Drabscheferne - De største sager

KURT KRAGH (t.v.), f.1950, gik på pension i 2010 efter at have været 36 år i politiet, heraf de 27 år i Rigspolitiets Rejsehold. Han har skrevet bogen At tænke som en morder (2010) og har været medforfatter til lærebogen Viden om drab (2013). Kurt Kragh er også kendt fra TV3, hvor han er fast ekspert i det daglige nyhedsprogram Krimicentralen.

I denne samtalebog fortæller de to tidligere drabschefer, Ove Dahl og Kurt Kragh, om nogle af de mest spektakulære drab, de har stået i spidsen for at efterforske.

Med særligt fokus på motivet bag den ultimative forbrydelse beretter de blandt andet om fundet af et lig i en mergelgrav i Sønderjylland, om en afskåret kvindehånd i en seng i Ringsted og om jagten på en af Danmarks værste serieforbrydere, Amagermanden.

Ove Dahl og Kurt Kragh har aldrig arbejdet sammen i en efterforskning, men i bogen udveksler de oplevelser og helt ny viden – samt fortæller detaljeret om arbejdet med nogle af danmarkshistoriens største drabssager.

OVE DAHL (t.h.), f. 1949, blev pensioneret i 2011 efter at have været 40 år i politikorpset. De sidste otte var han drabschef ved Københavns Politi. I samarbejde med journalisten Stine Bolther har han skrevet bestsellerne Drabschefen (2006) og Drabschefen – Nye sager (2011).

Ove Dahl er også kendt fra TV3, hvor han er fast ekspert i det daglige nyhedsprogram Krimicentralen.

STINE BOLTHER, f. 1976, er tv-reporter og vært på Ekstra Bladet, hvor specialet er kriminalstof. Også kendt som tv-vært på Kanal 5’s kriminalmagasiner, blandt andet KRIMI 5.

Hun har skrevet bøgerne Hævn (2009) og Det perfekte mord (2010). Desuden bestsellerne Drabschefen (2006) og Drabschefen – Nye sager (2011), skrevet i samarbejde med Ove Dahl.

ISBN: 978-87-400-2987-1

KURT KRAGH OG OVE DAHL DRABSCHEFERNE DE STORSTE SAGER

SYV MOTIVER LIGGER BAG DE FLESTE DRAB: JALOUSI HAEVN BEGAER PROFIT MAGT UDSTODELSE FANATISME

I SAMARBEJDE MED STINE BOLTHER

HVORFOR SLÅR MENNESKER IHJEL?

KURT KRAGH OG OVE DAHL I SAMARBEJDE MED STINE BOLTHER

DRABS CHE FERNE DE STORSTE SAGER JALOUSI HAEVN UDSTODELSE FANATISME PROFIT BEGAER MAGT

Målrettet steg han ud af bilen. Så sig til alle sider. Åbnede bagagerummet, tog regnslaget på og sit ur af og lagde det sammen med sin tegnebog i handskerummet. Så tog han latexhandskerne på og stak kniven, som var i en skede, ned i bukselinningen bag på. Alt sammen for ikke at få blod på sig. Han gik igennem haven, om i indkørslen, og direkte hen til døren, hvor han ringede på. Og så var det, at han fortrød. Han løb rundt om hushjørnet og stillede sig op ad muren. Herfra hørte han døren gå op og rivalen råbe: ”Hvem er det?”

CITAT FRA BOGEN

O M S L AG : M A R L E N E D I E M A R / I M P E R I E T O M S L AG S F OTO S : © L E S K A N E R

2016093_EB_Drabscheferne.indd 1

26/08/2016 10.54

2016093_EB_Drabscheferne.indd 2

26/08/2016 10.54

2016093_EB_Drabscheferne.indd 3

26/08/2016 10.54

2016093_EB_Drabscheferne.indd 4

26/08/2016 10.46

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 De syv drabsmotiver . . . . . . . . . . 10 Motiverne for at slå ihjel . . . . . . . . 11 Hvem er hvem? . . . . . . . . . . . . . 12 Med kniven på ryggen . . . . . . . . . . . 17 Den dræbte kørelærer. . . . . . . . . . . 42 I sigtekornet . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Drabet på værelse 2025 . . . . . . . . . . 61 Liget i baghaven. . . . . . . . . . . . . . 88 Den blodige hammer . . . . . . . . . . . 97 Likvideret på bodegaen. . . . . . . . . . 107 Skuddene i landsbyen. . . . . . . . . . . 112 Den hemmelige kilde. . . . . . . . . . . 129 Indhentet af døden . . . . . . . . . . . . 141 Kvinden i Pakistan. . . . . . . . . . . . . 162 Lufthavnsattentatet. . . . . . . . . . . . 165 Myrdet eller forsvundet. . . . . . . . . . 179 Karnevalsdrabet . . . . . . . . . . . . . . 194 Amagermanden I. . . . . . . . . . . . . 207

2016093_EB_Drabscheferne.indd 5

26/08/2016 10.46

Amagermanden II. . . . . . . . . . . . . 221 Den døde kvinde i sengen. . . . . . . . . 230 Epilog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Tak. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269

2016093_EB_Drabscheferne.indd 6

26/08/2016 10.46

7

2016093_EB_Drabscheferne.indd 7

26/08/2016 10.46

8

2016093_EB_Drabscheferne.indd 8

26/08/2016 10.46

Forord Hvorfor slår mennesker ihjel? Hvad skal der til, for at et menneske tager et andet menneskes liv? Det kan måske lyde som et teoretisk og filosofisk spørgsmål, men for forfatterne til denne bog var det i mange år den uhyggeligt konkrete opgave, der mødte dem på jobbet. Kurt Kragh og Ove Dahl har dedikeret deres liv til at søge svar på, hvad der driver en drabsmand i Danmark. Hvad er motivet til drab?

Nu deler de to tidligere drabschefer de erfaringer, de har gjort i nogle af

deres største drabsefterforskninger som efterforsker og chef, Ove gennem 22 år i Drabsafdelingen i Københavns Politi og Kurt i Rigspolitichefens Rejseafdeling – folkeligt kaldet Rejseholdet – gennem 27 år. De to har kendt hinanden gennem flere år. Først mest af navn og omtale. Men i 1990’ernes tv-succes TV3 Efterlyst blev de inviteret til at fortælle seerne om drab og anden personfarlig efterforskning. Det blev til omkring 100 ugentlige liveudsendelser med Dahl og Kragh i tv-studiet. De har dog aldrig efterforsket en sag sammen. Det kunne man have ønsket sig, når man hører de to dele viden om teorier, metoder, succeser, frustrationer, holdninger og oplevelser og ikke mindst de personlige livserfaringer, der kommer med et job som drabsefterforsker.

Nu sidder de over for hinanden. Med kriminalreporter og forfatter Stine Bolther på sidelinjen beretter de i detaljer om talrige drabssager og efterforskningsfaser og næsten lige så mange opklaringer. I alt 40 timers samtaler er det blevet til.

De to tidligere drabschefer er enige om meget, men langtfra alt, og det

gør samtalerne ekstra intense. Én ting er de dog enige om – at der bag et drab er et motiv. Og selv om den menneskelige natur også på dette punkt kan spille politiet et puds, og drab kan synes uforklarlige, er der som ho9

2016093_EB_Drabscheferne.indd 9

26/08/2016 10.46

vedregel syv motiver, der går igen, når mennesker slår andre mennesker ihjel: Jalousi. Profit. Hævn. Udstødelse. Fanatisme. Begær. Magt.

De syv drabsmotiver Jalousi – det oftest forekommende motiv. Der vil næsten altid være en relation mellem offer og gerningsmand.

Profit – er også et almindeligt motiv. Ses for eksempel i røverisager, hvor situationen kommer ud af kontrol for gerningsmanden.

Hævn – hævnmotivet udspringer næsten altid af en indestængt vrede rettet mod en person, en arbejdsplads eller institution, men kan også være kombineret med et af de øvrige seks motiver.

Udstødelse – et sjældent motiv, som forekommer inden for bandemiljøet, hvor man typisk er kommet i “bad standing”, men det ses også i ekstreme politiske eller religiøse grupperinger.

Fanatisme – et motiv, der har sin rod i kulturelle, religiøse eller politiske holdninger. Det kan være de såkaldte “æresdrab” eller terrorisme.

Begær – er et motiv, man typisk ser i forbindelse med voldtægter eller overgreb på børn, og hvor gerningsmanden af frygt for at blive genkendt og afsløret dræber offeret.

Magt – eller spænding, som dette motiv også kaldes, ses meget sjældent.

Det handler om at slå ihjel for spændingens skyld. At få et kick ud af selve drabshandlingen. Og at tage magten over et andet menneske.

Motivet er næsten altid kombineret med motiver som begær eller profit. Det er ofte gerningsmænd med klare psykopatiske træk, der kan ende med at blive seriemordere. Dem ser vi heldigvis sjældent i Danmark.

I dag er de syv drabsmotiver almen viden for politiets efterforskere, men sådan har det ikke altid været.

10

2016093_EB_Drabscheferne.indd 10

26/08/2016 10.46

Motiverne for at slå ihjel kurt: Jeg blev opmærksom på, at man kan kategorisere drabsmotiverne på en mere systematisk måde, da jeg i 1997 var på et kursus i Bramshill i England. Drabsefterforskere fra hele Europa var med. En dygtig underviser fra Scotland Yard sagde til os:

“Der findes syv hovedmotiver: Jalousi, profit, hævn, udstødelse, fana-

tisme, begær og magt.”

Jeg tog teorien til mig og forsøgte at implementere metoden i Rejsehol-

dets koncept for en drabsefterforskning. ove: Det var vel også, fordi det var vigtigt for jer i Rejseholdet hurtigt at gå i en bestemt retning? At have styr på gerningsmandens motiv? kurt: Ja, for vi fik færre og færre ressourcer og havde ikke det samme personale som tidligere, så det var vigtigt, at vi hurtigt fik pejlet os ind på et sandsynligt motiv.

Jeg skrev typisk alle syv motiver på en tavle, og så stregede vi de motiver

over, det i hvert fald ikke kunne være. På den måde endte vi som regel med to eller tre motiver, og så kunne vi stille og roligt arbejde os frem til det mest sandsynlige motiv.

Det var ikke alle, der syntes om det. Måske fordi jeg også talte en del om

den psykologiske gerningsmandsprofilering, som metoden hænger nøje sammen med. Det var nok lidt for “langhåret“.

Da jeg blev ansat i Rejseholdet i begyndelsen af 1980’erne, var den al-

mindelige holdning hos efterforskningsledelsen, at vi skulle ud med den store rive og efterforske i alle retninger. Man turde ikke tage den risiko, der lå i at målrette efterforskningen på et tidligt tidspunkt. Og det er også farligt, det må jeg erkende. Så overser man måske noget. ove: Men at skyde sig ind på et motiv er godt, det har jeg i princippet også altid gjort, når jeg har stået på et gerningssted. Tænkt for mig selv: Hvorfor er det her sket? Har der været et seksuelt motiv? Har det været 11

2016093_EB_Drabscheferne.indd 11

26/08/2016 10.46

for at berige sig? Eller måske en jaloux person? Det har betydning for efterforskningen.

Hvem er hvem?

OVE OM KURT: Hvis jeg skal fortælle lidt om Kurt, kan jeg afsløre, at han hedder Kurt Ove Kragh. Jeg er meget stolt af, at han hedder Ove ligesom jeg. Jeg ved også, at han er 66 år og gift med Jinni, som han har en datter med, og at han har en søn fra et tidligere forhold. Jeg ved, at hans far har været politimand, og at hans bror også er politimand. Kurt har det ikke fra fremmede.

Kurt blev ansat ved politiet, da han var 24 år gammel. Før det arbejdede

han som tømrer. Først var han ved Københavns Politi, blandt andet i røveriafdelingen, og senere kom han i 1983 til Rejseholdet.

Han har haft en rigtig god og fin karriere. Rygtet vil vide, at han godt

kunne være en hård banan, køre sine folk lidt hårdt, men at han aldrig selv var bange for at tage slæbet, når det gjaldt.

Med politireformen i 2007 blev Rejseholdet nedlagt, og det var Kurt utilfreds med. Det sagde han højt og tydeligt. Han har sine egne holdninger og meninger, og han er ikke bange for at give udtryk for dem. Ledelsen forsøgte at sætte ham på plads. Men Kurt er ikke sådan én, man sætter på plads. I stedet sagde Kurt op i 2010 og indledte en ny, god karriere som sikkerhedschef i Saxo Bank.

I dag er vi begge pensionister. Kurt holder ligesom jeg foredrag rundt­

omkring i landet. Han underviser blandt andet i udvalgte ministerier, og han spiller en masse golf. Og så har han skrevet en fremragende bog, som hedder At tænke som en morder.

KURT OM OVE: Ove og jeg er næsten jævnaldrende – han et år ældre, så han er 67 år i skrivende stund. Han har været gift et par gange. I dag er han gift med Birgit, som engang var ansat hos os i Rejseholdet som kontorfuldmægtig. De bor 12

2016093_EB_Drabscheferne.indd 12

26/08/2016 10.46

sammen i Valby, og Ove har en søn og datter fra første ægteskab. Tidligere løb han meget, men nu spiller Ove badminton. Han elsker at rejse og tager ofte i sommerhus, når vejret er til det.

Ove har haft en glorværdig karriere i Københavns Politi i mange for-

skellige afdelinger, før han landede i Drabsafdelingen. Jeg ved fra dem, der har haft ham som chef, at han var utrolig vellidt. Barsk, men vellidt. Han er, som jeg selv, meget social, og man har stor tillid til ham som menneske og som leder.

Efter politireformen smækkede Ove en dag med døren og gik. Han har

fortalt mig lidt om, hvad det handlede om, og jeg ville have gjort det samme. Det kommer vi også ind på i bogen her. Men siden da har han levet godt som pensionist. Tid til børnebørn, huslige pligter og ikke mindst de mange foredrag, han holder rundtomkring i landet efter de to foregående bøger, han har skrevet om sin karrieres mange sager. ove: Ja, vi har begge temperament, og vi kommer i vores samtaler ind på vores holdninger til mangt og meget – både privat og arbejdsmæssigt. Vi runder blandt andet ledelse – eller mangel på samme – omrejsende kriminelle, dna, gerningsmandsprofilering, våben og meget mere. Vigtigt er det også at pointere, at hvis vi undervejs peger fingre ad nogen, vil der også være fingre rettet mod os selv. kurt: Vi ønsker med bogen at give læseren et unikt indblik i politiets arbejde og i drabsefterforskeres tankegang. Vi tager læseren med helt ind i maskinrummet, og vi fortæller om de mange brikker, der skal lægges, før en gerningsmand kan pågribes af politiet. Og ikke mindst hvor vigtigt det er, at vi undervejs i den proces får hjælp fra offentligheden.

Jeg håber, at vi med denne bog kan bidrage med en flig af en forståelse

for, hvad der kan drive mennesker til den værst tænkelige forbrydelse.

2016093_EB_Drabscheferne.indd 13

26/08/2016 10.46

2016093_EB_Drabscheferne.indd 14

26/08/2016 10.46

Ofre og gerningsmænd er anonymiseret i bogen af hensyn til deres pårørende.

2016093_EB_Drabscheferne.indd 15

26/08/2016 10.46

AARS

JYLLAND

AMAGER

SJÆLLAND FYN

2016093_EB_Drabscheferne.indd 16

26/08/2016 10.46

Med kniven på ryggen Han går gennem haven og om til indkørslen. Det

er en lun sommernat. Selv om det ikke regner, har han et regnslag på. Hænderne er trukket i et sæt

latexhandsker. På ryggen kan han mærke kniven, som stikker op fra bukselinningen. Hjertet hamrer i brystet. Han har ventet længe. Nu er det tid.

Med et tryk ringer han på døren. Og i det samme

fortryder han. Han løber rundt om det røde hus og gemmer sig op ad muren. Forsøger at være stille.

Døren bliver åbnet, og en råber: “Hvem er det?”

Manden i mørket bliver stående stille i fem-ti mi-

nutter. Så vender modet tilbage. Nu skal det være.

Han ringer igen på døren, går et par skridt tilbage og står mellem bilen og bryggersdøren. Hans ene hånd hviler på den store kniv på ryggen. Så går døren op …

kurt: Min telefon ringede søndag 11. september 2005. Det var formiddag, min kone, Jinni, min datter, Josefin, og jeg sad og spiste morgenmad. I den anden ende af røret var kriminalinspektør Torben Jensen fra Løgstør Politi.

Jeg gik væk fra bordet, da jeg kunne høre, det var alvorligt. Han fortalte, at de i en villa i udkanten af Aars i Nordjylland havde fundet en mand, dræbt. Der 17

2016093_EB_Drabscheferne.indd 17

26/08/2016 10.46

var ikke umiddelbart nogen mistænkte, og der var heller ingen spor. Og døren var låst indefra. Det lød mystisk. Nu havde de brug for os fra Rejseholdet.

Vi ville altid gerne på sagerne så hurtigt som muligt. Hvis en politikreds

overhovedet overvejede at tilkalde os, var det bedst at gøre det i en fart.

Noget af det første, vi altid fik sat i gang, var at få sendt folk ud for at tømme affaldsspande i hele nabolaget, rastepladser, lokale tankstationer, parker og så videre. Her kunne vi ofte finde de ting, drabsmanden havde kastet fra sig. Men kom vi ikke tidligt nok, var de tømt for længst. Videoovervågning på tankstationerne gjaldt det også om at få fat i, fordi båndene ofte blev overspillet efter forholdsvis kort tid. Så det var om at komme hurtigt af sted.

Jeg kiggede straks på ugelisten for at finde ud af, hvad vi havde til rådighed af personale. Der var ikke nogen, der sad med hænderne i skødet. Ikke ligesom i Rejseholds-serien fra DR, hvor de sidder og venter på, at chefen ringer og siger: “Nu er der begået et drab.”

I virkelighedens verden var alle begravet i sager rundtomkring i landet. Så

min opgave var at finde ud af, hvem der kunne undværes bedst. Hvem kunne jeg trække på, hvem sad i afslutningen af en sag? Jeg samlede en dygtig efterforskningsleder, en journalfører, en telespecialist og nogle andre gode folk til at foretage afhøringer. Fuldstændig ligesom i din verden, Ove, hvor du også havde en stribe efterforskningsledere, som du satte på sagen, ikke? ove: Ja, både-og. Dine arbejdsvilkår har været anderledes end mine. Specielt fordi dine folk var placeret rundtom i landet. Jeg havde mine folk i min afdeling i København. Og ud fra en daglig liste, som jeg altid var i besiddelse af, kunne jeg hurtigt se, hvem der eksempelvis havde ferie, fri eller skulle noget. kurt: Min familie har altid vidst og accepteret, at jeg pludselig kunne blive kaldt ud. Uanset om jeg ellers havde fri, og vi havde en hyggelig søndag i familiens skød. Det var de betingelser, vi arbejdede under i Rejseholdet.

Allerede den søndag aften i 2005 ankom vi seks mand fra Rejseholdet på Løgstør Politistation. Her mødte vi kriminalinspektør Torben Jensen, der gav os en kort briefing om, hvad der var sket: 18

2016093_EB_Drabscheferne.indd 18

26/08/2016 10.46

Den dræbte var en 27-årig mand, som boede midlertidigt hjemme hos

sine forældre i udkanten af Aars. Nogle af hans arbejdskolleger på McDonald’s var blevet bekymrede for ham, fordi han ikke havde været på arbejde i to dage, og det lignede ham ikke. De var kørt ud til huset og havde kigget ind ad vinduerne. Der havde været lys tændt over det hele. Hans bil stod i indkørslen, men hele huset var aflåst, så de kunne ikke komme ind. Kollegerne var bange for, at der var sket ham noget. At han måske var syg eller dårlig, så de kontaktede politiet. Politiet kom, og via en låsesmed fik de adgang til huset. Med det samme så de den døde. Han lå i bryggerset på ryggen, og det havde blødt fra brystet af ham. Det lignede et drab, men der lå også en brødkniv på bordet, så man kunne ikke helt afvise, at det kunne være et selvmord. Især fordi dørene var aflåst. ove: Hvilke tanker gik gennem dit hoved? kurt: Tja, da vi kom, var jeg rimeligt afklaret med, at det måtte være et drab, og kniven i bryggerset kunne teoretisk set godt være gerningsvåbnet, men der var ikke synligt blod på knivsbladet. Det kan rent faktisk godt lade sig gøre at begå selvmord med en kniv. Det har vi set før.

Det måtte vi vente med at finde ud af. Vi tog ud på hotellet, og næste

morgen mødtes vi på politistationen. ove: Hvorfor gik I ikke i gang allerede søndag aften? kurt: Det gjorde vi også lidt. Vi fik etableret “førerbunkeren”, som vi kaldte det kontor, hvor efterforskningsledelsen og journalføreren arbejdede. Derefter tog vi en snak om, hvordan vi skulle sammensætte holdene.

Vi satte altid en rejseholdsmand sammen med en lokalmand, så kombinationen af lokalkendskabet hos den lokale kollega og de kompetencer, som rejseholdsmanden havde, gik op i en højere enhed. Det er ikke ligesom på tv, hvor det er Rejseholdet, der opklarer det hele.

19

2016093_EB_Drabscheferne.indd 19

26/08/2016 10.46

ove: Men de indledende efterforskningsskridt var vel blevet foretaget, der var vel også allerede på det tidspunkt tilkaldt kriminalteknikere, som havde været i gang på gerningsstedet, formoder jeg? kurt: Ja, det havde de. Alle de der “uopsættelige skridt” var foretaget. Om lørdagen havde kriminalteknikerne gennemført de foreløbige undersøgelser og tilkaldt en retsmediciner, som havde foretaget en findestedsundersøgelse. Han var næsten helt sikker på, at det var et drab og ikke selvmord.

Da vi samledes mandag morgen, blev hele stationen briefet. Det er en

god idé at inddrage alle ansatte, for de bor jo ude i lokalområdet. Igennem årene har vi fået mange gode informationer fra andre personalegrupper, lige fra pedellen til politimesteren. Og hvis nogle detaljer ikke kunne lukkes åbent ud til alle på stationen, tog vi det senere på et lukket møde. ove: Kurt, jeg kunne lige supplere, at den der åbenhed, du taler om, har jeg altid været kæmpe tilhænger af. kurt: Ja? ove: På den måde føler også kontorpersonalet sig inddraget i sagen. Fordi alle er vigtige i en opklaring. I dag sker der tit det, at “menige” ansatte ikke bliver inddraget, og det er bare så synd. kurt: Enig. ove: Hvis man inddrager høj såvel som lav, føler alle en smule medansvar og et engagement. Hvis man så som leder beder dem om at arbejde lidt over, er de klar. Fordi de ved, hvor vigtigt det er for opklaringen. kurt: Helt enig. Ved morgenparolen fortalte Torben Jensen, at man havde talt med naboerne, der sagde, at huset normalt blev beboet af en mand og hans kone, og at deres søn midlertidigt var flyttet hjem på grund af nogle samlivsproblemer. Manden i huset var på Grønland for at arbejde, og ko20

2016093_EB_Drabscheferne.indd 20

26/08/2016 10.46

nen var i Spanien. Naboerne havde godt nok ikke set sønnen i et par dage.

At der var lys tændt om natten, var ikke usædvanligt, det var der næsten døgnet rundt. ove: Og huset var altså aflåst? kurt: Ja, huset var helt aflåst. Et enkelt vindue stod halvåbent, men man kunne ikke komme ind den vej.

Inden vi gik i gang med efterforskningen, fik Torben og jeg styr på det

lavpraktiske. Hvor skulle medarbejderne sidde, og hvem havde ansvaret for de forskellige områder?

Michael Kjeldgaard, som var vicekriminalkommissær, var forholdsvis

ny på Rejseholdet, og han skulle nu være efterforskningsleder på sin første drabssag. Vi havde altid vores egen journalfører med. Det er den person, som i DR’s Rejseholdet er Gaby. Vi havde også vores telemand med og et par gode afhørere, som blev koblet sammen med lokale folk. Alle fik udstukket opgaver: Nogle skulle tage sig af familien, andre af arbejdskollegerne. Vores telespecialist skulle tjekke teleinformationerne, og undersøgelse af gerningssted og retsmedicinernes arbejde koordinerede en af vores folk også.

Sådan gjorde vi hver eneste gang, vi kom til en ny sag.

Nu kunne vi for alvor gå i gang med efterforskningen. Alt blev samlet

i førerbunkeren hos kontormanden og mig. Alt blev journaliseret, og faktainformationer blev trukket ud og lagt ind i vores it-system. Jeg gennemlæste alle rapporterne og gik straks i gang med at lave en tidsoversigt, som jeg altid har gjort. Her får jeg skrevet tingene kronologisk ind. Sådan fik jeg bedre overblik over informationerne. På den måde kunne jeg ofte se en eller anden form for sammenhæng og begynde at gøre mig nogle tanker. ove: Hvad tænkte du? kurt: Jeg prøver at undgå at lægge mig fast på et motiv i starten, men det kan være svært at abstrahere fra ens intuition. Det ser vi ofte i det pulserende politi, hvor man desværre ofte konkluderer på et alt for tidligt tidspunkt.

21

2016093_EB_Drabscheferne.indd 21

26/08/2016 10.46

KURT KRAGH (t.v.), f.1950, gik på pension i 2010 efter at have været 36 år i politiet, heraf de 27 år i Rigspolitiets Rejsehold. Han har skrevet bogen At tænke som en morder (2010) og har været medforfatter til lærebogen Viden om drab (2013). Kurt Kragh er også kendt fra TV3, hvor han er fast ekspert i det daglige nyhedsprogram Krimicentralen.

I denne samtalebog fortæller de to tidligere drabschefer, Ove Dahl og Kurt Kragh, om nogle af de mest spektakulære drab, de har stået i spidsen for at efterforske.

Med særligt fokus på motivet bag den ultimative forbrydelse beretter de blandt andet om fundet af et lig i en mergelgrav i Sønderjylland, om en afskåret kvindehånd i en seng i Ringsted og om jagten på en af Danmarks værste serieforbrydere, Amagermanden.

Ove Dahl og Kurt Kragh har aldrig arbejdet sammen i en efterforskning, men i bogen udveksler de oplevelser og helt ny viden – samt fortæller detaljeret om arbejdet med nogle af danmarkshistoriens største drabssager.

OVE DAHL (t.h.), f. 1949, blev pensioneret i 2011 efter at have været 40 år i politikorpset. De sidste otte var han drabschef ved Københavns Politi. I samarbejde med journalisten Stine Bolther har han skrevet bestsellerne Drabschefen (2006) og Drabschefen – Nye sager (2011).

Ove Dahl er også kendt fra TV3, hvor han er fast ekspert i det daglige nyhedsprogram Krimicentralen.

STINE BOLTHER, f. 1976, er tv-reporter og vært på Ekstra Bladet, hvor specialet er kriminalstof. Også kendt som tv-vært på Kanal 5’s kriminalmagasiner, blandt andet KRIMI 5.

Hun har skrevet bøgerne Hævn (2009) og Det perfekte mord (2010). Desuden bestsellerne Drabschefen (2006) og Drabschefen – Nye sager (2011), skrevet i samarbejde med Ove Dahl.

ISBN: 978-87-400-2987-1

KURT KRAGH OG OVE DAHL DRABSCHEFERNE DE STORSTE SAGER

SYV MOTIVER LIGGER BAG DE FLESTE DRAB: JALOUSI HAEVN BEGAER PROFIT MAGT UDSTODELSE FANATISME

I SAMARBEJDE MED STINE BOLTHER

HVORFOR SLÅR MENNESKER IHJEL?

KURT KRAGH OG OVE DAHL I SAMARBEJDE MED STINE BOLTHER

DRABS CHE FERNE DE STORSTE SAGER JALOUSI HAEVN UDSTODELSE FANATISME PROFIT BEGAER MAGT

Målrettet steg han ud af bilen. Så sig til alle sider. Åbnede bagagerummet, tog regnslaget på og sit ur af og lagde det sammen med sin tegnebog i handskerummet. Så tog han latexhandskerne på og stak kniven, som var i en skede, ned i bukselinningen bag på. Alt sammen for ikke at få blod på sig. Han gik igennem haven, om i indkørslen, og direkte hen til døren, hvor han ringede på. Og så var det, at han fortrød. Han løb rundt om hushjørnet og stillede sig op ad muren. Herfra hørte han døren gå op og rivalen råbe: ”Hvem er det?”

CITAT FRA BOGEN

O M S L AG : M A R L E N E D I E M A R / I M P E R I E T O M S L AG S F OTO S : © L E S K A N E R