12 regler for livet

33,9 mm

Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.

FO TO © DA N I E L E I I R E N WO RT H

J O R D A N B . P E T E R S O N , internationalt anerkendt

psykolog, foredragsholder og eventyrer. Er en af Canadas mest indflydelsesrige tænkere og bliver kaldt intellektuel provokatør, en forsvarer af ytringsfriheden, politisk ukorrekt og kompromisløs. Er ikke mindst kendt for sine YouTube-videoer, hvor han deler interviews og foredrag og har en enorm følgerskare. Jordan B. Peterson har undervist advokater, læger og forretningsfolk, været konsulent for FN’s generalsekretær, hjulpet egne klienter med at håndtere depression, OCD, angst og skizofreni, fungeret som rådgiver i store advokatfirmaer og i stort omfang forelæst i både Nordamerika og Europa. På Harvard og University of Toronto har Jordan B. Peterson sammen med sine studerende og kolleger publiceret mere end 100 videnskabelige artikler, der har forandret den moderne opfattelse af personligheden, mens hans bog Maps of Meaning: The Architecture of Belief har revolutioneret religionens psykologi og fået klassikerstatus. Jordan B. Peterson bor i Toronto. www.jordanbpeterson.com. Følg @jordanbpeterson på Twitter, Dr. Jordan B. Peterson på Facebook og JordanPetersonVideoes på YouTube. 12 regler for livet er solgt til oversættelse i en lang række lande, heriblandt hele Norden, og har ligget nummer 1 på bestsellerlisterne.

PETERSON

Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører på skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer

J O R DAN B.

P E T E R S ON

12

i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på sin vej.

Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne

REGLER

at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk foretager forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige?

Jordan B. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge

FOR

og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige leveregler, som kan skabe lidt orden i kaos.

LIVET

12 R E G L E R FOR LIVET EN MODVÆGT TIL KAOS

”

… Det er derfor, du skal være meget opmærksom på din holdning. Lad være med at gå duknakket rundt. Sig din mening. Formuler dine ønsker, som om du har ret til at få dem opfyldt – i hvert fald lige så meget ret som alle andre. Gå opret og se fremad med et fast blik. Vov at være lidt farlig.

Få serotoninen til at flyde lidt raskere i de neurale netværk, som er så desperate efter at blive påvirket af stoffets beroligende effekt.

Folk, inklusive dig selv, vil begynde at tro, at du er både kompetent og dygtig (de vil i det mindste ikke straks tro det modsatte). Når andre reagerer positivt på dig, bliver du selv mindre nervøs. Du vil opdage, at det bliver nemmere at aflæse de små sociale fingerpeg og tegn, som omgivelserne udveksler, når de kommunikerer med hinanden. Dine samtaler vil flyde bedre og indeholde færre forlegne pauser. Det vil give dig mere lyst til at møde nye mennesker, tale med dem og imponere dem. Ikke nok med at det vil øge chancen for, at du får noget positivt ud af det – det vil også få de positive ting til at gøre dig endnu mere glad, end du havde regnet med.” (fra bogen)

EN MODVÆGT TIL KAOS

ISBN: 978-87-400-4848-3

I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R ◆

J Y L L A N D S - P O S T E N S FO R L AG

12Regler_OMSLAG_151x226_OK3.indd All Pages

J O R D A N B.

J Y L L A N D S - P O S T E N S FO R L AG

15/08/2018 10.56

vi

12rules.indd 6

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

12 REGLER FOR LIVET En modgift til kaos

i

12rules.indd 1

14-08-2018 09:54:45

12 REGLER FOR LIVET En modgift til kaos Af Jordan B. Peterson Oversat fra engelsk af Ulla Oxvig efter 12 RULES FOR LIFE – An Antidote to Chaos Copyright © 2018 Jordan B. Peterson by arrangement with CookeMcDermid Agency, The Cooke Agency International, and Linwood Messina Literary Agency. Originally published in English by Random House Canada.

Copyright dansk udgave © Jyllands-Postens Forlag JP/Politikens Hus A/S 2018 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-400-4848-3 Printed in Slovenia, 2018 Sats: Henriette Wiberg Danielsen Omslag: Kenneth Schultz efter originaldesign af Lisa Jager Bogen er trykt hos: GPS Group Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

JYLLANDS-POSTENS FORLAG Rådhuspladsen 37 1785 København V Tlf: 33 47 07 07 www.jyllandspostensforlag.dk

ii

12rules.indd 2

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

12 REGLER FOR LIVET En modgift til kaos

JORDAN B. PETERSON Oversat af Ulla Oxvig

Jyllands-Postens Forlag iii

12rules.indd 3

14-08-2018 09:54:45

INDHOLD

Overture vii REGEL 1

Ret ryggen 1 REGEL 2

Behandl dig selv som en, du har ansvaret for at hjælpe 33 REGEL 3

Vælg venner, der vil dig det bedste 69 REGEL 4

Sammenlign dig med den, du var i går, ikke med en anden i dag 88 REGEL 5

Sørg for, at dine børn er til at holde ud 118 REGEL 6

Fej for egen dør, inden du kritiserer verden 151 REGEL 7

Søg det meningsfulde (ikke det belejlige) 166

iv

12rules.indd 4

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

REGEL 8

Sig sandheden – eller lad i det mindste være med at lyve 211 REGEL 9

Gå ud fra, at den, du lytter til, måske ved noget, du ikke ved 242 REGEL 10

Vær præcis i det, du siger 267 REGEL 11

Lad børn være i fred, når de løber på skateboard 293 REGEL 12

Kæl med en kat, når du møder en på gaden 344 Coda 365 Tak 380 Noter 382

v

12rules.indd 5

14-08-2018 09:54:45

REGEL 1

RET RYGGEN

Hummere og territorier Hvis du er som de fleste, tænker du sjældent på hummere 2 – medmindre du spiser en. Men disse interessante og lækre krebsdyr er bestemt værd at give opmærksomhed. Deres nervesystem er relativt simpelt, og de har store og nemt observerbare neuroner – neuroner er de magiske celler, vores hjerne består af. Det betyder, at forskerne har været i stand til at tegne et meget nøjagtigt kort over hummernes neurale netværk. Og det har hjulpet os til at forstå både strukturen og funk­ tionen af hjernen og adfærden i mere komplekse dyr, inklusive mennesker. Du har faktisk en hel del mere til fælles med hummeren, end du nok går rundt og forestiller dig.

Hummere lever på havbunden. De har hver især brug for et territorium, hvor de kan fange levende bytte og lede efter spiselige ådsler, der daler ned fra den nådesløse kamp på liv og død, som udspiller sig i de højere vandlag. De vil gerne have et trygt og sikkert sted, hvor de kan udleve deres jæger-samler-livsstil. De vil have et hjem.

Det kan være et problem, eftersom der er mange hummere. Hvad sker der, hvis to af dem på samme tid vil rykke ind på det samme område? Hvad sker der, hvis der er hundredevis af hummere, som alle sammen forsøger at overleve og få en familie på det samme lille stykke overfyldte sandbund?

Andre dyr oplever det samme problem. Når sangfugle trækker nordpå om foråret, udkæmper de også heftige kampe om territoriR EG E L 1

12rules.indd 1

1

14-08-2018 09:54:45

erne. Den fuglesang, som vi mennesker opfatter som smuk og poetisk, er i virkeligheden en slags advarselslyd og dominerende fløjt.

En tilsyneladende musikalsk fugl er i virkeligheden en lille kriger, der fortæller, at ”her bestemmer jeg”. Tag for eksempel gærdesmutten, en energisk og insektspisende sangfugl, der er meget almindelig i Nordamerika. En nysankommen gærdesmuttehan drømmer om at bygge en rede, som er skærmet for blæst og regn. Den skal være placeret, så der er let adgang til føde, og mulige partnere skal helst synes, at den er rigtig flot. Han vil også gerne overbevise eventuelle konkurrenter om, at de skal holde sig på afstand.

Fugle og territorier Da jeg var ti år gammel, byggede min far og jeg et fuglehus til en gærdesmuttefamilie. Det lignede en prærievogn og havde et indgangshul med en diameter på 2,5 centimeter. Det gjorde det til et godt hjem for gærdesmutter, der er bittesmå, og ikke særlig godt for andre, større fugle, som ikke kunne klemme sig ind. På samme tid byggede vi også et fuglehus til vores ældre nabos fugle – hendes blev lavet af en gammel gummistøvle. Det fik et indgangshul, der passede i størrelsen til en vandredrossel. Hun glædede sig til at opleve en fuglefamilie flytte ind.

En gærdesmutte opdagede snart vores fuglehus og tog det i besiddelse. I det tidlige forår hørte vi hele tiden hans lange sange, der var fulde af triller. Men så snart han havde bygget sin rede i vores prærievognsfuglehus, begyndte vores nye fuglelogerende at samle små pinde og kviste, som han tog med ind i vores nabos støvlefuglehus. Han pakkede det så fuldt, at ingen andre fugle kunne klemme sig ind – hverken de store eller de små. Vores nabo var ikke synderlig glad for dette forebyggende angreb, men vi kunne ikke gøre noget for at forhindre det. ”Hvis vi tager støvlen ned,” sagde min far, ”og tømmer den for pinde og kviste, og så hænger den op i træet igen, vil gærde­ smutten bare begynde at fylde den med ragelse igen.” Gærdesmutter er små og charmerende at se på, men de er også nådesløse over for eventuelle naboer.

2

12rules.indd 2

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

Vinteren forinden havde jeg brækket benet på en skitur – endda første gang jeg forsøgte at køre ned ad den store bakke – og havde modtaget en lille sum penge fra skolens forsikringsselskab, som skulle gøre livet lidt nemmere for uheldige, klodsede børn. Jeg brugte pengene på en kassettebåndoptager (det var virkelig en højteknologisk nyhed dengang). Min far forslog, at jeg satte mig ude på græsplænen og optog gærdesmuttens sang. Derefter skulle jeg afspille optagelsen og se, hvad der skete. Jeg humpede ud i det skarpe forårslys og optog et par minutter af gærdesmuttens inderlige territorialsang. Så lod jeg ham lytte til optagelsen af hans egen stemme. Fuglen, der var tre gang så lille som en spurv, gav sig til at angribe mig og min kassettebåndoptager i det ene styrtdyk efter det andet. Han fór frem og tilbage få centimeter fra højttaleren. Vi oplevede siden hen ofte den slags adfærd – også når kassettebåndoptageren slet ikke befandt sig i haven. Hvis en større fugl formastede sig til at sidde og hvile lidt i et af træerne nær vores fuglehus, var der en ret stor sandsynlighed for, at den ville blive vippet af pinden (bogstavelig talt) i et af gærdesmuttens kamikazeangreb.

Gærdesmutter og hummere er ret forskellige. Hummere kan hverken flyve, synge eller sidde i træer. Gærdesmutter har fjer, ikke ydre skeletter. Gærdesmutter kan ikke ånde under vand og serveres sjældent med smeltet smør. Men de er faktisk også ret ens på afgørende punkter. De er for eksempel begge to nærmest besatte af status og position, som rigtig mange andre dyr i øvrigt også er det. Den norske zoolog og sammenlignende psykolog Thorleif Schjelderup-Ebbe observerede helt tilbage i 1921, at selv helt almindelige kyllinger, der løber frit rundt på en gårdsplads, etablerer en såkaldt ”hakkeorden”.3 Etableringen af denne kyllingerangorden er afgørende for hvert individs sandsynlighed for at overleve. Særlig på tidspunkter med mangel på føde. De kyllinger, der altid har lov at spise først, når det er fodringstid, kan opfattes som en slags celebrities i fjerkræsverdenen.

Efter dem kommer andenrangsstjernerne – det er dem på bænken, medløberne og de utallige wannabes. Derefter får tredjerangskyllingerne lov at spise og så fremdeles. Til sidst bliver det de forhutlede og til blods hakkedes tur, det vil sige de absolut lavest rangerende kyllinger. Hvis der altså overhovedet er noget tilbage til dem.

R EG E L 1

12rules.indd 3

3

14-08-2018 09:54:45

Kyllinger lever ligesom forstadsmennesker i fællesskaber. Det gør sangfugle, for eksempel gærdesmutter, ikke, men de er alligevel hver især del af et hierarki. Det er blot bredt ud over et større territorium. De listigste, stærkeste, sundeste og mest heldige fugle har de bedste territorier og forsvarer dem indædt. Derfor har de også en større sandsynlighed for at tiltrække de bedste mager og få unger, der overlever og trives. Når man er beskyttet mod blæst, regn og rovdyr og samtidig har nem adgang til føde af en høj kvalitet, er livet langt mindre stressfyldt. Det er vigtigt med ens territorium, og territoriale rettigheder er næsten identiske med social status: Det er ofte et spørgsmål om liv eller død.

Hvis en smitsom fuglesygdom fejer gennem et område med en klart etableret rangorden, er det oftest de mindst dominerende og mest stressede fugle, der befinder sig i den nederste del af hierarkiet, som har den største risiko for at blive syge og dø.4 Det samme gælder for mennesker, når virussygdomme, for eksempel fugleinfluenza, med lynets hast breder sig over kloden. De fattige og mest belastede bukker altid under først og flest. De er også langt mere modtagelige for ikke-smitsomme sygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. I gamle dage sagde man, at når en adelig blev forkølet, døde en arbejder af lungebetændelse.

Fordi territorier er vigtige, og fordi de bedste områder altid er voldsomt populære, skaber fordelingen af dem altid konflikter i dyreverdenen. Og konflikterne skaber endnu et problem: Hvordan løses de, uden at prisen for både den vindende og den tabende part bliver alt for stor. Det sidste er særlig vigtigt. Forestil dig, at to fugle kommer op at toppes om en god redeplads. Uenigheden kan hurtigt udvikle sig til en fysisk slåskamp. Det ender oftest med, at den største fugl vinder – men selv sejrherren kan komme til skade under balladen. Det betyder, at en tredje fugl, måske en af de stadig friske tilskuere, kan gribe chancen, springe ind på kamppladsen og overvinde den nu svage og udmattede første vinder. Og det er bestemt ikke et godt udkomme af konflikten for de to oprindelige kombattanter.

4

12rules.indd 4

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

Konflikt og territorier Gennem årtusinder har dyr, der er nødsaget til at leve samme med andre på meget lidt plads, udviklet en del tricks, så de kan udøve dominans uden at risikere at påføre sig selv eller andre alvorlige skader.

En overvundet ulv ruller for eksempel om på ryggen og blotter struben for vinderen, som derefter instinktivt vælger at ignorere den. Sejrherren kan jo få brug for en jagtkammerat i fremtiden, så det er dumt at slå taberen ihjel. Skægagamer, der er en slags firben med udprægede sociale evner, har en vane med at vinke fredfyldt med forbenene, når de møder hinanden for at vise, at de er ude på at bevare den sociale harmoni. Delfiner udstøder særlige højfrekvente lyde, når de jager eller gør andre ting, som ophidser dem, for at nedtone eventuelle konflikter mellem dominerende og underlegne medlemmer af flokken. Den form for adfærd er meget udbredt i fællesskaber mellem levende væsener.

Hummere, der farer rundt på havbunden, er ingen undtagelse.5 Hvis man fanger en flok på 20-30 hummere og transporterer dem til et nyt sted, kan man observere deres statusskabende ritualer og teknikker. Hver hummer vil begynde at undersøge de umiddelbare omgivelser, dels for at overskue detaljerne, dels for at udsøge sig et godt gemmested. Hummere lærer meget om det sted, hvor de lever, og de husker, hvad de har lært. Hvis du forskrækker en af dem nær dens hule, vil den straks smutte ind og gemme sig. Men hvis du forskrækker en af dem et stykke væk fra dens rede, vil den straks fare af sted mod det nærmeste gode gemmested, som den tidligere har udforsket og stadig husker.

En hummer har brug for et trygt og sikkert gemmested, hvor den er i fred for både rovdyr og naturens mange luner. Når hummere vokser, afstøder de deres ydre skelet og er derfor bløde og sårbare i en periode. En hule under en stor sten er et godt hummerhjem, særligt hvis den ligger i nærheden af tomme skaller og andet vraggods, der kan bruges til at trække hen foran åbningen og lukke den til, når hummeren har lagt sig godt til rette. Men måske er der kun nogle få virkelig gode gemmesteder på det nye territorium. De er nemlig sjældne og meget værdifulde, og andre hummere er hele tiden ude efter at gøre dem til deres.

R EG E L 1

12rules.indd 5

5

14-08-2018 09:54:45

Det betyder, at hummere ofte møder hinanden, når begge parter er ude at rekognoscere. Forskerne har vist, at selv en hummer, der er opfostret i isolation, og derfor aldrig har mødt en artsfælle, instinktivt ved, hvad den skal gøre i sådan en situation.6 Den har simpelthen indbygget et kompleks forsvars- og angrebsadfærd i nervesystemet.

Den begynder med at danse omkring som en bokser, den åbner og hæver sine kløer, bevæger sig frem og tilbage og fra side til side, mens den forsøger at spejle modstanderen ved at svinge de åbne kløer frem og tilbage over hovedet. På samme tid sprøjter den væde på modstanderen fra nogle kirtler, den har under øjnene. Væden indeholder en blanding af stoffer, der fortæller den anden hummer om dens størrelse, køn, sundhedstilstand og humør.

Nogle gange opgiver den ene hummer straks uden kamp – det sker for eksempel, hvis den kan se på modstanderens klostørrelse, at der ikke er noget at gøre. De kemiske informationer, der udveksles i sprøjtet, kan have den samme effekt og overbevise en mindre sund eller mindre aggressiv hummer om, at det nok er klogest at stikke af. Det kan vi kalde konfliktløsning på niveau 1.7 Men hvis de to hummere er cirka lige store og lige stærke, eller hvis udvekslingen af væde med kemiske oplysninger ikke har været udtømmende, vil de fortsætte til konfliktløsning på niveau 2. Med heftigt svingende antenner og kløerne foldet nedad vil den ene hummer først fare frem, og den anden tilbage, og dernæst er det omvendt. Efter et par omgange med denne adfærd fornemmer den mest nervøse hummer måske, at situationen ikke vil falde ud til hans fordel. Derfor svirper han afvisende med halen, trækker sig bagud og forsvinder for at søge lykken et andet sted.

Men hvis ingen af de to hummere vil give op, fortsætter de til konfliktløsning på niveau 3, der munder ud i en egentlig fysisk kamphandling.

Denne gang kaster de nu yderst hidsige hummere sig over hinanden uden at holde noget tilbage – kløerne er strakt ud og parat til angreb. De forsøger hver især at vælte den anden om på ryggen. Når en hummer ligger på ryggen, går det op for den, at modstanderen er i stand til at skade den alvorligt. Normalt giver den op og forsvinder (selvom den bærer stærkt nag og sladrer voldsomt til andre hummere om vinderen bag hans ryg). Hvis ingen af de to formår at vælte den 6

12rules.indd 6

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

anden om på ryggen – eller hvis en har det stramt med at give op, selvom den allerede ligger på ryggen – bevæger hummerne sig til konfliktløsning på niveau 4. Det er ekstremt alvorligt og bør ikke gøres uden grundige overvejelser, eftersom den ene eller måske endda begge hummere næsten ikke kan undgå at blive alvorligt skadet, måske endda dødeligt.

Dyrene bevæger sig frem mod hinanden med stor fart. Deres kløer er åbne, så de er parate til at gribe om et ben, en antenne eller en øjenstilk, eller noget helt fjerde, der er blotlagt og sårbart. Når en hummer har fået tag i en af modstanderens kropsdele, vil den klemme godt sammen, kaste sig bagud med et ryk, svirpe med halen og forsøge at rive kropsdelen af. Konflikter, der er nået helt op på dette niveau, får ofte en klar vinder og en klar taber. Taberen overlever sjældent – særligt ikke, hvis den forbliver på vinderens territorium – fordi den nu anses som en dødsfjende.

I tiden umiddelbart efter, at en hummer har tabt en kamp – og det er egentlig ligegyldigt, hvor aggressiv den har været – er det, som om den mister lysten til at slås yderligere, selv mod svagere hummere, som den tidligere har overvundet. En besejret hummer mister tilsyneladende selvtilliden. Af og til i flere dage. Og indimellem får det endnu mere alvorlige konsekvenser for den overvundne. Hvis en dominerende hummer får bøllebank, er det, som om dens hjerne går i opløsning.

Derefter udvikler den en ny hjerne, der tilsyneladende passer bedre til dens nye underordnede status.8 Den oprindelige hjerne er åbenbart ikke sofistikeret nok til at klare forvandlingen fra konge til laveste undersåt uden at gå helt i opløsning og derefter genskabe sig i en ny og bedre tilpasset udgave. Enhver, der har oplevet en smertefuld forandring efter at have lidt alvorligt nederlag i kærlighed eller karriere, kan måske godt fornemme, hvad den engang så succesfulde hummer må gennemgå.

Neurokemien bag nederlag og sejr En hummertabers hjernekemi afviger på afgørende områder fra en hummervinders. Det kan man se på deres kropsholdning. Om en R EG E L 1

12rules.indd 7

7

14-08-2018 09:54:45

hummer udviser selvtillid eller mangel på samme afgøres af forholdet mellem to kemiske forbindelser, som modulerer kommunikationen mellem hummerens neuroner: serotonin og octopamin. En sejr får koncentrationen af serotonin til at stige på bekostning af koncentrationen af octopamin.

En hummer med et højt niveau af serotonin og et lavt niveau af octopamin er et stolt og rankt skaldyr, som sjældent overvejer at stikke af, når den bliver udfordret. Det skyldes, at serotonin er med til at regulere, hvor fleksibel dens rygrad er. En rank hummer rækker sine kløer frem, så den ser ekstra høj og farlig ud, lidt a la Clint Eastwood i en spaghettiwestern. Når en hummer, som netop har lidt nederlag, får et skud serotonin, retter den sig op, angriber endda modstandere, den tidligere har tabt til, og kæmper længere og ekstra indædt.9 Den medicin, man ofte giver mennesker, der lider af en depression – SSRI-præparater som står for Selektiv Seretonine Reuptake Inhibiter (selektiv serotonin genoptagelseshæmmer, populært kaldet lykkepiller) – har en lignende kemisk og adfærdsregulerende effekt.

I et videnskabeligt forsøg har det endda vist sig, at den evolutionære kontinuitet mellem jordens levende væsener er forbløffende: Også hummere bliver gladere af at indtage lykkepiller.10 Sejrherren er karakteriseret ved at have et højt indhold af serotonin og et lavt af octopamin. Det modsatte neurokemiske forhold, lavt indhold af serotonin og højt af octopamin, får til gengæld enhver hummer til at se helt opgivende ud: Den falder sammen; er sløv og sammenkrummet. Hvis den hænger ud på gadehjørnerne, er den også den første til at smutte, straks der er optræk til ballade. Serotonin og octopamin er også med til at regulere refleksen, der får halen til at svirpe – den kan hjælpe en hummer til at springe hurtigt bagud og dermed få mulighed for at gøre et hastigt tilbagetog. Der skal ikke meget til for at udløse refleksen i en besejret hummer. Man kan fornemme et evolutionært ekko af den, når man oplever et mishandlet barn eller en soldat med posttraumatisk stresssyndrom fare sammen over nærmest ingenting.

8

12rules.indd 8

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

Princippet om uens fordeling Når en besejret hummer kommer til kræfter igen og kaster sig ud i en ny kamp, er sandsynligheden for, at den atter taber, højere, end der er statistisk belæg for, når man ser på dens tidligere kampe. Dens tidligere sejrrige modstander har til gengæld større sandsynlighed for at vinde igen. I hummerverdenen tager vinderen det hele, ligesom i menneskeverdenen, hvor den rigeste 1 procent af befolkningen ejer lige så meget som den 50 procent fattigste11 – og hvor de rigeste 85 mennesker på kloden ejer lige så meget som den fattigste 3,5 milliard.

Den samme brutale uens fordeling gør sig også gældende, når det handler om andet end økonomi og penge. Ja, faktisk på alle områder, der kræver en form for kreativ produktion. Hovedparten af videnskabelige artikler skrives for eksempel af en meget lille gruppe forskere. Det meste af den musik, der sælges på det kommercielle marked, komponeres af en meget lille flok kunstnere. En håndfuld af forfattere står for salget af langt de fleste bøger i verden. I USA udgives der 1,5 millioner bogtitler om året (!), men kun 500 af dem sælges i mere end 100.000 eksemplarer.12 På samme måde skrev kun fire klassiske komponister (Bach, Beethoven, Mozart og Tchaikovsky) næsten al den musik, som moderne symfoniorkestre spiller i dag.

Bach komponerede endda så meget, at det ville tage flere årtier at kopiere hans partiturer i hånden. Til gengæld er det kun en brøkdel af hans enorme produktion, der i dag opføres i koncertsale verden over.

Det samme gælder for de tre andre hyperdominerende komponister; kun en forsvindende lille del af deres produktion spilles i dag. På den måde er det kun en lillebitte del af den musik, som er blevet skabt af en lillebitte del af alle de klassiske komponister, der udgør næsten al den klassiske musik, som verden kender og holder af.

Dette princip kaldes indimellem for Prices lov, efter Derek J. de Solla Price,13 som var den forsker, der i 1963 opdagede, at det kunne anvendes på naturvidenskaben. Det kan afbilledes med en L-formet graf i et koordinatsystem, hvor Y-aksen viser antallet af personer, mens X-aksen viser produktiviteten eller ressourcerne. Det grundlæggende princip var blevet opdaget langt tidligere. Vilfredo Pareto (1848-1923), en italiensk videnskabsmand, der gjorde sig inden R EG E L 1

12rules.indd 9

9

14-08-2018 09:54:45

for flere områder, opdagede i begyndelsen af det 20. århundrede, at princippet kunne anvendes på fordelingen af rigdomme, og det har faktisk vist sig, at det passer på alle de samfund – uanset styreform – som det hidtil er blevet forsøgt appliceret på. Det passer også på byers befolkninger (en meget lille del huser langt de fleste), massen af himmellegemer (et meget lille antal står for hovedparten af universets materie), og hvor ofte forskellige ord bliver brugt i et sprog (90 procent af al kommunikation foregår via cirka 500 ord), blandt mange andre ting. Af og til bliver det omtalt som Mattæus-princippet (Mattæus kapitel 25, vers 29), opkaldt efter den måske mest brutale udtalelse, Kristus nogensinde er citeret for: ”Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.”

Man er ikke i tvivl om, at man er Guds søn, når ens bevingede ord endda gælder for krebsdyr.

Men nu tilbage til de pirrelige skaldyr: Der går ikke lang tid, før hummere, som konstant udfordrer hinanden, lærer, hvem de ikke skal være bange for, og hvem de skal gå i en stor bue uden om – og så snart de har lært det, er det resulterende hierarki særdeles stabilt. Det eneste, en vinder skal gøre, når han har vundet, er at vinke med sine antenner på en truende måde, så forsvinder en tidligere modstander straks i en sky af sand. En lavt rangerende hummer vil slet ikke forsøge sig med en udfordring, men vil i stedet acceptere sin underlegne status og holde benene tæt ind til kroppen. Den overlegne hummer – som bor i den bedste hule, får mest hvile og nyder den lækreste mad – vil til gengæld marchere overlegent rundt på hele sit territorium og forstyrre taberhummerne, når de sover om natten, bare for lige at minde dem om, hvem der bestemmer i nabolaget.

Og så er der det med damerne Hummere af hunkøn (som også slås hårdt om territorierne i den periode af deres liv, hvor de formerer sig14) finder hurtigt ud af, hvem af hannerne der har den højeste status, og forelsker sig hovedkulds i ham. Det er, så vidt jeg kan, se en genial taktik. Den bruges også af 10

12rules.indd 10

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

mange andre hunner i dyreverdenen, inklusive mennesker. I stedet for selv at forsøge at finde ud af, hvilken af hannerne der er den dominerende (det kan tage sin tid at udrede), udliciterer hunnerne opgaven til dominanshierarkiet, der fungerer som en regnemaskine og straks giver det korrekte svar. De lader bare hannerne slås og vælger så deres mage fra toppen af ranglisten. Det ligner rigtig meget det, der sker, når aktiekurserne fastlægges: Værdien af den enkelte virksomhed bestemmes gennem konkurrencen mellem dem alle.

Når hunnerne er parate til at skille sig af med deres ydre skelet og lade sig blødgøre, bliver de samtidig interesseret i at parre sig. De samler sig omkring den dominerende hans hule og sprøjter lokkende dufte og seksuelle pirringsstoffer efter ham i et forsøg på at forføre ham. Han har opnået sin høje placering i hierarkiet ved at udvise en aggressiv adfærd, så han reagerer sandsynligvis både dominerende og irriteret. Og så er han stor, sund og magtfuld. Det er faktisk ret svært at flytte hans fokus fra at slås til at parre sig. (Men hvis hunnen forstår at forføre ham på den rigtige måde, ændrer han dog pænt hurtigt adfærd over for hende. Det er hummerverdenens udgave af Fifty Shades of Grey, som blev verdens hurtigst sælgende paperback, og den arketypiske historie om skønheden og udyret. Det er et plot og en adfærd, der igen og igen optræder i kvinders eksplicit seksuelle, litterære fantasier, ligesom provokerende billeder af nøgne kvinder gør det i mænds).

Men det bør påpeges, at rå fysisk magt ikke er nok til at bevare en dominerende status, som den hollandske primatolog Fran de Wall15 har gjort meget for at vise. I de chimpanseflokke, han studerede, måtte de hanner, der var succesfulde i det lange løb, benytte sig af andre og mere sofistikerede fordele end blot overlegen fysisk styrke. Selv den mest brutale chimpansehan kan trods alt fjernes fra magten af to modstandere, der hver er ¾ så ondskabsfulde. De hanner, der bevarer magten gennem længere tid, forstår at indgå i gensidige relationer med lavere rangerende hanner og er opmærksomme på flokkens hunner og deres unger. Når politikere går rundt og kysser vælgernes babyer, er det i virkeligheden et kneb, der er millioner af år gammelt.

Men hummere er stadig relativt primitive, så de fatter ikke meget mere end plottet i Skønheden og Udyret.

R EG E L 1

12rules.indd 11

11

14-08-2018 09:54:45

Så snart udyret er charmeret tilstrækkeligt, vil den succesfulde hummerhun vride sig ud af sit ydre skelet og gøre sig risikabelt blød, sårbar og parringsparat. På det helt rigtige tidspunkt vil hannen, der nu er forvandlet til en forsigtig elsker, aflevere en portion sædceller på det passende sted. Bagefter bliver hunnen i nærheden et par uger, mens hendes nye ydre skelet dannes, og hun igen bliver hård, og ikke blød og åben (endnu et fænomen, der ikke er ganske ukendt blandt mennesker). Når det passer hende, vender hun, fyldt med befrugtede æg, tilbage til sit eget territorium. Derefter forsøger endnu en hun sig med nøjagtig det samme, og sådan fortsætter det igen og igen.

Ikke nok med at den dominerende han med den ranke og selvsikre holdning får huset med den bedste beliggenhed og råderetten over de bedste jagtmarker – han får også alle pigerne. Det er i den grad en god ide at være succesful, hvis man er en hummer og af hankøn.

Hvorfor er alt det her relevant? Af helt vildt mange årsager (ud over alle dem, der får dig til at grine). For det første ved vi, at hummere i en eller anden form har eksisteret på jorden i mere end 350 millioner år.16 Det er ret lang tid. For 65 millioner år siden fandtes der stadig dinosaurer. Vi har svært ved overhovedet at tænke så langt tilbage. For hummerne var dinosaurerne til gengæld bare en slags ”nouveau riche”, som kom og forsvandt igen i noget, der mindede om evigheden. Det betyder, at dominanshierarkier – hvor nogle individer dominerer andre – har været en essentiel og permanent del af det miljø, som alle levende væsener har tilpasset sig. For en tredjedel milliard år siden var de eksisterende hjerner og nervesystemer ret simple i forhold til dem, der findes i dag. Alligevel havde de allerede en struktur og en neurokemi, der kunne bruges til at behandle og forstå informationer, som havde at gøre med status og fællesskaber. Det er svært at overvurdere dette faktums betydning.

Naturens natur Det er nærmest en biologisk banalitet at sige, at evolutionen er konservativ. Når noget udvikler sig, er det pinedød nødt til at bygge på noget, som allerede findes i naturen. Nye egenskaber kan tilføjes, og 12

12rules.indd 12

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

gamle træk undergå en vis forandring, men det meste forbliver det samme. Det er årsagen til, at en flagermus’ vinge, et menneskes hånd og en hvals finne er forbløffende ens, når man kigger på deres skelet.

De har endda det samme antal knogler. Evolutionen lagde hjørnestenene til den basale fysiologi for meget længe siden.

Nu fungerer evolutionen for en stor dels vedkommende gennem variationer og naturlig udvælgelse. Variationer udvikles af mange årsager, inklusive behovet for genblanding (for at sige det enkelt) og tilfældige mutationer. Det er derfor, individerne inden for en art varierer. Gennem tiden udvælger naturen bestemte individer og avler på dem. Det er formodentlig derfor de forskellige livsformer bliver ved med at forandres over tid. Men der findes endnu et vigtigt spørgsmål at besvare: Hvad er helt præcist det ”naturlige” i ”naturlig udvælgelse”? Hvad er helt præcist det ”miljø”, som dyrene tilpasser sig? Vi gør os mange forestillinger om naturen og om miljøet, og de har alle sammen konsekvenser. Mark Twain sagde engang: ”Det er ikke det, vi ikke ved, der skaber problemer. Det er det, vi er helt sikre på, og som så viser sig slet ikke at passe.”

For det første er det nemt at antage, at ”naturen” har en bestemt natur – at den er statisk. Men det er den ikke. I hvert fald ikke på nogen simpel måde. Den er statisk og dynamisk på samme tid. Også miljøet – altså den natur, der står for udvælgelsen – forandrer sig. Det afspejler de berømte taoistiske symboler for yin og yang på smukkeste vis. For taoisterne består Væren, altså virkeligheden så at sige, af to modsatrettede principper, der ofte opfattes som feminine og maskuline eller endnu mere enkelt; som kvinde og mand. Men det er faktisk mest korrekt at forstå dem som kaos og orden. Det taoistiske symbol er en cirkel, der omkranser tvillingeslanger, som ligger hoved mod hale. Den sorte slange, kaos, har en hvid prik i hovedet. Den hvide slange, orden, har en sort prik i hovedet. Det er fordi, kaos og orden på en gang er indbyrdes udskiftelige og for evigt sideordnede. Der er intet så sikkert, at det ikke kan forandres. Selv solen gennemgår perioder med ustabilitet. På samme måde er der intet så ustadigt, at det ikke kan styres. Enhver revolution skaber en ny orden. Ethvert dødsfald er samtidig en metamorfose.

R EG E L 1

12rules.indd 13

13

14-08-2018 09:54:45

Hvis man tror, at naturen er statisk, skaber man en række problemer i forståelsen af den. Naturen ”udvælger”. Ideen om udvælgelse indeholder underforstået ideen om egnethed. Det er egnetheden, der udvælges. Egnethed er, firkantet sagt, sandsynligheden for, at en given organisme vil efterlade sig afkom (vil sende sine gener ind i fremtiden). Det, der skal være egnet, er altså organismens egenskaber i forhold til miljøets krav. Hvis kravet forstås som statisk – hvis naturen forstås som evig og uforanderlig – bliver evolutionen en uendelig række af lineære forbedringer, og egnethed er noget, der med tiden kan nærme sig et ideal. Den stadig meget udbredte victorianske ide om evolutionært fremskridt med mennesket som det ultimative højdepunkt er til dels en konsekvens af denne naturmodel. Den skaber den fejlagtige forestilling, at den naturlige udvælgelse har et specifikt mål (at de levende væsener hele tiden bliver mere egnet til at leve i et bestemt miljø), og at det kan begrebsliggøres som et uforanderligt punkt.

Men naturen, der altså er udvælgeren, er ikke en statisk udvælger i nogen enkel forstand. Naturen forandrer sig hele tiden – den skifter tøj efter lejligheden, kunne man sige. Naturen ændrer sig som et partitur, og det forklarer delvist, hvorfor musik i den grad skaber en underliggende, dyb mening. Efterhånden som det miljø, en art lever i, transformerer og forandrer sig, vil også de særpræg, der netop gjorde arten succesfuld i forhold til at overleve og formere sig på netop det sted, transformere og forandre sig. Derfor går teorien om den naturlige udvælgelse da heller ikke ud på, at organismer i stadigt højere grad tilpasser sig de givne omgivelser – den handler mere om, at organismerne indgår i en evig og til tider dødelig dans med naturen. ”I mit rige,” siger den røde dronning til Alice i Eventyrland, ”skal du løbe så hurtigt, du formår, blot for at blive på det samme sted.” Ingen overlever eller triumferer ved at stå stille, uanset hvor fast grunden føles under ens fødder.

Naturen er heller ikke kun dynamisk. Nogle ting forandres hurtigt, men de er afhængige af andre ting, som forandres mindre hurtigt (sådan er det også tit med musik). Blade ændrer sig for eksempel hurtigere end træer, og træer hurtigere end skove. Vejr forandres 14

12rules.indd 14

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

hurtigere end klima. Hvis det ikke forholdt sig sådan, ville evolution­ ens konservatisme ikke fungere, fordi det ville betyde, at arme og hænders grundlæggende morfologi skulle forandre sig lige så hurtigt som armknoglernes længde og fingrenes funktion. Der er kaos inden i orden inden i kaos inden i en højere orden. Den orden, der er mest virkelig, er den orden, som forandres mindst – og det er i øvrigt ikke nødvendigvis den orden, der er mest synlig. Når man får øje på et blad, kan det være svært at se træet. Når man ser på træet, kan det være svært at opdage skoven. Og nogle ting, som er meget virkelige (for eksempel det evigt nærværende hierarki, hvor nogle individer er dominerende, og andre er underdanige) kan overhovedet ikke ”ses”.

Det er også en misforståelse at romantisere naturen. Rige, moderne byboere omgivet af varm beton forestiller sig de oprindelige omgivelser som jomfruelige og paradisiske – lidt i stil med et impressionistisk landskabsmaleri skabt af en fransk kunstner i 1800-tallet.

Miljøaktivister, som er endnu mere idealistiske i deres synspunkter, opfatter naturen som værende i perfekt og harmonisk ligevægt, hvis bare menneskene undlod at forstyrre og ødelægge den. Desværre er ”miljøet” også elefantsyge og guineaorme (nej, du har ikke lyst til at vide mere om dem), malariamyg, tørke, der udløser hungersnød, AIDS og den sorte pest. Vi dagdrømmer ikke om skønheden i den slags aspekter af naturen, selvom de er lige så virkelige som alt det dejlige og fantastiske. Det er selvfølgelig, fordi den slags findes, at vi forsøger at modificere vores omgivelser, beskytte vores børn, bygge byer og transportsystemer og dyrke mad og udvikle kraftværker. Hvis ikke Moder Natur var så opsat på at udrydde os, ville det være langt nemmere for os at sameksistere i en enkel form for harmoni med alle hendes krav og pålæg.

Og det bringer os frem til en tredje fejlagtig opfattelse: at naturen er fuldstændig isoleret fra de kulturelle konstruktioner, som er vokset frem midt i den. Ordenen i kaos og i Værens orden bliver mere og mere ”naturlig”, jo længere den har eksisteret. Det er fordi, det er ”naturen”, der ”udvælger”, og jo længere en egenskab har eksisteret, jo længere har den haft til at blive valgt og dermed til at forme livet.

Det betyder ikke noget, om egenskaben er fysisk og biologisk eller soR EG E L 1

12rules.indd 15

15

14-08-2018 09:54:45

cial og kulturel. Det eneste, der betyder noget set fra et darwinistisk perspektiv, er bestandighed – og det føromtalte dominanshierarki har, uanset hvor socialt og kulturelt betinget det umiddelbart virker, fungeret i henved en halv milliard år. Det er permanent. Det er virkeligt. Dominanshierarkiet har ikke noget med kapitalisme at gøre.

Det har heller ikke noget med kommunisme at gøre. Det er ikke et militært-industrielt kompleks. Og slet ikke et patriarkat – som blot er et ubrugeligt og tilfældigt kulturelt artefakt. Det er ikke engang en menneskeskabt ting, i hvert fald ikke i dets egentlige og mest grundlæggende betydning. Det er i stedet et nærmest evigt aspekt af det omgivende miljø, og meget af det, vi bebrejder de ovenfornævnte, mere flygtige manifestationer, er i virkeligheden en konsekvens af dets uforanderlige eksistens. Vi (det herskende ”vi”, det ”vi”, der har været her siden livets begyndelse) har levet i et dominanshierarki i helt ufattelig lang tid. Vi kæmpede om pladserne i hierarkiet, før vi overhovedet havde hud eller hænder eller lunger eller knogler. Der er ikke meget, som er mere naturligt end kulturen. Dominanshierarkier er ældre end træer.

Den del af vores hjerne, som holder øje med, hvor vi hver især befinder os i hierarkiet, er derfor umådelig gammel og fundamental.17 Den er et universelt kontrolsystem, som modulerer vores sansninger, værdier, følelser, tanker og handlinger. Den har umådelig stor indflydelse på ethvert aspekt af vores Væren, både den bevidste del og den ubevidste. Det er derfor, vi opfører os meget lig en hummer, der har tabt en slåskamp, når vi lider en form for nederlag. Vi falder sammen.

Vi stirrer ned i jorden. Vi føler os truede, sårede, ængstelige og svage.

Hvis ikke situationen ret hurtigt bedres, bliver vi kronisk deprimeret.

I den tilstand har vi svært ved at klare de kampe, som livet af og til kræver, og vi bliver lettere ofre for bøller (med tyk hud eller en hård ydre skal). Og der er ikke kun lighederne mellem vores og hummerens adfærd og erfaringer, der er iøjnespringende. Meget af vores helt basale neurokemi er også ens.

Lad os kigge på stoffet serotonin, som styrer hummernes holdning og flugtinstinkt. Hummere, der befinder sig lavt i hierarkiet, producerer mindre serotonin end dem, der har plads højere oppe på 16

12rules.indd 16

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

rangstigen. Det gælder også mennesker, som befinder sig lavt i hierarkiet (og deres produktion af serotonin falder i øvrigt yderligere for hvert nederlag, de oplever). Et lavt serotonintal betyder lav selvtillid. Et lavt serotonintal betyder højere følsomhed over for stress og højere energiforbrug, fordi det koster at skulle være i permanent fysisk undtagelsestilstand – fordi hvad som helst kan ske hele tiden, når man befinder sig lavest i hierarkiet (og det er sjældent gode ting, der sker). Et lavt serotonintal betyder, at man føler sig mindre glad og tilfreds, at man oplever mere smerte og uro, bliver mere syg og har en lavere forventet levetid – det gælder alt sammen for både mennesker og krebsdyr. En højere placering i dominanshierarkiet følges næsten altid af højere serotonintal og er karakteriseret ved mindre sygdom, ængstelse og død, selv når ydre faktorer som for eksempel indkomst – eller mængden af spiselige ådsler, der daler ned fra de højere vandlag – holdes konstante. Det er svært at overvurdere dette faktums betydning.

Toppen og bunden Der findes en meget oprindelig regnemaskine dybt inde i vores hjerner, langt under de steder, hvor tanker og følelser genereres. Den måler hele tiden, præcis hvor vi befinder os i samfundet – lad os nu gøre det nemt og sige, at skalaen går fra 1 til 10. Hvis du har nummer 1, den højest mulige statusmarkør, er du en overvældende succes. Hvis du er en hanhummer, har du adgang til de bedste steder at bo og den bedste kvalitet af mad. Folk konkurrerer om at gøre dig tjenester. Du har ubegrænsede muligheder for at skabe både romantiske og seksuelle kontakter. Du er en succesfuld hummer, og de mest tiltrækkende hunner kappes om at fange din opmærksomhed.18

Hvis du er en hun, har du adgang til de bedste hanner: høje, stærke og symmetrisk byggede. Kreative, pålidelige, ærlige og gavmilde.

Og ligesom den dominerende han vil du konkurrere indædt, måske endda nådesløst, for at bevare eller endda forbedre din placering i det lige så konkurrenceprægede hierarki af hunner i den fødedygtige alder. Selvom kvinder er mindre tilbøjelige til at benytte sig af fysisk R EG E L 1

12rules.indd 17

17

14-08-2018 09:54:45

magt og aggression, er der mange andre verbale tricks og strategier, der kan fremme deres position – inklusive at tale nedsættende om deres modstandere. Det kan faktisk være en ret nyttig metode.

Hvis du til gengæld er en 10’er, med laveste statur, enten en han eller en hun, har du intet sted at bo (eller i hvert fald et rigtig dårligt sted). Maden er ringe, og mange gange får du slet ikke noget at spise.

Du er i både fysisk og psykisk dårlig form. De eneste, der opfatter dig som en mulig kæreste, er dem, der er lige så desperate som du selv.

Du er i højrisiko for at blive syg, ældes hurtigt og dø før tid, og kun få – måske slet ingen – vil sørge over dig.19 Selv hvis du skulle have en smule penge, er de måske slet ikke til nogen nytte, for du ved ikke, hvordan du skal bruge dem fornuftigt, når du ikke har erfaring med det. Penge vil også gøre dig sårbar for de farlige fristelser, der findes i stoffer og alkohol, som virker langt mere tillokkende, hvis det er rigtig længe siden, du har haft det sjovt. Penge vil yderligere gøre dig sårbar over for at blive kontaktet af svindlere og psykopater, der lever af at udnytte folk i den nederste del af samfundet. Det er både forfærdeligt og farligt at befinde sig på de nederste trin af rangstigen.

Den ældgamle del af din hjerne, som monitorerer, hvor du befinder dig i dominanshierarkiet, holder hele tiden øje med, hvordan andre mennesker behandler dig. Ud fra de informationer tilskriver den dig en værdi og tildeler dig en status. Hvis dine omgivelser opfatter dig som lavstatus, skrues der ned for dit serotonintal. Det gør dig langt mere påvirkelig – både fysisk og psykisk – af omstændigheder eller begivenheder, du reagerer følelsesmæssigt på. Særligt hvis der sker noget negativt. Og du har faktisk brug for at reagere, for katastroferne er hyppige nederst i hierarkiet, så du har brug for at være hurtig for at overleve.

Desværre koster den fysiske alarmtilstand, den evige opmærksomhed, masser af værdifuld energi og fysiske ressourcer. Det er den slags respons, vi i dag ofte omtaler som stress, og den er på ingen måde et rent psykisk fænomen. Faktisk er den ikke engang først og fremmest psykisk. Den er en afspejling af de ganske særlige begrænsninger, man bliver underlagt af uheldige omstændigheder. Når man 18

12rules.indd 18

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:45

befinder sig nederst i hierarkiet, vil reptilhjernens dominansmonitor hele tiden tro, at selv de mindste, uventede forhindringer kan skabe en ukontrollabel kæde af negative begivenheder, som man helt selv skal håndtere, fordi der sjældent er nogen, som vil hjælpe en. Du vil derfor konstant komme til at bruge de ressourcer, du ellers havde tænkt dig at gemme til en fremtidig krisesituation, fordi du tænker, at du skal være på stikkerne, og fordi panikken altid ligger og lurer lige under overfladen. Når du ikke ved, hvad der kan ske, må du hele tiden forberede dig på alting, hvis nu det skulle blive nødvendigt. Det er som at sidde i en bil og samtidig trykke speederen og bremsen helt i bund. Det kan man ikke holde til ret længe. Din monitor vil endda skrue helt ned for dit immunsystem og bruge den energi og de ressourcer, som ellers skulle holde dig sund og rask i fremtiden, på nutidens kroniske krisesituation. Det vil gøre dig voldsomt impulsiv,20 så du for eksempel er villig til at indgå i kortvarige seksuelle relationer og deltage i enhver form for fornøjelser, uanset hvor mangelfulde, pinlige eller ligefrem ulovlige de er. Der er en høj sandsynlighed for, at du kommer til at leve (eller dø) tankeløst, fordi du kaster dig ud i en af de sjældne og ret tilfældige muligheder for at have det sjovt. De fysiske krav, der stilles til en krop, som er i permanent alarmberedskab, vil udmatte dig helt utroligt.21 Hvis du derimod har en høj status, vil din reptilhjernes monitor regne med, at din status i hierarkiet er sikker, produktiv og tryg, og at du kan trække på støtte fra andre. Den vil formode, at sandsynligheden for, at der sker dig noget negativt, er lille, og derfor uden problemer kan negligeres. En forandring opfattes som en mulighed i stedet for en katastrofe. Dit serotonintal ligger højt. Det giver dig selvtillid og gør dig afslappet. Din holdning er opret og rank. Du er ikke i akut alarmberedskab. Fordi din status er velfunderet, virker fremtiden også lys. Det giver god mening at se fremad og planlægge på lang sigt. Du behøver ikke impulsivt gribe efter de krummer, som tilfældigvis bliver kastet i din retning, for du vil med stor sandsynlighed løbende blive tilbudt både gode muligheder og ressourcer. Du kan behovsudsætte uden at ende med at dø af sult. Du kan tillade dig at være en pålidelig og hensynsfuld samfundsborger.

R EG E L 1

12rules.indd 19

19

14-08-2018 09:54:46

Driftsforstyrrelser Nogle gange går reptilhjernens monitor i stykker. Det kan for eksempel skyldes uregelmæssigheder i vores sove- og spisevaner. Usikkerhed og bekymringer skaber ligeledes stor ravage. Alle kroppens forskellige dele skal samarbejde som medlemmerne af et symfoniorkester. Hvis ikke hver en del spiller sin rolle perfekt og på det helt rigtige tidspunkt, opstår der straks larm og kaos. Det er derfor gode rutiner er så vigtige. De ting, vi gør hver dag i vores liv, skal helst være automatiserede. De skal gøres til stabile og pålidelige vaner, så de mister deres kompleksitet og i stedet opfattes som forudsigelige og enkle. Det oplever man mest tydeligt med små børn, som er fornøjelige og sjove og legesyge, når de sover og spiser på faste tidspunkter, men aldeles ulidelige og pylrede, når de ikke gør.

Det er grunden til, at jeg altid begynder med at spørge mine kliniske patienter, hvordan de sover. Vågner de hver morgen på cirka det tidspunkt, hvor de fleste mennesker vågner, og sker det på samme tidspunkt hver dag? Hvis svaret er nej, er det det første problem, jeg anbefaler dem at gøre noget ved. Det betyder ikke så meget, om de går i seng på det samme tidspunkt hver aften, men det er afgørende vigtigt, at de står op på det samme tidspunkt om morgenen. Det er meget svært at behandle angst og depression, hvis patienten ikke har faste daglige rutiner. De kropslige systemer, som modererer negative følelser, er tæt forbundet med en ensartet og cyklisk døgnrytme.

Det næste, jeg spørger mine patienter om, er morgenmadsvaner.

Jeg råder dem til at spise et måltid, der er rigt på fedtstoffer og proteiner, så hurtigt som muligt efter at de er vågnet (ikke noget med simple kulhydrater eller sukker, eftersom det fordøjes alt for hurtigt og forårsager en hurtig stigning i blodets glukoseindhold og straks derefter et hurtigt og dybt fald i samme). Det handler om, at angste og deprimerede mennesker i forvejen er stressede, særlig hvis deres liv gennem længere tid har været ude af kontrol. Deres krop er derfor allerede indstillet til at producere og udskille store mængder insulin, hvis de giver sig i kast med komplekse elle krævende aktiviteter. Og hvis de endvidere gør det efter at have fastet hele natten, og inden de spiser morgenmad, vil den overskydende insulin fjerne den sid20

12rules.indd 20

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

ste smule sukker fra deres blodbane. Og så går de sukkerkolde og bliver psykofysiologisk ustabile resten af dagen.22 Deres system kan simpelthen ikke nulstilles, før de igen får sovet. Jeg har haft mange patienter, hvis angstniveau blev helt normalt, efter at de begyndte at sove på faste tidspunkter og spise morgenmad.

Andre dårlige vaner kan påvirke monitorens pålidelighed.

Nogle gange sker det direkte, uden at vi endnu forstår de biologiske mekanismer, og andre gange sker det indirekte ved, at de dårlige vaner udløser en kompleks positiv feedback-reaktion. En positiv feedback-reaktion kræver en input-detektor, en form for forstærker, og en eller anden slags output. Forestil dig et signal, der opfanges af input-detektoren, forstærkes og derefter udsendes i forstærket form.

Så langt, så godt. Problemerne opstår, når input-detektoren opfanger outputtet og endnu engang kører det gennem systemet, forstærker det og atter udsender det. Efter nogle få ture rundt i karrusellen bliver det hele meget farligt og slet ikke til at styre.

De fleste mennesker har oplevet, hvordan man kan blive nærmest smerteligt døv af et hylende højttaleranlæg til en koncert – det er en klassisk feedback: Mikrofonen sender et signal til højttalerne.

Højttalerne udsender signalet. Signalet kan – hvis det er for tæt på eller for højt – blive opfanget af mikrofonen og sendt igennem systemet endnu engang. Lyden forstærkes hurtigt til ulidelige højder, der kan ødelægge højttalerne, hvis ikke situationen hurtigt bringes under kontrol.

Den samme form for destruktive feedback-reaktioner kan ødelægge menneskers liv. Ofte kalder vi dem for psykiske sygdomme, selvom de ikke udelukkende eller måske endda slet ikke har noget at gøre med den enkeltes psyke. Afhængighed af alkohol eller andre stoffer, der ændrer ens sindstilstand, er en meget almindelig positiv feedback-sløjfe. Forestil dig et menneske, der er glad for alkohol, måske endda lidt for glad. Han får sig hurtigt 3-4 drinks. Indholdet af alkohol i hans blod stiger rigtig hurtigt. Det kan være ekstremt berusende, særlig for mennesker som er genetisk disponeret for alkoholisme.23 Men effekten holder kun, hvis blodets indhold af alkohol bliver ved med at stige, og det betyder, at man skal blive ved med at R EG E L 1

12rules.indd 21

21

14-08-2018 09:54:46

drikke. Ikke nok med at indholdet af alkohol i hans blod vil nå et vist niveau og derefter begynder at falde, når han holder op med at drikke, hans krop begynder også at danne en hel række giftstoffer, mens den nedbryder det ætanol, som allerede er drukket. Han begynder også at mærke abstinenssymptomer, efterhånden som de angstsystemer, der blev undertrykt, mens han drak, nu bliver overaktive. Tømmermænd er abstinenssymptomer i forhold til alkohol (som ret tit tager livet af folk, der forsøger at holde op med at drikke), og de begynder meget hurtigt, efter at man har drukket den sidste drink. For at blive ved med at have den dejlige fornemmelse i krop og hoved og udskyde de ubehagelige efterfølger kan en alkoholiker finde på at drikke videre, til der ikke er mere alkohol i hans hus, til alle byens barer er lukket, og tegnebogen er tom.

Næste dag vågner han og har det rigtig skidt. Indtil videre er det bare træls. Problemerne opstår først for alvor, når han opdager, at tømmermændene kan ”kureres” ved at drikke et par ekstra genstande. Den form for kur virker naturligvis kun midlertidigt. Den skubber kun abstinenssymptomerne et lille stykke længere ud i fremtiden.

Men det virker også rigtig tillokkende, hvis hovedpinen er stærk nok.

Så nu har han lært at drikke for at slippe af med sine tømmermænd.

Når medicinen er årsag til sygdommen, er der skabt en positiv feedback-sløjfe. På de vilkår kan man hurtigt blive alkoholiker.

Der sker noget lignende, når folk udvikler en angsttilstand som for eksempel agorafobi (angst for åbne pladser). Det kan ende med, at de bliver så bange, at de aldrig kommer uden for en dør. Agorafobi er konsekvensen af et positivt feedback-system. Det, der udløser tilstanden, er ofte et angstanfald. Patienten er typisk en midaldrende kvinde, der er alt for afhængig af andre mennesker. Måske flyttede hun direkte fra barndomshjemmet med en dominerende far og sammen med en ældre kæreste eller ægtemand, som også kunne lide at bestemme, uden at have en tid hvor hun lærte at klare sig selv.

I ugerne inden kvinden udvikler sin agorafobi, oplever hun typisk noget uventet eller unormalt. Det kan være noget fysiologisk, som heftig hjertebanken, som uanset hendes tilstand er ret almindeligt. og i øvrigt sker oftere og oftere for kvinder i overgangsalderen, hvor 22

12rules.indd 22

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

de hormonelle processer, som styrer kvinders fysiologiske reaktioner, fluktuerer uforudsigeligt. Enhver mærkbar ændring i pulsen kan gøre hende nervøs for enten at være ved at få et hjerteanfald eller allerede at have fået et og nu på pinligste vis opleve smerter, falde samme eller måske endda besvime i fuld offentlighed (folks absolut største frygt er, at de skal dø eller blive udsat for en pinlig situation). Det uventede kan også være en alvorlig konflikt i hendes parforhold eller ægtefællens pludselige sygdom eller død. Det kan være en nær vens skilsmisse eller hospitalsindlæggelse. En virkelig hændelse øger ofte kvindens angst for at dø og/eller blive offentligt ydmyget, inden selve agorafobien bryder ud.24 Efter det umiddelbare chok forlader den præagorafobiske kvinde måske sit hjem for at tage hen i indkøbscenteret. Det er midt i myldretiden og svært at finde et sted at parkere. Det gør hende endnu mere stresset. En følelse af sårbarhed, der har ligget og ulmet siden den uventede hændelse, stiger nu op til overfladen. Den udløser angsten. Hendes hjerte hamrer. Hun begynder at trække vejret hurtigt og overfladisk. Hun mærker hjertet galoppere af sted og tænker, at hun må være ved at få et hjerteanfald. Det gør hende endnu mere bange.

Hun trækker vejret endnu mere overfladisk, og mængden af kuldioxid stiger i hendes blod. Angsten får hjertet til at hamre endnu hurtigere.

Hun mærker det, og pulsen stiger yderligere.

Bang! Et positivt feedback-system. Snart bliver angsten til regulær panik, der styres fra en anden del af hjernen, som er udviklet til at tage sig af de allermest alvorlige trusler – den kan også aktiveres af stor angst. Hun overvældes fuldstændig af sine symptomer og styrer hastigt mod den nærmeste skadestue, hvor hun – efter en angstfuld ventetid – får undersøgt sin hjertefunktion. Alt ser ud til at være helt i orden, men det beroliger hende slet ikke.

Det kræver endnu en tur i det positive feedback-system, før den ubehagelige oplevelse får agorafobien til at bryde ud i lys lue. Næste gang den præagorafobiske kvinde skal en tur i indkøbscenteret, bliver hun urolig ved tanken om, hvad der skete sidste gang. Men hun tager alligevel af sted. På vejen kan hun mærke sit hjerte hamre. Det udløser endnu en cyklus af angst og bekymring. For ikke at gå helt i panik beR EG E L 1

12rules.indd 23

23

14-08-2018 09:54:46

slutter hun sig for at udsætte besøget i indkøbscentret og kører hjem igen. Men nu er angstsystemerne i hendes hjerne opmærksomme på, at hun flygtede fra indkøbscenteret, og tror derfor, at stedet reelt er farligt. Vores angstsystemer er meget praktisk anlagte: De tror, at alt, hvad vi flygter fra, er farligt. Det bevises jo netop af det faktum, at vi flygter.

Så nu er indkøbscenteret markeret som et sted, der er ”for farligt at nærme sig”. Kvinden, der snart udvikler agorafobien, opfatter formodentlig allerede sig selv som ”for skrøbelig til at nærme sig indkøbscenteret”. Måske er det endnu ikke et rigtigt stort problem for hende. Der er jo andre steder, hun kan købe ind i stedet for. Men måske ligner det nærmeste supermarked måske alligevel indkøbscenteret så meget, at det kan udløse en lignende ubehagelig følelse, idet hun træder ind. Og så beslutter hun sig for også at afskrive den indkøbsmulighed. Nu befinder supermarkedet sig i samme kategori som indkøbscenteret. Derefter bliver det kiosken nede på hjørnet. Så er det busser og taxaer og undergrundstog. Snart er det alle steder uden for hjemmet. Den agorafobiske kvinde kan faktisk ende med at være bange i sit eget hus og forsøge at stikke af, hvis ellers hun havde mulighed for det. Men det har hun jo netop ikke. Og snart er hun fange i sit eget hjem. Når man flygter fra ting og steder, der udløser angst, bliver de kun endnu mere skræmmende. Når man flygter fra ting og steder, bliver selvet hele tiden mindre, og den farlige verden hele tiden større.

Der findes mange vekselvirkninger mellem hjerne, krop og den sociale verden, som kan fanges i en positiv feedback-sløjfe. Deprimerede mennesker, som i forvejen er triste og forpinte, kan for eksempel begynde at føle, at de ikke er til nogen nytte og kun er en belastning for omgivelserne. Det får dem til at trække sig tilbage fra venner og familie. Det gør dem endnu mere ensomme og isolerede, hvilket igen øger følelsen af ikke at være til nogen nytte og kun udgøre en belastning for omgivelserne. Og så holder de sig endnu mere for sig selv. Det er sådan, depressionen udvikles og forstærkes.

Hvis et menneske bliver alvorligt såret på et tidspunkt i livet – lad os kalde det traumatiseret – kan dominansmonitoren ændres, så 24

12rules.indd 24

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

sandsynligheden, for at de igen bliver såret, stiger i stedet for at falde.

Det sker ofte for voksne, der er blevet mobbet heftigt i løbet af deres barndom eller ungdom. De bliver urolige og nemt bange. De beskytter sig ved at bøje nakken eller krybe sammen og undgår direkte øjenkontakt, som kan opfattes som et forsøg på at udfordre og dominere.

Det betyder, at den skade, som er sket under mobningen (at ofret får lav status i hierarkiet og mister selvtillid), kan vare ved, efter at selve mobningen for længst er ophørt.25 I de mest simple tilfælde kan der ske det, at de tidligere lavstatuspersoner bliver mere modne og har bevæget sig videre til nye og succesfulde liv, uden at de rigtig har opdaget det. Deres fysiologiske reaktioner, som oprindeligt er udviklet i en tidligere og helt anderledes situation, kommer nu nærmest til at virke imod hensigten, og de tidligere mobbeofre bliver langt mere stressede og usikre end nødvendigt. I de mere komplekse tilfælde sker der det samme som netop beskrevet, ud over at deres tillærte, ydmyge holdning fortsætter med at tiltrække negativ opmærksomhed fra en eller flere af de mulige mobbere, der også findes i voksenverdenen – heldigvis er her generelt færre og mindre succesfulde mobbere. I den slags situationer øger de psykologiske konsekvenser af den oprindelige mobning sandsynligheden for, at det tidligere mobbeoffer igen bliver mobbeoffer (selvom det ikke burde være sådan, når man tænker på, at vedkommende er blevet mere moden, kan være flyttet til en anden by, har uddannet sig eller på anden måde objektivt forbedret sin status).

Opad i hierarkiet Nogle mennesker bliver mobbet, fordi de simpelthen ikke kan sætte sig til modværge. Det gælder for eksempel mennesker, der er fysisk svagere end deres modstandere. Det er en af de mest almindelige årsager til mobning blandt børn. Selv den sejeste seksårige kan ikke stille noget som helst op mod en niårig. En stor del af den fysiske forskel forsvinder, når man bliver voksen, og opdager, at man nu er rundt regnet lige stærke (bortset fra at mænd bliver ved med at være gennemsnitligt både større og stærkere end kvinder, særlig når det R EG E L 1

12rules.indd 25

25

14-08-2018 09:54:46

gælder overkroppen). Det betyder helt sikkert også noget, at folk, som også i voksenlivet insisterer på at benytte sig af fysisk magtudøvelse, faktisk straffes ret hårdt i de fleste retssystemer.

Men lige så tit udsættes mennesker for mobning, fordi de nægter at sætte sig til modværge. Det sker ikke sjældent for folk, der af natur er medfølende og selvopofrende – særlig hvis de har for mange negative følelser og giver udtryk for dem, når en sadistisk bølle står over for dem (børn, der har let til tårer, bliver for eksempel oftere mobbet end børn, der bider tænderne sammen).26 Det sker også for mennesker, som af en eller anden grund har besluttet sig for, at alle former for aggression, inklusive blot det at føle sig vred, er moralsk forkastelige. Jeg har oplevet folk med en særlig følsom detektor over for tyranni og aggressiv konkurrence beherske sig voldsomt for ikke selv at komme til at udøve den slags. Ofte er de børn af voldsomt hidsige og overkontrollerende fædre. Men psykologiske kræfter er aldrig simple og endimensionale, og vreden og aggressionens forfærdelige potentiale til at kamme over i ondskab og kaos modsvares af deres ur-evne til at udgøre et bolværk mod undertrykkelse og usandhed og motivere en resolut og fremadrettet adfærd i tider med strid, usikkerhed og farer.

Når folk frivilligt lægger bånd på deres aggression på grund af en alt for smal opfattelse af, hvad der er moralsk rigtigt, formår de, der kun eller mest er medfølende og selvopofrende (og dermed naive og nemme at forlede) slet ikke at fremkalde den helt rimelige og passende vrede, som er afgørende for, at de kan forsvare sig selv. Hvis man er i stand til at bide fra sig, behøver man sjældent gøre det. Hvis man forstår at besvare en adfærd med en passende mængde aggression og vold, mindsker det faktisk sandsynligheden for, at det overhovedet bliver nødvendigt at udøve mere aggression og vold. Modsat hvad man måske umiddelbart skulle tro. Hvis du tidligt siger nej, når du presses eller trues, og det er tydeligt, at du mener, hvad du siger (hvilket betyder, at du skal være klar i mælet og indlysende villig til at sætte hårdt mod hårdt), bliver det sværere for modstanderen at køre konflikten op. Tyranner udfylder reflektorisk det rum, som andre lader stå tomt. Mennesker, der nægter at udvise en passende form for 26

12rules.indd 26

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

aggression over for andre, der forsøger at overtage deres territorium, er faktisk lige så udsatte for at blive udnyttet og løbet over ende som dem, der vitterligt ikke formår at forsvare sig på grund af en mere essentiel uformåen eller reel ubalance i styrkeforholdet.

Naive, fredelige mennesker lever sædvanligvis deres liv efter nogle få enkle grundopfattelser: De fleste mennesker er gode. Ingen bryder sig om at gøre ondt på andre. Truslen om (og helt sikkert brugen af) fysisk magtanvendelse eller andre ubehageligheder er fundamentalt forkert. Disse grundopfattelser smuldrer, eller det, der er værre, når man konfronteres med individer, som er indædt ondskabsfulde.27 Værre betyder, at de naive forestillinger kan blive opfattet som en direkte invitation til at udnytte og undertrykke, fordi de, der er ude på ballade, har specialiseret sig i at udnytte folk, som netop har den slags grundopfattelser. Når det sker, skal grundopfattelserne omformuleres. I min kliniske praksis må jeg ofte gøre patienter opmærksom på, hvad der rent faktisk sker, når de insisterer på, at gode mennesker aldrig bliver vrede: I virkeligheden bliver det hurtigt rigtig grimt.

Ingen bryder sig om at blive skubbet rundt med, men folk finder sig alligevel ofte i det alt for længe. Så jeg beder dem om at se deres vrede i øjnene – først som egentlig vrede, og derefter som et tegn på, at det er på tide at sige fra, eller måske ligefrem gøre noget (ikke mindst fordi det er mest ærligt). Derefter får jeg dem til at forstå den slags adfærd som en del af det, der holder tyranniet i skak – både på det sociale og det individuelle niveau. Mange bureaukratier er fyldt med ynkelige autoritære embedsmænd, som udstikker ligegyldige regler og procedurer blot for at føle sig vigtige og cementere deres magt.

Den slags mennesker skaber stærke understrømme af vrede omkring sig, og hvis nogen endelig tog mod til sig og formulerede en kritik af dem, ville det hurtigt begrænse deres patologiske magtudøvelse. Det er sådan, det enkelte menneskes villighed til at forsvare sig i sidste ende beskytter os alle sammen imod, at samfundet bliver korrupt og ødelagt.

Når naive mennesker opdager, hvor meget indre vrede de bærer rundt på, bliver de ofte chokeret. Dybt chokeret. Et alvorligt eksemR EG E L 1

12rules.indd 27

27

14-08-2018 09:54:46

pel på dette kan ses i uerfarne soldaters sårbarhed over for posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som ofte udvikles på grund af noget, de selv har gjort, og ikke så tit på grund af noget, der er blevet gjort mod dem. De reagerer som ægte monstre på slagmarken, og det ryster dem i deres grundvold. Hvilket egentlig ikke er så underligt. Måske forestillede de sig, at alle tidligere tiders voldsmænd var fundamentalt forskellige fra dem selv. Måske havde de aldrig vendt blikket indad og fået øje på deres egen evne til at undertrykke andre og være voldelig (og heller ikke deres egen evne til at hævde sig på andres bekostning og få succes med det, de gør). Jeg har haft patienter, der i årevis har været invaliderende skræmte – ja, nærmest fysisk lammede – blot ved tanken om det grusomme ansigtsudtryk, deres overfaldsmand havde. Den slags individer stammer typisk fra familier, hvor alle bliver pakket ind i vat, hvor intet frygteligt får lov at eksistere, og verden er vidunderlig og dejlig som et eventyrland (eller også kan du bare vente dig).

Når folk vågner op – når tidligere naive mennesker får øje på deres egne indre anlæg for ondskab og uhyrligheder og dermed kommer til at opfatte sig selv som farlige eller i det mindste som potentielt farlige, formindskes deres angst. De udvikler en større selvrespekt.

Og så begynder de måske at bekæmpe undertrykkelsen. De indser, at det er muligt at sætte sig til modværge, fordi de selv er i stand til at begå uhyrligheder. De indser, at de både kan og skal sætte sig til modværge, fordi de ellers vil blive virkelig frygtelige – hvis de tillader, at andre undertrykker dem, kan deres harme og had udvikle sig til voldsomt destruktive følelser. For at sige det på en lidt anden måde: Der er meget lidt forskel mellem vores medfødte evne til at skabe kaos og destruktion og vores karakterstyrke. Det er noget af det sværeste at komme overens med i livet.

Måske er du en taber. Og måske er du ikke – men hvis du er, behøver du faktisk ikke blive ved med at være det. Måske er det bare blevet en dårlig vane. Måske har du masser af dårlige vaner. Men selv hvis du har fået din duknakkede taberstatus på ærlig vis – selv hvis du vitterligt var upopulær eller blev mobbet derhjemme eller i skolen28 – er det slet ikke sikkert, at den stadig passer til dig. Omstændigheder skifter.

28

12rules.indd 28

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

Hvis du går rundt og bøjer nakken som en besejret hummer, vil folk automatisk tildele dig en lav status, og den gamle monitor, som findes dybt nede i de hjernedele, du stadig deler med krebsdyrene, vil tilskrive dig en lav placering i hierarkiet. Og så skruer din hjerne automatisk ned for produktionen af serotonin. Det vil gøre dig mindre glad og tilfreds og mere nervøs og trist og dermed øge sandsynligheden for, at du bakker ud og giver op, når du i virkeligheden burde forsvare dig og stå fast. Det vil også mindske sandsynligheden for, at du kommer til at bo i et godt kvarter, har adgang til de bedste ressourcer og får en sund og tiltrækkende partner. Du vil nemmere blive lokket ud i et misbrug af alkohol eller kokain, eftersom du vil leve meget i nuet og samtidig opfatte både verden og fremtiden som usikker. Risikoen for at du udvikler hjerte-kar-sygdomme, kræft og demens stiger. Alt i alt har du udsigt til et ret ringe liv.

Men omstændigheder skifter, og du kan ændre dig. Positive feedback-systemer, der formår at nedkalde den ene dårligdom efter den anden over dig og fungere som onde cirkler, kan faktisk også blive til gode cirkler, som hjælper dig fremad og op i verden. Det er den anden og langt mere optimistiske lære, man kan udlede af Prices lov og Paretos princip: De, der begynder med at have, vil sandsynligvis få mere. Nogle af de gode cirkelbevægelser kan ske i dit eget private, subjektive rum. Et godt eksempel er hvordan kropssprog kan ændre sig. Hvis en forsker beder dig om at bevæge dine ansigtsmuskler – en ad gangen – så du kommer til at se trist ud, vil du opleve, at du rent faktisk føler dig trist. Hvis du til gengæld bliver bedt om at bevæge dine ansigtsmuskler – igen en ad gangen – så du kommer til at se glad ud, vil du omvendt opleve, at du føler dig glad. Følelser og stemninger kommer delvis fra vores kropslige udtryk og kan både forstærkes og dæmpes af de samme kropslige udtryk.29 Nogle af de positive feedbacksystemer, der udløses af kropslige udtryk, kan også få virkning uden for det private, subjektive rum, nemlig i det sociale rum, du deler med andre mennesker. Hvis du for eksempel har en dårlig holdning – hvis du er krumbøjet, og skuldrene luder, brystet huler, og hovedet hænger, hvis du ser lille, overvundet og uduelig ud (i teorien gør det dig mindre udsat for et bagholdsanR EG E L 1

12rules.indd 29

29

14-08-2018 09:54:46

greb) – vil du også føle dig lille, overvundet og uduelig. Og den følelse vil blive forstærket af andre menneskers reaktioner. Ligesom hummere ser folk hinanden an, og de danner sig et billede af den anden blandt andet ud fra hans eller hendes holdning. Hvis du ligner en taber, vil folk reagere på dig, som om du er en taber. Hvis du retter ryggen, vil de begynde at opfatte og behandle dig anderledes.

Du er måske uenig: Bunden af hierarkiet findes. At befinde sig dér føles meget virkeligt. Man kan ikke ændre på noget så fundamentalt ved bare at rette ryggen. Hvis du befinder dig på niveau 10 og retter ryggen for at virke mere selvsikker og dominerende, sker der ikke andet end, at de, der som vanligt er ude på at jorde dig, meget lettere får øje på dig. Og det har du til dels ret i. Men det at rette ryggen og skubbe skuldrene bagud er ikke kun en fysisk handling, for du er ikke kun er en fysisk krop. Du er også en ånd, så at sige – en psyke.

Når du retter dig fysisk, kan du slet ikke lade være med også at rette dig metafysisk. Det sker faktisk helt af sig selv. Når du retter dig op, accepterer du også helt frivilligt at påtage dig Værens byrde. Dit nervesystem begynder at reagere helt anderledes, når du utvungent ser livets vilkår og krav i øjnene. Du reagerer på en udfordring i stedet for at forberede dig på en katastrofe. Du ser det guld, som dragen har samlet omkring sig, i stedet for at stivne af skræk over den frygtindgydende drage. Du træder frem for at indtage din plads i dominanshierarkiet og lægge beslag på dit territorium, og du viser din villighed til at forsvare, udvide og transformere det. Det kan alt sammen ske i både praktisk og symbolsk forstand som en fysisk eller begrebslig forvandling.

At rette ryggen er det samme som at acceptere livets tyngende ansvar med vidtåbne øjne. Det betyder, at man positivt beslutter sig for at transformere potentialernes kaos til en håndterbar og reel orden. Det betyder, at man må bære den byrde, det er at være bevidst om egen sårbarhed, og at man accepterer afslutningen på barndommens paradis, hvor man ikke rigtig var bevidst om hverken endegyldighed eller død. Det betyder, at man frivilligt yder de ofre, som er nødvendige for at skabe en produktiv og meningsfuld virkelighed (i de oldgamle kulturer var det det samme som at handle til Guds ære).

30

12rules.indd 30

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

At rette ryggen betyder, at man bygger arken, som redder verden fra oversvømmelsen, at man leder sit folk gennem ørkenen på flugt fra tyranniet, at man styrer bort fra det behagelige hjem og land, og taler dunder til dem, der ignorerer enker og børn. Det betyder, at man skal bære korset på sine skuldre, det kors, som også er et kryds, der markerer stedet, hvor den enkelte og Væren skærer hinanden med så stor kraft. Det betyder, at man skal kaste en død, stivnet og alt for tyrannisk orden tilbage i det kaos, den oprindeligt blev skabt af. Det betyder, at man skal modstå den efterfølgende og vedholdende usikkerhed og som konsekvens heraf etablere en bedre, mere meningsfuld og mere produktiv orden.

Det er derfor, du skal være meget opmærksom på din holdning.

Lad være med at gå duknakket rundt. Sig din mening. Formuler dine ønsker, som om du har ret til at få dem opfyldt – i hvert fald lige så meget ret som alle andre. Gå opret, og se fremad med et fast blik. Vov at være lidt farlig. Få serotoninen til at flyde lidt raskere i de neurale netværk, som er så desperate efter at blive påvirket af stoffets beroligende effekt.

Folk, inklusive dig selv, vil begynde at tro, at du er både kompetent og dygtig (de vil i det mindste ikke straks tro det modsatte). Når andre reagerer positivt på dig, bliver du selv mindre nervøs. Du vil opdage, at det bliver nemmere at aflæse de små sociale fingerpeg og tegn, som omgivelserne udveksler, når de kommunikerer med hinanden. Dine samtaler vil flyde bedre og indeholde færre forlegne pauser.

Det vil give dig mere lyst til at møde nye mennesker, tale med dem og imponere dem. Ikke nok med at det vil øge chancen for, at du får noget positivt ud af det – det vil også få de positive ting til at gøre dig endnu mere glad, end du havde regnet med.

Når du på den måde er styrket og opildnet, kan du vælge at fokusere på Væren og arbejde for dens fremme og forbedring. Når du på den måde er styrket, får du kræfter til at blive stående oprejst med rank ryg, selv under en nærtståendes sygdom, selv ved en forældes død, og måske endda indgyde andre mod på tidspunkter, hvor de ellers ville føle sig overvældet af fortvivlelse. Når du på den måde er opildnet, kan du sætte ud på din livsrejse og, så at sige, lade dit lys R EG E L 1

12rules.indd 31

31

14-08-2018 09:54:46

skinne på verden, mens du søger din retmæssige skæbne. Og på den måde bliver selve meningen med dit liv formodentlig nok til, at du kan holde den korrumperende påvirkning fra den dødelige fortvivlelse på afstand.

Og på den måde bliver du i stand til at acceptere den tunge byrde, som verden er, og finde glæde i den.

Find din inspiration i den sejrrige hummer med 350 millioner års praktisk visdom. Ret ryggen.

32

12rules.indd 32

12 R EGL E R F OR L I V E T

14-08-2018 09:54:46

33,9 mm

Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.

FO TO © DA N I E L E I I R E N WO RT H

J O R D A N B . P E T E R S O N , internationalt anerkendt

psykolog, foredragsholder og eventyrer. Er en af Canadas mest indflydelsesrige tænkere og bliver kaldt intellektuel provokatør, en forsvarer af ytringsfriheden, politisk ukorrekt og kompromisløs. Er ikke mindst kendt for sine YouTube-videoer, hvor han deler interviews og foredrag og har en enorm følgerskare. Jordan B. Peterson har undervist advokater, læger og forretningsfolk, været konsulent for FN’s generalsekretær, hjulpet egne klienter med at håndtere depression, OCD, angst og skizofreni, fungeret som rådgiver i store advokatfirmaer og i stort omfang forelæst i både Nordamerika og Europa. På Harvard og University of Toronto har Jordan B. Peterson sammen med sine studerende og kolleger publiceret mere end 100 videnskabelige artikler, der har forandret den moderne opfattelse af personligheden, mens hans bog Maps of Meaning: The Architecture of Belief har revolutioneret religionens psykologi og fået klassikerstatus. Jordan B. Peterson bor i Toronto. www.jordanbpeterson.com. Følg @jordanbpeterson på Twitter, Dr. Jordan B. Peterson på Facebook og JordanPetersonVideoes på YouTube. 12 regler for livet er solgt til oversættelse i en lang række lande, heriblandt hele Norden, og har ligget nummer 1 på bestsellerlisterne.

PETERSON

Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører på skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer

J O R DAN B.

P E T E R S ON

12

i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på sin vej.

Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne

REGLER

at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk foretager forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige?

Jordan B. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge

FOR

og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige leveregler, som kan skabe lidt orden i kaos.

LIVET

12 R E G L E R FOR LIVET EN MODVÆGT TIL KAOS

”

… Det er derfor, du skal være meget opmærksom på din holdning. Lad være med at gå duknakket rundt. Sig din mening. Formuler dine ønsker, som om du har ret til at få dem opfyldt – i hvert fald lige så meget ret som alle andre. Gå opret og se fremad med et fast blik. Vov at være lidt farlig.

Få serotoninen til at flyde lidt raskere i de neurale netværk, som er så desperate efter at blive påvirket af stoffets beroligende effekt.

Folk, inklusive dig selv, vil begynde at tro, at du er både kompetent og dygtig (de vil i det mindste ikke straks tro det modsatte). Når andre reagerer positivt på dig, bliver du selv mindre nervøs. Du vil opdage, at det bliver nemmere at aflæse de små sociale fingerpeg og tegn, som omgivelserne udveksler, når de kommunikerer med hinanden. Dine samtaler vil flyde bedre og indeholde færre forlegne pauser. Det vil give dig mere lyst til at møde nye mennesker, tale med dem og imponere dem. Ikke nok med at det vil øge chancen for, at du får noget positivt ud af det – det vil også få de positive ting til at gøre dig endnu mere glad, end du havde regnet med.” (fra bogen)

EN MODVÆGT TIL KAOS

ISBN: 978-87-400-4848-3

I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R ◆

J Y L L A N D S - P O S T E N S FO R L AG

12Regler_OMSLAG_151x226_OK3.indd All Pages

J O R D A N B.

J Y L L A N D S - P O S T E N S FO R L AG

15/08/2018 10.56