Vores historie - Marcus & Martinus

bag scenen • private billeder • unikke facts

Hej!

VORES HISTORIE

Vi hedder Marcus og Martinus Gunnarsen. Vi bor i det nordlige Norge sammen med vores to søstre og vores mor og far. Vi er fjorten år gamle og går i niende klasse, spiller fodbold og kan godt lide at høre musik og være sammen med vores venner. Til hverdag skal vi gå i seng klokken ti, så vi er bare to helt almindelige drenge.

Men så er der alligevel noget, der ikke er helt almindeligt. Det kan du læse om her. Det her er vores historie frem til nu.

VORES HISTORIE

P O L I T I K E N S F O R L AG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3711-1

P O L I T I K E N S F O R L AG

MARCUS & MARTINUS – VORES HISTORIE Oversat fra norsk af Anne Nielsen efter MARCUS & MARTINUS – VÅR HISTORIE Copyright © 2016 by juritzen jr as, Oslo Copyright denne udgave © 2016 JP/Politikens Forlagshus A/S Danish translation rights by arrangement with juritzen jr as, Oslo, Norway Billeder: Private, undtagen siderne: Johannes Lovund: 8, 102, 114, 129, 148–149, 150, 154–155, 158–159, 168, 178–179, 189 192–193. Max Emanuelsson: 100, 188.Therese Alice Sanne / VG / NTB scanpix: s. 2–3, 131.

Joakim Halvorsen / www.fotoj.no: 155, 170–171, 188, 194–197, 200–201. Jørgen Munch Jensen: 86, 110–111, 183, 190, 198-199, 202–203, Lars Martin Bøe: 9, 10, 120–121, 127, 132–133, 164–165. Ronny Manuel Danielsen: 58–59, 73.

Daniel Hansen Heredero / eventpartner: 80–81, 140–141. Skorstøl Foto:153, 157, 160, 162–163, 176–177, 182, 194–195, 204-205.

Fortalt til: Kirsti Kristoffersen Redaktør: Sarah Natasha Melbye Omslagsfoto: Fred Jonny og private Omslagsdesign: Kjetil Waren Johnsen / Nina Juul Design: Turbo Kommunikasjon/Dalsgren Oversættelse: Anne Nielsen Dansk omslagsbearbejdning: Stine Trampe/Tramperiet Dansk indholdsgrafisk tilrettelægning: Stine Trampe/Tramperiet Bogen er trykt hos GPS Group Printed in Slovenia, 2016 1.udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-400-3711-1 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Politikens Forlag Rådhuspladsen 37 DK-1785 København V Tlf.: 33470707 www.politikensforlag.dk #marcus&martinus

MARCUS & MARTINUS VORES HISTORIE

Politikens Forlag

14-49: Kapitel 1

BARNDOMMEN OG VORES FAMILIE

INDHOLDSFORTEGNELSE 50–77: Kapitel 2

MGPJR.

78-133: Kapitel 3

EN NY VEJ

134-159: Kapitel 4

OPMÆRKSOMHEDEN

160-207: Kapitel 5

HER ER VI NU

10 VORES HISTORIE

Hej! Lige præcis, mens vi sidder og skriver det her, er det august, og vi er snart færdige med en sommer, som har været fuldstændig vanvittig sjov for os. Vi kickstartede den med at være med til at synge for 60.000 mennesker på Rådhuspladsen i Oslo, hvilket var helt sindssygt. Vi har sat publikumsrekord ved en tv-transmitteret koncert, spillet ekstremt mange cool steder og mødt en masse fans herhjemme i Norge. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med vores fans i Sverige og har for første gang spillet i Danmark, i Tivoli, hvor der var den fedeste stemning. Tak for det, Danmark! Vi glæder os til at komme igen.

Nu ser vi enormt meget frem til forårets koncerter i hele Norden, og så glæder vi os vildt meget til, at der kommer en film og en tv-serie om os også. Tænk, at vi får lov at opleve så mange fede ting og møde så mange mennesker.

Indimellem tænker vi, at det ikke kan være helt virkeligt.

Vi føler os jo allermest som to helt almindelige drenge fra Norge.

Men det er jer, vores fans, som gør det alt sammen muligt for os. Uden jer havde vi ikke været, hvor vi er i dag, og vi er supertaknemmelige for alt det, I gør for os hver eneste dag.

TUSIND TAK!!

Denne bog er blevet til, fordi vi har lyst til at vise, hvor meget vi sætter pris på jer, ved at tage jer med ind i vores verden.

Velkommen!

Vi elsker jer og håber, I kan lide vores bog!

FAKTASIDER

RTINU A M G O S M A RC U EN GUNNARS

S

Kælenavn: Mac og Tinus Familie: Mor Gerd Anne, far Kjell-Erik, storesøster Silje (24)

og lillesøster Emma (8) Født: 21. februar 2002 på Elverum Sygehus Alder: 14 år Skole: 9. klasse på Trofors Skole Bosted: Trofors, Nordland, Norge Højde: Marcus er cirka 166 cm høj, og Martinus cirka 164 cm Kæledyr: Nej Øjenfarve: Brun Hårfarve: Mørkblond med nogle lyse striber Civilstatus: Begge er single

ALBUM ”Hei” (februar 2015) ”Hei – fanspecial” (november 2015) ”Together” (efterår/vinter 2016/17)

12 VORES HISTORIE

PĂ… NETTET:

Hjemmeside: marcusandmartinus.no Instagram: @marcusandmartinus Snapchat: marcus-martinus Facebook: fb.com/marcusandmartinus YouTube: youtube.com/marcusandmartinus Musical.ly: marcusandmartinus Netbutik: mmstore.no

Her er den.

Vores familie!

Ups, afsløret! Vi gemte os under bordet efter at have stjålet bægret med Nutella, men mor fandt os …

KAPITEL 1:

BARNDOMMEN OG VORES FAMILIE Tro det eller ej, men både vores mor og far siger, at vi var to vældig søde børn. Det kom jo først som et lille chok for dem, at de skulle have tvillinger, og det første år sov de nok ikke så godt om natten, men ellers fortæller de faktisk begge to, at vi var ret nemme at have med at gøre. Vores familie er megavigtig for os. Det har den altid været, og det kommer den altid til at være. I dette kapitel vil vi fortælle lidt mere om, hvordan vi havde det, da vi voksede op, lidt om vores familie, om Trofors og simpelthen om, hvordan vi var, da vi var helt små. Her har vi fået en masse hjælp fra vores mor og far, og nogle steder må de fortælle lidt for os, fordi det er dem, der husker alle tingene om os allerbedst. Selvfølgelig kommer der også en masse børnebilleder.

14 VORES HISTORIE

Nogle af dem er rimeligt pinlige!

PS: Lad være med at tro på alt, hvad vores mor og far siger. Bortset fra det om, at vi var virkelig søde, for det er helt klart sandt! Én baby var to!

Mor og far blev rigtig glade, da de hørte, at de skulle have tvillinger. Vores mor, Gerd Anne, havde vores søster Silje fra et tidligere forhold. Da vi blev født, var Silje 10 år gammel. Men far, Kjell-Erik, havde ingen børn fra tidligere. Vi var hans allerførste! Så han syntes jo, det var enormt specielt, at der skulle komme to på én gang. Først troede vores forældre selvfølgelig, at de kun skulle have én baby. Men da de skulle til ultralydsscanning på sygehuset, fandt de ud af, at der var to! Lægen spurgte mor, om hun ville have et ultralydbillede med hjem, men hun tænkte, at hun egentlig ikke havde behov for det, fordi en baby bare er en lille prik på sådan et billede, når den kun er ni-ti uger gammel. Men lægen sagde, at de kunne zoome billedet ind for at gøre det lidt større, og det var der, de opdagede, at der lå en mere bag ved den første. Så hvis mor havde sagt nej til det billede, var hun gået derfra uden at vide, at hun skulle have tvillinger. Heldigvis syntes både mor og far, at det var dobbelt lykke at skulle have to babyer. Selvom det betød, at de måtte anskaffe to af hver af alle de ting, de havde brug for, før vi blev født. Mor er god til at planlægge, så hun havde allerede set for sig, hvilken barnevogn hun skulle købe til den baby, de skulle have. Så da der pludselig var tvillinger, var det første, hun tænkte: ”Nu må jeg have en anden barnevogn!”

Kørt tør for diesel og to navne Vi kom til verden på Elverum Sygehus d. 21. februar 2002. Det var præcis på terminsdatoen, og vi blev født der, fordi mor og far på det tidspunkt boede i Romedal i Stange Kommune syd for Hamar i Norge. Marcus kom ud først, sytten minutter over ni om aftenen. Så kom Martinus et kvarter efter, da klokken var 21.32. Marcus vejede 3.100 gram, og Martinus 2.790 gram. Med tvillinger er det ofte sådan, at den ene tager lidt mere mad end den anden, mens de ligger i maven, og af os var det tydeligvis Marcus, som havde gjort det! Men vi var sunde og runde, begge to. Bare se på babybillederne af os …

VORES HISTORIE 15

Her er vi helt nye. Blot nogle få dage gamle.

Hallo?

Må jeg tale med Martinus?

Se os! Helt ens klædt på fra dag et.

Marcus har altid godt kunnet lide at tale i telefon.

16 VORES HISTORIE

Historien om, da far skulle køre hjem igen den nat, har vi hørt mange gange, og det er en af vores favorithistorier, fra da vi var små. Han var nemlig virkelig glad på det tidspunkt, faktisk så glad, at da han kørte sydpå fra Elverum til Stange, kørte han tør for diesel! Han registrerede ikke engang, at han var i færd med at køre tør, sad bare og kørte og var helt i sin egen verden, fordi han var så glad over at være blevet far. Så stod han der, midt på motorvejen midt om natten, og kunne ikke komme videre. Så måtte han ringe til en ven, som heldigvis kunne komme og hjælpe ham. Så det endte godt!

Vores forældre vidste ikke, hvilket køn vi havde, før vi blev født. Derfor havde de både to pigenavne og to drengenavne klar til os. Ved du, hvad vi skulle have heddet, hvis vi havde været piger? Emma og Emilia! Så ville Marcus have været Emma, og Martinus Emilia. Ret sjovt at tænke på! Fars oldemor hed Emma, og så kunne begge vores forældre rigtig godt lide det navn. Men nu blev vi jo drenge. Far havde tænkt på, at hvis han engang fik en dreng, så skulle han hedde Marcus. Og så gjaldt det om at finde et navn, der kunne passe sammen med Marcus, helst et navn, der også begyndte med M. Til sidst blev det Martinus, og det var mor, som foreslog det. Det er et ret sjældent navn, men i Oslo har vi set et sted, der hedder Martinus’ Plads!

Både mor og far syntes, at de to navne passede godt sammen. Derfor blev det sådan. Marcus og Martinus.

Supersøde børn Mor og far siger, at vi var supersøde, da vi var små. Det er dejligt at tænke på. Vi kan kun huske, at vi havde det rigtig godt, da vi voksede op. Så dengang var der nok ingen grund til at være sur? Men lidt for lidt søvn blev det vist til.

(Undskyld for det, mor og far.)

Far fortæller: Vi sov ikke i et helt år, da I var babyer. For I vågnede begge to

om natten, og Gerd Anne havde ikke nok mælk, så jeg måtte op og varme sådan noget modermælkserstatning hver nat. Det var rimelig intenst.

Mor fortæller: Kjell-Erik og jeg havde en aftale om, at alt det, vi sagde til hinanden om natten, det talte ikke, når vi stod op om morgenen – for man bliver ret sur, når man sover for lidt.

Far fortæller: Men I har altid været blide og nemme at have med at gøre.

Meget, meget lidt sure! Vi filmede utrolig meget med videokamera, da I var VORES HISTORIE 17

små. Og hvis I var i dårligt humør, kunne vi bare tage videokameraet og dreje skærmen, så I kunne se jer selv, så var det lutter latter og smil igen.

I var egentlig ret tidligt klar til at blive filmet, altså – der ligger noget der …

Mor fortæller: Når vi ser videoer, fra da I var små, så er I ligesom så lykkelige for alt!? Bare I fik en fisk, så var det et legetøj for jer. I var utroligt nemme at have med at gøre. Jeg kan ikke huske, at jeg skulle kæmpe for at få jer op om morgenen, eller at det var svært at få jer af sted i børnehaven eller sådan noget. Det lyder jo dumt, men jeg har ikke noget negativt at sige om, hvordan I er eller har været, for I er så søde. Men nu er jeg jo også jeres mor, så …

Over: Sammen med vores søster Silje. Til højre: Vores mor, Gerd Anne.

Hvem er hvem?

Vores fans ved nok rimelig sikkert, hvem der er hvem af os nu. Selvom det stadig er et af de mest almindelige spørgsmål, vi får fra journalister: ”Hvem er hvem? Hvordan kan man egentlig kende forskel på jer to?” Så svarer vi altid, at Martinus har en skønhedsplet på overlæben, og at Marcus er lidt højere og så videre. Men det var ikke så nemt, da vi var helt små, ikke engang for vores forældre! På sygehuset fik vi armbånd på, hvor der stod ”Tvilling 1” og ”Tvilling 2”, som de beholdt et stykke tid. Martinus’ skønhedsplet på overlæben dukkede ikke op før nogle år senere, men det viste sig, at Marcus havde et modermærke oppe ved navlen, så der havde de et mærke, der viste forskellen på os. Men det skete alligevel nogle gange, at de tog fejl af os, da vi var små. For andre omkring os var det endnu sværere.

18 VORES HISTORIE

I børnehaven i Romedal, hvor vi boede, fik vi ikke lov til at gå i ens tøj. Mor fik ikke lov til at give os sweatre på i samme farve og sådan noget, fordi de, der arbejdede der, ikke kunne kende forskel på os. Men problemet var bare, at selvom vi ikke havde ens tøj på, så vidste de alligevel ikke, hvem der var hvem. Engang mor kom for at hente os i børnehaven, kiggede hun på en tavle, hvor der stod, hvad alle børnene havde lavet i børnehaven den dag – og der stod, at Martinus var faldet og havde fået plaster på, da vi var på tur i skoven. Så kom hun ind i børnehaven og måtte spørge: ”Jeg læste på tavlen, at Martinus havde slået sig, så hvorfor er det Marcus, der har plaster på?”

Mor fortæller: Jeg kan mærke en meget større forskel på jeres personlig-

heder nu, end da I var små. I var egentlig nogle meget blide og nuttede drenge, begge to. Jeg kan ikke huske, at den ene blev hurtigere vred end den anden eller sådan noget. Jeg synes, I var temmelig ens. Og bortset fra at I ikke ville sove om natten, havde vi jo verdens nemmeste tvillinger.

Det kunne have været ti gange værre! I var aldrig sådan nogen, der lå og skreg på butiksgulvet, hvis I ikke fik det, I ville have. For jer var det nok, at vi satte noget musik på, så var I fornøjede. Der skulle virkelig ingenting til for at glæde jer!

At være tvillinger Det er virkelig rart at være tvillinger. Vi har jo heller ikke prøvet andet. Men det er rigtig fint at have en anden at dele alt det, der sker rundt om os, med.

Vi forstår hinanden rigtig godt, og nogle gange er det sådan, at den ene næsten ved, hvad den anden tænker. For eksempel er det sket, at en af os har tænkt på en sang, og så er den anden begyndt at synge den sang på akkurat det sted i sangen, som den anden lige præcis tænkte på. Vi er nok temmelig afhængige af hinanden. Men det er måske ikke så mærkeligt, for vi har jo gjort absolut alting sammen, siden vi var helt små. Ligget i maven sammen, spist alle måltider sammen, leget sammen … Da vi var små, var vi endda mere knyttet til hinanden. Hvis vi var steder henne, hvor der var mange andre, skete det aldrig, at vi gik forskellige steder hen for at lege, eller at vi legede med andre end hinanden. Vi var altid sammen, og så var der måske en til eller flere, der var sammen med os. Vi ville ikke gå fra hinanden for at lave hver vores ting. Desuden havde vi vores helt eget sprog, da vi var små! Det VORES HISTORIE 19

”JEG SYNES FAKTISK, DET ER SUPERFEDT AT VÆRE TVILLING. DET ER SJOVT. OG HVIS VI KEDER OS, KAN DEN ENE JO BARE DRILLE DEN ANDEN.” – Marcus

TEST

HV HVEM ER

E M?

Der var næsten ingen forskel på os, da vi var små. Kan du kende forskel?

Svarene finder du på næste side.

1 2

3

4

VORES HISTORIE 43 Svar: 1: H: Marcus, 2: Nederst: Martinus, 3: V: Marcus, 4: V: Marcus, 5: Forrest: Martinus, 6: V: Martinus, 7: V: Martinus, 8: V: Marcus, 9: V: Marcus, 10: V: Martinus

9

10 7 8 6

5

”DET ER RET SYGT AT TÆNKE PÅ ALLE DE TING, FOLK GØR PÅ GRUND AF OS. MEN JEG ELSKER DET.” – Marcus

MARCUS’

ER T T I R O V A 20 F Mad: Tacos Drikke:

Vand

Slik: Bland-selv-slik Farve: Fag:

Rød

Gymnastik

App på telefonen: Mobilspil: Film:

Pokemon Go

Martian

Tv-program:

Ser mest på YouTube

YouTube-kanal: F2 Website: Sang:

Instagram og Snapchat

730.no

Freestylers

Blurred Lines

Kunstner: Kendis:

Justin Bieber, Bruno Mars og Jason DeRulo

De samme

Drømmepige: Dig Fodboldhold:

Manchester United

Fodboldspiller:

Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro

Sted i Norge: Trofors

Sted i verden:Thailand

Min yndlingsvits: ”Er

du saft? Øh, nej??! Så stop med at blande dig!”

MARTINUS’

ER T T I R O V A 20 F Mad :Tacos Drikke:

Slik: Slik Farve:

Aloe vera

fra Sverige

Rød

Fag: Gymnastik App på telefonen: Mobilspil: Film:

Spiller ikke så meget, men når jeg keder mig, spiller jeg angry birds. XD

San Andreas

Tv-program:

Norske talenter. XD

YouTube-kanal: F2 Website: Sang:

Insta/Snap

YouTube

Free Stylers

Light it up

Kunstner: Kendis:

Les Twins

Les Twins

Drømmepige: Klog Fodboldhold:

og sød : )

Chelsea

Fodboldspiller:

Eden Hazard

Sted i Norge: Overalt Sted i verden:Trofors Yndlingsvits:

Trofors

Emma si’r I hvilken butik handler køerne ind i?

Svar:Cubus!!! (en stor norsk tøjkæde, red.)

bag scenen • private billeder • unikke facts

Hej!

VORES HISTORIE

Vi hedder Marcus og Martinus Gunnarsen. Vi bor i det nordlige Norge sammen med vores to søstre og vores mor og far. Vi er fjorten år gamle og går i niende klasse, spiller fodbold og kan godt lide at høre musik og være sammen med vores venner. Til hverdag skal vi gå i seng klokken ti, så vi er bare to helt almindelige drenge.

Men så er der alligevel noget, der ikke er helt almindeligt. Det kan du læse om her. Det her er vores historie frem til nu.

VORES HISTORIE

P O L I T I K E N S F O R L AG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3711-1

P O L I T I K E N S F O R L AG