KRIGEN INDENI er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer fortæller om krigen og dens skæbner. Hun er Ukraine- og Ruslandskorrespondent for DR og har dækket konflikten intenst siden 2014. ‘Krigen Indeni’ er også hendes personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold.
ISBN: 978-87-400-2834-8
Bagsidefoto Jacob Ehrbahn/Polfoto
2016085_Krigenindeni_omslag_trykklar.indd 1
politikensforlag.dk
MATILDE KIMER
POLITIKENS FORLAG
KRIGEN INDEN I
LYDEN af Radioavisens vejrudsigt gik hakkende igennem, da en metalcylinder pludselig trillede lige forbi mig. Et sekund passerede, inden jeg opdagede, at det var tåregas. Det sved i halsen og i øjnene. Det var svært at se noget, så jeg følte mig frem med fødderne for at styre uden om bildæk og rester fra afbrændte barrikader. P1-værten, Mette Walsted, læste oplægget op. Jeg var langt nok væk fra gassen nu til at tale, men da jeg vendte mig ned mod pladsen, lignede hele barrikaden en krigsramt myretue. Jeg forsøgte af al kraft at beskrive, hvordan hundredvis af aktivister stormede frem hen over barrikaderne og trængte politiet tilbage. Den tykke, blålige røg gav gaden et filmisk udtryk, men bragene fra skud var virkelige. En hel politienhed flygtede baglæns, og jeg var ved at miste balancen, da de skubbede sig frem. Jeg fik et hårdt skub på skulderen og så lige ind i en betjents vilde øjne. Han var bange, og det smittede. Min puls hamrede af sted. Jeg anede ikke, hvor der blev skudt fra, og røgen sved i øjnene. Værten spurgte mig om noget, men jeg anede ikke om hvad. To høje knald lød ved siden af mig, og jeg afbrød interviewet, mens jeg løb ved siden af de flygtende betjente for at komme ind til husmuren: ”Undskyld, Mette, men jeg er nødt til at løbe nu.” Derefter udbrød jeg højt, uvidende om, at jeg stadig var igennem live: ”FUCK!”
MATILDE KIMER (1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har videreuddannet sig i både Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’
MATILDE KIMER
KRIGEN INDENI SKÆBNEFORTÆLLINGER FRA REVOLUTIONEN I UKRAINE
Forsidefoto Lau Svensson Foto denne side Lars E. Andreasen
13/07/2016 13.04