Turen Går Til Bali & Lombok

8,5 mm

Buhuh injing Sort risbudding med kokos Pisang goreng Stegte bananer Es campur Knust is med frugt, frugtsirup og syltetøj Tempe Kage af sojabønner DRIKKEVARER Susu Mælk Bir Øl Kopi Kaffe Teh manis Te med sukker Teh pahit Te uden sukker Daging sapi Bøf Rendang Oksekød i karry og kokos Sate Grillspyd med kød Itik And Bebek betutu Langtidsstegt, krydret and Kepiteng Krabbe Ikan Fisk Udang Rejer Udang karang Hummer Pepisan ikan Krydret fisk i bananblade Makanan laut Fisk og skaldyr GRØNT Kentang Kartofler Sayur Grøntsager Cap cai Lynstegte grøntsager Serombotan Krydret salat med chili og bønner Gado gado Blandet salat med krydret dressing Serebuk Grøntsager med kokos Timun urap Skivet agurk med kokos, løg og hvidløg (Lombok) Urab Grøn salat med kokos, chili, løg og hvidløg

106539_cover_tgt-bali_08-01_cc17_r3_.indd 1

Air minum Drikkevand Arak Spiritus af palmesaft Brem Risvin Tuak Palmevin Cendol Kokosmælk med palmesukker og is KRYDDERIER Pedas Stærkt krydret Asam manis Sursød Sambal Stærk chilisauce Garam Salt

EN SMAG AF TROPERNE På Bali frister eksotiske frugter overalt. Mange af dem er ukendte for danske smagsløg, men tag blot en bid, og mærk hvad der sker.

Granatæble delima – gullig og på størrelse med en tennisbold. Det er de søde kerner, der spises.

Jackfrugt nangka – kan blive på størrelse med vandmeloner. Tyk skal med bløde pigge. Sødlig, lidt ram smag. Spises frisk, kogt eller ristet.

Lychee lici – lille rød frugt med mat og hård, nopret skal, der nemt kan fjernes. Det gennemsigtige frugtkød er sødt med en anelse syrlig aroma.

Mango mangga – oval frugt, som skal skrælles. Det gule kød er aromatisk og en anelse syrligt. Konsistensen minder om fersken.

I midten en aflang og flad sten.

Mangostan manggis – hård, purpurfarvet frugt på størrelse med et lille æble. Skallen fjernes ved at trykke på frugten. Til syne kommer de hvide frugter, som er søde med et syrligt anstrøg.

Papaja papaya – orangegul, pæreformet frugt omkring 20-30 cm lang med ikke-spiselige sorte kerner i midten. Serveres ofte til morgenmad med limesaft.

Har en vis positiv virkning på tynd mave.

Passionsfrugt markisa – gul, hård eller rynket skal, der skjuler blødt frugtkød med mange kerner.

Kecap manis Sojasauce Kari Karry NYTTIGT AT VIDE Makan At spise Makan pagi Morgenmad Makan siang Frokost Makan malam Aftensmad

Pomelo jeruk besar – minder om en stor grapefrugt, men er lysegrøn. Frugten er nærmest sprød med en sødlig citrussmag.

BOGEN DÆKKER de indonesiske øer Bali og Lombok med Gili-øerne.

Bogen giver indblik i dagliglivet på øerne og der sættes fokus på politiske og kulturelle problemstillinger, herunder religiøse ceremonier, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi samt historie og vigtige årstal. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort.

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Rambutan rambutan – rødlig, langhåret frugt på størrelse med en bordtennisbold. Hvidt, syrligt-sødt frugtkød.

Salak salak – brun frugt, hvis skræl ligner slangeskind.

Smager lidt som æble, men er ikke så saftig.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL BALI & LOMBOK

SØDT OG DESSERTER

TUREN GÅR TIL

BALI

& LOMBOK

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

Garpu Gaffel Pisau Kniv Sendok Ske Piring Tallerken Dingin Kold Panas Varm

Sawo sawo – ligner en lille kartoffel, men smager som en moden pære.

SYMBOLER I TEKSTEN

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

A Afstand P Parkering B Badestrand/bademulighed

9

Pengeautomat 0 Bank

p Posthus

z Biludlejning/bilrute

€ Prisniveau (€-€€€) Z Bjergtop/bjergrigt

R Restaurant b

Busforbindelse/-station r Ridemulighed/ridecenter

C Café

D

Scubadykning c Camping

Y Sejlsport/bådudlejning

y Cykeltur/cykeludlejning

n Shopping E Entré

> Sidehenvisning F Feriebolig

Q

Ski/vintersport l Fiskemulighed

d Snorkeldykning

a Flyforbindelse/lufthavn \

Sporvognsforbindelse f Færgeforbindelse

j Swimmingpool/spabad

G Golf

x Taxa

g

Guidet tur t Telefon

H Handicapvenligt/handicap­ J Tennis/boldspil facilitet T Togforbindelse/-station h Hospital/nødhjælp

O Turistpoliti o Hotel/hostel

u Underholdning

i Information/turist v Vandrerhjem @ Internetcafé/internetadgang

V

Vandretur

q Kalender/begivenhed = Vandski

K

Knallert/motorcykel­udlejning w Website

k Kultur-/naturattraktion W Windsurfing/surfing

M Moské

å

Åbningstider N Natteliv

Stjernefrugt belimbing manis – gul eller grøn og serveres normalt i dekorative skiver. Frugtkødet er sprødt og smagen mild.

ISBN 978-87-400-3461-5

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

16/08/17 13:04

TUREN GÅR TIL

BALI

& LOMBOK AF JENS ERIK RASMUSSEN

POLITIKENS REJSEBØGER

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 1

06/08/2017 10.19

GÅ IKKE GLIP AF ...

SOLNEDGANG I KUTA

Kom ud på eftermiddagen og nyd folkelivet i Kuta. Surferne slås med bølgerne, sælgerne tilbyder saronger, smykker og kopiure. En bod sælger kolde øl, og turisterne arbejder på ­kuløren. Det store show begynder, når ­solen går ned i horisonten og omdanner himlen til et orgie i røde og violette nuancer (> 38).

VANDRETUR I RISMARKERNE

Kvinder med bredskyggede bambushatte står i mudder til knæene og planter ris med en imponerende hastighed. Ris­terrasserne bugter sig som trappetrin gennem det frodige landskab, og i landsbyen kagler hønsene. Det er bedst at stå tidligt op og vandre, inden det bliver for varmt (> 58).

TAG MED TIL EN CEREMONI

Hold øje med kvinderne, som iklædt blondeskjorter bærer monumentale offergaver på hovedet, kig efter vimpler på slanke bambusstænger eller lyt efter gamelan-musik. Det er tegn på, at der er en ceremoni eller festival lige i nærheden (> 10).

SOLOPGANG PÅ GUNUNG BATUR

Den sidste del af opstigningen til vulkanbjergets top er hård, men anstrengelserne værd.

Trekking til toppen af Gunung Batur begynder i nattens mørke. Langsomt får lyset fat og åbenbarer en forrygende udsigt til kratersøen for foden af bjerget, havet i det fjerne og på gode dage silhuetten af Gunung Rinjani på naboøen Lombok (> 92).

SNORKLING PÅ GILI-ØERNE

Havskildpadden glider elegant gennem vandet, mens solen spejler sig i det plettede skjold. Anemonefisken holder sig tæt ved korallerne, og man kan få øje på en muræne, der gemmer sig under en klippe. Snorkling ved Gili-øerne er i verdensklasse. Lej en båd med guide, som kender de bedste steder (> 115).

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 2

06/08/2017 10.19

INDHOLD O ...................O ............O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

BAG OM BALI Forord 5 Bali i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 14 Wellness 17 Mad og drikke 18 Historie 20 Vigtige årstal 23 Natur og geografi 26

BAG OM LOMBOK Lombok i dag 30 Befolkning og samfund 32 Kunst og kultur 33 Historie 34 Natur og geografi 35

SYDLIGE BALI 36 UBUD OG CENTRALE BALI 54 ØSTLIGE BALI 74 NORDLIGE BALI OG HØJLANDET 88 VESTLIGE BALI 102 LOMBOK 112 PRAKTISKE OPLYSNINGER Forberedelse 127 Rejse og ankomst 129 Transport 130 Lokale forhold 132 Årets gang 138 Sport og aktiviteter 138 Uheld 138

MINIPARLØR 140 REGISTER 142

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 3

06/08/2017 10.19

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 4

06/08/2017 10.19

TILBAGE TIL BALI “TAG MED FORBI min landsby”, siger guiden Wayan ivrigt, da bagagen er anbragt i den noget ramponerede minibus. Kroppen er godt mørbanket efter de mange timer i det trange flysæde, og øjenlågene er tunge på grund af tidsforskellen, men Wayan får sin vilje. Han er i sin fineste, nystrøgne skjorte, og på hovedet bærer han en sirligt foldet hat af tynd, hvid bomuld. Om livet har han en ternet sarong, der når ned til plastsandalerne. Han forklarer den traditionelle ­mundering med, at der er fest i byen, hvor han bor. Den ligger på vejen til hotellet med den bløde seng.

Wayan kører igennem Kutas hostende og støjende trafik, der sender en lugt af benzindampe og dieselos ind gennem de åbne vinduer. Bilerne standser i en kø foran indgangen til et nybygget shoppingcenter, og lidt længere fremme insisterer et McDonald’sskilt på globaliseringen. Snart er køretøjet fri af det hektiske byliv og de kulørte turist­ facader. Rismarkerne når helt ud til vejkanten. Nogle er dækket af livgivende vand, andre står lysende grønne med saftspændte planter. Frodigheden er overvældende. Bag horisonten dukker landsbyen op, og de første tegn på festlighederne viser sig. Kvinder i blondeskjorter bærer små skrin med offer­ gaver på hovedet. En familie med tre små I BALIS HØJL AND ER DER M A SSER AF SMUKKE RISTERR A SSER, HVOR RISEN GROR TRODS STEJLE SKR ÅNINGER.

børn ankommer på én eneste motorcykel, og alle er klædt i de fineste saronger, der blafrer om kap med vimplerne spændt ud langs vejen på tynde bambusstænger. Wayan parkerer og finder endnu en sarong frem, som han resolut binder om livet, så gæsten er klædt på til at deltage i ceremonien, som holdes til ære for templets fødselsdag. Området myldrer af mennesker, men ingen har travlt, for festen fortsætter til langt ud på aftenen. I skyggen sidder folk og snakker, mobiltelefonerne testes, og børnene futter glade rundt i små grupper. Sceneriet emmer af overskud og prunkløs værdighed. Tiden flyver, og da trætheden så småt melder sig, henter Wayan to kopper balinesisk kaffe. Den er stærk og med bundfald, men koffeintilskuddet er tiltrængt. Eftermiddagens sidste gyldne timer er ved at blive til skumring, og det er på tide at få startet minibussen og komme videre.

Udflugten med Wayan indrammer meget af det, som gør Bali til et populært rejsemål.

Befolkningen er åben og harmonisk, og man møder masser af livsglæde, hvor end man kommer frem.

På Bali er kulturen fremmedartet, farverig og allestedsnærværende. Musik, dans og religion er for mange en del af hverdagen og gør øen til noget særligt, som man ikke kan opleve andre steder. Tropisk varme, palmekransede strande og frodig natur bidrager yderligere til øens ry som en særdeles seværdig turistdestination for turister fra hele verden. O F O R O R D

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 5

5

06/08/2017 10.19

BALI I DAG

TOLERANCE UDEN OVERGIVELSE DET ER NÆSTEN NATURSTRIDIGT, at balineserne har formået at holde fast i deres helt særegne kultur. På få år er antallet af turister mere end fordoblet, og rejsende fra hele verden strømmer til den lille tropeø.

Asiaterne rejser mere end nogensinde, i takt med at velstanden stiger, og Bali er en af destinationerne. Australierne bor blot nogle få flyvetimer borte, og de myldrer også til øen i stort tal. Terrorbomberne på Bali i 2002 er næsten glemt, selvom mindevæggen i Kuta ripper op i de ubehagelige minder.

Nye hoteller skyder som følge af succesen op som svampe i en fugtig sensommerskov, og mange af dem drives af multinationale hotelkæder. Flere og flere udlændinge slår sig ned på øen og køber eller lejer sig en villa eller en eksklusiv lejlighed. De tiltrækkes af det behagelige klima, et afslappet og internationalt miljø og de forholdsvis lave priser.

FAKTA OM BALI Indbyggertal: 4,1 mio.

Areal: 5560 km2, lidt mindre end Sjælland.

Befolkningstæthed: 737/km2.

Højeste bjerg: Gunung Agung, 3142 m o.h.

Største by: Denpasar, 835.000 indb.

Sprog: Indonesisk.

Religion: Hinduisme, 92 % af befolkningen.

Islam 6 %.

Valuta: Rupiah. 1000 rupiah = ca. 0,52 kr. (sommer 2017).

Erhverv: Tekstilindustri, turisme og landbrug. Ris dyrkes på 20 % af al landbrugsjord.

Tidsforskel: 7 t. (sommertid 6 t.).

Styreform: Bali er en demokratisk provins i Indonesien med et stærkt præsidentstyre.

Gennemsnitlig levealder: 70,8 år.

Klima: Tropiske temperaturer året rundt.

Mest tørt fra april til september. Flest nedbørsdage i december og januar.

National helligdag: 17. august.

6

Samtidig griber globaliseringen om sig.

Balineserne er online med verden, og mange af dem er flittige på de sociale medier. Vestlige og asiatiske mærkevarer og koncepter udfordrer, på godt og ondt, det balinesiske udtryk. Butikker og spisesteder bliver mere og mere internationale, og man kan købe jeans fra Levi’s og spise sig igennem det globale køkken fra burger og sushi til pizza og wienerschnitzel.

Og så er Bali en lille hinduistisk prik i det vidtstrakte indonesiske ørige, som er verdens mest folkerige muslimske nation. Det centrale styre i Jakarta og de religiøse ledere vil gerne gøre deres indflydelse gældende på Bali, som er landets mest besøgte turistdestination. Alle vil gerne have del i det turistboom, som Bali har oplevet i de seneste år. Tusindvis af gæstearbejdere fra det øvrige Indonesien har slået sig ned på øen for at arbejde i turistindustrien, og mange af dem bliver boende i adskillige år eller resten af livet.

UDSTRAKT TOLERANCE

Alligevel er det i stor udstrækning lykkedes for balineserne at bevare deres integritet og uafhængighed trods globalisering samt politiske og religiøse påvirkninger. Måske skyldes det, at indbyggerne har en udstrakt tolerance over for alt det fremmede, som absorberes, uden at der gives køb på egne værdier og traditioner. Man kan derfor midt i Kutas turistcentrum, hvor motorcykler og neonlys kappes om opmærksomheden, opleve religiøse optog af balinesere klædt i traditionelle dragter.

Hver morgen ser man balinesere placere offergaver på stranden for at ære havets guder.

Balineserne har nemlig omfavnet turismen, og det forstår man på mange måder godt. Turismen breder sig til flere og flere områder, og stadigt flere indbyggere er ansat til at betjene udenlandske rejsende. ­Turistindustrien har overhalet landbruget som det største erhverv, og de mange ­gæster har bragt mere velstand med sig. Øen er blandt de rigeste provinser i Indonesien, og

BAG OM BALI

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 6

06/08/2017 10.19

M A N G E B A L I N E S I S K E K V I N D E R B R U G E R M A N G E T I M E R PÅ AT T I L B E R E D E O F F E R G AV E R , D E R S K A L F O R M I L D E DÆ M O N E R N E O G G L Æ D E G U D E R N E .

mange har fået opfyldt drømmen om en motorcykel eller endda en bil.

Men Bali har ikke overgivet sig til turisterne, selvom de nogle steder er altdominerende. Især på det sydlige Bali har udviklingen betydet hyppige trafikpropper, udbredt forurening og bygningsmæssig forstoppelse.

De regionale myndigheder forsøger mere eller mindre helhjertet at holde trit med udviklingen, og der er bygget nye omfartsveje for at tage den værste trafik.

Politikerne gør dog meget for at bevare den særlige kultur. Lokalt ydes støtte til templer og ceremonier, og regionalt gør man en del for at holde traditionerne i hævd. Eksempelvis lukker Bali og stort set al aktivitet ophører i forbindelse med det balinesiske nytår Nyepi, som også kaldes stilhedens dag. Også selvom det er dyrt for samfundet.

Væksten i turismen er så voldsom, at jordpriserne er eksploderet, så langt de fleste balinesere har ikke råd til at købe. Samtidig tærer de mange gæster på ressourcerne. I perioder er der mangel på vand, og det er ikke ualmindeligt med strømafbrud, når elnettet belastes for hårdt.

Uden for Kuta og nærmeste omegn er der imidlertid fortsat et livskraftigt og blomstrende Bali, hvor den udenlandske indflydelse

ikke på samme måde slår igennem. Her har masseturismen ikke slået rod, og der satses på den individuelle rejsende, som værdsætter øens særlige harmoni, den frodige natur og balinesernes imødekommenhed.

SURFERE OG LIVSNYDERE

Balis succes skyldes også, at her er noget for enhver smag. De rygsækrejsende bor billigt på små homestays, jagter de perfekte surferbølger og lever nattelivet i Kuta. Livsnyderne søger mod strandhotellerne, lader sig friste af det fremragende balinesiske køkken og finder unikke designervarer i de mange butikker. Velhaverne nyder nogle af verdens bedste og mest originale boutiquehoteller, hvor elegant arkitektur forenes med udsøgt service og forkælelse i luksusklassen. Hvis de da ikke installerer sig i egen villa med tropisk have og swimmingpool. Bohemerne og kunstnerne søger harmonien i Ubud og tager for sig af det kulturelle udbud fra danseforestillinger i måneskin til fremragende museer.

Andre turister tager på kursus i yoga, spiser fremragende vegetariske måltider og drikker juice, der er godt for helbredet. Naturelskerne tager på trekking i bjergene, vandrer i rismarkerne eller dykker ved nogle af verdens bedste koralrev. O B ali i dag

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 7

7

06/08/2017 10.19

LOMBOK I DAG

DEN SKY OG SMUKKE LILLESØSTER LOMBOK VIL SÅ GERNE ud af Balis skygge.

I årtier har lombokkerne med en vis ærgrelse set naboøen udvikle sig til en international turistmagnet, mens Lombok blev overset.

I form og størrelse minder Bali og Lombok om hinanden, og de adskilles kun af et stræde på 35 km. Derfor bliver de ofte kaldt for søsterøerne. I så fald er Bali den ombejlede, dynamiske og stilfulde storesøster, som får al opmærksomheden, mens Lombok er den sky, tilbageholdende lillesøster, som trods stor skønhed sjældent bliver budt op til dans.

En del af forklaringen skal findes i de kulturelle rødder. Balineserne er vant til at udtrykke sig i farverige ceremonier, dans og drama. Kulturen på Lombok er mere indadvendt, og lombokkerne er mere tilbageholdende og stille.

Lombok har heller ikke gjort det nemt for sig selv. Turismen fik et tilbageslag i 2000, da Lombok var præget af uroligheder. De økonomiske vilkår på øen var elendige, og den muslimske del af befolkningen blev opildnet af fundamentalister. Vreden blev vendt mod kristne og kinesere, og i løbet af nogle få dage blev der sat ild til kirker og forretninger og virksomheder ejet af kristne eller kinesiske forretningsfolk. Myndighederne fik hurtigt dæmpet gemytterne, og i de seneste mange år har der ikke været optræk til en gentagelse.

Nu er der imidlertid tegn på, at styrkeforholdet mellem Bali og Lombok kan være på vej til at ændre sig. Lombok har fået en

FAKTA OM LOMBOK Indbyggertal: Ca. 3,3 mio.

Areal: 4725 km².

Højeste punkt: Vulkanen Gunung Rinjani, 3726 m o.h.

Største by: Mataram, ca. 420.000 indb.

Religion: Islam 91,6 %, hinduisme 5,9 %, andre 2,5 %.

Erhverv: Landbrug (bl.a. majs, ris, kaffe, tobak og bomuld), fiskeri og tekstilproduktion.

30

ny international lufthavn, men den er endnu ikke blevet den ventede katalysator for vækst.

Der er dog stadig store planer om at udvikle især den sydlige del af øen med snesevis af hoteller og hundredvis af villaer i luksusklassen. Indonesiske og internationale investorer har købt store jordarealer, som venter på byggekranernes ankomst.

Lokalregeringen håber, at turismen vil skabe mere velstand og bedre fremtidsudsigter for befolkningen, som det er sket på Bali.

GILI VISER VEJEN

Gennem årene har der været enkelte feriesteder, hvor udenlandske rejsende samles og bruger de mange penge, som der er så hårdt brug for. I mange år var Senggigi på vestkysten centrum for turisterne, og det var herfra, de udenlandske gæster udforskede resten af øen. Men turismen har aldrig været i nærheden af at nå samme omfang som på naboøen.

Undtagelsen er Gili-øerne, som i løbet af få år har oplevet et sandt boom i turismen.

Der er bygget masser af nye hoteller, og færgerne sejler i pendulfart til øerne. Især på Gili Trawangan ligger overnatningsteder og ­restauranter tæt. En del af fremgangen skyldes imidlertid driftige udlændinge og balinesere, der har set potentialet. Men øerne er små, og der er ingen lufthavn, så masseturisme er der ikke tale om.

STORE FORSKELLE PÅ NABOERNE

I mange år var forventningen, at Lombok med en forsinkelse på et årti eller to ville gennemgå den samme udvikling som på naboøen. Nu er det gået op for myndighederne, at man skal slå på egne dyder og fortræffeligheder. Trods den geografiske nærhed adskiller de to øer sig nemlig både kulturelt, religiøst og naturmæssigt fra hinanden.

Lombok er først og fremmest langt fredeligere. Der er længere mellem turistbusserne, så øens gamle paladser, de hellige templer og de kølige byer i højlandet får næsten lov til at passe sig selv.

BAG OM LOMBOK

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 30

06/08/2017 10.19

D E U N G E I N D O N E S E R N E B Æ R E R U N I F O R M , N Å R D E G Å R I S KO L E , M E N TØ J S T I L E N K A N VÆ R E G A N S K E A F S L A P P E T.

Mens balinserne er hinduer, så er islam den mest udbredte religion på Lombok. En anden ting, som adskiller de to øer, er, at lombokkerne heller ikke har samme tradition for dans, musik og malerkunst som på Bali.

Men i landsbyernes fællesskaber sidder dygtige keramikere, der former krukker og potter, som eksporteres til det meste af verden. Desuden fremstiller fingernemme vævere nogle af Indonesiens smukkeste og mest eftertragtede tekstiler.

I de sammenvoksede byer Ampenan, Mataram og Cakranegara summer det af liv. Her skyder nye shoppingcentre op, og i gaderne er der masser af små, lokale restauranter, som serverer glimrende indonesiske retter for ganske få penge. Lombok har fået del i den forbedrede økonomi i Indonesien, og det sætter præg på bylivet, hvor motorcyklerne er blevet større og bilerne flere.

DE HVIDESTE STRANDE

Fra naturens hånd har Lombok gode muligheder for at tage kampen op. Strandene er faktisk smukkere, hvidere og mere eksotiske end på Bali. På sydkysten er der en række af perfekt kurvede bugter, som pynter på ethvert postkort. Mange af dem er på det

nærmeste øde, selvom unge rygsækrejsende har opdaget flere af dem. De finder frem til de gode steder på knallerter og motorcykler, og mange af dem ser man med et surfboard under armen.

På den sydvestlige spids er der fine kyster og en samling idylliske småøer med glimrende snorkling og dykning. På flere af dem er der nu små hoteller, og der er planer om flere overnatningssteder.

Store skilte og lokale udviklingsplaner afslører, at der er byggeri på vej i området.

Tidsplanerne er imidlertid vage, for mange af de attraktive landarealer er købt, før den økonomiske vækst rasede og investorerne løb tør for penge. Planerne består, men kun få steder er buldozerne i arbejde.

For turister med behov for fred og god plads er det altså stadig muligt at finde en lille bugt og have den for sig selv. For foden af vulkanbjerget Gunung Rinjani er der en række mindre landsbyer, hvor udviklingen sker langsomt. Her er fredeligt og kun få småhoteller. Netop derfor er Lombok er godt alternativ eller et perfekt supplement til den mere berømte naboø. Men det anbefales, at man kommer af sted, for om 5 eller 10 år kan det være helt anderledes. O L ombok i dag

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 31

31

06/08/2017 10.19

LOMBOKS BEFOLKNING OG SAMFUND

LOMBOKKERNE MÅ KLARE SIG FOR LIDT MOTORCYKLEN ER GODT BRUGT, og udstødningen oser lidt for meget. Men den kan sagtens bære familien på fire. Den yngste dreng er placeret foran faderen og holder nonchalant fast i styret. Storesøsteren sidder mellem forældrene i en slidt skoleuniform.

Moderen har tre slagtede høns i den ene hånd og en kurv med grøntsager i den anden.

Familien er på vej hjem fra markedet, og undervejs er datteren blevet hentet på den ­offentlige skole, som forældrene lige netop har råd til at betale. Hjemme i landsbyen bor de i en solid bambushytte med stråtag, og ved siden af bor kvindens forældre. Familien er heldig, for manden har arbejde som chauffør på et af de store hoteller i feriebyen Senggigi.

Det sikrer en fast indtægt på ca. 1.500.0002.000.000 rupiah, svarende til 750-1000 kr. om måneden.

D E R E R M U S L I M S K E E N K L AV E R PÅ B A L I , O G I S L A M P R A K T I S E R E S I E N M I L D U D G AV E , H V O R K V I N D E R N E G E R N E M Å K Ø R E PÅ M O T O R C Y K E L .

SASAKKERNE ER FLEST

Familien på motorcyklen er sasakker ligesom 85 % af Lomboks befolkning. De menes at være efterkommere af indvandrere fra Burma og det nordlige Indien. Det store flertal af sasakkerne er muslimer, men der er ikke tradition for, at kvinderne bærer tørklæde.

Manden må til gengæld gerne have en ekstra kone, men kun hvis førstehustruen giver sit samtykke til det.

Den ubekymrende dreng med det faste greb om styret bliver om få år genstand for så megen pomp og pragt, som familien kan præstere. Et af de vigtigste ritualer i lombokkernes liv er nemlig den traditionelle omskæring, der finder sted, når drengen er mellem 6 og 11 år. Drengene, der skal omskæres, bæres gennem landsbyen på en farvestrålende træhest med en hale af palmeblade. Selve ritualet sker ofte uden bedøvelse, da drengen skal forberedes til at lide smerte for Allah.

ÅNDERNE FRA FORTIDEN

For de lombokker, der ikke er muslimer, er ånderne fortsat nærværende i hverdagen. For Lombok har sin egen særlige religion eller tro, som hedder wektu telu. Især mange ældre bekender sig til den gamle, lokale trosretning, men andelen er dog dalende, da flere og flere unge beslutter sig for at konvertere til islam.

Wektu telu er en indviklet sammenblanding af hinduisme, islam, åndetro og dyrkelse af forfædrene. Mens tallet 5 går igen i islams symbolik, er 3 nøgleordet i wektu telu.

Fx repræsenterer solen, månen og stjernerne henholdsvis himlen, jorden og vandet. Ifølge wektu telu har de troende tre pligter: at tro på Allah, at undgå det ondes fristelser og at hjælpe og elske deres medmennesker. Wektu telu er mest udbredt i bjerglandsbyerne og i mere isolerede samfund.

Der er også et stort balinesisk mindretal på Lombok, og de klarer sig generelt bedre end lombokkerne. Mange af dem er aktive i turistindustrien og ejer eller driver hoteller og restauranter. O 32

BAG OM LOMBOK

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 32

06/08/2017 10.19

LOMBOKS KUNST OG KULTUR

DANS I SARONG OG MED HÆVET SPYD DE UNGE MÆND har bar overkrop, og de spændte muskler spiller i solen. Om panden har de et tyndt tørklæde bundet i en knude, og om livet en stramtviklet sarong. I højre hånd truer et højt hævet bambusspyd, mens den venstre arm bærer et farvet og firkantet skjold til beskyttelse af kroppen.

Pludselig hvirvler mændene rundt og gør udfald mod hinanden i et rasende tempo.

Fødderne bevæges lynhurtigt, og overkroppen svajer, når de behændigt undgår at blive ramt. Men krigerne smiler, og bevægelserne er nøje indstuderede. Mændene opfører en af Lomboks traditionelle danse under et ­hullet stråtag på en markedsplads i byen Praya.

EN RITUEL BRUDEVALS

Der har været et stort giftermål i byen, og det skal fejres med dans, musik og god mad.

Næsten hele byen er mødt frem. Fra små unger med numsen bar til de ældste med rynket hud og flot festtøj i dagens anledning.

Peresehan hedder den rituelle dans, som nærmere er en dyst, hvor landsbyens unge viser deres færdigheder. Konkurrencen er ­populær og samler hundredvis af tilskuere.

Forskellige mænd skiftes til at slås på skrømt, og duellen ledes af en dommer, pekembar.

Han udpeger vinderen og afbryder matchen, hvis den i kampens iver skulle blive lidt for voldsom.

TEMAET ER KÆRLIGHED

Dans og drama er en vigtig del af kulturen på Lombok, men opførelserne finder som regel kun sted i forbindelse med private fester og ceremonier, så det kræver held eller god timing at overvære en forestilling.

Kærlighed er temaet for en af de mest almindelige danse, gandrung, som betyder “længsel” eller “forelskelse”. En kvinde danser alene på scenen med yndefulde bevægelser, inden hun udvælger en mandlig danser blandt publikum og de sammen danser til gamelan-musik. Oncer er en dramatisk krigsdans, hvor aktørerne er unge mænd i sorte dragter.

PÅ L O M B O K E R D E R PÅ L A N D E T S TA D I G E N D E L B YG N I N G E R O P F Ø R T I D E N T R A D I T I O N E L L E S A S A K-S T I L M E D H Ø J T O G B U E T S T R ÅTA G .

UNIK ARKITEKTUR

Også arkitekturen på Lombok er noget særligt. De hesteskoformede stråtage har udviklet sig til et symbol for øen, og i landsbyerne og i højlandet er det fortsat den foretrukne byggestil for sasakkerne. Hytterne er bygget af træ og bambus og forsynet med en imponerende tagkonstruktion. Boligen hviler på store, tilhuggede træbjælker, mens flettet bambus fungerer som skillevægge.

Mange huse eller hytter er efterhånden bygget med et almindeligt stråtag, men laderne, lumbung, følger oftest de gamle byggetraditioner. Her opbevares ris og de redskaber, der benyttes i markarbejdet. I det vestlige Lombok er der også mange traditionelle balinesiske familieparceller og små landsbyer omgivet af høje mure. De muslimsk-dominerede områder er præget af åbne boligområder med hvidkalkede lerhuse.

Lombokkerne er også dygtige kunsthåndværkere, og øen er kendt for rustik keramik, smukt vævede stoffer, sirligt kurveflet og flot formede ting i træ. O L omboks K unst og kultur

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 33

33

06/08/2017 10.19

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 36

06/08/2017 10.19

SYDLIGE BALI Fest og fart i Kuta, eksklusivt og elegant i Seminyak, fredeligt og familievenligt i Sanur, liggestole og luksus i Nusa Dua. Turismen præger sydlige Bali, som har noget for alle. Meget er smagfuldt, og en del er smagløst. Men kedeligt er det ikke.

Atmosfæren er international på den sydlige del af Bali. Det er her, de globale kæder har investeret milliardbeløb i nye hoteller. Restauranterne afspejler, hvor turisterne kommer fra, og der høres alt fra fransk og russisk til kinesisk og japansk. Der er gang i den, og reklameskilte og neonlys falbyder alt fra billige hotelværelser og overdådige måltider til blid massage og surfing i bølgerne.

Det sydlige Bali favner masseturismens brogede udtryk. Rejsende med forkærlighed for strandliv, shopping, cafeer, barer og kulørte lamper kan boltre sig i muligheder.

Strandene lokker med blødt sand og salte bølger. Her er overnatning i vild luksus for tusindvis af kroner. Eller en tynd madras og et slidt lagen for en halvtredser.

Det sydlige Bali er øens rigeste og mest frodige egn. Den globale livsstil vinder frem hos balineserne, og en del bor i moderne huse og kører i smarte biler. Gaderne emmer af livlig handel og en voksende industri, især omkring I W E E K E N D E N E R D E T P O P U L Æ R T F O R FA M I L I E R AT TA G E T I L S T R A N D E N , H V O R B Ø R N E N E K A N B R U G E T I M E R PÅ AT L E G E I VA N D K A N T E N .

Denpasar. Den relative velstand tiltrækker tusindvis af indonesere fra naboøen Java, der søger arbejde i turistindustrien. En stor del af gadesælgerne er således javanesere på jagt efter lettjente penge, og forholdet mellem dem og balineserne er til tider anstrengt.

Der er en god forklaring på, at den sydlige del af Bali er omdrejningspunkt for turismen.

I 1970’erne og 80’erne satsede myndighederne på at udbygge turismen med støtte fra bl.a. Verdensbanken. Ideen var, at gæsterne skulle koncentreres mod syd, så resten af øen kunne udvikle sig i fred og ro. Terrorbomberne i Kuta i 2002 og igen i 2005 (> 22, 39) gik dog hårdt ud over turismen. Men Bali overgav sig ikke, og turisterne er nu langsomt ved at vende tilbage.

Kuta er turismens epicenter med et livligt natteliv og masser af surfere. I Seminyak ­findes de bedste restauranter og den mest eksklusive shopping. Nusa Dua er centrum for de store hotelkæder, der har etableret ­lækre strandhoteller i verdensklasse, og i Sanur er tempoet roligere, hvorfor badebyen også tiltrækker mange børnefamilier, der ønsker komfort, vand og masser af sol. sydlige B ali

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 37

37

06/08/2017 10.19

sydlige B ali

Pura Tanah Lot

Batubulan

Munggu Ubung

Titubeneng

Canggu

3 Kerobokan

15

DENPASAR Pura Petitenget

2 Seminyak

Seminyak Beach Legian Beach

Legian

Renon

Sanur Beach

SANUR 14

Suwng

Kuta BeachKUTA Pesanggaran Serangan Tuban Beach Tuban Pulau Serangan Nhurah Rai 1 Airport Tanjung Benoa Benoa 4 Bay 12 Jimbaran Beach 5 Jimbaran 13 Balangan 7 8 9

Cengiling

Bualu 11 10 Nusa Dua

6

Bakung Ungasan

Nusa Dua Beach

Kutuh

Pecatu

N

Nyangnyang

Sydlige Bali 0

UBQ

2

4 km

1 Kuta og Legian. 2 Seminyak. 3 Kerobokan. 4 Jimbaran strand. 5 Jenggala keramik. 6 Garuda Wisnu Kencana Cultural Park. 7 Balangan Beach. 8 Padang Padang Beach. 9 Uluwatu. 0 Nusa Dua. q Museum Pasifika. w Tanjung Benoa. e Bumbu Bali. r Sanur. t Denpassar.

OVERBLIK Kuta og Legian (> 38) Seminyak og Kerobokan (> 41) Jimbaran og sydspidsen (> 44) Nusa Dua og Tanjong Benoa (> 45) Sanur (> 47) Denpasar (> 49) Øerne ud for Bali (> 51)

KUTA OG LEGIAN k (Kort > 38 1) Nogle fascineres af den hektiske stemning, lever livet på den gyldne strand, surfer dagen lang på de store bølger og nyder de gode spisesteder, den kølige fadøl, det heftige natteliv og de spændende butikker. Andre frastødes af de osende bilkøer, motorcyklerne, der sværmer som hidsige hvepse, de aggressive ­sælgere og den høje musik fra store højttalere.

Kuta skiller vandene, men Balis turistmæssige epicenter er i forandring. Der er skruet lidt ned for lyden og anarkiet. Myndighederne har etableret omfartsveje, sælgerne er blevet mindre påtrængende, og flere af de 38

internationale hotelkæder er rykket ind. Det samme er store og moderne shoppingcentre, så området mere og mere ligner andre af Asiens turistcentre. Men Kuta er stadig stedet for de unge, mens et lidt ældre publikum foretrækker Legian, hvor tempoet er lidt lavere.

Området var oprindeligt et af de fattigste på Bali. Jorden var ufrugtbar, luften tæt af malariamyg, og den ubeskyttede strand var uegnet som havn pga. de store og til tider ret så voldsomme bølger.

I 1970’erne blev Kuta et af tilholds­ stederne for hippier og andre rejsende på vejen fra Indien og Nepal til Australien. Siden er det gået stærkt, og et byggeboom uden planlægning har ført til, at dele af Kuta er som en labyrint af smalle gader og små stier, hvor turisterne ofte må springe til siden for at undgå at blive viklet ind i en motorcykel.

Anderledes er det langs strandpromenaden, hvor de store hoteller har sat sig på parcellerne med havudsigt.

VÆRD AT VIDE OM KUTA t Områdenummer 0361. i Indonesia Tourism Information Centre, Jalan Raya Kuta. å Dgl. 9-19. t 766 181. b Perama Busselskab, Jalan Legian 39. å Dgl. 7.30-22. t 751 875. w peramatour.com. p Jalan Raya Kuta, Gg Selamet. å Ma.-Lø.

8-16, sø. lukket.

Politi: Jalan Pantai Kuta. å Døgnåbent. t 784 59 88.

KUTA BEACH

B (Kort > 40 1) Stranden er omdrejningspunktet for ferielivet i Kuta. Især i timerne inden solnedgang er der et mangfoldigt leben i det varme sand. Også de lokale finder vej til Kuta Beach. Mange af dem er sælgere på evig jagt efter kunder.

Under de skyggefulde palmer har strandens massører travlt med den fedtede olie, der gnides ind i solskoldede rygstykker. Kolde Bintang-øl kommer frem fra isfyldte køletasker, og strandtæpperne rystes fri af sand. Øjeblikket nærmer sig, da solen begynder nedstigningen i havet. Solnedgangen er et tilløbsstykke.

Pas på: Der er lommetyve på stranden. Medbring kun det mest nødvendige. I perioder kan der være store bølger og stærk understrøm. ­Respektér advarselsflag og anvisninger fra lokale. Hvert år mister uforsigtige turister livet ved drukneulykker.

sydlige B ali

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 38

06/08/2017 10.19

SCHOOL OF SURF

HARD ROCK CAFÉ

C R N H j (Kort > 40 3) Mange nationaliteter nyder livet på Hard Rock Café, som har en perfekt placering direkte ud til Kuta Beach. Det amerikanske ikon er et af de mest populære mødesteder i feriebyen. Alene titlen som den første Hard Rock Café i Asien vidner om Kutas kosmopolitiske stemning og det internationale klientel. Der er levende musik stort set hver aften.

Jalan Pantai Kuta. å Sø.-to. 11-01, fr.-lø. 11-02.

Livemusik fra 21.30. Barens lukketider varierer. t 755 661. €€.

BEACHWALK SHOPPING CENTER

n C R 9 (Kort > 40 4) Beachwalk er et åbent og luftigt shoppingcenter med et kæmpestort stråtag. Det ligger midt på den travle strandpromenade og består af flere sammen­hængende bygninger.

I alt er der mere end 100 butikker samt et stort udvalg af restauranter, cafeer, frisører og meget andet. Her finder man de største brands, og priserne er på samme niveau som i det øvrige Asien.

Jalan Pantai Kuta. å Sø-to. 10.30-22.30, fr.-lø.

10-24. t 8464 888. w beachwalkbali.com.

sydlige B ali

W (Kort > 40 2) Opsøg en surfskole og tag et kursus på et par timer eller over flere dage. Her kan man låne udstyr og lære teknikken. Man kan også leje mindre surfboards på stranden, hvor man blot ligger fladt på brættet. Det er væsentligt nemmere, og der kan sagtens komme masser af fart på. Bølgerne er generelt stabile ved strandene ud for Kuta og Legian.

Husk, at det kan være farligt at surfe.

Svøm ikke for langt ud, og hold pause, inden man bliver alt for træt. Bær altid T-shirt og solcreme, så man er beskyttet mod både hudafskrabninger og solens stråler, der brænder ekstra stærkt på havet.

Rip Curl School of Surf, Jalan Arjuna. å Dgl. 7-17. t 735 858. w ripcurlschoolofsurf.com.

MEMORIAL WALL

k (Kort > 40 5) blevet indgraveret i monumentets mørke granit. Et for hvert af ofrene for terrorbomberne på Bali den 12. oktober 2002. Memorial Wall står tæt på Paddy’s Pub og Sari Club, hvor islamistiske terrorister udløste store sprængladninger midt i Kutas hektiske natteliv. Ofrene var fortrinsvis unge fra mere end 20 lande, herunder tre danske piger, som alle mistede livet.

D E B R E D E S T R A N D E I D E T S Y D L I G E B A L I T I LT R Æ K K E R B Å D E T U R I S T E R O G L O K A L E , S O M I S Æ R I W E E K E N D E R N E B O LT R E R S I G I B Ø L G E R N E O G N Y D E R S T R A N D L I V E T.

K U TA O G L E G I A N

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 39

39

06/08/2017 10.19

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 112

06/08/2017 10.19

LOMBOK Tempoet er tilbagelænet, men oplevelserne mangfoldige. Hestevogne bruges stadig til lokal transport, og man kan dase på fremragende strande og opleve uforglemmelig dykning. Over det hele knejser vulkanbjerget Gunung Rinjani, som lokker med en udfordrende vandring til toppen, der giver selv de adrætte sved på panden.

Lombok er velsignet med hvide og uberørte sandstrande, kølige bjerglandsbyer og tæt, fugtig regnskov. Befolkningen her er smilende mennesker i en mosaik af muslimsk, hinduistisk og buddhistisk kultur.

Lombok adskiller sig til manges overraskelse på flere måder fra naboøen Bali, selvom der kun er et stræde mellem de to områder. Først og fremmest er Lomboks turisme langt mindre udbredt, og der er langt mellem turistbusserne. Men også kulturen, naturen og historien er anderledes end på Bali. Hos lombokkerne er kulturen mere skjult end hos balineserne, som er mere udadvendte. Naturen er lidt mere rå og upoleret, og dyr og planter har en del til fælles med Australien mod øst, mens Bali minder om det øvrige Sydøstasien. Historien er også mere barsk med blodige krige gennem flere århundreder.

Senggigi er turisternes foretrukne mødested på Lombok, og her ligger dejlige hotelV E D S E N G G I G I PÅ L O M B O K S V E S T K Y S T F I N D E R MAN MANGE FINE SMÅ STR ANDE MED FINT OG B L Ø DT S A N D.

ler direkte ud til havet. Men feriestedet får stigende konkurrence fra den sydlige del af øen omkring Kuta, efter at den nye lufthavn er åbnet, så der er kortere til strandene mod syd.

Byerne Mataram, Ampenan og Cakranegara er øens administrative og kommercielle centrum med høj puls, byliv og tæt trafik. Og så er der naturligvis Gili-øerne, som indbyder til driverliv, snorkling og dykning. De tre øer er en særdeles populær afstikker for rejsende fra Bali.

Vulkanbjerget Gunung Rinjani knejser majestætisk som øens kraftfulde midtpunkt, og det karakteristiske krater er synligt fra det meste af øen, når det ikke lige er indhyllet i dekorative hvide skyer. Selve bjerget kan bestiges på et par dage, og udsigten er formidabel.

Med en højde på 3726 m er det Indonesiens næsthøjeste bjerg, og for foden af denne himmelstræber er der i højlandet en perlerække af mindre landsbyer med kølige aftener, svalende vandfald og virkelig gode vandrestier, der sender pulsen til vejrs.

L ombok 1 1 3

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 113

06/08/2017 10.19

OVERBLIK

på begge sider læner butikker, turarrangører, internetcafeer, restauranter og hoteller sig op ad hinanden.

I vandkanten ligger lækre strandresorter, og fra balkoner og liggestole er der udsigt til Lombok-strædet og Bali i det fjerne. Der er også lejlighedsvis natteliv omkring Senggigi, når lokale rockbands på udvalgte restauranter og hoteller giver deres version af gamle, globale hits.

Nord for Senggigi ligger en række dejlige, små hoteller direkte ud til stranden, og her er der i sandhed fred og ro.

Senggigi (> 114) Gili-øerne (> 115) Mataram, Ampenan og Cakranegara (> 119) Udflugter omkring de tre byer (> 121) Gunung Rinjani og centrale Lombok (> 122) Sydlige Lombok (> 124)

Lombok

SENGGIGI k (Kort > 114 1) “Pas på! Risiko for faldende kokosnødder!”

Advarslen på et frønnet træskilt på en af Senggigis strande fortæller en del om det nemme liv på Lomboks vestkyst. Og tilværelsen føles ganske rigtigt særdeles behagelig, når man sidder i vandkanten ud for et lækkert strandhotel med udsigt til en violet solnedgang og Balis hellige bjerg Gunung Agung som en flimrende silhuet i baggrunden.

Senggigi har smukt kurvede bugter med blødt sand og høje palmer, og det er Lomboks mest populære destination for turister. Kyststrækningen er gennemskåret af en vej, og

Lombok 4

8 12 km

Gili Meno Gili Air 2

Bangsal

Lombokstrædet

Mangsit Senggigi 1

Gondang

Tanjung

Segara Anak

Pemenang

Bangko 17 Bangko

9

Labuhan Pandan

Sembalun Bumbung

Gunung Rinjani (3726 m)

3

Tetebatu 10

5 Lingsar

6 Suranadi Kotoraya

Praya Sukarara 18 Lembar 19

16

Sum

baw

15 Sekotong

Blongas

Pringgasela 13 Lenek

Kuta UBQ

Selong

Batu Nampur

Awang 22

Pringgabaya

Sukaraja

Sade 20 21

a

Labuhan Haji

Sengol Selong Blanak

Labuhan Lombok

Swela

Pejanggik

Penujak

Taun

Pelangan

Gili Lawang Gili Sulat

Cakranegara 4 Narmada Loyok 14 Mantang 7 8 Kopang Banyumulek

Gili Nanggu

Obel Obel

Sapit

Ampenan Sweta Mataram

ai

Kali Putih

Senaru 11 12

Batubolong

Pura Segara

ngb

Anyar Batu Koq

Gili-øerne Gili Trawangan

Pad a

o R j (Kort > 115 1) Charmerende hotel i stor tropisk have med mange forskellige typer af værelser fra små bungalower med en lille terrasse til større suiter og villa med egen pool. Hotellet har eget galleri. Stedet er etableret af en tidligere hollandsk dansemester, og der er danselektioner flere gange om ugen. Børn under 12 år har ikke adgang til hotellet.

Jalan Raya, Mangsit Beach. t (0370) 693 831. w purimas-lombok.com. €€.

Tampes

N 0

PURI MAS

23

Gerupak

Ekas

Tanjung Ringgit SUMBAWA

1 Senggigi. 2 Gili-øerne. 3 Mataram, Ampenan og Cakranegara. 4 Taman Narmada. 5 Pura Lingsar. 6 Pura Suranadi. 7 Gunung Pengsong. 8 Banyumulek. 9 Gunung Rinjani. 0 Vandring omkring Tetebatu. q Vandring omkring Senaru og Batu Koq. w Vandfaldet Sendang Gile. e Pringgasela. r Loyok. t Sekotong. y Cocotinos. u Pearl Beach Resort. i Sukarara. o Penujak. p Sade. a Kuta. s Strandene øst for Kuta. d Gerupak.

1 1 4 L ombok

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 114

06/08/2017 10.19

ASMARA

1 Mangsit

R (Kort > 115 2) Stor og åben restaurant med gårdhave og stort udvalg fra det indonesiske og europæiske køkken. Her er flere etager, og der er lokal kunst på væggene. Der er også en fin butik med et pænt udvalg af antikviteter, kunst og kunsthåndværk i god kvalitet.

Jalan Raya Senggigi. t (0370) 693 619. w asmara-group.com. €€.

4

2 3

Butikker

Lotus Bayview R Direkte ud til stranden ved kunsthåndværkermarkedet ligger den hyggelige og veldrevne restaurant med en forrygende udsigt til bølgerne. Ejeren er italiensk, og der bages pizza i en træfyret ovn samt serveres et udvalg af italienske og lokale retter. Der er også fisk og skaldyr på menuen. Kom til middagen i god tid for at nyde solnedgangen.

Pasar Seni, Art Market. t (0370) 693 758. €€.

SHERATON SENGGIGI

o R j B (Kort > 115 4) Hotellet ligger direkte ud til stranden, og ­næsten alle værelser har balkon og havudsigt.

Hotellet har en børnevenlig swimmingpool med rutsjebane, hvor man glider gennem mørket og bliver spyttet ud af en dæmons store mund. Der er spa, wellness og flere restauranter. Lidt slidt, men den gode placering gør op for det.

Jalan Raya Senggigi, km 8. t (0370) 693 333. w sheratonsenggigi.com. €€€.

BATU BOLONG

k (Kort > 115 5) Udsigten er forrygende fra det lille tempel Batu Bolong, der ligger på en forrevet klippe helt ud til havet. Nogle af de mange balinesere, som har slået sig ned på Lombok, kom-

Lom bo k-strædet

N

Senggigi UBQ

0

200

5

400m

Lombok

n (Kort > 115 3) Art Market, Pasar Seni, er et område med masser af boder og butikker med kunsthåndværk og tekstiler. Initiativet kommer fra lokalstyret, der ønskede at lave en markedsplads for at samle handelslivet til glæde for både de handlende og for turisterne. Her er der udsigt til havet fra flere gode restauranter, hvor man kan nyde lyden af bølgernes brusen og himlens farvespil i timerne før solnedgang sammen med sin mad.

Ampenan Mataram

ART MARKET

1 Puri Mas. 2 Asmara. 3 Art Market. 4 Sheraton Senggigi. 5 Batu Bolong. mer jævnligt med offergaver til templet, der vender mod det hellige bjerg Gunung Agung på Bali. Kærestepar kommer her også for at flette fingre og opleve solnedgangen. Det er et hul i klippen, som har givet stedet sit navn.

Batu Bolong betyder “klippe med hul i”.

A Et par kilometer syd for feriebyen Senggigi.

GILI-ØERNE k (Kort > 114 2) De tre små og næsten flade tropeøer er indrammet af kridhvide strande med blødt sand og skæve palmer, der svajer i vinden. I ­havet gemmer sig spændende koralrev med en vrimmel af farvestrålende tropiske fisk i alle former, mønstre og kulører. Mange steder kan man svømme ud til den fascinerende undervandsverden direkte fra kysten.

På Gili-øerne er udfordringerne også til at overse. Ganske vist er solen skarp og sandstranden kridhvid, så både solcreme og solbriller er nødvendige. Men ellers går dagene med enkle valg. Skal man snorkle blandt tropiske fisk og eksotiske koraller? Eller læse endnu et par kapitler i den medbragte bog?

Gili Islands indbyder til total afslapning, og øerne er indtil videre sluppet for motorcykler og biltrafik, så trafikstøj er fraværende.

Nogle beboere har købt små elscootere, men G I L I - Ø E R N E 115

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 115

06/08/2017 10.19

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 126

06/08/2017 10.19

PRAKTISKE OPLYSNINGER FORBEREDELSE REJSETIDSPUNKT

REJSEPLANER

Rejsen til Bali og Lombok er lang, og der er en tidsforskel på 6 timer om sommeren og 7 timer om vinteren. Det tærer på kræfterne, så en rejse til øerne bør være på minimum 10 dage og hellere 2 uger.

Både Bali og Lombok er hver især mindre end Sjælland, så afstandene er overskuBALI OG LOMBOK ER FRODIGE ØER , OG REGN T I D E N S R E G N S K Y L S I K R E R , AT B Å D E B L O M S T E R O G T R Æ E R FÅ R M A S S E R A F N Æ R I N G .

VACCINATIONER

Forholdene skifter jævnligt, så spørg hos lægen eller Danske Lægers Vaccinations Service. t 7799 7799. w sikkerrejse.dk. Hjemmesiden har anbefalinger for bl.a. Bali.

Vaccinationer er typisk ikke påkrævet, men vaccination mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A) anbefales. Det samme gør vaccination mod difteri og stivkrampe. Stivkrampe-vaccinatioen skal fornys hvert 10. år.

Hvis man rejser komfortabelt på Bali i 2-3 uger og på forhånd ved, at turen kun går til de kendte turistområder, er yderligere vaccinationer og malariapiller normalt ikke nødvendige. Rejser man rundt på Bali på egen hånd i længere tid eller uden for turist­ områderne, anbefales normalt vaccination mod japansk hjernehindebetændelse samt mod tyfus. Ved rejse til Lombok anbefales desuden beskyttelse mod malaria.

Vaccinationer er dyre, men det betaler sig ikke at spare. Vær opmærksom på evt. særlige forhold for gravide. Husk at begynde behandlingen op til 6-8 uger før afrejse.

P raktiske oplysninger

Bali og Lombok kan besøges hele året. Øerne har tropisk klima, så der er altid varmt. I den tørre periode fra april til oktober er der færre regnbyger, og luftfugtigheden og temperaturen er lavere.

Fra november til marts kan der forekomme heftige byger, men der er ikke tale om en egentlig regntid, og det regner stort set aldrig hele dage ad gangen. Regnen falder for det meste sidst på eftermiddagen.

Bali og Lombok har højsæson fra midten af december til ind i januar, hvor der kommer mange australiere. Jul og nytår er derfor en meget travl periode, og det kan være nødvendigt at bestille fly og hotel i god tid.

Juli og august er de foretrukne måneder for europæere.

elige. Men trafikken er tæt og vejene små, så transporten tager tid. De fleste kombinerer et ophold med badeferie i sydlige Bali og kulturelle og historiske oplevelser i Ubud og omegn og/eller i østlige Bali. Tropisk varme sænker tempoet, så vær ikke for ambitiøs. En eller to udflugter eller oplevelser om dagen er rigeligt.

F O R B E R E D E L SE 12 7

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 127

06/08/2017 10.19

Klima C

0

Gns.temperatur

Nedbørsdage

65

17

60

16

55

15

50

14

45

13

40

12

35

11

30

10

25

9

20

8

15

7

10

6

5

5

0

4

-5

3

-10

2

-15

1 62 66 57 58 63 62 56 75 70 76 70 62

P raktiske oplysninger

dage

timer

J F M A M J J A S O N D

INFO

Bøger Jensen, Flemming: Den skyldiges uskyld, Lindhardt og Ringhof, 2005.

Bloch, Peter: Mads Lange – The Bali Trader and Peacemaker, eget forlag, 2007.

Thøstesen, Per: Mit Bali Køkken, Atelier, 1998.

Krarup Nielsen, Aage: Mads Lange til Bali, Gyldendal, 1949.

Gregersen, Hans: Mads Lange – Kongen af Bali, Bogan, 1992.

Marks, Stan: Ketut bor på Bali, Sommer & Sørensen, 1979.

Bille, Ejler: Ubud, en by på Bali, Brøndum, 1993.

Bali & Lombok, the Rough Guide.

Bali & Lombok, Lonely Planet.

Turistkontorer Indonesien har for tiden ingen turistkontorer i Europa.

Indonesiens Ambassade i Danmark. Ørehøj Allé 1, 2900 Hellerup. t 3962 4422. w kbricph.dk.

Indonesiens Ambassade i Norge. Fritznersgate 12, 0244 Oslo 2. t 2212 5130. w indonesia-oslo.no.

Internet w balidiscovery.com w travel2bali.dk w thelombokguide.com w lombok-network.com w balicoconuts.co w bali.com w inbali.org.

Kort Politikens Turkort Bali, Politikens Forlag.

Bali, Periplus Travel Maps.

Lombok & Sumbawa, Periplus Travel Maps.

PAS

Det er ens eget ansvar at sikre, at man har et gyldigt pas med på rejsen, dvs. at det ikke er udløbet eller udløber inden for en kort periode. Rejsende til Bali og Lombok skal have pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder efter indrejsen, være i besiddelse af en gyldig billet ud af landet samt have penge nok til at betale for opholdet.

Det er en god ide at medbringe en foto­ kopi af passet. Det gør det nemmere og hurtigere at få udstedt et nyt pas, hvis det medbragte bliver væk eller stjålet.

Man kan læse nærmere om de aktuelle pasregler på w um.dk under rejsevejledninger eller på w borger.dk.

OBS: Pasreglerne håndhæves strengt, og flere rejsende har fået problemer, når formaliteterne ikke har været i orden. Man risikerer at blive sendt med flyet tilbage til den lufthavn, man kommer fra, for egen regning.

VISUM

Ved indrejse til Bali og Lombok kan man få to slags turistvisum med gyldighed indtil 30 dage. Et almindeligt såkaldt Visa Free ShortVisit samt et særligt Visa on Arrival.

Et almindeligt Visa Free Short-Visit er gratis, og kan ikke forlænges. Der skal ikke udfyldes papirer på forhånd.

Visa on Arrival koster et gebyr og kan forlænges i yderligere 30 dage hos immigrationsmyndighederne i den region, man opholder sig i. Der skal betales yderligere et gebyr.

Dette visum skal bestilles på forhånd hos Den Indonesiske Ambassade i Danmark. Hvis man har et almindeligt visum og ønsker at blive

12 8 P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 128

06/08/2017 10.19

længere tid i Bali, skal man rejse ud af landet for at opnå et nyt visum.

Det er en betingelse for at få visum ved indrejse, at den rejsende er i besiddelse af gyldig returbillet. Der skal desuden være en blank side i passet. Der kan desuden udstedes visum til besøgende, der har et socialt eller forretningsmæssigt formål med opholdet. Et sådant visum skal arrangeres inden afrejse til Indonesien, men kan forlænges, mens man er på øen. Der kræves invitation og anbefaling fra en indonesisk partner.

Da visumregler ofte ændres, er det ens eget ansvar inden afrejse at undersøge, hvordan det forholder sig på afrejsetidspunktet.

Se Ambassader og konsulater (> 139). Se evt. også Udenrigsministeriets hjemmeside w um.dk under “Hjælp i udlandet”.

REJSEFORSIKRINGER

Den indonesiske møntfod hedder rupiah, forkortet rp. Kursen har varieret meget i de seneste år. I sommeren 2017 var kursen 0,00052. 1000 rupiah svarer altså til 52 øre.

1 mio. rupiah er 520 kr.

Der er pengesedler med en pålydende værdi fra 1000 til 100.000 rupiah. Sørg altid for at have små sedler, da mindre boder og butikker ikke altid kan give tilbage på store sedler.

Nogle steder kan man veksle danske penge, men kursen er som regel dårlig. Medbring i stedet US-dollars eller euro. Det er hurtigst at veksle i autoriserede vekselboder (Authorized Money Changer). Tæl pengene grundigt, inden man forlader skranken. Hotellerne veksler også med dårligere kurs.

Der er ATM-pengeautomater i de fleste større byer. Bemærk, at nogle automater kun accepterer hævning af mindre beløb, og der betales gebyr for hver hævning.

Internationale kreditkort, bl.a. VISA/Dankort, accepteres på næsten alle større hoteller samt i en række større og etablerede turistforretninger.

BAGAGE

Tag så lidt tøj med til Bali som muligt. Selv aftenerne er varme, men en let trøje eller jakke kan være nødvendig i højlandet. Sommertøj er meget billigt på de to øer, så vent evt. med at forny garderoben. Let og løst bomuldstøj anbefales. En solhat er god til udflugter.

TOLDBESTEMMELSER

Man må frit medbringe 1 liter alkohol samt 200 cigaretter, 50 cigarer eller 100 gram tobak. Bemærk, at nogle toldere betragter vin som alkohol.

Bøger og blade med erotiske billeder kan blive konfiskeret. Besiddelse af enhver form for narkotika straffes hårdt med store bøder og lange fængselsstraffe.

P raktiske oplysninger

Den offentlige sygesikring – det gule og det blå sundhedskort – gælder ikke uden for Europa, og det anbefales på det kraftigste at tegne en forsikring, der dækker sygdom og hjemtransport samt evt. bagage. Rejseforsikring tegnes hos rejsebureauerne eller direkte hos et af forsikringsselskaberne: Gouda, Sejrøgade 7, 2100 København Ø. t 8820 8820. w gouda.dk.

Europæiske Rejseforsikring, Frederiksberg Allé 3, 1790 København V. t 3325 2525.

Alarmcentral t +45 7010 9030. w europaeiske.dk.

Ofte dækker egen husstandsforsikring rejsegods. Hvis ikke, bør man vælge en forsikring, der også dækker bagage. Dyrt foto- eller videoudstyr kræver ofte ekstra forsikring.

Opbevar en fotokopi af forsikringspolice hos pårørende hjemme eller hos en medrejsende, i fx Dropbox eller i en mail. Det anbefales, at man læser vilkårene for sin police grundigt inden afrejsen. Husk at gemme fx telefonregningen og alle regninger på lægekonsultation, medicin, transport og andre udgifter i forbindelse med sygdom som dokumentation, når man skal have pengene refunderet hos forsikringsselskabet.

Personer, som bor i Norge og er på ferie i udlandet, er dækket af Folketrygden i op til et år, men bør skaffe sig helsetrygkort. Se w nav.no.

Ved billeje skal man tegne en FWD-forsikring, dvs. hel forsikring. Tegner man en CDW-forsikring, betyder det, at man har en selvrisiko ved sammenstød.

VALUTA

REJSE OG ANKOMST FLY

Der er ikke direkte flyforbindelser fra Skandinavien til Bali, men en række flyselskaber flyver til ferieøen med en eller flere mellemlandinger. Singapore Airlines og Thai Airways har hurtige ruter med kun ét stop undervejs.

R E JSE O G A N KO M S T 12 9

106539_tgt-bali_08-01_cc17_.indd 129

06/08/2017 10.19

8,5 mm

Buhuh injing Sort risbudding med kokos Pisang goreng Stegte bananer Es campur Knust is med frugt, frugtsirup og syltetøj Tempe Kage af sojabønner DRIKKEVARER Susu Mælk Bir Øl Kopi Kaffe Teh manis Te med sukker Teh pahit Te uden sukker Daging sapi Bøf Rendang Oksekød i karry og kokos Sate Grillspyd med kød Itik And Bebek betutu Langtidsstegt, krydret and Kepiteng Krabbe Ikan Fisk Udang Rejer Udang karang Hummer Pepisan ikan Krydret fisk i bananblade Makanan laut Fisk og skaldyr GRØNT Kentang Kartofler Sayur Grøntsager Cap cai Lynstegte grøntsager Serombotan Krydret salat med chili og bønner Gado gado Blandet salat med krydret dressing Serebuk Grøntsager med kokos Timun urap Skivet agurk med kokos, løg og hvidløg (Lombok) Urab Grøn salat med kokos, chili, løg og hvidløg

106539_cover_tgt-bali_08-01_cc17_r3_.indd 1

Air minum Drikkevand Arak Spiritus af palmesaft Brem Risvin Tuak Palmevin Cendol Kokosmælk med palmesukker og is KRYDDERIER Pedas Stærkt krydret Asam manis Sursød Sambal Stærk chilisauce Garam Salt

EN SMAG AF TROPERNE På Bali frister eksotiske frugter overalt. Mange af dem er ukendte for danske smagsløg, men tag blot en bid, og mærk hvad der sker.

Granatæble delima – gullig og på størrelse med en tennisbold. Det er de søde kerner, der spises.

Jackfrugt nangka – kan blive på størrelse med vandmeloner. Tyk skal med bløde pigge. Sødlig, lidt ram smag. Spises frisk, kogt eller ristet.

Lychee lici – lille rød frugt med mat og hård, nopret skal, der nemt kan fjernes. Det gennemsigtige frugtkød er sødt med en anelse syrlig aroma.

Mango mangga – oval frugt, som skal skrælles. Det gule kød er aromatisk og en anelse syrligt. Konsistensen minder om fersken.

I midten en aflang og flad sten.

Mangostan manggis – hård, purpurfarvet frugt på størrelse med et lille æble. Skallen fjernes ved at trykke på frugten. Til syne kommer de hvide frugter, som er søde med et syrligt anstrøg.

Papaja papaya – orangegul, pæreformet frugt omkring 20-30 cm lang med ikke-spiselige sorte kerner i midten. Serveres ofte til morgenmad med limesaft.

Har en vis positiv virkning på tynd mave.

Passionsfrugt markisa – gul, hård eller rynket skal, der skjuler blødt frugtkød med mange kerner.

Kecap manis Sojasauce Kari Karry NYTTIGT AT VIDE Makan At spise Makan pagi Morgenmad Makan siang Frokost Makan malam Aftensmad

Pomelo jeruk besar – minder om en stor grapefrugt, men er lysegrøn. Frugten er nærmest sprød med en sødlig citrussmag.

BOGEN DÆKKER de indonesiske øer Bali og Lombok med Gili-øerne.

Bogen giver indblik i dagliglivet på øerne og der sættes fokus på politiske og kulturelle problemstillinger, herunder religiøse ceremonier, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi samt historie og vigtige årstal. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort.

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Rambutan rambutan – rødlig, langhåret frugt på størrelse med en bordtennisbold. Hvidt, syrligt-sødt frugtkød.

Salak salak – brun frugt, hvis skræl ligner slangeskind.

Smager lidt som æble, men er ikke så saftig.

POLITIKENS TUREN GÅR TIL BALI & LOMBOK

SØDT OG DESSERTER

TUREN GÅR TIL

BALI

& LOMBOK

SYMBOLER PÅ KORTENE TERRÆN Byzone Industri/ubebygget område Gågade Park/skov Åbent land Nationalpark/naturreservat Is/gletcher Cykelrute Vandrerute Seværdig bygning Landegrænse Regionsgrænse TRAFIK Bus Færge Jernbane Lufthavn Metro Motorvej Sejlrute Sporvogn Tog E63 Vejnummer HØJDER 6000 - 9000 m 4000 - 6000 m 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

Garpu Gaffel Pisau Kniv Sendok Ske Piring Tallerken Dingin Kold Panas Varm

Sawo sawo – ligner en lille kartoffel, men smager som en moden pære.

SYMBOLER I TEKSTEN

SYMBOLER 1 Attraktion 1 Til attraktion Badestrand/bademulighed Bjergpas Bjergtop/bjergrigt Camping Cykeludlejning Golf Grotte Hospital/nødhjælp Hotel/hostel Information Internetcafé/-adgang Kabelbane Kirke Kloster Kultur-/naturattraktion Moské Oldtidsminde Parkering Posthus Ruin Scubadykning Sejlsport/bådudlejning Skovstation Slot Snorkeldykning Synagoge Tankstation Telefon Tempel Tennis Tunnel Turistpoliti Udsigtspunkt Vandrerhjem Windsurfing

A Afstand P Parkering B Badestrand/bademulighed

9

Pengeautomat 0 Bank

p Posthus

z Biludlejning/bilrute

€ Prisniveau (€-€€€) Z Bjergtop/bjergrigt

R Restaurant b

Busforbindelse/-station r Ridemulighed/ridecenter

C Café

D

Scubadykning c Camping

Y Sejlsport/bådudlejning

y Cykeltur/cykeludlejning

n Shopping E Entré

> Sidehenvisning F Feriebolig

Q

Ski/vintersport l Fiskemulighed

d Snorkeldykning

a Flyforbindelse/lufthavn \

Sporvognsforbindelse f Færgeforbindelse

j Swimmingpool/spabad

G Golf

x Taxa

g

Guidet tur t Telefon

H Handicapvenligt/handicap­ J Tennis/boldspil facilitet T Togforbindelse/-station h Hospital/nødhjælp

O Turistpoliti o Hotel/hostel

u Underholdning

i Information/turist v Vandrerhjem @ Internetcafé/internetadgang

V

Vandretur

q Kalender/begivenhed = Vandski

K

Knallert/motorcykel­udlejning w Website

k Kultur-/naturattraktion W Windsurfing/surfing

M Moské

å

Åbningstider N Natteliv

Stjernefrugt belimbing manis – gul eller grøn og serveres normalt i dekorative skiver. Frugtkødet er sprødt og smagen mild.

ISBN 978-87-400-3461-5

politikensforlag.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

16/08/17 13:04