Sigurd fortæller danmarkshistorie bind 2

spil Det nye bræt

lien for hele fami

5+

spiller

2 - 6e

40-80 min

spil Det nye bræt

·

lien for hele fami

spil Det nye bræt

·

Kom med tilbage i historien, når danmarkshistorien sættes på spil i det sjove brætspil. lien for hele fami

Kan spil le fra 5 år s

familien spil for hele Det nye bræt 5+

2 - 6e spiller

40-80 min

BIND 2

Fra OPLYSNINGSTIDEN til FREMTIDEN Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud?

Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?

FORTÆLLER

spil Det nye bræt

lien for hele fami

·

FORTÆLLER

·

BIND 2

Få alle svarene og meget mere her i andet bind af Sigurd fortæller danmarkshistorie.

·

Sigurd Barrett er kendt som tv-vært, pianist, entertainer og forfatter. Han har skrevet mere end 30 børnebøger, og han har modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle til børn.

·

For cirka 300 år siden skabte Holberg komedier, der stadig bliver spillet på teatrene, Brorson skrev salmer, der bliver sunget endnu, og billedhuggeren Thorvaldsen skabte sig et navn som Danmarks helt store internationale superstjerne. Sigurd Barrett tager os i andet bind af sin danmarkshistorie gennem flere verdenskrige, store opfindelser og små sejre helt til moderne tid med kulørte hippier, sorte punkere og en mere digital verden.

2 Illustreret af Jeanette Brandt

N UUK

THORSHAVN

REYKJAVIK

ERTEBØLLE

VIBORG

AARH US

J ELLI NG

KØBEN HAVN ROSKI LDE

ODENSE RIBE

H EDEBY

LUN D

· ·

FORTÆLLER

Illustreret af Jeanette Brandt

·

IN DHOLD 8

Kapitel 21: Fæstebønder, frihed og folketeater En historie fra oplysningstiden

22 Kapitel 22: Dansk Vestindien

En historie om slavehandel 34 Kapitel 23: Københavns bombardement

En historie om en tid, hvor det gik galt 46 Kapitel 24: Guldalderen i Danmark

En historie om Danmarks mest berømte mennesker 62 Kapitel 25: Krigen i 1864

En historie om en meget berømt krig 74 Kapitel 26: Carl Nielsen, Louis Pio og Danmarks første bio

En historie om opfindelser 88 Kapitel 27: Ellehammer flyver, og kvinderne stemmer

En historie om en mand, der gerne ville flyve 102 Kapitel 28: Første verdenskrig

En historie om en verdenskrig 112 Kapitel 29: De brølende 1920’ere

En historie fra mellemkrigstiden 124 Kapitel 30: Midt i en jazztid

En historie fra jazzens guldalder

138 Kapitel 31: Besættelsen

En historie fra besættelsestiden 152 Kapitel 32: Alle har ret til et godt liv

En historie fra efterkrigstiden 164 Kapitel 33: Kold krig og Barbiedukker

En historie fra koldkrigstiden 180 Kapitel 34: De glade 60’ere

En historie fra en glad tid 194 Kapitel 35: Spar på energien!

En historie fra min barndomstid 208 Kapitel 36: Verden åbner sig

En historie om nye tider 222 Kapitel 37: Europa samles

En sidste historie fra forrige årtusinde 234 Kapitel 38: Netværkstiden

En historie fra det nye årtusinde 246 Kapitel 39: Vores tid

En historie om dig og mig 258 Kapitel 40: Fremtiden

En historie, vi ikke kender

KAPITEL 21 FÆSTEBØNDER, FRI HED OG FOLKETEATER 1720-1800

ÅR 1720

(Stavnsbåndet og oplysningstiden)

”Kykkelikyy…” Hanen galede. Det var morgen ude på landet, og bondefamilien skulle op. De boede i et lille bondehus, som var lavet af bindingsværk og havde stråtag. Nogle steder, i Sønderjylland og på Ærø, Als og Lyø, boede mennesker og dyr endda i samme hus ligesom i jernalderen. ”Godmorgen! Så er der grød!” sagde mor, og så blev der øst op i alle børnenes grødfade. Alle børnene hoppede ud fra deres alkover. Det var små senge, der var bygget ind i væggen mellem stuen og køkkenet, og de havde et forhæng eller en låge foran. De var brede, så der kunne ligge flere i hver alkove.

8 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

De havde deres tøj i trækister, og det skyndte de sig at tage på, inden de satte sig ved langbordet. ”Ryk ind, der skal være plads til alle,” sagde mor. Så rykkede de sammen på gåsebænken. En gåsebænk var en lukket bænk, hvor der nogle gange lå gæs og høns og rugede på deres æg. På væggen over halmstolen hang der et lille skab til fars brændevin. Alt sammen bondemøbler, som i dag er mega trendy i genbrugsbutikker. ”Hvor er far?” spurgte lille Peder. ”Han er ude ved koen. Spis nu, kære børn. Og husk, der skal være nok til alle …”

De fleste danskere var bønder, og de arbejdede hårdt.

Alligevel var det svært at klare sig, for de havde ikke moderne kunstgødning, og deres redskaber var ikke altid lige gode. Nogle gange slog høsten fejl, og andre gange kom der en sygdom, der hed kvægpest. Det var ikke altid sjovt at være bonde i 1700-tallet. ”Husk nu, at vi ikke må sælge alt kornet!” sagde bondekonen hvert efterår til sin mand.” Der skal være nok til, at vi kan klare os hele den lange vinter. Og der skal også være noget tilovers, så vi kan så igen til foråret!” Så lavede de forrådskammer og gemte mad til vinteren. Men der var ikke altid mad nok. Nogle bønder tog ud at sejle, og andre stak af, og så stod deres gårde tomme. Ødegårde kaldte man dem.

Mange bønder var fæstebønder, for det var herremændene, der ejede deres gårde. Fæstebønderne

FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER 9

skulle arbejde på herremandens jord, og først bagefter kunne de arbejde hjemme på deres egne gårde. Herremændene mente, at fæstebønderne var dovne og drak for meget, og hvis de ikke makkede ret, kunne de risikere at blive slået over ryggen med en stok af ridefogeden. ”Elendige bondetamp! Pas dit arbejde!” råbte ridefogeden.

Nogle gange blev de sat op på en hård træhest, spændt fast i et halsjern eller kastet i et hundehul. Et hundehul er et kælderrum, der er så lille, at der egentlig kun kan være en hund. Totalt nederen.

10 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

Men tiderne var hårde, og det var også svært for herremændene at få det hele til at hænge sammen. De skulle sørge for fæstebønderne, også hvis noget gik galt.

Hvis et bondehus brændte, skulle herremanden betale for et nyt, og hvis en bondemand døde, var det herremandens opgave at sørge for hans familie. Bønderne holdt sammen i de små landsbyer, og de lærte at hjælpe hinanden.

Hos kongen, Frederik den 4., gik det bedre. Han arbejdede godt for sit land, og han lyttede gerne til folk, som ville tale med ham eller brokke sig. Men det var ham, der bestemte alt, for han var enevældig. Han havde en teatergruppe, som underholdt ham, og den blev ledet af franskmanden Montaigu, som havde lært teater hos den franske teatermand Molière. Samtidig var der kommet en nordmand til København, som hed Ludvig Holberg.

Han kom fra Bergen. Hans far var oberstløjtnant, og hans mor hed Karen Lem. Holberg havde rejst i mange lande. Blandt andet havde han gået på sine fødder fra København til Paris, hvor han havde studeret på universitetet. Alle steder havde han lagt mærke til, når folk opførte sig på en sjov eller mærkelig måde. Og det gjorde folk tit, ligesom i dag. Nu var han kommet tilbage og var blevet professor i København.

Montaigu spurgte kongen, om han måtte prøve at lave teater på dansk. ”God idé, Montaigu,” sagde Frederik den 4. Men hvem skulle skrive teksterne?

FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER 11

ÅR 1722

”Holberg, kan du ikke skrive nogle sjove skuespil til mit teater?” spurgte Montaigu, og det kunne Holberg sagtens.

Så åbnede Montaigu Danmarks første teaterhus midt i København. Holberg skrev 26 sjove teaterstykker, blandt andet ”Jeppe på Bjerget” og ”Erasmus Montanus”.

Folk stimlede til, og kongen syntes, det nye teater var fedt.

12 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

Desværre brændte teaterhuset ned efter seks år, og nu kom der også en ny og mere streng konge, som hed Christian den 6. Han havde brug for soldater, og derfor indførte han noget nyt, som hed stavnsbåndet.

Det betød, at bønderne ikke måtte flytte eller rejse væk.

Hvert område skulle stille med nogle soldater, som skulle møde ved kirken hver søndag før gudstjenesten. Så var der to timers hård militærtræning bag kirken, ledet af tyske officerer: ”Eins, zwei, eins, zwei! ” råbte de, og så måtte bønderne marchere rundt i to stive timer. Når træningen var slut, blev deres våben lagt i kirkens våbenhus, og så var der gudstjeneste. Christian den 6. indførte noget nyt, nemlig:

KONFIRMATION.

ÅR 1728

ÅR 1730

ÅR 1736

Nu kunne de unge blive konfirmeret og tage imod Guds ord. Faktisk havde de ikke noget valg, for hvis man fyldte 19 år uden at være konfirmeret, blev man straffet. Man kunne heller ikke blive gift uden at være konfirmeret, og man fik bøde, hvis man ikke gik i kirke. Det blev forbudt at drikke for meget øl og vin, og det var heller ikke godt, hvis man bandede, dansede, røg eller spillede kort. Man kalder den tid

PIETISMEN. Det betød, at folk skulle følge Guds ord og være gode mod andre:

FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER 13

”For Gud og folket!” sagde Christian den 6.

Han var selv pietist, og det var ham, der byggede Christiansborg Slot, hvor Folketinget ligger i dag. Der blev også bygget skoler og børnehjem, og både fattige og hjemløse fik hjælp. Også præsten Brorson syntes, man skulle opføre sig pænt, være god mod andre og elske Gud. Han skrev mange smukke salmer om det. For eksempel …

Den yndigste rose er funden ...

Den handler ikke bare om en blomst, men om at finde troen på Gud og Jesus. Det syntes kongen var vældig godt.

Faktisk var det så moderne at være from, at alle prøvede at overgå hinanden: ”Jeg er mere from end dig!” sagde den ene. ”Nix. Jeg er helt klart frommest!” sagde den anden og så helt vildt from ud, og på den måde prøvede de at gøre indtryk på kongen.

Christian den 6. gjorde for øvrigt meget ud af at være konge over både Danmark og Norge, og han rejste med hestevogn helt op til Trondhjem, som ligger langt oppe i Norge. Selv om der var seks heste foran hestevognen, var det en pænt lang tur – mere end 500 kilometer – som dengang foregik ad små bjergveje. Christian den 6. var konge i 16 år helt uden at føre en eneste krig.

14 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

Imens skrev Holberg bøger, som skulle få folk til at tænke.

Bøgerne skulle kunne læses af alle, og han elskede at drille de fine og kongen og præsterne. ”Folk skal oplyses!” sagde Holberg, og på den måde var han med til at starte

OPLYSNINGSTIDEN. Det ville være skønt, tænkte Holberg, ”hvis folk lærte at tænke selv og ikke bare adlød kongen og herremændene!”

På den anden side skulle almindelige folk nu heller ikke tro, de kunne få magt uden at gøre en indsats for

ÅR 1746

det. ”Jeppe på Bjerget” var en skøn historie om den fordrukne Jeppe, der pludselig vågnede op i baronens seng og troede, han var blevet baron. Så nemt gik det ikke, mente Holberg. Han gjorde grin med dem, han havde lyst til, i sine bøger, og nogle klagede til kongen, men det kom der ikke noget ud af, for nu havde Danmark fået ny konge, Frederik den 5., og han var selv ved at dø af grin over Holbergs tekster. ”Vi skal have mere teater!” sagde han, og så blev teaterhuset bygget op igen. Folk strømmede til for at grine, klappe og feste, og også Frederik den 5. morede sig. Han gad ikke være from, og han syntes, det var fedt, at folk havde det sjovt. Teatret var propfyldt hver aften, og folk elskede Holbergs stykker: ”Jeg hedder ikke længere Rasmus Berg!” sagde én af Holbergs figurer på scenen. ”Nå? Det har du da ellers altid heddet!” sagde hans venner. ”Næ, næ. Nu hedder jeg Erasmus MONTANUS!” Fint skulle det være, og Montanus lød meget finere end Berg, selv om det betød det samme. Publikum skreg af grin, for hvorfor skulle det være finere at hedde noget på fransk eller latin end at have et almindeligt dansk navn? ”Jeg kan bevise, at Morlille er en sten!” sagde Erasmus Montanus. ”Uha! En sten?” Hans lille mor gispede af skræk. ”Ja: En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. ALTSÅ er Morlille en sten!”

16 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

Alle i teatret grinede og klappede, undtagen Morlille, som pludselig følte sig meget tung. Sådan gjorde Holberg grin med alle dem, der troede, de var kloge.

Fire rige adelsmænd blev enige om at bygge nogle flotte palæer som en ny bydel i København. Det syntes Frederik den 5. var en knaldgod idé. Området skulle hedde ”Frederiksstaden”, opkaldt efter kongen. De fire palæer er fantastiske byggerier, med Marmorkirken og et stort haveanlæg ved siden af. Vi kender dem som Amalienborg, hvor kongehuset er i dag. Midt på Amalienborg Slotsplads fik de rejst en stor og meget dyr statue af Frederik den 5.

ÅR 1760

Imens tog kongen på byture og drak øl og vin, mens han flirtede med alle de damer, han mødte. I stedet for selv at opdrage sin søn, Christian, satte han en greve til at gøre det.

Opdragelsen foregik med straf, prygl og bank, så da Christian blev stor, blev han selv en værre ballademager. Han gik i byen og drak ligesom sin far, og på vej hjem smadrede han ruder og kom i slagsmål. Da han var 17 år, blev han konge og kom til at hedde Christian den 7., men det kunne han ikke finde ud af, for han var nemlig ved at blive sindssyg. Når han blev sur, råbte og skreg han og smed møbler ud ad vinduet. ”Kan du ikke hjælpe mig med at lede landet?” spurgte han sin læge, som hed Struensee, og det ville han gerne. Så lavede Struensee lovene, og på den måde var det faktisk en læge, der regerede Danmark.

FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER 17

Men ikke nok med det. Struensee forelskede sig i dronningen, for selv om Christian den 7. havde fået en søn med hende, gad han ikke at tage sig af hende. Han drak øl og kyssede andre damer, og han blev mere og mere sindssyg. Struensee kom til at gøre dronningen gravid, men da hun fødte en lille pige, troede Christian den 7., at han var pigens far. Imens lavede Struensee gode love sammen med dronningen: ”Folk skal kunne leve sundt, så de ikke bliver syge,” sagde han. Han afskaffede dødsstraf for tyve, og han indførte bedre skoler og bedre forhold for ældre og fattige. Over hele Europa var det oplysningstid, og det gik Struensee også ind for: ”Folk skal have mere frihed,” sagde han. ”Hvis de bliver frie og ’oplyste’, bliver de mere lykkelige!” Selv var Struensee mest lykkelig, når han var sammen med dronningen. ”Struensee er kæreste med dronningen!” råbte folk, for rygterne spredte sig hurtigt. Nu var der frihed til at sige, hvad man ville, så nu kunne folk lave sjove tegninger af Struensee og dronningen og dele dem ud i byen.

Struensee prøvede at stoppe det. Egentlig kunne han godt lide frihed, men på den anden side måtte folk helst ikke vide alt for meget om, hvad der skete, for det kunne jo skade ham. Mange var sure på Struensee, fordi han bestemte så meget uden at være kongelig. Christian den 7.s stedmor, Juliane Marie, rottede sig sammen

18 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

med sin søn, arveprins Frederik, og en gruppe vigtige mænd. De lavede et kup mod Struensee og fik ham anholdt, og imens han blev forhørt, kørte Christian den 7. rundt i København i åben karet. Han forstod ikke et klap af, hvad der foregik, og imens folk hyldede den sindssyge konge, blev Struensee dømt til døden. Med ham døde mange af de nye love, og nu var det Juliane Marie og arveprinsen, der havde magten. Selv om den sindssyge Christian den 7. stadig var konge, var det nu dem, der bestemte, og de prøvede at afskaffe Struensees gode love.

Men de nye tanker og idéer om frihed levede videre, og tanker er heldigvis svære at stoppe. Da Christian den 7.s søn, Frederik den 6., var blevet konfirmeret, fik han sin far til at skrive under på, at det nu var ham, der skulle godkende lovene, og på den måde fik han magten. Det var meget godt, for han var med på de nye tanker om frihed, ligesom Struensee havde været. Nogle herremænd ville godt være med til at ophæve stavnsbåndet. De skulle nok klare sig alligevel, tænkte de. Andre ville ikke være med til det, men de blev nedstemt. Til sidst sendte kongen et brev rundt, hvori der stod, at nu skulle stavnsbåndet ophæves. Bønderne fik deres frihed, og det var en kæmpe sejr, selv om det også betød hårdt arbejde, for nu hjalp herremændene dem jo ikke mere. ”Hurra, vi er frie!” råbte de, og så dansede de rundt og gav hinanden high five. Hvis det altså var opfundet dengang. Man rejste Frihedsstøtten, som stadig står foran Hovedbanegården i København. På den står der:

ÅR 1772

ÅR 1784

ÅR 1788

FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER 19

Kongen bød stavnsbaandet skal ophøre. Landboelovene gives orden og kraft at den frie bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig borger lykkelig. ÅR 1789

Der var tanker om frihed i hele Europa, også i Frankrig: ”Frihed, lighed og broderskab! ” råbte franskmændene. Altså på fransk.

De stormede en borg, som hed Bastillen, og stormen på Bastillen blev et vigtigt tegn på den store frihedskamp.

Det var godt, vi oplevede oplysningstiden. Den var vigtig for, at vi i dag kan tænke, hvad vi vil. Og det er nu engang noget af det allervigtigste her i livet.

20 FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER

NYE OPFINDELSER I 1700-TALLET: Stavnsbåndet Teaterhus Komedier på dansk Konfirmation Trykkefrihed Frihedsstøtten

HER KAN DU SE, HVORDAN HUSENE SÅ UD I 1700-TALLET: Frilandsmuseet Holbæk Museum

HER KAN DU SE EN STATUE AF HOLBERG: Foran Det Kongelige Teater, København

HER KAN DU SE EN STATUE AF BRORSON Ved Ribe Domkirke

HER KAN DU SE BRORSONS BISPEGÅRD Ribe

VIDSTE DU …

at nogle af de folk, som blev behandlet slemt på herregårdene, blev til spøgelser? Det siger man i hvert fald! Mange af de gamle herregårde fortæller, at de har spøgelser, som huserer om natten for at fortælle deres uhyggelige historier. Tror du, det passer?

FÆSTEBØNDER, FRIHED OG FOLKETEATER 21

KAPITEL 39 VORES TID 2010-2020

Se, når jeg nu sidder her og skriver om Danmarks historie, så er det jo i sig selv en del af historien. Alt, hvad man gør nu, er nemlig historie lige om lidt. Årstallet lige nu, hvor jeg skriver, er 2016. Men jeg ved godt, at næste år er det 2017 og bagefter 2018. Og jeg kan jo ikke vide, hvornår du læser bogen her? Derfor, når jeg nu om lidt fortæller om vores tid – ja, så er det jo altså den tid, der cirka er nu. Derfor har jeg kaldt kapitlet 2010-2020, for det er nu engang den tid, vi lever i for tiden. Altså set i forhold til hele den lange historie. Hvis du forstår? ÅR 2010

Lad mig begynde med at fortælle om 2010, som var det år, hvor dronning Margrethe fyldte 70 år. Jeg ved det, for jeg spillede selv til hendes fødselsdag sammen med mange hundrede børn med flag og kongekroner og prinsessekjoler: ”Tillykke, kære dronning Margrethe!”

ÅR 2011

246 VORES TID

sang vi alle sammen, og dronningen smilede og havde en af sine allerflotteste hatte på. Året efter skete der noget andet fantastisk: Danmark fik sin første kvindelige statsminister. Hun hed Helle Thorning-Schmidt,

og hun kom fra Ishøj. Da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, var det cirka 100 år siden, kvinder havde fået mulighed for at stille op i politik. Tænk, at der skulle gå så lang tid, før en kvinde blev statsminister. Nu havde Danmark både en dronning og en kvindelig statsminister.

Helle Thorning-Schmidt gjorde, hvad hun kunne, for at få gang i Danmark oven på finanskrisen: ”Vi skal holde fast i det, som har gjort os til noget særligt – vores fællesskab! ” sagde hun i en af sine nytårstaler. ”Vi skal bringe Danmark sikkert gennem krisen. Og alle skal med! ” Hendes folk indførte mange ting, blandt andet heldagsskolen, som skulle være en ny og bedre måde at gå i skole på.

ÅR 2013

Da Helle Thorning-Schmidt mødte USA’s præsident, Obama, til en højtidelighed, tog hun en selfie. Det betød, at hun tog et billede af dem begge to, og blev det helt vildt populært at tage selfies.

VORES TID

247

ÅR 2015

I stedet for at tage billeder af andre begyndte folk at tage billeder af sig selv. Helle Thorning-Schmidt var statsminister i fire år, indtil vælgerne stemte på Lars Løkke Rasmussen, som blev statsminister bagefter. ”Vi skal have flere til at arbejde i de danske firmaer, ” sagde Lars Løkke, ”og ikke flere indvandrere, end vi kan rumme.” Indvandrerne var dem, der kom til Danmark fra andre lande. ”Og det skal kunne betale sig at arbejde! ” fortsatte Lars Løkke. Det betød, at man skulle kunne tjene flere penge ved at arbejde end ved at være arbejdsløs.

Der kom også terror i Danmark, da en 22-årig mand skød med pistol mod kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København. I kulturhuset var der et møde, hvor man talte om retten til at mene og sige, hvad man ville.

Det syntes manden åbenbart ikke, man måtte. Lige præcis det åbne sind og den frie tanke har ellers været noget af det vigtigste i Danmark siden oplysningstiden, Grundloven og Grundtvig. I synagogen, som er en slags kirke for jøder, var der konfirmationsfest, da manden kom. En vagt og to politibetjente blev ramt af skud, og vagten blev dræbt.

I dagene efter angrebet samledes tusindvis af folk med fakler foran kulturhuset for at vise, at de ikke ville finde sig i vold og skyderi, men ville holde fast i den frihed, der har været vigtig for Danmark og den vestlige verden i mange, mange år. ”Vi går ind for at tale om tingene. Ikke bekæmpe hinanden med vold! ” sagde de.

248 VORES TID

Sangerinden Marie Carmen Koppel sang så smukt, at mange af de fremmødte og tv-seere over hele Danmark blev rørt.

En anden populær sanger i vores tid er Lukas Graham. Han hitter ikke kun i Danmark, men også ude i verden, og du kender sikkert nogle af hans sange. Og hvad med Rasmus Seebach? Ham kender du nok også.

Lige fra han lavede sit første hit, har Rasmus Seebach været en af de mest berømte popstjerner i Danmark.

Vi lever i en tid, hvor det at blive berømt er mega sejt.

Derfor har det i mange år været populært, når der var

VORES TID

249

X Factor i fjernsynet. Tre dommere lytter til den ene sanger efter den næste. Nogle bliver gjort til grin, og andre bliver rost til skyerne. Hele Danmark følger med, når sæsonens nye superstjerne skal findes i programmer som X Factor, Stjerne for en aften, Scenen er din eller Danmark har talent. Ideen er den samme: Alle kan melde sig, og så er man enten HOT eller NOT. De fleste er NOT, og de, der er HOT, skal skynde sig at nyde det. De fleste af deltagerne bliver nemlig glemt, så snart programmet er slut. I næste sæson kommer der jo nogle nye.

På en måde er X Factor historien om vores tid. Mange af os tænker, at vi måske i virkeligheden er totalt geniale enten til at skrive eller synge eller spille skuespil eller noget andet. Der er bare ikke nogen, der har set det endnu, og derfor venter vi på at blive opdaget. Den dag vi bliver opdaget, vil vi blive berømte og få masser af succes, og på den måde kan vi få en plads i danmarkshistorien.

Det fik Carl Nielsen og Grundtvig og

250 VORES TID

Leo Mathisen og PH og Gasolin’ jo også.

Men hvad skal man egentlig kunne, for at man kan få en plads i danmarkshistorien? Man skal kunne noget særligt.

Noget helt specielt. Man skal være anderledes end de andre, være genial, turde tænke ud af boksen og finde på noget helt nyt. En del af vor tids historie er, at hvis man bliver berømt, bliver man lykkelig. Derfor har mange en drøm om at komme i bladene eller i tv eller vise sig selv frem på Facebook. Og måske er det derfor, vi vender kameraet mod os selv i stedet for de andre. ”Se mig,” siger små børn, når de leger på legepladsen.

Og det samme siger vi, hver gang vi lægger billeder af os selv ud på Facebook. Måske var det bedre, hvis vi blev gode til at mærke lykken inden i os selv i stedet for at skulle have andre til at se den for os?

Nå, men hvem er det så, der FAKTISK kommer med i danmarkshistorien fra vores tid? Ja, det er svært at sige, for historien har det med at virke ligesom en si: Hvis du tager en si og putter noget strandsand i, så løber det stille og roligt igennem. Det meste – alle de store sten og grove sandkorn bliver sorteret fra, og kun det allerfineste sand løber igennem. Sådan er det også med historien. Meget bliver glemt, og kun udvalgte ting bliver husket. Og det er op til den, der fortæller historien, hvem der skal med.

På den anden side kan man også sige, at ALT, hvad der sker, er historie, og det er også rigtigt. Derfor er DU også en vigtig del af historien!

VORES TID

251

Det, du gør nu i dag, er historie i morgen. Derfor er det ikke lige meget, hvad du gør. Det kommer både til at betyde noget for dig og for alle dem omkring dig.

Vi har alle sammen vores egen historie, så når man fortæller danmarkshistorie, er det et forsøg på at fortælle den historie, man tror er mest vigtig for alle os i Danmark.

Eller de fleste i hvert fald. Derfor bliver det tit den første, der gjorde noget, eller den, der har haft mest succes med at gøre noget, der bliver fortalt om. Men alle de andre var der jo også, og deres historie var bestemt ikke ligegyldig.

ÅR 2015

En mand fra vores tid, der med sikkerhed kommer med i danmarkshistorien, var den første dansker i rummet! Han hedder Andreas Mogensen, kommer fra Hellerup og blev uddannet i rumfart i USA. Flere end 8.000 mennesker ville gerne med, da et russisk rumfartøj, som hed Sojuz, skulle sendes ud i rummet, men der var desværre kun plads til tre, og derfor var det pænt sejt, at Andreas blev valgt til at være en af dem. Han rejste til landet Kasakhstan, og der gik Andreas så om bord i rumfartøjet sammen med Sergej fra Rusland og Ajdyn fra Kasakhstan.

”10 - 9 - 8 - 7 - 6 - 5 - 4 - 3 - 2 - 1 - AFFYRING!” lød det i højttaleren, og så spyede der ild ud af rumfartøjet, så det lettede fra Jorden og tog fart op mod himlen, ud i rummet. I 51 timer fløj de, indtil de kom til en rumstation, som svævede rundt ude i rummet. Andreas

252 VORES TID

arbejdede på rumstationen i otte dage, hvor han blandt andet tog billeder af tordenskyer og kæmpelyn. Så rejste han hjem til Jorden igen, og da han kom hjem, fik han en flot medalje af dronningen for sin modige rejse.

Andreas Mogensens rejse ud i det ukendte er en flot afslutning på det, som har været – og et flot tegn på

VORES TID

253

den rejse, vi alle sammen er på – rejsen mod fremtiden.

Hvordan vil vores liv blive? Hvilke opfindelser vil der komme i fremtiden? Vil vi møde væsener fra andre planeter? Vil vi kunne finde ud af at sortere vores affald, eller vil vi drukne i skrald? Vil vi kunne finde ud af at møde folk fra andre kulturer, og vil de kunne finde ud af at møde os? Vil vi blive opslugt af robotter og computere? Vil vi blive så dygtige til at leve sundt og kurere sygdomme, at de fleste bliver 100 år eller mere?

Når jeg ser på de børn og unge, jeg kender, synes jeg tit, de har mobiltelefoner og iPads og tablets og computere foran sig. Nogle gange kan man ikke tale sammen, uden at der skal tjekkes noget på nettet eller skrives med nogle andre samtidig. Jeg kan sagtens se, at det er sjovt at kunne følge med i hinandens liv, men for mig, der har levet, før det alt sammen blev opfundet, bliver det nogle gange for meget. Så får jeg lyst til at flygte ud i en skov uden mobiltelefon og internetforbindelse og gå med bare tæer og holde dem i hånden, som er med. ”Er du ikke på?” kunne folk så sige. ”Nej, jeg er ikke på. Og jeg nyder det!” kunne jeg svare.

Nogle gange skal vi voksne vænne os til, at historien går sin gang, og at verden udvikler sig hele tiden.

Noget andet, der fylder meget i vores tid, er flygtninge.

Lige nu er der krig i Mellemøsten, og mange flygtninge kommer til Europa. Hvad skal vi gøre? Skal vi lukke dem alle sammen ind og hjælpe dem, eller skal vi sætte en

254 VORES TID

grænse for, hvor mange vi har plads til? Og hvad med dem, som kommer hertil? Skal de hjælpes til at blive danskere, skal de kunne have lov til at leve, som de plejer eller en mellemting måske? Skal de kunne blive her, eller rejse tilbage, når krigen er forbi? Der er mange spørgsmål, og der er mindst lige så mange meninger og svar.

Nutiden er her lige nu. Fremtiden venter lige om hjørnet.

I mere end tusind år har Danmark prøvet at klare alverdens problemer. Vi har ført krige, vi har bygget op, og vi har udviklet. Vi har haft mange konger og statsministre, og de har alle sammen på hver deres måde prøvet at styre, hvad der skulle ske. Nu er kronprins Frederik den næste, der skal være konge, når dronning Margrethe ikke er dronning mere. Han bliver sikkert en super god konge. Og hvem der skal være statsminister og lede landet, er jo hele tiden op til de folk, der skal stemme. Når du bliver lidt ældre, er det dig!

VORES TID

255

Jeg synes, noget af det vigtigste er, at vi holder fast i at have et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi dyrker vores sammenhold, og hvor vi er åbne over for det nye og det fremmede. Derfor er det vigtigt med kunst og kultur, altså billeder, musik, film, teater og bøger, som tør sætte spørgsmålstegn ved, hvem vi er og hvad vi gør.

Vi skal passe på vores jord, og vi skal passe på hinanden.

Måske kan vi endda lære noget af historien, så vi ikke begår de samme fejltagelser igen, selv om alting hele tiden forandrer sig. Vi må ikke drukne i teknologi, men vi skal på den anden side også glæde os over alle de nye muligheder, den giver os. Vi skal huske at være her for hinanden, for mennesket er ikke skabt til at være alene.

Det kan være dejligt at være alene, men ensomheden kan også blive for meget. Derfor skal vi heller ikke holde hinanden udenfor eller tro, vi selv er bedre end andre.

Vi skal turde holde fast i de værdier, der er blevet skabt gennem historien, men vi skal bestemt også være åbne over for alle de gode idéer, der kommer udefra.

Hvis vi er åbne over for hinanden og andre, er vi også åbne for det, der kommer lige om lidt: FREMTIDEN …

256 VORES TID

VIGTIGE OPFINDELSER I VORES TID:

?

Det finder vi først ud af i fremtiden

HER KAN DU SE ANDREAS MOGENSENS ORIGINALE RUMDRAGT: Nationalmuseet

VIDSTE DU …

at man er vægtløs ude i rummet? Tyngdekraften er der ikke, og derfor kunne Andreas Mogensen svæve, da han var på rumrejse!

VORES TID

257

spil Det nye bræt

lien for hele fami

5+

spiller

2 - 6e

40-80 min

spil Det nye bræt

·

lien for hele fami

spil Det nye bræt

·

Kom med tilbage i historien, når danmarkshistorien sættes på spil i det sjove brætspil. lien for hele fami

Kan spil le fra 5 år s

familien spil for hele Det nye bræt 5+

2 - 6e spiller

40-80 min

BIND 2

Fra OPLYSNINGSTIDEN til FREMTIDEN Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud?

Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?

FORTÆLLER

spil Det nye bræt

lien for hele fami

·

FORTÆLLER

·

BIND 2

Få alle svarene og meget mere her i andet bind af Sigurd fortæller danmarkshistorie.

·

Sigurd Barrett er kendt som tv-vært, pianist, entertainer og forfatter. Han har skrevet mere end 30 børnebøger, og han har modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle til børn.

·

For cirka 300 år siden skabte Holberg komedier, der stadig bliver spillet på teatrene, Brorson skrev salmer, der bliver sunget endnu, og billedhuggeren Thorvaldsen skabte sig et navn som Danmarks helt store internationale superstjerne. Sigurd Barrett tager os i andet bind af sin danmarkshistorie gennem flere verdenskrige, store opfindelser og små sejre helt til moderne tid med kulørte hippier, sorte punkere og en mere digital verden.

2 Illustreret af Jeanette Brandt