 Ø sterbro

ør

re

Vo

ld

skio ld

ga

de

Am alie -

Na ns en

Am

1 Riffelsyndikatet. 2 Mindesmærke over Julius Christian Møller. 3 Vagtstationen på Jagtvej. 4 Attentatet på Luna.

5 Det Tyske Videnskabelige Institut. 6 Frikorps Danmark. 7 DNSAP’s stabskontor. 8 Frimurerlogen. 9 Det tyske gesandtskab. 0 Deutsches Haus. q Nordische Gesellschaft. w Lille Amalienborg. e Mindeplade for Georg Ferdinand Duckwitz. r Organisation Todt. t Nyboder Skole. y Norgeshjælpen. u Churchillparken. i Frihedsmuseet. o Kastellet. p Trekroner. a Mindesmærke for deportationen med Wartheland.

j

gad e ens

Frederiks Kirke

St.

Kongens Have

Ko ng

e

Ad elg ade Bor ger gad e

sga d

Kro np

er

st

Ø

the r

ri n ses seg ade

ri

Fa

re

ør

N

sg ad e

Forbindels esvej

Al lé

Be rn ad ot te

e

ad

arim ags gad e Up ga sala de -

Øst re F

e

ad

sg

s

Sø

s

am

ed

rt

So

m

Do sse rin g

Asg Holmer s Ve Kr j Tr ist on ia ni dh Ø ag st ba jem ad ne sg e . ga de

Al lé

ng s

rik Li

r H en

Pe

ga

Sø

er

st

Ø

ag

li ge an

Born sg. holm

e

m

j ve

n sgad gen ge i n e K on nn Stor

de

er

So r te da

itt G

Grø

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 108

21/09/17 11:01 le ve j

de

ej

rHaand erg de ga

de s ga Berge n

Rosenborg Slot

e ad

ga

færgev

de

Langelinie

pm

en Ste les Bil de

gRin dg. ste

j s ve bye Saa

e gad

gade

enRoas lsg. d

Ga s ga s m r edaAggegade Fi s k ade rg erg Nordborgbo jæ g gade Liv de ga Sønderkes borggade Lip

se-

rbro Øste

hs og e Kr ad g ns an m e de ad He g ers g in ade Irm g

e

sgade

Ø sterbro

.

A.Fers eg Kri Vej .

A.Lns e ws Vej

e

j Ve

Sø

assinet

Nordb

derihavn Kalkbræn

g.

de

.

Hobrog

a Østbaneg

r

.

Vejleg

Silkeborg Plads ns-

borg-

Grenå

ad Ribeg

Østerbrogade

s V’

Go

sg er nd Ve

rre

j vnsve Redha aj Sandk

e nggad Hjørri

rvej Gitte

er Skandde ga

edsesvej omh Kraus Nøjs vej

slin ho e rt ad Ba g

Nø

500 m

Nordhavn erkaj Station Tømm Horsede ga ej e nderiv Unicef lsgad llkbræ Skt. Marsta Plads Gl. Ka Jakobs Melchiors sgade e e h d t orvej a o Kirke novsPlads R Marm indeade havnsg i L r Luther g F av e Gustolfs Kirke København dr Ad de r s k Ga Oslo PARKEN No un sM e Carl Victor Borges Jen Gad Johans plads D re Gade j e v ns J. E. Ohlse ved Gade Ho P Brumleby ade bo ete Da ets edg e ng r r ej stv gad sv Ø st er brFao gve s- envæ f Næ stø j os k Frihavnen lu æ r R P O e d a seg llé en A d s O Fælledparken de g et ga æn ins Trianglen en v Frihavns lste Ros Ho Kirke g. else g a e Amerika l S ad g Plads s e ade mo ABC e lsg ille Nazaret a d d W n Ga e Kirke G r efi A onsg. e ej ade Fridtjof sv ad nsg m sse sg Nansens Ka s t e l s v e j Cla da ye Plads g R M e a Garnisons Bl gandal Da de sHe Kirkegård Indiakaj g lg StavangerHa es en gad e m lé Co sg m Al ad er In ga llins ie e s de Fredens kj in L Ved öl el Zi Kirke ds poNor g ga nnsrte e Al de Holmens n slé V Vi n ie J.A mes oldKirkegård sb d Lun .Sc ter yhw g. gaings H G all ad ar de G g ins e tz f Fr Østerport O o s ad g.

Den lille ed slo Ol lme Station Esajas Kirke e Sk Høy Havfrue en en ov Pa Pl sg Hjalmar M W gaa sg. ad ar ilh rd ad Ma Brantings s s E e t s e ck ran lm g. ga lm Plads e ø de - e Ab rsb ds G Kastellet Lu ild er . nd ad G Je. ga gsg. sg Østre Anlæg sg a nsJ Fredensbro m .

W ue rds ol g. ie h de ls k W oc eb wel St ts e Kro ko Sø rsgad g. l Rø lvg e Del dilleg Pou kers rh fi . ad An de ol Ol Elsd ngad m e eS Ga Gefionspringvandet sg e T y u im s s r a Ga Sto sga hr Su ia SølvJen fod k s G de torvet de m sKr nsg. enso Statens m e g hu Ko de eren ad Nordre ga elt Museum d ade s- mynuse- Hareg nsgad e Ga m Churchill a G de oft t m a Toldbod e for kunst eg ern de g sHaade parken e Sa n . g ld Skt. rsgad Tige n k e d t a r o Olf n Pauls Ræ e gade V Espla ert veg Kirke Georg Fisc Paul .

Brandes her s Ga Plads s d Kle Søl Fre Gad e Kunstvga rke e der gad de industrimuseet icia e gad Skt. Botanisk Have e Rosenborg Have

Gunnar Nu Hansens Plads

ik er ed Fr Ry es ga d

ade neg tb a ade Øs ingg Hern

200

sgade Århu

n arde ulev dbo

sgade Århu

Vib

Østerbro 0

Egedes Kirke

gade

gad e

Århus Plads

Østerfælled rgg. Bopa gade Torv Ålbo org- Plads

ade tg

eVard

e

r lfa

e ad Vordingbor gg Hans

gade Silkeborg

Koldinggade

gade

ad

rr id sle vv ej

de Mid

n Stra

ns g

Fælledparken

Allé ens ns Je Bo rg m es te

t ge æn

Ove Rodes Plads

Assensg.

r

Fåborgg.

Se

rsRande

ns le

tvej

Østre Gasværk

Poul Henningsens Plads Ja Bogenseg. ns co a b e b Er Ur ad la g G M ad nd ar e sen Davids sk s KorsørKirke e

mindeg.

Ja g

Nyborggade

Svendborgg.

Skarøgade

de

Ka

de ga rsø

a Masnedø g de

gade Hesselø

øg.

Man

gade

Ve

ade jrøg

Orient Plads

Re e

Drejøga

e

kro g

dv an

Østerbrogade vej inde nsm istia Chr

v ej

Langø

ad røg Ou

indevej Vennem

s år d Nyg

(tidl. Tværgade) 4 samt Jernvej 11 til komplekset, hvor de forskellige bygninger havde forskellige funktioner tilknyttet. Hele området har fået nye gadenavne i 2013.

Det var i den aflange hal på Southhamptongade, at BOPA placerede sprængstoffet, og hallen blev efter krigen genopbygget og fremstår i dag omtrent, som den gjorde dengang.

I de senere år har havnen i København udviklet sig med stor hast, og nærmest alle vegne er de gamle havnemiljøer forsvundet til fordel for moderne bygninger, der huser eksklusive boliger eller firmadomiciler. Hvor længe de gamle bygninger fra Riffelsyndikatet får lov at stå, må tiden vise, men der er i de senere år taget initiativ til at bevare det kulturmiljø, der findes omkring Riffelsyndikatets bygninger.

Ø sterbro

felsyndikatet, og ved begge aktioner havde man over en periode smuglet sprængstof ind.

Den tredje og sidste aktion mod Riffelsyndikatet, som fandt sted den 22. juni 1944 – på treårsdagen for Tysklands angreb på Sovjetunionen og dermed også for den første arrestationsbølge mod ledende kommunister – gennemførte BOPA en dristig aktion mod fabriksanlægget, der var bevogtet af såvel sabotagevagter som regulære tyske soldater og derudover stod i direkte forbindelse med tyske forstærkninger i området, hvis noget skulle ske.

Aktionen, der foregik ved højlys dag, var en succes. Det lykkedes at komme ind på området ved brug af list, hvor BOPA fik hjælp fra to af fabrikkens sabotagevagter, som havde skiftet side. BOPA-folkene fik herefter samlet vagtpersonalet sammen, uden at tyskerne opdagede noget, og nu kunne de med lastbiler køre sprængstoffet ind på fabriksområdet og placere det i den aflange og dengang nyopførte hal. Samlet set anvendte BOPA 400 kilo trotyl ved sabotagen, det største kvantum under besættelsen, og benyttede lejligheden til at tage 30-40 rekylgeværer, 60 maskinpistoler, 2 20 mm maskinkanoner og dertil hørende ammunition med sig.

Så snart bomberne var placeret og lunterne klar til at blive antændt, satte sabotørerne samtidig luftalarmerne i gang, således at arbejderne kunne blive evakueret fra området, og BOPA-folkene kunne smutte væk fra stedet i det almindelige virvar.

Der blev ødelagt for knap 10 mio. kr. i datidens penge, svarende til omkring 215 mio. i dag. Riffelsyndikatet fik kun delvis genoptaget sin produktion inden befrielsen. Som en konsekvens af BOPA’s vedvarende angreb på fabrikken blev der i al hemmelighed skabt kontakt mellem sabotageorganisationen og fabrikkens ledelse, således at BOPA mod at lade fabrikken være dels fik visse våbenforsyninger, dels fik praj om våbenleverancer, som BOPA-grupper således kunne lave aktioner imod.

Riffelsyndikatet bestod som nævnt af et større antal bygninger og adresser i området.

Således hørte bl.a. de flotte rødpudsede bygninger i Århusgade 120-130, Århusgade 127, 129 og 133, Rostockgade (tidl. Billedvej) 5-9 og 8, Southhamptongade (tidl. Glückstadtsvej) 2-4, Helsinkigade (tidl. Lüdersvej) 4, Corkgade (tidl. Løfasvej) 2, Trelleborggade (tidl. Redhavnsvej) 9, 13A og 13B, Kielgade

MINDESMÆRKE OVER JULIUS CHRISTIAN MØLLER

Rostockgade (tidl. Billedvej) 8 (Kort > 108 2) Julius Christian Møller var ansat i DISA’s brandvagtskolonne under besættelsen og kom via den med i modstandsbevægelsen som en del af havnekommandoen.

Klokken 8 om morgenen den 5. maj 1945 forlod de tyske vagtposter DISA’s område, hvor de havde værnet om våbenproduktionen. Herefter blev området sikret af bl.a. havnekommandoen og fra kl. 11 yderligere 30 mand fra modstandsgruppen Korps Aagesen.

To timer senere udbrød der kraftig ildkamp mellem flere tyske skibe i Københavns Havn og styrken på bl.a. DISA, og i den forbindelse blev Julius Møller dræbt, mens han forsøgte at krydse Billedvej.

I dag er der en mindeplade på væggen som vidne om Møller og de kampe, der udspillede sig i København i forbindelse med befrielsen. I alt blev 31 modstandsfolk dræbt i København den 5. maj.

VAGTSTATIONEN PÅ JAGTVEJ

Jagtvej 227 (Kort > 108 3) På det nuværende Øbro Jagtvej Bibliotek etablerede Københavns Kommunale Vagtværn den 16. november 1944 Station 3. Det i dag så fredelige bibliotek var i marts 1945 rammen om en af de mange dramatiske episoder under den politiløse tid, der fandt sted mellem vagtkorpset og det berygtede Hipokorps. Ø sterbro 1 0 9

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 109

21/09/17 11:01

Ø sterbro O M FA N G E T A F S A B O TA G E N M O D R I F F E L S Y N D I K AT E T VA R O M FAT T E N D E .

De to enheder havde generelt et meget dårligt forhold til hinanden, og det kom til fuld udfoldelse, da vagterne den 28. marts 1945 anholdt en sortbørshandler på Nørrebro. Han flygtede imidlertid ind på værtshuset Jørgens Bar, som var et tilholdssted for kriminelle. Her så man ikke med milde øjne på de forfølgende vagter, hvorfor en af gæsterne ifølge en samtidig rapport råbte: “De maa ikke faa ham, ned med Vagtværnet, paa dem, allesammen!”.

Efter et stort slagsmål lykkedes det vagterne at få slæbt den mistænkte med. Da man ankom til stationen på Jagtvej, var der et slagsmål i gang med andre arrestanter, mens andre igen forsøgte at flygte. Sortbørshandleren var også ophidset, men blev slået ned med en knippel, som var vagternes eneste våben. Han blev dog hurtigt løsladt, da det viste sig, at han var i tysk tjeneste.

Dagen efter vendte han tilbage i følge med to hipofolk for at hævne gårsdagens hændelser. De forlangte, at vagtmanden, der stod for anholdelsen, fulgte med. Denne, der naturligt nok frygtede for sit liv, satte sig til modværge og sprang ud ad vinduet. Under tumulten gik en af hipoernes maskinpistol af og sendte en salve ud i lokalet, hvorved en vagt blev ramt i maven. Herefter begyndte de øvrige vagter at slås med de tre mænd.

Det lykkedes dog hipomandskabet at gen-

vinde kontrollen, og en af dem erklærede, at nu skulle vagterne “mejes ned”. Skuddene havde dog alarmeret det tyske politi, der ankom kort efter, hvorefter Hipo forlod stationen. Station 3 var i funktion til befrielsen.

ATTENTATET PÅ LUNA

Jagtvej 171 (Kort > 108 4) Her finder man en lav bygning, der i februar 1945 var rammen om tysk terror. Aktionen er et eksempel på, hvad der kunne udløse sådanne handlinger, og de spændinger, der herskede på dette sene tidspunkt.

På adressen lå spillestedet og caféen Luna. Den 2. februar indfandt der sig en dansktalende mand, som satte sig ved et bord og bød de øvrige gæster på en omgang. Man tog imod tilbuddet, men mandens frakke gled til side, så man kunne se, at han var iført en uniform fra det såkaldte Marinevægterkorps.

Korpset var en enhed af letbevæbnede danske vagter under den tyske krigsmarine.

Den gode stemning skiftede, og en af gæsterne greb fat i mandens jakke og sagde: “Hvad er du for et svin?”, hvorefter marinevægteren trak en revolver og forsøgte at tilkalde hjælp. Det mislykkedes, og han blev derefter overfaldet af gæsterne, der viste sig at være modstandsfolk. Det lykkedes vagten at stikke af, men han blev forfulgt ud på ga-

1 1 0 Ø sterbro

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 110

21/09/17 11:01

Ø sterbro R Ø G S K Y E N F R A B O PA’ S S A B O TA G E M O D R I F F E L S Y N D I K AT E T K U N N E S E S O V E R H E L E K Ø B E N H AV N .

den, hvor der derpå lød skud. Vægteren blev sandsynligvis dræbt.

Den 9. februar holdt Schiølergruppen, der bestod af danske håndlangere under ET, et møde, hvor det blev besluttet at sprænge en bombe i caféen, mens den var fyldt med gæster. Af uvisse årsager ændrede gruppens tyske chef aktionen, således at den bombe, der samme nat blev placeret under musiktribunen, ikke var en spræng-, men en brandbombe. Det betød, at ingen gæster omkom, da bomben gik af omkring kl. halv 8 den næste aften. Den efterfølgende brand forårsagede dog store indvendige skader på bygningen.

I dag står den lidt forfaldne bygning tom.

Ifølge en lokalplan fra 2012 skal der bygges en kontorbygning på stedet.

i SS, der var i færd med at overtage kulturpropagandaen.

Instituttet, der på tysk side også fungerede som Institut für Rassenforschung und nordische Geschichte, blev aldrig nogen succes, skønt dets sprogkurser skal have tiltrukket en vis mængde deltagere.

Med undtagelse af enkelte tilhængere boykottede danske akademikere i store træk instituttets arrangementer, som ansås for det, de var: propagandanumre, der skulle mobilisere tilhængere på den intellektuelle front.

Den modernistiske bygning, der er tegnet af Louis Hygom, er fra 1923 og opført for vingrosserer H.J. Wengel. Blandt københavnerne kaldtes den undertiden for “Ligkisten” på grund af sin aflange og ensartede form.

DET TYSKE VIDENSKABELIGE INSTITUT

FRIKORPS DANMARK

Wengels Palæ, Øster Allé 29 (Kort > 108 5) Kultur og videnskab spillede en vigtig rolle i den tyske propagandapolitik i Danmark. I forsøget på at udvide forbindelserne til danske akademikere åbnede Det Tyske Videnskabelige Institut i maj 1941 sine porte på Øster Allé under ledelse af Otto Scheel, professor i historie ved Kiels Universitet. Scheel blev i 1943 afløst af Otto Höfler fra universitetet i München, som havde bedre forbindelser

A.F. Kriegers Vej 3 (Kort > 108 6) I en sidegade til Nordre Frihavnsgade finder man A.F. Kriegers Vej 3. Det smukke hus var en vigtig bygning for Waffen-SS, da det i praksis var Frikorps Danmarks stabskontor.

Det var her, de danskere, som i sommeren 1941 meldte sig til Frikorps Danmark, havde deres gang, når administrative forhold skulle ordnes. Det var også på den adresse, at hvervningen blev organiseret under det såkaldte Nebenstelle Nordsee. SS beholdt vilØ sterbro 1 1 1

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 111

21/09/17 11:01

LITTERATUR

L itteratur

Alkil, Niels (red.): Besættelsestidens Fakta. (1945).

Andersen, Jens: Tysk invasionsforsvar i Danmark 1940-45. (2007).

Bak, Sofie Lene: Da krigen var forbi.

(2012).

Bak, Sofie Lene: Ikke noget at tale om.

Danske jøders krigsoplevelser 1943-45.

(2010).

Bak, Sofie Lene: Dansk Antisemitisme 1930-45. (2004).

Bergstrøm, Vilhelm: En borger i Danmark under krigen. Dagbog 1939-45. (2005).

Birkelund, Peter: Sabotør i Holger Danske. (2015).

Birkelund, Peter: Holger Danske I-II. (2008).

Boest, Erik: Krigsfanger på Trekroner Fortet. Politihistorisk Selskab Årsskrift. (1994).

Boest, Erik: Rydhave. Politihistorisk Selskab Årsskrift. (1997).

Boest, Erik: Gernersgadevagten. Politihistorisk Selskab Årsskrift. (1999).

Bogø, Dines: Dengang og nu, Del 11, (2001).

Bogø, Dines & Thavlov, Lis: Dragør og St. Magleby besat og befriet. (1995).

Bryld, Claus & Warring, Anette: Besættelsestiden som kollektiv erindring. (1998).

Bøgh, Frank: 19. september: Da politiet blev taget. (2014).

Bøgh, Frank: Peter-Gruppen. Tysk terror i Danmark. (2004).

Christensen, Claus Bundgård: Den sorte børs. (2009).

Christensen, Claus Bundgård: På vagt i en lovløs tid. Fortid & Nutid. (2001).

Christensen, Claus Bundgård, Poulsen, Niels Bo & Smith, Peter Scharff: Under hagekors og Dannebrog. (1998).

Christensen, Claus Bundgård, Wium, Niels Olesen, Lund, Joachim & Sørensen, Jakob: Danmark besat. Krig og hverdag 194045, 4. udg. (2015).

Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse. (1946).

T I L S K U E R E R Å B E R A F E N M I S TÆ N K T KO L L A B O R ATØ R E F T E R B E F R I E L S E N .

1 4 8 L itteratur

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 148

21/09/17 11:01

T Y S K E S O L D AT E R V E D P O L I T I G Å R D E N D E N 19.

S E P T E M B E R 19 4 4 .

Lylloff, Kirsten: Barn eller fjende? Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 19451949. (2006).

Lylloff, Kirsten: Kan lægeløftet gradbøjes?

Dødsfald blandt og lægehjælp til de tyske flygtninge i Danmark 1945. Historisk Tidsskrift.

(1999).

Nielsen, Niels Peter: Sommerkorpset.

Upubliceret speciale, Roskilde Universitet.

(2013).

Petersen, Ib Damgaard (red.): Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. (1970).

Rünitz, Lone og Kirchhoff, Hans: Udsendt til Tyskland. Dansk flygtningepolitik under besættelsen. (2007).

Stevnsborg, Henrik: Politiet 1938-47.

(1992).

Sørensen, Jakob: For Danmarks Ære.

(2008).

Tamm, Ditlev: Retsopgøret efter besættelsen, bind I. (1985).

Thorsen, Sigurd (red.): Københavns Vagtværn 1944-1945. (1947).

Warring, Anette: Tyskerpiger under besættelse og retsopgør. (1994).

L itteratur

Ehlers, Claus: Amager i krig og fred.

(2014).

Følner, Bjarke: Mindesmærker og erindringskultur, i Ikke noget at tale om af Sofie Lene Bak. (2010).

Gad, Poul Heiberg: Emdrupborg. Achitectura 30. (2008).

Jespersen, Knud J.V.: Brigaden. Den Danske Brigade i Sverige 1943-1945. (1993).

Jespersen, Knud J.V.: Rytterkongen. Et portræt af Christian 10. (2007).

Jonassen, Lasse Bruun & Lind, Jonas: Schiøler Gruppen. (2012).

Kirchoff, Hans: Augustoprøret I-III. (1979).

Kirchhoff, Hans, Lauridsen, John T. & Trommer, Aage (red.): Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45. (2002).

Kirchhoff, Hans, Lauridsen, John T. & Trommer, Aage (red.): Gads leksikon – Hvem var hvem 1940-1945. (2005).

Kjeldbæk, Esben: Sabotageorganisationen BOPA 1942-45. (1997).

Knudsen, Peter Øvig: Efter drabet. (2001).

Kofoed-Jensen, Eugene: Fire Maaneder i Kældercelle. Sandheden om de tyske Lazaretlæger paa Nyelandsvej. (1945).

Kristensen, Henrik Skov, Kofoed, Claus, Weber, Frank: Bomber over Danmark. (2012).

Kyneb, Ulf: Midt i en mørketid. Tyske flygtninge på Kløvermarken 1945-49. Strenge tider. København i krig og fred, 1943-49/Historiske meddelelser om København. (2006).

Lauridsen, John T.: Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945, Bind 10. (2012).

Lauridsen, John T. (red.): Over stregen – under besættelsen. (2007).

Lauridsen, John T.: Dansk nazisme 193045 – og derefter. (2002).

Laursen, Jørn: Rejsefører i besættelsens København. (1968).

Lund, Joachim: Hitlers spisekammer. Danmark og den europæiske nyordning 1940-43.

(2005).

Lundbak, Henrik: Nordværk – en tysk rustningsfabrik i Danmark 1943-44, i Charlotte Appel m.fl. (red.): Mentalitet og historie. (2002).

Lundtofte, Henrik: Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45. (2003).

Lundtofte, Henrik: Håndlangerne. Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945. (2014).

Hjemmesider w modstand.natmus.dk.

L itteratur 1 4 9

105443_tgt_besaettelsestidens kbh_.indd 149

21/09/17 11:01

9,5 mm

“Når man går ned i Boyesgade på Vesterbro, kan man tydeligt se, at boligblokken, som blandt andet huser nr. 8, er nyere i forhold til omgivelserne.

Det skyldes, at hele området stort set blev jævnet med jorden i forbindelse med BOPA’s måske mest vellykkede sabotage under besættelsen og det, der skulle blive organisationens sidste rigtige industrisabotage.”

HVOR I KØBENHAVN kan man se tyske soldaters graffiti? Hvad skyldes det gabende hul i husrækken på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade på Nørrebro? Hvor kan man se spor efter katastrofen ved Den Franske Skole på Frederiksberg? Hvor holdt de berygtede dansk-tyske terrorkorps til? Hvad er der egentlig tilbage af værnemagtens mange militære anlæg? Findes der spor efter aktionen mod jøderne i oktober 1943? Og af de mange industrisabotager?

Svarene findes i denne bog. Turen går til besættelsestidens København søger de fysiske spor efter den tyske besættelse i hovedstaden og jødernes redning i 1943.

Roskilde

Ringsted

Næstved

le n ng

(Å

M ar

4

M

Tr ia

t or

4 M

Pl s

en Ø bn st er Ko er 20 p m 19 Ch ng or ort ) e ris ns ki A rk tia m N e y ag ns Le n t o e ha rg r Ø ra rbr vn v re su vsp o A m ar ag nd Fe ke er m n Ka ør St ra Lu stru en n ft d ha p vn en

ISBN 978-87-400-3439-4

BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Havnebusser Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn S-tog Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand N Natteliv B Badestrand/bademulighed

P Parkering

0 Bank

9

Pengeautomat z Biludlejning/bilrute

p Posthus

Z Bjergtop/bjergrigt

R

Restaurant b

Busforbindelse/-station r Ridemulighed/ridecenter

C Café

s S-tog c Camping

D Scubadykning y Cykeltur/cykeludlejning

Y Sejlsport/bådudlejning

E Entré

n Shopping F Feriebolig

> Sidehenvisning l Fiskemulighed

Q

Ski/vintersport a Flyforbindelse/lufthavn d Snorkeldykning

f Færgeforbindelse

\

Sporvognsforbindelse G Golf

j Swimmingpool/spabad

g

Guidet tur x Taxa

H Handicapvenligt/handicap­ t Telefon

facilitet J Tennis/boldspil h Hospital/nødhjælp

T Togforbindelse/-station o Hotel/hostel

O Turistpoliti i Information/turistu Underholdning

@ Internetcafé/internetadgang

v

Vandrerhjem

q Kalender/begivenhed V

Vandretur K

Knallert/motorcykel­udlejning = Vandski

k Kultur-/naturattraktion w Website

m Metro W Windsurfing/surfing

M Moské å

Åbningstider

te t

g

er bj

le

El

M1

Fr ed er ik En sb er r 2 gh g 01 av A 9) e llé Pl ad s ne (Å b 4 M

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogs serier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

TUREN GÅR TIL

ite

4

2

M

av nh

y

ts

ar

N

s er ge v i er yg Un er nt d Br n e ag y ye db a C sta am ds t re an R B un ell Ø Ves D B S

l Is

nd ra St en el ds m pla am us dh H n

G Rå

be Kø

en ge lm yg ho Br ne e av en av H s lm gh ad ho En Pl

e us

Sl oz

M

M

ni ng

us

en

nh

H

be

ul

Vi

Po re p

N

ør

um

Fo r

se lø Va n

ol m

n

th

av

in

j

ka

nt

) 19

ed Fr

va

Fl

rie O

dh or

el ks

A

Cityring (Åb M3 ne r2 0

de

n Li 2 M 1 M

105443_cover_tgt_besaettelsestidens kbh_r1_.indd 1

N

s ad Pl s o ld br jo l re Sk ør de N ds nd e a Ru Pl av g os uks s H r er br u le re sb ej N øl ik ør M nv N er sa jerg Fa olb S ej sv ng

Ru

nd

de

l

ad

s

Fra bogens kapitel om Vesterbro og Frederiksberg

POLITIKENS TUREN GÅR TIL BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN

S-TOG OG METRO I KØBENHAVN OG OMEGN

27/09/17 13:32