Øjeblikke. Danske billeder 1945-89

Bogen er blevet til i samarbejde med POLFOTO i forbindelse med digitaliseringen af Politikes Hus’ billedarkiv 1945-89.

Tak til Politiken-Fonden for støtte til projektet.

2016083_Ojeblikke_i_DK_ForBagsats.indd 4

06/10/2016 14.27

BO LIDEGAARD

ØJEBLIKKE DANSKE BILLEDER 1945-89

POLITIKENS FORLAG

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 5

22/09/2016 15.12

INDHOLD

Forord

8

1940’erne: Efterkrigstiden

10

1950’erne: Den kolde krig bider sig fast

48

6

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 6

22/09/2016 15.12

1960’erne: Det store opsving

112

1970’erne: Opbruddet

188

1980’erne: Den nye tid sætter sig igennem

280 7

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 7

22/09/2016 15.12

HVORDAN SER EN KOLD KRIG UD? D

en sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. De følger sporvognsskinnerne fra linje 6 og går med handelsflåden over Nordatlanten til hvalkogeriet på Streymoy (Strømø).

Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole, og de går i biografen for at se amerikanske film eller pakker familien i bilen for at tage på campingtur. Savage Rose spiller til, Matador sætter i scene og Jens Otto Krag går af.

Flagene er et gennemgående tema, og de er der ikke kun for hyggens skyld. Dannebrog markerer det lille lands vilje til at være sig selv i en farlig verden, hvor fjenden var tæt på og kendt, og hvor Danmarks forankring i vest var resultat af et valg, som hver dag blev udfordret, og som hver dag skulle bekræftes. Den kolde krig var i høj grad en krig på symboler, og som frontlinjestat lærte Danmarks sig det sprog.

Men det var ikke symboler det hele. Bagved lå hårde realiteter, og der blev bygget bunkers og trænet atomkrig, samtidig med at der blev importeret ægte kaffebønner, anlagt

cykelstier og konstrueret broer. Vigtigst af alt blev der bygget samfund. Efter oplevelserne i 1930’erne og under Anden Verdenskrig var visionen om fremtidens Danmark skabt på et fundament med fire hjørner. Så mange som muligt skulle være med. Vi skulle holde sammen. Flere skulle have bedre mulighed og mere velstand. Og Danmark skulle på samme tid være aktiv deltager i det vestlige samarbejde og venlig brobygger mellem øst og vest.

Under den kolde krig gik det kun fremad. I hvert fald i Danmark. Afsættet i efterkrigstidens nedslidte, rationerede og indadvendte erstatningsprodukter blev snart afløst af en begyndende optimisme og åbning mod den verden, der anført af USA år efter år skabte nye, hidtil uanede muligheder på alle områder. Efter Marshallhjælpen blev folkepensionen indført, og snart blev der talt om helhedsløsninger, privatbilisme og parcelhuse. Det gik stærkt, flere og flere kom med, de store krigsårgange voksede til, og den moderne verden begyndte at tage form.

I den var det ikke længere sikkert, at alt var ved det gamle – eller skulle være det. Forandring og udvikling blev den kolde krigs mantra, og traditioner bukkede under sammen med landsbyer og livsformer, der havde haft rod på landet i århundreder.

8

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 8

22/09/2016 15.12

Mænd lod håret gro, og kvinder gik i bukser og forlangte at blive taget for pålydende, også når de tog på ølejr og viste bryster, mens de diskuterede, hvordan klassekamp og kvindekamp hang sammen.

Vi kørte i Folkevogn eller Volvo, nogle røg tjald, og alle gik i cowboybukser, hvis de da ikke var til bredriflet fløjl. De unge var imod NATO og EF, og magt blev et skældsord, som smagte af Vietnamkrig, B-52-bomber og spildte forår i Budapest og Prag.

Det bizarre blev normalt, og man kunne se voksne mænd på gaden i sandaler og unge, der skreg sig hysteriske over popidoler, hvis de da ikke udlagde verden i psykedelisk musik eller besatte saneringsmodne karréer, som deres forældre glædede sig over at slippe af med. Flere for vild, nogle kom galt af sted med stoffer, der skulle udvide bevidstheden, skilsmisser blev almindelige, og børn voksede op med forældre, der ville genopfinde både voksne, børn, par og familie forfra.

Men de fleste levede bare videre, mens de langsomt tog forandringerne ind og selv blev en del af det nye liv. Velstanden bredte sig, det blev almindeligt at rejse på ferie og i det hele taget at holde den. Selv om oliekrisen slog hårdt og i et kort øjeblik så ud til at ville forandre verden, fandt forbruget snart tilbage til den normal, hvor alt kun kunne gå fremad.

Anker Jørgensen stod på hovedet, afgrunden blev undgået, dyrtidsportionerne indefrosset, og økonomien blev rettet op under Firkløverregeringen, som viste, at det ikke længere var en naturlov, at Socialdemokratiet regerede Danmark. Europa kom tættere på hverdagen, det samme gjorde tanken om, at et sommerfuglevingeslag kunne udløse verdens undergang ved menneskets egen kraft.

Freden blev et program og udenrigspolitikken en kampplads. Danmark havde været blandt de første, der rakte ud til Maos Kina, og blandt de største, når det gjaldt bistanden til Afrikas udvikling. Vi gjorde os til global aktør og ville bruge det til at styrke orden og udvikling i en verden, som flere og flere mente, Danmark både kunne og skulle gøre mere for at forandre. Danmark fandt en mission og satte sig selv i spil, indtil Muren pludselig faldt, og hele den kolde krigs faste ramme ramlede sammen og åbnede et kæmpe hul ind til fremtiden.

Midt i det hele fortsatte hverdagen, og avisernes fotografer fortsatte med at fæstne fragmenter af den ned på celluloid. I højformat – eller bredt. Med vidvinkel eller closeup. Fotografier med små fortællinger, som tilsammen åbner et nyt perspektiv på den seneste store krig, der blev udkæmpet med truslen om udslettelse som indsats og hverdagen som våben.

9

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 9

22/09/2016 15.12

1948: Hans Hedtoft og Grønland Statsminister Hans Hedtofts skelsættende rejse til Grønland i sommeren 1948 foregik dog med skib. Grønland havde under krigen været isoleret fra Danmark, men havde til gengæld haft direkte kontakt til USA og Canada med stærkt indtryk af den moderne verden, de repræsenterede. Fremtrædende grønlændere insisterede på, at tiden hverken skulle eller kunne skrues tilbage til isolationen før besættelsen, og at forholdene i landet helt måtte nyordnes og moderniseres.

Den amerikanske militære tilstedeværelse, som under krigen havde nået et gigantisk omfang, var under afvikling, men USA havde signaleret til København, at USA ikke ville opgive sine baserettigheder – og snarere var indstillet på ganske enkelt at købe Grønland, hvis Danmark ville acceptere det. Den tanke lå regeringen fjernt, men det stod mere og mere klart, at Grønland – og Færøerne – havde endnu større betydning for

Danmarks strategiske placering på den kolde krigs verdenskort, end de nordatlantiske dele af riget havde haft under Anden Verdenskrig.

Det var med det i baghovedet, at Hans Hedtoft tog på rejse til Grønland for at danne sig sit eget indtryk af forholdene der og af grønlændernes ønsker og aspirationer. For Hedtoft var læren af 1930’erne, at modgiften til polarisering og konfrontation var inklusion, medindflydelse – og øget velstand. Det var også den medicinkasse, han havde med til Grønland, og de indtryk, han fik på turen, rakte langt ud over den hvalrostand, han på vejen hjem viste frem som souvenir. De blev afgørende for den nyordning, der blev sat i gang, og for Grønlands og Færøernes formelle ligestilling med Danmark i grundloven af 1953. På godt og ondt blev rejsen begyndelsen til den udvikling, der har præget Grønland siden.

40

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 40

22/09/2016 15.13

1949: Dansk Tipstjeneste Vi håber på skæbnens gunst.

Derfor vil vi spille og give lykken chancen for at tilsmile os. Selv om statsmagten tror mere på hårdt arbejde og sund fornuft, kender den spillelystens kraft. Derfor vedtog Folketinget i 1948 en ”Lov om tipning”, som førte til oprettelsen af Dansk Tipstjeneste A/S, der åbnede for lovlig tipning i Danmark i 1949.

Den danske stat ejer 80 procent af virksomheden, mens Danmarks IdrætsForbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger ejer hver 10 procent. Overskuddet går til ejerne – og staten fordeler tipsmidlerne videre til vidt forskellige aktiviteter, der især vedrører ungdomsog foreningsarbejde.

Kontrollen af de mange tipskuponer foregik i begyndelsen manuelt ved brug af en såkaldt matrice, der giver overblik over vindende rækker. Her er personalet under optræning før lanceringen af de første spil.

I 2006 skiftede Dansk Tipstjeneste navn til Danske Spil A/S, der udbyder mange flere forskellige spil. Samtidig indledtes en begyndende liberalisering af spillemarkedet.

41

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 41

22/09/2016 15.13

1955: Skattens væsen Med opbygningen af en stadig mere omfattende økonomisk administration og opkrævningen af skatter hos stadig flere i befolkningen fulgte også en voksende forvaltning – eller rent ud sagt bureaukratiet. Der var nok at holde styr på og regne sammen, her hos skattevæsenet, før det satsede stort på computersystemer tilhørende skandaler i milliardklassen.

1955: Hotel Europa Den kolde krig handlede ikke kun om at holde kommunismen i skak militært. Det var mindst lige så meget en krig på velstand og det, de to samfundssystemer kunne tilbyde deres borgere. Her var europæernes vigtigste våben deres indbyrdes samarbejde.

USA pressede hårdt på for at åbne de europæiske markeder og fremme den økonomiske koordination mellem de europæiske lande indbyrdes.

USA havde gennemtrumfet de første skridt som modydelse til Marshallhjælpen til Vesteuropa. Nu måtte Europa selv fortsætte.

Opbygningen af det europæiske samarbejde begyndte så småt, symboliseret ved den store lysreklame for Hotel Europa i København.

88

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 88

22/09/2016 15.15

1955: Louis Armstrong som æresstudent og amerikansk ikon Hvor heldig kan man være. Studinerne flokkes om Louis Armstrong, der besøger København 12.-13. oktober og giver koncerter i K.B. Hallen, før han kommer ned i Studenterforeningen for at fejre sin udnævnelse til æresstudent og livsvarigt medlem.

De følgende dage spillede Armstrong i Odense og Aarhus for fulde huse. Jazzen og den sorte amerikanske musik havde gjort sit indtog. Nu var den ikke længere farlig, dyrisk og kulturradikal – men udtryk for en ny impuls, vitalitet og fremskridtstro fra et USA, der mere og mere trådte ind i rollen som verdens kultureksportør nummer ét.

89

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 89

22/09/2016 15.15

176

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 176

22/09/2016 15.19

1968: En fodboldfamilie Et idol fra en helt anden sport var fodboldspilleren fra Vanløse, Finn Laudrup, der i 1968, kort efter han var sat på landsholdet, fik noget så sjældent som en professionel kontrakt med en udenlandsk klub, Wiener Sport Club. Her træner far Finn i Wien i sommeren 1968 med sin fireårige søn Michael, der lige har sendt bolden højt til vejrs, og som et halvt års tid senere fik en lillebror, Brian. Familien kom til at skrive både fodboldhistorie og danmarkshistorie.

1968: Savage Rose Mens stormestrene Bent Larsen og Finn Laudrup spillede hver sin historie i hver sin verden, øvede den 20-årige sangerinde Annisette sig i at sætte stemme og lyd til den nye tid med sit band Savage Rose. Det er utvivlsomt de grundmusikalske brødre Thomas og Anders Koppel, der viser jeans, og Alex Riel, der anes bag trommerne. Deres musik blev klangbunden for alt det, den gamle generation ikke forstod.

177

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 177

22/09/2016 15.19

1974: SF’s store rorgænger SF’s nye formand, Gert Petersen, taler foran Christiansborg 1. maj. Han giver den fuld gas.

Gert Petersen havde været med hele vejen og havde været væbner for Aksel Larsen i Danmarks Kommunistiske Parti fra krigen og frem til bruddet og dannelsen af SF i 1958. Det betød, at han i sin politiske skoling hørte til den gamle fløj i partiet, der havde kommunismen i blodet. Men samtidig var han så meget yngre, at han kunne favne den unge venstrefløj.

Selv om det var kampen mod den amerikanske imperialisme, der tændte Petersens glød, var han ingenlunde ukritisk over for Moskvas hårdhændede kontrol med de østeuropæiske lande.

Gert Petersen var stærkt internationalt orienteret, og han plejede under hele den kolde krig jævnligt både formel og uformel omgang med repræsentanter fra de østlige diktaturstater. Selv så han uden tvivl disse kontakter som en del af sine politiske bestræbelser på at skabe forståelse mellem øst og vest, hvilket også i høj grad indgik i hans erklærede politiske program, men der er i eftertiden rejst kritik af hans fortrolige omgang med agenter fra østlige efterretningstjenester.

Gert Petersen var formand for SF frem til 1991 og forlod Folketinget i 1998.

234

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 234

22/09/2016 15.22

1974: Glistrups skat Et halvt år efter jordskredsvalget og Fremskridtspartiets triumf traf rigsadvokaten i maj 1974 beslutning om at rejse tiltale mod Mogens Glistrup for skattesvig, overtrædelse af kildeskatteloven, bedrageri og afgivelse af urigtige oplysninger til Aktieselskabsregisteret. Glistrups politiske karriere foregik herefter med disse alvorlige anklager hængende over hovedet.

For hans tilhængere var sagen mod Mogens Glistrup det etablerede samfunds hævnakt, men dommerne mente noget andet, og i 1980 blev han dømt til tre års fængsel for skatteunddragelse. Hverken sagerne eller fængselsdommen stoppede dog den kontroversielle partileder, som langsomt, men støt, gled fra sin oprindelige hovedsag, som var kampen mod skattebetaling, til at gøre kritik af indvandring og især af ”muhamedanere” til sin politiske hovedsag.

235

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 235

22/09/2016 15.22

1980: ”Dannebrog på fire ben” Travhesten Tarok blev i sidste halvdel af 1970’erne legendarisk i kraft af sine mange og spektakulære sejre. Den var ejet og trænet af Karl Laursen og kørt af hans søn Jørn. Hesten vakte opsigt langt ud over traventusiaster, og den deltog i flere prestigefyldte internationale løb, hvilket kun gjorde den mere populær, når den løb på hjemlige baner.

Her er hest og familien Laursen fanget efter sejren ved DM i trav på Charlottenlund Travbane 7. juli 1980. Mindre end et år senere døde Tarok pludseligt af sygdom.

I 2013 blev Taroks eventyrlige karriere genoplivet som film.

292

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 292

22/09/2016 15.24

1980: Din fjendes fjende Den rumænske præsident, Nicolae Ceausescu, nød en vis popularitet i Vesten, fordi han ligesom sin kollega i Jugoslavien, marskal Tito, lagde en forholdsvis selvstændig kurs i forhold til Sovjetunionen. Så betød det mindre, at Ceausescu siden sin magtovertagelse i 1965 havde samlet styringen i en ganske lille gruppe, der kørte Rumænien med hård hånd, præget af planøkonomi og forfølgelse af politiske afvigere.

Danmark førte endnu en udenrigspolitik, hvor hensynet til alliancen var trumf, og hvor spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati ikke var afgørende. Når Ceausescu var kritisk over for Moskva, var der ingen, der løftede et øjenbryn, da han under et statsbesøg i Danmark i 1980 modtog den højeste ud-

mærkelse i form af Elefantordenen, sådan som det er sædvane for besøgende statsoverhoveder.

I løbet af 1980’erne udartede Ceausescus styre sig yderligere, og den forhadte diktator var blandt de få østeuropæiske ledere, der efter Murens fald blev henrettet efter en summarisk rettergang. Han efterlod et dybt forarmet og udpint Rumænien – og politiske tømmermænd i Danmark, som ti år efter statsbesøget havde svært ved at forstå, at en så brutal undertrykker havde modtaget så fornem en dansk udmærkelse.

Her modtages den rumænske gæst i Statsministeriet af blandt andre statsminister Anker Jørgensen og udenrigsminister Kjeld Olesen.

293

2016083_Ojeblikke_i_DK.indd 293

22/09/2016 15.24