var jeg ikke vant til, der hvor jeg kom fra. Som ung havde jeg ikke særlig mange venner, jeg kunne filosofere sammen med. I gymnasiet var jeg den eneste, der tegnede og fantaserede. De andre drenge var mere interesseret i fodbold og landbrugsmaskiner og drømte om at blive ingeniører. De var pissesøde, men jeg var bare et andet sted.« En af de andre venner var Henning Kure. Han arbejdede som tegneserieredaktør på forlaget Interpresse og var senere med til at lave Valhalla-tegneserien, som redaktør og forfatter. »Første gang jeg kom ind i Pegasus, var de ved at fejre butikkens treårs fødselsdag. Stemningen var god, og jeg følte mig godt tilpas. Jussi er en uhøjtidelig spasmager, som får alle til at grine og føle sig godt tilpas i sit selskab. Man er en del af familien.« Med Henning Kure fik Jussi en kontakt i den etablerede del af forlagsbranchen, som senere skulle få betydning for hans liv som forfatter. Mødet mellem de to mænd er typisk for årene i Tegneserieparadiset Pegasus i 1970’erne. I en tid, hvor danskerne lærte at spare på energien, lå butikken som en glødelampe i gaden og tiltrak samlere fra hele landet, og alle indgik de i Jussi Adler-Olsens stadigt voksende fællesskab af mennesker med forskellige historier og specialer.
148