Ingen er for lille til at gøre en forskel_Lærervejledning

Lærervejledning til GRETA THUNBERG

GRETA THUNBERG

INGEN ER FOR LILLE TIL AT GØRE EN FORSKEL

INGEN ER FOR LILLE TIL AT GØRE EN FORSKEL

POLITIKENS FORLAG

af Trine May

Lærervejledning til Greta Thunbergs Ingen er for lille til at gøre en forskel (No One Is Too Small to Make a Difference) af Trine May Lærervejledningen er udarbejdet af Trine May © Trine May og Politikens Forlag, København 2020 JP/Politikens Hus A/S 2013 1. udgave 2020 Printes/kopieres der fra lærervejledningen skal det indberettes til Copydan Omslagsdesign: Kenneth Schultz Grafisk tilrettelæggelse: Mille Bruun Hansen Korrektur: Birgitte Momme Forlagsredaktion: Mette Weyde POLITIKENS FORLAG Rådhuspladsen 37 1785 København V Tlf: 33 47 07 07 www.politikensforlag.dk

Ingen er for lille til at gøre en forskel – Lærervejledning af Trine May Uanset om børn og unge interesserer sig for politik eller ej, kan det næppe have forbigået deres opmærksomhed, at den kun 16-årige Greta Thunberg har udgjort en betydningsfuld og alternativ stemme i klimadebatten. Måske har hun ligefrem været en af grundene til, at klimaet har stået højt på den politiske dagsorden de senere år over det meste af kloden, og måske har hun medvirket til, at børn og unge har fået øjnene op for klimakrisens alvor og for, at det er værd at investere tid og kræfter i at engagere sig i politiske spørgsmål.

Greta Thunberg har været børnenes talerør, og i en sjælden modsætning mellem et barnligt-uskyldigt ydre og en hårdtslående retorik har hun med imponerende gennemslagskraft sat alverdens statsoverhoveder på plads og udstillet deres manglende handlekraft.

Men hvad er det, hun kan? Og hvad er det, hun gør i sit forsøg på at råbe verdens magthavere op? Hvilke kommunikative strategier og retoriske greb har hun anvendt?

Og hvordan virker de?

Det skal eleverne forsøge at finde ud af med forløbet her, hvor de går tæt på et udvalg af Greta Thunbergs taler. Forløbet er et supplement til bogen Ingen er for lille til at gøre en forskel og er målrettet danskundervisningen i grundskolens ældste klasser.

I bogen fremstår talerne i kronologisk orden, og som læser vil man opdage, hvordan hun effektivt betjener sig af samme greb og virkemidler i flere taler, og hvordan hun trækker på de forskellige appelformer og mikser dem med stor effekt.

Bogen behøver ikke nødvendigvis at blive læst fra ende til anden i undervisningen; der kan arbejdes med et udvalg af dens taler, men samlet set står de stærkt og repræsenterer en af de vigtigste stemmer i klimadebatten.

Brugstekster I læseplanen for faget dansk opererer man med tre tekstkategorier: Litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster og brugstekster. Thunbergs taler tilhører den tredje kategori, brugstekster, idet disse defineres som tekster, der har en bestemt funktion i en kommunikationssammenhæng og er rettet mod en specifik målgruppe på et bestemt tidspunkt (Dansk Læseplan, 2019, side 7).

Når Greta Thunbergs taler er oplagte i danskfaget, er det naturligvis ikke kun for at imødekomme formelle tekstkrav fra ministeriet; den egentlige grund er, at de kan give anledning til elevernes refleksioner over, hvordan et budskab kan leveres effektivt på alternative, hidtil usete måder, men alligevel med tydelige rødder i retorikkens urgamle værktøjskasse.

Og så har talerne den fordel, at de er i øjenhøjde med eleverne og deres verden: De er aktuelle og vedkommende, de er fremført af en jævnaldrende, og de er et eksempel på, hvor langt man kan nå ved hjælp af virkningsfuldt sprog og bevidst retorik.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

3

Så udover at eleverne gennem Thunbergs taler kan lære om retoriske virkemidler, kan talerne måske også inspirere dem til i andre sammenhænge at turde tage kampen op, idet de med Thunbergs projekt vil erfare, at Ingen er for lille til at gøre en forskel.

Forløbets struktur Forløbet falder i tre dele: I den første, Intro, aktiverer eleverne deres forhåndsviden om Greta Thunberg gennem en hurtigskrivningsøvelse. For at få struktur og overblik over deres tanker noterer de i et trekolonnenotat. Thunberg er en person, der deler vandene, og eleverne har sandsynligvis en forudindtaget holdning til hende, og forløbet her skulle gerne nuancere deres opfattelse. Derfor laves samme øvelse i forløbets slutning.

I forløbets hoveddel, Talerne, arbejdes der fælles i klassen med tre af talerne fra bogen Ingen er for lille til at gøre en forskel. Ud fra et induktivt princip tages først udgangspunkt i elevernes egne observationer i talerne: Hvad de umiddelbart lægger mærke til, om der er mønstre, der går igen osv.

Herefter introduceres de til forskellige retoriske stilfigurer, der kan pege på forskellige appelformer. Thunberg er blevet rost for at kunne jonglere med forskellige retoriske greb og trække på de tre appelformer etos, logos og patos i en særegen blanding.

Naturligvis drejer det sig for eleverne ikke kun om at udpege forskellige stilfigurer i talerne; vigtigst er det at vurdere, hvordan de virker.

Da teksterne jo netop er taler, og da et vigtigt aspekt af en tale naturligvis ligger i den mundtlige levering, vil det være oplagt at se Thunberg fremføre nogle af talerne, og det lader sig nemt gøre, da flere af dem er tilgængelige på YouTube. Ser man hendes fremførelse af bogens første tale, som hun holdt i forbindelse med en klimamarch i Stockholm, og den sidste, som hun holdt ved FN’s generalforsamling i New York, er der en tydelig udvikling at spore i hendes performance, til trods for at der kun er et år imellem de to taler. Til gengæld er der en del erfaring.

Efter det fælles arbejde i klassen fordeles bogens øvrige taler på makkerpar i klassen, som analyserer og vurderer den tildelte tekst, hvorefter de formidler deres analyse til et andet makkerpar. Naturligvis vurderer den enkelte elev løbende talernes effekt.

I sidste del, Outro, forholder eleverne sig til Thunbergs projekt i det hele taget, og der kan efterfølgende arbejdes med forskellige skriftlige aktiviteter i reflekterende, diskuterende, argumenterende fremstillingsformer.

God fornøjelse.

Trine May

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

4

Ingen er for lille til at gøre en forskel – Undervisningsforløb af Trine May

Del 1: Intro

Du kender sikkert Greta Thunberg. Den svenske pige, der med røde kinder og lange fletninger allerede som 15-årig trådte op på talerstolen ved adskillige politiske topmøder og talte dunder for alverdens statsoverhoveder.

En lille pige, ja, men en stor kommunikator, der med sprogligt overskud og et bemærkelsesværdigt nærvær har udstillet verdens magthavere og deres manglende handlekraft. På bare et år har hun formået at få klimaet øverst på den politiske dagsorden.

Men hvad er det, hun kan? Og hvad er det, hun gør? Det skal vi undersøge med forløbet her, hvor du med afsæt i bogen Ingen er for lille til at gøre en forskel går tæt på et udvalg af de taler, hun har holdt, og analyserer dig frem til, hvilke retoriske greb hun benytter. Både sprogligt og performativt.

Målet er, at du bagefter kan vurdere Gretas og andre taleres kommunikative strategier på et mere nuanceret niveau. Og måske kan du selv bruge nogle af de retoriske virkemidler, du lærer om, når du i fremtiden skal kommunikere et budskab.

Forhåndsviden

Allerførst skal du overveje, hvad du på forhånd tænker om Greta Thunberg.

Tag noter i fem minutter, og kom ind på: •

hendes ydre fremtoning og personlighed

•

hendes budskab

•

måden, hun serverer sit budskab på

•

hvad du synes om hele hendes projekt

For at få overblik over dine tanker kan du notere i skemaet på næste side.

Gå bagefter sammen med en makker, og udveksl jeres tanker.

Saml til sidst op i klassen, og prøv, om I kan indkredse, hvem Greta er, hvad hendes budskab er, og hvordan hun kommunikerer sit budskab.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

5

Personen (hvem?)

Budskabet (hvad?)

Kommunikationen (hvordan?)

Forord

Læs nu forordet til Ingen er for lille til at gøre en forskel op i klassen.

Drøft bagefter: •

Hvad synes I om Gretas beslutning om ikke at gå i skole, men i stedet strejke for klimaet?

•

Kunne I finde på noget tilsvarende?

- Hvad?

- Hvad kunne afholde jer fra at gøre det?

•

Hvorfor tror I, hendes projekt har fået så stor mediebevågenhed?

•

Har nogen af jer ladet sig inspirere af hende?

- Hvordan?

•

Hvorfor tror I, man har valgt at nominere hende til store priser som fx Nobels fredspris?

•

Hvad tror I, hun mener med, at hendes Aspergers-diagnose er en gave, der har gjort hende i stand til at se klimakrisen “i sort-hvid”?

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

6

Del 2: Talerne Nu skal vi gå tæt på nogle af Gretas taler for at finde ud af, hvad hun gør, når hun kommunikerer sit budskab.

Klimamarch, Stockholm, 8. september 2018 Læs talen op i klassen.

Tænk undervejs over, hvad Greta gør med sproget for at påvirke sine modtagere.

Tal bagefter om spørgsmålene her:

Dit umiddelbare indtryk •

Hvordan påvirker talen dig?

•

Hvem taler Greta til?

•

Hvordan er talen anderledes end andres, fx politikeres taler?

Ordvalg I begyndelsen af talen henviser hun til videnskaben, nævner konkrete forskere og taler i et fagsprog.

•

Hvilke ord bruger hun her?

•

Hvilken effekt har det at henvise til forskning og videnskab?

Senere i talen er det i højere grad vores følelser, hun taler til, og hun inddrager stærkt følelsesladede ord.

•

Hvilke ord bruger hun her?

•

Hvilken effekt har det at tale til vores følelser?

•

Hvad virker stærkest på dig? Forskning eller følelser?

Sproglige virkemidler

Et godt virkemiddel er at bruge gentagelser.

•

Hvordan bruger hun gentagelser i talen?

•

Hvorfor virker de godt her?

•

I talens begyndelse taler hun fra et jeg. I slutningen fra et vi. Hvorfor dette skift?

•

Hvordan medvirker hendes personlighed til at kommunikere budskabet?

Se hende fremføre talen. I finder den let på YouTube.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

7

•

Hvor synes I, hendes ord har størst vægt?

- Når I læser talen?

- Når I ser og hører hende fremføre den?

- Hvordan?

Parliament Square ved Declaration of Rebellion XR, London, 31. oktober 2018 Læs talen op i klassen.

Tænk undervejs over, hvordan den adskiller sig fra andre taler. Også hvordan den adskiller sig fra Gretas tale, du læste før.

Dit umiddelbare indtryk •

Hvordan er talen anderledes end den, I læste før?

•

Hvilke fællestræk har den med den anden tale?

•

Hvad opnår Greta med at være mere personlig her og berette om sit eget liv?

•

Hvordan bruger hun sin diagnose i talen?

- Er det effektivt?

- Hvad synes I om, at hun er så personlig her?

•

Greta er selvfølgelig klimaaktivist, men har hun også andre politiske dagsordener i denne tale?

- Hvilke?

Hun taler meget direkte til sine tilhørere med sætninger som Prøv lige at forestille jer …

•

Men hvem er egentlig hendes målgruppe?

- Er der forskellige indskrevne målgrupper i talens forskellige afsnit?

•

Hvad opfordrer hun til?

Ordvalg

Også her taler hun i nogle passager i et fagsprog, i andre passager i et følelsesladet sprog. Find eksempler på begge greb, og drøft virkningen.

Sproglige virkemidler

Også her bruger hun gentagelser. Find eksempler, og drøft deres virkning.

Andre sproglige virkemidler, hun benytter i talen her, er: Retoriske spørgsmål Det er spørgsmål, man stiller, men som man kender svaret på – eller selv svarer på.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

8

•

Find eksempler på sådanne.

- Hvordan virker det?

- Hvorfor stiller man spørgsmål, man kender svaret på?

Korte, ufuldstændige sætninger: Hendes sætningsopbygninge er også interessante. Tit har hun korte, skarpe sætninger, og måske er de ufuldstændige – altså mangler noget for at være egentlige sætninger. Fx siger hun: Men. Ingen talte om det. Aldrig.

•

Kan I finde andre eksempler?

•

Hvordan virker de på jer?

Modsætninger Et hyppigt brugt virkemiddel, når man skal overbevise sine tilhørere om et budskab, er at stille skarpe modsætninger op mod hinanden. Det gør Greta også i talen. Skim teksten igen, find eksempler undervejs.

•

Hvilken virkning har det at stille verden op i modsætninger?

•

Find eksempler på, at hun udstiller politikerne og deres bagatelliseringer af et af verdens største problemer.

•

Hvor har hun gentagelser fra den sidste tale, I læste?

•

Hvorfor tror I, hun har valgt at genbruge netop disse passager?

Europa-Parlamentet, Strasbourg, 16. april 2019 Et stærkt retorisk virkemiddel, som du sikkert kender fra litteratur, er metaforen. At tale om noget konkret i billedsprog er virkelig noget, der virker.

Greta Thunberg har skabt en metafor for klimakrisen, som hun har brugt i adskillige taler: Vores hus står i flammer.

Tal i klassen om: •

Hvad tænker I om metaforen?

•

Hvad tror I, hun mener med, at vores hus står i flammer?

Læs talen, hun holdt i Europa-Parlamentet 16. april 2019. Heri forklarer hun sin metafor.

Tænk undervejs over, hvilke andre metaforer hun inddrager.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

9

Tal bagefter om spørgsmålene:

Dit umiddelbare indtryk •

Hvilke andre metaforer inddrager hun i talen?

•

Hvorfor virker metaforer så stærkt?

Hun har også billedsproglige indslag som sammenligninger og talemåder. Fx sammenligner hun civilisationen med et sandslot.

•

Find andre eksempler, og drøft, hvad billedsprog kan sammenlignet med facts og tal fra videnskaben.

•

Hvilke af de andre sproglige virkemidler, du har lært om, var at finde i talen?

- gentagelser - retoriske spørgsmål - ufuldstændige sætninger - modsætninger

Appelformer Nu har du opdaget, hvordan Greta gennem de sproglige virkemidler, hun benytter, appellerer til sine modtagere på forskellige måder.

I retorikken taler man om de tre appelformer patos, logos og etos.

Patos: Her appellerer man til modtagerens følelser, og her kan man bruge værdiladede ord.

Logos: Her appellerer man til modtagerens fornuft, og man kan argumentere ved at henvise til videnskaben med statistikker og forskningsresultater.

Etos: Her forsøger afsenderen at virke troværdig, fx ved at være helt ‘sig selv’.

Som du sikkert har oplevet, trækker Greta på alle appelformer og mikser dem i sine taler.

•

Kan I nævne eksempler, hvor - patos-appellerne dominerer?

- logos-appellerne dominerer?

- hun trækker på etos-appeller?

•

Hvad virker mest overbevisende på dig?

•

Hvorfor?

Nu har I læst og arbejdet med tre af Greta Thunbergs taler. Der er stadig 10 andre og et Facebookopslag i bogen.

Fordel de 11 tekster på makkerpar i klassen, så alle talerne er repræsenteret i klassen.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

10

Læs jeres tildelte tale og undersøg, hvilke sproglige virkemidler Greta bruger i talen, og hvor hun i særlig grad trækker på hvilke appelformer.

I kan notere i arket på denne side.

Gå bagefter sammen med et andet makkerpar, og formidl for hinanden, hvad I har fundet frem til.

Virkemiddel:

Eksempler fra talen:

Gentagelse

Retoriske spørgsmål

Ufuldstændige sætninger

Modsætning

Metafor

Sammenligning

Talemåde

Appelform: Patos

Logos

Etos Print og kopiering skal indberettes til Copydan

11

Del 3: Outro Bogens sidste tale, som Greta holdt på FN’s generalforsamling i New York den 23. september 2019, fik mange reaktioner verden over. Hvis hun ikke delte vandene før, så gjorde hun det nu. Ikke mindst pga. måden, hun leverede talen på.

Find talen på YouTube, se optagelsen, og tal bagefter om: •

Hvordan hun fremfører sin tale her? Kom ind på - stemmeføring - ansigtsudtryk - kropssprog

•

Hvordan kan I se og høre, at hun brænder for sit projekt?

•

I begyndelsen af forløbet så I hendes første store tale, som fandt sted et år tidligere i Stockholm.

Hvordan har hun udviklet sig som taler? Kom ind på både - talens indhold - Gretas performance

•

Hvorfor tror I, så mange reagerede på talen?

•

Hvordan reagerede du?

I begyndelsen af forløbet forholdt du dig til personen Greta Thunberg, inden du havde læst hendes taler.

Gør det samme nu. Notér dine tanker i skemaet på denne side i fem minutter.

Personen (hvem?)

Budskabet (hvad?)

Kommunikationen (hvordan?)

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

12

Tal bagefter om: •

Hvad kan I nu sige om Greta Thunbergs projekt?

•

Hvilke budskaber har hun?

•

Hvordan kommunikerer hun dem?

•

Har I rykket jer i jeres opfattelse?

- Hvad er i så fald skyld i ændringen?

Afsluttende skriveopgaver Vælg en af følgende opgaver: 1. Skriv et objektivt portræt af Greta Thunberg. Kom fx ind på hendes baggrund, diagnose, skolestrejke, taler, aktivisme i øvrigt.

2. Skriv et debatindlæg om Greta Thunbergs projekt. Et debatindlæg er en subjektiv tekst til et medie, hvor du udfolder dine holdninger og forsøger at overbevise læseren om, at du har ret. Brug nogle af de retoriske virkemidler, du har lært om i forløbet her.

3. Skriv et kort essay om Greta Thunberg og hendes projekt. Et essay er en personlig tekst, hvori du reflekterer over et emne, og du gør det på en afsøgende måde. Du fremsætter ikke skråsikre meninger og hårdtslående argumenter som i et debatindlæg, og du forsøger ikke nødvendigvis at overbevise læseren om et bestemt synspunkt, men afsøger flere mulige løsninger og lægger op til, at læseren også reflekterer over emnet.

Tag udgangspunkt i en konkret oplevelse, du har haft. Det kan også være noget, du har læst, set i tv eller på YouTube.

Print og kopiering skal indberettes til Copydan

13