Kom igen, Felina!

Den elleveårige springgymnast, Felina, er efter

sommerferien rykket op på opvisnings- og konkurrenceholdet. Men til en af de første træningstimer med det nye hold, får hun den triste besked, at der måske alligevel ikke er plads til hende på holdet.

Fra den ene dag til den anden brister alle hendes store drømme, hendes selvtillid og ikke mindst forholdet til veninderne, som hun har sprunget med i mange år. Men pludselig kommer der hjælp fra en uventet kant. Et helt anderledes, sjovt blandet hold tilbyder hende en plads. Felina genvinder sin styrke og glæde ved at springe og får efter lidt tid muligheden for at komme stærkt igen.

Spørgsmålet er, om hun vil?

Kom igen, Felina! Er første bind i Kirsten Sonne Harilds nye serie om springgymnastik, FlikFlak.

Serien er illustreret af Jan Solheim.

POLITIKENS FORLAG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3233-8

Kom igen, Felina!

Første bind i FLIKFLAK-serien Af Kirsten Sonne Harild Copyright © 2016 Kirsten Sonne Harild og JP/Politikens Hus A/S Copyright denne udgave © 2016 JP/Politikens Hus A/S Omslag: Jan Solheim Omslagsillustration: Jan Solheim Grafisk tilrettelæggelse: Maria Isenbecker Illustrationer: Jan Solheim Bogen er trykt hos GPS Group Printed in Slovenia, 2016 1.udgave, 1. oplag ISBN: 9788740032338 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Politikens Forlag Rådhuspladsen 37 DK-1785 København V Tlf.: 33470707 www.politikensforlag.dk #flikflak

1

Listen „Svendsen! Kommer du lige ned til mig efter omklædning?” råbte træneren, Mie, da springholdet var færdige med at strække ud efter træningstimerne.

Felina nikkede og samlede sin vanddunk og sit håndklæde op fra gulvet under bænkene. Hun bed sig hårdt i underlæben. Øv! Det navn: „Svendsen!” Hun vidste godt, hvad det betød. Vidste godt, hvad træneren ville snakke om. Det var ikke noget rart.

De tre første træningsgange efter sommerferien havde været virkelig dårlige for Felina. Hun var begyndt at tøve før selv de mindste spring. Hun følte sig tung bagi. Hun var ukoncentreret. Ude af balance.

Som om nogle stærke arme holdt hende nede, hver gang hun skulle lette fra springbrættet eller airtracken.

7

„Kom igen, Fe!” havde Sofia og Magda og de andre opmuntret, alle de gange det gik i kludder for hende. Felina hadede, når de råbte „kom igen!” Det betød, at hun var dårlig. Selv i en simpel flikflak havde hun ikke kunnet præstere, som hun plejede. „Kom igen, Fe!” „Kom igen, Fe!” „Kom igen, Fe!” Hele hallen kunne jo høre, hvem det var, der kludrede. „Hvad skal du mon snakke med Mie om?” spurgte Sofia, da de gik mod omklædningsrummet. „Tror du, det er noget med opvisningsholdet? Måske skal hun have dine mål til de nye gymnastikdragter? De er smadderflotte, kan jeg godt sige dig. Skrigorange.

Glimmer på ærmekanter og sådan noget. Hun har fået mine mål … og Magdas.”

Sofia snakkede og snakkede.

Felina trak på skuldrene. „Måske,” sagde hun

8

stille og mærkede et stik i maven.

De andre kiggede bekymret på hende, da hun kom ind og gik hen mod sin plads. Hun ville ikke lade sig mærke med noget. Ville bare skynde sig ud og få det overstået. „Beklager. Du er ikke på holdet!” Det var det, Mie ville sige. Felina vidste det bare.

Fem års træning ville være spildt.

9

Fem år med det samme mål: at komme på opvisningsholdet. Sammen.

Det havde Felina, Sofia og Magda lovet hinanden, dengang de begyndte. Når de var blevet elleve, skulle de på de stores opvisningshold. Rejse. Konkurrere.

Felina klædte om i tavshed. Lod de andre stå og grine og pjaske med vand i badet, som de plejede, og gik tilbage til hallen, hvor Mie sad i skrædderstilling op ad banden og skrev på en blok.

Felina skævede forsigtigt derhen. Det lignede en liste. En liste med navne.

Felina smed sin taske på gulvet for at vise, at hun var der. „Nå, der var du.” Mie klappede på gulvet ved siden af sig og smilede op til hende. „Kom og sæt dig!”

Felina satte sig og ventede. En klump voksede i halsen på hende. Hun kunne ikke engang sige „hva’ så?”. „Ja, Svendsen,” lød det så.

Nu kom det …

Felina kradsede med sin tommelfingernegl på en usynlig plet på tasken. „Det går jo ikke så godt,” sagde Mie. „Du var altså meget bedre før sommerferien. Det vil du nok give mig ret i. Det er, som om du ikke fokuserer, som du plejer. Som om du mangler styrke.”

Felina nikkede.

11

„Og du ved jo, at vi skal have sat det store opvisningshold sammen på bedste vis. Vi skal beholde nogle af de ældre og fylde op med nogle af de bedste fra jeres hold.” „Ja,” svarede hun og mærkede tårerne brænde bag øjnene.

Mie fortsatte: „Jeg er i tvivl om …” „Jeg skal nok tage mig sammen,” afbrød Felina hende. Jeg skal bare træne lidt ekstra. Måske lidt for mig selv i en periode …” Hendes stemme rystede lidt, så det var meget svært at virke overbevisende. „Ja, det ved jeg, du vil.” Mie smilede og nikkede. „Men indtil videre vil jeg gerne lige se tiden an. Jeg har jo også en del af de ældre, jeg gerne vil beholde.

Og det betyder altså, at jeg ikke sætter dig på listen lige nu sammen med dine veninder. Magda og Sofia er jo sikre. Det ved du nok. Og Matilde og Lea,

12

selvfølgelig.” „Nå, okay, dejligt for dem,” sagde Felina og ville til at rejse sig. Hun måtte hurtigt væk.

Men så sprang endnu en bombe. „Der kommer et par nye dygtige piger til klubben, som har været på et stort og ret kendt opvisningshold i København et par år. De er tvillinger. Elleve år ligesom jer. Dem skal jeg også lige se an. Jeg skal kun vælge to mere ud. Det er, hvad jeg har af pladser. Så ved du det. Men kæmp for det, Felina!”

Denne gang sagde hun ikke Svendsen. „Tak, det skal jeg nok,” sagde Felina og mærkede, at hun blev helt hvid i hovedet over nyhederne.

At kæmpe mod sig selv for at komme på listen havde hun måske godt kunnet klare. Men at der nu pludselig var to mere … to, som hun ikke kendte. To superdygtige piger, som ovenikøbet var tvillinger.

Det ville jo se fantastisk ud på holdet. De ville kunne

13

lave de fedeste synkronspring.

Det her var det værste, hun kunne forestille sig.

Måske skulle hun bare give op på forhånd?

Måske havde hun sprunget sit sidste spring?

Da hun rejste sig, så hun ud af øjenkrogen en stor pose skråt bag Mie. Fyldt med lysende orange dragter. Der var glimmer på ærmekanterne …

Den elleveårige springgymnast, Felina, er efter

sommerferien rykket op på opvisnings- og konkurrenceholdet. Men til en af de første træningstimer med det nye hold, får hun den triste besked, at der måske alligevel ikke er plads til hende på holdet.

Fra den ene dag til den anden brister alle hendes store drømme, hendes selvtillid og ikke mindst forholdet til veninderne, som hun har sprunget med i mange år. Men pludselig kommer der hjælp fra en uventet kant. Et helt anderledes, sjovt blandet hold tilbyder hende en plads. Felina genvinder sin styrke og glæde ved at springe og får efter lidt tid muligheden for at komme stærkt igen.

Spørgsmålet er, om hun vil?

Kom igen, Felina! Er første bind i Kirsten Sonne Harilds nye serie om springgymnastik, FlikFlak.

Serien er illustreret af Jan Solheim.

POLITIKENS FORLAG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3233-8