Sommeren er ikke helt forbi

Af samme forfatter: Der bor Hollywoodstjerner pĂĽ vejen, 2014 Amagermesteren, 2015 Transfervindue, 2017

Sommeren er ikke helt forbi.indd 2

15/03/2019 11.35

MARIA GERHARDT

Sommeren er ikke helt forbi Klummer, essays og tekster

I udvalg ved Rosa Nøss Bendixen

POLITIKENS FORLAG

Sommeren er ikke helt forbi.indd 3

15/03/2019 11.35

Sommeren er ikke helt forbi.indd 4

15/03/2019 11.35

Indhold Forord af Martin Kongstad Hot stuff Hot stuff, Cover, 2014 Kom, som du bliver, Information, 2007 At være gift med overklassen, Information, 2008 Landsbyens sultne børn, Information, 2009 Er jeg en vinder?, Information, 2009 Internettets stikkere, Information, 2010 Et øje i det høje, Cover, 2011 Overlever idoldyrkelsen, Information, 2012 Dobbeltmor, Cover, 2012 Digitale røde æbler, Cover, 2012 Det er os, der græder, Cover, 2012 Den offentlige mening, Cover, 2012 De andres fede liv, Cover, 2014 Tirsdagshammeren, Hvedekorn, 2011 Lyd og længsel Lyd og længsel, Information, 2012 Jeg er ikke længere en talentfuld ung dame, Cover, 2010 Mens vi venter på Nova, Information, 2007 Fy og bi – os mod verden, Information, 2007

Sommeren er ikke helt forbi.indd 5

15/03/2019 11.35

Et ordentligt rap over den offentlige, Information, 2007 Hvem holder du med?, Information, 2008 Ulvetid, Information, 2008 Søens folk og hipstere, Information, 2008 Når et moderne menneske siger farvel, Information, 2008 Legendernes slid, Information, 2008 Opmærksomhed tur-retur I, Information, 2010 Opmærksomhed tur-retur II, Information, 2010 Trashqueen på udrensning, Cover, 2011 5 måneder i røven på Nørrebros nye superstar, Københavner, 2011 Man kan bruge næsen til andet end at sniffe med, Københavner, 2012 Identitetsfastelavn, Information, 2012 Antons legendariske fødselsdag, Cover, 2013 Jeg har aldrig mødt en lykkelig dj, Cover, 2013 Hvedekornmix, Hvedekorn, 2014 Elsker/elsker ikke Elsker/elsker ikke, Information, 2014 Vi ses i skoven, Cover, 2012 Kronen er fucked, men …, Information, 2009 Postkort fra ungdommen, Cover, 2011 Ode til Amagerbanken, Københavner, 2011 De muterede døtre i sneen, Information, 2008 Det græske følelsespoliti, Information, 2008 Vi elsker usikre piger, Information, 2007 Vesterbros irske punker, Københavner, 2011 Tal R: Sortedam, Galleri Bo Bjerggaard, 2013 Brun, men ikke så brun, Information, 2015 Snart lever vi som israelere, Information, 2015 Det bliver altid 1.000 kroner, Information, 2015 Smid neuroserne, København, Information, 2012

Sommeren er ikke helt forbi.indd 6

15/03/2019 11.35

Hvad stemmer hipsterne på?

Hvad stemmer hipsterne på?, Information, 2007 Ungdomshusets værelse inde i mit hoved, Information, 2007 Lesbiske: de nye bøsser I, Information, 2007 Lesbiske: de nye bøsser II, Information, 2007 Sommerdræberen, Information, 2007 We are queer!, Information, 2008 Hvad så, Pernille?, Information, 2008 Bliv for helvede i troen, Information, 2008 Black Power & White Sensation, Information, 2008 Lesbisk fantasia, Information, 2010 Din sidste sommer, Cover, 2011 Sorte September, Cover, 2011 Findes der en nordisk melankoli?, Information, 2012 Fattigfirserne igen, Information, 2012 Kærlighedens vilkår, Cover, 2012 Køn findes kun på internettet, Cover, 2014 La familia, Cover, 2014 Vi er ældet med ynde, Cover 2016 Sommeren er ikke helt forbi Sommeren er ikke helt forbi, Atlas, 2013 Mørkekammer, Ud & Se, 2016 Maj var vidunderlig i år, Ud & Se, 2016 Efterårets smukke farver er blæst væk, Ud & Se, 2016 September har jeg ingen forventninger til, Ud & Se, 2016 Kære Djuna Barnes, Golden Days Festival, 2014

Sommeren er ikke helt forbi.indd 7

15/03/2019 11.35

Sommeren er ikke helt forbi.indd 8

15/03/2019 11.35

Forord Dine sneakers så for store ud, du orkede ikke at lyne jakken og holdt den sammen med venstre hånd, dine skridt var tunge som Kløvermarkens baner i oktober; håret var sort, adidassættet, dine øjne.

Du havde intet at sige, orkede ikke at tænke over, hvordan du skulle komme gennem dagen, gad ikke lade, som om du smilede ad mine vittigheder, men selv om du var hinsides selvhad, ville du ikke forbindes med et menneske, som brød sine aftaler.

Det var ikke let at være Djuna Barnes sådan en onsdag formiddag.

Alle havde brug for dig; modefesterne samlede sig, når du stod ovre i hjørnet med din cap og dine fake-briller, Ungdomshuset ville danse med dig, og de søde kulturpiger med tækkelige nederdele og pandehårskarriere syntes, det ville være anderledes at have dig til at spille efter prisoverrækkelsen.

Du spillede for alle, sådan havde du lært det dengang i det lesbiske miljø; der var de to gymnasieveninder, de selvsikre fra queer, fængelsbetjenten ovre i hjørnet.

De ringede efter din musik og fik mere end det. De fik din integritet.

Du mestrede noget så usædvanligt som at agere i en overfla9

Sommeren er ikke helt forbi.indd 9

15/03/2019 11.35

disk sammenhæng uden selv at være det. Du satte en standard.

Man opførte sig bedre, når du var i lokalet.

Kan man egentlig ikke score en masse på at være dj? spurgte jeg engang. Jo, svarede du, hvis man ellers vil forbindes med den karakterbrist det er at gå hjem med en groupie. Du kunne godt veje folk og finde dem for lette.

Grænseoverskridende opførsel kunne være af det gode, ja, lige­ frem en nødvendighed, men ve den, som var en dårlig kammerat.

I laver bedre mad i din generation, sagde du til mig, og i det udsagn og det lille diabolske smil lå også alt det, vi ikke var gode til. Forfriskende kategorisk kunne du være; inddelte bekendtskabskredsen i nøje afgrænsede delpuljer og brød dig egentlig så lidt om de kasser, at man kunne tale dig ud af dem med de rigtige argumenter.

Men hvis der var noget, du ikke gad tale almindeligt om, var det kønsroller.

“Jeg gider ikke gå ind i en diskussion om noget basisdemokratisk feministisk, det må I sgu selv klare,” sagde du og dette med en usvigelig og fuldkommen uomtvistelig sikker ret til at føle dig højt hævet.

Egentlig valgte du dj-navnet Djuna Barnes for at tvinge Maria ud af busken. Du var træt af blufærdighed og af at være “små­ alvorlig og tekstnær”.

Du havde altid skrevet, men på danskstudiet gik det i stå, fordi “der var for mange jyske piger, som gerne ville undervise på et gymnasie”.

Over en kop kaffe i Blågårdsgade fortalte du, at du ville til at skrive igen. Rigtigt skrive. Skrue helt ned for Djuna og nætterne og gå tilbage til Maria Gerhardt og dagen. Du sagde det i en sidebemærkning, og så gik du ellers i gang.

Du var kendt som nattens nye dronning, men mindre kendt var det, at du var tættere på Lille Ulv og Bonus Pater end på hedonisme: flittig, målrettet, ordholdende, perfektionistisk.

10

Sommeren er ikke helt forbi.indd 10

15/03/2019 11.35

Klummegenren er udskældt, fordi mange har fået lov at hælde vand ud ørerne og ned i en klumme, og sandheden er, at det er en de sværeste at mestre.

Man skal have en klar tanke, man skal have idé om, hvordan man formulerer den, man skal gøre det kort og underholdende, og perspektiv og dybde må ikke mases frem i teksten, men skal ligge som gennemgående undertone.

Du var mildt forbløffet, da du fandt ud af, hvor meget dine tekster betød, men du kom dig hurtigt over benovelsen. Falsk beskedenhed var ikke noget for dig.

Du gjorde ingenting halvt og vidste, at ingen kunne røre dig, når først du havde sat dig i hovedet at blive den bedste.

Når du skrev om tiden, var det både nu og fremtiden og din fortid som politisk aktivist, det stoppede ikke med teksten, det fortsatte, og akkurat som Djuna Barnes, som altid sørgede for at huske at spille for enhver i lokalet, var dine historier ude på at få fat i de fleste. Måske er det noget, jeg indlæser for mig selv, men jeg kunne altid skimte en syttenårig pige blandt læserne.

Hun sad på et værelse derude og troede, at hun var alene; for eftertænksom, for mærkelige tanker.

Nu havde hun endelig fundet en, som holdt med hende.

Martin Kongstad

Sommeren er ikke helt forbi.indd 11

15/03/2019 11.35

Sommeren er ikke helt forbi.indd 12

15/03/2019 11.35

Hot stuff

Sommeren er ikke helt forbi.indd 13

15/03/2019 11.35

Sommeren er ikke helt forbi.indd 14

15/03/2019 11.35

Cover, #94, marts 2014

Hot stuff Jeg har skrevet, siden jeg var 11 år. Det ved jeg, fordi min mor har indrammet digtet og hængt det op på væggen i sit soveværelse. Selvom det er solfalmet en del, kan man stadig se min ubehjælpelige signatur og en datering fra 1989. Siden har jeg skrevet jævnligt til blade og aviser. Men jeg har aldrig taget mig sammen til at skrive et værk færdigt. Det er der to årsager til; 10 år med tømmermænd og et lavt selvværd.

I marts åbner der en udstilling med den svenske kunstner Hilma af Klint på Louisiana. Det er anden gang, at den bliver vist for offentligheden. Da den første gang blev vist i Stockholm sidste år, skabte den sensation. Avantgardekvinder er altid hot stuff, og blandingen af kreativ, kvinde og overset virker altid på mig.

Hilma af Klint tager den et stykke længere ud end for eksempel Yoko Ono, Hannah Höhn, Claude Cahun og Louise Bourgeois, som Louisiana har vist de sidste par år. Hun er født i svimlende 1862 og er måske en af de første abstraktmalende kunstnere. Hun var mystiker og medlem af kulten The Five. De dyrkede teosofi, som er en ret sympatisk nyreligiøs strømning, der blander greatest hits fra forskellige civilisationer og omsætter dem i systemer, som det enkelte menneske kan afkode. Hilma brugte farvelære og forskellige geometriske figurer til at male 15

Sommeren er ikke helt forbi.indd 15

15/03/2019 11.35

disse koder, som andre mennesker kan finde åndelig balance og vejledning i.

Kulten mente selv, at de var i kontakt med både naturen, deres eget indre og højere magter. Tænk Steinerskolen. Dyrk noget yoga, med efterfølgende transcendental meditation, drik en kop varm te, og prøv at kikke på Pink Floyds Dark Side of the Moon-cover. Det kan lyde som sund fornuft fra de sidste sider i damebladet, hvis ikke det var, fordi malerierne aldrig er blevet vist før nu. Hilma af Klint skrev ind i sit testamente, at hendes værker først måtte vises 20 år efter hendes død. Det er mildt sagt radikalt og fuldstændig vanvittigt at tænkte på i dag, hvor de fleste kreative tror, at det handler om at poste, producere, skrige og levere så meget som muligt for at fastholde publikums elektriske øjne og opmærksomhed.

“Your audience misses you” står der indimellem som en notifikation på min telefon, som Facebook sender til mig. De gør opmærksom på afstanden imellem mine posts på den fanside, som jeg har været nødt til at oprette til mine musikalske eskapader og internationale followers, så min mor og tanter kunne slå sig løs med babykommentarer på den private profil. Spørgsmålet er, om folk ikke lytter lidt mere, hvis de faktisk er ved at sprænges af nysgerrighed. Hvis de er kommet af sig selv, sultne, og reelt kan bruge det, man siger, til noget.

Hilmas fravælgelse af sit publikum minder om Virginia Woolfs eget værelse – rummet, hvor der kan skabes rent – og det provokerer mig dog også. Dels fordi Kandinsky så løb med titlen som den første abstrakte maler. Det har sikkert været dejligt for hans virke, selvopfattelse og erotiske drive, alt imens Hilma har stået Mona Lisa-smilende tilbage. Som munken, der sætter ild til sig selv i den højere sags tjeneste.

At skabe et rum, hvor der skabes rent, er vildt i disse Big Data-­ tider, hvor meget lidt kreativt output bliver lavet uden sparringspartnere, sponsorer, generalprøver, testvisninger og så videre.

16

Sommeren er ikke helt forbi.indd 16

15/03/2019 11.35

Selv kamikazepiloten Yahya Hassan vidste, at han ville miste sin familie, få politibeskyttelse og tjene millioner på sin bog. Det er en bevidst, kalkuleret, men nødvendig handling. For hvis man ikke fortæller sin historie, så kommer der nogle andre og gør det for dig.

Så hvis du synes, at du har noget nyt at tilføje, så må du tage dig sammen. Senere på året debuterer jeg. Jeg har set døden i øjnene, og jeg tror ikke på et liv efter den. I 15 år ventede jeg på en kvinde. Jeg vil gerne kunne skåle med hende på en lun efterårsaften efter at have fortalt vores historie på tryk.

Sommeren er ikke helt forbi.indd 17

15/03/2019 11.35

Information, 7. december 2007

Kom, som du bliver Hvordan man afkoder de største symptomer på, at man ikke er avantgarde Nu er det sådan, at der i denne klumme bliver skrevet en del om sex og politik – som regel rimeligt elegant flettet ind i hinanden.

Asmaa Abdol-Hamid og lesbisk SM er f.eks. blevet diskuteret heftigt, internt og lummert her i spalten, og så sent som i sidste uge skrev Baltasar Castor om de rene bøssesexfester i Berlin, hvor han savnede lidt kvindeligt selskab i smatten for ligesom at rykke lidt rundt på hvad – forstod jeg ikke, men det skal ikke afholde mig fra at være vældig fascineret både af ham og de andre klummeskribenters erfaringer både med den nuværende venstrefløj og rum, hvor man glad går ind og er seksuelt på kanten.

Med hinanden.

Provinsen flytter med Jeg har aldrig prøvet det, og jeg har altid været bange for at blive afsløret. Jeg er ikke en wild thing. Jeg er ikke i kontakt med mine dæmoner, måske har jeg ikke engang nogen, der er knyttet til min krop. Jeg er således denne klummes guilty pleasure. Jeg er Dido optrædende til en Dunstfest, Moby på shawarmabar eller Bono til en torsdagsdemo. Politisk pleasende, monogam og i det 18

Sommeren er ikke helt forbi.indd 18

15/03/2019 11.35

hele taget sært passivt observerende og lidt for light. Og hvad der er værre: Jeg har personligt en fire- fem fredage i træk fravalgt et utal af receptioner, ferniseringer, middage med internationale dj-personligheder og glade bundne aftaler med gamle seje venner, fordi jeg hellere ville se Vild med dans. Det er rent faktisk et krav fra kæresten, at dette bliver offentliggjort. Hun er træt af at rende rundt alene og i skjul og bære på skampletten: Hun er kæreste med den vildeste småborger. Det kan godt være, man som teenager tror, man kan flygte fra provinsen, men provinsen flytter med. Helt ind – og til benet, hvor ligusterhækken snor sig sundt rundt om enhver nakkehvirvel. Hvor fjernsynsprogrammet bliver tjekket nøje. Hvor der sladres om dem fra bladene og dem inde ved siden af. Hvor der er købt kage til kaffen. Hvor vinden hviner derude, og de fremmede banker uuuhh på. Hvor dommedag er nær. Hvor de stjæler med arme og ben og vores damer og vores arbejde. Hvor frygten holder os tæt sammen, og vi skutter os ved tv-ilden, Lotto-håbet og en enkelt ferie om året – i de helt varme lande. Lige præcis her i denne kvalmende ultra­danske stue har jeg – med min indgående viden om f.eks. deltagerne fra Vild med dans – den søde, kildrende fornemmelse af ikke at have gjort noget galt. Jeg passer fantastisk ind – samtidig med at jeg kun skal afvige meget lidt for at være speciel på den der måde, som er o.k. og til min fordel.

Pop, så det slasker Og jeg er åbenbart ikke den eneste. Min gode unge ven f.eks., der ved alt om bøssekulturens afarter og sidegader. Han har Keith Haring-tatovering, Bruce LaBruce-film, Michael Alig-biografi og Genesis P-Orridge-plader. Han har arbejdet som bartender på Amigo Sauna og Dunkel Bar og kender alt til miljøer, hvor alle stoffer er taget, og hvor kønnene og de fleste grænser totalt er overskredet. Her i næste weekend bliver han borgerligt viet til sin veninde for at holde årets fest, ja, men også for at flirte 19

Sommeren er ikke helt forbi.indd 19

15/03/2019 11.35

med normaliteten. “Der er ikke nogen, der skal putte mig i en kasse,” siger han, hvilket jo er sødt nok, men han er jo ligesom allerede godt begravet dernede i bøssekassen. Men fint, at han som en anden trold af en ordinary æske hopper op og leger heterofyr og Rasmus Modsat, så er vi to – hvis man altså skulle være angst for at blive alene – når man joiner majoriteten.

Undgår berøring Nogle steder bliver man altså opfattet som både radikal og ‘spændende’ – og i andre sammenhænge som så meget pop, at det slasker. En gang om dagen er man hr. og fru Danmark og en gang om dagen Bjørk og Matthew Barney – og indimellem må man se at få ordnet sine ting.

Jeg har engang haft lidt petting i en taxa med op til flere på lidt champagne og lidt coke. Nu tager jeg så bussen og sidder pænt på det yderste af neglene, sådan så jeg ikke opnår berøring med de andre. Jeg kører ud af byen med øjnene dvælende ved tilbud og frisørpiger i flok. Jeg går dovent ind for både demokrati, Gud og fædreland. Og tv og provinsens tryllestøv, der holder mig behageligt nede.

Sommeren er ikke helt forbi.indd 20

15/03/2019 11.35

Information, 17. oktober 2008

At være gift med overklassen Selv om man kommer fra en familie, hvor alt, hvad man eventuelt arver, er hinandens skeletter i skabet, kan man godt flirte med de fine og tillægge sig dyre vaner Egentlig burde jeg fryde mig. I disse tider. Børskrak – bare ordet dufter så nydeligt af, at de onde græder, og de gode ler. De frie markedskræfter har endnu en gang troet sig større og stærkere, end vingerne kunne bære, og er fløjet mod solen i et blindt raid af åndsfravær og friværdi. Kapitalismen er p.t. globalt lammet og ligger og ømmer sig af forstoppelse og overload. Så det ville jo være oplagt, at gamle socialister som mig mødtes og lige hævede glasset og sagde skål og ‘hvad sagde vi’.

Ja, det ville faktisk være rigtig hyggeligt. Hvis det ikke lige var, fordi jeg altid har ligget i – med fjenden. Jeg har på en eller mærkelig måde altid flirtet med de fine – piger fra familier, hvor der altid har været noget på kistebunden, selv om jeg selv kommer fra noget, hvor alt, hvad man eventuelt arver, er hinandens skeletter i skabet. Der er to slags mennesker, fortalte min gode ven mig engang, og dette simple hierarki har siddet dybt i mig siden: Der er dem, der gør rent, og så er der dem, der får gjort rent. Sådan. Og jeg har gjort rigtig meget rent, og med hele den servicehær, min familie kan stille med – taxachauffører, 21

Sommeren er ikke helt forbi.indd 21

15/03/2019 11.35

pædagoger, socialrådgivere, hjemmehjælpere osv. – så er vi nok overrepræsenteret i den første gruppe.

En fest at gå på toilettet Jeg kommer altså fra den lavere del af middelklassen, og det har jeg altid gjort en dyd ud af at pointere. “Jeg er jo født på Amagerbrogade”, og “vi havde jo hverken bil, fjernsyn eller revisor”. Og for nu at male med hele den store arbejderromantiske pensel – Erik Clausen-style – så kommer der lige en historie: I de hårde kartoffelkursramte 80’ere, hvor der var dømt livrem og seler, og mine forældre sad benhårdt i det i et hus, som de mente, kernefamilien manglede, optog de et ekstra lån. 10.000.

Det krævede et bankskifte. Det var dengang. I dag kan teenagere få udbetalt et lignende beløb på deres glatte ansigt. Eller det var måske, før krisen for alvor gik i gang. Nå, men dengang var det afsindigt mange penge, og de skulle bruges på et nyt badeværelse. Med varme i gulvet. Det blev færdigt engang før jul, og fuck, hvor var det nu en fest at gå på toilettet. Hele søndage blev tilbragt derude på det brandvarme gulv. Morgenmad blev ind­ taget i rundkreds siddende i slåbrok. Vi var usårlige. Og omgivet af pludselig luksus.

Kernefamilien gik som sædvanlig i opløsning, og huset blev solgt på det værst tænkelige tidspunkt, og semi-enlig mor til to flyttede i lejlighed og til et konvolutsystem for at styre budgettet, der nok var smalt – men mere skudsikkert end en bachelor fra CBS. Indholdet fra konvolutterne matchede altid rudekonvolutterne, og når Schlüter-checken kom, var der byture og bøf bearnaise.

Jeg har altså så absolut ikke lidt nogen nød, og alligevel slægter jeg benhårdt min far – og hans julemærkehjemsforhutlede fortid – der har snobbet temmelig effektivt opad, på. Han har med sine daglige Værnedamsvejsindkøb, dyre italienske sofaer og rejser til Provence hævet standarden, lixtallet og det generel22

Sommeren er ikke helt forbi.indd 22

15/03/2019 11.35

le look af vores gren. Senest har han foretaget en ægte investering – nu har vi endelig et sommerhus i vores familie!

Jeg har så ud over diverse dyre vaner, rejser og alment livsnyderi også datet højt og lavet økonomisk overscoring på over­ scoring. Jeg har investeret mig gennem en finere jysk læge­ familie, hvor man sgu ikke fik noget forærende, noget gedigent Gentofte, noget gammel jødisk mønt og senest en smuksak af en dottir fra den islandske fiskemafia.

Forskel på nye og gamle penge Og hvad er forskellen så. Er den sociale arv ligesom ikke død?

Og determinismen so last season? Sikkert. Men som min gamle ven fra før indigneret og højlydt proklamerede en gammel aften, hvor det personlige og politiske blev blandet temmelig effektivt: Man kan være en ulykkelig lesbisk punker – mange steder – men det hjælper nok lidt på humøret, at der er havudsigt, ikke?

Det er jo logisk nok. Men det tager jo også noget. Havudsigten skyller jo ligesom i land igen. Hvis man altid liiige kan ringe til far, må man jo også forvente, at far ringer igen. Ikke for at låne penge, men bare lige for at høre, hvad man har gang i. Og hvor der er penge, er der jo ambitioner – om at se dem gro. Og hvad rummer den største slat af frihed? Er det en million fra onkel, når du fylder 18? Hvis nu hver en penny spent er fyldt med skam, hvad skylder du så den anden vej?

Jeg har lært, at der er forskel på nye og gamle penge, og de nye er altid de mest shiny og omgange i baren og guldløver i forhaven og i den dur. Men fælles for de fleste med lidt eller vildt meget på lommen er, ud over en ekstrem angst for, at de skal forsvinde, en underlig selvsikkerhed i forhold til de mindste små dagligdagsting. De rige er vant til god betjening, lækre råvarer, luksusprodukter og varme i gulvet. De har som regel set lidt mere og smagt lidt mere på livet, og de er ret sikre på, at verden står klar til at servicere dem – om det så er rengørings23

Sommeren er ikke helt forbi.indd 23

15/03/2019 11.35

damer, skrankepaver eller mig. Mig, der altid spiser helt pinligt op, når jeg er på restaurant. Mig, der altid prøver at betale med sedler, så ingen tror, at jeg er en cheap-ass. Mig, der er sygeligt bevidst om månedens termin, for er jeg på røven, hedder det tomme flasker, og det går sgu ikke, nu hvor jeg er så fandens og djævlens advokat tæt på at blive en af dem. Jeg har dog stadig et par hængepartier; noget ordentligt undertøj, et kørekort, det at snyde lovligt i skat, nogle pænere negle og få slebet den sidste rest af ungdommelig socialistisk indignation af. Følger du lige op på den, James?

Sommeren er ikke helt forbi.indd 24

15/03/2019 11.35

Om Transfervindue skrev pressen:

Smerteligt smukt. Prosa af fineste slags. HHHHH Berlingske Gennemlyst af indsigt og viden.

HHHHHH Nordjyske

Om Amagermesteren:

Maria Gerhardt debuterer overbevisende som digter.

Politiken Sportsdigte for boldblinde ... man bliver revet med af stemningen.

HHHHH ALT for damerne

I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri.

Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor.

Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening. I Sommeren er ikke helt forbi er de samlet for første gang.

Om Der bor hollywoodstjerner på vejen: En bemærkelsesværdigt god debutroman HHHH Berlingske

Maria Gerhardt

Sommeren er ikke helt forbi Klummer, essays og tekster

Maria Gerhardt (1978-2017) debuterede som forfatter med bestselleren Der bor hollywoodstjerner på vejen i 2014. Året efter kom digtsamlingen Amagermesteren, som vandt Politikens Litteraturpris. I 2017 fulgte Transfervindue, som Maria nåede at færdiggøre kort før sin død. Når Maria Gerhardt ikke skrev bøger, arbejdede hun med musik og følelser under dj-aliasset Djuna Barnes.

”Hvor Djuna Barnes havde fået hende til at danse, fik forfatteren Maria Gerhardt hendes smukke og blidt poetiske øjne frem.”

Maria Gerhardt har skrevet en cool fortælling. Weekendavisen Gerhardt skriver godt.

Politiken

© Sascha Oda

En fremragende bog.

HHHHH Jyllands-Posten

Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til mode-magasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad.

Maria Gerhardt Sommeren er ikke helt forbi

En forbandet nødvendig, nøgternt humoristisk vision. Weekendavisen

Martin Kongstad om Maria Gerhardt.

POLITIKENS FORLAG www.politikensforlag.dk

POLITIKENS FORL AG