
3 minute read
SOMMERMAD
Varme sommerdage, sommerferie og tid til hygge rundt om bordet. Sommerens nemme og lækre retter er fyldt med velsmag og gode råvarer. Tænd grillen og nyd den dejlige mad i de lune aftentimer.
Opskrifter fra Nicolas Vahé

Sprøde asparges med fjordrejer og pocheret æg
2 personer
10 grønne asparges | Eddike | 2 friske æg | 2 store håndfulde fjordrejer | 2 spsk. Nicolas Vahé Pesto / basilikum & citron | Purløg | Nicolas Vahé Salt / fleur de sel m. safran og Nicolas Vahé Pebermix
Fjern bunden af de grønne asparges. Bring en gryde med vand og 2 tsk. Nicolas Vahé havsalt til kogepunktet, og blanchér aspargesene et par minutter. Slå hvert æg ud i en lille skål uden at ødelægge blommen. Fyld en mellemstor gryde med vand, og varm vandet op. Kom en lille smule eddike i vandet, når vandet er lige under kogepunktet. Rør hurtigt rundt i vandet med et piskeris, så det danner en hvirvel. Hæld forsigtigt ét æg ned i midten af vandet, og lad ægget samle sig. Pas på, at vandet ikke begynder at koge. Lad ægget pochere i ca. 4 minutter, så det stadig er smilende. Tag ægget op med en hulske, og lad det dryppe af på et rent viskestykke. Gentag processen med det sidste æg.
Kom de sprøde grønne asparges på to tallerkener. Top med lækre fjordrejer, Nicolas Vahé pesto, et pocheret æg og masser af purløg. Drys til sidst lidt Nicolas Vahé salt med safran og peber over. 1presset hvidløg 2 tsk. Nicolas Vahé Oliven Oile / Lemon 100 g blød smør 1 tsk. Nicolas Vahé Spices / Vegetable 8-12 friske hummer Salt og peber
Mix hvidløg, olivenolie, smør og Nicolas Vahé spices sammen. Skær hummerne i halve og fjern den sorte tarm langs ryggen. Placer hummerne med skæresiden opad, og fordel en tsk. af marinaden og kryder med salt og peber. Grill hummerne på skalsiden i 1-2 minuter på en varm grill. Server de grillet hummer som en sideret til evt. en pastaret.

Spicy spareribs
2 personer
2 rækker kamben | 3 spsk. Nicolas Vahé Dry rub / sweet barbecue mix | 100 g smør | 1 dl æblejuice - gerne tilsat lidt æbleeddike | 1 glas Nicolas Vahé Marinade / tomat & krydderier
Fjern som det første den hinde, der sidder på bagsiden af kambenene. Brug evt. en spids kniv til at løsne hinden, så du lettere kan trække den af. Smør benene med en god mængde Nicolas Vahé rub. Pak herefter benene ind i køkkenfilm, og lad dem hvile på køl, gerne natten over. Tag kambenene ud af køleskabet nogle timer før servering. Tænd op i grillen, og gør kullene klar til indirekte stegning. Læg kambenene på en rist, og grill dem en god time under låg. Fjern låget fra grillen, og grill videre i ca. 2 timer. Det er en god ide at pensle benene med æblejuice løbende.
Tag benene af grillen, pak dem ind i stanniol med lidt smør, og lad dem hvile i et kvarter. Smør benene på begge sider med rigeligt Nicolas Vahé marinade, og grill dem en sidste gang i 15 minutter. Du kan give benene et ekstra lag marinade, hvis du gerne vil have lidt ekstra smag af tomat og krydderier.

Mojito ispinde
6 stk.
1,5 dl mørk rom |2,5 dl vand | 2 dl sukker |4-5 limes | 2 dl danskvand | Mynteblade | Isforme fra Nicolas Vahé
Kog vandet sammen med sukker og mynteblade i en gryde indtil sukkeret er opløst. Lad det køle lidt af. Pres limene til 2 dl limejuice, kom det i en blender sammen med rommen og den afkølet sirup - blend det godt sammen. Tilsæt herefter danskvanden og rør det rundt. Undgå at blende det. Sigt blandingen så myntebladene bliver siet fra. Hæld det i isformen og put evt. limeskiver og myteblade i som pynt. Frys det natten over.

Grillet hummer
4 personer
1 presset hvidløg | 2 tsk. Nicolas Vahé Oliven Oile / Lemon |100 g blød smør | 1 tsk. Nicolas Vahé Spices / Vegetable | 8-12 friske hummer | Salt og peber
Mix hvidløg, olivenolie, smør og Nicolas Vahé spices sammen. Skær hummerne i halve og fjern den sorte tarm langs ryggen. Placer hummerne med skæresiden opad, og fordel en tsk. af marinaden og kryder med salt og peber. Grill hummerne på skalsiden i 1-2 minuter på en varm grill. Server de grillet hummer som en sideret til evt. en pastaret.