KIMFABER& JANNIPEDERSEN
KRIMI POLITIKENS FORLAG
Satans sommer_ny.indd 3
30/03/20 15.54
Satans sommer_ny.indd 4
30/03/20 15.54
Det er langt mere sikkert at vÌre frygtet end at vÌre elsket. Niccolò Machiavelli
Satans sommer_ny.indd 5
30/03/20 15.54
Satans sommer_ny.indd 6
30/03/20 15.54
31. juli
Satans sommer_ny.indd 7
30/03/20 15.54
Satans sommer_ny.indd 8
30/03/20 15.54
Kapitel 1 I betragtning af at han er skudt to gange i hovedet, ser manden på stien forbavsende godt ud. Nattens voldsomme tordenbyger har skyllet blodet fra indgangssårene ned i det brune grus. Det ene sår er placeret præcis midt i panden et par centimeter over næseroden og ligner til forveksling den cinnoberrøde bindi, hinduistiske kvinder bærer. Det andet sidder i højre tinding på højde med øjnene, som er halvåbne, blodskudte og udslukte. Den døde ligger på ryggen, med den ene arm hvilende på mellem gulvet, den anden nærmest henslængt på gruset cirka 30 grader ud fra kroppen. Højre ben er strakt, mens det venstre er bøjet i knæleddet i en unaturlig vinkel. Han må være sunket sammen som et korthus, tænker politikommissær Martin Junckersen. Der er ingen synlige slæbespor i gruset. Dem kan regnen imidlertid have visket væk, så rent hypotetisk kan manden godt være dræbt et an det sted og derpå anbragt midt på stien. Men ville man så arrangere det ene ben i en så akavet position? Nej, manden ligger, hvor han er faldet om. Han er slået ihjel her, konkluderer Juncker. Hvis han da ikke har begået selvmord. Men der er ikke noget våben at se. Det kan selvfølgelig ligge under liget. Eller nogen kan have fjer net det, efter manden har skudt sig selv. Det sidste har Juncker faktisk været ude for i en sag for en del år siden. Dengang var det kun, fordi der blev fundet krudtslam på den dødes hånd, at Juncker og hans kol legaer kunne fastslå, at der var tale om selvmord, og at en eller anden efterfølgende havde stjålet våbnet. Desuden er der to skudsår. Og selv om det sikkert er teoretisk mu ligt, at en selvmorders første skud ikke er dræbende, og at han derfor er nødt til at skyde sig selv en gang til, er det mildt sagt også et meget usandsynligt scenarie. Klokken er kun kvart over otte, men nattens kølighed er allerede 9
Satans sommer_ny.indd 9
30/03/20 15.54
forsvundet op i den blå himmel. Temperaturen har passeret 20 grader, og blot tre kvarter efter morgenbadet er Junckers ryg forvandlet til et floddelta af svedstrømme, der afsætter mørke skjolder på skjorte og un derbukser. En tilstand, som forværres af kroppens indespærring i den hvide overtræksdragts hermetisk lukkede kunststof. Maven knurrer arrigt som en forkælet skødehund. Han sukker og synker et par gange i et forsøg på at nedkæmpe den lette paprødvinskval me, der efterhånden er blevet alle morgeners faste ledsager. Den cirka tre meter brede grussti gennemskærer Kildeparken, Sand steds eneste større grønne anlæg, i hele dens længde. Blandt den lille sydøstsjællandske provinsbys indbyggere hedder parken aldrig andet end ‘Kilderen’, fordi der til alle tider er foregået både det ene og det andet inde i buskadserne. Her, for 45 år siden, indviede Junckers før ste kæreste ham i tungekyssets mysterier, og han kan stadig huske den ferske, let sødlige smag af pigens læber og ubehaget ved hendes våde tunges stædige insisteren på at møve sig ind mellem hans sammenbidte tænder. Det var også her en måneds tid senere, at samme kæreste – lysår længere fremme i skoene end ham – behændigt og til Junckers bestyr telse manipulerede hans voldsomt erigerede lem frem til en meget hurtig og eksplosiv udløsning. 50 meter væk står to uniformerede betjente og taler med den kom munale gartner, som fandt den dræbte. Juncker, der egentlig har mest lyst til at kravle ind i skyggen under de store bøge- og kastanjetræers kroner, vender atter blikket mod liget og sætter sig på hug i græsset. De to skudsår er små, nærmest uskyldige at se på. Retsmedicineren Gösta Valentin Markman, der lige nu sidder i sin bil på vej fra Køben havn til Sandsted, har engang fortalt Juncker, at et skudsårs diameter på grund af hudens elasticitet næsten altid er lidt mindre end selve projek tilets. Han læner sig frem og studerer skudhullet i panden. Kaliber .22, gætter han på, i hvert fald noget i småtingsafdelingen. Offerets næse peger lige i vejret, og så vidt Juncker kan se, er der ingen blodplamage under hovedet og derfor formentlig intet udgangssår. Det er der heller ikke efter skuddet i tindingen, så begge projektiler må befinde sig inde i kraniet. Det tyder på ammunition med lav hastighed. Måske er drabsmanden medlem af en skytteklub, funderer Juncker. De fleste sportsvåben er netop kaliber .22 eller salonvåben, som de også 10
Satans sommer_ny.indd 10
30/03/20 15.54
kaldes – og i klubberne benyttes ammunition med svag effekt. Det er absolut en mulighed, og der ligger faktisk en ret stor skytteklub i byen. Men på den anden side … det kan også være professionelt arbejde. Udført af en minimalist. En ‘less is more’-type. Juncker rejser sig og stønner over smertejagene fra de 59 år gamle og temmelig rustne knæled. Han burde gå til læge og få dem under søgt. Der er så meget, han burde lade en læge undersøge. Prostata, for eksempel. Men han har læst, at en rektalundersøgelse er nærmest obli gatorisk, når lægen skal undersøge kirtlens omfang. Og en læges finger oppe i hans røv …? Det bliver så ikke lige med det første. Men levertallet? Det er jo bare en blodprøve. Ja, snart. Måske. Han skubber forfaldstankerne til side. Nede ved indgangen løfter en kvinde det rød-hvide afspærringsbånd, dukker sig og går ind i parken. Juncker kan ikke lade være med at smile ved synet af Nabiha Khalids beslutsomme march henover græsplænen langs med grusstien. Den 32-årige politiassistent går med rank ryg, hovedet højt løftet og den kraftige kulsorte hestehale dansende i køl vandet. Hun insisterer på, at der står 167 centimeter i hendes pas, men Juncker har hende mistænkt for at have strakt sin krop til det yderste, da hun blev målt, og i virkeligheden ikke at være så meget som en cen timeter højere end de 164, der engang var mindstekravet for at blive optaget i det danske politikorps. Hun hilser på de to betjente. Den ene rækker hende en hvid dragt og plastikovertræk til skoene. Hun tager udstyret på og fortsætter hen mod Juncker og liget. Tættere på kan han se, at hendes mørke, næsten sorte øjne gnistrer af en begejstring, hun ikke gør sig den fjerneste anstrengelse for at skjule. Indtil for få måneder siden bemandede Nabiha sammen med Juncker politiets lokalstation i Sandsted. Den blev åbnet sidste år ho vedsageligt for at takle problemerne med det asylcenter for uledsagede flygtningebørn, der lå lidt uden for byen, men tilstrømningen af flygt ninge er aftaget markant, og centret blev lukket i april. Da politiet efter terrorangrebet i København lillejuleaftensdag var hårdt presset på ressourcerne, valgte man kort efter også at lukke lokal stationen i Sandsted, og Juncker og Nabiha blev overflyttet til hovedsta tionen i Næstveds afdeling for personfarlig kriminalitet. Nabiha assisterede godt nok Juncker ved efterforskningen af dob 11
Satans sommer_ny.indd 11
30/03/20 15.54
beltdrabet på et ægtepar i Sandsted, som viste sig at have forbindelse til terrorangrebet. Men denne sag bliver hendes første drabssag som rigtig efterforsker. »Godmorgen,« hilser hun, storsmilende. Juncker brummer noget, der med lidt god vilje kan tolkes som et »Morn.« »Nå,« siger hun og gnider sig forventningsfuldt i hænderne. »Hvad har vi så her?« Hun tager et skridt frem mod liget. »Hov. Vent lige …« Juncker lægger en hånd på hendes skulder. »Rolig nu. Jeg har da ikke tænkt mig at vade helt hen til ham. Jeg er jo ikke idiot.« Hun stirrer vredt på ham, og han undrer sig over, som han efterhånden har gjort det mange gange, hvor ubesværet hun ac celererer fra glad til rasende og tilbage igen inden for tidsrammen af et blink med øjet. »Godt,« siger han. Hun stiller sig med let spredte ben og armene over kors og betragter liget. Manden er iført beige lærredsbukser, sort kortærmet polo og har en ligeledes sort pullover over skuldrene med ærmerne bundet løst på brystkassen. De bare fødder er stukket i et par sejlersko. Selv om han formentlig har været død i flere timer, er huden stadig nøddebrun med den dybe og intense lød, der signalerer, at en stor del af de sidste mange års mørke vintermåneder er tilbragt på en meget sydligere breddegrad end Sandsted. Det kraftige, næsten stålgrå hår er halvlangt som en kunstners og redt tilbage. »Sgu en velholdt model,« mumler hun. »Han stinker af penge.« Hun kigger hen på Juncker. »Vi skal vel have ham identificeret som det første?« Juncker tørrer sveden af panden med håndryggen, lyner overtræks dragten ned og fisker sin mobil frem. 8.30. Teknikerne og Markman må være her om en halv time, måske tre kvarter. »Det behøver vi ikke bruge tid på,« siger han så. »Hvorfor ikke?« Nabiha rynker brynene. »Fordi …« Han stikker mobilen tilbage i lommen, »jeg ved, hvem han er.«
Satans sommer_ny.indd 12
30/03/20 15.54