Issuu on Google+

Version 2012


Kommentar til Version 2012 Et demokratisk undervisningsmateriale.

Kommentar

Du sidder med version 2012 af undervisningsmaterialet ”Demokrati og medborgerskab”. Vi har i den nye version taget enkelte kapitler ud, bl.a. det arabiske forår OG erstattet dem med mere aktuelle kapitler. Vores intention med materialet overordnet set har været, at gøre undervisningsmaterialet, om demokrati og medborgerskab, demokratisk. Således opfordrer vi til, at I elever og lærere byder ind med forslag til undervisningsmaterialer og aktiviteter, som berører tematikken demokrati og medborgerskab, samt sender projekter og processer, som er outputtet af debatterne, diskussionerne og undervisningen i klassen. Alt materialet samles på www.hedskole.dk, samt den ungeportal, som er et af delprojekterne under Projekt 12@25 - www.ungeportal.hedensted.dk. Ungeportalen er en hjemmeside for og af unge i Hedensted Kommune. Materialet er dermed tilgængeligt for alle, hvis der er temaer og emner, som man ønsker at arbejde mere med, eller er nysgerrig på, hvordan andre har arbejdet med tematikken. Foruden det materiale, som I deler, lægger vi de kapitler, som er taget ud af version 1 og det ekstra materiale, som er produkterne af delprojekterne under 12@25 – Ungerstrategi i Hedensted Kommune ud til fri afbenyttelse. God fornøjelse med materialet Jakob Neergaard Hausted, pædagogisk konsulent, Center for Pædagogisk Udvikling (CPU), jakob.hausted@hedensted.dk Tlf: 79 75 55 33 Mobil: 29 41 42 26 Tanja Møgeltoft Vestergaard Projektmedarbejder under Projekt 12@25 Ungdomsskolen Hedensted bellelund@gmail.com Tlf. 7975 5545 Mobil 26150646

2


Demokrati

Forord

— hvad har det med mig at gøre? Danmark er et demokratiske samfund – det har du sikkert hørt. Men hvad betyder demokrati og hvad vil det sige, at Danmark er et demokratisk samfund. Demokrati er folkestyre – det betyder at det er dig og mig, som bestemmer. Og demokrati bygger på grundlæggende værdier som personlig frihed, ytringsfrihed og religionsfrihed – at du har lov og ret til at sige din mening og tro på hvad du vil. Demokrati giver rettigheder, men bestemt også pligter. For demokrati er ikke mindst at give andre, eksempelvis dine klassekammerater, samme ret, som du selv gerne vil have. Mange tager demokratiet som en selvfølge, som noget der bare er, og som du ikke har mulighed for at ændre. MEN Demokratiet er ikke kommet dalende ned fra himmelen. Det er resultatet af, at mange mennesker har kæmpet for at forbedre deres rettigheder og muligheder. Det er det, som vi vil prøve at vise med dette materiale. Både at demokratiet er en foranderlig størrelse, at demokratiet ændrer sig og hvor vigtigt det er for demokratiet, at borgerne, altså dig og mig, tager ansvar for det der sker i samfundet og siger, hvad vi mener. Du behøver ikke have stemmeret, altså at være myndig, for at få medbestemmelse. Som borger i et demokratisk land er der andre muligheder. God arbejdslyst med materialet!

3


Demokrati - historisk set

side 6

Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati.

Indhold

Den danske Grundlov

side 9

Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven.

Ytringsfrihed

side 12

Selvom man har ret til at offentliggøre sine tanker, er det alligevel ikke alt, man må sige offentligt. Man er under ansvar for domstolene. Det betyder, at man kan blive straffet, hvis man siger eller skriver noget, hvor man bevidst ønsker at skade andre.

Folketinget

side 18

Det danske parlament kaldes Folketinget og vedtager alle de love, der gælder i Danmark.

FN´s Børnekonvention

side 28

FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. Har Konventionen betydning for DIG og DIN hverdag?

16 års valgret

side 33

16-årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF—Dansk Ungdoms Fællesråd vil have valgretsalderen nedsat til 16 år. Hvad synes DU – er 16 årige modne, kompetente og interesserede nok til at afgive deres stemme til valg?

Demokrati til debat

side 53

Er demokratiet fortsat vigtigt i dag? Hvis ja – hvorfor gider unge så ikke engagere sig i det formelle demokrati? Hvad skal der til?

4


Medborgerskab

side 58

Som aktiv medborger tager man aktivt del i samfundet, tager ansvar og giver sin mening til kende. Som ung er du også medborger – men hvad vil det egentlig sige?

DSE

side 65

Danske Skolelever er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe ”det gode skoleliv”. Læs her hvad DSE arbejder med.

Nærdemokratiet - Hedensted side 69 Kommune Du er bosiddende i Hedensted Kommune og her kan du også være med til påvirke de beslutninger, som politikerne skal træffe og vedtage. Læs her hvordan du kan blive en aktiv medborger i din kommune.

Projekt 12@25

side 73

Hedensted Kommune arbejder ud fra, at unge er X-perter i at være unge. Derfor vil Hedensted Kommune gerne engagere unge i projekter og initiativer, hvor unge er målgruppen. Læs her, hvad Projekt 12@25 indtil videre har arbejdet med, og hvad der skal ske fremadrettet. DU kan være med til at sætte et fingeraftryk

5


Demokrati - historisk set

Danske kvinder i optog til Amalienborg 5. juni (Grundlovsdag) 1915

Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Ordet demokrati er en sammensætning af de gamle græske ord for folk ”demos” og magt eller styre ”kratos”. Det blev første gang brugt om den styreform, som blev indført i bystaten Athen omkring 500 f.v.t. Lovene blev besluttet af Folkeforsamlingen, og dommene blev afsagt af Folkedomstolen. Begge dele foregik ved afstemning. MEN det var kun Athens borgere, det ville dengang sige frie mænd, som var født i bystaten, der kunne stemme og deltage i Folkeforsamlingen og Folkedomstolen. De frie mænd udgjorde cirka en ottendedel af Athens befolkning. Resten var tilflyttere, slaver, kvinder eller børn. Magtens tredeling Der skulle gå mange år, før demokratiet nåede til andre dele af verden. I middelalderens Danmark var det kirkens ledere, der sammen med de rigeste mænd styrede landet. I 1600-tallet blev enevælden indført i de fleste europæiske lande. Det betød, at kongerne og fyrsterne styrede landene, uden at folket var med til at bestemme. Først i 1700-tallet begyndte filosoffer at stille spørgsmål ved, om det var en god idé, at al magt var samlet hos én person. Måske var det bedre at dele magten mellem forskellige myndigheder? En af filosofferne var den franske Montesquieu (1689-1755). Han foreslog, at magten blev delt mellem tre myndigheder:

6


En lovgivende. Parlamentet (eller Folketinget), der skulle vedtage lovene.

En udøvende. Regeringen, der skulle styre landet efter lovene.

En dømmende. Domstolene, der skulle dømme, om lovene blev overholdt.

Montesquieus ideer om magtdelingen blev indført i USA og Frankrig i 1789. Men ligesom i bystaten Athen var det kun mænd over en bestemt alder, som havde ejendom, der kunne stemme og blive valgt. Demokrati i Danmark: Først i 1849 blev Montesquieus princip om tredelingen af magten indført i Danmark. Enevælden blev afskaffet og erstattet af et demokrati, og Danmark fik en grundlov. Grundloven beskriver, hvordan landet skal styres, og hvilke rettigheder og pligter befolkningen har, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Alle andre love skal overholde Grundloven. Men også i Danmark var det kun mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, der havde valgret. Det betød, at kvinder og den tids mange tjenestefolk ikke måtte stemme ved valg. Det samme gjaldt, hvis man var straffet eller havde fået fattighjælp og ikke betalt den tilbage, eller hvis myndighederne vurderede, at man var for svagt begavet til at stemme. Kvinderne får valgret Fra sidste del af 1800-tallet voksede kravet om, at kvinder fik valgret i de demokratiske lande. I Danmark skete det i 1915, da der blev indført almindelig valgret. Det betød, at alle statsborgere, der var myndige, måtte stemme uanset køn, rigdom, uddannelse osv. Grundloven er ikke ændret meget, siden den blev skrevet i 1849. De seneste ændringer er foretaget i henholdsvis 1953 og 2009. Grundlovsændringen i 1953 gjorde det muligt, at en kvinde kunne arve kongetronen, så Magrethe den 2. kunne blive dronning af Danmark. Antallet af Folketingsmedlemmer blev ved samme lejlighed udvidet til de nuværende 179. Grundlovsændringen i 2009 handlede om endnu en ændring af tronfølgeloven, der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Folketingsmedlemmerne er valgt af og repræsenterer vælgerne. Derfor siger man, at Danmark har et repræsentativt demokrati. Men Grundloven giver mulighed for direkte demokrati, hvor vælgerne kan stemme ja eller nej til en sag. Den mulighed er blevet brugt i afstemninger om forhold vedrørende EU. Det skete f.eks. i 2000, hvor vælgerne stemte nej til indførelsen af Euroen.

Valgretsalder I tidens løb er valgretsalderen til Folketinget sat ned: 1849: 30 år * 1915: 25 år * 1953: 23 år * 1961: 21 år * 1971: 20 år * 1978: 18 år

7


Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser el.lign. er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Filosof Person, der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med filosofi. Filosofi Videnskab vedr. menneskets tilværelse og de grundlæggende vilkår for erkendelse, moral m.m., omfatter bl.a. erkendelsesteori, logik, metafysik og etik. Erkendelse Forståelse og (modvillig) accept især af forhold, som man har været i tvivl om, uenig i eller lignende. Moral Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt. Logik (Fornuftig) Måde at tænke på. Metafysik Retning inden for filosofien, der beskæftiger sig med væren og eksistens, dvs. det, der ligger bag ved (og begrunder) den konkrete, fysiske verden. Etik Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder, der grundlæggende er rigtige og forkerte eller gode og dårlige; læren om moral.         

Hvad betyder demokrati? Hvem var frie mænd i bystaten Athen? Hvor mange procent kunne stemme og havde indflydelse i Athen? Hvem kunne ikke stemme? Magtens tredeling, hvad betyder det? Hvad er en Grundlov? Hvem havde valgret i Danmark i 1849? Hvornår fik kvinder i Danmark valgret? Hvad betyder repræsentativt demokrati?

Diskuter i klassen, hvad det kan betyde, at der er nogle grupper, som ikke har stemmeret. Overvej, hvis det var de blåøjede eller de lyshårede, som samfundet besluttede, ikke kunne have stemmeret. 8


Den Danske Grundlov

Danmark - det nationale fællesskab Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven.

Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 1 § 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. § 2 Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. § 3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. §4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 

Du må sige din mening.

Demonstrere for dine synspunkter.

Oprette en forening.

Dyrke den religion, du vil.

Det er nogle af de rettigheder, som grundloven sikrer dig. Her skal du arbejde med grundloven, hvad der står i grundloven, og hvilken betydning grundloven har for vores samfund – og for dig. Den Danske Grundlov ligger i en glasmontre på Christiansborg.

9


Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig Grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I Grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark. Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet. Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes.

Grundlovens tilblivelse I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført? Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i 1700tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik. Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig.

Den Grundlovsgivende Rigsforsamling Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven. Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret. Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser eller lignende er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Republik Stat, hvis overhoved, oftest en præsident, vælges ved direkte eller indirekte valg, og som regel for en begrænset periode. Paragraf Nummereret afsnit i en lovtekst eller en samling af regler, som regel indeholdende én bestemmelse - symbol §. 10


Grundloven - og de unge En tv-station har valgt at lave en temaaften for unge om grundloven. Din opgave er nu sammen med et par andre kollegaer på tv-stationen at komme med et forslag til et program for denne aften. Sæt jer sammen i grupper på to til fire personer. Se filmene ”Grundloven”, ”Grundlovens tilblivelse” og ”Frihedsrettigheder”.

Du kan finde filmene på www.ft.dk/undervisning Snak i gruppen om:  Hvad handler grundloven om?  Hvordan har grundloven indflydelse på jeres hverdag?  Hvorfor skal unge interessere sig for grundloven? Lav nu en liste over de forskellige filmklip, der skal indgå i programmet for temaaftenen. I skal ikke selv lave filmklippene, men bestemme indholdet i de enkelte klip. Skriv ud for hvert filmklip:  

Hvad skal filmklippet handle om? Hvorfor er filmklippet interessant for unge tv-seere?

Skriv tv-værtens indledning til temaaftenen, overgangene mellem de enkelte filmklip og afrundingen på aftenen. Fremlæg jeres programforslag for resten af klassen.

Jeres bud på en ny grundlov Se filmen ”Grundloven”. Diskuter i klassen:  Hvad er egentlig en grundlov?  Hvad skal der stå i en grundlov?  Hvad er forskellen på en grundlov og en lov? Gå i grupper.  Lav jeres eget bud på en grundlov for hele Danmarks befolkning:  Forbered en fremlæggelse for resten af klassen.  Fremlæg jeres grundlov på skift for hinanden.

11


Ytringsfrihed

Speakers Corner, Hyde Park, London Din mening! Skal ytringsfriheden afskaffes? Sig hvad du tænker og mener. Det er grundtanken i ytringsfriheden, som er en vigtig rettighed i et demokrati. Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol, altså at man kan blive straffet for det, man har ytret. Ytringsfrihed giver dermed både rettigheder og pligter Ytringsfriheden er i Danmark formelt sikret gennem Grundlovens § 77 som bestemmer, at: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”. Man må sige sin mening Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt.

12


Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Begrænsninger i ytringsfriheden Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde. Censur Grundloven beskytter mod ‘censur og andre forebyggende forholdsregler’. Grundloven og forbuddet mod censur blev indført i 1849. Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne bøger og blade blive offentliggjort. Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind mod et blad eller en bog, når den er udkommet. Myndighederne kan ikke forlange at gennemse et manuskript på forhånd. Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse, før den er trykt, også uden at overtræde grundloven. Der kan nedlægges forbud mod en offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt fogedforbud mod udgivelsen. Teksten er uddrag fra Min grundlov, udgivet af Folketinget

Injuriesag Retssag, hvor nogen anklages for at have fremsat injurier. Injurier Falsk, ærekrænkende beskyldning. Censur Kontrol, der indebærer, at f.eks. film, aviser, bøger eller breve undersøges kritisk af en myndighed og evt. tilbageholdes eller kræves redigeret, før de når modtageren, ofte ud fra politiske eller moralske hensyn.

13


Ytringsfrihed til debat Hvad kan man tillade sig at sige i Ytringsfrihedens navn? Kan man som den danske Guantanamo-fange tillade sig at sige, at statsministeren er et legitimt mål i en hellig krig? Går Dansk Folkeparti over stregen i udlændingedebatten? Skal et demokrati tillade ytringer, som har til formål at afskaffe demokratiet? Kan tolerancen ende med at slå sig selv ihjel?

Se filmen ”Frihedsrettigheder”.

Diskuter i klassen:   

Hvad er ytringsfrihed? Kan eller bør grundlovens § 77 om ytringsfrihed skrives på en anden måde? Skriv nu et debatindlæg til en avis, hvor du kommer med dine synspunkter om grænser for ytringsfriheden. Du kan f.eks. skrive om: Skal ytringsfrihed gælde for alle? Er det rimeligt, at nogle har tavshedspligt? Er der emner, som bør censureres? Skal der gælde specielle regler for nogle? F.eks. journalister?

”Det er et paradoks, at enhver diktator er klatret op til magten på ytringsfrihedens stige. Straks efter at have opnået magten har enhver diktator undertrykt alle andres ytringsfrihed”. Herbert Hoover 14


Grænser for ytringsfriheden Domstolene bruger straffeloven, når de skal finde ud af, om man skal dømmes for at skade andre. I § 266 b i straffeloven står: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år

I tekstboksen ovenover (straffelovens § 266 b) er en række ord understreget. Herunder er nogle af dem forklaret - andre må I selv finde forklaring på

Ord fra straffeloven

Hvad betyder ordet (brug eventuelt en ordbog)

Et eksempel med ordene

Med vilje

Han ødelagde med forsæt naboens cykel.

Offentligt

Med forsæt

Til udbredelse i en vide- At sprede det man mener til så re kreds mange som muligt uden for ens egen omgangskreds

Hun satte plakater op, så det kunne udbredes i videre kredse.

Fremsætter

Hitler fremsatte udtalelser om, at alle jøder skulle udryddes.

Siger, skriver, tegner, udtaler

Forhånes

Nedværdiges

Seksuel orientering

Hvem man orienterer sin seksua- Homoseksualitet er en seklitet imod, f.eks. mod en af det suel orientering mod en af modsatte køn eller en af det sam- samme køn. me køn. 15


Hvem er det, man ikke må true, nedværdige eller forhåne? Hvor må man ikke gøre det? Hvad har race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering med hinanden at gøre? Hvorfor er denne paragraf blevet kaldt racismeparagraffen?

   

For at blive dømt for at overtræde loven skal en domstol afgøre om det, der er sagt, er strafbart. Herunder er refereret to retssager, hvor der er fældet dom. Læs de to episoder, ”leg dommere” og find ud af, hvad de anklagede bliver straffet for.

Det er en forårsdag i 2006 ved et stoppested på Holte Stationsvej. Ved stoppestedet venter ca. 12 personer på, at bussen skal komme. Blandt de ventende er en mor og hendes to mulatbørn på 3 og 5 år. En mand, som ikke kender børnene og deres mor, vender sig om mod dem og siger: ”Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig.”    

Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor siger han det? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Er I enige med domstolene i, at den opførsel skal straffes?

16


Den anden episode er taget fra en dom, hvor en anden mand også dømmes efter straffelovens §266 b.

I efteråret 2004 spilles en fodboldkamp på Søborg Stadion. Midt i kampen råber en fodboldspiller fra det ene hold til en modspiller fra det andet hold. Han bruger ord som ”negersvin”, ”så kan du lære det, din negerbolle”, ”sorte svin”, ”perkersvin”. Modspilleren er mørk i huden.

    

Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Hvor siger han det? Hvad bliver han straffet for? Er I enige med domstolen i, at den opførsel skal straffes?

VIDERE ARBEJDE: Er der på jeres skole regler for, hvad man må sige? Hvad gør I, hvis reglerne overtrædes? Formuler regler for, hvad man ikke må sige om andre i klassen. Formuler en paragraf om ytringsfrihed, der skal gælde i jeres klasse. Kender I steder, hvor der er nedskrevne regler for, hvad man må sige? Hvad synes I, der skal være strafbart at sige offentligt? Hvordan defineres racisme i ordbogen eller i et leksikon?

Diskuter i klassen, hvad I mener om regler for, hvad man må sige. 17


Folketinget

Folketinget Det danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det betyder, at det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark. Folketinget har desuden til opgave at vedtage statens budgetter, at kontrollere regeringen og at deltage i internationalt samarbejde. Folketinget består af 179 folketings-medlemmer, der bliver valgt af befolkningen ved et folketingsvalg. 175 medlemmer vælges i Danmark, to vælges i Grønland og to på Færøerne. Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, en løn, der bestemmes ved lov. Repræsenterer hele Danmark De politikere, danskerne vælger ind i Folketinget, repræsenterer hele Danmark både geografisk, erhvervsmæssigt og aldersmæssigt. Folketinget har ændret sig meget med tiden. Der er i dag flere kvinder og flere unge end tidligere. Mange har en akademisk uddannelse, mens andre f.eks. er landmænd, håndværkere, skolelærere eller selvstændigt erhvervsdrivende.

”Efter valget den 13. november 2007 var gennemsnits-alderen i Folketinget 45,8 år. I 1957 var den 54,2 år.”

18


Løsgænger Et folketingsmedlem, som ikke er medlem af en partigruppe, kaldes en løsgænger. Normalt bliver folketingsmedlemmer løsgængere, fordi de bliver uenige med deres partigruppe. Enten vælger de selv at forlade partigruppen, eller også beslutter partigruppen, at de skal smides ud. Mere sjælden er den type løsgænger, der er valgt til Folketinget som enkeltperson uden at være tilknyttet et parti. For at blive valgt til Folketinget på den måde, kræver det over 20.000 personlige stemmer, og det er meget vanskeligt at få så mange stemmer, når man står uden for et parti. Parti Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger. Disse personer har sluttet sig sammen for at prøve at få indflydelse på, hvordan samfundet skal udvikle sig. De politiske partier spiller en stor rolle i dansk politik. De personer, som stiller op til folketingsvalg for at blive medlem af Folketinget, er næsten altid opstillet for et parti. Regering Regeringens opgave er at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens § 3. Efter hvert folketingsvalg udnævner dronningen den partileder, der har et flertal af Folketingets medlemmer bag sig, til statsminister. Herefter sammensætter statsministeren sin regering, der ud over statsministeren består af ca. 20 ministre, som hver har sit eget arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Statsministeren vælger næsten altid sine ministre blandt medlemmerne af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget. I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet, som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er der tale om en mindretalsregering. De partier, som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag. Parlamentarisme Når en ny regering bliver dannet, skal den ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal imod sig. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget. Men hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme.

19


Opposition Oppositionen er de partigrupper, der ikke er i regering, og som ikke er støtteparti til regeringen. Oppositionens vigtigste opgave er at føre kontrol med regeringen. Det kan den blandt andet gøre ved at stille spørgsmål til ministrene eller kalde en minister i samråd i et udvalg. Minister En minister er medlem af regeringen. Der er ca. 20 ministre i alt, som hver har sit arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Regeringens opgave er at styre landet efter de love, som Folketinget vedtager. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens § 3. Den øverste minister er statsministeren, og det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal være minister. Statsministeren vælger næsten altid ministre, som også er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget. Præsidiet— Folketingets formand og næstformænd For at sikre, at reglerne bliver overholdt, og at arbejdet tilrettelægges ordentligt, bliver der efter folketingsvalg og i starten af hvert folketingsår valgt en ledelse, som kaldes Folketingets Præsidium (ordet præsidium stammer fra latin og betyder ”de, der sidder foran”). Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Formanden vælges direkte blandt medlemmerne. Oftest er der kun opstillet én kandidat, og valget kan foregå uden afstemning. Er der flere kandidater, stemmes der i Folketingssalen, og hvis der opstår stemmelighed mellem to kandidater, trækkes der lod, men det sker meget sjældent. Folketingets fire største partier foruden formandens parti, udpeger hver en næstformand. Folketingets formand og næstformændene leder på skift møderne i Folketingssalen fra formandsstolen lige ved siden af talerstolen. Formand Folketingets formand giver talerne ordet i den rigtige rækkefølge og holder øje med, at reglerne i Folketingets forretningsorden bliver overholdt. Hver taler har f.eks. en bestemt taletid, ligesom debatterne skal foregå i en god tone. Folketingsmedlemmerne skal tiltale hinanden hr. og fru og i det hele taget tale pænt til hinanden uden at bande eller bruge skældsord. Herudover har formanden det overordnede ansvar for Folketingets Administration, dvs. alle de medarbejdere, der er ansat i Folketinget til at hjælpe med folketingsarbejdet. Posten som Folketingets formand regnes for den fineste, man kan vælges til i det danske samfund. Ministre bliver ikke valgt, de udpeges af statsministeren. Næstformand Folketinget har 1 formand og 4 næstformænd. Når formanden er valgt af Folketinget, kan de 4 største partier, ud over det parti, som Folketingets formand tilhører, udpege en næstformand hver. De 4 næstformænd udgør sammen med Folketingets formand Folketingets Præsidium.

20


Overbevisning er det vigtigste — ikke partierne Et folketingsmedlem er ifølge grundloven kun bundet ved sin overbevisning. Det vil sige, at medlemmerne i princippet er uafhængige og ikke har pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. Normalt er det dog sådan, at medlemmerne indordner sig under partilinjen. Selv om langt de fleste medlemmer af Folketinget er organiseret i partier, behøver de dog ikke at være det. De folketingsmedlemmer, der ikke er med i et parti, kaldes løsgængere. Folketingets sammensætning Når stemmerne er talt op efter et folketingsvalg, går nogle af Folketingets partier sammen og danner regering. Andre partier står uden for regeringen, men støtter den og har mere eller mindre indflydelse på den førte politik. Oppositionen, de partier der er imod regeringen, har som vigtigste opgave at føre kontrol med regeringen. Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg. Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I Danmark er det faktisk meget sjældent, at en regering har flertallet i Folketinget. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

”I Danmark er det meget sjældent, at en regering har flertallet i Folketinget”.

Det nødvendige samarbejde Partierne, der udgør det parlamentariske grundlag, er sikkerheden for, at regeringen ikke kommer i mindretal. Men rollen som det parlamentariske grundlag er naturligvis mest interessant, hvis det også udløser politisk indflydelse, det vil sige indflydelse på love, forlig og aftaler. Samarbejdet mellem den siddende regering og dens parlamentariske grundlag kan dog være af meget forskellig karakter; fra et så tæt samarbejde, at der næsten er tale om, at det parlamentariske grundlag er en del af regeringen, til et mere løst samarbejde fra sag til sag. Samarbejdet på tværs i Folketingssalen kan også omfatte dele af oppositionen for at sikre, at man ikke behøver at ændre alle lovene ved et regeringsskifte.

Oppositionen kontrollerer regeringen I praksis betyder den danske regeringsform, hvor landet oftest ledes af mindretalsregeringer, at regeringen må føre en politik, der bliver støttet af et flertal i Folketinget, da regeringen ellers kan få et flertal imod sig og må gå af. Og oppositionen, der består af de partier i Folketinget, som er imod regeringen, gør i sagens natur sit for at kontrollere, at regeringen rent faktisk fører en sådan politik. Det sker ved blandt andet at stille spørgsmål til ministrene eller at kalde en minister i samråd. 21


Rollerne i Folketinget Folketingsmedlemmerne har forskellige ansvarsområder. De har f.eks. hver især et eller flere ordførerskaber og har udvalgsposter i de fagudvalg, der arbejder med deres politikområder. Folketingets formand og de fire næstformænd leder møderne i Folketingssalen Folketingets formand vælges af Folketinget, når Folketinget åbner i oktober og efter et valg. Som oftest er der dog kun én kandidat til posten, og valget sker da uden afstemning. Formanden udgør sammen med fire næstformænd dét, der kaldes Folketingets Præsidium, den øverste ledelse af Folketinget. Præsidiet har bl.a. til opgave at planlægge og lede møderne i Folketingssalen.

Thor Petersen, Folketingets formand siden 16.november 2007 Folketingets udvalg Folketinget har 25 stående (dvs. faste) udvalg, der arbejder med hver deres politikområde. Der er i reglen 17 medlemmer og 11 stedfortrædere i et udvalg. Jo større et parti er, desto flere medlemmer og stedfortrædere har partiet i et udvalg. Hvert udvalg har en formand og en næstformand. Deres opgave er at planlægge udvalgsmøderne og at være ordstyrer på møderne. Partiernes ordførere Også internt i folketingsgrupperne er en række opgaver fordelt mellem medlemmerne. Ordførerne bliver tildelt et eller flere fagområder, og det er dem, der deltager i udvalgsarbejdet og taler på folketingsgruppens vegne i Folketingssalen, når sager, der drejer sig om deres område, bliver behandlet. Når Folketinget diskuterer miljø, er det derfor partiernes miljøordførere, som er til stede i Folketingssalen og deltager i debatten. Det er ofte også ordførerne, der udtaler sig om området i pressen.

”Et partis politiske ordfører, er den talsmand, der tegner de store linjer i partiet”. Gruppeformanden leder gruppemøderne, og når gruppen har diskuteret en sag, er det gruppeformanden, der tager ordet til sidst og konkluderer f.eks., hvad partiets holdning er, og hvad partigruppen skal stemme til et lovforslag eller et ændringsforslag. 22


Folketingmedlemmernes hverdag Folketingsmedlemmernes arbejdsdage er ofte lange, og meget af tiden går med at deltage i møder. Folketinget mødes normalt ca. 100 dage om året, og arbejdet foregår blandt andet i Folketingssalen, i partigruppen og i Folketingets udvalg. Men en stor del af politikerens arbejde finder sted uden for Christiansborg, f.eks. i vælgerforeninger, til debatmøder og i møder med erhvervslivet.

Se filmene ”Politikeren” og ”Politikerens dag”.

Folketingspolitikerne er medlemmer af et eller flere af Folketingets udvalg, hvor en stor del af Folketingets arbejde foregår. Folketingets udvalg er en slags værksteder, hvor man arbejder med lovforslag i detaljer, mens den endelige vedtagelse af en lov sker i Folketingssalen. Der er 25 faste udvalg med hver deres arbejdsområde, som nogenlunde svarer til de enkelte ministeriers arbejdsområder. F.eks. svarer Skatteudvalgets sager til de sager, som hører under Skatteministeriet. Møder i Folketingssalen Politikerne deltager desuden i møder i Folketingssalen, hvor der behandles lov- og beslutningsforslag og afholdes spørgetime og spørgetid og redegørelses- og forespørgselsdebatter.

”Et folketingsår begynder altid den første tirsdag i oktober kl. 12 og slutter på samme tidspunkt året efter”. Se filmen ”Folketingets åbning” Møder i partierne Folketingsmedlemmerne deltager også i gruppemøder i eget parti. Hvis et medlem er ordfører på et område, fremlægger han eller hun sine synspunkter på gruppemødet, hvor hele gruppen diskuterer det lovforslag, der skal debatteres i Folketingssalen. Endelig deltager politikerne i møder i sine vælgerforeninger. I en vælgerforening opstiller man kandidater til folketingsvalgene, og her diskuterer man også partiets politik, hverver nye medlemmer og vælger delegerede til partiets landsmøde.

”Besøg Folketinget og følg en debat i folketingssalen”. 23


Fra Idé til lov Ideen til en lov kan komme udefra, f.eks. fra interesseorganisationer, gennem medier eller fra almindelige borgere, og herefter blive taget op af et folketingsmedlem. Men oftest stammer ideerne fra politikerne selv. Før en lov kan vedtages, skal den behandles tre gange i Folketinget.

Se filmen ”Fra Idé til lov”.

Alle Folketingets medlemmer kan komme med forslag til nye love og lovændringer, men det er regeringspartierne, der foreslår og får gennemført langt de fleste love i Folketinget. Det hænger sammen med, at regeringen i reglen har støtte fra flertallet i Folketingssalen, eller at den på forhånd har indgået en politisk aftale eller et forlig og på den måde har sikret sig et flertal for et forslag. Derudover kan regeringspartierne få hjælp fra ministerierne til det store arbejde, det er, at udarbejde et lovforslag.

”Der bliver fremsat 200-300 lovforslag om året. Flertallet af dem bliver vedtaget”.

Lovgivningsproces skal sikre tid til eftertanke Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen, og det er med til at sikre grundighed i lovgivningsarbejdet. Der er desuden indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene, så lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning.

Oppositionens forslag I stedet for lovforslagene, der altså er komplicerede at udarbejde, kan oppositionen fremsætte det, der kaldes et beslutningsforslag. Et beslutningsforslag går typisk ud på, at regeringen opfordres til at ændre lovgivningen på et bestemt område. Hvis der kan samles et flertal for et sådant forslag i Folketingssalen, fremsætter regeringen herefter et egentligt lovforslag, som regulerer lovgivningen på det givne område. Beslutningsforslag er langt mere simple at udarbejde end lovforslag. Derfor er det oftest den type forslag, der fremsættes af oppositionen, da den jo ikke kan få hjælp fra ministerier til at udarbejde forslag.

24


Parter og eksperter høres En minister kan vælge at nedsætte et udvalg eller en kommission med eksperter til nærmere at undersøge behovet for lovgivning på et bestemt område. Det munder i reglen ud i, at kommissionen eller udvalget afgiver en betænkning. Fremsætter en minister et lovforslag, får de parter, der vil blive berørt af loven, som regel mulighed for at give deres mening til kende i det, der kaldes en høringsfase. Det kan f.eks. være interesseorganisationer eller repræsentanter for et erhverv, der høres. Folketingsvalg Der står i grundloven, at der skal være valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år. Med et kryds på en stemmeseddel er landets borgere med til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget.

Se filmene ”Folketingsvalg” og ”Hvem bestemmer hvad”.

Folketinget består af 179 medlemmer. Folketingets medlemmer vedtager de love, der skal gælde i samfundet. En anden vigtig opgave for Folketinget er at vedtage budgettet for Danmark – finansloven. Desuden fører Folketinget kontrol med, hvordan regeringen fører lovene ud i livet. Når man er valgt ind i Folketinget, er man folketingsmedlem eller MF’er, som det ofte forkortes til. Og så er man valgt til at træffe beslutninger om det danske samfund på vælgernes vegne. Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.

”Folketinget består af 179 medlemmer. Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland”

Hvem kan stemme? Man kan stemme til et folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark, i Grønland eller på Færøerne og er fyldt 18 år.

25


Hvem kan vælges? For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret. Derudover må man ikke være straffet for handlinger, der gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget afgør selv, hvem der er værdig til at sidde i Folketinget.

”Valgretsalderen har ikke altid været 18 år. I begyndelsen af 1900 -tallet skulle man være fyldt 30 år for at stemme og stemmeretten gjaldt kun for mænd” Valgretten gennem tiderne Valgretsalderen har ikke altid været 18 år. I begyndelsen af 1900-tallet skulle man være fyldt 30 år for at stemme, og stemmeretten gjaldt kun for mænd. Det var dog ikke kun kvinder, som ikke havde ret til at stemme. Også andre grupper i samfundet var udelukket fra at stemme. Man talte om de 5 f’er: fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjollede. Det betød, at kun ca. 15 pct. af befolkningen kunne stemme. I 1915 fik kvinderne valgret. Siden dengang er valgretsalderen blevet ændret flere gange, og væsentligt flere borgere har fået stemmeret.

Årstal

Valgretsalder

1920

25 år

1953

23 år

1961

21 år

1971

20 år

1978

18 år

Det første kapitel ”Demokrati - historisk set” havde også denne figur, der viste valgretsalderen, og her arbejdede I med betydningen af, at nogle grupper i samfundet er udelukket fra indflydelse. Opstilling til valget Inden et parti kan blive opført på stemmesedlen, venter et stort stykke arbejde. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget. Det er også muligt at stille op uden for partierne.

”Der er andre ansatte i Folketinget end Folketingsmedlemmerne. Blandt andet er der 414 ansat i administrationen”. 26


Partier, der kan stille op Et parti, der allerede sidder i Folketinget, når der udskrives valg, kan automatisk stille op til valget. Hvis et parti ikke allerede sidder i Folketinget, er det ikke så let. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget. Ønsker et parti at deltage i et folketingsvalg, skal det først samle et antal underskrifter, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til omkring 20.000 underskrifter. Ved valget i 2007 blev der afgivet 3.459.420 gyldige stemmer. Derfor skal et nyt parti samle mindst 19.769 underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til indenrigs- og sundhedsministeren, kan partiet deltage i valget. Løsgængere De fleste kandidater ved folketingsvalg stiller op for et parti. Men man kan også stille op til Folketinget uden for partierne. Så er man løsgænger. Kun få stiller op som løsgængere, da det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Men det er ikke umuligt. I 1994 lykkedes det f.eks. Jacob Haugaard med 23.253 personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Jacob Haugaards valgprogram

I boksen overover kan du se Jacob Haugaards valgprogram, altså det han ville arbejde for gennemførtes som politik, hvis han blev valgt ind i Folketinget. Til sammenligning kan du finde de andre partiers politik, eventuelt deres valgprogram, på partiernes hjemmesider. Hvad synes du om Jacob Haugaards valgprogram? Eventuelt sammenlignet med de øvrige partiers politik/valgprogram. Hvorfor tror du, at Jacob Haugaard fik 23.253 personlige stemmer?

27


Børnekonventionen

Hvad er Børnekonventionen FN´s Børnekonvention FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. Har Konventionen betydning for DIG og DIN hverdag? Egentlig hedder Børnekonventionen FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, men i daglig tale kaldes den for Børnekonventionen. Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinier, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer fx af FN's Børnekomité. Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 af FN´s generalforsamling. Det vil sige alle de lande, der er medlem af FN, og det er næsten alle lande i verden. Det er kun USA og Somalia, der ikke har skrevet under. Børnekonventionen gælder derfor for næsten alle børn og unge under 18 år i hele verden. Børnekonventionen kan deles op i fire grupper: Børns grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed) Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information). Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika, seksuel udnyttelse) Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse) Børnekonventionen er en international aftale. Den fylder ca. 14 sider og består af 54 artikler, som svarer til paragraffer i en dansk lov. Hver artikel handler om en bestemt rettighed. For eksempel handler artikel 31 om, at et barn har ret til at lege, hvile sig og have fritid.

28


Børnekonventionen i Danmark Danmark har været med i FN siden starten i 1945 og var også med til at vedtage Børnekonventionen. Det skete den 20. november 1989 i New York til FN´s generalforsamling. Den 19. juli 1991 tilsluttede Danmark sig Børnekonventionen eller ratificerede som det kaldes i jura-sprog. Regeringen skal overholde Børnekonventionen Regeringen har pligt til at sørge for, at Børnekonventionen bliver overholdt. Og det er regeringen, som bliver stillet til ansvar for, hvis børns rettigheder ikke bliver respekteret i Danmark. Ingen domstol Der er ikke nogen domstol, som du eller andre børn i verden kan klage til. FN´s Børnekomité holder øje med, at alle landes regeringer beskytter børn og giver dem medbestemmelse. Regeringen, Børnerådet og en masse andre skriver rapporter til Børnekomitéen, så Børnekommiteen kan holde øje med danske børns rettigheder overholdes. Den danske regering har skrevet fire rapporter til Børnkommiteen: 1. 2. 3. 4.

rapport rapport rapport rapport

i i i i

1993 1998 2003 2008

Gode råd til Danmark Når Kommiteen har læst regeringens, Børnerådets og alle de andre rapporter om danske børns rettigheder, kommer kommiteen med nogle råd til, hvordan danske børn kan få det endnu bedre. Læs de seneste råd i pressemeddelelserne ”Danmark var til eksamen hos FN´s Børnekomité” & ”Danske børn kender ikke deres rettigheder”. Et uddrag af Børnekonventionen Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse) Artikel 12 (forkortet udgave) Barnet har ret til at have sin egen mening, og den skal respekteres. Artikel 12 (fulde længde) 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder. Nævn steder hvor DU mener, at du har reel medbestemmelse - i skolen, i fritiden og hjemme. Er der områder, hvor DU mener, at DU burde have medbestemmelse, men ikke reelt har det? 29


Danmark var til eksamen hos FN´s Børnekomité Nyhed | 25 jan. 2011 Der lød både ris og ros, da FN´s Børnekomité i Geneve havde Danmark til eksamen om danske børns rettigheder. FNs Børnekonvention er den konvention, som allerflest lande i verden har skrevet under på. Og hvert femte år gennemfører FNs Børnekomité en grundig vurdering af, hvordan det går med at overholde Børnekonventionen i de enkelte lande. Den 24. januar 2010 var det så Danmarks tur til at blive vurderet af Børnekomiteen. Det skete ved en officiel session i Geneve, hvor Børnekomiteens medlemmer stillede kritiske spørgsmål til repræsentanter fra den danske stat. Medlemmerne af Børnekomiteen fremhævede flere gange, at Danmark ligger helt i top, når det handler om at fremme børns rettigheder og trivsel. Men komiteen udtrykte også alvorlig bekymring om en række punkter, her i blandt: - at Danmark har sænket den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, - at Børnekonventionen ikke er implementeret i den danske lovgivning, - at danske børn mangler tilgængelige klagemuligheder, og at Danmark ikke vil indføre en børneombudsmand, som Børnekomiteen også tidligere har anbefalet. at danske børns viden om deres rettigheder er for ringe, og at det blandt andet skyldes, at skolerne ikke har pligt til at undervise børnene om Børnekonventionen. UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen overværede Børnekomiteens eksamination af Danmark, og han deler komiteens kritikpunkter: ”Danmark er et rigt land”. "Vi kan med rette være stolte over mange af vores resultater, også på børneområdet. Men vi sætter ikke målene højt nok. Vi skal have mere fokus på at forebygge problemer og ikke bare på behandling og straf, symboliseret ved det meget høje antal børn anbragt uden for eget hjem og sænkningen af den kriminelle lavalder.” Steen M. Andersen understreger desuden, at danske børns viden om Børnekonventionen er overraskende lav sammenlignet med rigtigt mange andre lande. ”Det er stærkt bekymrende, at danske børn ved så lidt om deres rettigheder. Det må og skal vi gøre noget ved. I UNICEF ser vi gerne, at Børnekonventionen bliver indskrevet i skolernes curriculum, så det bliver obligatorisk for alle skoler at undervise i børns rettigheder,” siger han. Undersøg: Hvad er UNICEF og hvilke områder arbejder de for? Hvilken ris og hvilken ros fik Danmark af FN´s Komite? ”Det er stærkt bekymrende, at danske børn ved så lidt om deres rettigheder. Det må og skal vi gøre noget ved”, siger Steen M. Andersen. Han siger videre, at han gerne ser, at det bliver obligatorisk for alle skoler at undervise i Børnekonventionen og børns rettigheder. Er DU og DINE klassekammerater enige - hvorfor/hvorfor ikke? 30


Danske børn kender ikke deres rettigheder Nyhed | 08 feb. 2011 Sådan lyder en af de skarpe konklusioner i den afsluttende bedømmelse fra FNs Børnekomité af den danske stats arbejde med børnerettigheder. Tonen er skærpet siden sidste bedømmelse. For to uger siden (januar 2011) var den danske regering til eksamen i FNs Børnekomité, og nu ligger konklusionerne klar. Positivt er det, at Danmark stadig ligger i top, hvad angår børns rettigheder og generelle trivsel. Men det er ikke lutter lagkage. Blandt anmærkningerne er der flere gengangere fra 2005, da man sidst stod skoleret i Geneve. ”Tonen i rapporten er helt klart blevet skærpet siden sidst. De er ikke tilfredse med det, der er blevet gjort for at rette op på problempunkterne i de seneste anbefalinger,” siger chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF, Anne Mette Friis.

”Tonen i rapporten er helt klart blevet skærpet siden sidst”

Et hovedpunkt er de danske børns manglende kendskab til børnekonventionen og deres rettigheder i det hele taget. Det ligger i forlængelse af den rapport, UNICEF sammen med ni andre børneorganisationer sendte til komitéen forud for den danske eksamination. Her blev det foreslået, at FNs Børnekonvention indskrives i læseplaner for både grundskole og ungdomsuddannelser. ”Det er nu 20 år siden, vi i Danmark forpligtede os til at følge Børnekonventionen, og alligevel viser UNICEFs nordiske undersøgelse fra 2010, at mindre end hvert tiende danske barn har godt kendskab til indholdet i konventionen. Det er ikke godt nok,” siger Anne Mette Friis. Overliggeren skal hæves På det retslige område bekymrer det komitéen, at der ikke er blevet fulgt op på anbefalingen fra 2005 om at oprette en børneombudsmand til specifikt at tage sig af klager fra og omhandlende børn. Også sænkningen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år bliver mødt med ’dyb bekymring’ fra komitéen. Så selvom der også bliver høstet ros på flere områder, blandt andet for Barnets Reform, så skal vi som et både velstående og demokratisk land hæve overliggeren yderligere, påpeger Anne Mette Friis. Undersøg: Hvad er en børneombudsmand? Undersøg: Barnets Reform - hvad er det? Hvad mener Anne Mette Friis med ”at Danmark som et både velstående og demokratisk land hæve overliggeren yderligere”? Hvordan kan Danmark hæve overliggeren? 31


Relaterede links: Børnerådets hjemmeside Børnerådets hjemmeside, hvor du kan læse om Børnerådets arbejde. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger. www.borneraadet.dk Børnerådets voksenside På Børnerådets voksenside kan du læse om, hvad Børnerådet gør for at arbejde for børns rettigheder i Danmark. Her kan du læse om FN’s Børnekonvention, som Børnerådet arbejder udfra, og blandt andet finde materialer om børn og unge og deres dagligliv i Danmark. www.brd.dk Battlequiz Denne side er lavet for at fejre, at Børnekonventionen fyldte 15 år den 20. november 2004. Hjemmesiden er lavet af UNICEF, og du kan bl.a. teste din viden om Børnekonventionen sammen med Mick Øgendahl. www.battlequiz.dk Børneret.nu Siden handler om FNs børnekonvention. Der er information og konkurrencer. Det er DUI-Leg og Virke, som står bag siden. www.boerneret.nu Børnesyn Hvad mener børn i Danmark, at FN´s Børnekomité skal vide om danske børns liv og rettigheder? Da Børnekomitéen i 2005 så på Danmark, fik de også en rapport fra børnene. På to møder i Køge og Horsens havde børn i alderen 11 til 16 år arbejdet med børns rettigheder i forhold til områderne: Sundhed, "vrede voksne", skolen og "hvem bestemmer her". Læs mer på: www.boernesyn.dk UNICEF Danmark Er en dansk komite som arbejder for børn i alverdens lande ved at oplyse om børns rettigheder og vilkår. www.unicef.dk

32


16 års valgret

Skal 16-årige have valgret? 16-årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF—Dansk Ungdoms Fællesråd arbejder for at få valgretsalderen nedsat til 16 år. Hvad synes DU – er 16 årige modne, kompetente og interesserede nok til at afgive deres stemme til valg?

Argumenter for 16-års valgret I dette kapitel skal du arbejde med argumenterne for - og imod at 16 årige skal have valgret, altså at de 16-17 årige også skal have mulighed for at stemme til valg. VIDSTE DU AT Valgret Alle borgere i Danmark der har valgret (i daglig tale stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til offentlige valg og folkeafstemninger. Valgbarhed At være valgbar betyder, at man kan stille op og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret.

33


Her er 10 argumenter for, at 16 årige skal have mulighed for at stemme til valg. På de næste sider er nogle af argumenterne udfoldet. Hvad synes DU? Er DU for eller imod, at 16 årige skal have stemmeret?

Demokratisk dannelse

Uddannelse

Man er efter afsluttet folkeskole forberedt til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er hvad folkeskolens

Unge er i gennemsnit 16,1 år når de afslutter Folkeskolen, man er derfor klar til at stemme som 16-årig fordi man da har opnået den grundlæggende uddannel-

Økonomi

Demografi

Titusindvis af unge på 16 og 17 år betaler skat og bidrager til samfundsøkonomien. Derfor bør de have indflydelse på, hvordan pengene bruges, for demokratiske pligter og rettigheder bør følges ad.

Flere unge skal stemme for at undgå en demokratisk skævvridning. Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne.

Unges partivalg

Politisk interesse

Unge stemmer som resten af befolkningen. Hvis valgretsalderen blev sænket til 16 år, ville de 16-17-årige udgøre ca. 3 procent af vælgerkorpset og ville potentielt kunne flytte 1 - 2 mandater.

Unge er interesserede i demokrati og samfundets udvikling. 96 procent af de 1617-årige interesserer sig for, hvordan man løser problemer i samfundet, og 93 procent har en holdning til Danmark og verdens udvikling fremover.

Modenhed

Myndighed

16-årige er i demokratisk forstand akkurat lige så modne som 90-årige, og modenhed har aldrig været et kriterie for tildeling af valgret. Man fratager fx ikke valgretten hos ældre medborgere der ikke længere er modne, fx grundet senilitet.

16-årige er underlagt samme alvorlige myndighedslove som 18-årige medborgere. Og der er ingen juridisk sammenhæng mellem myndighedsalder og valgretsalder.

Europæisk udvikling

Demokratisk deltagelse

En række lande i Europa har allerede indført 16-års valgret, og flere overvejer at lade 16-årige stemme. De europæiske erfaringer er gode - derfor bør Danmark følge tendensen med at inddrage flere unge i demokratiet.

En nedsættelse af valgretsalderen vil kunne forbedre den samlede valgdeltagelse, som ellers har været faldende i årtier.

34


35


Se ovenstĂĽende tabel igennem. Er der aldersgrĂŚnser, som du enten ikke var klar over eller som du undrer dig over. 36


DUF Fakta December 2010 Demografi - Den demokratiske skævhed Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne. Flere EU-lande har sænket valgretsalderen for at undgå en demokratisk skævvridning. Af Arne Simonsen Der bliver færre og færre unge, der skal påtage sig et voksende samfundsansvar. Befolkningsudviklingen stiller derfor Danmark - og Europa - over for en demokratisk udfordring. "Aldringen bliver i de kommende årtier så voldsom, at det kræver betydelige omstillinger. En nedsættelse af valgretsalderen vil være retfærdig, indlysende og nødvendig," siger Hans Kornø Rasmussen, der er ekspert i befolkningsudvikling og ph.d. i international økonomi fra Københavns Universitet. Ungdommen skrumper Befolkningsudviklingen er slående: Der bliver langt færre børn, unge og erhvervsaktive - og markant flere ældre. Frem mod 2050 vokser antallet af ældre over 75 år med en halv million - en stigning på 135 procent. De unge skal derfor løfte flere samfundsopgaver og arbejde, så der er råd til plejehjem, sygehuse og andre velfærdsydelser. I Europa er tendensen den samme. Andelen af europæere fra 15 til 24 år falder dramatisk med en fjerdedel frem mod 2050, mens andelen af ældre stiger eksplosivt. Eksempelvis bliver der 32 millioner flere europæere over 80 år – en stigning på 172 procent. Flere sænker valgretsalderen Befolkningsudviklingen tvinger Danmark og andre europæiske lande til at sætte fokus på, hvordan unge får øget indflydelse på, hvordan samfundet indrettes, og hvordan skatteindtægterne bruges. Ungdommens behov og ønsker risikerer nemlig at drukne i havet af stemmer, som de stadigt flere ældre vil afgive. Flere tyske delstater har sænket valgretsalderen, så de stadigt færre unge inddrages i højere grad. Den demokratiske skævhed var også stærkt medvirkende til, at Østrig som det første land i Europa har givet 16-årige stemmeret. "En af hovedårsagerne til at sænke valgretsalderen er, at der skal være en balance i et aldrende samfund som Østrig. Ungdommen bør tage aktiv og demokratisk del i samfundsspørgsmål," siger politisk konsulent Marco Rossegger fra det kristendemokratiske regeringsparti ÖVP i Østrig.

37


Demokratisk udfordring Folketallet i Europa ventes at falde med ti millioner til 450 millioner europæere i 2050. Folketallet falder - trods de flere ældre og en forventet indvandring på 40 millioner - fordi ungdommen skrumper så voldsomt. Hans Kornø Rasmussen, der er forfatter til flere bøger om befolkningsudvikling, mener, at udviklingen stiller Danmark og Europa over for især tre demokratiske udfordringer: De europæiske lande er nødt til at tiltrække indvandrere og få dem til at føle sig som uundværlige mennesker. Landene må fjerne den generelle støtte til ældre, så midlerne tildeles efter behov og ikke alene på baggrund af alder. Og man må sikre, at de unge repræsenteres i det samfund, hvor de ældre udgør en stadig større andel.

Danmarks befolkningsudvikling 0-19 år

2008 1.344.180

2050 1.301.027

20-39 år

1.378.082

1.363.088

40-59 år

1.526.197

1.378.595

60-79 år

1.002.292

1.162.974

80-99 år

224.309

594.529

100 år + I alt

731

18.755

5.475.791

5.818.968

En nedsættelse af valgretsaldere vil både være retfærdig, indlysende og nødvendig. Hans Kornø Rasmussen, ekspert i europæisk demografi

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2008

Diskutér - Hvad synes DU om argumentet for at nedsætte valgretsalderen i denne artikel. Er det vigtigt at andelen af unge vælgere svarer til andelen af ældre borgere. Hvorfor/hvorfor ikke?

38


39


Lav et prøvevalg i klassen - hvordan fordeler stemmerne sig i jeres klasse i forhold til ”førstegangsvælgere” og ”gennemsnit”? (tabel forrige side). Tag stilling til: 1. Jeg har en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig. 2. I hvilken grad interesserer du dig for, hvordan man løser problemer i samfundet (som f.eks. Integration, arbejdsløshed, klima osv.) Er DU og DINE klassekammerater helt enig ….. eller helt uenige? 40


41


42


I artiklen står der: ”Grundloven specificerer ikke en aldersgrænser i forhold til hvem, der kan blive minister. Grundloven har ingen bestemmelser om personlige betingelser for udnævnelse til minister, hvorfor udgangpunktet er at en 16-årig kan udnævnes til minister.”

Diskutér - kunne DU/I forestille jer, at en 16 årig blev udmævnt til minister? Hvorfor/hvorfor ikke?

Fortsæt sætningen: ”Hvis jeg var minister for en dag ville jeg…….”

43


Valgret i Europa Østrig, Tyskland, Schweiz, Irland, England og Norge har allerede sænket valgretsalderen - eller er på vej til det. Dermed kan unge på 16 og 17 år gå til valgurnerne. Nogle steder ved lokalvalg, andre steder også ved nationale valg og EU-valg.

Østrig

Tyskland

16-17-årige kan stemme ved alle valg: lokal-, regional-, national- og

Schweiz

Syv af 16 delstater har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg.

Norge

Delstaten Glarus har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg. Flere andre delstater overvejer.

England

Det Norske Storting har som et forsøg besluttet at give unge på 16 og 17 år lov til at stemme til lokalvalgene i 2011.

Sverige

16-årige har siden 2000 kunnet stemme til menighedsrådsvalg i Sverige. Den såkaldte "Ungdomarnas demokratikommission" har forslået, at valgretsal deren skal sænkes til 16 år.

Den britiske regering har med en ’Youth Citizen Commission’ undersøgt muligheden for 16-års valgret. Det forventes at 16-års valgret vil indgå i drøftelserne af Constitutional Renewal 44


Irland

Finland

Den Irske regering vil senest i 2012 nedsætte valgretsalderen ved lokale valg til 16-år.

Finland afholdt i forbindelse med Rigsdagsvalget i 2007 et prøvevalg for de 16-17-årige.

Tjekkiet

Estland

Tjekkiet overvejer at nedsætte valgretsalderen til 16-år.

Estland har i 2009 afholdt prøvevalg for de 16-17-årige.

Europarådet

Europarådet anbefaler alle 47 medlemslande at arbejde for 16-års valgret.

45


Demokratisk førertrøje i Østrig Som det første EU-land har Østrig sænket valgretsalderen til 16 år ved alle valg. Positive erfaringer fra lokalvalgene førte til lovændringen i 2007. Af Arne Simonsen, journalist, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Når det handler om at give unge stemmeret, er Østrig pionér. I over halvdelen af Østrigs delstater har 16-17-årige stemt ved lokalvalg i årevis. Erfaringerne har været så gode, at forbundsregeringen har sænket valgretsalderen til 16 år ved både nationale valg og EU-valg. De foreløbige erfaringer viser, at de unge absolut er villige til at deltage aktivt i samfundet. En sænkelse til 16 år giver de unge større mulighed for medbestemmelse, siger Østrigs forbundskansler Alfred Gusenbauer. Det er vigtigt at høre de unge Den socialdemokratiske og kristendemokratiske regeringskoalition har sænket valgretsalderen som led i en valgreform. Reformen giver samtidig vælgerne mulighed for at brevstemme og forlænger valgperioden i parlamentet fra fire til fem år. Politisk var der bred enighed om valgreformen, der trådte i kraft 1. juli 2007.

De unge er absolut villige til at deltage aktivt i samfundet. En sænkelse til 16 år giver de unge større mulighed for medbestemmelse. Alfred Gusenbauer, forbundskansler i Østrig

Unge kan gøre forretninger, komme i fængsel og tage ansvarlige beslutninger. Derfor bør de også kunne stemme. Det er vigtigt at høre de unge, fordi de har særlige behov og ønsker, siger parlamentsmedlem Barbara Zwerschitz fra partiet De Grønne, der siden 1989 har kæmpet for en lavere valgretsalder i Østrig. Positive erfaringer ved lokalvalg Østrig er det første land i EU, der lader 16-årige stemme ved nationale valg, og det skyldes positive erfaringer fra lokalvalgene. I perioden 2000-2005 sænkede fem af landets ni delstater stemmeretsalderen ved kommunalvalgene. Desuden har tre af delstaterne sænket valgretsalderen ved regionale valg. De positive erfaringer viser, at unge vælgere deltager i lige så høj grad som folk, der er over 18 år, siger politisk konsulent Marco Rossegger fra det kristendemokratiske regeringsparti ÖVP. I Østrig kan man stemme fra man fylder 16 år, både til alle nationale valg og til Europa-parlamentsvalget. Det giver de østrigske unge et demokratisk forspring i forhold til deres jævnaldrene i resten EU. Har dette forspring nogen betydning for DIG? 46


Valgret i Tyskland Syd for den danske grænse er 16-årige i stemmeboksen ikke en ekstraordinær begivenhed. Længe har de unges valgret dog begrænset sig til kun at være til regional og kommunalvalg, men i 2011 ændrede det sig. Læs mere om valgret i Tyskland her på siden. Bremen udvider unges valgret Længe har unge i flere af de tyske delstater kunne stemme til regional- og lokalvalg. Men i oktober 2009 besluttede man i delstaten Bremen at udvide de 16-17-åriges stemmeret til også at gælde valg til 'Landstagen'. Landstagen er de enkelte delstaters øverste folkeforsamling, og svarer til delsstatsregeringer som vi kender dem fra det politiske system i USA. Ved Landstags-valget i 2011 fik de nye vælgere for første gang får lov at afprøve deres nye, udvidede stemmeret. Den udvidede stemmeret blev en realitet efter at erfaringerne med 16-17-åriges deltagelse fra tidligere kommunal- og lokalvalg fortalte, at de unge vælgere benytter deres stemmeret i omtrent ligeså stort omfang som resten af befolkningen. Tag stilling til: Er det i orden at man laver forskellige regler for valgdeltagelse lokalt. Man kunne forestille sig, at man i Danmark have valgret for de 16-17 årige på Sjælland, MEN ikke i Jylland.

31 kommuner gav 16- og 17-årige en stemme ved kommunalvalget i efteråret 2009 ved danmarkshistoriens største prøvevalg. Gå ind på DUF’s hjemmeside og læs om prøvevalget i Horsens.

Læs om de tyske erfaringer med 16 års valgret http://www.wahlrecht.de

47


Valgret til debat i Europa I Østrig og flere tyske delstater har unge på 16 og 17 år fået stemmeret. I en række europæiske lande vækker det ny debat om at sænke valgretsalderen. Af Matilde Mostrup I sommeren 2007 har Østrig som det første land i Europa givet unge på 16 og 17 år stemmeret ved alle valg. Det har skabt en ny debat om at sænke valgretsalderen. Også Tyskland, Slovenien, Bosnien, Kroatien, Serbien og Montenegro og Schweiz har sænket valgretsalderen til 16 år – dog kun delvist. I flere tyske delstater kan de helt unge stemme ved lokalvalg, i Slovenien, Bosnien, Kroatien, Serbien og Montenegro kan 16-årige stemme, hvis de har et arbejde, og i Schweiz har delstaten Glarus også sænket valgretsalderen til 16 år. Europæisk tendens Udviklingen betyder, at en valgretsalder på 18 år ikke længere er en selvfølgelighed i de europæiske lande. I Schwiez overvejer flere delstater også at lade 16-årige gå i stemmeboksen, efter at delstaten Glaurus sænkede valgretsalderen i maj 2007. Og I Tyskland, hvor næsten halvdelen af delstaterne har givet unge på 16 og 17 år adgang til valgurnerne ved kommunal- og regionalvalg, arbejder det nationale ungdomsråd nu for valgret til 14-årige. Endnu et afgørende skridt på vejen mod en nedsættelse af valgretsalderen blev taget i Storbritannien i juli i år, hvor premierminister Gordon Brown vil have undersøgt, om en nedsættelse af valgretsalderen vil få unge til at deltage mere aktivt i samfundsdebatten. En kommission arbejder i øjeblikket på at lave en redegørelse med fordele og ulemper ved at give 16-årige stemmeret. I en række andre europæiske lande bliver emnet diskuteret både landspolitisk og i den offentlige debat. Det sker blandt andet i Norge og i Irland, hvor det nationale ungdomsråd - National Youth Council of Ireland – i den seneste valgkamp har skubbet på for at få gennemført en sænkelse af valgretsalderen.

48


Valgret i Norge I Norge tager man spørgsmålet om unges kendskab og tilknytning til demokratiet alvorligt. Det udmønter sig blandt andet i to markante initiativer, som styrker unges deltagelse: en mangeårig tradition for skolevalg og et forsøg med 16-års valgret ved kommunalvalget i september 2011. 16-års valgret på forsøgsbasis Ved Norges kommunalvalg den 12. september 2011 kunne 9.414 unge på 16-17 år stemme på lige fod med nordmænd over 18 år. Forsøget blev gennemført i 20 kommuner. De 16-17-årige slog alle valgrekorder for unges deltagelse ved lokalvalget. Og de unges demokratiske engagement vokser. Det kan føre til, at Norge giver 16-årige valgret som det første land i Norden. Bliv klogere - gå ind på DUF’s hjemmeside og læs følgende artikler: Elever på norske ungdomsuddannelser har siden 1989 deltaget i prøvevalg på skolerne i forbindelse med folketingsvalg og lokalvalg. Fotoreportage fra Utøya Lejr-øen Utøya er blevet symbolet på engagerede unge, der kæmper for demokratiet efter terroren 22. juli 2011. Flere danske medier har dækket Norges kommunalvalg, hvor unge på 16- 17 år kunne stemme. Relaterede links Landsrådet for Norges børne– og ungdomsorganisationer http://www.lnu.no/ Norges kommunal– og regionaldepartement http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/kampanjer/valg/forsok-med-stemmerett-for-16 -aringer-2.html?id=581646

49


England - unges deltagelse på dagsordenen De sidste par år er valgret blevet debatteret flittigt i England: Først blev en sænkelse af valgretsalderen til 16 år fremsat i det britiske underhus i sommeren 2008. Her efter udtalte premierminister Gordon Brown, at det var nødvendigt at tage spørgsmålet om 16-års valgret med i en en brede diskussion af grundlæggende forfatningereformer. Siden da er der blevet nedsat en 'Youth Citizenship Commission', som senest har anbefalet politikerne at tage stilling til spørgsmålet om at sænke valgretsalderen. Underhuset debatterer valgret I sommeren 2008 fremsatte Julie Morgan, medlem af underhuset for Labour, et forslag om at sænke valgretsalderen. Forslaget mødte opbakning fra dele af begge fløje, men blev aldrig ført til afstemning. Gordon Brown ønsker 16-års valgret Den fhv. britiske premierminister er positiv overfor en sænkelse af valgretsalderen. Han har startet en debat om nødvendigheden af at reformer den engelske forfatning, hvoraf valgret er blevet et centralt spørgsmål. Although the Læs hele artiklen: voting age has http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/ been 18 since politics/6266344.stm 1969, it is right [...] to hear from young Relaterede links: people themselves, British Youth Council whether lowering http://www.byc.org.uk/ that age would increase participation Votes at 16 Coalition - Premierminister Gordon http://votesat16.org.uk/ Brown til House of Commons

”to hear from young people themselves, whether lowering that age would increase participation”. Lav en rundspørge i klassen. Ville en nedsættelse af valgretsalderen øge deltagelsen i demokratiske processer?

50


Europarådet anbefaler 16-års valgret 23.06.11 Europarådet har netop vedtaget et dansk forslag, der anbefaler 16-års valgret i de europæiske lande. I Danmark undersøger en kommission nu muligheden for 16-års valgret. Europarådet anbefaler nu, at rådets 47 europæiske medlemslande undersøger muligheden for at indføre 16-års valgret, så flere unge kan deltage i demokratiet. Bag Europarådets beslutning står det danske medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, folketingsmedlem Mogens Jensen (S). Han mener, det er et vigtigt signal, der sendes til de europæiske lande:"Hvis vi skal fremtidssikre demokratiet, er det nødvendigt, at vi tilpasser valgretsalderen til en virkelighed, hvor 16-17-årige tildeles pligter og ansvar og derfor er klar til at påtage sig et demokratisk ansvar," siger Mogens Jensen. Europarådets beslutning kommer i kølvandet på, at Østrig, Tyskland og Schweiz med succes har sænket valgretsalderen til 16 år ved forskellige typer valg. Også Norge er på forkant og har som forsøg givet 16-17-årige valgret ved kommunalvalget i 2011. 16-års valgret vil styrke valgdeltagelse Europarådets beslutning har været to år undervejs og består blandt andet af en grundig rapport, der danner grundlag for anbefalingen. En af hovedkonklusionerne er, at en valgretsalder på 16 år vil øge unges demokratiske deltagelse. ”Ud fra dansk forskning og erfaringer fra lande med 16-års valgret, så tyder alt på, at 16-års valgret vil give en noget højere valgdeltagelse blandt unge, end den vi ser i dag,” siger det danske medlem af Europarådets parlamentariske forsamling. Valgdeltagelsen vil være markant højere for de 16-19-årige end de 20-30-årige, påpeger rapporten. Dermed vil en lavere valgretsalder øge deltagelsen på sigt, da det første valg er afgørende for den videre valgdeltagelse i livet. Dansk kommission i gang I Danmark er en valgretskommission allerede i gang med at undersøge muligheden for at indføre 16-års valgret. Og kommissionen, der består af 23 toppolitikere, forskere og organisationsfolk, har med stor interesse fulgt debatten i Europarådet: ”Med markeringen fra Europarådet sættes der yderligere gang i en nedsættelse af valgretsalderen over hele Europa. Jeg håber, at Danmark bliver et af foregangslandene, der er med til at sætte den demokratiske dagsorden,” siger Martin Justesen, formand for DUF og medlem af Valgretskommissionen. 51


FAKTA: Europarådet og 16-års valgret Europarådet har vedtaget en rapport og resolution om 16-års valgret, der anbefaler medlemslandene at forbedre rammerne for unges demokratiske deltagelse og igangsætte arbejde hen imod 16-års valgret. Læs Europarådets rapport om 16 års valgret (engelsk).

FAKTA: Valgretskommissionen I 2010 nedsatte DUF en Valgretskommission, der skal undersøge, hvordan unge bliver mere demokratisk aktive. Kommissionen skal blandt andet drøfte ændringer i afstemnings- og deltagelsesformer, og om valgretsalderen skal sænkes til 16 år. Læs mere om Valgretskommissionen på DUFs hjemmeside.

52


Demokrati til debat

Demokrati til debat Udfordring Er demokratiet fortsat vigtigt i dag? Hvis ja – hvorfor gider unge så ikke engagere sig i det formelle demokrati? Hvad skal der til?

Læs de næste siders debatindlæg. Kom med dine forslag og idéer og byg eventuelt videre på andres idéer.

53


Debatindlæg 1: Mere samfundsfag i hverdagen

Kommentar: ”Det kunne måske bl.a. gøres ved at tage en mere formel adgang til elevrådsvalg. Dvs. lave et valgforløb på skolen, der kulminerer med et valg som offentliggøres centralt på skolen”. ”Elevrådet er vel det første organ, hvor unge kan vælges demokratisk og som er med til at give en hands-on oplevelse af demokrati”. Skrevet af Henrik Emanuelsen

Hvad synes du om forslaget ”mere samfundsfag i hverdagen”. Byg eventuelt videre på Henrik Emanuelsens idé/kommentar. 54


Debatindlæg 2: Demokrati handler om holdninger

Hvad tror DU Søren Frilander mener med:”Vi unge skal tro på, at vi kan gøre en forskel!”? Hvordan gør DU som ung i forskel i forhold til de beslutninger, som træffes i Hedensted Kommune? Er DU enig med Søren Frilander i, at demokrati handler om holdninger? Skriv et bidrag til debatten — det skal ikke nødvendigvis publiceres, men det kan gøres på: folket.valgservice.dk

55


Debatindlæg 3: Demokrati som folkesport for unge

Kommentar: ”De unge skal involveres og deltage aktiv i hele processen fra idé til færdig projekt!” Henrik Emanuelsen

Hvad tror du Jacob Gyldenkærne mener med overskriften på sit debatoplæg ”Demokrati som folkesport for unge”?

Hvordan kunne stemmeprocenten for de unge blive højere end 45 procent ved næste kommunalvalg, den 19. november 2013? Kom med dine forslag til, hvordan kommunalpolitik bliver interessant for unge. Hvad mener Henrik Emanuelsen med:”De unge skal involveres og deltage aktiv i hele processen fra idé til færdig projekt!” og har indvolvering og deltagelse betydning for, om man stemmer? 56


Find endnu flere debatindlĂŚg pĂĽ http://folket.valgservice.dk/

57


Medborgerskab

Hvordan lever vi danskere sammen i et demokratisk medborgerskab? Hvordan bruger vi vores demokratiske muligheder, og hvordan kan vi gøre os gældende i det offentlige rum? Du skal her prøve at kortlægge dit eget aktivitetsniveau. Alle, der bor fast i Danmark, er en del af samfundet og bliver også inddraget i fællesskabet med andre: Børn og unge går i skole og fritidsinstitutioner, de voksne går på arbejde. Er man blevet arbejdsløs, skal man møde op på Arbejdsformidlingen og hjælpes til at finde et nyt job. Man går til læge og tandlæge, bruger måske biblioteket eller fritidsklubben. Kort sagt: langt de fleste benytter sig af det, man kalder velfærdsstatens goder. Dem betaler vi så også alle sammen til via skatten. Vi indgår også i et demokratisk fællesskab på flere måder. Dem, der er over 18 år, har stemmeret til Folketinget. Det gælder dog kun, hvis man er dansk statsborger. Er man statsborger i et andet land, men har boet i Danmark i mere end tre år, har man valgret til kommunalråd. Man kan også blive valgt ind. Statistikken viser, at der er mange indvandrere, der stemmer og bliver valgt til kommunalrådene. Man kalder det repræsentativt demokrati, når man vælger politikere efter de Synspunkter, de repræsenterer.

58


LĂŚserbrev fra Horsens Folkeblad, 15.10.11 Skriv et svar til Kristine Reenberg eller dit eget lĂŚserbrev om forholdene for dit lokalomrĂĽde.

59


Jeg er medborger Som aktiv medborger tager man aktivt del i samfundet, tager ansvar og giver sin mening til kende. Selv om unge under 18 ikke kan stemme, er de også medborgere. En aktiv medborger er en person, der:      

Ved noget om samfundet Kender sine rettigheder og pligter Deltager i demokratiske processer ved at sige sin mening og lytte til andre Accepterer forskelle Går i dialog i stedet for at slås og skændes Protesterer mod uretfærdighed

Der er også andre måder at bruge det demokratiske fællesskab på. Der er et meget livligt foreningsliv i Danmark, og de fleste er medlemmer af en forening eller en klub eller måske mange forskellige. Det betyder ikke, at man er aktiv i det repræsentative demokrati, men ganske ofte er man alligevel demokratisk aktiv:Man er med til at planlægge nogle fællesaktiviteter i sin sportsklub, arrangere en fest på sin musikskole, eller man er med til at diskutere og vælge, hvad der skal ske i Ungdomsklubben, og hvilke hold, som Ungdomsskolen skal tilbyde. I den slags sammenhænge bliver demokrati en livsform, dvs. alle er med til at finde fælles løsninger og træffe beslutninger gennem debat, hvor alle kan være med. Del klassen op i grupper. I hver gruppe kortlægger I jeres brug af samfundets fællesskab. Dvs. I udformer et spørgeskema, hvor I hver for sig svarer på spørgsmål om, hvor I er aktive uden for skolen og familien, f.eks. om I er medlem af en eller flere sportsklubber, en fritidsforening, ungdomsskolehold, Ungdomsklub, et trossamfund inkl. folkekirken. I kan også medtage de netværk på internettet, I er medlemmer af: Facebook, MSN og andre. Grupperne sammenligner og laver statistik over medlemskaber:  Hvor mange klubber, foreninger, netværk er I medlem af i gennemsnit?  Er der forskel i antallet af pigers og drenges medlemskaber?

60


Er du MEDborger? Du skal i den næste opgave forholde dig til, hvad det vil sige at være henholdsvis en aktiv skoleelev og en aktiv medborger, og hvilken betydning begrebet ”fællesskab” har. 1. Skoleelev og medborger    

 

Du skal skrive det, du kommer i tanke om på spørgsmålet ”Hvad er en aktiv skoleelev?”. Du har 3 minutter. I fællesskab giver i jeres bud på, hvad der kendetegner en aktiv skoleelev og begrunder dette. Budene skrives på tavlen. Snak om, hvad skolen er for et fællesskab, og kom med jeres bud på, hvordan en ”aktiv skoleelev” kan være med til at styrke et sådant fællesskab. Tag udgangspunkt i, hvordan samfundet er et fællesskab, der består af borgere og overvej/kom med bud på, om der er forskel på en ”borger” og en ”medborger”. Overvej i grupper, om der er nogle af jeres ord om den ”aktive skoleelev”, som også kan bruges om en ”medborger”. Disse ord skal I fremhæve ved at sætte ring om. Ud fra de ord, der er fremhævet, skal gruppen vælge de 4 ord, som I synes bedst beskriver en medborger. Grupperne præsenterer deres 4 ord for hinanden, og herefter er det hele klassens opgave at blive enige om, hvilke 4 ord I synes bedst beskriver en medborger. Skriv ordene herunder: __________________________________________________________ __________________________________________________________

”At være demokratisk aktiv handler også om at planlægge nogle fællesaktiviteter i sin sportsklub, arrangere en fest på sin musikskole eller man er med til at diskutere, hvad der skal ske i Ungdomsklubben og hvilke fag Ungdomsskolen skal tilbyde”.

61


2. Medborger   

Du skal skrive det, du kommer i tanke om på spørgsmålet ”Hvad er en medborger?”. Du har 3 minutter. I grupper præsenterer I det I skrev for hinanden, og herefter skal I i fællesskab prioriterer de fire vigtigste svar. Grupperne præsenterer deres prioriterede svar for resten af klassen, og herefter er det hele klassens opgave at blive enige om, hvilke fire svar, I synes, er de vigtigste.

”Hvis du kun fornemmer et fællesskab med dem, som allerede er enige med dig, hvad har du så opnået? Ikke ret meget” Forfatter J.J. Dewey 3. Fællesskab I grupper tegnes en cirkel på et stort stykke papir. I cirklen skrives ordet ”fællesskab”. På skift skriver I jeres associationer til ordet ved at trække en streg ud fra cirklen og skrive ordet. Der kan også skrives videre ud fra andres ord. Samme metode som ved en mindmap. Øvelsen skal foregå uden ord. Grupperne læser deres ord højt for hinanden, og der drøftes ligheder og forskelle med henblik på at få defineret, hvad I (gruppen) mener, der kendetegner et fællesskab. I hver gruppe vælger I de 4 ord fra jeres egen associationscirkel, som I synes beskriver ordet ”fællesskab”. De udvalgte ord skal danne udgangspunkt for en collage om ”fællesskab” bestående af billeder og tekst. Collagen skal være i A3 format og baggrunden skal være dækket helt af billeder og tekst. Hvis muligt lamineres collagerne.

62


Sådan kan du få indflydelse Du behøver ikke have stemmeret for at få medbestemmelse. Som borger i et demokratisk land er der andre muligheder. Selv om du ikke har stemmeret endnu, kan du sagtens få indflydelse. Der er mange muligheder. Du kan skrive direkte til politikerne, og du kan skrive læserbreve til aviserne eller deltage i demonstrationer og underskriftindsamlinger. Som elever på en skole kan I også gøre en indsats for at få noget indført eller ændret. Har du og dine klassekammerater f.eks. talt om, at I godt kunne tænke jer en skateboardbane, et ungdomshus eller en motorcrossbane, kan I gøre en masse for at forsøge at få det. Præcis hvilken fremgangsmåde I skal benytte, afhænger af, hvad det er, I ønsker jer, hvilken kommune I bor i, og hvem der er villige til at hjælpe jer. Men her er et eksempel på, hvordan I kan gribe det an. 1. Hvor er der plads? Når I ved, hvad det er, I ønsker jer, kan det godt betale sig at få en lærer eller en anden voksen med på ideen. Men kan I besøge en anden kommune, der har det, I godt kunne tænke jer. Det kan give jer en fornemmelse af, hvordan jeres projekt skal se ud, og hvor meget plads det kræver. Så kan I gå i gang med at finde ud af, hvor i jeres kommune, der eventuelt er plads til/mulighed for at anlægge en skateboardbane, et ungdomshus, eller hvad det nu er, I går efter. 2. Projektbeskrivelse Hvordan skal projektet se ud helt konkret? Lav tegninger af det, byg en model eller hvad I nu kan finde på. I kan også prøve at kontakte nogle firmaer, der producerer ting, som er relevante for jeres projekt, for at få en fornemmelse af, hvad det vil koste. Lav så en projektbeskrivelse, hvor I forklarer, hvorfor I synes, det er vigtigt, at I får f.eks. Et ungdomshus, hvor mange I tror, vil bruge det, hvem der skal vedligeholde det, og hvad I regner med, at det vil koste. Jo mere, I selv har undersøgt på forhånd, des større er chancen for, at der bliver lyttet til jer, og at I bliver taget alvorligt. 3. Kontakt kommunen Når I har lavet jeres projektbeskrivelse, er det tid til at kontakte de relevante personer i kommunen. Præcis hvem eller hvilken forvaltning, I skal kontakte, afhænger af jeres projekt. I Hedensted Kommune er der en ”Børn og Unge forvaltning”, en ”Kultur og Fritidsforvaltning” m.v. Gå ind på Hedensted Kommunes hjemmeside www.hedensted.dk, der kan du blive klogere på de enkelte forvaltninger. 4. Skaf penge Måske er der penge til lige netop jeres projekt. Hvis ikke, så kan I selv gå i gang med at samle penge ind. Nogle gange er det nemmere at få kommunen til at støtte et projekt, hvis man selv har indsamlet nogle af pengene. 63


I kan for eksempel spørge det lokale erhvervsliv - forretningerne i din by og virksomhederne, om de har lyst til at støtte jeres projekt. I kan også spørge de lokale foreninger, f.eks. boligforeninger, idrætsforeninger og borgerforeninger, om de vil donere nogle penge. Søg efter dit lokalområde på nettet eller kig i telefonbogen efter kontaktoplysninger. Hvis mange forretninger, virksomheder, foreninger og privatpersoner hver bidrager med små beløb, kan det godt blive til mange penge. I kan også selv gøre en indsats for at skrabe penge sammen ved for eksempel at tilbyde at udføre småjobs for folk i nabolaget eller afholde loppemarked. 5. Politisk behandling Er jeres projekt tilstrækkelig stort, kan det være, det skal behandles politisk. Så bliver det taget op i kommunalbestyrelsen eller byrådet, og så er det i sidste ende politikerne, der afgør, om det bliver til noget. I kan selv deltage i mødet og høre debatten. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det i sidste ende ikke lykkes at opnå det, I har kæmpet for. Men I har garanteret lært en hel del om medbestemmelse og demokrati ved at arbejde for sådan en sag. I får efter al sandsynlighed, i det mindste, sat nogle vigtige ting på dagsordenen i Hedensted Kommune. Det er da forsøget værd!

”Det handler om at få sat et fingeraftryk” På hjemmesiden www.proventor.dk kan du finde en projektbeskrivelsesskabelon, så du kan komme i gang med at gennemtænke og nedskrive projekter for unge i Hedensted Kommune. Det handler jo om, at I skal skriftliggøre disse projekter, så alle kan forstå og følge jeres tanker med dem.

www.proventor.dk gå ind under: - ”redskaber” - ”redskabskassen” - ”projektbeskrivelse” 64


DSE

OM DSE Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe “Det gode skoleliv” gennem en organisation “Af og for elever”. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet – eksempelvis Danmarks Lærerforening. For mere info www.skoleelever.dk Med andre ord, kan man kalde DSE for danske skoleelevers fagforening. Ligesom andre fagforeninger, kan man have et medlemsskab af DSE og DSE kæmper dermed for dine interesser som elev i grundskolen.

DSE OM DSE DSE er en organisation der kæmper skoleelevernes sag. Din sag! Vi kæmper for, at du får et godt skoleliv, med indlæringsmetoder der passer på alle, med klasser der ikke er overfyldte og med lærere der ved, hvad det er de står og underviser i. Vi kæmper imod klasser med for mange elever, imod vikarer uden uddannelse, og imod forældede indlæringsmetoder, der ikke virker. Vi kæmper for at jeres elevråd bliver uddannet til at tale jeres sag, og eleverne får indflydelse på deres egen hverdag. Så kender du følelsen af at sidde for mange elever klemt sammen i et alt for småt lokale, med dårligt indeklima? Kender du følelsen af, at have lærere der ikke giver dig lyst til at lære? Kender du følelsen af ikke at have lyst til at gå i skole, fordi du ikke bliver lyttet til?

Gå ind på DSE´s hjemmeside og undersøg, hvilket arbejde DSE udfører.

Hvad betyder ”en partipolitisk uafhængig interesseorganisation”? 65


Et eksempel på DSE´s arbejde

ELEVER: DROP PORNOCENSUR – GØR OS KLOGERE I STEDET! Pressemeddelelse Børnepsykologer og forældre kræver at kommunale folkeskoler investerer i internetfiltre, der sikrer, at elever ikke har adgang til porno- og voldsvideoer i skoletiden. Internetfiltrene vil ikke gøre en forskel, der bør sætter ind helt andre steder, mener Danske Skoleelever (DSE). Kommunale politikere og ledelser af folkeskolerne bliver i Politiken konfronteret med, at skolerne ikke investerer i internetfiltre, der forhindrer elevers adgang til porno- og voldsvideoer. Eleverne selv mener, at problemet skal løses på en anden måde. ”Jeg tror, at alle kan blive enige om, at porno og vold ikke hører hjemme i folkeskolen. Vi er blot uenige i metoden hvormed skolerne forsøger at forhindre det. Det er en alt for nem løsning, at sætte filtre og forbud op for eleverne, fordi det måske holder de forbudte hjemmesider væk fra skolens område, men det ændrer ikke på elevernes opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert,” siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. Folkeskolen skal i højere grad give oplysning til elever, og skabe basis for at elever kan træffe fornuftsbaserede valg på internettet, mener organisationen. Undervisning er derfor nøgleordet og Danske Skoleelever foreslår, at skolerne i højere grad reformerer skolernes seksualundervisning, så området kan blive afmystificeret for eleverne: ”Seksualundervisningen i folkeskolen er så gammeldags og stokkonservativ, at mange elever opsøger andre muligheder for at få oplysning og informationer om sex. Det er ærgerligt, fordi netop denne undervisning burde være med til at forhindre, at elever benytter sig af porno- og voldshjemmesider fra en tidlig alder. Der er behov for, at reformere undervisningen, så elever synes, at det er spændende, sjovt og let at følge med i.” Siger Vera Rosenbeck. DSE udtrykker i øvrigt en bekymring over den tiltagende tendens om at skabe forbud for elevers adfærd på internettet. ”Man skal være meget bevidst om, at når skoler laver restriktioner på hvilke hjemmesider elever må besøge, udøver skolen praktisk talt censur over eleverne. Det kan have rigtig grimme konsekvenser, hvis udviklingen tager til, og eleverne måske møder barrierer når de søger viden om eksempelvis seksualitet til projektopgaver el. lign.” Slutter Vera Rosenbeck. KONTAKT Vera Rosenbeck
, Formand, Danske Skoleelever
 20 40 85 85 ver@skoleelever.dk Anemone Birkebæk, Politisk konsulent, Danske Skoleelever
 22 96 39 64 ab@skoleelever.dk

66


Med udgangspunkt i pressemeddelelsen ”Drop pornocensuren”. Diskuter – to og to, måske hele klassen. Er forbud løsningen? Begrund hvorfor/hvorfor ikke Har Vera Rosenbeck ret når hun siger: “Folkeskolen skal i højere grad give oplysning til elever, og skabe basis for at elever kan træffe fornuftsbaserede valg på internettet, mener organisationen. Undervisning er derfor nøgleordet og Danske Skoleelever foreslår, at skolerne i højere grad reformerer skolernes seksualundervisning, så området kan blive afmystificeret for eleverne”. Hvordan kan oplysning og undervisning være løsningen i forhold til, at unge vil opføre sig mere fornuftigt på nettet? Inddrag både Vera Rosenbecks argumenter OG dine egne/dine klassekammeraters argumenter. Læs artiklen I Politiken http://politiken.dk/uddannelse/ECE1537446/folkeskoler-har-ingenpornofiltre-paa-computerne/ Er der fornuftige pointer i artiklen, som Vera Rosenbeck har overset?

Billeder fra DSE arrangementer (kilde: www.skoleelever.dk )

67


Andre pressemeddelelser, som kunne have interesse: ELEVER RASER: SKOLER OVERHOLDER IKKE SIMPEL LOVGIVNING http://www.skoleelever.dk/index.php/pressemeddelser/201-elever-raser-skoler-overholder-ikkesimpel-lovgivning ELEVER KALDER TIL VÆRDIKAMP OM GRUNDSKOLEN http://www.skoleelever.dk/index.php/pressemeddelser/206-elever-kalder-til-vaerdikamp-omgrundskolen ELEVER: VI VIL GERNE HAVE TØMRERE I KLASSELOKALET! http://www.skoleelever.dk/index.php/pressemeddelser/161-elever-vi-vil-gerne-have-tomrere-iklasselokalet ELEVER: SKOLEN HAR BRUG FOR REFORMATION – IKKE MINIMALISTISK REFORM http://www.skoleelever.dk/index.php/pressemeddelser/162-elever-skolen-har-brug-for-reformationikke-minimalistisk-reform

DSE og Hedensted Kommune Danske Skoleelevers Speak Up!-kampagne er en ny national uddannelses- og oplysningskampagne, som har til formål at sætte fokus på øget elevinddragelse og elevdemokrati i skoler over hele landet. Det overordnede mål er at sikre eleverne ude på de enkelte skoler mere indflydelse på deres egen hverdag og skole som helhed. En Speak Up!-karavane bestående af en gruppe frivillige elever vil turnere rundt i landets kommuner for at besøge en række skoler og oplyse om vigtigheden i at blive hørt. Budskabet er, at demokrati ikke kun skal være en teori i skolen men derimod et grundprincip, som i praksis skaber aktive, engagerede og demokratiske elever.

Speak Up Karavanen kommer til Hedensted Kommune i uge 38, 2012 – måske til din skole?

Overvej hvad DU ville sætte på dagsordenen i forhold til at blive hørt som elev på din skole?

Kan Elevrådet på DIN skole gøre noget anderledes eller arbejde på en anden måde i forhold til at blive alle elevers talerør? Hvordan og hvorfor?

68


Nærdemokrati

Hedensted Kommune - dit nærdemokrati

Folketinget er ikke alene om at bestemme i Danmark. Nogle beslutninger bliver taget tættere på borgerne – i regionerne og kommunerne. Du er bosiddende i Hedensted Kommune, og her kan du også være med til påvirke politikernes beslutninger. Læs her, hvordan du kan blive en mere aktiv medborger i din kommune. Hedensted Kommune om Hedensted Kommune - en vision Hedensted Kommune er en vækstorienteret landkommune centralt i Danmark. Kommunens udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service. Oversæt Hedensted Kommunes vision til dine egne ord og overvej, om visionen har betydning for DIG og DIN hverdag. Danmark har siden den 1. januar 2007 været delt op i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne ledes af politikere i regionsråd, der vælges af borgerne i den pågældende region.. Kommunerne ledes af politikere i en kommunalbestyrelse/byråd. Valg til kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd afholdes hvert fjerde år på den tredje tirsdag i november. Det er fastlagt i den kommunale og regionale valglov. Næste gang der skal afholdes valg er tirsdag den 19. november 2013. Måske med et prøvevalg for de 16 -17 årige - DIG! Hvem kan stemme? For at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg, skal man være fyldt 18 år og have fast bopæl i kommunen/regionen. Herudover skal man enten 

Være dansk statsborger eller

Være statsborger i et EU-land, Island eller Norge eller

Have haft fast bopæl i Danmark de sidste 4 år forud for valgdagen.

Hvem kan vælges? Har man ret til at stemme til kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd, vil man også være valgbar hertil. Man må dog ikke være straffet for handlinger, der gør en uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelserne og de regionale råd. 69


Kommunalreformen 2007 Ved kommunalreformen i 2007 blev 13 amter reduceret til fem regioner. Du kan læse mere om de enkelte regioner på regionernes egne hjemmesider. Kortet illustrerer de fem regioners udbredelse og indbyggertal.

Antallet af kommuner blev ligeledes reduceret ved kommunalreformen, fra tidligere 271 til nu 98 kommuner. På kortet over Danmark kan du se de nuværende 98 kommuner. Vil du læse mere om kommunerne kan du gøre det på Kommunernes Landsorganisations hjemmeside www.kl.dk . KL er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark. Alle danske kommuner er medlem af KL.

Kommunalbestyrelsen/byråd Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste ledelse. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen er politikere, som typisk er medlemmer af de samme partier, som dem, der sidder i Folketinget. Kommunalbestyrelsen vælges af indbyggerne i kommunen for 4 år ad gangen. Kommune En kommune er et fællesskab af borgere inden for et geografisk afgrænset område. Kommunens øverste ledelse er kommunalbestyrelsen, som består af politikere valgt af kommunens borgere. Kommunens vigtigste opgaver er at sørge for børnepasning, ældrepleje, folkeskoler, socialforsorg, miljø og teknik. Siden 2007 er der 98 kommuner i Danmark. Region I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev de daværende 13 amter slået sammen til 5 regioner. Regionerne har bl.a. ansvar for sundhedsvæsenet og den offentlige transport. Regionerne ledes af politikere i et regionsråd, der vælges af indbyggerne i den pågældende region. 70


Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf: 7975 5000 www.hedensted.dk

Borgmester: Kirsten Terkilsen (Venstre) Om Kirsten Terkilsen - Borgmester i Hedensted Kommune i perioden 2010- Parti: Venstre. - Valgt til kommunalbestyrelsen: 1994 - Civilt erhverv: Chefkonsulent i rekrutteringsfirma. - Født: 13. august 1954 I valgperioden 2010-14 er der 27 medlemmer af byrådet /kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune. Mandatfordeling: Socialdemokratiet: 8, Konservative 1, Socialistisk Folkeparti: 2, Dansk Folkeparti: 3, Venstre: 12, Kristendemokraterne: 1 Indbyggertal: 45.982 Kommunens areal: 551,54 km2 (Indenrigs- og Socialministeriet 2. halvår 2010)

Fælles for gruppen af byrådsmedlemmer er, at de er valgt politisk, altså er opstillet til byrådet via et politisk parti, og har et civilt erhverv, et andet arbejde, ved siden af byrådsarbejdet PÅNÆR Borgmester Kirsten Terkildsen. Jobbet som borgmester er et fuldtidsjob.

I 2007 blev Hedensted Kommune sammenlagt af daværende Hedensted Kommune, Juelsminde Kommune og Tørring-Uldum Kommune.

Kommunaldirektør: Jesper Thyrring-Møller Om Jesper Thyrring-Møller - Kommunaldirektør i Hedensted Kommune i perioden 2007- Tidligere kommunaldirektør i nu nedlagte Tørring-Uldum Kommune. - Født: 16. juni 1960 Som kommunaldirektør er Jesper Thyrring-Møller sammen med 10 chefer den del af Hedensted Kommune, man kalder Kommuneledelsen. Kommuneledelsens ansvarsområder er, at Hedensted Kommune lever op til den politik, som bliver vedtaget, og at de overholder deres budgetter. 71


Åle Åle Åle Rask Rask Rask Mølle Mølle Mølle

Tørring

Uldum Uldum

Korning Korning Korning

Ølholm Ølholm Ølholm

Kragelund Kragelund Kragelund

Løsning Løsning

Ølsted Ølsted Ølsted

Lindved Lindved Lindved Øster Snede Øster Øster Snede Snede

Hedensted Hedensted

Glud Glud Glud

Snaptun Snaptun Snaptun

Stenderup Stenderup Stenderup Bjerre Bjerre Bjerre Rårup Rårup Rårup

Hornsyld Hornsyld Hornsyld Daugård Daugård Daugård

Juelsminde Juelsminde Barrit Barrit Barrit Stouby Stouby Stouby

Gå ind på Hedensted Kommunes hjemmeside hedensted.dk Find privatadresserne på byrådsmedlemmerne. Hvilke byrådspolitikere bor tættest på dig?

Om Hedensted Byråd Hedensted Byråd har det overordnede ansvar i kommunen, dvs. at de er arbejdsgivere for kommunaldirektøren og kommuneledelsen. Byrådet består af 27 politikere, som er valgt for en 4-årig periode. Det siddende byråd i Hedensted Kommune er valgt for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013. Byrådets møder holdes i Byrådsalen på Juelsminde Rådhus - Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde. Alle er velkomne til at overvære Byrådets møder, de er offentlige. Find dagsordener for Byrådets møder på kommunens hjemmeside. Dagsordener, som er relevante for jer som elever, er fra Børne– Undervisnings og Kulturudvalget (BUK ). Find en af de seneste dagordener og læs om, hvad de har behandlet i udvalget.

72


Projekt 12@25

Projekt 12@25 - Ungestrategi i Hedensted Kommune Hedensted Kommune arbejder ud fra, at unge er X-perter i at være unge. Derfor vil Hedensted Kommune gerne engagere unge i projekter og initiativer, hvor unge er målgruppen - det forpligter! Projekt 12@25 blev igangsat august 2010 med de overordnede formål at arbejde for at inddrage og engagere unge i Hedensted Kommune OG sætte fokus på de metoder som voksne bruger i forbindelse med at inddrage og engagere unge - muligvis påvirke de voksnes måde at arbejde med de unge på. Spørgemaundersøgelse, januar 2010 I januar 2011 blev der udsendt et spørgeskema på nettet, hvor DU som ung mellem 12-25 bosiddende i Hedensted Kommune havde mulighed for at beskrive DIN oplevelse af at være ung i kommunen. Samlet set pegede besvarelserne på, at I generelt er tilfredse med jeres ungdomsliv, men også, at der er udfordringer, som det måske er muligt at ændre på. Alle besvarelser er blevet studeret, og er blevet til otte fokusområdet, som der arbejdes videre med. Her er forsiden til de Go-cards, som blev omdelt på skoler og busstoppesteder i hele kommune. Hvis du vil læse mere om ungeundersøgelsen fra januar 2011, kan du gøre det via følgende link: http://www.hedensted.dk/lib/ file.aspx?fileID=84645 Eller du kan søge efter dokumentet ”samlet rapport fra ungeundersøgelsen under projekt 12@25” på kommunens hjemmeside 73


Pressemeddelse udsendt inden spørgeskemaundersøgelse

74


Her er et uddrag af ungeundersøgelsen. I kan se, hvordan unge har besvaret spørgsmålet ”Oplever du at du har mulighed for indflydelse og medbestemmelse - lokalt, på skolen/arbejdet, i Hedensted Kommune?”

Stil det samme spørgsmål i klassen. Fordeler svarene fra din klasse sig anderledes end dem fra ungeundersøgelsen?

Læs kommentaren. Er du enig i, at manglende viden betyder noget for hvor meget man gider at engagere sig? 75


Uddrag fra ungeundersøgelsen: 66 unge angiver vigtigheden af at lytte til de unge bl.a. gennem flere spørgeskemaundersøgelser, MEN det påpeges også at: ”Men når man laver undersøgelser skal der efterfølgende også ske noget i praksis. De unge skal tages alvorligt”. ”Spørgeskemaer og at der bliver fulgt op på dem”. Det er ikke nok bare at spørge, der skal også efterfølgende ske noget - unges udtalelser skal behandles og, hvis det er muligt, blive til konkrete handlinger. Her er nogle af de forskellige bud og kommentarer til hvorledes unge selv mener de kan få mere medindflydelse: Etablering af et ungdomsudvalg/ungdomsbyråd som kunne fremme unges interesser. Et mere aktivt ungdomsorganisationsliv. Spørg de unge i stedet for forældrene. At chefer på kommunen vil høre på en, når man vil dem noget. Lade dem (unge) stå for nogle arrangementer, hvor de selv kan finde ud af hvad der skal til for at få arrangementet op at stå. De voksne skal blive bedre til at give os lov til at være med til at bestemme hvad der skal ske. At man kan blande de unge lidt mere ind i at diskutere om os. Hvis I snakker om os og hvis det går ud over os. Spørg os om hvad vi synes om det her forslag. De unge inviteres til møde på kommunen og får vist, hvad der sker med eventuelle stillede forslag/forespørgsler. En hjemmeside til unge mennesker på 12-25, hvor vi kan diskutere og komme med forslag til en bedre kommune. Jeg synes kommunen skal høre efter hvad de unge siger og de skal ikke bare lave en rundspørge men mere et udvalg af unge, som vi selv bestemmer. De kan komme på skolerne og spørge os hvordan de kan gøre tingene bedre. At man er med til at træffe beslutninger.

Læs de ovenstående forslag. Er der nogle af forslagene, som DU synes skal prioriteres højere end andre? Er der forslag som mangler?

76


Kick Off 19.09.11 19. september 2011 blev der afholdt et Kick Off arrangement med 80 unge deltagere. Arrangementets primære mål var at få idéudviklet på de otte fokusområder fra ungeundersøgelsen og formulere konkrete lokalpolitiske tiltag.

Artikel fra Horsens Folkeblad i forbindelse med Kick Off arrangementet. På billedet ses to af caféværterne - Katja Pedersen, Stjernevejskolen og Maria Pedersen, Juelsminde Skole.

De otte fokusområder: 1. Livsmestring og livskvalitet 2. Uddannelsesmuligheder 3. Internationalisering 4. Fritid 5. Sociale medier og tidssvarende kommunikation 6. Infrastruktur 7. Forældreansvarlighed …...og det gennemgående fokusområde: 8. Ungeindflydelse og ungeinddragelse, herunder hvordan kommer Hedensted Kommune i dialog med jer unge? Kom med konkret bud på, hvordan Hedensted Kommune kan medinddrage jer unge i deres arbejde. Overvej hvordan DU selv kommer i kontakt med Hedensted Kommune, hvis DU har en god idé eller hvis DU mener, at der er noget som skal ændres.

77


Ungeinddragelse og medbestemmelse 16-25 år

Demokratiundervisning i skolerne.

Her er alle forslagene fra KICK OFF til fokusområdet ”Ungeinddragelse og medbestemmelse”. Prøv at se, om du kan genkende nogle af forslagene, når du på de næste sider får en præsentation af de delprojekter, som indtil videre er ført ud i praksis.

8.-10.kl.

Fokus på politik ved valg og lignende. Partipræsentation i folkeskolerne af politikerne selv. Besøg af lokalpolitikere. Mulighed for deltagelse i Byrådsmøder. Kobling mellem undervisning og lokalpolitik/Byråd. -Varetages af 3-5 elever på Tørring Gymnasium. Debatklub på eks. Ungdomsskolen Forældrebestyrelse- elevråd- klasseråd/ medbestemmelse. En obligatorisk temadag mellem skoleudvalg og formænd og næstformænd for alle elevråd. Byrådsmøder på skolerne. Besøg før og efter mødet. 16 årige stemmeret i Hedensted Kommune til kommunalvalg- søges om dispensation. Valg til ungeråd. (Ungdomsgården). Aktiv ud af kommunen- 16 åriges valgret kan fastholde interessen lokalt. Besøg på en skole/evaluering. Temauge.

Ungeråd

En samlet overbygning på elevråd fører til Hedensted ungeråd. Unge bliver hørt og er med til at tage beslutninger. At unge kan se de har haft indflydelse og har gjort en forskel. 500.000 kr. lægges ud til egen prioritering for at højne interesse og ejerskab. Små hurtige puljer. Ungdomsringen Sundt med ansvar ( Økonomisk) Unge sætter selv kriterie for sammensætning af ungeråd Kort fra tanke til handlling

Ungdomscafe med voksenven (mentor)

Aktivitet at snakke med voksen f.eks. fisketur shoppetur. I de små byer/ skifte lokaliteter. God samtale partner igennem de aktiviteter man laver. Minus psykolog. Disponere over pengene selv/ ansvar. Lektiecafe i f.eks. idrætforeninger Mobil cafe ( Trailer) CPU geocaching skating. IT , facebook og chartrooms Vigtigt med fleksibilitet Natteravne- SSP- Forældre Søge midler via EU Frivillige gruppe i Tørring ved Lilian Andersen

Sjove og anderledes dage på tværs af skoler

Arrangementer

Ungdomsråd/ungeinddragelse

Rådet kan finansieres af arbejde fra alle unge i en operation ugeværk, som skal foregå efter skoletid 2 fra hvert elevråd Ungdomsrådsformænd 2% pulje Medansvar og gode ideer Ungdomsringen Foredrag Bestyrelse, der styrer rådet Lønnet udvalg Elevrådet Samlingssted Samarbejde i byråd, skoler og klub Hedensted Ungdom Undersøge Horsens Ungeråd Påvirke politikere Startet på skolen Præsentation til byrådet

16-årige stemmeret

Arrangementer Samfundsfag 78 Hvis ungerådet fungerer kan vi se, om vi kan få stemmeret som 16-årige


Delprojekt ”Hvad gør voksne rigtigt og forkert” Målsætning: At lave et dialogværktøj for skoler, ungdomsklubber og foreninger i Hedensted Kommune, hvor de unge og de voksne kan komme i dialog om hvordan de unge ønsker at blive mødt af de voksne og måske hvordan de ikke ønsker at blive mødt. Videokonkurrence blev sat i gang medio februar, 2012 med udløb primo marts.

Men dit ansvar som borger handler ikke kun om at stemme. Et sundt demokrati kræver mere af sine indbyggere end bare at sætte et kryds på stemmesedlen hvert fjerde eller femte år. Politikerne skal ikke kun tænke på det næste valg, men også på den næste generation. Du behøver ikke at vente til du er myndig for at give din mening til kende. Se vindervideoen på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=91NfdwWXFyg

Se videoen og arbejd med spørgsmålene i videoen. 79


80


81


Delprojekt: ”Ungeportal” Målsætning: At etablere en hjemmeside, som skaber et ungefællesskab på tværs af kommunen og som samler alle de informationer, som er relevante for unge i Hedensted Kommune. Ungeportalen er blevet en realitet sammen med ti unge, som siden november 2011 har arbejdet med at udvikle på, hvad en portal for Hedensteds unge skulle indeholde. Hjemmesiden er lavet af ti unge på to workshopdage. Besøg hjemmesiden, bland dig i diskussionerne og læg aktiviteter i kalenderen.

www.ungeportalen.hedensted.dk

Logo I samarbejde med jer, skal der vælges et LOGO for ungeportalen. I august/september lægges der forslag til logo ud i elevrådene, til afstemning. Dermed kan DU være med til at sætte et fingeraftryk på portalen.

82


Delprojekt: Ungeråd Målsætning: At skabe et talerør for Hedensteds unge i forhold til lokalpolitikerne og de kommunale tilbud, som er målrettet unge OG at de unge har et råd, som kan være med til at arrangere events og aktiviteter målrettet unge.

Ligegyldigt hvordan du har det med politik, er du påvirket af næsten alle love, der vedtages i den politiske proces - og lige netop derfor er det vigtigt at tage del i beslutningsprocessen. Hvilke arbejdsopgaver ville DU give Hedensteds Ungeråd? Hvad skulle der til for at DU ville engagere dig i Hedensteds Ungeråd?

83


84


Demokrati i praksis

85


og ungdomsrigtig måde – en boksering, hvor det ene ringhjørne var for tilhængere af 16 års valgret og det modsatte ringhjørne var for dem, som var Skrevet af: Katja Pedersen, Mathilde Grønkjær modstandere af 16 års valgret. Havde man som og Maria Egsgaard tilskuer en holdning eller mening til debatoplæggene og det, der blev sagt, så kunne man komme Her i weekenden har vi tre piger været til Folkeop i ”sit” ringhjørne og være med. Det gode ved mødet i Allinge på Bornholm. På Folkemødet re- denne debat var, at alle kom i gang med at depræsenterede vi Ungdomsskolen Hedensted OG battere, og den rigtige, lidt krigeriske, stemning Projekt 12@25 – Ungestrategi i Hedensted Kom- kom frem. Vi skulle arbejde som et team for at få mune. Vi er med i den initiativgruppe af unge, de stærkeste argumenter frem. Begge hold var som siden årsskiftet har arbejdet for at etablere et desværre så gode, så der blev ikke kåret en vinungeråd i Hedensted Kommune. Et initiativ, som der. bliver en realitet efter sommerferien. Alt i alt, har det været et godt Folkemøde i VORES interesse er demokratiet og især de unAllinge på Bornholm, hvor vi har fået lov at møde ges, vores jævnaldrendes, deltagelse i dette de- toppolitikeresom de mennesker de også er. mokrati. Noget vi også ønskede at sætte fokus på Stemningen var afslappet og ligeværdig. at undersøge på dette Folkemøde. Ligesom vi glædede os til de livlige debatter, som vi forvente- Vi ved nu, at Pia Kjærsgaard bruger strømper de ville være på dette Folkemøde. Således sam- med lyserøde hjerter og vi ved at Troels Lund mensatte vi VORES program, så det indholdsPoulsen har gået på Lindved Skole. Troels Lund mæssigt ville matche de debatter, hvor vi, som Poulsen mødtes vi med i Venstres Folkemødeunge, ville kunne ytre os og kvalificere debatten område, og han inviterede os efterfølgende på en for de voksne deltagere. tur til hans arbejdsplads - Christiansborg.

Ung på folkemødet

Det har været en utrolig lærerig, spændende og hyggelig tur. Vi vil klart anbefale andre unge og voksne at tage af sted, både for at se demokratiet ”in action”, men også så der kan skabes mere DEBAT og DISKUSSION, at folket møder politikerne.

Vi var velforberedte – HELT BESTEMT og havde meget store forventninger til indhold og den viden, som vi ville opnå i Allinge, på Bornholm – til Folkemødet. Foruden alle de oplevelser vi regnede med at få bare ved at være til stede. Kl. 7:45 var vi klar til DEBAT og DISKUSSION – på Folkemødepladsen. Vores oplevelse var, at der var ALT for meget ENIGHED, så det, der på programmet var annonceret som DEBAT, nærmere blev til en samtale. Vi havde håbet, at både oplægsholderen personen og de fremmødte i teltet ville stille spørgsmål til hinanden. Men debatten stoppede, lige så snart der blev stillet et spørgsmål til oplægsholderen. For næsten samtlige oplægsholdere begyndte at forsvare sig selv, i stedet for at debattere. Åbenheden blev derfor også ganske lille OG enkelte gange, når vi blandede os og stillede de kritiske spørgsmål, følte vi os overset.

Vores forslag til Folkemødet 2013 er, at man ikke deler de unge og voksne op, men i stedet tænker dem sammen i debatter OG at man, som deltager i Folkemødet, vælger de oplæg, hvor man er uenig frem for de oplæg, hvor man er enig. Det vil give langt bedre debatter!

MEN Folkemødet var mere end det. Vi mødte mange spændende mennesker i løbet af de 14 timer vi var der. Vi fik ros, blev interviewet og kom i TV2 Bornholm, hvor vores seriøsitet blev omtalt. Det var fedt, at når vi blandede os i ”debatterne” så blev især de lidt ældre positivt overrasket over vores deltagelse, og gjorde de andre omkring dem, opmærksomme på hvem vi var. Der var også andre unge. Organisationen Ungdomsringen havde arrangeret en debat om 16 års valgret, hvor debattørerne var unge politisk aktive. Debatten var lavet på en meget spændende 86


En dag på Christiansborg: Til folkemødet på Bornholm inviterede Troels Lund Poulsen tre unge til Christiansborg (Folketinget) for at få et indblik i hans arbejde.

At dømme efter Mathildes tilbagemelding til Troels Lund Poulsen havde turen til Christiansborg været en øjenåbner i forhold til hvad politik også er, når kameraerne er slukkede . Du skal med din klasse til Christiansborg (Folketinget). Skriv de spørgsmål som du kunne tænke dig at få svar på - det kan være spørgsmål om politiske processer, eller politikernes arbejdsdag etc. 87


Demokrati & Medborgerskab