Krystalhjerte 1 – læseprøve

Page 1

NOMERNE

Krystalhjerte

NOMERNE – Krystalhjerte 1

Tekst og illustrationer © 2022 Jan Kjær Udgivet af Agama Publishing ISBN: 978-87-94181-53-2

1. udgave, e-bog (ePub)

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. www.nomerne.dk

NOMERNE

1

Bog
JAN KJÆRs
Langt, langt inde i Nomerskoven står det vældige Nomertræ. Rundt om træet ligger Nomerbyen, som altid summer af liv.
Midt i byen står den skønneste trone. Her sidder prinsesse Zika og våger over nomerne. Nok er nomerne små, men de har hjerte og mod som de største kæmper. Og når mørke kræfter truer verden udenfor, så er nomerne klar til eventyr ...

1. Zikas mareridt

Opfinder-nomen Nala er altid glad. Hun elsker nemlig at opfinde nye ting. Og hun drømmer om at blive den bedste opfinder i hele verden. Derfor håber hun på at kunne få en læreplads hos den kloge opfinder Zenta.

Nalas krop sitrer af spænding, da hun banker på døren til Zentas hus.

”Må jeg komme i lære hos dig?” spørger Nala, da Zenta åbner døren. ”Jeg er god til at lytte og hurtig til at lære.”

”Hm, du har en god energi, men fortæl mig en ting,” siger den gamle Zenta. ”Hvad er det bedste, en opfinder kan gøre?”

11

Nala tænker, så det knager.

”Jeg ved det!” råber hun så. ”Det bedste, en opfinder kan gøre, er at lave opfindelser, der virker. Opfindelser, som løser folks problemer.”

Zenta er tavs. Hun rynker brynene og ser bestemt ikke tilfreds ud.

”Nej, det er ikke svaret,” siger hun så.

”J-jamen,” stammer Nala helt befippet. ”Hvad er så svaret?”

”Det kan jeg ikke fortælle dig,” siger Zenta. ”Du kan nemlig kun forstå svaret, hvis du selv finder frem til det.”

Nala vil sige noget. Faktisk har hun lyst til at råbe. Men hendes hals snører sig sammen, og hendes tunge slår knuder. Og tårer løber ned ad hendes kinder.

Pludselig kommer en mad-nom løbende. Han ser helt skræmt ud. ”Skynd jer at komme!” råber han. ”Prinsesse Zika har haft et mareridt.”

”Kom tilbage, når du har fundet svaret,” siger Zenta og følger efter mad-nomen. Nala står alene tilbage foran huset. Hun sukker dybt, og så følger hun også efter. Prinsesse Zika står ved sin tronstol. Nomerne stimler sammen foran hende. Der er bomstille. Selv fuglene er holdt op med at kvidre.

”Jeg har haft en drøm, hvor jeg så Nomer skoven visne,” siger Zika. ”Det store Nomertræ tabte sin livskraft. De grønne blade tørrede ud. Frugterne rådnede og faldt til jorden. Overalt i byen lå der visne blade, udtørret bark og rådne

13

frugter. Alle nomer og dyr sultede, og skoven omkring os blev grå og livløs.”

Nomerne bliver blege i ansigterne. For Zikas drømme har det med at blive til virkelighed. Men endelig tager en rytter-nom ordet. ”Jeg red en tur i skoven her til morgen. Og jeg så ingen visne træer. Skoven så sund og rask ud.”

”Jeg ved det,” siger Zika. ”Min drøm fortæller

14

om fremtiden. Der er noget galt derude. Men jeg aner ikke, hvad det er … eller hvad vi skal gøre ved det.”

Nomerne går tavse hver til sit. De er alle nedtrykte. For der er noget helt galt, når prinsesse Zika ikke ved, hvad der skal gøres.

Nala ryster hurtigt tristheden af sig, for sådan er hun. ”Det er en perfekt mulighed for at lave en opfindelse,” siger hun. ”Zenta siger, at jeg svarede forkert. Men nu går jeg ud i skoven og laver den perfekte opfindelse, så skoven ikke visner.”

Hun svinger sin rygsæk på ryggen og går ud i Nomerskoven.

Nalas rygsæk er fuld af gode idéer. Det er i hvert fald det, hun selv kalder dem. I virkelig heden er rygsækken fuld af alle de sære ting, hun har fundet. Der er snore, kogler, pinde, ringe, stof og meget andet. Ting, der måske en dag kan bruges i en ny opfindelse.

15

Ude i Nomerskoven er alt dog, som det plejer. Buskene er fulde af bær, træernes blade er grønne, og fuglene synger.

Nala går rundt i skoven hele dagen. Da det bliver aften, når hun til udkanten af Nomerskoven.

”Jeg har ikke set et eneste vissent blad,” siger hun til sig selv. ”Og jeg har ikke fået en eneste god idé. Det er vist på tide at vende om.”

Men netop som hun vender rundt, hører hun et råb om hjælp!

2. Halv-elveren

Nala løber efter lyden. Hun holder sig skjult bag buskene i Nomerskoven. På stien udenfor skoven ser hun tre menneske-drenge. De skubber til en pige med langt, rødt hår.

”Forsvind med dig,” råber en af drengene. ”Du hører ikke til her,” råber en anden.

Den tredje slår ud efter pigen. ”Du er hverken det ene eller det andet.”

Pigen holder sine hænder for ansigtet. ’Hvad laver de?’ tænker Nala. ’Jeg må hjælpe hende.’

Hun åbner idé-rygsækken og roder rundt mellem de forskellige ting. Pludselig får hun

17

en idé. Hun finder en læderlap, en gren med form som et Y og et langt stykke gummiplante. Lynhurtigt får hun bygget en slangebøsse. Hun samler sten op fra jorden og skyder efter drengene.

”Aa, av! Elverne kommer!” råber drengene, mens stenene flyver om ørerne på dem. ”Løb for livet!”

De tre drenge løber skrigende væk. Og Nala kigger tilfreds på sin opfindelse. ’Jeg forstår ikke, hvad det er, jeg ikke forstår,’ tænker hun. ’Min opfindelse har lige løst et problem. Hvorfor er det forkert?’

18

Hun går over til pigen, der sidder på jorden og græder.

”Det er o.k.,” siger Nala. ”De er væk nu.”

Pigen kigger op. Der er stadig tårer på hendes kind. Først nu opdager Nala, at det ikke er en menneske-pige. Hun har langt, rødt hår, men ud af håret stikker et par spidse ører. Hendes krop er spinkel, og hendes ansigt er smalt. Hun har nogle smukke, skrå øjne. Hun ligner et menneske, men samtidig også en elver.

”Hvad er du for en?” spørger Nala nysgerrigt. ”Dig har jeg ikke set før.”

”Jeg er uren,” svarer pigen. ”Hørte du ikke, hvad de sagde.”

”Uren,” siger Nala og børster noget sand af pigens tøj. ”Så tag et bad, så bliver du ren igen!”

”Jeg bliver aldrig ren,” siger pigen. ”Jeg er en uren blanding. Jeg er hverken elver eller menneske. Jeg er ingenting.”

19

”Man kan da ikke være ingenting,” siger Nala og rækker hånden frem for at hilse. ”Jeg hedder Nala. Hvad hedder du?”

Halv-elveren snøfter og rejser sig uden at give Nala hånden. ”Jeg hedder Mirna.”

”Hej, Mirna,” siger Nala. ”Hvad laver du så her helt alene?”

”Jeg kommer fra Tamoa-skoven,” svarer Mirna. ”Jeg er ude for at finde prinsesse Zika.”

”Prinsesse Zika,” gentager Nala. ”Hun bor i vores by. Hvad skal du med hende?”

20

Mirna får et dystert udtryk i ansigtet. ”Vores skov er i fare,” siger hun med angst i stemmen. ”Ondskaben har grebet den. Den er begyndt at visne!”

”Visner skoven!?” gisper Nala. ”Det er ligesom i Zikas mareridt.”

”Det ved jeg ikke noget om,” siger Mirna. ”Men jeg må finde Zika i en fart. Før hele skoven dør.”

”Kom med mig,” siger Nala. ”Jeg ved, hvor prinsesse Zika er.”

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.