Skip to main content

Togrejse til Abisko 6 dage

Page 1

PÅ SPORET MOD EUROPA

TOGREJSE TIL ABISKO

6 DAGE


TOGREJSE TIL ABISKO – OPLEV ARKTISK NATUR OG MAGISK NORDLYS I SVERIGES VILDMARK Tag med på en inspirerende togrejse til Abisko, en af Sveriges mest berømte destinationer for natur- og nordlysoplevelser. Rejsen kombinerer komfortable togforbindelser med tre nætter i hjertet af den arktiske vildmark, hvor du kan nyde storslåede fjeldlandskaber, vandreture i Abisko Nationalpark og ikke mindst jagten på det dansende nordlys.


Tilpas din rejse Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering. Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.


PROGRAM Dag 1-2 DANMARK – ABISKO (MED NATTOG FRA STOCKHOLM) Rejsen starter i Danmark, hvor du tager toget gennem Sverige mod Abisko, nord for polarcirklen. Undervejs skifter landskabet fra tætte skove til åbne fjeldområder, mens du slapper af i komfortable togkupéer. Ankomsten til Abisko markerer starten på dit arktiske eventyr.


PROGRAM Dag 2-5 ABISKO OG NATIONALPARKEN Du har tre hele dage til at udforske den unikke natur omkring Abisko. Tag på vandreture i Abisko Nationalpark, kendt for sine spektakulære fjeldlandskaber og klare luft, der giver optimale betingelser for at opleve nordlyset. Afhængigt af årstiden kan du opleve midnatssolen om sommeren eller jagte det magiske nordlys fra september til marts. Mulighederne for fotografering, guidede naturudflugter og stille stunder i vildmarken er mange.


PROGRAM Dag 5-6 ABISKO TIL DANMARK (MED NATTOG TIL STOCKHOLM) Efter opholdet går turen tilbage mod Danmark med nattog gennem det svenske landskab, hvor du kan hvile dig og lade indtrykkene bundfælde sig.


BYERNE


Abisko Abisko ligger dybt inde i den svenske Lapland, nord for polarcirklen, og er kendt som et af verdens bedste steder at opleve nordlys. Byen er lille, men omgivet af storslået natur med fjelde, søer og den berømte Abisko Nationalpark. Her kan du vandre på velmarkerede stier, besøge naturcenteret STF Abisko Turiststation og nyde den fredelige vildmark. Om vinteren er Abisko et paradis for nordlysjægere, og om sommeren kan du opleve midnatssolen, der skaber lange, lyse dage.


OPLEVELSERNE


SJ togene Du rejser med SJ, Sveriges største togselskab, der tilbyder både hurtigtog, InterCity, regionale tog og nattog med fokus på komfort og moderne faciliteter. Nattogene har forskellige komfortniveauer fra siddevogne til sovevogne med private kupéer og inkluderet morgenmad. Ombord finder du gratis wifi, strømudtag og bistrovogne på mange strækninger. Togrejserne gennem Sverige byder på varieret og smuk natur, der skifter fra skove til fjelde, og giver dig en behagelig og inspirerende rejse til Abisko.


FÅ DEN REJSE DU ØNSKER Skræddersy din egen rejse Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by? Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme. Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.

Fly- eller tog - I bestemmer Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog. Muligheder for rejse: Togrejse begge veje Flyrejse begge veje Togrejse ud - fly hjem Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid? Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig. Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.


Find os på www.togrejsereuropa.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Togrejse til Abisko 6 dage by Togrejsereuropa - Issuu