Langt, langt inde i Nomerskoven står det vældige Nomertræ. Dets rødder stikker dybt, og grenene strækker sig mod himlen som et palads med tusinde tårne. Rundt om træet ligger nomernes landsby, som altid summer af liv.
For foden af træet står den skønneste trone. Her sidder prinsesse Zika og våger over byen. Over hendes hoved stråler den store, røde rubin, som kaldes Nomernes Hjerte.
Nok er nomerne små, men de har hjerte og mod som de største kæmper. Og de vil gøre alt for at beskytte deres by og deres prinsesse.
Nomernes seks farver Farverne på nomernes masker afhænger af, hvilke opgaver de har i Nomerbyen. Der er seks forskellige farver: Grøn: Mad-nomerne. De arbejder i marken og samler rødder og frugter. De tilbereder også al den lækre mad, som nomerne får at spise. Blå: Opfinder-nomerne. De står for alt byggeri og opfinder de maskiner, nomerne skal bruge.
Violet: Helbreder-nomerne. Er man kommet galt af sted, er det godt at kende en helbredernom. Det er også dem, der tager sig af nomeræggene.
Rød: Kriger-nomerne. Nomerskoven er et farefuldt sted. Der er altid brug for de stærke kriger-nomer til at beskytte byen.
Orange: Magi-nomerne. Det er de kloge nomer, der kan magi. De hjælper også prinsesse Zika med råd og vejledning.
Gul: Rytter-nomerne. De gule nomer enten rider eller flyver. De passer på de dyr, der bringer nomerne rundt på eventyr.
5
Der er mange nye nomer med i ’Nomernes jul’. Her kan du lære dem alle at kende.
Opfinder-nomen Algo. Han er fuld af gode idéer og laver rigtig mange (skøre) opfindelser.
Rytter-nomen Tor. Han er en af de modige ’stormryttere’ og tager på farlige missioner med sin trofaste pigo, Lyn.
Kriger-nomen Baldo er også kendt som ’jule-nomen’, for ingen elsker julen højere end ham.
Zumo er helbreder. Han vil gerne i lære hos Gnok, men det er ikke nemt, når Gnok helst vil arbejde alene.
Nomaden – han rejser verden rundt og lærer mange spændende ting fra dem, han møder.
6
Mira er magiker-nom. Hun elskede at synge, men en uhyggelig hændelse har gjort, at hun aldrig tør synge igen.
Ziana er rytter-nom. Hun elsker dyr, men er ikke så glad for at ride. Og hun skal snart tage ’ride-prøven’.
Gamle Arkon er kriger-nom og leder af byvagten. Det er hans job at stå for Nomerbyens sikkerhed.
En af de allerdygtigste helbredernomer er Gnok, men han har meget svært ved at arbejde sammen med andre.
Juno er en etbenet magiker-nom. Hun mangler måske et ben, men hun har mere viljestyrke og mod end de fleste.
Kriger-nomen Kian er stor og stærk og samtidig meget venlig. Men der er én ting, han ikke er god til.
7
Koncepttegninger Der skal findes på rigtig mange ting til en historie som ’Nomernes jul’. Efter at man har skrevet selve historien, skal man nemlig finde ud af, hvordan alting ser ud, før man kan begynde på illustrationerne til bogen.
Der er masser af nye figurer, både venner og fjender. Og der skal opfindes bygninger, maskiner, våben og meget andet. Alle de tegninger, man laver, før man begynder på illustrationerne til selve bogen, kalder man for koncepttegninger. Her er nogle af de koncepttegninger, som jeg lavede i forbindelse med forarbejdet til ’Nomernes jul’.
8
Hjælp nomerne gennem juleeventyret Igennem hele historien kan du hjælpe nomerne på vej, for der hører nemlig aktivitetssider med til hvert eneste kapitel, og otte af kapitlerne har opgaver, der er markeret med dette mærke: Hvis du løser alle otte opgaver, har du hjulpet nomerne, og så venter der en overraskelse ved det sidste kapitel. Svarene på opgaverne finder du på side 220. Rigtig god fornøjelse med ’Nomernes jul’.
KTIVITETER PRINT SELV-A e, der vises Aktivitetssidern l, kan hentes e it p a k rt e v h d ve n 50-siders GRATIS som e ne.dk PDF på nomer
Skrevet og tegnet af
Jan Kjær
www.nomerne.dk
Indhold 1. kapitel – Auto-kælken
s. 15
2. kapitel – Miras vintersang
s. 23
3. kapitel – Zianas rideprøve
s. 31
4. kapitel – Tor og Lyn
s. 39
5. kapitel – Jule-nomen
s. 47
6. kapitel – Helst alene, tak!
s. 55
7. kapitel – Nomaden
s. 63
8. kapitel – Junos udfordring
s. 71
9. kapitel – Det svære spørgsmål
s. 79
10. kapitel – Det lille muldyr
s. 87
11. kapitel – Malagars nye soldater
s. 95
12. kapitel – Nogen frivillige?
s. 103
13. kapitel – Faret vild
s. 111
14. kapitel – I elvernes by
s. 119
15. kapitel – Var det nu en god idé?
s. 127
16. kapitel – Regnbue-eliksir og latter-te s. 135 17. kapitel – Fanget under jorden
s. 143
18. kapitel – Angrebet
s. 151
19. kapitel – Brev til Gnok
s. 159
20. kapitel – Zianas valg
s. 167
21. kapitel – Sne-ninja
s. 175
22. kapitel – Kampen om Nomerbyen
s. 183
23. kapitel – Miras sang
s. 195
24. kapitel – Nomernes jul
s. 205
Illustrationerne – trin for trin
s. 212
Gratis ekstramaterialer
s. 214
Andre bøger i Nomerne-serien
s. 216
Andre serier af Jan Kjær
s. 218
Svar på opgaverne
s. 220
Kravle-nomer Prinsesse Zika er ved at pynte op til jul. Hjælp hende med at skabe den helt rigtige julestemning med kravle-nomerne.
Kravle-nomerne findes på side 1-10 i PDF’en.
Du kan hente PDF’en med aktiviteter på gratis-siden på nomerne.dk
14
1. kapitel
Auto-kælken
Den første sne falder, og opfinder-nomen Algo afslører sin nyeste opfindelse.
Det er en dejlig morgen i Nomerbyen. Det har sneet hele natten, og nomerne vågner op til en fuldkommen snehvid Nomerby. Og hvis der er én ting, nomerne elsker, så er det sne. Man kan kælke, bygge sne-nomer og naturligvis kaste med snebolde. Så snart de ser sneen udenfor, tager de deres varmeste tøj på og skynder sig ud. Selvom det stadig er morgen, er byen allerede fuld af sne-glade nomer. De laver sne-engle, bygger snehytter og tumler løs. Men én af nomerne er lidt mere spændt end alle de andre. Det er opfindernomen Algo. Han har nemlig lavet en sne-opfindelse, som han har glædet sig til at vise de andre nomer. Og nu er sneen endelig kommet.
Algo skynder sig hen til sit værksted og slår dørene op fuld af iver. Han trækker presenningen, som dækker opfindelsen, til side. ’De andre bliver vilde af misundelse,’ tænker han og tager en blå energikrystal fra en stor stak på jorden. Hans opfindelse bruger ret meget energi, men Algo har gravet krystaller op i skoven i løbet af efteråret og har en hel bunke af dem liggende på sit værksted. Han putter krystallen ned i motoren, der grådigt suger energien ud, mens den brummer hidsigt. Algo sætter sig op i maskinen, og med et højt drøn fræser han ud af værkstedet.
17
Alle stopper og kigger efter Algos vilde snemaskine. Hans opfindelse er en kælk med en motor på. Forrest sidder en ski, der fungerer som forhjul. Den er forbundet til et rat, så Algo kan styre den. Bagpå sidder to kraftige hjul, som skubber kælken fremad i en rasende fart. Algo griner og vinker, mens han suser forbi. Skyer af sne sprøjter op bag kælken og dækker hans målløse venner. Prinsesse Zika er ved at pynte Nomerbyens store juletræ, men hun standser, da hun hører larmen. ”Hvad i alverden er det, du har lavet, Algo?” spørger hun med et grin.
Algo bremser foran hende og hopper af kælken. ”Er den ikke bare fantastisk!?” siger han og slår ud med armene. ”Tjo …” siger Zika. ”Men hvad er det?” ”Jeg kalder den en ’auto-kælk’,” forklarer Algo og stråler af stolthed. ”Altså fordi den kan køre af sig selv.” ”Ja, det er smart,” siger Zika og klør sig lidt i håret. ”Men hvad skal du bruge den til?” ”Til at kælke med, naturligvis. Der sidder en motor bagpå, som skubber kælken fremad,” siger Algo og peger på krystalmotoren. ”Så kan man nemlig både kælke ned ad bakke og op ad bakke. Ret genialt, ikke?”
19
De andre nomer stimler sammen omkring Algo og hans spritnye opfindelse. ”Må vi prøve? Må vi prøve?” råber de. Algo gør plads til nogle af dem på bagsædet og sætter auto-kælken i gang. Nomerne jubler og vifter med armene. Men pludselig går auto-kælken i stå. ”Hov, hvad sker der?” spørger de andre. ”Nå, det er ikke noget,” siger Algo. ”Den er bare løbet tør for energi.” Han åbner sækken med krystaller, tager den gamle krystal ud af motoren og smider den på jorden. Og så sætter han en ny krystal i. Motoren brummer igen, hjulene snurrer, og sneen sprøjter bagud. Og så drøner auto-kælken af sted til stor jubel for passagererne. Zika samler den brugte energikrystal op, og hun bliver pludselig meget bekymret. Skovens krystaller plejer at funkle af energi. Men denne her er helt mat. Algos opfindelse har suget den helt tom for energi.
”Algo, kom lige tilbage!” råber hun, men Algo hører ingenting. Han suser op og ned ad bakkerne i byen med sin auto-kælk og de henrykte passagerer. ”Den skøre knægt,” siger Zika og sætter efter Algo. ”Den opfindelse må stoppes, inden han bruger alle krystallerne i skoven.”
Til og fra-kort Mira tager ’gaver’ med til fuglene i skoven. Det er altid rart at give andre gaver, så du kan hente disse til og fra-kort, hvis der nogen, du gerne vil give en gave.
Til og fra-kortene findes på side 11 i PDF’en.
Du kan hente PDF’en med aktiviteter på gratis-siden på nomerne.dk
22
2. kapitel
Miras vintersang
Magiker-nomen Mira savner fuglenes sang … og bryder en regel.
Mens Algo drøner rundt på sin auto-kælk, er der en nom et andet sted i byen, der ikke deltager i morskaben. Det er magiker-nomen Mira. Hun er ikke vild med vinteren – hun savner nemlig fuglenes forårssang. Mira elsker at høre dem synge i trækronerne mellem de grønne blade. Hun plejede selv at synge, men det gør hun ikke længere. Og om vinteren er fuglene enten fløjet sydpå, eller også sidder de tavse og fryser ude i skoven. Mira tager en madkurv under armen og går ud til dem.
Mira har taget ’gaver’ med til fuglene. Der er frøkugler til de små spurve og musvitter, og bogfinkerne får bær fra efterårets høst. Det ved hun, at de elsker. Fuglene sidder på de nøgne grene og skutter sig. Der er ingen af dem, der synger. ”Her er mad til jer,” siger Mira og tager frøkuglerne frem. Fuglene kvidrer og bryder ud i små, glade sangstrofer, mens de sultent samler frøene op fra sneen. Mira får lyst til at synge med, men hun ved, at hun ikke kan. Engang, da hun var en ung og uerfaren magiker, kom hun til at blande sin magiske kraft ind i sin sang, mens hun gik rundt i skoven. Sangen fremkaldte en ond ånd, som skabte rædsel og frygt i skoven. Og Mira følte, at hun var skyld i det hele, så siden den dag har hun har ikke sunget en eneste sang.
25
De små fugle hopper rundt i sneen og kvidrer lystigt om kap for at takke hende for maden. Mira får lyst til at bruge sin magi til at fylde lysningen med forårsblomster og varme. Men hun ved, at magiker-nomer ikke må bruge deres magi bare for sjov. Pludselig opdager Mira en skovskade bag sig. Den sidder helt ubevægelig og ser ud til at være ligeglad med maden. Mira iagttager den nysgerrigt. En skovskade er normalt rødbrun med en stribe af smukke blå fjer, men denne her er helt grå. Fjerene har mistet deres farve, og skovskaden har mistet sit gode humør. ’Det var dog besynderligt,’ tænker Mira. ’Der er noget helt galt med den fugl.’
26
Mira rækker ud efter skovskaden, men den rører slet ikke på sig. Hun putter den forsigtigt ned i sin tomme kurv. ”Jeg skal nok finde ud af, hvad der er galt med jeres ven,” siger hun til de andre fugle. ”Jeg vil vise den til prinsesse Zika.” Mira vender sig for at gå … men hun tøver. Hun kan ikke dy sig. ”Med kraften, som i skoven bor – jeg skaber liv, og planter gror!” siger hun, og med det samme bryder grønt græs og plantespirer op gennem den kolde sne. Græsset får sneen til at smelte, og blomsterne folder sig ud med kulørte blade og fylder græspletten med liv og farver. En solstråle ramme den lille lysning, og fuglene kvidrer begejstret og synger en sang som tak. Mira smiler tilfreds, selvom hun har brudt en regel. Fuglenes sang fylder hendes hjerte med glæde, og hun får lyst til at synge … men hun tør ikke. Tænk nu, hvis hun kom til at slippe endnu en ond ånd løs.
27
Da Mira kommer tilbage til Nomerbyen, ser hun rytter-nomen Ziana. ”Hej, Ziana,” råber Mira. ”Ved du, hvor jeg kan finde prinsesse Zika?” Men Ziana hører hende ikke. Hendes blik er rettet mod jorden, og hun ser meget nervøs ud. ”Zianaaa,” råber Mira igen. ”Hørte du mig?” Endelig kigger Ziana op, og Mira griner. ”Hold da op, du var langt væk. Er der noget galt?” ”Jeg skal tage ride-prøven i dag,” forklarer Ziana. ”Og jeg er bange for, at min træner vælger en af de største pigoer!” ”Du er en rytter-nom, og I kan jo ride på stort set alt,” siger Mira. ”Det klarer du fint.” ”Tak,” sukker Ziana uden at virke overbevist.
”Har du set Zika?” spørger Mira så, men Ziana trækker på skuldrene. ”Sidst jeg så hende, løb hun rundt efter Algos auto-kælk,” svarer hun. ”Algos hva’ for en?” spørger Mira, men Ziana svarer ikke. Hun er allerede gået videre, med sænket blik og tankerne på den svære prøve. Mira fortsætter sin søgen efter prinsesse Zika, så hun kan finde ud af, hvad der er galt med den grå fugl.
29