Sund hund

˙ Som hundeejer kan man selv gøre en masse for at få en tryg og glad familiehund, der trives både fysisk og mentalt. Denne praktiske håndbog af dyrlæge og hundeekspert Lotte Davies indeholder en guldgrube af nyttig information, du kan trække på, og som dækker hele hundens liv på alle planer. Bogen giver dig ikke bare den nyeste, videnskabeligt anerkendte viden, men også de helt enkle råd, der hjælper dig med at forebygge både helbreds- og adfærdsproblemer, så din hund har de bedste muligheder for et sundt og dejligt hundeliv – fra helt lille hvalp til voksen og seniorhund. Læs bl.a. om:

– så du kan tolke både din egen og andre hundes signaler ˙ Hvordan hunden lærer, og hvordan du stimulerer og motiverer den ˙ Den rigtige ernæring, foder og fodringsplaner – og om at forebygge overvægt ˙ Tandpleje, vaccinationer, neutralisering og sundhedstjek hos dyrlægen ˙ Hvordan hunde viser tegn på smerte samt symptomer på helbredsproblemer ˙ Førstehjælp

Jo bedre du forstår din hunds behov, jo bedre vil den trives, og I vil få et fantastisk, indholdsrigt liv sammen.

Bliv klogere på din egen hund

ISBN 978-87-400-3506-3

9 788740 035063

omslag_sund_hund.indd 1

LOTTE DAVIES, uddannet dyrlæge i Canada, fagdyrlæge i Danmark, efteruddannet i adfærd (hund og kat) i USA. Har en solid baggrund som praktiserende dyrlæge samt fagkonsulent for leverandører til dyrlæger. Har siden 2011 haft sit eget konsulentfirma, InsightPraxis (www.insightpraxis.com), og arbejder i dag med opretholdelse af et godt helbred og forebyggelse af sundheds- og adfærdsproblemer hos familiehunde. Har undervist og forelæst i Canada, USA, Australien, England, Frankrig og de nordiske lande, herunder ikke mindst herhjemme, hvor bl.a. veterinærsygeplejersker nyder godt af hendes internationale viden og fokus.

POLITIKENS FORLAG POLITIKENSFORLAG.DK

SUND HUND

At klargøre hjemmet til hvalpen, så den vil føle sig tryg ˙ ˙ At skræddersy socialisering og miljøtræning til den enkelte hvalp ˙ At lære hvalpen de vigtigste færdigheder for en familiehund ˙ Hvordan hunde kommunikerer

Lotte Davies

Hold din hund sund, så den trives og får et godt, langt og aktivt hundeliv

˙ Et aktivt hundeliv med fysisk og mental sundhed – fra hvalp til seniorhund

Lotte Davies

SUND HUND Politikens Forlag

27-03-2017 15:12:33

2 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 2

29/03/2017 08.08

2017023_indhold_sundhund.indd 3

29/03/2017 08.08

BEMÆRK: Rådgivning i denne bog er generel in­formation.

Læsere opfordres til først og frem­mest at observere deres egen hund og træffe beslutninger ud fra den enkelte hunds adfærd og helbred i samråd med en kvalificeret specialist.

SUND HUND kan ikke erstatte professionel hjælp, hvis hunden udviser uønsket adfærd, reagerer negativt på fødevarer eller andet, har smerter, er syg eller er kommet til skade. Ved uønsket adfærd opfordres læseren til at søge hjælp hos en kvalificeret hundeadfærdsspecialist/dyrlæge samt følge behandlerens anvisninger. Ved negativ reaktion på fødevarer eller andet, samt ved smerter, sygdom eller tilskadekomst, opfordres læseren til at søge dyrlæge samt følge dyrlægens anvisninger og behandling.

4 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 4

29/03/2017 08.08

SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 1

29/03/2017 08.08

”Hunde taler, men kun til dem der forstår at lytte.”

– Orhan Pamuk

2 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 2

29/03/2017 08.08

Lotte Davies

SUND HUND Politikens Forlag

2017023_indhold_sundhund.indd 3

29/03/2017 08.08

INDHOLD Forord 7 Indledning 11 Mental og fysisk sundhed hele livet 11 Før man køber hund 12

Vælg den rigtige hvalp 12 Lovgivning 14

Sikre omgivelser for et trygt hundeliv 15 Hvalpesikring af hus og have 15 Farlige fødevarer 16 Udstyr 20 Hvalpen flytter ind 21

Hundens behov som hvalp, voksen og senior 23

Mental sundhed 27 En tryg og glad hund 27 Forholdet mellem hund og ejer 28 Hundens kommunikation 30 Hundens signaler 30 Ejer-hund-kommunikation 36 Verbale og visuelle signaler 37

Hvordan lærer hunde? 38 Klassisk betingning 40 Operant betingning 40 Markørsignal 46 Belønning 47

Hunde er kognitive 49

Mentale udfordringer i hverdagen 51

Hvalpens uddannelse 57 Den modtagelige periode 57

Hvalpetræning 65

Generelle anbefalinger 66 Ros og godbidder 68

Livsfærdigheder 69 Berøring 74 Renlighed 76 Øjenkontakt 78 Indkald 80 Gå i snor 82 Gå ud ad dør 85 Alene hjemme 86 Børn 88 Bil 91 Det er min 93

Fysisk sundhed 99 Optimal kropsvægt og fysisk form 99 Motion 99 Forstå din hunds behov 101

Ernæring 103

Næringsstoffer 104 Råvarer og ingredienser 111 Korrekt fodring 115

Forebyggende sundhedspleje 129 Årligt sundhedstjek hos dyrlægen 129 Fysisk undersøgelse – voksen hund 129 Hvalpens første sundhedstjek 135 Vurdering af hundens kropsbygning 137

Vaccinationer 138

Den enkelte hunds behov 138 Opsummering 140

Socialisering og miljøtræning 59 Hvad skal hvalpen vænnes til? 62

4 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 4

29/03/2017 08.08

Tandpleje 141

Tandbørstning 144 Hunde med tandproblemer 145 Tandrensende foder og godbidder 145

Pelspleje 148 Badning 149

Ørepleje 150

Hunde med øregangsinfektion 151 Opsummering 153

Potepleje 153 Overvægt 154

Slankekur 156 Efter slankekuren 157

Parasitter 157

Lopper 157 Flåter 158 Forebyggelse af lopper og flåter 159 Orm 159

Neutralisering – ja eller nej? 161 Tæver 161 Hanhunde 165

Når hunden bliver ældre 171 Fysiske forandringer 172 Gerontologi og geriatri 172 Slidgigt 174 Gigtsmerter 175 Behandling 175 Ejerens rolle 178

Sygdomme og førstehjælp 189 Almindelige symptomer på helbredsproblemer 189 Diarré 190 Opkastning 191 Hoste 196 Kløe 196

Rettidig omhu 200

Hundens normale livstegn 200 Vigtige tiltag for at undgå en krisesituation 204

Førstehjælp til hunde 206 Førstehjælp ved ulykker 207 Ydre blødninger og sår 207 Forbrændinger 208 Chok (cirkulationssvigt) 209 Kvælning 211 Hjerte-lungeredning 212 Krampeanfald 213 Slangebid 213 Mavedrejning 213 Hedeslag 215

Tak 217 Supplerende litteratur 218 Register 219

Demens hos hunde 179

Adfærdsændringer 179 Behandling 180 Hverdagen for en dement hund 183

INDHOLD 5

2017023_indhold_sundhund.indd 5

29/03/2017 08.08

Vinni Bruhn 6Foto: SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 6

29/03/2017 08.08

FORORD Jeg er vild med hunde, og jeg ønsker inderligt, at alle hunde har et dejligt liv. Især banker mit hjerte for familiehunde, som på hver deres måde og med hver deres helt egen personlighed beriger deres tobenede families dagligdag. Min erfaring som dyrlæge både herhjemme og i udlandet gennem de seneste 30 år har givet mig en god indsigt i, hvad et dejligt liv for en familiehund er. Det kan siges ganske kort: Jo bedre man som hundeejer forstår sin hund og dens behov, jo bedre er man til at tilbyde sin hund det bedst mulige hundeliv. Dette har intet at gøre med, om man investerer i det nyeste blingbling-udstyr med Swarovski-krystaller i årets modefarve til hunden. Til gengæld har det alt at gøre med at have et godt forhold til sin hund og med at holde den sund både mentalt og fysisk.

Som dyrlæge har mit fokus gennem årene skiftet fra at være på behandling af

2017023_indhold_sundhund.indd 7

sygdomme til opretholdelse af et godt helbred hos hunde. Det er mindst lige så vigtigt at forebygge og gøre, hvad man kan for at holde en hund sund, som det er at hjælpe en hund, når den er syg. Mit mål er at bidrage til optimal livskvalitet for hunde, og min erfaring er, at hundeejere er meget interesserede i aktivt at medvirke til, at deres hund får et langt, sundt, trygt og indholdsrigt liv.

Der er mange måder, hvorpå man som hundeejer kan bidrage til sin hunds sundhed og livskvalitet. Men information om, hvordan man gør, kan det for de fleste hundeejere være en udfordring at finde frem til, da der florerer mange meninger og ’trosretninger’, som stritter i alle retninger. Der findes fx ikke en app eller en hjemmeside, hvor man kan skaffe sig det nødvendige overblik. For at få fagligt baseret, dokumenteret og opdateret information er man nødt til at dykke FORORD 7

29/03/2017 08.08

langt ned i faglitteraturen samt holde sig opdateret ved hjælp af internationale kongresser. Det er ikke noget, den enkelte hundeejer hverken kan eller skal – men jeg oplever i min dagligdag, at det netop er denne seneste nye, opdaterede viden, mange ønsker.

SUND HUND er mit bud på, hvad man som hundeejer har behov for at vide, så man kan tilbyde sin familiehund optimale muligheder for et godt og sundt liv. Helt specifikt vil jeg gerne hjælpe hundeejere med at forebygge problemer. Det gælder både adfærdsproblemer samt de helbredsproblemer, man kan have indflydelse på. Dermed har man et godt grundlag for aktivt at medvirke til at holde sin hund sund, både mentalt og fysisk, fra den er lille hvalp, til den er seniorhund.

Denne bog kommer ind på de emner, som jeg igennem årene har fået flest spørgsmål om fra hundeejere, og som jeg mener, er vigtige for enhver hundeejer at vide noget om. Man vil i bogen finde information om bl.a.: Hvordan man klargør sit hjem til en ˙ hvalp og lige fra starten sørger for, at den føler sig tryg.

Socialisering og miljøtræning skræd˙ dersyet til den enkelte hvalp.

Færdigheder, enhver hvalp har brug ˙ for, så den kan blive en tryg og glad familiehund.

Hvordan hunde kommunikerer – så ˙ man kan tolke sin hunds signaler.

Hvordan hunde lærer, og hvad det be˙ tyder, når vi træner dem.

8 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 8

Hvad der er godt at vide om ernæring, ˙ når man vælger foder eller en fodringsplan til sin hund.

Hvordan man kan bidrage til at holde ˙

hunden sund og bevare dens livskvalitet hele livet igennem.

Hvordan hunde viser tegn på smerte ˙ samt almindelige symptomer på helbredsproblemer.

Førstehjælp til hunde. ˙

Jeg er med på, at hundeejere er forskellige. Nogle kan godt lide at gå i dybden ved at få meget baggrundsinformation, mens andre foretrækker at fokusere på det praktiske. Derfor er denne bog opdelt i hovedtekst og bokse. De sidstnævnte indeholder mere uddybende baggrundsinformation for den særligt interesserede.

Det er også vigtigt at nævne, hvad man ikke kan finde i denne bog – en slags forventningsafstemning, så ingen føler sig snydt: Bogen dækker ikke hele hundens træ˙ ning. Mit mål har været at komme ind på, hvad jeg mener, en hvalp gerne skal lære tidligt i sit liv for at have optimale muligheder for at udvikle sig til en velfungerende familiehund. Det vil give hvalp og ejer en god basis at arbejde ud fra. Derudover anbefaler jeg, at man melder sig til et hvalpehold, hvor hvalpen under kontrollerede forhold får mulighed for at øve sig i nogle vigtige sociale færdigheder og gode manerer.

Jeg kommer ikke specifikt ind på, ˙ hvordan man kan hjælpe sin hund af med mulige dårlige vaner, den allerede har udviklet, og i stedet træne den til at udvise en adfærd, man selv mener, er

29/03/2017 08.08

mere hensigtsmæssig. Man er nødt til at se på den enkelte hund og forstå, i hvilke situationer den uønskede adfærd finder sted. Mit bedste råd er at kontakte en adfærdsspecialist. Til gengæld får man her gode råd til, hvordan man kan forebygge nogle af de mest almindelige former for uønsket adfærd, og hvordan man kan undgå, at hunden udvikler dårlige vaner.

Når det gælder ernæring, så må man ˙

ikke forvente at blive anbefalet en bestemt type foder som det eneste rigtige. Jeg vil ikke diktere hundeejere, hvordan deres hund skal fodres – det er op til den enkelte.

Derimod vil man i denne bog kunne læse sig frem til det, man har brug for at vide for selv at træffe fornuftige valg. Som regel kan ens egne præferencer fint gå hånd i hånd med evidensbaseret viden og sund fornuft, så man kan vælge sund ernæring til sin hund. Der er heldigvis ikke kun en enkelt korrekt måde at fodre hunde på.

Jeg kommer heller ikke ind på alle de ˙ forskellige sygdomme, en hund kan få. Ej heller hvordan man diagnosticerer og behandler en syg hund. Når en hund er syg, skal den til dyrlægen for at blive udredt og hurtigst muligt have den rette behandling. Til gengæld er det vigtigt at vide, hvordan en hund viser tegn på smerte, ligesom jeg kommer ind på kliniske tegn på helbredsproblemer, som det er vigtigt for hundeejere at kunne aflæse.

Jeg håber rigtig meget på, at du som læser og formentlig hundeejer vil få det forventede udbytte af bogen. Helt konkret håber jeg, at den på en forståelig, relevant og vedkommende måde besvarer de spørgsmål, det hidtil har været svært at finde fyldestgørende svar på – og at denne viden vil resultere i, at din hund om muligt får et endnu sundere og mere indholdsrigt hundeliv.

Lotte Davies

FORORD 9

2017023_indhold_sundhund.indd 9

29/03/2017 08.08

10 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 10

Foto: Privat

29/03/2017 08.08

INDLEDNING At have hund er helt fantastisk. Det ved enhver hundeejer, og det er også derfor, man glæder sig, når man har planer om at anskaffe sig hund. Livet med hund er både vidunderligt og berigende. Jo mere vi ved om hunden – hvad enten vi er nye eller garvede hundeejere – jo bedre bliver vores forudsætninger for, at det også bliver en sund og glad hund, der får et godt liv sammen med os. For at det kan ske, skal vi bruge tid sammen med vores hund, og vi skal holde den både mentalt og fysisk sund.

Derudover er der nogle færdigheder, hunden skal lære. Hunde er ikke født med en viden om, hvad vi forventer af dem – og vi forventer slet ikke så lidt. Når jeg taler med nye hvalpeejere, har de som regel allerede tænkt over, hvad de gerne vil have, deres hvalp skal lære. Det kan fx være at gå pænt i snor, komme når man kalder samt kunne være alene hjemme.

2017023_indhold_sundhund.indd 11

Det er fint at være helt på det rene med, hvad man ønsker af sin hund. Men før man overhovedet kommer så langt som til at træne sin nye hvalp, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser og starte med at spørge sig selv: Hvad har min hund brug for fra mig for at kunne blive en sund og glad hund?

Mental og fysisk sundhed hele livet Som udgangspunkt prøver alle hundeejere at forstå deres hunds mentale behov bedst muligt. Prøv også at forsøge at forstå, hvor­dan verden ser ud fra din hunds synspunkt. Sæt dig ind i, hvordan hunde lærer.

Arbejd målrettet på at skabe omgivelser for din hund, hvor den kan få lov til at være hund og samtidig føle sig tryg og glad. Lær at kommunikere med din hund, så du lærer at forstå de signaler, din hund sender til dig, mens du samtidig har fokus på at INDLEDNING 11

29/03/2017 08.08

sende tydelige signaler til din hund. Tænk i det hele taget over, hvordan du kan blive den bedst mulige vejleder for din hund, så den kan få et liv, hvor den stortrives.

Derudover er det værd at vide, hvordan du holder din hund i god fysisk form hele livet. Hunde har risiko for at få mange af de samme livsstilssygdomme som mennesker. Derfor skal du som hundeejer vide, hvordan du fodrer og aktiverer din hund korrekt. Det er også helt essentielt at være opmærksom på din hunds tandpleje, at forebygge overvægt og at sørge for, at din hund er korrekt vaccineret. Du skal også tænke over, hvordan du og din dyrlæge bedst muligt kan samarbejde om at holde din hund sund – også i hundens alderdom, hvor den har risiko for at udvikle aldersrelaterede helbredsproblemer. Endelig er det nyttigt at have en basisviden om førstehjælp til hunde, så du kan hjælpe din hund, hvis uheldet er ude, og den kommer til skade.

Før man køber hund Som kommende hundeejer er det ekstremt vigtigt at vælge den rigtige hvalp, ikke bare når det gælder race og størrelse, men også temperament, pelspleje og behov for aktivering. Det er et valg, som skal være velovervejet, for det vil have afgørende betydning for både hvalpens og ens egen livskvalitet mange år frem i tiden.

Vælg den rigtige hvalp

For at vælge den helt rigtige hvalp må man først og fremmest gøre sig klart:

Hvorfor man ønsker at anskaffe sig ˙ hund.

12 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 12

Hvilke rammer man kan tilbyde sin ˙ hvalp – og sin voksne hund.

Hvad man ønsker af sin hund som ˙ voksen.

Som udgangspunkt er det vigtigt at gøre sig klart, hvor stor hunden må være som voksen, hvor aktiv hunden må være, hvilken type temperament man foretrækker, og hvor meget tid og penge man vil investere i pelspleje. Derefter kan man se på de helt specifikke egenskaber, de forskellige hunderacer har.

En hund er ikke bare en hund. Hunde er meget forskellige. De forskellige hunderacer har deres helt egne særpræg, fordi de igennem lang tid er blevet avlet til at have bestemte funktioner og løse forskellige opgaver for deres ejere. Forskellige racer kan anses som specialister inden for hvert deres felt. Nogle hunderacer har jagt som speciale, andre er eminente vagthunde og kan passe på en ejendom eller en fåreflok, mens andre igen er gode selskabshunde.

Det er utrolig spændende at sætte sig ind i de forskellige racers specialer. Hver enkelt hunderaces særlige evner afgør nemlig i høj grad, hvor velegnet netop denne type hund vil være for den enkelte ejer.

Nogle hunderacer er meget selvstændige, mens andre er mere samarbejdsvillige, fordi de er avlet til et tættere samarbejde med mennesker. Vælger man en selvstændig hund, vil man opleve, at der skal investeres mere tid i at træne færdigheder, der kræver samarbejde mellem hund og ejer, end hvis man vælger en hund, der naturligt er mere samarbejdsvillig. Nogle racer er mere højlydte end andre, fordi de er avlet til at råbe vagt i gevær for at gøre deres ejer opmærksom på noget. En

29/03/2017 08.08

hund, der gør meget, er måske ikke sagen, hvis man bor meget tæt på sine naboer.

Med andre ord bør man vælge hunderace både ud fra, hvilken type hund man ønsker, og hvilke forhold man kan tilbyde hunden. Vælger man kun race ud fra hundens udseende, er risikoen for et dårligt match mellem hund og ejer alt for stor.

I Danmark er vi så heldige, at Dansk Kennel Klub har udarbejdet en fin guide med information om alle de forskellige hunderacer, hvor man kan læse sig frem til den enkelte races egenskaber og temperament. Denne information kan hjælpe enhver kommende hundeejer med at spore sig ind på, hvilke racer der passer bedst til ens egen livsstil.

Se Find den rigtige hund under ’Supplerende litteratur’ bagerst i bogen.

Når man har fundet en eller flere racer, man er interesseret i, anbefales det at kontakte nogle opdrættere af disse racer. Det er en god idé at besøge flere forskellige.

En god opdrætter er som regel mere end villig til at dele ud af sin viden og erfaring, så man får gode svar på de spørgsmål, man måtte have, samt en god mængde ekstra information. Derudover kan man få lov til at møde opdrætterens voksne hunde og se deres registrerings- og sundhedspapirer. Samtidig stiller opdrætteren som regel rigtig mange spørgsmål til potentielle hvalpekøbere.

Ud over at spørge ind til ens familie samt hvor og hvordan man bor, vil opdrætteren sandsynligvis gerne vide noget om ens dagligdag, beskæftigelse, fritidsinteresser m.m. Opdrætteren spørger for at afdække, om en af deres hvalpe vil være et godt valg for den potentielle køber. Opdrætternes anbefalinger bør tages seriøst, da de alle selvfølgelig har stor interesse i, at deres hvalpe ender i den rigtige familie.

2017023_indhold_sundhund.indd 13

Et godt råd kan være at vælge sin fremtidige dyrlæge, allerede inden man køber hund, og at tale med dyrlægen om valg af race m.m. Dyrlægen kan informere om, hvilke arvelige sygdomme man skal være opmærksom på, når det gælder den enkelte race. I det hele taget er dyrlægen en god kilde til information vedrørende generel sundhed for de forskellige racer.

Nogle hunde kan nemlig være prædisponerede for forskellige helbredsproblemer, der ses med større hyppighed hos nogle racer end andre, men ikke nødvendigvis anses for arvelige sygdomme. Man bør altid vælge en hund, der er så sund som mulig – og som har de bedste forudsætninger for at forblive sund. Information fra dyrlægen vedrørende sundhed er derfor god at have, før man endeligt bestemmer sig for, hvilken hund der er den helt rigtige for ens egen familie.

Ikke alle hunde har en stamtavle eller stammer fra en enkelt race. Hvis man vælger at købe en blandingshvalp, skal man være opmærksom på, at det er et noget mindre sikkert valg, da man ikke i samme grad ved, hvordan hvalpen vil udvikle sig, og hvordan den bliver som voksen. Man kan få et fingerpeg om, hvordan en blandingshund vil udvikle sig ved at læse om de racer, hunden er en blanding af, men man kan desværre ikke forudsige, hvilke egenskaber hvalpen vil arve fra hvilken af sine forældre. Det er ikke en given ting, at hvalpen vokser op og bliver en mellemting mellem sine forældre, hverken når det gælder størrelse, adfærd eller udseende. Jeg har flere gange oplevet, at ejere af blandingshvalpe er blevet overrasket over, hvor stor deres hvalp er endt med at blive som voksen. Blandingshvalpes temperament er også sværere at forudsige. Når det så er sagt, kan en blandingshvalp vokse op og blive en fantastisk dejlig hund, som pasINDLEDNING 13

29/03/2017 08.08

ser perfekt ind i familien – man ved bare ikke på forhånd, hvad man får.

Hvis man vælger at få sin hvalp fra et internat, handler det om at spørge og få så meget information om hvalpen som muligt fra personalet på internatet. Personalet har stor erfaring i at vejlede potentielle nye hvalpeejere – og på internatet er man selvfølgelig også interesserede i, at hvalpen er et godt match for den nye ejer eller familie. Her er det vigtigt at få information ikke alene om hvalpens afstamning, men også om dens temperament.

Uanset hvilken hvalp man vælger, skal man lige fra starten være opmærksom på, at enhver familiehund også har nogle rettigheder, som man skal kunne opfylde.

Hvalpen har ret til at lære nogle basale færdigheder, så den kan blive en tryg og glad hund. Igennem hele sit liv har hunden også ret til mentale udfordringer – hunde trives med at løse opgaver og egner sig ikke til et liv i tomgang. Derudover har hunden ret til 2-3 gåture pr. dag. Dette skal tages helt bogstaveligt – det betyder gåture hver eneste dag, også i dårligt vejr. Nogle hunde har behov for mange mentale udfordringer og meget motion for at trives, andre har brug for mindre. Valg af en lille hund er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hunden kun har behov for lidt motion.

Nogle små racer skal have meget motion – det er vigtig viden at have på plads, før man vælger hvalp. For alle racer gælder det, at der er krav til omgivelser, ernæring, pelspleje og sundhedspleje, som man skal være velinformeret om, så man bedst muligt kan opfylde hundens behov.

Valg af den rigtige hvalp er altså afgørende for, hvor stor glæde hund og ejer får af hinanden de næste mange år, for hund og ejer kommer til at bruge meget tid sam-

14 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 14

men. Vælg derfor din hvalp med omhu, hjerte og hjerne. Vær opmærksom på dens behov hele livet igennem. Du vil så rigeligt blive belønnet for din indsats med en sund og glad hund.

Lovgivning

Som kommende hundeejer skal man være opmærksom på, at der er nogle ting, man skal gøre for at overholde gældende lovgivning i Danmark:

Hvalpen skal være ID-mærket og til˙ meldt Dansk Hunderegister, senest når den er 8 uger gammel, dvs. før den forlader opdrætteren. Hvis hvalpen er registreret i opdrætterens navn, skal man sørge for at få hvalpen ejerskiftet. Det er vigtigt, da ID-nummeret og registreringen er en forudsætning for, at man kan finde frem til ejeren af en bortløben hund.

Hvalpen skal have et hundetegn med ˙

sin ejers navn og adresse. Dette er lovpligtigt for alle hvalpe over 4 måneder.

Oftest får man også sit mobilnummer indgraveret (husk landekoden +45, hvis din hund skal med på rejse), så man hurtigt og nemt kan kontaktes. Mange vælger også at inkludere hundens navn.

Hvalpen skal ansvarsforsikres. Den˙ ne lovpligtige forsikring dækker skade forvoldt af hunden på andre personer og deres ejendom. Man håber selvfølgelig, at man aldrig får brug for at anvende denne forsikring – men sørg for at have den på plads. Alt efter hvilke aktiviteter man deltager i, kan det være nødvendigt med en udvidet ansvarsforsikring. Tjek med det enkelte forsikringsselskab.

Overvej også at sygeforsikre hvalpen.

Sygeforsikring dækker en del af omkost-

29/03/2017 08.08

ningerne, hvis hunden bliver syg eller kommer til skade. Sygeforsikring er ikke lovpligtig, men det kan ofte betale sig at tegne denne forsikring samtidig med hundens ansvarsforsikring.

Her kan det også være en god idé at spørge dyrlægen eller opdrætteren til råds.

Sikre omgivelser for et trygt hundeliv Før man kommer hjem med sin hvalp, bør man hvalpesikre sit hjem så godt som muligt. Der er mange ting, man kan gøre for at minimere risikoen for, at hvalpen kommer til skade. Som med alt andet, når det gælder hunde, er det bedst at forebygge problemerne, før de opstår. Mit bedste råd er her at gennemgå hele hjemmet – eller i det mindste de dele af lejligheden/ huset og haven, som vil blive tilgængelige for hvalpen. Lukkede døre, børnegitre og sikre hegn fungerer rigtig godt til at holde hvalpen i de områder, man vælger at sikre, og samtidig holde den væk fra resten af huset og haven.

Hvalpesikring af hus og have

Hvordan hvalpesikrer man sit hjem? Det kan være en udfordring at forestille sig, hvor mange ting en hvalp potentielt kan vælge at udforske. Min anbefaling er, at man prøver at se sit hjem fra hvalpens synsvinkel og med dens udgangspunkt.

Ned på alle fire, kig dig omkring, bevæg dig rundt og vær opmærksom på, hvilke ting du kan komme i nærheden af eller få fat i, som kunne tænkes at forårsage skade på en hvalp. Hvalpe er nysgerrige, og de undersøger alt i deres omgivelser.

Mange af disse undersøgelser foregår med munden, så hvalpen kan potentielt bide i eller spise alt, hvad der er inden for

2017023_indhold_sundhund.indd 15

Hvalpe er nysgerrige og undersøger alt i deres omgivelser – ofte med munden. En hvalp kan potentielt bide i eller spise alt, hvad der er inden for dens rækkevidde. Sørg for hvalpesikre omgivelser, herunder for at alle farlige fødevarer er uden for hvalpens rækkevidde. Foto: Privat

dens rækkevidde. Undgå at hvalpen kan få adgang til farlige substanser som fx rengøringsmidler, opvasketabletter, alkohol og alle former for medicin, snegle- og myregift, ukrudtsmidler og kølervæske. Undgå giftige planter både ude og inde – tro det eller ej, men hvalpe er ikke blege for at være planteædere, hvis de har mulighed for og lyst til at undersøge en plante. Vær meget opmærksom på blottede el-ledninger, som kan forårsage seriøs skade, hvis hvalpen tygger i dem. El-ledninger skal sikres, så hvalpen ikke har direkte adgang til dem. Hvis man har gardiner med snoretræk helt nede i hvalpehøjde, skal man midlertidigt løfte snorene ud af hvalpens rækkevidde, for at undgå at den kan komme til skade eller blive kvalt.

Hvad skal man ellers tænke over? Alt! Blandt andet skal man forebygge, at hvalINDLEDNING 15

29/03/2017 08.08

pen kan falde ned fra noget højt. Hvalpe er ikke født med en viden om, at de kan komme til skade, hvis de falder ned fra udsatte steder eller fx falder ned ad en trappe. Har man en havedam eller swimmingpool, skal man også sørge for, at hvalpen ikke kan falde i vandet, men holdes i et hvalpesikret område ved hjælp af hegn, som den hverken kan komme over, under eller igennem.

Ovenstående er bestemt ikke en endegyldig liste over, hvordan man hvalpesikrer sit hjem. Det er blot ment som inspiration til at få tankerne i de rette baner. Hvis ens udgangspunkt er, at hvalpen hver dag vil forsøge at give sin ejer nogle udfordringer, når det gælder om at udforske, undersøge og måske tygge lidt i sine omgivelser, og man vælger så vidt muligt hele tiden at være på forkant med, hvad den kan finde på, så er det en rigtig god begyndelse.

Samme udgangspunkt og fremgangsmåde kan anvendes, når man ændrer noget ved sit hjem – også når ændringerne kun er midlertidige, som fx ved juletid. Nogle af de ting, vi omgiver os med i julen, kan udgøre en fare for både hvalpe og voksne hunde. Levende lys, som udgør en brandfare, samt elektriske julelys med ekstra ledninger, som hunden har mulighed for at bide i, kan være farlige. Det kan julegaver også, både før og efter de er pakket op. Vær opmærksom på, at gavebånd kan udgøre en kvælningsfare og også kan forårsage seriøs skade på hundens tarm, hvis det bliver slugt. Det samme gælder forskellige former for julepynt.

De træer, planter eller plantedele, man ofte vælger at bringe indendørs i julen, kan være sundhedsskadelige for hunden at tygge i – kristtjørn, mistelten, gran og julestjerner kan forårsage både mundhuleirritation og mave-tarmproblemer.

16 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 16

Man skal også undlade at give sin hund fed julemad – det kan den slet ikke tåle.

Mere om dette i afsnittet om foder på s. 116. Derudover er der flere andre fødevarer, som ikke må deles med hunden.

Mere om mad, man skal undgå at give sin hund, i næste afsnit.

Farlige fødevarer

Der findes nogle helt almindelige fødevarer, man skal være forsigtig med, når det gælder hvalpe – og for den sags skyld hunde generelt. Det giver sig selv, at man ikke skal lade sin hund spise noget, man ikke selv ville indtage som fx ukendte svampe.

Derudover er der også nogle ting, som vi mennesker kan spise uden problemer, men som kan være farlige for hunde, og som er listet nedenfor. Sørg for, at hele familien er med på, hvilke fødevarer hvalpen ikke må have adgang til.

Chokolade Hunde kan ikke tåle at spise ret meget chokolade. Enhver form for chokolade skal være gemt et sikkert sted, så ens hund ikke selv kan få fat på den. Nye hvalpeejere skal især være opmærksomme på dette. For det første er det endnu ikke blevet en rutine i hjemmet, at chokolade altid skal gemmes væk. For det andet er hvalpe som nævnt født nysgerrige og er derfor verdensmestre i at finde frem til ting. Hvis der ligger en plade chokolade inden for en hvalps rækkevidde, er der stor sandsynlighed for, at hvalpen finder og fortærer den.

Det er ikke selve chokoladen, der er giftig for hunden, men derimod stoffet theobromin, der findes i kakao og dermed i chokolade, som indeholder kakao. Mennesker kan relativt hurtigt nedbryde og

29/03/2017 08.08

udskille theobromin, men det kan hunde ikke. Stoffet ophobes i hundens krop og begynder at påvirke hunden – først centralnervesystemet, senere hjerte-kar-systemet, respirationssystemet og urinvejssystemet. De første symptomer vil ofte være ophidselse og øget aktivitet. Derefter kan hunden begynde at kaste op, og den vil sandsynligvis også drikke og tisse mere end normalt. Hvis hunden har indtaget en stor dosis theobromin, kan den få bevægelsesforstyrrelser og kramper eller gå i koma.

Den giftige dosis af chokolade afhænger af, hvilken type chokolade hunden har spist. Mørk chokolade er farligst, da det har det højeste indhold af theobromin. En hvalp kan blive forgiftet af så lidt som 1015 g mørk chokolade med højt indhold af kakao. Enkelte gange skal der en endnu mindre mængde til, da nogle hunde kan være ekstremt følsomme over for theobromin.

Hvis ens hvalp eller voksne hund har spist chokolade, bør man kontakte dyrlægen hurtigst muligt. Der findes ikke en modgift mod chokoladeforgiftning, men hvis hunden kommer hurtigt til dyrlægen, kan vedkommende nå at få den til at kaste op, og det kan redde dens liv.

Hvis hunden først kommer til dyrlægen på et senere tidspunkt, hvor den allerede er begyndt at vise symptomer på forgiftning, vil man indlægge den. Ud fra hundens tilstand vil man behandle dens symptomer med bl.a. krampestillende medicin og hjertemedicin og give intensiv væskebehandling.

Vindruer og rosiner Vindruer og rosiner kan hos nogle hunde forårsage opkast, diarré og akut nyresvigt.

2017023_indhold_sundhund.indd 17

Det involverede giftstof er ikke identificeret. Mange forskellige typer af vindruer og rosiner kan give problemer – man har ikke kunnet forbinde giftstoffet med en enkelt type plante eller et specifikt geografisk område. Nogle toksikologer mener, det er et sprøjtemiddel eller giftstoffer produceret af svampe, der er årsag til forgiftningen, mens andre er overbeviste om, at det er noget i selve vindruen eller rosinen. Man kan altså heller ikke være sikker på at undgå problemer, selv om vindruerne er økologiske.

Der skal ikke store mængder til. Estimeret toksisk dosis er 32 g vindruer eller 11-30 g rosiner pr. kg kropsvægt. Når man søger information om forgiftninger hos hunde, er der beskrevet tilfælde efter indtag på helt ned til 20 g vindruer eller 3 g rosiner pr. kg kropsvægt – enkelte hunde har endda reageret på bare nogle få vindruer eller rosiner. Man ser tegn på forgiftning hos hunde inden for 24 timer, nogle gange allerede efter 5-6 timer.

Selv om det ser ud til, at nogle hunde godt kan tåle vindruer og rosiner, og selv om det overordnet set ikke drejer sig om et stort antal hunde, hvor man har set tegn på forgiftning, anbefaler man generelt at undgå at give vindruer og rosiner til hunde. Der er så mange andre lækre og sunde fødevarer, vi kan tilbyde dem i stedet for.

Jeg er blevet kontaktet af ejere, som har læst sig frem til, at det foder, de har valgt til deres hund, indeholder en eller anden form for vindrueprodukt, fx vindruekvas.

Ejerne vil selvfølgelig gerne vide, om det kan være et problem for deres hund. Jeg har aldrig hørt om hunde, der har vist tegn på vindrueforgiftning efter at have spist hundefoder, hvor vindruekvas el.lign. indgår som ingrediens.

INDLEDNING 17

29/03/2017 08.08

Macadamianødder Macadamianødder, både fra Austra­lien og USA, kan resultere i forgiftning af hunde. Vi ved ikke nøjagtigt, hvilket stof hunde reagerer overfor i disse nødder.

Alligevel kan det anbefales helt at undgå, at de spiser dem. Ligesom med flere af de andre fødevarer, der potentielt kan være farlige for hunde, skal der nemlig kun en meget lille mængde til at give forgiftningssymptomer. Helt ned til 2 g macadamianødder pr. kg kropsvægt kan give symptomer. Det betyder, at en hvalp på 10 kg kan reagere på at spise blot 20 g macadamianødder.

Hvis en hvalp eller voksen hund har spist macadamianødder, anbefales det at kontakte dyrlægen hurtigst muligt. Kommer hunden til dyrlæge relativt hurtigt, efter den har spist nødderne, kan dyrlægen få den til at kaste op og måske også vælge at behandle med aktivt kul. Aktivt kul kan binde giftstoffer i tarmen, så de ikke absorberes af hunden.

Hvis der er gået længere tid, og hunden udviser tegn på forgiftning, skal den sandsynligvis indlægges. Hvilke symptomer viser hunden? Indenfor 12 timer efter at have spist macadamianødder kan den få feber, virke sløv, svag og trist, kaste op, få kramper og bevæge sig usikkert. Hvis ens hund har symptomer på forgiftning, skal dyrlægen kontaktes hurtigt. Da man ikke kender det nøjagtige giftstof, har man heller ingen modgift. Dyrlægen vil derfor indlægge hunden, behandle symptomerne og give væskebehandling. De fleste hunde kommer sig heldigvis i løbet af et par dage.

Løg og hvidløg Man bør undgå, at ens hund spiser løg eller hvidløg i for store mængder – det gæl-

18 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 18

der alle former for løg, både rå, varmebehandlede og tørrede. Det gælder også, når løg eller hvidløg er en del af en løgtærte, løgsuppe eller anden ret.

Løg og hvidløg indeholder nogle stoffer, som får blodets hæmoglobin i de røde blodlegemer til at klumpe sammen. Når man kigger på de røde blodlegemer under et mikroskop, kan man se hæmo­ globinklumperne i de røde blodlegemer.

Normalt er disse klumper ikke i sig selv livstruende, selv om blodet ikke kan transportere ilt helt så effektivt som før.

Men de forårsager skade på de røde blodlegemer, som dermed er mere tilbøjelige til at briste. Dette resulterer i, at de røde blodlegemers levetid er afkortet, og konsekvensen er, at hunden udvikler anæmi (blodmangel). Tegn på anæmi inkluderer nedstemthed, blege slimhinder, forhøjet puls og hurtig vejrtrækning. Samtidig kan forgiftning med løg eller hvidløg forårsage mave-tarmproblemer som kvalme, mavesmerter, opkastning og diarré.

Der kan gå flere dage, fra hunden har spist en for stor mængde løg eller hvidløg, til den begynder at vise tegn på forgiftning.

Hvis man mener, at ens hund er blevet forgiftet, bør man kontakte dyrlægen.

Hvor meget løg eller hvidløg skal der til for at skade en hund? Det kommer an på, hvor stor hunden er, og om den har spist en lille mængde dagligt eller en større mængde på en gang. Et halvt eller helt løg på én gang kan give problemer. Indtag over længere tid af en lavere daglig mængde kan også give problemer – en hund kan langsomt udvikle anæmi over uger eller måneder, hvis den dagligt spiser løg. Undgå derfor at give hunden mad, som indeholder store mængder løg. Man ser sjældent problemer med hvidløg, da

29/03/2017 08.08

de normalt anvendes i meget mindre mængde. Dermed indtager hunde som regel ikke nok hvidløg til at forårsage tydelige kliniske tegn. Det betyder dog ikke, at man ukritisk kan give sin hund mad, der indeholder meget hvidløg.

Gærdej Det siger sig selv, at det ikke kan være sundt for nogen, hverken mennesker eller dyr, at spise en større mængde rå gærdej.

Desværre er netop hunde specielt udsatte for at spise rå gærdej, ikke kun pga. deres nysgerrighed, men i høj grad pga. deres evne til og interesse for at snuse sig frem til en hvilken som helst form for mad – også gærdej, som står og hæver. Når rå gærdej ender i hundens mave, har dejen alle muligheder for virkelig at hæve. Gæringen fremmes af de varme og sure omgivelser. Dette får i første omgang hundens mavesæk til at svulme op, senere også tarmene. Udover at være oppustet kan hunden på dette tidspunkt også virke meget nedstemt.

Efterhånden som dejen i hundens mave gærer, og fermenteringsprodukterne, inklusive ethanol, absorberes i kredsløbet, vil hunden, oven i sine andre problemer, også får en alkoholforgiftning. De kombinerede symptomer af en meget opsvulmet mave og tarm samt påvirkning af alkohol resulterer i en hund, der virker forvirret, slingrer, har mavesmerter, kramper og forsøger at kaste op. Hunden er sandsynligvis også dehydreret, og den kan have problemer med både hjertefunktion, kredsløb og vejrtrækning.

Man skal kontakte dyrlægen hurtigst muligt, hvis ens hund har spist rå gærdej.

Det er meget vigtigt, at hunden hurtigst muligt bliver stabiliseret og får væske-

2017023_indhold_sundhund.indd 19

behandling. Alt efter hvor lang tid der er gået fra hunden spiste gærdej, og til den kommer til dyrlægen, kan dyrlægen muligvis nå at få den til at kaste op eller give den en maveskylning.

Grønne dele af tomater og kartofler Flere steder kan man læse, at tomater er giftige for hunde. Her er det rart at vide, at det ikke er den modne tomatfrugt, man anser for at være giftig, men de grønne dele af tomatplanten. Disse indeholder solanin, som er et glykoalkaloid. Andre planter i natskyggefamilien, bl.a. kartofler, indeholder også solanin. Som mange allerede ved, bør mennesker afholde sig fra at indtage grønne dele af kartofler, herunder både kartoffelplanten selv samt grønne pletter på kartoflen. Hunde bør heller ikke spise grønne dele af kartofler.

Hvor stor en mængde tomatplante, kartoffelplante eller grønne kartofler skal der til, for at en hund får problemer? Hunde skal spise en relativt stor mængde solanin for at udvise tegn på forgiftning. Det er derfor ikke noget, ens hund har stor risiko for at få problemer med. Kliniske tegn inkluderer opkast og diarré, samtidig med at hunden kan virke sløv og lidt omtumlet.

Hvis ens hund viser tegn på forgiftning, anbefales det selvfølgelig at kontakte dyrlægen.

Avocado Avocado indeholder persin, et giftstof som er sat i forbindelse med forgiftning af forskellige dyr. Det inkluderer interessant nok ikke hunde – de ser ud til at være resistente over for dette stof. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man ikke giver sin hund avocado. Hvorfor? Fordi avocado er sat i forbindelse med forgiftning hos andre dyr, INDLEDNING 19

29/03/2017 08.08

og fordi den store avocadosten har lige den rette størrelse til at blive slugt af mange hunde. Hvis det sker, kan stenen sætte sig fast i hundens mave-tarmsystem. Når en avocadosten eller anden genstand har sat sig fast i hundens fordøjelseskanal, er man nødt til at fjerne den kirurgisk, hvilket er et større indgreb og en situation, man gerne vil undgå.

Udstyr

Man skal aldrig gå ned på udstyr. Det gælder også, når familien bliver udvidet med en hundehvalp. Dog er det rart at vide, at der kun er relativt få ting, man er nødt til at anskaffe sig på forhånd – resten kommer stille og roligt hen ad vejen.

Før man får sin hvalp hjem, har man selvfølgelig sørget for at anskaffe skåle af en passende størrelse til hvalpens vand og mad. Som regel behøver man ikke at købe mad til hvalpen, da man får noget hvalpefoder med fra opdrætteren af den type, hvalpen allerede er vant til. Det kan anbefales at fortsætte med dette foder i starten, også selv om man senere vælger at skifte over til noget andet. Det er nemlig bedst ikke at udsætte hvalpen for endnu en ny stor ting, lige når den flytter fra de kendte omgivelser i opdrætterens hjem og til sin nye familie. Hvalpen skal håndtere rigeligt med forandringer i forvejen. Til gengæld er det fornuftigt at have nogle lækre godbidder klar samt nogle ting, hvalpen må tygge i som fx hvalpesikkert legetøj.

Hvalpen skal lige fra starten have en seng, som kan være dens sikre sted i dens nye hjem. Det er op til ejeren, hvilken slags seng man vælger – det må meget gerne være af en type, hvor hvalpen kan ligge i og op ad noget blødt, der omslutter den

20 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 20

og giver tryghed. Man behøver ikke at investere i den allernyeste eller dyreste model, da der altid vil være en vis risiko for, at hvalpen kommer til at tygge lidt i sine ting til at begynde med. Sengen skal placeres et stille og roligt sted, hvor hvalpen kan føle sig tryg. Man kan med fordel aflevere et lille håndklæde, tæppe el.lign. hos opdrætteren, når man besøger sin hvalp, før man får den hjem. Opdrætteren kan placere håndklædet eller tæppet i hvalpens vante omgivelser, så det kommer til at dufte af disse, som hvalpen forbinder med tryghed. Dette tæppe får hvalpen så med sig, når man henter den hos opdrætteren, og man placerer tæppet med de velkendte dufte i dens seng.

Man kan også med fordel anvende beroligende duftstoffer i hvalpens nye omgivelser, når man har den med hjem. Lugtesansen er som bekendt vigtig hos hunde – det gælder også for helt unge hvalpe.

Man kan købe færdigproducerede beroligende duftstoffer, også kendt som feromoner. Disse er en syntetisk kopi af den diegivende tæves beroligende duftstoffer, som giver hvalpene tryghed. Når de nye omgivelser dufter af disse feromoner, vil duften minde hvalpen om den tryghed, den oplevede, da den diede hos sin mor.

Man kan anvende duftstofferne enten som elektrisk diffuser til at sætte i en stikkontakt, som et halsbånd eller som spray, man sprøjter i hvalpens omgivelser. Ved at efterligne en tæves beroligende feromoner kan hvalpen få en følelse af tryghed i sit nye hjem, så den hurtigere får mod på at udforske det.

Yderligere udstyr, man har brug for næsten lige fra starten, er en hundesnor samt et halsbånd og/eller en sele i den rigtige størrelse til hvalpen. En blød børste samt en negleklipper eller neglefil kan også

29/03/2017 08.08

anbefales. Hvalpen skal lige fra starten vænnes til at blive børstet samt at få klippet eller filet negle (læs mere på s. 74).

Hvalpen skal helt klart også vænnes til at få børstet tænder, men til at begynde med vænner man den bare til, at man må kigge den i munden og røre ved dens gummer med sin finger. Tandbørste og hundetandpasta kan man vente lidt med.

Små plastikposer eller en lille skovl til at fjerne hvalpens afføring med samt børnegitre til at holde hvalpen i de rum, man har valgt at hvalpesikre, og væk fra trapper og andre farlige steder, er også nødvendigt udstyr fra starten.

Hvalpen flytter ind

Er familien klar til hvalpens ankomst? Et er, at omgivelserne er sikret. Noget andet er, når hvalpen helt konkret flytter ind.

Det kan således være en god idé, at man på forhånd har planlagt, hvordan hvalpen

får den bedst mulige introduktion til sit nye hjem. Husk, at det er en stor omvæltning for den at blive flyttet fra sin mor, sine kuldsøskende og sine vante omgivelser.

Hvalpen vil sandsynligvis ankomme til sit nye hjem i bil. Før man går indenfor, kan man med fordel tilbyde sin hvalp en tissepause, især hvis man har været længere tid undervejs. Er der andre dyr, som allerede bor og til daglig færdes frit i huset, skal de midlertidigt lukkes væk i andre rum. Dem kan hvalpen møde senere. Start med at give hvalpen mulighed for at udforske sine nye omgivelser og hilse personligt på hvert enkelt tobenet medlem i sin nye familie. Det fungerer

Vælg hvalpesikkert legetøj. Hvalpe kan hurtigt ødelægge legetøj, der ikke er hvalpesikkert, og risikerer at sluge stykker af legetøjet eller kommer til skade pga. skarpe kanter eller spidser. Det tog kun denne hvalp 10 min. at splitte sit legetøj ad.

Foto: Privat

INDLEDNING 21

2017023_indhold_sundhund.indd 21

29/03/2017 08.08

godt, hvis alle sætter sig på gulvet, taler til hvalpen i et lyst og venligt tonefald, og hvalpen selv får lov til at komme hen til sin nye familie, en efter en, hilse på og blive bekræftet i, at alle vil den det godt.

Klø hvalpen under hagen og på brystet, og klap den på siden af halsen. Hvis alle kaster sig over hvalpen på én gang, kan den blive nervøs – selv om det er venligt ment. Det kan anbefales, at man har bedt mindre børn om ikke at være overgearede, ikke at kramme hvalpen og til at begynde med ikke at løfte den op (mere om hund og børn senere på s. 88). Husk at vise hvalpen, hvor dens vandskål og hvalpeseng er. Man må også gerne have noget hvalpesikkert legetøj klar til hvalpen. Det er dog ikke sikkert, at den orker at lege. Hvis den viser, at den har brug for stille og roligt at hilse på, og den derefter trækker sig tilbage for at hvile, er det selvfølgelig helt ok.

Det bringer os videre til at andet punkt, man skal have taget stilling til, før man får hvalpen hjem, nemlig dens første nætter i sit nye hjem. Hvalpen er ikke vant til at være alene, og det er heller ikke naturligt for en ung hvalp at være helt alene.

Jeg kan absolut ikke anbefale, at hvalpen lige fra starten skal sove helt alene bag en lukket dør, og at man bare skal ignorere, når hvalpen hyler. Jeg er helt med på, at man flere steder kan læse, at det skulle være en anbefalelsesværdig metode, fordi hvalpen lige fra starten lærer, at den skal indordne sig, og at det ikke nytter at hyle for at få sin vilje. Men denne rådgivning rammer ved siden af, og det gør den af flere årsager. Tænk over, hvorfor hvalpen hyler. Det gør den, fordi den er bange, og det er helt naturligt. Den er i uvante omgivelser, og den er alene. Personligt er jeg ikke tilhænger af, at man på noget tidspunkt bare lader en ulykkelig

22 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 22

hvalp hyle i lang tid. Adrenalinen suser rundt i kroppen på den, og den lærer ikke noget som helst positivt af, at man bare ignorerer den. Tværtimod. Der vil sandsynligvis gå længere tid, før den føler sig tryg i sit nye hjem. Denne situation skal derfor undgås. Meget mere senere om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på hvalpens følelsesmæssige tilstand, når den bliver introduceret til nye ting og situationer (se s. 60).

Hvordan kan man gøre de første døgn i hvalpens nye hjem til en positiv oplevelse, så den føler sig tryg? Hvalpen vil hurtigst lære at føle sig tryg, hvis den til at begynde med er sammen med ejeren 24/7, det vil sige også om natten. Det betyder ikke, at den absolut skal inviteres op i ejerens seng. Det bør man kun gøre, hvis den fremadrettet skal sove der. Det at være sammen med sin hvalp hele døgnet rundt til at begynde med indebærer selvfølgelig, at man skal være sammen med den de første nætter. Det kan man gøre ved at stille hvalpesengen lige ved siden af sin egen seng, eller man kan selv sove på en drømmeseng el.lign., som man placerer lige ved siden af hvalpens seng i det rum, hvor man har valgt, den skal sove.

Når hvalpen har haft nogle døgn til at vænne sig til de nye omgivelser, kan man, alt efter hvilken af de to metoder man har valgt, gradvist flytte hvalpesengen hen til det valgte sted, hvad enten det er et hjørne i soveværelset eller i et helt andet rum.

Eller man kan gradvist sove kortere og kortere tid på drømmesengen ved siden at hvalpen. Ved at man går gradvist frem, vil hvalpen lære at føle sig tryg, og den vil hurtigere udvikle tillid til sin ejer. Mere om senere, hvor vigtigt forholdet mellem hund og ejer er (se s. 28).

29/03/2017 08.08

Hundens behov som hvalp, voksen og senior Som førstegangshundeejer kan det virke overvældende, når hvalpen først flytter ind, fordi man føler sig på bar bund. Man kan fornemme, at der er rigtig meget, man skal vide for at træne og fodre hvalpen korrekt. Senere skal man vide noget om at holde hunden i god form – og så skal hunden og dens aktiviteter jo også passes ind med resten af familien. Heldigvis er der sjældent grund til de store bekymringer, hvis man selv er indstillet på at tage hensyn til sit nye, firbenede familiemedlem og arbejde positivt med at introducere hvalpen til de daglige rutiner. Dagligdagen skal selvfølgelig tilpasses, så alle føler sig

godt tilpas. Man lærer sin hvalp at kende, hvalpen lærer familien at kende, og det hele går op i en højere enhed.

Der er forskel på at dele sit liv med en hvalp, en voksen hund og en seniorhund.

Helt lavpraktisk er der forskellige ting, som det er specielt vigtigt at være opmærksom på, alt efter hvor hunden er i sit liv. De vigtigste, som man bør have fokus på, er listet i skemaet på de næste sider.

Mere uddybende information findes længere fremme i bogen.

Tre generationer af sunde hunde: Mormor (12 år), mor (7 år) og datter (1 år). Foto: Vibeke Vangsaa

INDLEDNING 23

2017023_indhold_sundhund.indd 23

29/03/2017 08.08

HVALPE

VOKSNE HUNDE

Socialisering og miljøtræning – Hvalpen skal lære at føle sig godt tilpas i de situationer og omgivelser, der fremadrettet bliver en del af dens liv.

Daglig fysisk aktivitet – Opretholdelse af god fysisk form er et vigtigt mål.

Hunden har krav på daglig fysisk aktivitet, som med fordel kan kombineres med mentale udfordringer.

Grundlæggende træning – Hvalpen skal lære de færdigheder, den har behov for, så den kan leve et trygt og dejligt liv sammen med familien, i de omgivelser den bliver tilbudt.

Undersøgelse og håndtering – Hvalpen skal lære at blive rørt ved, undersøgt og håndteret overalt. Gode rutiner for pelspleje, tandbørstning m.m. skal inkorporeres i dens dagligdag. Det vil fremadrettet gøre mange ting meget nemmere – lige fra daglig pleje til håndtering af hunden, hvis den bliver syg eller kommer til skade.

Gode initiativer skal belønnes – Når hvalpen selv viser initiativ og tilbyder ønsket adfærd, er det vigtigt at rose og belønne den. Det kan være noget så simpelt som, at den selv beder om at komme udenfor, når den skal tisse.

Korrekt motion – Mængden og typen af motion skal passe til den enkelte hvalps alder og behov.

Korrekt fodring – En hvalp skal i sit første leveår vokse og udvikle sig lige så meget fysisk, som et menneskebarn gør på ca. 14 år. Det stiller store krav til dens foder. Ikke alene er det vigtigt at vælge godt foder. Man skal også fodre sin hvalp korrekt, så den får en sund og harmonisk vækst. Det er ikke ønskeligt, at den vokser så hurtigt, at dens skeletudvikling ikke kan følge med. Korrekt fodring af hvalpen kan have stor indflydelse på hundens senere voksenliv.

Mentale udfordringer i hverdagen – Hunden skal stimuleres mentalt hver eneste dag. Hunde trives med at løse opgaver eller udføre et stykke arbejde.

Korrekt fodring – Noget af det vigtigste man kan gøre for sin hund hele livet igennem, er at fodre den korrekt, så den bevarer en korrekt kropsvægt.

Samtidig skal hunden have alle de næringsstoffer, den har behov for, i korrekte og afbalancerede mængder.

Tandbørstning – Hunde har, ligesom mennesker, behov for at få børstet tænder for at forebygge plak. Plak skal fjernes for at undgå tandsten, paradentose og ødelagte tænder. Hunde føler tandpine nøjagtigt ligesom mennesker.

God tand- og mundhygiejne kan forebygge tandpine hos hunde. Ændringer i adfærd eller fysisk form – Som ejer er man den, der kender sin hund bedst. Hvis man mener, at der sker ændringer i hundens adfærd eller fysiske form, er det vigtigt at kontakte dyrlægen. Det kan være de første tegn på smerte eller på helbredsproblemer, som man relativt nemt kan håndtere tidligt i forløbet. Årligt sundhedstjek hos dyrlægen – Dette er et vigtigt omdrejningspunkt, hvor ejer og dyrlæge sammen gennemgår hundens helbredsstatus og evt. lægger planer for relevante tiltag det kommende år.

24 SUND HUND

2017023_indhold_sundhund.indd 24

29/03/2017 08.08

SENIORHUNDE Daglig fysisk aktivitet – Seniorhunde har stadig behov for at være i god fysisk form. Opretholdelse af muskler og kondition er derfor vigtige mål. Daglige aktiviteter, som er specifikt tilpasset seniorhunden og gerne kombineret med mentale udfordringer, vil medvirke til at holde den i gang både mentalt og fysisk.

Mentale udfordringer i hverdagen – Udfordringerne skal passe til den enkelte hund. Hvis hundens hjernefunktion er normal, fortsætter man med samme sværhedsgrad af de mentale udfordringer som tidligere. Viser den derimod tegn på demens, og har den problemer med opgaver, den tidligere kunne løse, må man nedjustere sværhedsgraden.

Korrekt fodring – Sørg for, at hunden holder en korrekt kropsvægt, også når den bliver ældre. De fleste seniorhunde har behov for en mindre mængde energi (færre kalorier) for at bevare deres optimale kropsvægt. Vælg et foder eller fodringsplan, som passer til den enkelte seniorhund. Forskellige fodertilskud kan med fordel også anvendes.

Tandbørstning – Oprethold sunde tænder og en god mundhygiejne, også når hunden bliver gammel. Daglig tandbørstning er vigtig, samtidig med at man holder øje med tegn på para-

dentose og løse tænder. Ældre hunde har øget risiko for tandproblemer. God tand- og mundhygiejne er essentiel for at forebygge tandpine. Ændringer i adfærd eller hundens fysiske form – Man kender sin seniorhund rigtig godt – man har jo været sammen i mange år. Hvis man mener, at der sker ændringer i dens adfærd eller fysiske form, også selv om det måske kun er små forandringer, kan det absolut anbefales, at man taler med sin dyrlæge. Små adfærdsændringer kan være de første tegn på smerte eller på helbredsproblemer, som relativt nemt kan håndteres, så længe behandlingen iværksættes tidligt i forløbet.

Hold løbende øje med hundens helbred – Aldring er ikke en sygdom, og man kan påvirke sin hunds aldringsproces, så den bevarer et godt helbred så længe som muligt. Den bør komme til et årligt eller halvårligt sundhedstjek hos dyrlægen, hvor ejer og dyrlæge gennemgår dens helbredsstatus. Hvis den har kroniske helbredsproblemer, kan det anbefales, at den undersøges hver 3. eller 6. måned i stedet for en enkelt gang om året. Så har man bedre mulighed for løbende at monitorere hunden og om nødvendigt foretage justeringer i behandlingen.

INDLEDNING 25

2017023_indhold_sundhund.indd 25

29/03/2017 08.08

˙ Som hundeejer kan man selv gøre en masse for at få en tryg og glad familiehund, der trives både fysisk og mentalt. Denne praktiske håndbog af dyrlæge og hundeekspert Lotte Davies indeholder en guldgrube af nyttig information, du kan trække på, og som dækker hele hundens liv på alle planer. Bogen giver dig ikke bare den nyeste, videnskabeligt anerkendte viden, men også de helt enkle råd, der hjælper dig med at forebygge både helbreds- og adfærdsproblemer, så din hund har de bedste muligheder for et sundt og dejligt hundeliv – fra helt lille hvalp til voksen og seniorhund. Læs bl.a. om:

– så du kan tolke både din egen og andre hundes signaler ˙ Hvordan hunden lærer, og hvordan du stimulerer og motiverer den ˙ Den rigtige ernæring, foder og fodringsplaner – og om at forebygge overvægt ˙ Tandpleje, vaccinationer, neutralisering og sundhedstjek hos dyrlægen ˙ Hvordan hunde viser tegn på smerte samt symptomer på helbredsproblemer ˙ Førstehjælp

Jo bedre du forstår din hunds behov, jo bedre vil den trives, og I vil få et fantastisk, indholdsrigt liv sammen.

Bliv klogere på din egen hund

ISBN 978-87-400-3506-3

9 788740 035063

omslag_sund_hund.indd 1

LOTTE DAVIES, uddannet dyrlæge i Canada, fagdyrlæge i Danmark, efteruddannet i adfærd (hund og kat) i USA. Har en solid baggrund som praktiserende dyrlæge samt fagkonsulent for leverandører til dyrlæger. Har siden 2011 haft sit eget konsulentfirma, InsightPraxis (www.insightpraxis.com), og arbejder i dag med opretholdelse af et godt helbred og forebyggelse af sundheds- og adfærdsproblemer hos familiehunde. Har undervist og forelæst i Canada, USA, Australien, England, Frankrig og de nordiske lande, herunder ikke mindst herhjemme, hvor bl.a. veterinærsygeplejersker nyder godt af hendes internationale viden og fokus.

POLITIKENS FORLAG POLITIKENSFORLAG.DK

SUND HUND

At klargøre hjemmet til hvalpen, så den vil føle sig tryg ˙ ˙ At skræddersy socialisering og miljøtræning til den enkelte hvalp ˙ At lære hvalpen de vigtigste færdigheder for en familiehund ˙ Hvordan hunde kommunikerer

Lotte Davies

Hold din hund sund, så den trives og får et godt, langt og aktivt hundeliv

˙ Et aktivt hundeliv med fysisk og mental sundhed – fra hvalp til seniorhund

Lotte Davies

SUND HUND Politikens Forlag

27-03-2017 15:12:33