Nr 5. 2020 nge
Et magasin
af unge til unge
futura : medium, KG summer storm : regular Nr:1 /2020
Indholdsfortegnelse Udgiver:
FGU Sønderjyland, kommunikation og medier, Sønderborg
Redaktionens email:
fgungeredaktion@gmail.com
Grafikere og journalister: Mikkel Jonas Daniel Gylfi Bjørn René Viktor Christoph Sebastian Marina Anne-Mette Jonas .M
Miljø og bæredygtighed Ligesom alle andre har vi i Sønderborg også været ramt af Covid19, dvs. at vi har måtte aflyse vores arrangementer i forbindelse med temaet “miljø og bæredygtighed”, vores tur til Økolariet i Vejle som vi havde set frem til, men som blev aflyst samme dag som vi skulle afsted, øv.I øjeblikket arbejder vi hjemmefra, da flere har været ramt af Covid19 og hvad det giver af udfordringer for os alle. Vi håber, at være kørende igen meget snart. Pas godt på hinanden.
2
nge
Et magasin fra elever til elever Side 2: Indholdsfortegnelse Side 3: Nye Corona restriktioner Side 4: 3 ting du kan gøre for milijøet Side 5: Grøn Skattereform Side 6: Hvad kan jeg gøre for klimaet Side 7: Miljøvenlige Indkøb Side 8: Klima og Menneskerettigheder Side 9: Forurening Side 10: Doughnut – Modellen Side 11: Bæredygtig madplan Side 12: Sten batteri Side 13: Vindenergi, for og imod Side 14: Kina vil være co2 neutral 2060 Side 15: grøn omstilling projekt Zero? Side 16: Print på tøj
Hvis du, so m FGU elev elle r ansat, har et emne so m du synes kunne være interessant at få med i magasinet. Så send en m ail til
fgungeredaktion@gmail.com
Corona Corona
Coronareglerne Forsamlingsloftet sat ned fra 50 til ti personer. Salg af alkohol Gælder fra 26. oktober 2020 til 2. januar 2021. Det bliver forbudt at sælge alkohol efter klokken 22.00 i detailhandlen som supermarkeder og kiosker. Butikker Gælder fra 26. oktober 2020 til 2. januar 2021. Det anbefales, at kun én person fra hver husstand køber ind ad gangen. Mundbind eller visir Gælder fra 29. oktober 2020 til 2. januar 2021. Steder, hvor offentligheden har adgang, bliver omfattet af et krav om mundbind. Det store forsamlingsforbud Forlænget indtil foreløbigt 2. januar 2021. Grænsen på 500 personer fastholdes.
Åbningstider Forlænget indtil foreløbigt 2. januar 2021. Barer og restauranter skal lukke klokken 22.00. Der er fortsat krav om mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant, bar eller café. Offentlig transport Forlænget indtil foreløbigt 2. januar 2021. Der er fortsat krav om mundbind i kollektiv trafik, og det anbefales derudover, at man så vidt muligt rejser uden for myldretiden. Hjemmearbejde Forlænget indtil foreløbigt 2. januar 2021. Både private og offentlige arbejdspladser opfordres til, at medarbejdere arbejder hjemmefra, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt.
3
3 ting du kan gøre for at redde klimaet
M I L J Ø Tag cyklen eller offentlig transport.
Biler udleder store mængder CO2, og biobrændsel er ikke nødvendigvis et bæredygtigt alternativ. Benyt i stedet offentlig transport eller cykel i det omfang, du kan. Hvis du skal investere i en ny bil, kan du overveje en elbil.
Spar på dit strøm- og varmeforbrug.
Størstedelen af den el og varme, der produceres, resulterer i udledning af store mængder kulstof. Man kan skifte til energi produceret af genanvendelige ressourcer, såsom vand eller vind, og som forbruger kan man være med til at efterspørge mere vedvarende energi
Køb lokal mad i sæson, helst økologisk.
Lokalt produceret mad, der ikke er produceret i drivhus, udleder generelt mindre CO2 end varer, der er produceret i udlandet og transporteret til Danmark med fly. Økologiske varer er ikke nødvendigvis bedre for klimaet på kort sigt, men de er mere bæredygtige og miljøvenlige på den lange bane.
4
Grøn Skattereform
Dyrere strøm for klimaet Regeringen har lavet et nyt forslag om at hæve energiafgifterne som en start på det de kalder deres grønne skattereform som skal hjælpe Danmark til at reducere vores Co2 udledning og leve op til Parisaftalen og vores egne mål i forhold til Co2 udledning
Hvad går den ud på
Utilfredshed Men det er selvfølgelig ikke alle som er tilfredse med regeringens nye forslag. For i det nye forslag blev der ikke nævnt noget om Co2 afgifter som der ellers var en aftalt i folketinget at der skulde komme en Co2 afgift. Det er både Venstre og De Konservative utilfreds med, men det er regeringens støtte partier Enhedslisten, SF og De Radikale også. De er også utilfredse med at udspilet kun vil spare 0,5 millioner ton Co2 i 2025. I Danmark skal vi spare 20 millioner ton Co2 om 10 år.
Det går ud på at hæve energiafgiften for landets virksomheder så de ender med at betale 700 millioner kroner mere i skat. Det vil de gøre for at sænke prisen på klima belastende (vare som koster/ kræver meget energi at fremstille) og der med få folk til at købe de klimavenlige vare da de vil blive billigere i forhold til de klima belastende vare. Men som et plaster på såret giver regeringen nogle skatterabater til firmaerne for i alt 5,2miliarder kroner til hvis de fx vil investere i nye maskiner eller lignende
5
Hvad kan jeg gøre for klimaet?
Hvad kan jeg gøre for klimaet? Tip 1: Rejs miljøvenligt
Tip 4: Spar strøm (og penge)!
- Overvej at cykle eller gå. Sådan sparer du brændstof, penge og forbedrer dit helbred.
Få en strømafbryder, tag stikket ud af stikkontakten.
- Brug offentlig transport. - Hvis bilen er en nødvendighed så tag en delebil eller tilbyd andre et lift.
Hvis du bor i et hus, bør du tjekke, om du har varmetab gennem f.eks. vinduer.
Tip 2: Spis mere grønt og mindsk madspild
Tip 5: Forbrug mindre og klogere.
- Planlæg dine madindkøb, og køb kun den mængde mad, du har behov for.
- Bed om danske æbler, plantebaseret mad og økologiske produkter.
- Køb lokale produkter.
I stedet for at købe nyt tøj kan du bytte med venner og bekendte, og købe i genbrug osv.
- Sæt mere plantemad på bordet. Det er bedre for klimaet. Tip 3: Skift til vedvarende energi - Installér solpaneler eller andre energieffektive varmepumper. - Hvis du bor i hus, kan du sætte en solcelle på dit tag. - Køb en andel i et vindmølleprojekt.
6
Lav strømbesparende køb. inden køb af nye maskiner, er det en god idé at tjekke deres strømforbrug.
Miljøvenlige Indkøb
MAD DU K AN S PIS E I FO R H O L D T I L K L I M AET
IKKE MERE OKSE
SPIS MERE FISK
Kartofler over ris
Linser
En ko skal spise rigtigt meget mad for at vokse sig stor og give os mælk og kød. Der er et stort tab af proteiner og andre næringsstoffer
Fiske-diæten i studiet sparede stort set lige så meget vand, som den vegetariske diæt. Samtidig fortæller de danske forskere også, at fisk kan være klimavenlig kost, men at der er stor forskel på fisk. Hummer: 20,2 kilo CO2 per kilo.
Ris belaster klimaet mere end kartofler, fuldkornspasta og fuldkornsbrød, fordi risen ofte bliver dyrket på oversvømmede arealer, hvor der bliver frigivet drivhusgas.
Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter belaster klimaet næsten 50 gange lavere end oksekød. Derfor er det et godt klimavalg at erstatte kødet helt eller delvist med bønner, linser, kikærter eller andre bælgfrugter.
7
Klima og Menneskerettigheder
fnS VERDENSMÅL FOR KLIMAET
FNs menneskerttigheder
Skal da rettigheder til at ændre klimaet. Nogen af FNs verdensmålne er at alle mennesker skal have rettigen til et passeligt hus at bo i rent vand og adgang til mad. Hvis vi ikke opholder FNs mål inden 2050 bliver det rigtig svært at ændre klimaet. Forminske
drivhusgasser
Inden 2030 skal alle lande som er med i FN verdensmål reduktion-CO2 med 70 procent. Forsker har beragnet at det vil tage langer tid hvis at man skal reducer CO2 udslip i verden de har ikke et præcist års tal på hvornår det vil ske.
8
Forurening
Forurening Luftforurening er sammensat af en mængde stoffer og gasser, der kommer fra mange forskellige kilder luftforureningen påvirker vores helbred og skader naturen. Forurening med ultrafine partikler i byerne og nedfaldet af kvælstof i naturen er nogle af de problemer der er. Luftforurening starter med en aktivitet, for eksempel forbrændingen producere energi, kommer der også et udslip af kemiske stoffer og gasser. De spredes og nogle omdannes til de nye stoffer i atmosfæren. År efter år bruger klodens indbyggere mere og mere plastik. De seneste år er der kommet øget fokus på, at dele af plastikken ender i verdenshavene til stor skade for dyr, planter og koraller. Det amerikanske akademiske tidsskrift Science dokumenterede i 2015, at mellem fire og 12 millioner ton plastik hvert år ender i havet. Forskerne forventer, at udledningen af plastik i havet fordobles det næste årti.
9
Doughnut
Doughnut Modellen af
RAWORTH Økonomi er socialvidenskab ikke anvendt matematik Økonomer mange forstår ikke hvad de siger de taler abstrakt, økonomi handler om at holde hus med samfundets ressourcer.
Doughnut Økonomi ’’ Man ved aldrig, at man står i en stor omstilling, før den er gennemført.’’ Sådan siger Kate Raworth, som har skrevet bogen Doughnut-økonomi. I bogen gør Raworth om med de dominerende billeder af økonomien som et lukket system, hvor penge cirkulerer endeløst mellem producenter og forbrugere på et effektivt marked. Produktionens grundlag er selve naturen og dens goder, ligesom de affaldsstoffer, som produktion og forbrug leder til.
10
Bæredygtig madplan
Mandag:
Pasta med ærter og gulerødder
Tirsdag:
Rester fra mandag
Ondsdag:
Rødspætter med ris
Torsdag:
Rester fra onsdag
Fredag:
Kogte æg med pasta
Lørdag:
Kogte kartofler og gulerødder
Søndag:
Pandekager med fyld
11
Klima
klima grus Man spørg normalt om man har levet under en sten hvis man ikke er med på moden og hvad der sker i verden. Men måske ligger fremtiden i sten, for hos DTU Risø har du lavet en kæmpe bunke grus og et stort hul til et batteri. Vi står nemlig med et problem når vi afskaffer de kul og gas kræftværker der sviner miljøet til. For vindmøller og solceller giver jo ikke den samme mængde strøm være dag. For de er afhængige af vejret, og det betyder at der ikke vil være nok strøm på nogle tidspunkter eller hele dage. Men med DTU Risøs batteri kan vi opbevare energien som varme og omdanne det til strøm og fjernvarme og dermed supplere med ekstra strøm når det ikke blæser eller solen skinner nok.
12
Sten batteriet virker ved at den overskydende strøm fra vindmøller og solceller bruges til at en varme pumpe som varmer stenene op med varm luft. Stenen ligger nede i det stort hul der er isoleret så stenene holder beder på varmen. Når der så er brug for mere strøm i de danske huse, blæses der kold luft ned i hulet og bliver varmet op. Den luft der nu er blevet varmet op, kommer hen til et varme kræftanlæg hvor den varme luft bliver brugt til at køre en damp turbine og den resterne varme der ikke kan bruges i damp turbinen ryger ud som fjern varmev
VINDENERGI I DANMARK
VINDENERGI I DANMARK Vindmøller den dag i dag er efter signe bæredygtige. Jeg vil ikke sige de er 100% bæredygtige nu hvor en standard-vindmølle med en turbine på omkring 7,5 megawatt, kræver 75 ton vingemateriale som ikke kan genbruges eller bionedbrydes. Hvis vi nu der i mod kun kigger på det her og nu fodaftryk en vindmølle af sætter i forhold til kul så er en vindmølle bedre her og i de ca. 20år den er i drift. Hvor i mod kul påvirker vores klode i en lidt større grad og derfor vil det også påvirke os i længer tid ind en vindmølle.
820 Kul
490
230
180
38
27
24
12
11
Naturgas Biogas Biomasse Geotermi Soceller Vandkraft Havvind Landvind
Disse tal er co2 udledningen i gram
13
Kina
Kina vil være co2 neutral inden 2060 Kinas præsident Xi sagde til et FN-generalforsamlings, at Kina vil i 2030 ramme deres maksimale co2 udslip og inden 2060 vil de være co2 neutral.
Kina har verdens største co2 udslip det ligger på 27,2% imens USA ligger på anden pladsen med et co2 udslip på 14,6%
Hvor kommer alt den co2 fra?
Både Kinas co2 udledning og luftforurening kan hovedsageligt til skrives Kinas energikilde Kul. 59% af Kinas energi kommer fra kul. Ifølge det internationale Energiagentur producer Kina 45% af verdens kul, et tal som stadig stiger. Fra 2017 – 2018 steg produktion med 5,2%. De største producenter af kul er Kinas vestlige provinser, der står for produktionen af 1/3 verdens kul.
En stor del af arbejdsmarked
Kul spiler også en stor rolle i Kinas arbejdsmarked. Udover de mange millioner som arbejder direkte med udvindingen, er der millioner af arbejdspladser med distribution og andre indirekte jobs, så der er mange der vil blive arbjedsløs, hvis de stopper med at producer kul.
14
Sætter mål, de kan nå Jarl Krausing, som er international chef i den grønne tænketank Concito, siger, at vi endnu ikke ved, hvordan Kina har tænkt sig at nå landets ambitiøse klimamål. Men han påpeger, at Kina plejer at holde, hvad de lover. Kineserne har en tradition for at tænke tingene godt og grundigt igennem og ikke sætte mål højere end det, de ved, de kan levere. Det giver grund til håb, siger Jarl Krausing.
Den grønne Omstilling
DEN GRØNNE OMSTILLING De fire sønderjyske kommuner, der samarbejder om den strategiske energiplan er: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.
Strategisk Energiplan Sønderborg
S
ønderborg Kommune har i januar 2015 vedtaget en strategisk energiplan for udviklingen af Sønderborg Kommunes energisystem frem til 2029. Den giver et samlet overblik over visionen for udviklingen af energisystemet, så vi kan opnå CO2-neutralitet i 2029.
Klima- og energipolitik I takt med de stigende globale klimaproblemer som følge af den øgede drivhuseffekt er det blevet stadigt mere nødvendigt at iværksætte handlinger, der kan imødegå denne udvikling. Sønderborg Kommune ønsker med den nuværende klima- og energipolitik at gå foran i bestræbelsen på at anvende energien mere intelligent. Vi ønsker en fortsat vækst samtidig med, at vi har et mindre energiforbrug og en øget brug af alternativ energi. Dermed kan vi reducere udledningen af CO₂, sådan at Sønderborg Kommune - som den første kommune i landet - er fuldstændig CO₂ - neutral i 2029.
15