Skip to main content

SUPERIOR No. 08 - Ivan Eltoft Nielsen

Page 37

Thomas Kjærholm Arven efter Poul Kjærholm

Poul Kjærholm døde i 1980. Siden har hans søn Thomas Kjærholm båret arven videre, dog hverken som arkitekt eller møbeldesigner – dette til trods for, at han selv er uddannet møbelsnedker. Thomas Kjærholm har dedikeret sit professionelle liv til at være formidler af faderens unikke værk. Et arbejde, der ikke alene fordrer respekt for grundsætningerne i Poul Kjærholm arkitektoniske manifest, men yderligere kræver at han kontinuerligt holder fingeren på pulsen og er tilstede der, hvor det er nødvendigt.

Siden 1995 har Thomas Kjærholm drevet forretningen Kjærholm’s beliggende ved Rungsted Havn. Centralt for konceptet er, at det ikke kun er faderens møbler, der forhandles, men at de netop sættes i samspil med andre bemærkelsesværdige designobjekter. Således forhandles også møbler tegnet af Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Kaare Klindt og mange flere. Den klassiske skole er rigt repræsenteret, men får liv og nerve ved sine kontraster til det radikale, og til nutidens fremmeste designere. Filosofien lyder: ” De ting, vi har i forretningen, skal

vi have lyst til også at have derhjemme”, siger Thomas Kjærholm. Det skal være interessant design, som skaber dialog og fordrer holdning til æstetik og materiale hos forretningens kunder. Det er en holdningsstyret forretningsideologi drevet af et livslangt passioneret forhold til design og æstetik i hele sit væsen. Et eldorado for bevidste æstetikere, og en håndsudstrækning til begyndere. Et levende rum til ære og minde om en legende – og ikke mindst understregning af en driftig fremtid.

Rungstedvej 86, 2960 Rungsted Kyst, Telefon: 45765656, www.kjaerholms.dk, info@kjaerholms.dk www.eltoftnielsen.dk / 37


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
SUPERIOR No. 08 - Ivan Eltoft Nielsen by IVAN ELTOFT NIELSEN - Issuu