Det var slet ikke meningen, at Årets Dansker 2017, fodboldspilleren Nadia Nadim, skulle være dansk. Hun er født ind i en velhavende familie i Afghanistan, hvis liv blev totalt forandret, da faren, som var general i den afghanske hær, blev bortført og brutalt henrettet af Taliban. Nadia var ni år gammel, da det skete, og et par år senere tog hendes mor konsekvensen af de dystre fremtidsudsigter for sine i alt fem døtre og flygtede ud af landet. England var målet, men efter en barsk flugt endte familien ved et tilfælde i Randers. Sin første tid i Danmark tilbragte Nadia på et asylcenter i Nordjylland, hvor hun snart viste ekstraordinære evner i den lokale fodboldklub. Med sit talent, sin fandenivoldske stil og charmerende frækhed har Nadia siden spillet sig ind i danskernes hjerter og under EM i kvindefodbold i 2017 blev den legesyge stjerneangriber folkeeje. I dag spiller hun professionelt for Manchester City og er en af de største profiler på det danske landshold. Hun er desuden næsten færdiguddannet som læge, og hendes målbevidsthed, ukuelighed, råstyrke og fightermentalitet gør hende til et forbillede for mange – ikke mindst unge kvinder. I denne selvbiografi fortæller hun sin dramatiske historie ud fra et ønske om at inspirere andre til at tro på sig selv og kæmpe for sine mål.
NadiaNadim Min historie
NADIA NADIM (f. 1988) er fodboldspiller på det danske kvindelandshold. Hun er født i Herat i Afghanistan og kom som 12-årig til Danmark som flygtning. Hun har spillet professionelt i bl.a. Skovbakken og Fortuna Hjørring, inden hun begyndte sin internationale karriere i USA hos Sky Blue FC og Portland Thorns. Senest er hun skiftet til engelske Manchester City. Hun regner desuden med at være færdig med sit medicinstudie ved Aarhus Universitet i 2018.
MIRIAM ZESLER (f. 1978) er journalist, cand.comm. Jour, fra Roskilde Universitet og studievært på TV 2 NEWS, hvor hun bl.a. er fast vært på morgennyhederne og mediemagasinet Presselogen. Hun har tidligere været ansat som journalist og redaktør på Ekstra Bladet og Politiken.
NadiaNadim Min historie Skrevet af Miriam Zesler
POLITIKENS FORLAG