2 minute read

Farnoush Bassri – Kim Kanin på drømmerejse

FARNOUSH BASSRI KIM KANIN PÅ DRØMMEREJSE Mindfulness for børn

Søde naturfortællinger, der hjælper med at skabe ro i en travl hverdag.

Der er ofte store følelser på spil i kroppen hos et barn i børnehavealderen. Det kan være svært at styre alle tanker og fornemmelser – hvad skal man stille op, når vreden, glæden eller frygten fx banker på? Kim Kanin på drømmerejse giver et varmt og nærværende bud på, hvordan hele familien kan lære at regulere og acceptere de følelser, der følger med dagens mange indtryk.

Bogen består af fire fortællinger – en for hver årstid – hvor barnet selv er hovedpersonen på en rejse gennem naturen, der udforsker følelser og kropslige fornemmelser. Bogen er gennemillustreret i stemningsfulde akvareller, og efter hver drømmerejse findes nogle spørgsmål, der lægger op til dialogisk læsning og sætter den historie, barnet lige har hørt, i perspektiv til dets eget følelsesliv. I det sanselige samspil med naturen øver barnet sig på at forstå egne følelser og blive bedre til at mærke sig selv.

Kim Kanin er en brun skovkanin med lange, bløde ører. Barnet inviteres til at tage Kim i øret og følge med på en tryg og fantasifuld drømmerejse. Tag en dyb og rolig vejrtrækning, og kom med!

OM FORFATTEREN

Farnoush Bassri er født i Teheran og oplevede som barn under krigen mellem Iran og Irak og på den efterfølgende flugt til Danmark, hvordan hendes fantasi hjalp hende med at bearbejde følelser og finde ro. Den erfaring bruger hun nu i sit virke som lærer, hvor hun tidligt opdagede, at mange børn har brug for hjælp til at finde ro. Derfor udviklede hun drømmerejserne, der med udgangspunkt i børnenes egen fantasi, skaber mentale pauser, der samtidig giver ro til nervesystemet. Farnoush beskriver selv drømmerejserne som et møde mellem den nordiske natur og de minder, hun som barn hentede i fantasien.

Find flere drømmerejser i forfatterens populære app Drømmekvarteret.

BONUS-INFO: Kim Kanin hedder Kim, fordi Farnoushs lille søn elsker Kim Larsen og med sine allerførste ord døbte sin yndlingsbamse Kim. Men Kim kan jo både være en pige og en dreng, og på drømmerejserne kan børnene selv forestille sig, hvem Kim Kanin er for lige netop dem.

LÆSEVEJLEDNING - HVAD ER DER I?

4+ FANTASI DYR SAMMENHOLD NATUR

FORFATTER: FARNOUSH BASSRI ILLUSTRATOR: LEA LETÉN OMFANG: 72 SIDER FORMAT: 19 X 25 CM – HARDBACK PRIS: 200 KR UDKOMMER: APRIL 2021 ISBN: 978-87-400-4062-3