Livet er et mirakel

ANJA C. ANDERSEN (f. 1965) er professor og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet i København. Hun er prisbelønnet forsker og formidler af astronomi og har udgivet flere videnskabelige bøger, børnebøger samt bestselleren En lille bog om universet (2016).

ÅBNE OG KLOGE SAMTALER Nogle bliver svimle, når de kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige. Og nogle ser ligefrem glimt af Gud. Men hvad skabte det enorme univers – og hvad har formet vores liv?

Astrofysiker Anja Cetti Andersen og præst og forfatter Anna Mejlhede deler deres faglige viden, personlige historier og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige og kulturelle grundsten, der er grundlaget for vores kultur, men også fordi begge vinkler indkredser, hvad det vil sige at være menneske.

Omslagsfoto: Les Kaner

POLITIKENSFORL AG.DK

ANJA C . ANDERSEN ANNA ME JLHEDE

I denne reviderede udgave af Livet er et mirakel suppleres bogens kapitler med ny viden og faglig indsigt fra samtaler i 2018 og 2019 på Anja Cetti Andersens kontor på Geologisk Museum, hvor meteoritter og dinosaurer trækker spor gennem tidens mest uforklarlige gåder, og Anna Mejlhedes præstekontor i Christian 4.s gamle Nyboder, hvor Københavns historie fletter fingre med søens og den store verdens historie.

LIVET ER ET MIR AKEL

ANNA MEJLHEDE (f. 1968) er præst og forfatter. Hun har bl.a. skrevet bestsellerne Kys dit kaos (2006), Du som er i himlene, bønner til livets gang (2007), børnebogen Victoria og den røde silkekåbe (2009), Alt forladt – når kærligheden går sin vej (2015).

♥♥♥♥♥ ”Livsbekræftende diskussion … ” POLITIKEN

LIVET ER ET MIRAKEL ANJA C . ANDERSEN ANNA MEJLHEDE

POLITIKENS FORLAG

ANJA: Men det måske mest abstrakte må være, at Einstein for lidt over hundrede år siden udviklede den generelle relativitetsteori, hvor han udledte, at som følge af tyngdekraften vil et sammenstød mellem to store sorte huller skabe tyngdebølger, ligesom bølger, der bevæger sig igennem rummet. Da jorden jo også er en del af universet, bliver planeten helt konkret nærmest løftet op og ned ligesom en robåd, der ligger på et hav i bevægelse. Man kan også sige, at man får nogle skvulp i rumtiden.

ANNA: Og der bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe dig, fordi hvad betyder det? Skvulp i rumtiden? Betyder disse bølger noget for tiden på jorden?

ANJA: Det, der sker, kan sammenlignes med bølger, der med meget store og glidende bevægelser løfter jorden og andre objekter, som om de var en stor båd. Det er meget svært at måle, men i 2016 lykkedes det for allerførste gang at registrere disse såkaldte tyngdebølger ...

Citat fra bogen.

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 2

21/02/2019 11.23

LIVET ER ET MIRAKEL ANJA C. ANDERSEN ANNA MEJLHEDE

POLITIKENS FORLAG

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 3

21/02/2019 11.23

INDHOLD

FORORD

8

DEL 1 – OBSERVATORIET

13 Skabelsen 14 Begyndelsen 37 Videnskab eller tro 47

DEL 2 – KIRKEN Guds skaberværk Eventyr og vovehalse At vokse op Jeg er i live

DEL 3 – OBSERVATORIET På rejse i universet Velafgrænset uvidenhed

59 60 70 77 86 97 98 119

DEL 4 – KIRKEN 131 Gennem to tusind års historie 135 Ondskaben 159

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 6

21/02/2019 11.23

DEL 5 – OBSERVATORIET Evig uendelighed Guldkorn fra himlen Slutningen på alt

DEL 6 – KIRKEN Troen på varsler Det store i det små Livets mirakler

DEL 7 – PRÆSTEKONTORET I NYBODER At være menneske i tidens hænder Tyngdebølger og tidsforskydninger Når livet fortolker

DEL 8 – GEOLOGISK MUSEUM

171 172 184 187 205 206 213 229 237 238 259 266

Historiens stafet

279 280

TIL LÆSERE, DER VIL VIDE MERE

306

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 7

21/02/2019 11.23

FORORD Hvorfor er vi til, og hvad kommer vi fra? Findes intet, eller er der altid noget i alting?

I denne bog har to mennesker sat sig for at dele deres faglige viden og personlige historie og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige og kulturelle grundsten, der former vores kultur, men også i håbet om at vise, at den ene del bestemt ikke udelukker den anden.

Måske har mennesket netop brug for disse to indfaldsvinkler til verden for bedre at indkredse, hvad det vil sige at være til? Troen og naturvidenskaben holder os, fra hver sin vinkel ganske vist, fast på, at vi er mennesker, ligesom disse to områder på hver sin måde forsøger at skubbe til grænserne for, hvordan vi opfatter livet, dets muligheder – og verdenen omkring os.

Astrofysiker Anja Cetti Andersen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke Anna Mejlhede har sat sig for at undersøge troens og videnskabens forskellige måder at rette blikket mod samme punkt – menneskets eksistens i en verden, der sandsynligvis rummer langt mere, end vi nogensinde kommer til at forstå. Men det gør jo ikke noget, at vi forsøger …

8

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 8

21/02/2019 11.23

Men kan en astrofysiker, der lever af at måle, beregne og bevise, acceptere, at Gud måske er den kraft, der står bag alt, der er til? Og vil en præst have tillid til de videnskabelige teorier, der på sin vis gør op med flere af de bibelske fortællinger om, hvordan vi er blevet til? Hvor går grænsen mellem et dogme – både videnskabeligt og teologisk – og en narrativ forklaringshypotese?

I første udgave af denne bog mødtes Anja C. Andersen og Anna Mejlhede og talte sammen hen over to nætter – henholdsvis på Københavns Universitets gamle Astronomiske Observatorium og i Holmens Kirke. De samtaler, der kom ud af disse første møder, danner fortsat grundsubstansen i denne reviderede udgave af bogen, hvor de to supplerer de natlige møder fra 2012 med samtaler henlagt til dagslysets klare skær i 2018. De nye møder finder sted på Anja C. Andersens kontor på Geologisk Museum, hvor meteoritter og dinosaurer trækker spor gennem tidens mest uforklarlige gåder, og på Anna Mejlhedes præstekontor i Christian 4.s gamle Nyboder, hvor Københavns historie fletter fingre med søens og den store verdens historie og viser os det store i det små.

Anja C. Andersen og Anna Mejlhede, København, januar 2019 9

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 9

21/02/2019 11.23

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 10

21/02/2019 11.23

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over verdensdybet, og Guds ånd svævede over vandene.Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys.

Det Gamle Testamente I begyndelsen er alt mørke. Og inde i mørket begynder en fortættet og uendelig varm kerne af energi at bevæge sig. Tætheden er så stor, at lyset ikke kan trænge igennem. Men så undslipper den første energi med en dyb rumlen. Universet er født.

Teorien

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 11

om

Big Bang

21/02/2019 11.23

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 12

21/02/2019 11.23

DEL 1

OBSERVATORIET, 2012 Den første natlige samtale fandt sted en tåget novemberaften på Københavns Universitets Astronomiske Observatorium på Østervold.

Observatoriet består af tre fløje, der vender mod syd.

Fløjene er opført i gule mursten og har store hvide sprossevinduer. Over bygningens hovedindgang knejser et tårn med en kobberbeklædt drejekuppel, der er 7,5 meter i diameter.

Og det er her under den irrede kuppel, at observatoriets 150 år gamle stjernekikkert, den såkaldte refraktor, står, og her, Anna og Anja tager hul på nattens samtaler.

13

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 13

21/02/2019 11.23

SKABELSEN

ANJA: Det her er selve observatoriet. Det er bygget fra 1859 til 1861 på en af bastionerne til den gamle by. Det er mærkeligt for os i dag at tænke på, at Østervold dengang lå langt uden for byen lidt nord for Rosenborg Slot.

ANNA: Det er et fantastisk rum.

ANJA: Ja. Loftet er bygget af store, mørke massive træbjælker, og gulvet er brede, mørkebrune planker. Hvælvingen og væggene er desuden malet sorte for at gøre rummet helt mørkt. Så kan man bedre se nattehimlen. Kikkerten her blev restaureret for nogle år siden, og den virker faktisk fint. Den er håndværksmæssigt meget smuk med mahognikugler og messing, og hver en skrue er drejet på en drejebænk af en håndværker, der kunne sit kram. Der er ikke noget hyldevare over den.

Men i dag bruger vi astronomer ikke længere denne stjernekikkert. I dag rejser vi til de store moderne kikkerter på La Palma eller i Chile, for her er der mange flere klare nætter, hvor det er muligt at observere. At se de fjerneste galakser kræver en kikkert på 8 meter i en ørken flere kilometer over havets overflade, hvor atmosfæren er tyndere.

14

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 14

21/02/2019 11.23

ANNA: Der er noget dragende over at kigge ud i universet.

Lad os starte med at tale om skabelsen. Hvordan er det nu, helt konkret, videnskabens hypotese om Big Bang er opstået?

ANJA: Ifølge Einsteins relativitetsteori, og den har ingen hidtil kunnet modbevise, kan intet bevæge sig hurtigere end lyset. Når vi ser lys, der er langt væk, har det været længe undervejs for at nå ned til os. Så når vi kigger ud i universet, kigger vi faktisk tilbage i tiden. Alt det lys, vi ser, når vi ser en galakse, er et billede af, hvordan den så ud for millioner eller milliarder af år siden. Det er interessant, for det betyder, at vi ikke ved, hvordan universet ser ud i dag. Vi ved kun, hvordan det så ud engang, og jo længere væk vi kigger, des mere ungdommelige billeder af galakserne ser vi. Det er også interessant, for det betyder, at vi kan gøre os håb om at se ud til verdens ende. Til begyndelsen. Og når vi prøver at kigge så langt ud, som vores kikkerter kan række, kan vi se, at universet har været mindre, tættere og varmere engang. På et tidspunkt har det været så varmt, at der ikke har kunnet eksistere andet end de såkaldte elementarpartikler, altså partikler, der ikke kan deles i mindre bestanddele. Det hele var varm gas, og den var så tæt, at stråling ikke slap igennem. Så vi kan heller ikke se længere ud. Vi kan ikke se ”forbi” Big Bang og komme længere tilbage i tiden.

ANNA: Er Big Bang en teori, eller ved I med sikkerhed, at Big Bang har fundet sted?

15

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 15

21/02/2019 11.23

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 16

21/02/2019 11.23

ANJA: Big Bang er en hypotese, men det er den bedste forklaring, vi har på universets begyndelse. For når vi observerer med teleskoper i alle retninger, kan vi måle den stråling, som blev frigivet, da tætheden i den varme gas faldt så meget, at stråling for første gang kunne undslippe. Vi fortolker det således; da universet blev dannet, var der stof og stråling og i begyndelsen intet lys. Alt var fortættet og varmt, og stof og stråling var ét. Og så på et tidspunkt udvider universet sig så meget, at temperaturen falder, og der bliver så koldt, at de to ting dekobler. Det er så første gang, strålingen, altså det ”lys”, der er i universet, kan undslippe og komme igennem. ”Lyset” kaldes mikrobølgebaggrundsstrålingen og kan stadigvæk måles. Det ligger i alle retninger fuldstændig homogent. Det er ikke synligt lys for øjet, men vores kikkerter kan se det og omdanne det til billeder, vi kan studere. Strålingen danner en slags grundfarve som baggrund.

Ligesom på et maleri, hvor man maler en grundfarve, og så maler galakserne og Mælkevejen ovenpå.

ANNA: Hvor lyder det smukt. Har du set det lys, du fortæller om fra Big Bang?

ANJA: Man kan ikke se Big Bang med det blotte øje, men med kikkerterne kan vi se varmegløden fra Big Bang. Så man kan sige, jeg har set billedet af Big Bang. Det første billede blev taget af en satellit, der hed COBE, og jeg så det første gang som studerende tilbage i 1989. Billedet så ikke helt sådan ud, som vi havde forventet. For når vi kigger på him17

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 17

21/02/2019 11.23

len, observerer vi denne her varmeglød i alle retninger. Da gløden kommer til os længere væk fra end alle galakserne, forventede vi at kunne se afbildninger af de tidlige galaksekim og ud fra dem at kunne få en forståelse af, hvordan galakserne blev dannet i det helt tidlige univers. Vi forventede at se nogle vibrationer i det billede, som ville fortælle os noget om galaksernes oprindelse. Men billedet er næsten glat. Strålingen er stort set fuldstændig jævnt fordelt. Det betyder, at vi den dag i dag ikke helt kan forklare, hvordan en galakse bliver dannet. Derfor har videnskabelige institutter fra hele Europa og fra USA opsendt Planck-satellitten, som skal levere flere præcise og pålidelige data om universets barndom. Med Planck håber vi, at vi kan komme til at se kimen til de første galakser. I virkeligheden er det nemlig meget mærkeligt, at der er galakser i universet. For hvis Big Bang udvider sig i alle retninger så jævnt og homogent som mikrobølgebaggrundsstrålingen antyder, burde stjernerne ligge jævnt fordelt over det hele. Men det gør de ikke. Med kikkerten kan vi se, at stjernerne ligger sammen i stjerneøer, som vi kalder galakser. I en typisk galakse er der milliarder af stjerner. Og imellem galakserne er der ingenting, og der er rigtig, rigtig meget ingenting. Det er underligt. Så derfor postulerer vi nærmest på tro-niveau, at der må findes noget i universet, som vi kalder ”mørkt stof”. 1 Et stof, der forårsager, at galakserne dannes, men som vi

1. Siden samtalen i 2012 er tilstedeværelsen af mørkt stof blevet langt bedre videnskabeligt underbygget.

18

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 18

21/02/2019 11.23

endnu ikke helt ved, hvad er. Vi mener, det er noget, som er anderledes end det, vi kender. Grunden til, at vi er ret sikre på, der må findes stof i universet, som adskiller sig fra det almindelige stof, er, at det både forklarer, hvorfor stjernerne befinder sig i galakser, og hvordan de bliver fastholdt i galakserne, samt fordelingen af galakser i universet. Selve galakserne ligger nemlig heller ikke jævnt fordelt, men klumpet sammen i galaksehobe på trods af denne jævne mikrobølgebaggrundsstråling. Så universets skabelsesteori virker på mange måder som en absurd og vanvittig model.

Den forklarer godt nok nogle observationer, men samtidig efterlader den så mange ubesvarede spørgsmål: Hvad var der før Big Bang? Hvad er der uden for universet? Og er der flere universer? Alligevel er det måske sådan, det er foregået. Og på den måde, ja, så har jeg set urglimtet eller en række varianter af urglimtet.

ANNA: Urglimtet. Det er et smukt udtryk. Kunne man egentlig høre Big Bang, havde den en lyd?

ANJA: Ja, man kan godt tale om lyden af Big Bang. Men vi kan ikke høre den, for lydbølger kan kun udbrede sig i et medie som luft, vand, træ eller lignende. Lydbølger kan ikke udbrede sig i vakuum. Derfor er rummet helt lyddødt. Hvis for eksempel to mennesker skyder efter hinanden i rummet, hører du ikke noget ”bang”. Men den amerikanske fysiker John G. Cramer har omsat energien af Big Bang til lyd. Det er altså en simuleret lyd, en matematisk beregning af, hvordan 19

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 19

21/02/2019 11.23

man kunne forestille sig, lyden var, hvis man kunne have hørt den. En dyb rumlen.

ANNA: Og du siger, at universet har udvidet sig?

ANJA: Ja. Vi mener, at universet begyndte at udvide sig for 13,7 milliarder år siden, og at det stadig gør det. Og den nyeste forskning viser ovenikøbet, at det udvider sig hurtigere og hurtigere. At det accelererer. Det forstår vi ikke, og jeg håber, vi har fejlfortolket, for det giver et meget mærkeligt billede af universet. For alting kommer ud af noget, og hvis noget skal accelerere ifølge fysikkens love, skal der være noget, der skubber bagpå. Og hvad er det så, der skubber?

Med teorien om mørk energi står vi enten foran opdagelsen af noget helt fundamentalt nyt, eller også er der noget i vores fortolkninger, der er mangelfuldt eller decideret forkert.

Derfor er fysikken rigtig interessant lige nu, for enten er det videnskabelige fundament, vi står på, ufuldstændigt, eller også er der simpelthen noget i universet, vi fortolker forkert.

ANNA: Men hvorfor udvider rummet sig?

ANJA: Det ved vi heller ikke endnu. Det er også et mysterium, og vi kalder disse mysterier alt muligt som for eksempel tidligere nævnt ”mørkt stof” eller ”mørk energi”, hvilket blot dækker over, at vi endnu ikke har helt styr på det. Men det er dét, der gør forskningsmiljøet så spændende. For hvis 20

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 20

21/02/2019 11.23

det viser sig, at Big Bang er en forkert hypotese, at Einsteins relativitetsteori ikke er rigtig, eller at vi ikke forstår tyngdekraften rigtigt, så bryder videnskaben ikke sammen. Tværtimod vil vi alle sammen synes, det er rigtig sjovt. Så skal vi finde en anden måde at fortolke vores data på, og vi kan pludselig være med til at lave den store teori. Det er min største drøm som forsker, og det gælder for alle mine kolleger, at finde FORMLEN. Formlen for Big Bang.

ANNA: Jeg tror, det er Gud, der står bag. Altså at Gud er den skabende kraft og begyndelsen på alt. Og på det punkt har vi som henholdsvis præst og astrofysiker forskellige udgangspunkter. Fordi Big Bang er en videnskab og en teori, som man gransker og undersøger, og det kan vi teologer jo ikke gøre med troen på Gud. Vi kan ikke bevise, at Gud eksisterer. Det er modsætningen mellem viden og tro. Viden er vi fælles om, men troen er helt individuel og personlig.

Der er ikke én rigtig måde at tro på, og man behøver ikke at forstå alt og ”købe hele pakken” og tro på alt, hvad man har fået at vide, eksempelvis fra Det Gamle Testamente. I dag er det nok kun de færreste, der tager for eksempel den gammeltestamentlige skabelsesberetning helt bogstaveligt.

Men det er en meget smuk fortælling, som jeg gerne vil læse lidt op af for dig: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: »Der skal blive lys”!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud 21

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 21

21/02/2019 11.23

skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.”

Så Gud skaber dag og nat, og så tager han fat på at skabe himlen. Han siger: ”»Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.”

Så går Gud i gang med at skabe hav og land og afgrøder.

Der står blandt andet: ”»Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde: »Jorden skal grønnes: planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete.”

Derefter skaber Gud lys på himmelhvælvingen, stjernerne, til at skille dag fra nat. Og der står, at de skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og derefter går han i gang med dyrene. Han siger: ”»Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt.”

Så er Gud nået til dyrene på landjorden. Og hver gang han skaber væsener, velsigner han dem og siger, de skal bli22

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 22

21/02/2019 11.23

ve talrige. Og så, først helt til sidst, på den sjette dag, skaber han mennesket i sit billede som mand og kvinde. ”Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem.”

Den syvende dag hviler Gud. Derfor holder man søndagen hellig som kristen.

ANJA: Det er en skøn beretning. Hvor stammer den kristne skabelsesberetning egentlig fra?

ANNA: Der er to forskellige skabelsesberetninger i 1. Mosebog i Det Gamle Testamente. I den ældste og mest farverige beretning skaber Gud mennesket af ler fra agerjord. Da Gud har formet Adam, der betyder menneske, blæser han sin egen livsånde ind i ham, men så ser han, at Adam keder sig, og han lader en søvn falde over Adam og skaber Eva af Adams ribben. I det, man kalder for den anden skabelsesberetning, skaber Gud mennesket, Adam og Eva, som ligebyrdige mennesker og på samme tid. Det Gamle Testamente er oprindeligt skrevet på oldhebraisk, og Det Nye Testamente på oldgræsk. Samlet set kaldes alle skrifterne for Bibelen, og det er en lang række meget forskellige typer af skrifter.

Nogle forskere mener, at de ældste dele af Det Gamle Testamente er skrevet ned mellem cirka år 800-600 år f.Kr., og 23

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 23

21/02/2019 11.23

Bibelen er blevet til hen over et tidsrum på cirka 1000 år, og i begyndelsen har historierne været mundtligt overleverede fortællinger. Vi kender kun navnene på nogle af forfatterne. I Det Gamle Testamente angiver flere af skrifterne deres forfatter: Esajas og Kong David for eksempel, men i flere af de gammeltestamentlige fortællinger kan man se, at der har været flere forfattere inde over, ligesom det er tilfældet med 1. Mosebog. For eksempel i Dødehavsrullerne findes uddrag af 1. Mosebog.

Dødehavsrullerne er jødiske håndskrifter fundet i huler ved landsbyen Qumran ved Det Døde Hav i årene omkring 1947. De bliver også kaldt Qumran-teksterne. Disse tekster er en samling jødiske manuskripter med tekster og beskrivelser af tiden helt tilbage fra andet århundrede f.Kr. og til første århundrede e.Kr. Cirka en tredjedel af de tekster, der findes i Dødehavsrullerne, er eksemplarer af skrifter, der indgår i Det Gamle Testamente. I Dødehavsrullerne fandt man desuden skrifter, man aldrig tidligere havde kendt til.

Og de giver et helt fantastisk indblik i, hvordan man levede og tænkte i tiden, lige før kristendommen opstod. I teksterne finder man refleksioner over blandt andet Moseloven og forventningerne om Messias. På teologisk fakultet kaldes Dødehavsrullerne også for ”Dødehavskonfetti”, fordi kun nogle af rullerne var hele. Resten blev fundet i småbidder, som forskerne har siddet og samlet som et andet puslespil.

Men det er altså vigtigt at holde sig for øje, når man læser Bibelen, at den fra begyndelsen ikke har været én samlet bog – men en samling af forskellige bøger, skrevet af forskellige 24

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 24

21/02/2019 11.23

forfattere og på forskellige tidspunkter. Deraf ordet: Bibel, som betyder ”samling af bøger”. Det første bibelhåndskrift, vi kender til, er det, som hedder Codex Alexandrinus. Det indeholder hele Det Gamle Testamente inklusive apokryferne.

Det er skrevet på græsk i 5. århundrede e.Kr. og stammer fra Alexandria i Egypten. Derudover indeholder det også hele Det Nye Testamente samt et par supplerende breve. Codex Alexandrinus ligger i øvrigt i dag på British Library.

ANJA: Med din baggrund opfatter du så diskussionen om livets begyndelse som en diskussion om, hvorvidt man skal vælge Darwin eller Jesus?

ANNA: Nej, slet ikke. Jeg er på ingen måde uenig med jer videnskabsfolk og videnskabens teorier. For mig er de en fuldstændig naturlig del af ens basale folkeskoleviden, ligesom at kunne læse. Nogle kristne tror dog på Bibelen fra A-Z. De tager fortællingerne helt bogstaveligt. Altså: Jorden blev skabt på seks dage. Jorden er seks tusind år gammel.

Færdig. Bum. De bruger Bibelen som opslagsbog. Slår op på en vilkårlig side, læser et vers og tror, at hvad der står, er det, de skal. Men hvad nu hvis det vers handler om at være øgleyngel og om ikke at komme fri af den næste verdens vrede. Det er jo farligt. Jeg tilhører en anden teologisk opfattelse og mener, at Bibelen, der så indeholder mange forskellige typer af skrifter; myter, legender, historiske beretninger, poesi, filosofi og profetier, ikke skal tages bogstaveligt.

Det er sket utallige gange, at mine konfirmander drillende 25

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 25

21/02/2019 11.23

har spurgt, hvem Abel og Kain mon fik børn med, hvis de nu var Adam og Evas eneste børn? Det er én af de typiske konfirmand-fælder.

ANJA: Hvad svarer du så?

ANNA: Jeg svarer, at en historie ikke nødvendigvis behøver at være faktuelt korrekt for at have et vigtigt budskab. Mange af de gammeltestamentlige fortællinger, eksempelvis historien om Kain og Abel, er med i Bibelen, fordi de handler om, hvordan mennesker til alle tider har været. Vi læser om os selv. Kain og Abel er Adam og Evas børn. Kain er agerdyrker, Abel er fårehyrde. En dag ofrer Kain korn til Gud, men røgen stiger ikke lige op. Samme dag ofrer Abel et kid.

Røgen stiger lige op, og Gud tager imod Abels offer. Det gør Kain ude af sig selv af jalousi. Historien handler altså om den mest uragtige form for jalousi, vi kender: Hvem får fars kærlighed?

En anden historie fra Bibelen er fortællingen om Babelstårnet. Igen – man skal ikke tage den bogstaveligt, men jeg holder meget af den, da den fortæller noget ret unikt om den søgen efter at føle sig betydningsfuld, som altid har ligget, og altid vil ligge, dybt i os mennesker. Fortællingen står i 1. Mosebog kapitel 11 og beskriver, hvordan hele jorden engang talte samme sprog, og fordi kommunikationen dermed var intakt og uproblematisk, kunne mennesker præstere hvad som helst og overkomme det nærmest umulige. Jeg læser lige et stykke for dig: 26

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 26

21/02/2019 11.23

”Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.«” Folk er bange for at ende i glemsel og vil derfor gøre noget unikt: At nå hele vejen op til Gud med deres bygningsværk. Men det tillader Gud ikke. Det handler om menneskets lyst til at indfange Gud, nå hele vejen ind til, hvem Gud er, og måske ligefrem blive som Gud. Men da Gud opdager, at menneskene begynder at stryge tegl og bygge deres himmelstræbende tårn, tager han ned til jorden for at se, hvad det egentlig er, der foregår. Og så siger Gud: ”Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.”

Og så beslutter Gud sig for at forvirre deres sprog, så de ikke længere kan forstå hinanden, og deres store projekt heller ikke kan lykkes. Menneskeheden bliver spredt ud over hele jorden, efter at mennesket ikke længere taler samme sprog. Jeg er ret vild med denne fortælling her, fordi den har så mange fortolkningslag. Der er menneskehedens angst for at blive glemt og spredt ud over hele jorden, og der er deres nysgerrighed: ”Gad vide, hvor langt vi kan nå, hvis vi er fælles om det.”

Og så er der Gud, som ser det hele oppefra og tænker, at menneskene er ude, hvor de ikke kan bunde, fordi det ikke 27

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 27

21/02/2019 11.23

er dem beskåret at kunne alt i hele verden. Og så rammer han dem ved at bremse deres kommunikation. Interessant og enkelt, ikke? Tænk, hvad vi mennesker nemlig kan udrette, når vi forstår hinanden og ”taler samme sprog”, som vi kalder det. Så der er mange kloge budskaber i Bibelen, men vi skal ikke nødvendigvis tage historierne bogstaveligt.

ANJA: Men hvis vi ikke skal tage skabelsesberetningen og de andre historier bogstaveligt, betyder det så, at hele Bibelen er fyldt med løgnehistorier?

ANNA: Altså, nu vil jeg ikke kalde fortællingerne løgnehistorier. For der står som nævnt meget sandt om det at være menneske i dem. Men det ville være demagogisk at undervise sine konfirmander i Det Gamle Testamente og sige: ”Nu skal I høre, børn, hvordan verden blev skabt, og I skal ikke lytte til andre.”

Skabelsesberetningen er ikke en færdig beretning. Hvis man vælger at tro, så må man tage fortællingerne til sig, det er bare farligt at bruge Bibelen som en facitliste. Det er den ikke til for. De skrifter, den indeholder, er jo også skrevet ind i en sammenhæng og en given tid, og der er fortsat meget, vi ikke ved om dem. Men der er dog ikke frit valg på alle hylder, hvad angår troens grundkerne. Hvis man for eksempel ikke tror på, at Jesus er Guds søn, er det ret svært at sige, at man har taget kristendommen til sig. Ligesom man ikke er buddhist, hvis man ikke tror på Buddha og de buddhistiske principper. Man er heller ikke muslim, hvis man ikke tror 28

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 28

21/02/2019 11.23

på Allah og siger sin trosbekendelse eller overholder nogle muslimske højtider. Der er trods alt kardinalpunkter, hvor vi må sige, at det er grundpillerne i kristendommen.

ANJA: Hvilke kardinalpunkter er det?

ANNA: Helt grundlæggende ligger de i trosbekendelsen: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.”

Det er så op til os at fortolke, og her kan vi fortolke i det uendelige. Vi skal forsage Djævelen, og Djævelens værste gerning er at fortælle os, at livet er ligegyldigt. Det er Djævelen, der hvisker os i øret: ”Livet er bare én lang uendelig plage, og du betyder ikke noget. Dit liv er ligegyldigt i den store sammenhæng. Så, hop dog af.”

Det er for mig helt diabolsk at få mennesker til at tro, at de er ligegyldige. I trosbekendelsen siger vi også: ”Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber,” Det betyder ikke, at du skal tro på, at jorden blev skabt på seks dage, som der står i skabelsesberetningen. Det, man siger i trosbekendelsen, er ”himlens og jordens skaber”. Det betyder, at Gud er grundkraften i skabelsen af himmel og jord. Og så står der videre i trosbekendelsen: ”Jeg tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, som er født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden 29

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 29

21/02/2019 11.23

fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.”

Beretningerne om Jesus og om, at han er opstanden, er grundpillerne i kristendommen. Og sætningen: ”Vi tror på syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”, er en helt umistelig del af vores tro. Tilgivelsens mulighed og det, at evigheden ånder på vores liv, at den er en del af vores liv nu og ikke blot en tilstand, der findes engang efter døden. Det betyder det for mig.

Der findes også en anden trosbekendelse, som er bredere og mere poetisk. Den er formuleret på et kirkemøde i Nikæa, der fandt sted i år 325 e.Kr. og kaldes den nikænske trosbekendelse eller Nicænum. Den ville være konfirmandernes værste mareridt, hvis jeg byttede vores apostolske trosbekendelse ud med den, for den er lang og svær at huske udenad. Jeg kan heller ikke huske den udenad. Vent, jeg slår lige op, den står bagerst i salmebogen: ”Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber. Og på én herre, Jesus Kristus, Guds enbårne søn, som er født af Faderen før alle tider. Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse, steg ned fra Himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet, og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne, og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre 30

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 30

21/02/2019 11.23

hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.”

ANJA: Den udgave af trosbekendelsen er mere lidenskabelig end den korte mere mundrette version, tænker jeg.

ANNA: Ja, det er den. Og udtrykket for at dømme levende og døde betyder ikke, at vi skal dømmes til døden eller dømmes til evig pinsel. Gud dømmer ikke, som vi mennesker dømmer hinanden. Man kan sige, at Guds dom er noget hen i retning af at blive dømt til at blive elsket og til selv at elske. Nyere forskning tyder i øvrigt også på, at der er gået noget tabt i oversættelsen af Bibelens ord for ”dom”. I den oprindelige græske udgave betyder ordet nærmere en form for renselsesproces, hvor mennesket bliver renset af Gud. Ikke som en form for skærsild, men kærligt. Måske som man ville rense sårene på et barn, der er faldet i gruset. Det er i hvert fald en mulighed at forstå det sådan. Det er også interessant, at der står: ”Det synliges og usynliges skaber,” og at man bruger udtrykket ”ifølge skrifterne.”

ANJA: Ja, man lader en åbning stå og siger: ”Vi ved, han er død, men vi har ikke styr på, om han fór til himmels. Ifølge skrifterne har han gjort det.”

ANNA: Ja, det bliver netop understreget, at det her handler om tro, ikke viden. Jeg synes, den er så smuk, denne 31

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 31

21/02/2019 11.23

nikænske trosbekendelse. Som sagt er den fra år 325 e.Kr., og grundlaget for bekendelsen er faktisk en bestemt kristen menigheds dåbsbekendelse. Den fungerede som et opgør med det, der hed arianismen, som ikke mente, at Jesus var helt lige med Gud, men i stedet skabt af Gud. Derfor sætningen, der omhandler Kristus: ”Sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen ” Når der er så stor forskel på, hvorvidt Jesus var skabt af Gud eller født af Gud, er det, fordi alle mennesker er skabt af Gud, men kun Kristus er født af Gud, da han blev undfanget ved Helligånden. Igennem historien har der været afholdt en række store kirkemøder som det i Nikæa, hvor man har besluttet, hvad der skulle med i Bibelen, og hvor man har truffet beslutning om, hvad vi tror på som kirke.

ANJA: Selv om vi ikke skal tage beretningerne, for eksempel Skabelsesberetningen, bogstaveligt, synes jeg virkelig, Bibelen rummer nogle fantastiske fortællinger, der opfylder alt: De er spændende. Der er intriger. Der er nogen at hade.

Der er moral og pointe. Og i virkeligheden er historien om Big Bang jo næsten en lige så fantastisk historie som historien om Adam og Eva. Det lys, vi fanger fra den anden ende af universet, prøver vi at vride så meget information ud af som overhovedet muligt. Vi kigger på lys ved forskellige bølgelængder og har forskellige typer af kikkerter, der kan se de forskellige former for stråling. Vi har radioteleskoper, der kan se ud i radioområder, og her i vores nyteknologiske 32

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 32

21/02/2019 11.23

tidsalder kan vi bygge satellitter, der kan komme uden for jordens atmosfære. Så nu kan vi se stråling, som vi ikke kan se nede fra jorden. Altså, vi sidder der med kæmpestore pupiller og fanger bittesmå lyspartikler fra den anden ende af universet, og på baggrund af det fortæller vi hele den fantastiske fortælling om Big Bang, galakserne, stjernernes dannelse og solsystemet.

ANNA: Hvad stiller I op med de lyspartikler, I indfanger?

ANJA: Vi kigger på alt det lys og al den strålingsenergi, vi kan observere, og så tolker vi og siger: “Nå, jamen med de fysik-, matematik- og kemilove, vi kender, så må det være sådan her.”

Og ud fra de måder, og dét, der sker på vejen, kan vi sige noget om, hvor gammel en galakse er, hvilke stjerner den består af, hvor længe lyset har været undervejs, og hvad det har stødt ind i på vejen. Nogle af lyspartiklerne kan mangle, og nogle flytter sig i bølgelængde. Og alle observationerne tolker vi sådan, at Big Bang har fundet sted, og at universet har udvidet sig siden. Nogle af mine veninder slår sig på lårene af grin, når jeg fortæller dem det. De synes, det er naivt at tro, vores fysiske og matematiske love skulle gælde for resten af universet. At vi tager for givet, at hvad der gælder på jorden, gælder over det hele.

ANNA: Er Big Bang-teorien med andre ord lidt naiv?

33

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 33

21/02/2019 11.23

ANJA: Det kan godt være. Men lige nu er der ikke noget, der giver os grund til at tro, at det er anderledes. Man kan sige, det er et startbud, for ellers kan vi jo ikke sige noget om noget. Så kan vi lige så godt grave et hul at sætte os ned i.

ANNA: Der findes kristne retninger, der med Gud i hånden tager afstand fra samtlige af videnskabens teorier omkring universets og menneskets tilblivelse. Men det mener jeg, er farligt. For hvem har patent på Gud, og hvem kan fortælle os, hvad han vil have os til? Vi har brug for videnskaben, og vi har brug for al den viden, videnskaben kan frembringe om os. Det aflyser ikke Gud på nogen måde.

Tværtimod. Videnskaben er i mine øjne skabt af Gud. Da de første reagensglasbørn blev født, var der ramaskrig blandt de fundamentalistiske kristne i USA, for nu blandede vi os i Guds skaberværk. Men gad vide, om ikke han gerne vil have, vi blander os lidt. Han har jo givet os mulighederne. Når vi har mulighederne for at tænke og skabe, så tror jeg også, vi skal bruge dem.

ANJA: Jeg tror måske også godt, vores to områder kan udfordres lidt af hinanden. Når jeg ser, hvordan vi bedriver videnskab, tror jeg i virkeligheden, vi er kulturelt grundfæstet i hele den religiøse måde at tænke på. For udgangspunktet for al naturvidenskab er, at vi tror på, at tingene er pæne, at de er logiske, giver mening. At det hele er smukt bygget op. Og vi har måske et lidt naivt syn på universet. Det kan jo godt være, at universet ikke er pænt og nydeligt og hus34

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 34

21/02/2019 11.23

moragtigt. Det kan være, det bare er kaos og tilfældigheder og fuldstændig total uorden, og at mine kolleger om 1000 år smiler af, at vi desperat i 2012 leder efter de der små holdepunkter, der ser ordentlige ud. Vi møder en informationsmur, som vi ikke kan se igennem, og vi ved ikke, hvad der er på den anden side. Vi har selvfølgelig mange idéer om det, men de bliver ved med at være idéer, for de kan ikke måles og observeres.

ANNA: Det er jo derfor, jeg ser Gud som ophavsmanden til Big Bang. Gud er ikke en person, der kom til efter, og som sidder og trækker i trådene eller lægger et puslespil. Han er for mig at se den kraft, der har været igangsætteren til alt liv. Jeg tænker også lige på den smukke passage i skabelsesberetningen, hvor Gud blæser sin egen livsånde ind i mennesket. Sådan ser jeg det lidt for mig: At Gud er til stede med sin ånd og sin kraft i alt, der er til.

ANJA: Rent videnskabeligt kan man også sagtens få den kristne skabelsesberetning til at passe med naturvidenskabens Big Bang-teori. Det er den samme historie, vi fortæller.

Vi mener jo også, at der kom dyr i havet, før der kom dyr på land. Og at planterne kom på landjord, før dyrene kom på landjord. Nu har man fundet nogle dinosaurer med fjer på, så måske var de fugle, før de blev dinosaurer. Blot er tidsperspektivet helt anderledes. Men det kan i princippet også godt passe, da tid og rum måske var ophævet under universets dannelse.

35

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 35

21/02/2019 11.23

ANNA: Det er da interessant, at skabelsesberetningen, i hvert fald rækkefølgen i den, ligger så tæt op ad videnskabens teorier om livets opståen.

ANJA: Det kan da også godt være, vi i virkeligheden ikke ved så meget mere i dag, end vi gjorde for 2000 år siden. Så selv om vi synes, vi er blevet frygteligt klogere, og at vi fortæller historien på en anden måde, så er det den samme historie, vi fortæller.

ANNA: Forskellen på kristendommens og videnskabens skabelsesberetning er dog, at hvor Gud først skaber fisk, så fugle, og til sidst landdyr, går evolutionsteorien ud på, at det ene bliver til det andet. At fisken går på land, flyver op … og så videre. Den norske filosof Arne Næss fortæller i bogen ”Livsfilosofi” om, at han ikke forestiller sig, at livet gik fra vand til land på grund af nogle molekylære bevægelser, eller fordi der var for lidt plads eller for mange fjender i vandet, men alene fordi ”livet ville noget mere”.

ANJA: Det er en god pointe og smuk tanke, at livet vil noget mere.

2019006_Livet er et mirakel indhold.indd 36

21/02/2019 11.23

ANJA C. ANDERSEN (f. 1965) er professor og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet i København. Hun er prisbelønnet forsker og formidler af astronomi og har udgivet flere videnskabelige bøger, børnebøger samt bestselleren En lille bog om universet (2016).

ÅBNE OG KLOGE SAMTALER Nogle bliver svimle, når de kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige. Og nogle ser ligefrem glimt af Gud. Men hvad skabte det enorme univers – og hvad har formet vores liv?

Astrofysiker Anja Cetti Andersen og præst og forfatter Anna Mejlhede deler deres faglige viden, personlige historier og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige og kulturelle grundsten, der er grundlaget for vores kultur, men også fordi begge vinkler indkredser, hvad det vil sige at være menneske.

Omslagsfoto: Les Kaner

POLITIKENSFORL AG.DK

ANJA C . ANDERSEN ANNA ME JLHEDE

I denne reviderede udgave af Livet er et mirakel suppleres bogens kapitler med ny viden og faglig indsigt fra samtaler i 2018 og 2019 på Anja Cetti Andersens kontor på Geologisk Museum, hvor meteoritter og dinosaurer trækker spor gennem tidens mest uforklarlige gåder, og Anna Mejlhedes præstekontor i Christian 4.s gamle Nyboder, hvor Københavns historie fletter fingre med søens og den store verdens historie.

LIVET ER ET MIR AKEL

ANNA MEJLHEDE (f. 1968) er præst og forfatter. Hun har bl.a. skrevet bestsellerne Kys dit kaos (2006), Du som er i himlene, bønner til livets gang (2007), børnebogen Victoria og den røde silkekåbe (2009), Alt forladt – når kærligheden går sin vej (2015).

♥♥♥♥♥ ”Livsbekræftende diskussion … ” POLITIKEN

LIVET ER ET MIRAKEL ANJA C . ANDERSEN ANNA MEJLHEDE

POLITIKENS FORLAG

ANJA: Men det måske mest abstrakte må være, at Einstein for lidt over hundrede år siden udviklede den generelle relativitetsteori, hvor han udledte, at som følge af tyngdekraften vil et sammenstød mellem to store sorte huller skabe tyngdebølger, ligesom bølger, der bevæger sig igennem rummet. Da jorden jo også er en del af universet, bliver planeten helt konkret nærmest løftet op og ned ligesom en robåd, der ligger på et hav i bevægelse. Man kan også sige, at man får nogle skvulp i rumtiden.

ANNA: Og der bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe dig, fordi hvad betyder det? Skvulp i rumtiden? Betyder disse bølger noget for tiden på jorden?

ANJA: Det, der sker, kan sammenlignes med bølger, der med meget store og glidende bevægelser løfter jorden og andre objekter, som om de var en stor båd. Det er meget svært at måle, men i 2016 lykkedes det for allerførste gang at registrere disse såkaldte tyngdebølger ...

Citat fra bogen.