Alpernes perle 5 dage

Page 1


ALPERNES PERLE

ALPERNES PERLE

Oplev Schweiz’ majestætiske alper på denne 5-dages rejse, hvor naturskønne omgivelser, charmerende bjerglandsbyer og ikoniske togruter smelter sammen. Fra Interlaken til Grindelwald og videre til Jungfraujoch –Europas højeste jernbanestation – er dette en rejse fyldt med komfort og eventyr i nogle af Europas mest spektakulære landskaber.

Tilpas din rejse

Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering.

Alle vores priser er inklusiv transport til/fra Schweiz, tog rundt i Schweiz, hotel og udflugter som beskrevet i programmet.

PROGRAM

Dag 1

REJSE TIL INTERLAKEN MED FLY

ELLER NATTOG(+1 DAG)

Din rejse begynder med en behagelig tur til Schweiz, hvor du kan vælge mellem fly eller nattog

Med fly: Du ankommer hurtigt og komfortabelt til Schweiz, typisk via Zürich eller Genève lufthavn. Herfra fortsætter rejsen med tog .

Med nattog: Du kan tage nattoget med en komfortabel sovekupé.

Ved ankomsten til Interlaken bliver du mødt af en charmerende by du skal forske de næste 2 dage.

PROGRAM

Dag 1-2

INTERLAKEN

1 overnatning I Interlaken. Dagen tilbringes på egen hånd i den populære by Interlaken. Med sin placering langs Aare og søerne Brienz og Thun, samt omkranset af bjergene er byen det idelles start sted til naturoplevelser i særklasse. Tag på en endagstur op til toppen af Europa, Jungfraujoch, eller oplev Blausee

– Den Blå sø der med sit exceptionelle klare blå vand er et yndet sted for naturelskere og fotografer. Eller gå på opdagelse i Interlaken, og nyd roen der hersker i denne skønne by.

PROGRAM

Dag 2

BJERGBANE

Bjergbane op til Grindelwald. turen tager knap 30 minutter. Oppe I Grindelwald skal I overnatte i 4 nætter. Der er fantastiske vandremuligheder og naturoplevelser I den hyggelige bjergby. I skal naturligvis bo på hotel tæt ved bjergstationen.

PROGRAM

Dag 2-5

GRINDELWALD

Grindelwald er en naturskøn alpeby omgivet af Eiger, Mönch og Jungfrau. Byen tiltrækker både vandrere og naturelskere med sine stier, kløfter og alpine enge. Om sommeren byder området på aktiviteter som vandring, cykling, paragliding og klatring. Fra byen er der let adgang til nogle af Schweiz’ mest spektakulære udsigtspunkter. Den hyggelige atmosfære og de storslåede omgivelser gør

Grindelwald til et ideelt ophold for dem, der ønsker aktiv ferie i højlandet.

PROGRAM

Dag 4

JUNGFRAUJOCH 3454 M

Togrejsen fra Grindelwald til Jungfraujoch fører jer til Europas højest beliggende station i 3.454 meters højde. I rejser via Eigergletscheren og Kleine Scheidegg med Jungfrau-banen gennem bjergtunneller og imponerende landskaber. På toppen har I 3,5 timer til at udforske Eismeer, Ispaladset, Alpine Sensation og plateauet. Der er mulighed for tilkøb som frokost, Sphinxterrassen og Snow Fun Park.

Efter besøget går turen tilbage til Grindelwald med tog og lift gennem det spektakulære alpelandskab.

PROGRAM

Dag 5

HJEMREJSE MED FLY ELLER NATTOG(+1 DAG)

Hjemrejse til Danmark med nattog eller fly.

Med tog er det dagtog til München og derfra videre med de nye nattog. I har naturligvis sovekupe med eget toilet inkl. I prisen. Dagtog videre til Danmark.

BYERNE

Grindelwald

Grindelwald er et af Schweiz’ mest populære bjergresorts med enestående natur og udsigt til Eigers imponerende nordside. Byen tilbyder aktiviteter året rundt, fra vandring og skiløb til gondolture op i bjergene. Her finder du også hyggelige restauranter, butikker og afslappende atmosfære – perfekt til både aktive dage og afslapning. Med flere bjergbaner og stier at vælge imellem er Grindelwald et ideelt udgangspunkt for oplevelser i det spektakulære alpelandskab.

Interlaken

Interlaken er en populær alpeby midt i Schweiz, smukt beliggende mellem søerne Brienzersee og Thunersee og omgivet af bjergtoppe. Floden Aare løber gennem byen og forbinder søerne, hvilket skaber en spektakulær ramme om byens atmosfære. Her er der gode muligheder for naturoplevelser, vandreture og sejlture – alt sammen med udsigt til de majestætiske alper. Interlaken er et oplagt valg for dig, der søger ro, udsigt og eventyr i hjertet af Schweiz.

OPLEVELSERNE

Jungfraujoch

Jungfraujoch-jernbanen er en af Schweiz’ mest ikoniske togrejser og bringer dig helt op i 3.454 meters højde – til Europas højest beliggende station. Fra Kleine Scheidegg kører tandhjulstoget gennem dramatiske bjergtunneller og åbner op for storslåede udsigter over gletsjere og alpetoppe. Rejsen tager ca. 2 timer og byder på unikke naturoplevelser. En populær og uforglemmelig tur, hvor man bogstaveligt talt kommer helt til tops i de schweiziske alper.

ÖBB Nightjet – De nye nattog

De nyeste ÖBB Nightjet nattog tilbyder moderne komfort og privatliv på rejsen gennem Europa. Sovekupeer har eget toilet, og Deluxe-kupeer har privat bruser. Alle kupeer har strømstik, Wi-Fi og klimaanlæg, og sengenes indretning er blevet opgraderet for bedre nattesøvn. Der er god bagageplads, forbedret lysstyring og morgenmad inkluderet. En rejse med Nightjet er en afslappet måde at vågne op i en ny by – veludhvilet og klar til næste oplevelse.

FÅ DEN REJSE

DU

ØNSKER

Skræddersy din egen rejse

Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by?

Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme.

Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.

Fly- eller tog - I bestemmer

Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog.

Muligheder for rejse:

Togrejse begge veje

Flyrejse begge veje

Togrejse ud - fly hjem

Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid?

Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig.

Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.