

Vi sikrer fremtidens bæredygtige infrastruktur for kommende generationer
Hos Strukton Rail arbejder vi med mere end spor, signaler og teknik. Vi udvikler og vedligeholder den infrastruktur, der forbinder mennesker, byer og erhverv – og som holder Danmark i bevægelse.
Som entreprenør bidrager vi til en attraktiv, punktlig og pålidelig jernbane. Vores arbejde bygger på høj faglighed, solid erfaring og en stærk sikkerhedskultur. Vi er kendt for vores troværdighed, vores lokale tilstedeværelse i Danmark og vores adgang til et stærkt europæisk fagligt bagland.
Vores kompetencer hviler på et fundament af håndværk og specialviden. Erfaring deles på
tværs af generationer, og tradition går hånd i hånd med udvikling. Sikkerhed og kvalitet er aldrig til forhandling – vi arbejder struktureret, ansvarligt og med respekt for det samfundsansvar, der følger med at udvikle jernbanen.
Strukton Rail er også et fællesskab. Man bliver set, anerkendt og er en del af et hold der løfter i flok. Her er ordentlighed og hjælpsomhed hverdag, og man er aldrig et nummer i et system. Det er sådan vi arbejder, og det er sådan vi bliver ved med at skabe resultater på banen.
Se vores film her




Vi bygger, fornyer og vedligeholder jernbanen

Strukton Rail leverer komplette opgaver inden for anlæg, fornyelse og vedligehold af jernbanen. Vi løser projekterne hele vejen - fra de tidlige planlægningsfaser til drift og vedligehold.
Vores portefølje omfatter alle jernbanefaglige discipliner, spor og underbygning, perroner, signalanlæg og kørestrøm. Hver opgave tilrettelægges specifikt til den konkrete infrastruktur, baseret på faglig viden, dokumenteret erfaring og tæt koordinering mellem discipliner.
Vi planlægger grundigt, kommunikerer åbent og handler rettidigt. Når forhold ændrer sig, tilpasser vi løsningen – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller kvalitet. For os handler det ikke kun om teknik, men om tillid, ansvarlighed og at levere det, vi har aftalt.
Vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer og løser opgaver i alle størrelser. Fælles for dem alle er ambitionen om at skabe værdi for passagerer, byer og virksomheder i hele landet.



Vi styrker dine projekter – præcist, når du har brug for det
Vi er en fleksibel og pålidelig samarbejdspartner, der leverer moderne maskiner og kvalificeret mandskab til større entreprenører – blandt andet Strukton. Når du står med en opgave, der kræver ekstra hænder eller specialudstyr, træder vi til og sikrer, at arbejdet fortsætter uden afbrydelser.

Danmark
Italien
Holland
Belgien
Sverige
En dansk entreprenør med international styrke
Strukton Rail er en del af en af Europas førende jernbanevirksomheder med omkring 4.500 medarbejdere på tværs af flere lande. I Danmark er vi lokalt forankrede og tæt på kunder og projekter samtidig med at vi har adgang til specialiseret viden, teknologi og kapacitet fra resten af koncernen.
Denne kombination giver robuste løsninger, gennemtestede metoder og hurtig adgang til de rette kom-
petencer. Vi forener kendskab til danske forhold med international erfaring og arbejder ud fra fælles standarder for kvalitet, sikkerhed og dokumentation.
Når opgaverne kræver ekstra kapacitet eller særlige specialistkompetencer, samler vi de bedste kræfter på tværs af landegrænser. Det gør os i stand til at løse komplekse projekter effektivt og med høj kvalitet til gavn for både kunder, passagerer og samfund.


Professionel grusvejsservice og transportløsninger på hele Sjælland
• Renovering af alle typer grusveje, med specialbygget lastbil – én arbejdsgang
• Kranbilskørsel, container og materialelevering
• Transportbånd til fjernvarme- og kabelrender
• Kranbil 215 TM til store opgaver – flytning af skinner, rør og huse
Kontakt os – vi finder den rette løsning til jer! Sværdsholtevej 10A | 4295 Stenlille | Tlf.: 2251 6560 info@claussteensen.dk | www.claussteensen.dk

Et stærkt fællesskab med sikkerhed i centrum

Thomas Pedersen – Koordinator for SR planlægning og jernbanesikring hos Strukton Rail
I Strukton Rail har vi et stærkt fællesskab. Her bliver man set, hørt og anerkendt. Vi løfter i flok, hjælper hinanden og skaber resultater gennem ordentlighed og samarbejde. Det er sådan, vi arbejder og det er sådan, vi skaber langtidsholdbare løsninger sammen.
Mennesker er Strukton Rails vigtigste ressource. Vi vil være en arbejdsplads, hvor man trives, udvikler sig og er stolt af at være med. Kulturen er præget af ordentlighed, hjælpsomhed og stærkt sammenhold.

Sikkerhed kommer altid først. Alle skal kunne arbejde trygt og komme sikkert hjem. Hvis forholdene ikke er i orden, stopper vi arbejdet. Vi arbejder sikkert - eller slet ikke. Den tilgang skaber kvalitet, ro og gensidig respekt.
Uanset om man arbejder operativt eller administrativt, er man en vigtig del af helheden. Vi deler viden, lærer af hinanden og anerkender de resultater, vi skaber sammen. Det er sådan vi holder fast i en stærk arbejdsplads med stolte kolleger.
Det er et arbejde med meget variation og meget faglig stolthed. Afstanden fra kontoret til folk i marken er meget lille”


Hør Thomas fortælle om Strukton

Industrivænget 36-38 3400 Hillerød Tlf.: 48 24 15 99 info@brejner.dk Vi skaber fundamentet for godt byggeri www.brejner.dk

Som autoriseret kloakmester løser vi din opgave i jordhøjde. Vi er stærke indenfor både slamsugning, kloakspuling samt alle områder indenfor TV, sug og spul. Dertil kommer alle opgaver indenfor kloak, fundament, klimasikring/LAR, belægning og anlæg – både det grønne når det kommer til hæk, græs og have samt det grå fra etablering, fliser, støttemure og sten og alt derimellem.


Projektleder
Hør Joachim fortælle om sin dagligdag

Plads til ansvar og faglig vækst
Hos Strukton Rail er personlig udvikling ikke noget, der sker ved siden af arbejdet. Det er en naturlig del af hverdagen.
Mange af vores kolleger begynder i en praktisk rolle tæt på banen og bevæger sig over tid videre mod formandskab, projektledelse eller specialistfunktioner. Vejen dertil er ikke standardiseret - den tilpasses den enkelte og bygger på faglighed, lyst og ansvar.
Vi tror på, at man udvikler sig bedst gennem arbejdet i praksis, tæt sparring og tydelige rollemodeller. Derfor prioriterer vi læring i hverdagen, mentorforløb og faglig dialog - ikke lange, teoretiske programmer uden forankring i virkeligheden. Når du vokser som medarbejder vokser Strukton Rail som arbejdsplads.
“DRACHMANN ADVOKATER har altid udvist stor kompetence inden for entrepriseretten – særligt inden for anlæg. Vi er stolte af at være på hold med Strukton.”
Adv. og partner Søren Pihl Hansen (H).
Vi stiller krav til engagement, nysgerrighed og ansvarlighed. Til gengæld giver vi tillid og handlefrihed.
Hos os får man lov til at tage ansvar også før man har alle svarene. Beslutninger træffes tæt på opgaven af mennesker, der forstår arbejdet og konsekvenserne i praksis. Det giver bedre løsninger, en tryggere hverdag og en tydelig oplevelse af at indsatsen gør en forskel.
Flere af vores ledere og specialister er vokset internt. Det styrker både kvaliteten i beslutningerne og sammenhængen mellem planlægning og udførelse. Her bliver man anerkendt for det, man kan - og for det ansvar, man tager. Det skaber stolthed, sammenhold og lysten til at blive dygtigere.

Nordhavnsvej 1, 2 sal
3000 Helsingør
Tlf.: 49 21 01 80
sh@drachmann.dk
WWW.DRACHMANN.DK
Joachim Lykke Sørensen –
hos Strukton Rail


Der er altid nogen der er klar til at hjælpe med den viden de har”


Rikke Lillevang– Tilbudsleder hos Strukton Rail
Hør Rikke fortælle om Strukton





Tillid gennem handling

Hos Strukton Rail siger vi tingene, som de er og vi leverer det, vi lover. Hvis en løsning ikke er den rigtige i forhold til sikkerhed, kvalitet eller projektets langsigtede mål, tager vi dialogen tidligt og konstruktivt. Det kræver mod og faglighed, men det skaber resultater. Vores kunder ved, hvor de har os, og netop den åbenhed og vores høje faglige kvalitet er fundamentet for de tillidsfulde og langvarige samarbejder, vi er kendt for.
Vi udvikler og anvender specialværktøjer, maskiner og arbejdsmetoder, der er målrettet jernbanens særlige krav og komplekse driftsmiljø. Det giver højere præcision, mere effektive arbejdsgange og et mar-

Teknik behøver ikke være kompliceret.
kant løft i sikkerheden på sporet. Samtidig reducerer det spildtid og unødige risici - til gavn for både projektet, medarbejderne og den efterfølgende drift.
Vores ambition rækker længere end det enkelte projekt. Vi arbejder målrettet for at opbygge langvarige partnerskaber, hvor høj faglighed, ordentlighed og kvalitet er mere end løfter – de er en integreret del af måden, vi planlægger, udfører og følger op på vores arbejde. Det er derfor, vores kunder vender tilbage. Og det er derfor, de overlader os ansvaret for deres bane.
We Simplify Complexity
Hos Hans Buch gør vi det nemt og trygt at vælge den tekniske løsning, der passer præcis til dit behov – ikke mere, ikke mindre.
Vi lytter, rådgiver og tager ansvar hele vejen, så du kan træffe det rigtige valg med ro i maven.

Teknologi og innovation med et klart formål
Strukton Rail er frontløber inden for den digitale jernbane - ikke kun i kraft af lokale kompetencer, men fordi vi er en del af Strukton Group, hvor innovation, teknologi og videndeling er en integreret del af måden, vi arbejder på. Implementeringen af ERTMS i Danmark er et tydeligt eksempel på, hvordan vi omsætter international erfaring, fælles udvikling og specialiseret viden til konkrete resultater på danske baner.
På tværs af koncernen arbejder vi målrettet med data, sensorer og digitale værktøjer, der gør os i stand til at forudsige fejl, optimere vedligehold og forebygge driftsstop. Det giver en mere stabil drift, højere punktlighed og bedre udnyttelse af infrastrukturen til gavn for både passagerer, operatører og samfund.
Som del af en stærk europæisk koncern har vi adgang til en bred og avanceret maskinpark, specialudviklede løsninger og dyb faglig ekspertise, som løbende videreudvikles og deles på tværs af lande. Det skaber en samlet kraft i vores ressourcer, der gør os mere robuste, mere effektive og bedre rustet til at løse komplekse opgaver.
Innovation er hos os ikke et mål i sig selv. Det er et strategisk værktøj til at skabe en mere sikker, stabil og bæredygtig jernbane. Derfor investerer vi kontinuerligt i nye maskiner, smartere arbejdsmetoder og bæredygtige miljøtiltag, der reducerer ressourceforbrug, mindsker belastningen på omgivelserne og øger driftssikkerheden både nu og på lang sigt.




Semicon Power A/S leverer driftssikre og robuste strømforsyningsløsninger til bane-industrien – udviklet til at sikre maksimal oppetid, stabil drift og høj sikkerhed i alle typer bane-miljøer.
Vi arbejder hver dag på at gøre strømforsyningen i jernbanens kritiske systemer stærkere.
Derfor tilbyder vi UPS-systemer, power supplies, batteriladere og kundetilpassede power-moduler, der opfylder de relevante bane-standarder og er testet til at klare vibrationer, temperaturudsving og høje EMC-krav.
Hos Semicon Power A/S tror vi på værdien af tæt samarbejde. Med stærke leverandørpartnere, solid teknisk viden og hurtig support hjælper vi bane-operatører og systemintegratorer med at holde tog, signaler og infrastruktur kørende – sikkert og stabilt.
Fra plan til drift med fuldt ansvar

Vi løser alle vores opgaver i et tæt, ordentligt og professionelt samarbejde med bygherre. Vi hjælper vores kunder sikkert hele vejen fra de første planer til en stabil drift i hverdagen. Med solid erfaring inden for komplekse anlægsopgaver, fornyelsesarbejder og løbende vedligehold tager vi ansvar for både helheden og detaljen. Vores projekter er kendetegnet ved grundig forberedelse, klar styring, tæt koordinering med alle parter og opfølgning til opgaven er færdig og dokumenteret, så fremdrift, kvalitet og sikkerhed går hånd i hånd.
Vi ved, at jernbanen er en del af hverdagen for mange mennesker. Derfor planlægger og gennemfører vi vores arbejde med respekt for omgivelser, tidsplaner og trafik og med fokus på at minimere gener undervejs. Samtidig tager vi ansvar for den langsigtede drift og for den jernbane, som dagligt bruges af tusindvis af passagerer.
Høje Taastrup st. En omfattende sporfornyelse af Høje Taastrup Station med udskiftning af 9,7 km skinner og sveller samt 19 sporskifter. Projektet blev udført, mens togtrafikken var i fortsat drift, hvilket stillede høje krav til koordinering, sikkerhed og præcis planlægning. Projektet blev gennemført i et tæt og effektivt samarbejde mellem fagdiscipliner og med stor fokus på kvalitet, planlægning og fremdrift. Resultatet er en moderniseret station med høj driftssikkerhed og kapacitet til fremtidens trafikale krav.
E1003 N. Falster-Holeby. Projektet omfattede sporarbejderne på jernbanestrækningen mellem Nykøbing Falster og Holeby som en del af den strategisk vigtige Ringsted–Femern korridor. Med etableringen af nyt dobbeltspor og højhastigheds sporskifter skabte projektet fundamentet for en hurtigere, mere robust og fremtidssikret jernbane. Sporarbejdet blev udført med høj præcision, effektiv logistik og tæt koordinering og styring mellem fagdiscipliner

og aktører på tværs af projektet. Resultatet er en ny højhastighedsjernbane, klar til at håndtere fremtidens trafikale krav og Femern-forbindelsens centrale rolle i dansk og europæisk transport.
F- banen (ERTMS). I konsortiet Strukton-Hitachi arbejder Strukton Rail sammen med Hitachi om udrulningen af ERMTS (The European Rail Traffic Management System) i Vestdanmark. De gamle signalsystemer på fjernbanen skal udskiftes, og det nye fælleseuropæiske system vil højne kvaliteten af togdriften ved at reducere forsinkelser, forstærke kapaciteten og medføre en langt mere effektiv og stabil togdrift.

Strukton Rail er stolte af at bidrage til Banedanmarks Signalprogram. Et stort projekt, der styrker den kollektive transport ved implementering af moderne sikkerheds- og signalteknologi igennem Jylland. Strukton Rails erfaring inden for store infrastrukturprojekter sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med Banedanmarks strenge krav til kvalitet, sikkerhed og tidsplan. Projektet er et eksempel på vores evne til at levere komplekse anlægsopgaver på en professionel og omkostningseffektiv måde.
Alt i alt er det en stor og vigtig milepæl, som bringer os et stort skridt tættere på et mere stabilt, sikkert og fremtidssikret jernbanenet samtidig med at vi bidrager til en bæredygtig infrastruktur.
En del af
Din bil serviceres altid efter fabrikantens forskrifter – også inden for fabriksgarantiperioden. Vi giver 3 års garanti på reservedele samt på Toyo dæk.
Vi tilbyder:
El- og hybridservicering
Service samt mekaniske reparationer
Aircondition service
Synstjek - Vi gør bilen klar til syn Skadesreparationer

Frontrudeskift samt reparation af stenslag 4-hjulsudmåling for justering af styretøjet
Dækhotel inkl. hjulvask
Serviceaftaler - Få styr på dine serviceudgifter Bilsalg og finansiering
Online booking døgnet rundt
Moderne tegnestue –
kan du tænke det, kan
vi tegne
Erfaring der gør forskellen
WITT Engineering har gennem flere år været en fast samarbejdspartner for Strukton Rail. Som deres tekniske tegnestue leverer vi to-build og as-built materiale, håndterer LER-ansøgninger, udarbejder teknisk dokumentation og kvalitetssikrer GPS-data.
Vi bidrager også til oplæring af deres folk i GPSbrug, så dataindsamling og udførelse understøtter et stabilt projektflow.
Samarbejdet inkluderer desuden nøglefunktionen som Design Manager på projektet Signal Vest, hvor vi er integreret i Struktons projektorganisation og sikrer høj kvalitet fra design til udførsel.


Stopper produktionen, fordi I mangler tegninger?
Vi træder ind som jeres eksterne tegnestue og leverer produktionstestet dokumentation – præcist, fleksibelt og uden ventetid.
Derfor skal du vælge os:
• Indgående branchekendskab og solid erfaring
• Tæt samarbejde mellem tegnestue og produktion
• Fleksibilitet i opgaveløsning og fakturering


Timepris (ekskl. moms)

Her træder vi ind og holder jeres projekt kørende
Vi hjælper når:
• Tegningerne ikke kan følge produktionen
• Projekterne hober sig op
• Der opstår flaskehalse i dokumentationen
• CE-opgaver tager for lang tid
• Kvalitetssikringen trækker ud
det Læs mere på witt-engineering.dk – kontakt os for en snak om jeres projekt.

Høj faglighed samlet ét sted
Strukton Rail er kendetegnet ved høje faglige standarder og kompetente medarbejdere. Hos Strukton Rail samler vi spor, underbygning, skinner og sporskifter, signaler, kørestrøm og jordarbejde i ét integreret fagmiljø. Det giver korte beslutningsveje, effektiv koordinering og høj kvalitet i udførelsen også når opgaverne er komplekse, og mange discipliner mødes på samme tid.
Kvalitet, miljø og sikkerhed er grundlæggende for alt, hvad vi gør. Vi arbejder målrettet og kontinuerligt på at mindske vores miljøpåvirkning og bidrage til udviklingen inden for infrastruktur, klimatilpasning og
miljø. Det gør vi gennem smartere løsninger, mere effektive arbejdsmetoder og en ansvarlig anvendelse af ressourcer altid med respekt for omgivelserne.
Samtidig prioriterer vi et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor mennesker trives, udvikler sig og kan arbejde trygt. Hos os er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke, der bidrager til bedre løsninger og et stærkere fællesskab.
Det er sådan, vi skaber holdbare resultater for kunderne, for samfundet og for de mennesker, der hver dag arbejder på og omkring jernbanen.
Telefonnummer 32 95 76 03
E-mail info@strukton.dk
Hovedkontor
Gammel Lyngvej 2
4600 Køge
F-banen site office
Transportcenter Allé 35
Bjødstrupvej 78
7400 Herning
Kontor og lager Jylland
Erritsø Møllebanke 11C
7000 Fredericia
Lager Sjælland
Rugvænget 6A
4100 Ringsted



Når præcision er afgørende
Med moderne udstyr og stor faglig erfaring løser vi opmåling, afsætning og databehandling for både små og store projekter. Vi udfører bl.a. facadeopmåling, ledningsregistrering, droneopmåling, hegnsafsætning og specialmålinger som levelarms-indmåling til kalibrering af airborne mapping. Vi håndterer også omfattende anlægsprojekter med løbende kontrol og afsætning.


www.zenith.dk
Vi bygger fremtidens jernbane med stolthed, sikkerhed og sammenhold
Vores speciale er jernbaneprojekter, hvor vi leverer rådgivning samt avancerede målinger som GEDO-
og krab-måling, fritrumsprofiler, perron- og kørestrømsafsætning m.m. Med afdelinger i Albertslund, Odense og Horsens dækker vi hele landet. Vores teknikere og tegnere sikrer dokumentation, mængdeberegning og kvalitet i både 2D og 3D.
Har du brug for præcision og høj faglighed? Kontakt Zenith Landmåling A/S – vi sikrer, at dit projekt står skarpt fra start til slut. Vil du være en del af holdet? Søg via vores hjemmeside.