Kendskabsundersøgelse af Projekt Samspil

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

Projekt Samspil - kendskabsundersøgelse Indhold:

Baggrund for kendskabsundersøgelsen Metode Kilder til lærernes kendskab til Projekt Samspil Lærernes kendskab til hjemmesiden Anbefalinger til udbredelse af kendskabet til Projekt Sampil.

Adgang og konkretisering af undervisningsforløb på hjemmesiden Opfølning og personlig kontakt Kobling til undervisningportaler og naturfaglige netværk Opsamling

April 2013 Jakob Neergaard Hausted, Pædagogisk konsulent

1

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

Baggrund for kendskabsundersøgelsen Hovedtanken bag Projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv er, at et samarbejde mellem uddannelse og erhverv vil skabe en kobling mellem undervisning i skolen og praktisk anvendelse i virksomheden. Dette vil kunne give børn og unge mulighed for at opleve, hvordan viden om natur og teknik kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og se attraktive karriereveje indenfor det teknisk­naturvidenskabelige område.

Projektet er medfinansieret af Insero Horsens, der som en del af sit formål ønsker at bidrage til at styrke undervisningen indenfor de teknisk­naturvidenskabelige fag lige fra børnehave til universitetsniveau.

Som en del af Projekt Samspil er der udarbejdet en kendskabsundersøgelse blandt lærere på udvalgte skoler og gymnasier. Formålet med kendskabsundersøgelse har primært været at skabe viden om læreres kendskab til projektet herunder, hvor de kender projektet fra samt kendskabet til projektets hjemmeside. Sekundært har undersøgelsen fokuseret på at skabe viden om, hvordan projktet kan udbredes yderligere på skolerne.

Metode

Dataen, der ligger til grund for undersøgelsen, er baseret på kavantitative og kvalitative metoder.

Den kvantitative del er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse på udvalgte instituitioner, som projektmedarbejdere besøgte i løbet af uge 6. Ved at opsøge lærerne på institutionerne var intentionen også, at kendskabet til Projekt Samspil kunne udbredes yderligere.

Til det opsøgende arbejde blev der på lærerværelserne uddelt postkort og bolcher lavet til formålet.

Valget af uddannelsesinstitutioner blev baseret på en simpel tilfældig udvælgelse til at estimere hvilke institutioner, der skulle undersøges nærmere (bilag 1). Til denne beregning blev flg. formel benyttet:

Ud fra økonomiske og praktiske betragtninger blev det besluttet at benytte minimumskravet af skoler ift. repræsentation. Beregninger viste, at 7 institutioner var minimunskreavet.

2

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

De 7 institutioner blev fundet ved lodtrækning ud af ialt 52 institutioner1 . Resultatet bestod af 1 gymnasieskole, 2 overbygningsskoler (0.­ 9. kl.) og 4 grundskoler (0.­ 6. kl). Skolerne blev besøgt i lærernes pauser, hvor de blev bedt om at udfylde et spørgeskema (bilag 2). Spørgeskemaet blev formuleret med udgangspunkt i, at det skulle være overskueligt med få spørgsmål for at få så mange respondenter som muligt.

Lærerne blev i skemaet afslutningsvist bedt om at tilkendegive interesse for at deltage i et telefoninterview som del af undersøgelsens kvalitative element. Desværre viste det sig, at der kun var 5 lærere ud af 135, der ønskede at deltage i et interview. Interviewdelen var planlagt til at ligge før påskeferien 2013. Det lykkedes kun at få en af de fem lærere til at deltage i et interview før ferien. Den resterende del var det ikke muligt at få i tale grundet skolernes lockout i forbindelse med konflikten mellem KL og DLF.

Et enkelt interview kan ikke bruges som et repræsenattivt udsnit af, hvad lærere med kendskab til Projekt Samspil forestiller sig vil være en ideel måde at formidle projektet eller kommende projekter til skoler og lærere. Interviewet kan dog bruges som en art brugeroplevelse (user story) af, hvordan en lærer har oplevet bekendskabet med Projekt Samspil og nogle af medierne, som er blevet brugt til at formidle projektet. Interviewets styrke er også informantens mange ideer til, hvordan projektet kan udbredes yderligere til skoler ud fra bestemte tematikker og som styregruppen kan tage til efterretning.

Nedenstående graf viser andelen af respondenter fra de udvalgte institutioner.

1

47 grundskoler samt 7 gymnasieskoler.

3

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

Andel af lærere med kendskab til Projekt Samspil

Kun 12 lærere ud af 135 respondenter (9%) svarer, at de har kendskab til Projekt Samspil.

Spørgeskemaundersøgelser viser dermed tydeligt, at det er et fåtal af lærerne, der har kendskab til projektet på de udvalgte institutioner. Det kan ikke udelukkes, at lærerne ved nærmere samtale, ville kunne huske projektet fra et tideligere møde ­ enten via medier eller præsentation fra en kollega. Det må dog ud fra besvarelserne konkluderes, at størstedelen (91%) blot ved synet af projektets navn ikke har kendskab til projektet.

Ser vi på lærernes undervisningsfag er der 7 lærere ud af de 12 med kendskab til projektet, der underviser i matematik og naturfaglige fag. 5 lærere underviser udelukkende i humanistiske fag.

Besvarelserne viser derfor, at det ikke kun naturfaglige lærere, der har kendskab til projektet, men at den faglige repræsentation er jævnt fordelt.

Kilder til lærernes kendskab til Projekt Samspil

Fordelingen af kilder til lærernes kendskab til projektet er også jævnt fordelt. Størstedelen (36%) kender til projektet fra deres kollega. Når vi ser denne fordelingen, kan det ikke udelukkes at projektet er blevet præsenteret på et pædagogisk rådsmøde eller lignende, og at der derfor kan være et større antal lærere, der har fået projektet præsenteret, men som efterfølgende har glemt det. Ud af de 12 lærere med kendskab til projektet er der kun 3 svarende til 27% af respondenterne, der har besøgt projektets hjemmeside. Den interviewede lærer fortæller dog, at han efter vores besøg på skolen blev motiveret til at besøge hjemmesiden. Via google analytics kan det også observeres, at der er et stigende besøg på hjemmesiden i uge 6, hvor institutioner fik besøg af Projekt Samspil.

4

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

Lærernes kendskab til hjemmesiden

Størstedelen (83%) af de lærere, der har besøgt projektets hjemmeside, har også været inde at læse om de forskellige cases i projektet. Besvarelserne viser, at hjemmesidens blog bliver besøgt i minimal grad. Ca. halvdelen har været inde og søge information om de forskellige undervisningsforløb, som er produceret i projektet. Ved hjælp af Google Analytics er der mulighed for at supplere besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelse ift. besøg på hjemmesiden. I perioden fra 15/4 2012 til 15/4 2013 er der 937 personer (unikke besøgende), der har besøgt hjemmesiden. Dette tal dækker ikke kun lærere, men alle personer der har besøgt hjemmesiden. Ud af de 937 unikke besøgende er der 49%, der er vendt tilbage til hjemmesiden igen.

5

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

Anbefalinger til udbredelse af kendskabet til Projekt Sampil.

Følgende afsnit behandler data fra det foretagede interview. Interviewet er lavet med en mandlig lærer (her anonymiseret som Niels) på ca. 50 år fra en grundskole i Hedensted Kommune. Niels underviser i natur og teknik og har blandt andet linjefag i biologi og fysik. Han kender projektet fra et af de uddelte musikkort, postkortene og har efter spørgeskemaundersøgelsen besøgt hjemmesiden. Interviewet der blev foretaget blev optaget og derefter transkriberet (bilag 3).

Adgang og konkretisering af undervisningsforløb på hjemmesiden

Niels italesætter, at han ikke umiddelbart har let ved at overskue hjemmesidens opbygning. Dette kan umiddelbart kobles til Niels søgestrategier, når han besøger en hjemmeside i sin lærerprofession. For Niels er det vigtigt, at man som lærer hurtigt kan få adgang til didaktiserede forløb, som man kan bruge i sin undervisning. Lærere bliver generelt i hans optik konfronteret med mange undervisningstilbud, nye tiltag og informationer, som de skal forholde sig til.

[...] “lærere får så mange tilbud, og én af de ting jeg savner er at få nogle forløb der er serveret lækkert. Sådan at man går ind og vælger nogle ting eller forløb som man kan få tilsendt”.

For Niels handler det om at forløbene skal serveres ‘lækkert’. Dette kan tolkes som, at forløbene visuelt præsenteres indbydende, så lærernes ‘appetit’ til at undersøge forløbene yderligere vækkes. Niels udtaler endvidere, at det er vigtigt, at undervisningsforløbene er konkrete og koblet på faglige mål. For Niels er det vigtigt, at forløbene hurtigt didaktisk kan overføres til lærerens egen praksis. Han forestiller sig, at forløbet kan kobles til virksomhedsbesøg, som det er muligt at ‘booke’ via hjemmesidens kalender, og at der samtidig er mulighed for planlægge kørsel til virksomhederne via en kommunal offentlig transportkalender.

[...] “du får en opskrift på, hvordan du skal køre forløbet med nogle lektionsplaner ­ nogle forslag til det. Så er der ovenikøbet en kalender til de her virksomhedsbesøg, som kan relatere sig til det (forløbet) og som man kan trykke sig ind på en dato, og så kan det være, det linker videre til kommunens busreservation”

Hvis lærere skal involveres yderligere i projeket, synes det i Niels’ optik at være et spørgsmål om adgang til projektet på flere niveauer; fysisk, virtuelt og i lærernes planlægning. For det første skal den virtuelle adgang til undervisningsforløb optimeres på hjemmesiden. Her kan projektet styregruppe overveje at skifte betegnelsen ‘cases’ ud med ‘undervisningsforløb’, som på nuværende tidspunkt indeholder forslag til undervisningsforløb. For det andet skal den fysiske adgang til virksomheder i form af transport gøres lettere for lærere at administere. For det tredje skal læreren hurtigt kunne koble undervisningsforløbet eller dele af det til sine egne undervisningsplaner.

6

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

Opfølning og personlig kontakt

Adgang til projektet gør sig også gældende i Niels’ første forsøg på at komme i kontakt med projektet. Efter sit besøg på hjemmesiden vil han gerne i kontakt med medarbejdere fra projektet via et telefonnummer, han har fundet på hjemmesiden. Der er ingen, der besvarer hans opkald, og han har ikke mulighed for at indtale en besked. I situationen benytter han ikke email for at komme i kontakt med projektet men den ­ i hans øjne mere personlige kontaktform ­ telefoniske samtale. Niels kan i dette perspektiv positioneres som en del af et lærersegment, der ønsker en personlig kontakt fremfor kontakt via mail. Der er med stor sansynlighed lærere, der foretrækker virtuelle kommunikationsformer, men disser har vi qua det ene interview ikke fået i tale.

Niels kobler vigtigheden af den personlige kontakt til sin tidligere pointe om, at lærere er optaget af mange forskellige opgaver i løbet af deres arbejdsdag: “Personlig kontakt er meget bedre. Det er det, fordi de får så meget andet i hovedet”. Niels underbygger vigtigheden af den personlige kontakt med egne erfaringer fra en virksomhed, hvor han har ledet sælgere i deres opsøgende arbejde:

(...) “det, der blev smidt i hovedet på dem (medarbejderne) hver eneste gang, var opfølning, opfølning, opfølgning! Og jeg tror nok jeg sagde det til dig sidst, fordi projektet bliver meget meget bedre når ­ for eksempel som du (intervieweren) gjorde ­ man går ud og fortæller om det her projekt”.

Den personlige kontakt med lærerne, og det at der bliver fulgt op på et givent undervisningstilbud, kan i Niels’ perspektiv være medvirkende til, at nogle lærere kan motiveres til at søge information og involvering i projektet.

Kobling til undervisningportaler og naturfaglige netværk

Niels ser også muligheder i at koble og udbrede Projekt Samspil til andre undervisningsportaler som EMU. Fordelen ved dette ser han i, at mange naturfaglige lærere ofte søgerinspiration på denne side:

(...) “så tror jeg også, der er rigtigt mange lærere, der kigger ind på EMU­siden (...) og der søger man jo inspiration til sin undervisning. Det gør naturfagslærere især, fordi der ikke rigtig er nogen grundbog. Der er lidt men ikke ret meget. Så jeg tænker, hvis man nu kunne får dem (EMU) til at ­ det kunne være et undervisningsforløb, hvor I (Projekt Samspil) kunne lave en forside til”.

Han ser endvidere muligheder i at koble Projekt Samspil til mere lokale portaler som skoleintra og fællesnettet for kommunernes skoler. Ved et sådant tiltag understreger Niels igen, at undervisningsforløbene skal være let tilgængelige og didaktiserede.

7

Projekt Samspil - Kendskabsundersøgelse - April 2013

I interviewet nævner Niels også muligheden for oprettelse et naturfagligt netværk samt ideer til workshops for netværket, hvor Projekt Samspil kunne komme på dagsordenen med eksempler fra praksis:

(...) og så få nogle ambassadører rundt omkring på skolerne, og så kunne man gå den vej ind. Det kan I jo søge nogle penge til at lave formentligt. Og ved du hvad, lærere har sgu også lyst til at pille i noget nyt, prøve nogle forsøg.

Netværket af naturfaglige ambassadører kan i Niels’ perspektiv være med til at promovere Projekt Samspil. Netværket kan endvidere medvirke til at skabe et fundament for at underbygge lærernes lyst til at eksperimentere naturfagligt men også generelt i deres undervisning.

Opsamling

● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

9 % af det samlede antal respondenter (135) har kendskab til Projekt Samspil Besvarelserne viser, at den faglige repræsentation er jævnt fordelt, og at det ikke kun er naturfaglige lærere, der har kendskab til projektet.

Fordelingen af kilder til lærernes kendskab til projektet er jævnt fordelt. Størstedelen (36%) kender til projektet fra deres kollega.

Der er 27% af lærere med kendskab, der har besøgt projektets hjemmeside.

Størstedelen (83%) af lærere, der har besøgt projektets hjemmeside, har også læst om de forskellige cases i projektet.

Besvarelserne viser, at hjemmesidens blog ikke bliver besøgt i særlig stor grad.

Undersøgelsen antyder, at for nogle lærere er det vigtigt, at man hurtigt kan få adgang til didaktiserede forløb. Forløbene skal være konkrete og koblet på faglige mål.

Undersøgelsen viser tegn på at personlig kontakt er vigtigere for nogle lærere fremfor kontakt via mail.

Projektet kan med fordel kobles på andre undervisningportaler og naturfaglige netværk.

Et naturfgligt netværk kan endvidere medvirke til at skabe et fundament for at underbygge lærernes lyst til at eksperimentere naturfagligt og generelt i deres undervisning.

8