

SWISS PREMIUM TOUR


SWISS PREMIUM TOUR
Oplev Schweiz’ mest ikoniske togruter og spektakulære bjerglandskaber på denne eksklusive rejse. Rejs komfortabelt fra Danmark med fly eller nattog til Schweiz og påbegynd dit eventyr i Luzern. Herfra fortsætter rejsen gennem Interlaken, Zermatt og St. Moritz – alle forbundet af nogle af verdens smukkeste togrejser. Fra bjergtoppe på over 3400 meter til frodige dale og glitrende gletsjere kombinerer denne rejse luksus, komfort og storslået natur.


Tilpas din rejse
Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering.
Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.


PROGRAM
Dag 1
REJSE TIL SCHWEIZ MED FLY ELLER NATTOG(+1 DAG)
Din Swiss Premium Tour begynder med en komfortabel rejse til Schweiz, hvor du vælger mellem fly eller nattog.
Fly: Hurtig og direkte ankomst til Schweiz.
Nattog: Afslappet rejse med morgenudsigt over alperne.
Ved ankomst fortsætter turen til Luzern, en charmerende by omgivet af alpetoppe og søer. Her kan du opleve historie, kultur og natur, mens du nyder byens idylliske atmosfære.


PROGRAM
Dag 1-3
LUZERN
Luzern byder på en smuk blanding af kultur og natur. Besøg det ikoniske Kapelbroen og det gamle bycentrum med farverige bygninger. Udforsk
Richard Wagner-museet eller sejltur på Vierwaldstättersøen. Tag svævebanen til Pilatus eller Rigi for storslået udsigt. Dyk ned i kunst på Rosengart-samlingen eller slap af ved
Löwendenkmalet, byens rørende vartegn. Luzern er perfekt til historie, eventyr og afslapning.


PROGRAM
Dag 3

BRÜNIG EKSPRESS LUZERNINTERLAKEN
Efter en god morgenmad på jeres hotel er det tid til rejsens næste oplevelse. I stiger ombord på toget i Luzern. Brünig Ekspress bringer jer fra Luzern til Interlaken. ”Ekspressen” har kørt i mere end 100 år. Toget tager jer op i højderne og I vil kunne beundre grønne enge, små landsbyer, frodige skove. Ved ankomst til Interlaken Jeres hotel ligger i gå-afstand fra stationen.
Interlaken er en malerisk skøn by som ligger for foden af Jungfraujoch. Byen er livlig og har masser af aktiviteter og kulturelle oplevelser, ligesom byen er kendt for dens mange gode restauranter.

PROGRAM
Dag 3-5

INTERLAKEN
Tilbring to nætter i Interlaken på et hotel tæt på stationen. Byen, smukt beliggende mellem søerne, byder på aktiviteter som skiløb, paragliding, klatring, hanggliding, snowboard og slædeture. Besøg Harder Kulm for en spektakulær udsigt over alperne og de to søer. Udforsk de historiske St. Beatus-huler ved Thunsøen, hvor du kan gå på oplyste gangbroer og nyde den fantastiske natur med vandfald og små floder. Slap af ved søerne, lej en pedalbåd, eller besøg Schloss Oberhofen, hvor du kan nyde smukke blomsterhaver og lære om slottets historie i museet. Oplev festivaler som Unspunnen (2029) og Countryfestivalen (2025), som byder på musik, dans, lokale delikatesser og aktiviteter for hele familien.

PROGRAM
Dag 4
EUROPAS HØJEST BELIGGENDE JERNBANESTATION 3454 M
Togrejsen fra Interlaken til Jungfraujoch, “Toppen af Europa”, tager jer op til 3454 meters højde, Europas højest beliggende jernbanestation. Efter morgenmad stiger I på toget, der kører gennem betagende landskaber og byer som Grindelwald og Lauterbrunnen. I Kleine Scheidegg skifter I til Jungfraubanen, som bringer jer videre op. På toppen kan I nyde udsigten over alperne og besøge Eismeer, Alpine Sensation, Is Paladset med isskulpturer, og Jungfraujoch Plateau. Der er mulighed for at tilkøbe frokost, besøge Sphinx-udsigten, Snow Fun Park eller shoppe. Efter 3,5 time på toppen, tager I toget ned til Eiger Gletcheren og fortsætter med lift til Grindelwald, før turen går tilbage til Interlaken.


PROGRAM

Dag 5
INTERLAKEN - ZERMATT
Dagen bruges på togrejse
gennem Berner Oberland, til Spiez ved Thunersee, hvor I skal skifte tog til det lille “panoramatog” til Visp. Denne del af turen er ekstra smuk og I skal op i højderne, imens I passerer dale, marker og alpetoppe. I Visp skifter I tog det sidste stykke ind til Zermatt.
Efter knap 2,5 time ankommer I til Zermatt. Byen er kendt for at ligge for foden af smukke Matterhorn, og emmer af schweizisk bjerg idyl med hyggelige chalets, luksuriøse hoteller, gourmetrestauranter og små smalle bjerggader. Overnatning på hotel tæt ved stationen.

PROGRAM
Dag 5-7
ZERMATT
Du har 2 overnatninger i Zermatt.
Zermatt er perfekt for bjergbestigere, historieinteresserede, naturelskere og dem, der ønsker at slappe af i smukke omgivelser. Byen er bilfri, og
I kan tage toget de sidste 5 km.
Besøg Hinterdorfstrasse med brolagte gader og gamle træhuse. Se det ikoniske Matterhorn i baggrunden og besøg Matterhorn
Museum for at lære om bjergbestigningen. Tag den højeste kabelbane i Europa op til Klein
Matterhorn for en fantastisk udsigt og isgrotte. Zermatt er et af Europas førende skiområder, og her kan I stå på ski året rundt. Byen byder også på Michelin-restauranter og hyggelige caféer og butikker.


PROGRAM
Dag 6
GORNERGRAT BANEN
Efter morgenmaden tager I
Gornergratbanen, en af Europas højeste jernbaner, mod Matterhorn. Under opstigningen kan I nyde den betagende udsigt over Zermatt og de omkringliggende bjerge. Toget passerer charmerende bjerglandsbyer og kører gennem hårnålesving for at kunne klare den stejle stigning. Slutdestinationen,
Gornergratstationen på 3089 meter, byder på en spektakulær panoramaudsigt over gletchere og snedækkede bjerge. I kan tage et øjeblik til at nyde den friske bjergluft, inden I tager toget ned til Zermatt, hvor I overnatter tæt på stationen. Det bliver en uforglemmelig oplevelse i den schweiziske alper.


PROGRAM
Dag 7
GLACIER EKSPRESS ZERMATT - ST. MORITZ
I begiver jer ud fra foden af Matterhorn og rejser gennem Alperne på måske verdens smukkeste togrejse, Glacier Ekspress. I passerer 291 broer, 91 tunneller og kører op over Oberalp Pass i 2033 meters højde. Turen starter med en fantastisk udsigt over Matterhorn og fortsætter gennem Matterdal-dalen, derefter gennem Brig ved Rhone-floden. I kører over Landwasserdiadukten, en jernbanebro på UNESCO’s verdensarvsliste. Efter at have passeret Oberalp Pass og
Engadine-dalen, når I St. Moritz efter cirka 7,5 time.
Overnatning på et hotel tæt ved stationen, hvor I kan slappe af og reflektere over dagens eventyr.


PROGRAM

Dag 7-8
ST.MORITZ
Byen, som huser omkring 5000 indbyggere, har en rolig og hyggelig atmosfære. Om sommeren kan I nyde aktiviteter som klatrevæg, bjergvandring, mountainbike og sejlsport på bjergsøen. St. Moritz er kendt for 322 solskinsdage om året. Kunstelskere kan besøge Engadin Skulpturpark, og børn kan nyde vandland. Tag en tur i shoppinggaden Via Serlas med luksusbutikker som Gucci og Louis Vuitton. Besøg den eksklusive
Engadin Golf Club. Smag den berømte Engadine valnøddekage.
Deltag i Festival da Jazz eller
Gourmet Festival. St. Moritz emmer af alpestemning og er berømt for sin wellness og spaoplevelse.

PROGRAM
Dag 8
HJEMREJSE MED FLY ELLER NATTOG(+1 DAG)
Hjemrejse til Danmark med nattog eller fly.
Med tog er det dagtog til München og derfra videre med de nye nattog. I har naturligvis sovekupe med eget toilet inkl. I prisen. Dagtog videre til Danmark.



BYERNE

Luzern
Luzern er omgivet af spetakulære bjerge, men byen er nok bedst kendt for den berømte træbro ‘Kapellbrücke’ (Kapel-broen) fra 1333 og danner rammen om den uforglemmelige stemning, der præger hele idylliske Luzern.
Man kan tage på udflugt og køre rundt om Luzern-søen, langs en snoet rute, der går gennem flere tunneler undervejs.
Det er også muligt at tage op på Pilatus-bjerget (2120m højde) med tandhjulsbanen Pilatusbahn, der er verdens stejleste jernbane eller man kan tage turen op med svævebanen fra Kriens.
I centrum af Luzern kan man se det 6 meter lange relief, Löwendenkmal, der er tegnet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Relieffet er hugget ind i en klippevæg ved parken Löwenplatz.

Interlaken
Der er masser af seværdigheder og flotte naturoplevelser i turist-populære Interlaken midt i Schweiz omringet af Alperne. Floden Aare løber igennem byen, mens søerne Brienzersee og Thunersee er på hver deres side af hyggelige Interlaken. Interlaken byder på historiske slotte og byens Augustinerkloster, der blev bygget i 1130 er også et stort trækplaster. Men det er den idylliske udsigt over søerne og bjergene, der er Interlakens store seværdighed.
Med den helt unikke placering byder Interlaken også på adskillige forskellige vandre-ruter med udsigtsplatforme langs stierne, hvor man kan nyde den fantastiske udsigt eller gå på opdagelse i området særlige huler, grotter og borgruiner.

Zermatt
Med verdens smukkeste bjerg Matterhorn som baggrund er
Zermatt et yndet turistmål for naturelskere og livsnydere, der søger unikke oplevelser og en storslået udsigt over området.
Zermatt ligger i 1.620 meters højde, men er der er omgivet af ikke mindre end 20 bjergtinder i over 4000meter højde. Man kan komme op til højderyggen Gornergrat med tandhjulsbane fra Zermatt, der har en stigning på 1500m. Der er også en rute, der er populær blandt klatrere og vandrere, da det er muligt at stå af undervejs ved stationerne langs tandhjulsbanen. Der er en helt unik stemning og ro i den bilfrie Zermatt, hvor al kørsel primært foregår med hestevogn.

St.Moritz
Det er en ganske unik oplevelse at gå rundt i den stilsikre bjergby St. Moritz, der emmer af den særlige schweiziske alpe-stemning. St. Moritz var desuden værtsby for de olympiske vinterlege i 1928 og 1948, men udover vintersport er St. Moritz også kendt som populært kursted. Der er kun ca. 5000 indbyggere i byen og der er en rolig og hyggelig stemning i St.Moritz. Om sommeren er der rig mulighed for at kaste sig ud i mange forskellige aktiviteter som f.eks. klippeklatring og bjergvandring, ture på mountainbike og sejlsport i den smukke bjergsø. Der er god chance for lidt sol med 322 solskinsdage om året. Der er også flere flotte kirker i St. Moritz, hvor man endda kan opleve det skæve tårn Engadin.

OPLEVELSERNE

Gornergrat banen
Gornergrat banen starter i Zermatt og strækker sig over en 9 kms køretur op til Gornergrat toppen i 3089 meters højde. Det er Europas stejleste tandhjulsbane og turen tager knap en halv time.

Brünig Ekspress Luzern – InterlakenLuzern
Denne 2 timers togtur er en del af Golden Pass ruterne og bringer jer på den maleriske tur over Brünig passet. Undervejs passerer I romantiske vandfald og bjergfloder. Toget har air-condition, Bistro og panorama vinduer.

Glacier Ekspress
Nok et af verdens mest berømte toge – med et kælenavn som verdens langsomsteeksprestog, bringer toget en mellem de berømte bjergresorts Zermatt og St. Moritz og undervejs kan man i panoramavognene på toget nyde de storslåede landskaber og natursom glider forbi en alt i mens man nyder frokost menu serveret direkte ved ens sæde.
Man passerer undervejs 91 tunneller, 291 broer og toget bringer en op over Oberalp passet i 2033meters højde. Express toget har tre forskellige klasser at vælge i mellem, med forskelligeservice niveauer. Men én ting er sikkert togturen er en oplevelse i særklasse, og vil medgaranti give et minde for livet.

De nye nattog ÖBB
I den nye Nightjet generation har alle sovekupeer eget toilet og
Deluxe kupeerne har egen bruser, så slut med at rode rundt efter pladser på Deluxe kupeer for at få eget toilet. De er mere rummelige og bagageplads er nu indtænkt i hele rejseoplevelsen.
Alle senge har mulighed for strøm opladning af telefon og der er god stabil WLAN forbindelse i alle vogne.
Knapperne i kupeen er lettere at styre og håndtere, ligesom togenes air-condition til at regulere varme/kulde med fungerer bedre.
Der er naturligvis også morgenmad inkluderet i prisen, når man rejser I sovekupe.

Jungfraujoch
Jungfraujoch jernbanen, som er en af de mest berømte og populære jernbaner i Schweiz. Det er en tandhjulsbane, der forbinder byerne Kleine Scheidegg og Jungfraujoch og klatrer op til en højde af 3.454 meter over havets overflade. Jernbanen er kendt for sin spektakulære udsigt og status som en af de højeste jernbanestationer i Europa. Rejsen med Jungfraujoch jernbanen tager ca. 2 timer fra Kleine Scheidegg og byder på betagende udsigt over bjergene og gletsjerne. Det er en populær turistattraktion og en af de største attraktioner i Schweiz, og det tiltrækker besøgende fra hele verden, der ønsker at opleve de storslåede alpine landskaber og den spektakulære udsigt over de omkringliggende bjerge og gletsjere.


Bernina Ekspress
Bernina Ekspress er på UNESCO liste over fredede togruter.
Toget bringer jer fra Chur eller St. Moritz til Tirano i Italien –herfra kører man videre med bus til Lugano. Undervejs passerer man 55 tunneller, 196 broer og op over Ospizio Bernina passet i 2253 meters højde. Bernina Ekspress er et af de toge, man skal opleve på sin Schweiz rejse.
FÅ DEN REJSE
DU
ØNSKER
Skræddersy din egen rejse
Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by?
Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme.
Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.
Fly- eller tog - I bestemmer
Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog.
Muligheder for rejse:
Togrejse begge veje
Flyrejse begge veje
Togrejse ud - fly hjem
Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid?

Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig.
Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.