Hajsværdet – læseprøve

Page 1


Nomernes seks farver Farverne på nomernes masker afhænger af, hvilke opgaver de har i Nomerbyen. Der er seks forskellige farver:

Blå: Opfinder-nomerne. De står for alt byggeri og opfinder de maskiner, nomerne skal bruge.

Grøn: Mad-nomerne. De arbejder i marken og samler rødder og frugter. De tilbereder også al den lækre mad, som nomerne får at spise. Violet: Helbreder-nomerne. Er man kommet galt af sted, er det godt at kende en helbreder-nom. Det er også dem, der tager sig af nomeræggene.

Rød: Kriger-nomerne. Nomerskoven er et farefuldt sted. Der er altid brug for de stærke kriger-nomer til at beskytte byen.

Gul: Rytter-nomerne. De gule nomer enten rider eller flyver. De passer på de dyr, der bringer nomerne rundt på eventyr.

Orange: Magi-nomerne. Det er de kloge nomer, der kan magi. De hjælper også prinsesse Zika med råd og vejledning.


Skrevet og tegnet af

Jan Kjær

Find Hajsværdet-filmene på YouTube, og hør Jan Kjær fortælle om dyrene i bogen.

www.jankjaer.dk


Det er en dejlig dag i Nomerskoven. En lille gruppe magiker-nomer er taget ud i skoven for at øve sig i at tale med dyrene. Nomerne råber i kor:

Magi, jeg befaler, at dyrene taler!

Og med ét forstår de, hvad dyrene siger. “Se! Jeg kan flyve!” kvidrer den lille spurv. “Kan vi få noget ro,” kvækker frøen.


“De taler til os!” jubler nomerne og snakker løs. Efter kort tid er de blevet venner med alle skovens dyr. PIP! PIP! PIIIP!

KVÆK! KVÆÆÆK!

Et stykke derfra står Vian. Han er også magiker-nom, men han er ikke blevet venner med nogen.


“Jeg er ikke lige så god som de andre,” jamrer Vian, da han møder prinsesse Zika. “Hvorfor virker min magi ikke?” “Det er et godt spørgsmål,” svarer prinsessen. “Og svaret finder du på den øverste gren i Nomertræet.” Vian forstår ikke, hvad Zika mener, men han begynder alligevel at klatre.


“Du må samle Hajsværdet for at finde din magi,” råber prinsessen til ham. “Og hils kong Ti-arm fra mig!” ‘Hajsværd og konger i Nomertræet,’ tænker Vian. ‘Prinsessen må være blevet skør.’ Han finder den øverste gren og kravler ud på den. Den tynde gren knækker, og Vian falder.


Med et kæmpe PLASK dumper Vian ned i floden ved Nomertræets rødder. Under vandet møder han en lille, plettet rokke. Den holder en glasbeholder i munden. På toppen af beholderen sidder der en knap formet som en søstjerne.


Rokken slipper beholderen, og Vian griber den. ‘Det ligner skæftet til et sværd,’ tænker Vian. ‘Måske er det en del af Hajsværdet.’ Vian trykker på knappen, og med ét er han omgivet af luftbobler. “Jeg kan trække vejret under vand!” jubler han. Rokken smiler og vinker med finnen til Vian, for at han skal følge med.

‘Måske ved den, hvor resten af sværdet er,’ tænker Vian og svømmer efter rokken.

Hvordan trækker fisk vejret under vand?

YouTube: ‘Hajsværdet 1’


Den lille rokke snakker lystigt løs på fiskesprog, men Vian bliver trist igen, for han kan ikke forstå, hvad rokken siger. De svømmer så langt, at de når ud i havet. Vian er træt, og hans arme føles tunge som bly. Han begynder at synke ned i mørket. Vandet bliver koldere, og Vian kan ikke bevæge sig, men pludselig er der noget, der løfter ham op.



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.