
2 minute read
Den Genfundne Bro & Veteranbanen Bryrup-Vrads
og togtur på veteranbanen Den Skjulte Bro
I den smukke natur mellem Horsens og Silkeborg finder vi Den Skjulte Bro – et smukt eksempel på dansk ingeniørkunst. En lokalguide møder os ved broen og fortæller om dens særprægede historie. I 85 år lå broen gemt i en jorddæmning, men efter et stort restaurationsarbejde kan man nu igen krydse Gudenåen over den røde stålgitterbro. Lørdag d. 9. maj
Frokosten spiser vi på Pejsegården, inden vi skal køre den naturskønne tur med veterantoget fra Bryrup til Vrads. Det er en strækning på 5 km., der med rette bliver kaldt for ”Danmarks Smukkeste Jernbane”. Turen går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads Station, hvor bussen venter på os.

På turen hjem mod Fyn gør vi holdt ved Kongernes Jelling. Vi får tid til fx at se Gorm den Gamle og Harald Blåtands store runesten, lære om vikingernes liv i Oplevelsescenteret eller gå en tur i monumentområdet. Eftermiddagskaffen kan købes fra bussen, inden vi kører det sidste stykke hjem til Fyn.


635,- PRIS
Billede taget af Hanne Nielsen Billede taget af Hanne Nielsen



Søndag d. 10. maj
Ved du, hvem Sølvarmen er? Eller Den onde Grevinde? Tag med til Sønderjylland, og hør om Schackenborg Slots lange historie og mange fornemme og sprudlende beboere. Her har boet både en Ribebisp, en krigshelt og medlemmer af kongehuset, og når man går rundt i de flotte sale og fine stuer, træder man i fodspor, der går 1000 år tilbage i tiden.
Efter en lækker frokost på Centralhotellet i Løgumkloster mødes vi med en guide, der viser os rundt på Schackenborg Slot. Trods flere ombygninger gennem tiden er mange rum, og ikke mindst udsmykninger, blevet bevaret. Guiden fortæller historien om krig og kærlighed, bondeplagere og visionære mænd. Vi skal også se den imponerende slotshave. Den har haft mange forskellige udtryk i tidens løb, men Prins Joachim har ført en stor del af haven tilbage til dens originale udtryk.
Vores besøg i Sønderjylland slutter ved Møgeltønder Kirke. Her er det muligt at købe en kop kaffe fra bussen og nyde de idylliske omgivelser ved kirken. Hvis tiden tillader det, kan man også gå en tur i Slotsgaden og se de røde murstenshuse med småsprossede vinduer, inden vi vender tilbage til Fyn.
690,- PRIS
