Viljetyven 3 - Læseprøve

Page 1





NOMERNE

Viljetyven


NOMERNE – Viljetyven 3 Tekst og illustrationer © 2018 Jan Kjær Udgivet af forlaget Agama ISBN: 978-87-93231-76-4 1. udgave, e-bog (ePub) Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.jankjaer.dk


JAN KJÆRs

NOMERNE

Bog 3

Tusind tak til Eva og Kåre Schelke – et par håbløse romantikere – foruden hvem denne historie ville have været ganske anderledes.


Langt, langt inde i Nomerskoven står det vældige Nomertræ. Rundt om træet ligger Nomerbyen, som altid summer af liv.

8


Midt i byen står den skønneste trone. Her sidder prinsesse Zika og våger over nomerne. Nok er nomerne små, men de har hjerte og mod som de største kæmper. Og når mørke kræfter truer verden udenfor, så er nomerne klar til eventyr ...

9



1. Solkrigeren

Vores fem helte har fundet Solsværdet, som kan fælde den onde Skyggekonge. Sværdet er gemt i en gylden handske, kaldet en taynikma. Kun Solkrigeren kan få sværdet frem. Men ingen ved, hvor Solkrigeren er. Vores venner ligger på lur uden for Skyggekongens lejr. Snart vil hans hær sprede mørke og rædsel i landet. Noma bider sig i underlæben. Hendes venner virker så små og modløse i forhold til de enorme skyggesoldater, de er oppe imod. De har ikke en chance uden Solkrigeren. Skade slår opgivende ud med armene. Hun 11


satte sit liv på spil for at redde Elmo og Noma. Nu er hun eftersøgt i sin egen hjemby og kan ikke vende tilbage. ”Det hele har været forgæves!” siger Skade og vender sig mod Gilbert. ”Siger sangen noget om, hvor Solkrigeren er?” Gilbert vrider sine hænder. ”Nej, det siger sangen ikke noget om.” 12


Noma kan mærke en klump i halsen. Hun fik Gilbert overtalt til at forlade sin fars firma og følge sin drøm om at synge. Og derfor smed hans far ham ud af familien. ”Hvor har jeg været dum,” siger Gilbert. ”Jeg ville bare synge om konger, kærlighed og vovemod … men det er der ikke meget af her. Nu har jeg ingen familie, og min drøm er knust.” ”Men du har da os,” forsøger Noma. ”Ja, hvor er han heldig,” hvæser Elmo. Han sparker til bylten med taynikmaen i. Den gyldne handske ruller ud på jorden. ”Vi har fundet taynikmaen med Solsværdet, og jeg er klar til at bære det. Men næ nej. Jeg er ikke god nok!” Elmo sætter sig igen. Han skærer tænder, mens han knurrer arrigt. Noma snøfter. Hendes øjne fyldes med tårer. Hun er rigtig glad for Elmo. Men han 13


har været i et sort humør, siden taynikmaen afviste ham. Hun vil så gerne tage hans hånd og trøste ham. Men hun ved, at han ikke ønsker det. ”Jeg er sikker på, at Solkrigeren nok skal dukke op, inden hæren angriber,” siger Noma. Hun prøver at fange Nestors blik, men han slår blikket ned. Nestor er en tigger, som Noma og Elmo reddede fra Klanakas fængsel. Men han

14


skjuler noget. For da de kæmpede mod skyggekrigerne, så Noma solmærket på Nestors skulder. Hun ved, at han er Solkrigeren. ’Men hvorfor siger han ikke noget?’ tænker Noma. ’Hvad er der mon galt?’ Nestor kigger ned i jorden. En sort sky hviler over ham. ’Det er, som om noget er knækket inden i ham,’ tænker Noma. ’Hans hjerte er fuld af frygt.’ ”Elmo har ret. Vi er en køn gruppe,” siger Skade og peger rundt. ”Vi har ikke en chance. En kriger-nom uden våben, en fattig tigger, en sanger uden sange og en helbreder-nom …” ’En helbreder-nom!’ gentager Noma inde i sig selv. ’Naturligvis! Jeg er jo helbreder-nom.’ Noma kan pludselig se, hvor meget Nestor ligner hende selv. Hun plejede også at være fuld af tvivl. Men rejsen har givet hende troen på sig selv. 15


’Jeg må helbrede Nestors hjerte og fylde det med håb,’ tænker Noma, ’ellers er vi alle fortabte.’ Men hvordan helbreder man et hjerte? ”Vi må se fremad!” siger Noma og samler taynikmaen op. De andre kigger op med et glimt af håb i øjnene. Hun er deres leder, og de venter på, at hun kommer med en løsning. Noma lægger en hånd på Nestors skulder og prøver at lyde selvsikker. ”Nestor, kom lige med mig. Jeg tror, at vi to sammen kan finde Solkrigeren.”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.