Skønhedsdrikken – Læseprøve

Page 1


Nomernes seks farver Farverne på nomernes masker afhænger af, hvilke opgaver de har i Nomerbyen. Der er seks forskellige farver:

Blå: Opfinder-nomerne. De står for alt byggeri og opfinder de maskiner, nomerne skal bruge.

Grøn: Mad-nomerne. De arbejder i marken og samler rødder og frugter. De tilbereder også al den lækre mad, som nomerne får at spise. Violet: Helbreder-nomerne. Er man kommet galt af sted, er det godt at kende en helbreder-nom. Det er også dem, der tager sig af nomeræggene.

Rød: Kriger-nomerne. Nomerskoven er et farefuldt sted. Der er altid brug for de stærke kriger-nomer til at beskytte byen.

Gul: Rytter-nomerne. De gule nomer enten rider eller flyver. De passer på de dyr, der bringer nomerne rundt på eventyr.

Orange: Magi-nomerne. Det er de kloge nomer, der kan magi. De hjælper også prinsesse Zika med råd og vejledning.


Skrevet og tegnet af

Jan Kjær

”Det vigtige er ikke, hvordan du ser ud, eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er over for andre – dine venner og kammerater.” Hendes Majestæt Dronning Margrethe

www.jankjaer.dk


Det er en dejlig dag i Nomerbyen … nej, vent! Det er faktisk en helt ustyrlig dag i Nomerbyen, for prinsesse Zika er ude at rejse. Og når hun ikke er der, laver nomerne ekstra meget ballade.

Og når nomerne laver ballade, så får helbrederne travlt: skrammer, buler og blå øjne. Der er en lang kø af patienter uden for den kloge helbreder Almons dør. Den unge Uma er i lære som helbreder hos Almon. Og hun drømmer om en dag at blive lige så klog som sin læremester – og have en lige så lang kø af patienter uden for sin dør.


”Åh nej, vi er løbet tør for viva-rod,” siger Almon pludselig. ”Jeg må af sted efter mere.” ”Må jeg ikke komme med?” spørger Uma. ”Det er for farligt,” siger Almon. ”Viva-buskene vokser helt deroppe, hvor ørnene bygger deres reder. Nej, du må blive og passe på byen og på nomerne. Men brug kun det, du har lært: plastre, forbindinger og salve.” Uma sukker dybt, mens Almon gør klar til sin rejse.


Da Almon er væk, styrter Uma hen og åbner døren for sine patienter. Men hvad er det? Køen er næsten forsvundet. ”Hvor skal I hen?” råber Uma.

”Hvis Almon ikke er her, så finder vi en anden helbreder,” svarer de. Til sidst er der kun én nom tilbage i køen. Det er den lille kriger-nom Miko. Uma har altid godt kunnet lide Miko, men lige nu er hun i dårligt humør. ”Hvad kan jeg så gøre for dig?” vrisser hun. ”De andre kriger-nomer vil ikke være venner med mig,” siger lille Miko, ”fordi jeg ikke ser ud ligesom dem. Jeg er ikke stor og stærk. Kan du hjælpe mig?” Uma ser en chance for at imponere sin læremester.


”Kom med,” siger Uma og trækker Miko indenfor. Hun begynder at lede efter en kiste med forvandlingsopskrifter, som hun så engang. Uma finder kisten i et hjørne og puster støvet af, så hun kan læse teksten på låget: Høje og lave. Tykke og tynde. Heri ligger skønhed og ynde.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.