Itd overblik nr 4 marts 2014

Overblik Nr. 4 Marts 2014 Version 2 . Tilrettet 24.03.14

Cabotagekørsel – dvs. indenrigskørsel i et andet land end det som lastbilen er indregistreret i – har været debatteret heftigt i Danmark i de sidste par år.

Debatten har desværre været præget af nogle sejlivede myter, som synes ude af trit med den faktuelle virkelighed. Her ser ITD kritisk på nogle af de mest udbredte.

6 cabotagemyter

ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport Lyren 1 . DK-6330 Padborg Tlf. +45 7467 1233 Fax +45 7467 4317 itd@itd.dk . www.itd.dk

Myte 1

”Cabotagekørsel med udenlandske lastbiler har et kæmpestort omfang i Danmark”

ITD’s vurdering er, at cabotagekørslen med udenlandske biler næppe udgør over 5 procent af det danske indenrigsmarked for lastbiltransport. Grundlaget for den vurdering er analyser af mange forskellige datakilder – bl.a.

ITD’s egne grænsetællinger som kortlægger trafikken med udenlandske lastbiler ind i Danmark.

Der er ikke noget, der tyder på, at cabotagekørsel p.t. udgør en alvorlig forstyrrelse af det danske indenrigsmarked. Det underbygges af, at det nationale transportarbejde med danske lastbiler steg med knapt 20 procent fra 2009 til 2013.

Hovedparten af de udenlandske lastbiler på de danske veje kører ikke cabotagekørsel, men udfører import/eksport-kørsel eller transitkørsel gennem Danmark.

Myte 2

”Tusindevis af danske arbejdspladser er forsvundet på grund af cabotagekørsel”

Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen med ca. 20 procent i vognmandserhvervet. Men dette fald skyldtes finanskrisen og kan ikke tilskrives øget cabotagekørsel. Tilsvarende fald skete i andre erhverv. I Industrien var jobtabet på samme niveau. (Figur 1) De nuværende cabotageregler trådte i kraft i 2010. De følgende to år var beskæftigelsen hos danske vognmænd i svag vækst, mens den faldt en smule i 2013. Siden 2010 er der ifølge Danmarks Statistik forsvundet i alt 493 lønmodtagerjob fra kategorien: ”Fragtvognmænd og rørtransport”.

Der er således intet grundlag for at mene, at cabotagekørsel har ført til tab af tusindevis af danske job.

Figur 1. Udvikling i beskæftigelsen for industri og råstofforsyning samt for fragtvognmænd og rørtransport 2001-2013. Indeks, 2001 = 100

Industri, råstofindvinding og forsyning virksomhed

120

100

Fragtvognmænd og rørtransport

80

60

40

20

0 2002

2003

Kilde: Danmarks Statistik

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Myte 3

”Cabotagekørsel har ført til en bølge af konkurser blandt danske vognmænd”

Antallet af konkurser hos danske vognmænd steg drastisk i kølvandet på finanskrisen i 2008. Siden 2009 er antallet af konkurser imidlertid faldet år efter år, og i 2013 var antallet tilbage på 2008-niveau. (Figur 2) Antallet af danske vognmænd toppede i 2007 med i alt 6.332 registrerede vognmænd. I dag er der 5.218. Det er et samlet fald på 17,6 procent i årene efter krisen.

De tilbageværende vognmænd er til gengæld større og flytter mere gods. I 2007 havde de danske vognmænd i gennemsnit 6,4 vognmandstilladelser. I 2013 var tallet 6,9. Det samlede nationale transportarbejde med danske lastbiler er som nævnt steget med knapt 20 procent siden 2009.

Udviklingen i de senere år bærer således mere præg af en forbedring af produktiviteten samt en konsolidering i kølvandet på finanskrisen end en accelererende afvikling af det samlede danske erhverv.

Figur 2. Udviklingen i afgangen af vognmandsvirksomheder samt årsag til afgangen

160

Tvangsopløsning

140 Gæld til det offentlige 120 Manglende egenkapital

100

Konkurs

80

60

40

20

0 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Trafikstyrelsen

Myte 4

”Danske vognmænd kører i stor stil cabotagekørsel i Danmark med udflagede biler”

Danske vognmandsvirksomheder har ca. 3.250 udflagede biler. Dvs. danskejede lastbiler, som er indregistreret i udlandet. Bilerne udflages for at køre gods i udlandet eller gods til og fra Danmark – ikke for at køre indenrigskørsel i Danmark.

En del af de udflagede biler kører så godt som aldrig ind i Danmark. Det gælder for eksempel de biler, der er indregistreret på de britiske øer, i Norge og Sverige samt i Spanien.

Blandt de resterende er det en meget lille del af kørslerne, der er cabotagekørsel i Danmark. Det sker udelukkende i forbindelse med transporter ud og ind af landet. Omfanget vurderes af ITD’s medlemmer til at være omkring 5 procent af de udflagede bilers samlede kørsler. 1) Udflagningen er i øvrigt ikke i vækst. De sidste to år er antallet af udflagede biler faldet.

Myte 5

”Det er ikke tilladt at sætte cabotagekørsel i system”

Cabotagekørsel er reguleret af en EU-forordning, som senest blev revideret i 2010. Formålet med forordningen er at begrænse cabotage-kørsel ud fra den præmis, at medlemsstaterne endnu ikke er klar til at gøre cabotagen fri.

Før 2010 var det tilladt at køre cabotage i et andet EU-land i op til flere måneder, så længe man kunne godtgøre, at der ikke var tale om en systematisk aktivitet. Hensigten med at revidere reglerne var netop at gøre det mere klart, hvornår der så er tale om en systematisk aktivitet. Efter 2010 blev reglerne derfor gjort betydeligt mere konkrete: Det blev kun tilladt at køre tre cabotageture i løbet af syv dage, forudsat at man har udført en reel international transport ind i det pågældende land. Den svævende formulering om, at cabotagekørsel ikke måtte ske systematisk, blev således afløst af en klar definition. Holder man sig indenfor denne definition, er det i dag uden betydning, hvordan planlægningen foregår.

Myte 6

”ITD arbejder for at få fri cabotage”

Fri cabotage vil betyde, at danske vognmænd vil få meget svært ved at konkurrere på hjemmebanen. Derfor går ITD IKKE ind for fri cabotage. 30 procent af ITD’s medlemmer er jo vognmænd, som udelukkende kører national transport i Danmark. (Figur 3). Kun 12 procent af ITD-medlemmerne ejer lastbiler, der kører med udenlandsk nummerplade.

ITD går i al enkelhed ind for, at gældende lov skal overholdes. Derfor har ITD støttet bevillinger til ekstra politikontrol af udenlandske lastbiler. ITD har også været imod, at Danmark skal gå enegang i forhold til de bindende EU-regler i cabotage-forordningen. Ligesom vognmændene skal overholde reglerne, skal den danske stat også respektere gældende fælles regler. Ellers bliver forholdene mudrerede og uklare for erhvervets udøvere. Hvis reglerne skal strammes op endnu en gang, mener ITD, at det skal ske i Bruxelles i samlet takt med de øvrige EU-lande.

Figur 3. ITD’s medlemmer. %

Kører kun internationalt

Kører kun nationalt

1)

Enslydende resultat af survey blandt vognmænd etableret i Tyskland august 2013, ITD’s medlemsundersøgelse febr. 2014 samt ITD særtælling marts 2014

ITD er brancheorganisation for ca. 650 danske virksomheder, der primært beskæftiger sig med vejgodstransport.

Medlemmerne har ca. 17.000 ansatte i Danmark. Via ITD Servicepartner® konceptet har ITD desuden tæt kontakt med 2.500 andre danske transportvirksomheder. ITD har hovedsæde i Padborg og beskæftiger 51 medarbejdere Brancheorganisation for den danske vejgodstransport Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7467 1233 . Fax 7467 4317 . itd@itd.dk . www.itd.dk

ITD Overblik 4 - Marts 2014

Kører begge dele