Hr. Møllers runde organisationsdiagram Det almindeligste organisationsdiagram i en stor virksomhed er pyramiden. Hr. Møller anvendte et andet diagram, der var rundt som en lagkage.
Fig 1.
Indtil Jess Søderberg blev CEO i 1993, havde hr. Møller været ejer, bestyrelsesformand og daglig leder siden 1965. I centrum af hr. Møllers lagkage lå Firmaet A.P. Møller, stiftet i 1913 – et interessentskab, der var registreret som direktion, hvor partnerne og skibsrederne underskrev sig med grundlæggerens signatur, A.P. Møller. Det blev først opløst 100 år senere, pr. 1. januar 2013. I hr. Møllers organisationsdiagram havde de enkelte redere ansvar for hvert sit lagkagestykke: Linjefarten, Olien og Gassen osv., drift, økonomi inklusive. Skibsreder A var måske bedst til at systematisere, skibsreder B til at udvikle, skibsreder C til administration og finanser. Hvis hr. Møller vurderede, at der skulle mere dynamik i f.eks. bugserselskabet Svitzer, flyttede han det fra skibsreder A ind i skibsreder B’s ansvarsområde. Når Svitzer var rettet op, røg ansvaret måske videre til skibsreder C. De enkelte selskaber, chefer og medarbejdere rykkede sideværts mellem lagkagestykkerne. Det skete hele tiden, men føltes ikke som et prestigetab og kom sjældent til offentlighedens kendskab.
100
2018024_Maersk_INDHOLD_170x245_OK.indd 100
22/03/2018 08.19
Hr. Møllers runde organisationsdiagram 1965-1993
Fig 2.
Skibsreder B
Skibsreder C Skibsreder D
Firmaet A.P. Møller (direktion)
Skibsreder A Datterselskab f.eks. Svitzer
Efterhånden som Rederiet blev globalt og mere åbent, og hr. Møller ikke længere var CEO og efter 2003 heller ikke formand, blev det runde organisationsdiagram skiftet ud med pyramiden. Her opleves skift af topchefer mere markant, da der er smalt i pyramidens top. Chefer kunne derfor kun rykke op, ned eller ud. Dermed fik medierne og offentligheden større kendskab til interne rokader på Esplanaden.
101
2018024_Maersk_INDHOLD_170x245_OK.indd 101
22/03/2018 08.19
Råderummet Fig 1.
Normal selskabskonstruktion
Ejer/aktionær
Bestyrelse
Direktion
I et selskab har man et råderum for direktionen. Her træffer direktionen beslutningerne. Oven over dét er bestyrelsens råderum. Og oven over bestyrelsens råderum er ejerne/aktionærerne. Sådan er et selskab (fig. 1). Fig 2.
A.P. Møller - Mærsk 1965-1993
Hr. Møller
I A.P. Møller var alle tre råderum smeltet sammen fra 1965, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller overtog ansvaret, til 1993, hvor han lod sig afløse som CEO af Jess Søderberg (fig. 2).
194
2018024_Maersk_INDHOLD_170x245_OK.indd 194
22/03/2018 08.20
Fig 3.
A.P. Møller - Mærsk 1993-2003
Hr. Møller
Normalen for en direktion
Jess Søderberg
Efter de 28 år som enerådig satte hr. Møller barren ret lavt over Jess Søderbergs råderum (fig. 3).
Fig 4.
A.P. Møller - Mærsk 2003-2007
Normalen for en bestyrelse
Hr. Møller
Normalen for en direktion
Michael Pram Rasmussen
Jess Søderberg
Da Michael Pram Rasmussen i 2003 blev bestyrelsesformand, valgte hr. Møller igen at sætte barren så lavt, at Søderbergs og Prams råderum tilsammen i realiteten en lille smule op over, hvor direktionens normalt stopper (fig. 4).
195
2018024_Maersk_INDHOLD_170x245_OK.indd 195
22/03/2018 08.20
Carlsberg-modellen
Fig 5.
Ejer/Bestyrelse = professorerne
Direktion (Nils Smedegaard Andersen)
Fig 6.
A.P. Møller - Mærsk 2007-2012
Carlsberg-modellen
Hr. Møller
Normalen for en bestyrelse
Normalen for en direktion
Prams råderum Smedegaards råderum fra 2007 Søderbergs råderum til 2007
I 2007 kom Nils Smedegaard Andersen til. Carlsberg er en virksomhed, der er drevet af direktionen med professorer på toppen, hvor der ikke er en klar adskillelse mellem bestyrelsen og ejeren (fig. 6).
196
2018024_Maersk_INDHOLD_170x245_OK.indd 196
22/03/2018 08.20
Når en leder med et meget stort råderum (læs: Carlsberg) kommer ind i en virksomhed med et meget smalt råderum (læs: A.P. Møller - Mærsk), vil denne leder prøve at skubbe barren opad. Som bestyrelsesformand kunne Michael Pram Rasmussen sagtens forstå, at Jess Søderbergs råderum havde været for smalt, og at Nils Smedegaard Andersens råderum derfor måtte udvides til størrelsen i en normal virksomhed. Men hvis Pram også selv skulle have et rimeligt råderum, måtte han skubbe sin egen barre opad. Dermed kom han ind i hr. Møllers råderum, hvilket satte forholdet mellem Pram og hr. Møller på prøve. I visse tilfælde fandt Nils Smedegaard Andersen endda tilbage i sin gamle Carlsberg-rolle med det meget store råderum, og så kunne der springe gnister mellem Smedegaard og Pram, mellem Pram og hr. Møller og mellem Smedegaard og hr. Møller (fig. 7).
Fig 7.
Når Carlsberg-modellen møder A.P. Møller - Mærsk
Carlsberg-modellen
Hr. Møller / Fonden
Normalen for en direktion
Michael Pram Rasmussen Nils Smedegaard Andersen
197
2018024_Maersk_INDHOLD_170x245_OK.indd 197
22/03/2018 08.20