De ustraffede - Øbro & Tornbjerg

90 mm

148 mm

De slap ustraffet fra deres forbrydelse.

Men nogen ved hvad de gjorde.

? mm

ØBRO & TORNBJERG

148 mm

90 mm

Ø B R O & TO R N BJ E R G

forfatterdebut” – M ET R OX P R ESS

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”Raffineret debut kommer flyvende fra start” – POLITIKEN

spidser til: Et tilsyneladende almindeligt selvmord er muligvis et mesterligt kamufleret drab

”Spænding for dem, der elsker at spolere nattesøvnen med mørk, skandinavisk stemning a la Stieg Larsson, Jo Nesbø og Liza Marklund”

på en mand, der er anmeldt for voldtægt af en tidligere kæreste. Sagen er kun begyndelsen på

HHHHH

Kriminalpsykolog Katrine Wraa må afbryde sin tiltrængte ferie med sin lille datter, da en sag

– W EST D EU TS C H E ZEIT U NG

F O T O : M O R T E N H O LT U M

”Ægteparret Øbro og Tornbjerg får uhyggen til at brede sig”

det mønster, der begynder at tegne sig, da Katrine først får øje på det. Et mønster med næsten uoverskuelige konsekvenser.

– DAG B L AD ENES B U R EAU

HHHHH

Samtidig er Katrine ved at miste overblikket i sit privatliv, da det bliver invaderet af én, der

”Djævelsk fryd (…) Øbro og Tornbjerg løfter sig til nye højder”

nægter at give op.

– B ØR S EN

DE USTRAFFEDE er en skræmmende realistisk krimi om selvtægt og om den radikale vilje til at

”Krimiparret er tilbage med deres hidtil bedste bog” – EKSTRA BLADET

gøre verden til et bedre sted.

FFFFF

”En uhyggeligt god krimi” – F EM INA

FFFFF

”Bogen er indbegrebet af suspense og super godt fortalt” – F EM INA

HHHH ” Ånd ind, ånd ud, dybt og længe, dette er en roman, der får bladrefingeren til at dirre til sidst”

– F Y ENS ST IF TST ID END E

LÆS MERE OM SERIEN OG FORFATTERNE PÅ: www.obrotornbjerg.dk

♥ ♥ ♥ ♥ – POLITIKEN ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – BOGLIV POLITIKENS FORLAG

O M S L A G : S T O LT Z E D E S I G N . D K

p olitikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3649-7

9 788740 036497

EN KATRINE WRAA-KRIMI P O L I T I K E N S

F O R L A G

HHHHH – B OG R U M M ET

226 mm

Krimiægteparret JEANETTE ØBRO GERLOW og OLE TORNBJERG debuterede med SKRIG UNDER VAND, der vandt Politikens store krimikonkurrence og blev en af årets helt store bestsellere.

SKRIG UNDER VAND er første bog om kriminalpsykolog KATRINE WRAA, der er ekspert i profilering af kriminelle. Siden er der kommet fire selvstændige krimier i den anmelderroste serie: DJÆVLENS ANSIGT, EVAS SIDSTE NAT, DET NORSKE JOB og PIGEN OG VOGTEREN.

Ole Tornbjerg har desuden skrevet romanen DRENGEN FRA GODHAVN.

Parrets position som nogle af Danmarks mest populære forfattere blev slået fast, da læserne i 2015 valgte dem som modtagere af Marta Prisen, som tildeles Danskernes Yndlingsforfatter.

HHHHH ”Forrygende flot

ØBRO & TORNBJERG

DE USTRAFFEDE

Politikens Forlag

De_ustraffede.indd 3

22/06/2018 12.10

LØRDAG

fødder forsvandt.

Løkken strammede om hans hals.

Tiden gik i stå.

Han hang, tung og ubevægelig, som var han allerede død.

Smerten i halsen var uudholdelig, men det mareridt han havde gennemlevet før de klyngede ham op, var værre.

Hans pinsler var snart ovre.

De havde sagt at han skulle tage ved lære, tage den nye indsigt med i sit næste liv.

Han troede ikke på den slags.

Det var slut nu.

TRÆSTUBBEN UNDER HANS

5

De_ustraffede.indd 5

22/06/2018 12.10

var begyndt at gøre deres virkning, og Katrine Wraa lænede sig tilbage i den lave liggestol på havnefronten. Bassen fra musikken sendte dybe behagelige bølger op gennem hendes krop. Det var en lun sensommeraften, og hovedstaden vibrerede af liv og lørdag. Hun lod blikket vandre mellem de andre bargæster og lod det standse da hun så lige ind i et par intense øjne der tilsyneladende havde betragtet hende et stykke tid. Han så ikke væk, men smilede og løftede sit glas.

Hun svarede, og et lille opstemt sug bredte sig i hendes mave. Hun holdt en pause fra den intense kontakt, men da hun vendte tilbage, havde en kvinde sat sig ved siden af ham. Og nu kyssede hun ham. For helvede da også.

– Er der for meget lime i din drink? spurgte en kvabset mand der passerede hende i det samme. – Du ser sgu lidt sur ud. Han grinede højlydt af sin egen vittighed og var væk før hun kunne nå at svare. Idiot.

– Skal du have noget med? Anne Mi var tilbage fra toilettet.

– Ja tak – en Dark and Stormy.

Katrine så hvordan flere både mænd og kvinder tjekkede hendes veninde ud mens hun bevægede sig op mod baren. Med sin blanding af Asien og Afrika var hun en af de mest tiltrækkende kvinder Katrine nogensinde havde set.

– Altså, alle de gode mænd er jo allerede taget, klagede Katrine da Anne Mi var tilbage og havde sat to gyldenbrune drinks og en skål saltede mandler på bordet.

DE TO DRINKS

6

De_ustraffede.indd 6

22/06/2018 12.10

– Det er derfor du skal i gang med noget dating, siger jeg jo til dig.

– Jeg forbeholder mig retten til at være gammeldags på nogle få velvalgte livsområder.

– Hvordan vil du så finde dem der ikke er optaget? spurgte retsmedicineren.

– Så vidt jeg har forstået, er der også ret mange optagede mennesker på de der score-apps?

– Ja ja, men hvad vil du gøre?

Verden var pludselig så fuld af lækre mænd. Men ligegyldigt om det var hjemme på stranden eller ude i nattelivet, var der altid en kvinde eller en mand ved deres side. Okay, lige bortset fra den nyseparerede far til to der havde lejet et hus på vejen i foråret, og som hun havde haft en tvivlsom ting kørende med i ulige uger. Lige til han var flyttet tilbage til konen for en måneds tid siden ...

– Jamen, det ved jeg da ved virkelig ikke, sagde hun og tog en velvoksen tår mørk rom og ginger beer.

– Ja, jeg har jo, som du ved, været på et par meget udmærkede dates indtil flere gange takket være diverse datingtjenester. Anne Mi tog et par mandler som hun tyggede omhyggeligt på mens hun så drillende og let udfordrende på Katrine. – Siger det bare.

Katrine sukkede.

– Hvad med feromonerne? forsøgte hun. – Spilder man ikke bare sin tid på at mødes med nogen der dufter forkert?

– Så må man jo smutte efter den første drink.

– Okay, men så vis mig dog hvordan man gør.

Anne Mi slog en høj latter op og tog sin telefon frem.

– Du skal prøve denne her app.

Efter at være blevet instrueret i hvordan det fungerede, erklærede Katrine at hun ville overveje at give det en chance, men at hun ikke gad at beskæftige sig mere med det lige nu.

– Hvornår er det forresten voldtægtseksperten starter hos jer? spurgte Anne Mi med lidt mere dæmpet stemme.

– Og nu til noget helt andet, sagde Katrine og spærrede øjnene let op.

7

De_ustraffede.indd 7

22/06/2018 12.10

Deres samtaler havde tit en karakter, der enten kunne skræmme folk langt væk eller fascinere.

– Om to uger. Hun er på vandretur i Norge. Så jeg har lige lidt tid til at komme tilbage fra ferie og gøre klar til at modtage hende.

– Skål for dig! Du har kæmpet for at få sat fokus på at efterforskning af voldtægtssager simpelthen skal blive bedre.

Katrine nikkede. De første år i Drabsafdelingen havde hun stort set kun arbejdet med drabssager og med at undervise politifolk i kriminalpsykologi. Men da hun havde hørt Emma Fabricius’ oplæg om voldtægtsforbryderes psykologi, havde hun på stedet besluttet sig for at begynde at gøde jorden. Og Per Kragh havde som altid været en lydhør chef.

– Jeg glæder mig til at introducere jer for hinanden. Hun er en virkelig dygtig forsker, og hun er en af de personer i verden der p.t. ved mest om voldtægt efter min mening. Hendes arbejde med at differentiere de forskellige typer af voldtægtsforbrydere er banebrydende.

– Fordi hun skelner mellem hvem der begår overfald, mellem kontakt- og partnervoldtægt?

– Nemlig. Lige nu arbejder hun på en bog om toxic masculinity, som jeg glæder mig ret meget til at læse.

– Giftig maskulinitet. Anne Mi smagte på ordene. – Arbejder hun udelukkende med mænd som krænkere?

– Ja. Hun lavede den afgrænsning tidligt i sin karriere. Der er andre der er ved få godt fat i at forske i kvinders vold og seksuelle overgreb mod mænd. Det er jo et temmelig uudforsket felt. Ret spændende.

– Der er endnu større underrapportering af dét end af vold og voldtægt af kvinder. Og det siger en hel del! Men undskyld mig, hvorfor er hun i dansk politi i stedet for på et eller andet stort universitet ude i verden? Og her kunne man jo passende stille dig det samme spørgsmål, min ven.

– Vi tænker vel at vi kan udrette noget godt her. Og Emma Fabricius er kun til låns i et års tid før hun skal videre, det har hun gjort klart fra begyndelsen. Så det gælder om at suge til sig mens hun er der.

8

De_ustraffede.indd 8

22/06/2018 12.10

– Og hvad siger dinosaurerne til alle de akademikere der efterhånden er overalt?

– Palæontologerne kan bare rykke ind og begynde at forske, for de er ikke uddøde hos os, skulle jeg hilse og sige. Der er en hel del – også i topledelsen – der mener at det er uhørt at man ansætter en der har været ude i offentligheden og kritisere politiets arbejde med voldtægtssager så massivt. Men Kragh har lobbyet godt, og Emma svarede skarpt på de spørgsmål hun fik om det til ansættelsessamtalen. Og jeg kan lige så godt sige det som det er: Det var den øverste Tyrannosaurus Skammelsen himself der var mest kritisk. Men hun nedlagde byttet, så at sige.

– Bosslady, Anne Mi bøjede mundvigene ned i respekt og nikkede et par gange.

Politidirektøren Palle Skammelsen var kendt for at være en hård hund. Og han havde vist i øvrigt aldrig helt forstået hvorfor drabschefen, Per Kragh, havde ansat Katrine som den første civile efterforsker med akademisk baggrund i sin drabsafdeling.

– Og så ligner hun en der ikke er en dag over femogtyve, fortsatte Katrine. – Du kender godt typen, ikke? Lille og spinkel, lys hestehale, kernesund. Og hun er i slutningen af trediverne.

– Godt at man ser voksen og alderssvarende ud, sagde Anne Mi og strakte sig veltilfreds.

– Jah, ærligt talt. Katrine så ned ad sig selv. Hun havde det godt med der hvor hun var i livet som formentlig – eller forhåbentlig – var sådan cirka midtvejs.

De blev siddende en halv times mere, drak ud og gik ud mod deres cykler.

Plageånden med den dårlige citrusjoke dukkede pludselig op og gik direkte hen til Anne Mi. Han gloede sultent på hende og sagde: – Hør, er du ikke kommet lidt på afveje?

– Hvad mener du? spurgte retsmedicineren.

– Istedgade er den vej, han pegede og lo så maven hoppede.

– Nu skal jeg sige dig en ting! Katrine stod foran ham på et split­ sekund med en pegefinger lige foran hans næse. – Det er meget forstå9

De_ustraffede.indd 9

22/06/2018 12.10

eligt at du hader dig selv, det gør jeg også allerede. Men nu skal du til at prøve noget nyt. Du skal holde kæft! Du skal holde op med at sprede dit selvhad ud over tilfældige kvinder. ER DU MED!?

Hun prikkede ham midt i panden med sin pegefinger mens hun råbte det sidste. Han stirrede på hende et par sekunder og tog så flugten. Et par kvinder der var sidst i tyverne, havde set hele optrinnet og kom hen til dem, halvkvalte af grin.

– Fuck, hvor var det sejt. Den skal jeg helt klart huske! sagde den ene og prikkede energisk med pegefingeren som var den et lille trykluftbor.

– Det sker bare alt for tit, det der, sagde den anden der formentlig havde indiske aner. – Racistiske og sexistiske kommentarer – selv på gaden ved højlys dag når man bare er på vej ned i Netto med morgenhår.

– Der er kun én ting at gøre, søstre, sagde Anne Mi. – Svar igen. Og gør det højt og larmende så skammen ikke har en chance for at sætte sig. *

De cyklede over kanalen og ind mod Anne Mis byhus i Krusemyntegade. Luften var mild, nattelivet var ved at lukke ned. København føltes som en god gammel ven hun altid følte sig tryg og velkommen hos selvom hun faktisk aldrig havde boet i byen. Hun var vokset op i Hellerup, somrene var blevet tilbragt i det sommerhus hun nu boede i oppe på nordkysten. Efter sin mors død var Katrine og faren flyttet til England hvor han kom fra. Der havde hun læst psykologi, og der var hun blevet voksen. Hun havde ikke forestillet sig at flytte tilbage til Danmark. Ikke før Per Kragh meget målbevidst havde headhuntet hende.

– Hvad tid skal du hente Edith hos Nathan i morgen? spurgte Anne Mi. – Bare op ad dagen engang.

– Han er altså en yderst suveræn bedstefar.

– De fås ikke bedre. Men jeg forsøger at passe på ikke at drive rovdrift på ham. Han har lidt for svært ved at sige nej til sine to piger.

10

De_ustraffede.indd 10

22/06/2018 12.10

– På den anden side så skal han ikke rigtig nå andet end at passe sine høns og tulle rundt med jer. Han går jo bare og hygger sig og nyder otium­met. Jeg bliver helt misundelig nogle gange.

– Skal vi skynde os at blive pensionister, siger du?

– Haha – jeg vil være sådan en rigtig urtepusher der bor ude i en skov.

– Som går og laver hemmelige ritualer ved fuldmåne?

– Præcis.

De fabulerede videre mens de drejede fra Kronprinsessegade ned ad Krusemyntegade og fandt et sted at stille cyklerne. Anne Mi lukkede dem ind i sit smalle himmelblå hus. Lige så dukkehusagtigt det så ud udefra, lige så råt var der indenfor hvor retsmedicineren havde skrællet alle lag af ind til murværk og træ og indrettet sig med en imponerende sans for møbler hun fandt i containere og på loppemarkeder. Soveværelset derimod var et moderne boudoir med silkekimonoer og luftrensende planter.

De var begge trætte og gjorde sig hurtigt sengeklar. Katrine lå lidt og lyttede til byens lyde og venindens tunge åndedræt før hun selv faldt i søvn.

De_ustraffede.indd 11

22/06/2018 12.10

EN UGE TIDLIGERE

BO KUNNE SE at hun stod ude på gaden foran hans hus og stirrede direkte

ind i hans stue. Han slukkede lyset, bandede over at han ikke havde taget sig sammen til at hænge gardiner op. For at slippe for hendes blik måtte han søge ind i sit soveværelse. Eller hænge lagner for vinduerne?

Dét kunne han gøre.

Lige før han sømmede det sidste hjørne fast, så han hende direkte i øjnene.

– Forsvind, for helvede! Lad mig være i fred, lede kælling.

Som svar holdt hun noget frem i sine hænder. Først kunne han ikke se hvad det var. Så gik det op for ham. Hun stod med hans blå fotoalbum som indeholdt de eneste billeder han havde fra sin barndom.

Hun havde været herinde!

Bo gav slip på lagnet og fór ud på vejen efter hende. Hun skulle fandeme ikke stjæle hans billeder. Denne gang var hun gået for vidt. *

12

De_ustraffede.indd 12

22/06/2018 12.10

SØNDAG

der var stadig en hel uge tilbage af hendes ferie. Katrine sad på terrassen i sit lille hus på den nordsjællandske strand og drak et glas hvidvin mens hun så ud over havet. Hun var blevet i stand til at nyde tanken om at der var mere ferie tilbage. Før i tiden havde hun ikke ligefrem haft talent for at holde ferie, men det havde Edith lavet om på. Katrines lille frihedselskende datter havde fået hende til at sætte pris på at kunne koncentrere sig om at kaste en sten i vandet, at finde små dyr i græsset og at slikke sine fingre rene for smeltet is, langsomt og omhyggeligt.

Hun tog telefonen frem for syttende gang på fem minutter, tjekkede den profil hun havde lavet, og forsøgte at forlige sig med oplevelsen af at være blevet en vare i et udstillingsvindue. Hun havde bladret sig gennem mindst tredive mænd da en af efterforskerne i afdelingen pludselig dukkede op på hendes skærm. Hun skyndte sig at bladre forbi ham, lagde telefonen fra sig, tog en meget stor mundfuld vin og var tæt på at afinstallere den både tiltrækkende og frastødende applikation. Hun havde allerede fået fært af hvorfor det her kunne være vanedannende. Men hvad hvis der på det næste profilbillede var en hun gerne ville møde?

Hun tog telefonen op igen. Bare et par billeder mere, så ville hun slette appen før hun blev rigtig hooked på dopaminen.

Hm. Tommelfingeren blev tøvende hængende over skærmen mens hun studerede en mand der hed Daniel.

Hun kunne jo give det en chance, og hvis det var for akavet, behøveSØNDAG AFTEN. Og

13

De_ustraffede.indd 13

22/06/2018 12.10

de hun aldrig at se ham igen. Hun likede ham. Der var et match hvilket betød at han også havde liket hende. Hun skrev en besked til ham: “Tak for dit like.”

Og så skete der ikke mere. Hun stirrede på skærmen nogle minutter og lagde telefonen på bordet igen. Det her var virkelig ikke noget for hende.

Hun skulle netop til at slette hele molevitten da han svarede: “I lige måde. Må jeg byde på et glas vin i aften?”

“Det kan jeg desværre ikke. Kan ikke gå fra min datter.”

“I morgen aften?”

“Muligvis. Jeg vender tilbage.”

“Lyder godt. Jeg vil meget gerne mødes med dig. Skriver i morgen.”

Nu kunne hun jo ikke så godt slette den før i morgen.

Hun lukkede appen og søgte på hans navn. Han var uddannet i økonomi og filosofi på Copenhagen Business School, var forretningskonsulent og havde eget firma, boede i Hellerup, dyrkede crossfit og løb.

Filosofi og løb gav pluspoint i Katrines bog.

Det havde en vis effekt på hende at gå så direkte til sagen, måtte hun erkende.

Hun gik indenfor og hældte lidt mere hvidvin i glasset, trak gardinerne i stuen for, smed alt tøjet og lagde sig på sofaen med et tæppe over sig.

Hun nåede at komme to gange før en stemme lød: – Moar! Jeg er tørstig!

– Øjeblik, skat, så kommer jeg med noget vand.

Hun tog hurtigt T-shirt og trusser på, vaskede hænder og fyldte lidt vand i et glas. Så gik hun ind til Edith der var våd i håret af sved og hurtigt tømte glasset.

– Jeg vil sove hos dig, mor.

– Kom. Edith sugede sig fast til hende som en lille abeunge. Katrine tog hende med ind i sit soveværelse og lagde hende i sengen. Hun åbnede vinduet og satte det på den interimistiske krog hun havde flikket sammen af ståltråd, så vinduet kunne stå på klem.

Hun lagde sig ved siden af sin treårige datter der allerede sov igen.

14

De_ustraffede.indd 14

22/06/2018 12.10

Lå og så på hende mens øjnene langsomt vænnede sig til mørket. Lige nu var det meget svært at forestille sig hvordan hun nogensinde skulle kunne bringe en fremmed mand ind i deres liv. Det var ikke kun et spørgsmål om han passede sammen med hende selv, han skulle også passe til Edith.

Det virkede som en umulighed lige nu. I morgen tidlig ville hun skynde sig at slette den app. *

De_ustraffede.indd 15

22/06/2018 12.10

musik ude fra køkkenet. Hendes hud dampede, og hun havde stadig blodsmag i munden og indtil flere blå mærker på vej. Heldigvis sad de nogle steder hvor de ikke krævede forklaring. De var gået til den i de sene eftermiddagstimer.

Det havde været tæt på at gå galt i går. Derfor havde de trænet de samme slag og spark igen og igen i dag.

Den fyldige duft af krydret mad ramte hendes næsebor og fik hendes mave til at vågne mens hun sad og bladrede i det slidte mørkeblå fotoalbum hun havde stjålet for en uge siden. Der var ikke ret mange barndomsbilleder af lille Bo. Hvis dette var alt hvad der fandtes, følte hun måske lidt med ham?

Nej, egentlig ikke.

– Der er mad, lød det fra køkkenet.

– Jeg kommer.

De fyldte en stor skål hver og gik ud i haven og gennem blomster­ havet med de gule, røde og orange nelliker og hen til bålpladsen hvor de satte sig. De spiste i tavshed mens de kiggede på flammerne som de havde tændt med den ild der altid brændte indenfor i den store masseovn.

Bagefter brændte de fotoalbummet i en olietønde der stod lidt væk fra bålpladsen. Plastiklommerne skulle ikke forurene den rene aske i bålet.

De sang de gamle tekster mens fotografierne krøllede sig sammen.

Hun kiggede på gløderesterne og den tiltagende måne. Om nogle uger ville det blive fuldmåne, en delvis eklipse i Løven. Stærke sager DER LØD HØJ

16

De_ustraffede.indd 16

22/06/2018 12.10

der kunne hvirvle op i gammelt stof. Hun havde behov for det modsatte.

Fortiden skulle tale mindre og mindre. Fremtiden skulle blive mere enkel at forestille sig. Og nuet, nuet skulle føles stærkt og klart. Men ingen kunne ændre på stjernernes placering. Hun måtte tage imod det der kom. Overgive sig fuldkomment til noget der var større end hende selv. Til dem hun var forbundet med og havde været det i liv efter liv.

Vinden fik træerne i skovbrynet bag dem til at suse lidt. Hun kiggede op i de store trækroner. De ville ikke være her længe nok til se bladene ændre farve og falde af. Hun elskede efterårets forfald. Alting fungerede i en cyklus, præcis som månen. Alting havde en start, en midte og en slutning.

De gik tilbage til bålet hvor gløderne lyste varmt, klædte sig af og tog en håndfuld aske hver som de lod regne ned over kroppen som et tørt brusebad. De tog begge en lille håndfuld mere og tegnede vandrette streger i panden. Mens de omhyggeligt gned mere af den rene aske ind i huden, begyndte de at synge igen. Hun formede en lille skål med sine hænder og tog imod olien som hun smurte ud over sin nøgne krop der føltes som om den smeltede i varmen fra gløderne. Hun nød sin stærke, smidige krop som hun endelig var begyndt at kunne holde af igen.

Hun mærkede de velkendte hænder tage et fast greb om hendes skuldre og begynde at massere. Fingrene trængte dybt ned i hendes muskler og bindevæv og udløste øjeblikkeligt en rus af vidunderlig smerte og velvære.

Denne krop, tænkte hun, denne krop tilhører universet. Den er forbundet med månen og med urhavet. Den er stærk. Dens tid på jorden har en start, en midte og en afslutning.

Midtpunktet er passeret.

Den er dedikeret til at bruge sin sidste tid i dette liv til at rette op på ubalancen. *

De_ustraffede.indd 17

22/06/2018 12.10

MANDAG

det her træ. Politibetjenten pegede, så Anne Mi kunne se hvorfra de havde skåret den hængte mand ned. Hun gik rundt om den afdøde der lå i en sort ligpose på jorden. En hundelufter havde fundet ham klokken fem om morgenen. Et par politifolk hun ikke kendte, var i færd med at undersøge omgivelserne på den sydlige del af Kalvebod Fælled.

– Er det jeres vurdering at han kan være kommet derop selv? spurgte Anne Mi. – Uden tvivl, sagde den ene og pegede på en væltet træstub, der var trillet et par meter ned ad den let skrånende skovbund. – Han hang tredive centimeter over jorden, så han har stået på den og sparket den væk, skulle jeg mene.

– Lad os gå i gang med ligsynet, sagde hun.

Anne Mi var iført mundbind, handsker og dna-dragt. Hun satte sig på hug ved siden af den døde. Han var formentlig i starten af fyrrerne, omkring en meter og firs høj, kraftigt bygget. Han havde mørkeblå jeans og skovmandsskjorte på. Daggamle skægstubbe. Kort mørkt hår. Hun begyndte med at løfte hans øjenlåg ganske forsigtigt.

– Ingen punktformede blødninger. Udtalt hængningsfure. Udtalt dødsstivhed. Rødviolette ligpletter på underarme og hænder. Tungen er opsvulmet, blålilla og stikker ud af munden. Han har nok hængt her et døgns tid.

Anne Mi så på politibetjenten. – Alt svarer til selvmord.

– HAN HANG I

18

De_ustraffede.indd 18

22/06/2018 12.10

– Godt! Så lukker vi den her.

Han virkede overarbejdsramt og ivrig efter at komme videre. – Har han noget ID på sig?

Anne Mi fremdrog både telefon og pung fra mandens baglomme og rakte begge dele til betjenten.

– Nick Pedersen, han bor her på Amager. Vi tager ud og underretter familien, når vi er færdige her.

Betjenten ringede til stationen med det samme.

Imens vendte Anne Mi igen blikket mod den dybe V-formede fure på mandens hals. Der var tydelige aftegninger i vævet der svarede til rebet.

Intet unormalt ved den.

Hun skulle til at fortsætte med undersøgelsen af den øvre del af torsoen da hun fik øje på et lille sår på halsen blandt mandens omtrent to dage gamle skægstubbe. Der var ikke rifter efter barbering, og hans hud var ikke uren. Men han havde dette lille prik af et sår. En bums? Nej, det var for lille. Det lignede et stiksår. Men hvorfor i alverden skulle han have det på halsen? Man stak ikke sig selv i halsen medmindre man var forhærdet narkoman, og det bar han ingen tegn på. Og de havde ikke fundet nogen kanyler.

Det var sikkert ingenting. Men hun var nødt til at være mere sikker i sin sag.

– Jeg vil gerne have ham ind og se nærmere på ham, og jeg tror godt vi kan nå det i dag når vi er så tidligt på færde, sagde Anne Mi og hørte den ene betjent sukke let bag sin ryg. Den anden afsluttede i det samme en telefonsamtale og sagde til sin makker: – Og der er et par anmeldelser på ham, som vi bliver nødt til at undersøge. *

De_ustraffede.indd 19

22/06/2018 12.10

en ufattelig dårlig smag i munden som først gav mening da det gik op for hende at hun var faldet i søvn uden at børste tænder.

Da det forsømte var indhentet, tog hun og Edith badetøj på og gik ned for at svømme. Bagefter spiste de morgenmad og mens Katrine læste avis, jagtede Edith Møsmøs, den kat hun havde fået af sin morfar sidste sommer. Den var nu var et år gammel og holdt huset musefrit.

Nathan havde forsøgt at forklare sit barnebarn at Møsmøs muligvis var et pigenavn, men Edith kunne ikke være mere ligeglad. Katten hed Møsmøs, og navnet var på ingen måde gået ud over dens maskuline identitet endnu, havde Katrine drillende forsikret sin far gang på gang.

– Vi skal synge Tangokatten, mor.

– Okay. Hun lagde avisen fra sig og stemte i med Edith der allerede var i gang med sin helt personlige version af sangen om katten der dansede tango og var verdens sødeste missekat.

– Edith, sagde hun da de var færdige. – Jeg havde tænkt, at vi skulle lege en leg i dag.

– Ja! Hvad for en leg?

– Den hedder “frisør”, og den går ud på at jeg klipper dit hår.

– Nej. Det vil jeg ikke.

– Nå, jeg tror ellers det kan blive ret sjovt.

Det kunne være gået bedre.

KATRINE VÅGNEDE MED

20

De_ustraffede.indd 20

22/06/2018 12.10

Katrine rakte ud efter sin telefon for at skimme Twitter for nyheder.

Og så at Daniel havde skrevet til hende.

“Klokken 21 i aften på Vinbar i Baggesensgade?”

Hun sendte en sms til Mille, en pædagogmedhjælper i børnehaven, som Edith forgudede. Hengivenheden var gengældt, og Mille havde allerede passet Edith et par gange. Hun svarede med det samme at hun godt kunne.

“Gerne. Vi ses,” skrev Katrine til Daniel.

“Jeg glæder mig til at se dig,” svarede han med det samme.

Hun skulle på date.

Hvor teenageragtig var man i sit hoved når ens første indskydelse var at skrive det til sin veninde?

“Skal på date i aften med handelsskolefyr. Er i tvivl om din indflydelse på min dømmekraft.”

“Ringer senere. Vil høre alt om det!”

“Ha!” *

De_ustraffede.indd 21

22/06/2018 12.10

90 mm

148 mm

De slap ustraffet fra deres forbrydelse.

Men nogen ved hvad de gjorde.

? mm

ØBRO & TORNBJERG

148 mm

90 mm

Ø B R O & TO R N BJ E R G

forfatterdebut” – M ET R OX P R ESS

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”Raffineret debut kommer flyvende fra start” – POLITIKEN

spidser til: Et tilsyneladende almindeligt selvmord er muligvis et mesterligt kamufleret drab

”Spænding for dem, der elsker at spolere nattesøvnen med mørk, skandinavisk stemning a la Stieg Larsson, Jo Nesbø og Liza Marklund”

på en mand, der er anmeldt for voldtægt af en tidligere kæreste. Sagen er kun begyndelsen på

HHHHH

Kriminalpsykolog Katrine Wraa må afbryde sin tiltrængte ferie med sin lille datter, da en sag

– W EST D EU TS C H E ZEIT U NG

F O T O : M O R T E N H O LT U M

”Ægteparret Øbro og Tornbjerg får uhyggen til at brede sig”

det mønster, der begynder at tegne sig, da Katrine først får øje på det. Et mønster med næsten uoverskuelige konsekvenser.

– DAG B L AD ENES B U R EAU

HHHHH

Samtidig er Katrine ved at miste overblikket i sit privatliv, da det bliver invaderet af én, der

”Djævelsk fryd (…) Øbro og Tornbjerg løfter sig til nye højder”

nægter at give op.

– B ØR S EN

DE USTRAFFEDE er en skræmmende realistisk krimi om selvtægt og om den radikale vilje til at

”Krimiparret er tilbage med deres hidtil bedste bog” – EKSTRA BLADET

gøre verden til et bedre sted.

FFFFF

”En uhyggeligt god krimi” – F EM INA

FFFFF

”Bogen er indbegrebet af suspense og super godt fortalt” – F EM INA

HHHH ” Ånd ind, ånd ud, dybt og længe, dette er en roman, der får bladrefingeren til at dirre til sidst”

– F Y ENS ST IF TST ID END E

LÆS MERE OM SERIEN OG FORFATTERNE PÅ: www.obrotornbjerg.dk

♥ ♥ ♥ ♥ – POLITIKEN ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – BOGLIV POLITIKENS FORLAG

O M S L A G : S T O LT Z E D E S I G N . D K

p olitikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3649-7

9 788740 036497

EN KATRINE WRAA-KRIMI P O L I T I K E N S

F O R L A G

HHHHH – B OG R U M M ET

226 mm

Krimiægteparret JEANETTE ØBRO GERLOW og OLE TORNBJERG debuterede med SKRIG UNDER VAND, der vandt Politikens store krimikonkurrence og blev en af årets helt store bestsellere.

SKRIG UNDER VAND er første bog om kriminalpsykolog KATRINE WRAA, der er ekspert i profilering af kriminelle. Siden er der kommet fire selvstændige krimier i den anmelderroste serie: DJÆVLENS ANSIGT, EVAS SIDSTE NAT, DET NORSKE JOB og PIGEN OG VOGTEREN.

Ole Tornbjerg har desuden skrevet romanen DRENGEN FRA GODHAVN.

Parrets position som nogle af Danmarks mest populære forfattere blev slået fast, da læserne i 2015 valgte dem som modtagere af Marta Prisen, som tildeles Danskernes Yndlingsforfatter.

HHHHH ”Forrygende flot