ITD Magasin 04 2019

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

04.2019

NYE VOGNMÆND HJÆLPES I GANG DTK har nystartede vognmænd i deres vækststrategi

INGEN RAST TIL LASTBILER

Pladsmangel skal løses

DANSK SUCCES MED SENGETØJ Jysk sælger varer i store dele af verden

BLOCKCHAIN ER DET NYE Sådan kan det ændre branchen

04

FOKUS 04 \ DTK hjælper nye vognmænd og vokser selv i processen 14 \ Kvalitet er et skarpt fokus på

processer hos Dansk Auto Logik 24 \ Læs hvordan JYSK sikrer, at varerne altid er på lager 36 \ Grøn Koncert er et puslespil af logistik, koncerter og frivillige

FREMTID 28 \ Forstå Blockchain på 5 minutter 30 \ Maersk er forrest med Blockchain?

DTK ER VOKSET MED 500 PROCENT PÅ TRE ÅR. BLIV KLOGERE PÅ DEN VILDE VÆKSTRATE.

40 \ Fremtiden lastbiler har fokus på chaufførens behov

4 POLITK 18 \ Overblik: Se hvem, der er

valgt til Europa-Parlamentet?

22 \ Tidligere transportministre

giver gode råd til ny minister 32 \ Besøg en god rasteplads, der gi’r arbejdsglæde.

34 \ Rastepladserne mangler akut.

Vi spørger en ekspert hvorfor?

40

36

SERVICE 08 \ Vækststrategi: Danmark skal

være en førende transport nation 47 \ Mød Jane Aakjær Madsen:

Hun hjælper med arbejdsret

hos ITD

24

»Vi sender dagligt mere end 100 læs afsted, så det betyder naturligvis meget, at der er lastbiler nok.« Torben Bech Olesen, Distributionschef hos JYSK Nordic

2

Nyt om transport og logistik 04.2019

NYT OM T RA NSPOR T OG LOGIST IK

04.2019 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen cc@itd.dk E-mail: magasin@itd.dk Design & layout Mediegruppen www.mediegruppen.net Tryk Strandbygaard Grafisk www.strandbygaard.dk Oplag 3.600 Medlem af Danske Medier Udgivelser Udgives 6 gange om året Forside Hyldager Fotografi

Nye politikere skal tegne fremtiden for vognmændene

S

tort tillykke til alle nyvalgte politikere til både Folketinget og Europa-Parlamentet. Efter to lange og spændende valgkampe har vi nu fået sat de hold, der i de kommende år skal skabe de fremtidige rammer for virksomhederne i Danmark og EU generelt, herunder det, der optager os i ITD allermest: Rammevilkårene for den danske vejgodstransport.

Der venter de nyvalgte folketingsmedlemmer masser af spændende opgaver på transportområdet. Først og fremmest skal de meget hurtigt i gang med forhandlinger om en ny 10-årig aftale for danske infrastrukturinvesteringer. Før valget havde VLAK-regeringen stillet 112 milliarder kroner til nye infrastrukturinvesteringer i udsigt, herunder langt flest midler til veje. Den aftale er nu væk, og et nyt flertal har taget over. I ITD håber vi, at der kan landes en bred politisk aftale om fremtidens infrastruktur, hvor vejinvesteringerne fortsat vil fylde betydeligt. Det er afgørende for vækstmulighederne i dansk vejgodstransport, at vores folkevalgte politikere forholder sig meget realistisk til de enorme trængselsudfordringer på landets veje.

Klimaet har med rette fyldt meget i valgkampen. Den dagsorden skal følges til dørs, og i vejgodstransporten er vi 100 procent klar til at bidrage. I ITD ønsker vi et regeringsgrundlag, der forpligter regeringen til at sætte en klar strategi for grøn omstilling af den tunge vejgodstransport øverst på agendaen, så vi kan få sat turbo under den igangværende positive proces med at reducere udledningen af drivhusgasser fra lastbilerne.

Europaparlamentarikerne har en stor bunden opgave foran sig. De nyvalgte politikere skal bevise, at de evner at lande den vejpakke, som er så uhyre afgørende for vejgodstransporterhvervet i hele Europa. Det haster. Vi har allerede tabt alt for meget tid til stor gene for de mange transportvirksomheder, der må slås med alt for mange nationale særregler. ITD står klar til at bistå arbejdet med en hurtig og konstruktiv forhandlingsproces, så der endelig kan skabes klarhed om de fremtidige spilleregler for den europæiske vejgodstransport.

I dette magasin får du et overblik over de 14 danskere, der nu skal tale Danmarks sag i EU, og så har to tidligere transportministre gode råd til den kommende nye transportminister. Du får også et spændende indblik i vækstplanerne hos DTK. Du kan læse om det store fokus på kvalitet hos Dansk Auto Logik og om, hvordan JYSK får distributionen til at gå op sammen med vognmændene. Du kommer med ind i fremtidens førerhuse, hvor der er sikret ekstra gode arbejdsvilkår for chaufførerne, og vi kigger ind i fremtiden med Maersks arbejde med blockchain.

Rigtig god læselyst.

3

FOKUS

Susanne og Peter Provstgaard i forgrunden er ejere af DTK, men Steen Sørensen i baggrunden er direktør.

4

Nyt om transport og logistik 04.2019

DEN AFGØRENDE FAKTOR ER MENNESKER På blot tre år er DTK vækstet med knap 500 procent i omsætning. Det er bare ét vigtigt resultat af en stor transformation fra en solid og veltrimmet transport- og logistikvirksomhed til en fremadstormende udviklingsvirksomhed, der satser massivt på vækst.

F

Lene Jæger Klausen

Hyldager Fotografi

or fire år siden havde Steen Sørensen en idé til vækst og skalering af en veltrimmet transport- og logistikvirksomhed, som han gerne ville prøve kræfter med. Han havde bare ingen virksomhed. Det havde Susanne og Peter Provstgaard til gengæld – og de var klar til at prøve nye muligheder af, men havde ikke lige ideen til hvordan.

– Vi var allerede i DTK på udkig efter forstærkning, da Steen henvendte sig. Jeg havde de seneste 10 år overtaget posten som direktør i virksomheden efter Peter, samtidig med at jeg havde ansvar for vores logistikafdeling. Jeg manglede tid til at have fokus på det overordnede og strategiske, men vi havde intet ønske om, at forretningen skulle stagnere nu. Vi har altid haft fokus på udvikling og vækst. Vi har arbejdet rigtig mange timer, hvilket også er grunden til, at vi har kunnet opbygge en

havde behov for at få et nyt fokus på strategi og udvikling, uden det var på bekostning af den høje kvalitet i den daglige drift.

I 2016 købte Steen Sørensen sig ind i virksomheden og tiltrådte samtidig som administrerende direktør, mens Susanne Provstgaard satte sig i stolen som bestyrelsesformand for virksomheden og sidenhen for moderselskabet DTK Group A/S. Peter Provstgaard leder vognmands- og materialeafdelingen, samtidig med at han er forretningsfører i den tyske afdeling af DTK. – Det er selvfølgelig en proces for os alle tre, men det var noget, som vi havde forberedt os mentalt på, og sammen med Steen lavede vi en rigtig god plan for, hvordan han skulle komme ind i virksomheden. I første omgang skulle han tage sig af det strategiske og overordnede, mens Peter og jeg fortsatte med at håndtere mange af

sund forretning, men vi var også nået til et punkt, hvor vi ikke ønskede, at det hele skulle være så afhængigt af os, siger Susanne Provstgaard.

de daglige opgaver med driften. Steen har været virkeligt dygtig til at komme stille og roligt ind i virksomheden, så vores medarbejdere også har haft det godt igennem de ændringer, der nu er sket, siger Susanne Provstgaard.

Hun mener, at en væsentlig forudsætning for, at de har fået succes med samarbejdet, er, at de

Peter Provstgaard uddyber: – Vi havde skabt et solidt fundament, og det kan som bekendt bære en stor bygning, men vi

KORT OM DTK Dansk Transport Kompagni blev grundlagt af ægteparret Peter og Susanne Provstgaard i 1991.

DTK-koncernen består i dag af moderselskabet DTK Group A/S, som har fem forskellige virksomheder med hvert deres speciale under sig. Samlet set beskæftiger virksomhederne i DTK Group:

275 vogne

105 ansatte

»Vi har stor respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder, og vi har altid konsensus om de større beslutninger, men i hverdagen har vi også alle frihed til at løse vores opgaver.« Susanne Provstgaard, bestyrelsesformand

placeret på

7

forskellige adresser.

5

FOKUS jen findes i DTK-koncernen. De udvalgte mennesker bliver tilbudt at blive medejer i den nye virksomhed og får opbakning fra DTK Group i form af blandt andet IT-systemer, forsikringsaftaler og økonomistyring.

– Det er mere interessant at være en lille del af en stor succes, end at være en stor del af en lille succes. Det var ud fra de præmisser, vi lavede samarbejdet med Steen, og det er ud fra de samme præmisser, vi nu samarbejder med nye mennesker i de nye virksomheder, siger Peter Provstgaard.

Foreløbig har den strategi ført til en stigning i omsætningen på knap 500 procent på tre år.

– Vi er gået fra at være en lillebitte spiller på markedet, som jo også består af store

»Det vigtigste er de mennesker, du har engageret i virksomheden. Hver eneste dag er det medarbejderne, som gør hele forskellen for kunderne og får tingene til at ske. Derfor var min tilgang til vækst også, at vi skulle have fat i de rigtige mennesker.« Steen Sørensen, direktør

fra begyndelsen har valgt at fokusere på de resultater og gode ting, de kan skabe sammen.

denne branche er, at det er en ”peoples business”. Det er efter min mening ikke afgørende, hvilken farve lastvognene har,

– Vi har stor respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder, og vi har altid konsensus om de større beslutninger, men i hverdagen har vi også alle frihed til at løse vores opgaver, fortæller Susanne Provstgaard.

eller hvilket logo der er på døren. Det vigtigste er de mennesker, du har engageret i virksomheden. Hver eneste dag er det medarbejderne, som gør hele forskellen for kunderne og får tingene til at ske.

Derfor var min tilgang til vækst også, at vi skulle have fat i de rigtige mennesker, siger Steen Sørensen.

Steen Sørensen kom selv fra branchen, havde et godt netværk og øje på nogle af de mennesker, som det kunne være interessant at få med på holdet.

Helt konkret så betyder DTK’s vækststrategi, at Steen Sørensen har udset sig nogle af branchens dygtigste mennesker og inviterer dem til at etablere et datterselskab inden for en niche, som ikke i forve-

Fra 4 – 500 procent vækst i omsætningen Vækst var for Steen Sørensen målet med at involvere sig som medejer i DTK – og han var ikke tilfreds med udsigten til 3 - 4 procent i årlig vækst.

– I 2015 var DTK en mindre virksomhed med et godt fundament, og det så jeg som et godt udgangspunkt for at skabe vækst. Min grundlæggende opfattelse af

6

Nyt om transport og logistik 04.2019

milliardforetagender, til at være en mellemstor spiller. Det har skabt nogle gode synergieffekter, at vi nu kan tilbyde vores kunder flere forskellige ydelser, og vi oplever også, at flere af vores kunder lægger en større del af deres forretning hos os i takt med, at vi udvider, så det er jeg meget tilfreds med, fortæller Steen Sørensen.

Han har dog ikke ambitioner om at holde fast i den stejle vækstkurve.

– Vækst er også målet fremover, men det skal ikke være vækst for vækstens skyld. Det er vigtigt, at den er kontrolleret.

Vi er hele tiden på udkig efter nye muligheder, og hvis der kommer en god idé, så griber vi den, men vi bruger også vores erfaring til at vurdere, hvilke ideer der er så gode, at vi skal investere i dem.

Engagement kan ikke aflæses i et regneark Steen Sørensen lægger ikke skul på, at virksomheden er begunstiget med rigtig mange gode medarbejdere, men han er også klar over, at det kræver noget særligt at oprette og lede et nyt selskab i DTK-koncernen: – Jeg går efter mennesker, der er entreprenante, og som har lyst og vilje til at sætte hånden på kogepladen sammen med os for at få det til at lykkes. Det er en strategi, som jeg har set lykkes for andre i branchen – og den er også set i andre brancher, så jeg havde en god fornemmelse af, at det kunne lykkes, og indtil videre så har det virket.

Der er lige nu fem virksomheder under DTK Group: DTK A/S, DTK GMBH, DTK Road A/S, DTK Frigo A/S og DTK East A/S. Alle virksomhederne krydssælger til kunderne, når der er mulighed for det. De forskellige virksomheder har forskellige specialer og placeringer, så de er ikke i direkte konkurrence med hinanden.

– Vi opretter virksomhederne der, hvor det passer de mennesker, som vi gerne vil have med ombord. Hvis vi insisterede på, at det hele skulle foregå i Padborg, ville vi ikke kunne tiltrække alle de mennesker, som vi gerne vil have med ombord, fortæller Steen Sørensen.

Set gennem et regneark fører det til mange unødvendige omkostninger, men det plager ikke Steen Sørensen.

– Et regneark fanger ikke det engagement og den dynamik, der er ved at give mennesker frihed og ansvar, og det, mener jeg, langt overstiger værdien af de merudgifter, der er, ved at have forskellige adresser.

Muligheden for at blive medejer DTK Frigo i Svenstrup i Nordjylland er en af de nye virksomheder i DTK Group A/S. Den er blevet etableret i samarbejde med Lars L. Nørgaard og Tonni Vangsted og er specialiseret i køletransport, frysetransport og tidskritiske transporter over hele Vesteuropa, Skandinavien og Storbritannien.

– Jeg havde et godt job, da Steen ringede og spurgte, om vi skulle drikke kaffe. Vi kender hinanden fra tidligere, og da Steen talte om muligheder for samarbejde, troede jeg, at han ville lave en samarbejdsaftale med den virksomhed, jeg var i, siger Lars L. Nørgaard, som i dag er medejer og direktør i DTK Frigo A/S. – Den afdeling, jeg var i, havde jeg selv været med til at grundlægge, men jeg var ikke medejer, og det var egentligt dét, der gjorde forskellen, da jeg fik tilbuddet fra DTK. Hos DTK kunne jeg blive medejer, og samtidig fik vi lov til at gøre tingene på vores måde. Det passer godt til mig, at der ikke er nogen, der bestemmer over mig. Steen er en medspiller, men det er os, der driver det og træffer beslutningerne i hverdagen.

En af de beslutninger, som han senest har truffet, er at åbne et kontor i den britiske havneby Immingham, hvorfra de vil fokusere på deres transporter til og fra England, Irland og Skotland. En beslutning som i en tid med en uafklaret Brexit-situation kan virke hovedløs, men Lars L. Nørgaard ser et potentiale ved at gøre det modsatte af alle andre.

– Det er meget anderledes at levere til Storbritannien sammenlignet med resten af Europa, men en af vores kunder opfordrede os til at gribe udfordringen, og nu har vi også lært det.

– Vores strategi er at levere en uovertruffen kvalitet til vores kunder, og det gør vi. Det giver en efterspørgsel, som har skabt størstedelen af væksten, uden vi selv har været nødt til at være sindssygt aggressive i markedet. Tværtimod var vi en overgang nødt til at sige nej til nye kunder, fordi vi ikke kunne følge med i produktionen. Af ukontrolleret vækst bliver man kun gråhåret og fattig, siger Lars L. Nørgaard.

Han driver DTK Frigo efter de samme overordnede principper om, at det er de rette mennesker, som er nøglen til succes.

– Vi har et godt team af kolleger, og jeg kan se, hvordan vores strategi med at give dem stor frihed til at træffe beslutninger i hverdagen, får dem til at gå fra at være ”gode” til at være ”fantastiske”. Men vi er også afhængige af, at vi kan tiltrække de rigtige medarbejdere. Vi skal have nogle, som passer ind hos os, og de er ikke nemme at finde. Lige nu er vi begyndt at fokusere mere på at uddanne dem selv for at kunne sikre vores vækst i årene, der kommer.

- Vi har et godt team af kolleger, og jeg kan se, hvordan vores strategi med at give dem stor frihed til at træffe beslutninger i hverdagen, får dem til at gå fra at være ”gode” til at være ”fantastiske”. Men vi er også afhængige af, at vi kan tiltrække de rigtige medarbejdere. Vi skal have nogle, som passer ind hos os, og de er ikke nemme at finde. Lige nu er vi begyndt at fokusere mere på at uddanne dem selv for at kunne sikre vores vækst i årene, der kommer.

7

VÆKSTSTRATEGI 2030

Danmark skal være en førende transportnation Målsætningen er ganske klar i ITD’s vækststrategi 2030. Danmark skal i 2030 være et internationalt kraftcenter inden for vejgodstransport og logistik. Den internationale konkurrenceevne skal styrkes hos ITD’s medlemsvirksomheder, så de kan skabe vækst.

Morten Jacobsen

I

Hyldager Fotografi, Mercedes-Benz, Scania, iStock

TD’s vækststrategi 2030 skal give medlemsvirksomhederne de stærkeste kort på hånden i forhold til deres vækstambitioner. I en globaliseret og digitaliseret verden vil ITD aktivt understøtte, at Danmark skaber og styrker vejgodstransport- og logistikvirksomheder, der kan vinde i den internationale konkurrence i Danmark og udlandet. Fremtidig vækst kræver, at transportvirksomhederne er innovative og omstillingsparate til de enorme forandringer, der

vejgodstransport- og logistikvirksomheder, som klarer sig godt på det danske marked, og som også har succes uden for landets grænser, siger Carina Christensen.

– Vi kan bidrage med endnu mere, og det er det bidrag, vi vil øge med fokus på vækst frem mod 2030, tilføjer hun.

sker de næste ti år.

– Det er ITD’s ambition, at danske vejgodstransport- og logistikvirksomheder i fremtiden skal være blandt eliten inden for udvikling og anvendelse af digitale, automatiserede og grønne teknologier, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

afgørende forudsætning for succes, at danske virksomheder kan konkurrere på lige fod med udenlandske virksomheder. Det betyder, at der er brug for, at fælleseuropæiske regler fortolkes ens på tværs af grænserne, ligesom udenlandske virksomheder skal overholde reglerne på det danske marked.

– Konkurrence på lige vilkår er sundt og kan understøtte, at de danske vejgodstransportog logistikvirksomheder vokser sig stærke og mere effektive. Derfor arbejder ITD også på den politiske spillebane i EU og på Christiansborg for at sikre de bedst mulige rammevilkår for vækst, siger Carina Christensen.

Samlet set lægger ITD’s vækststrategi 2030 op til en fokuseret indsats på otte områder.

Bidrage til Danmarks generelle vækst Konkret skal den samlede vækst hos virksomhederne bidrage til et stigende bruttonationalprodukt til gavn for dansk økonomi. Den milepæl står knivskarpt i ITD’s vækststrategi 2030. Lige nu bidrager vejgodstransporten med 60,7 milliarder kroner af Danmarks BNP. Det tal skal øges. Og der er allerede et godt fundament at bygge på: – Der er heldigvis mange eksempler på danske

8

Nyt om transport og logistik 04.2019

Lige og fair vilkår giver fair konkurrence Selvom vejgodstransport- og logistikerhvervets fundamentet er stærkt, så er det en helt

VIDSTE DU I ØVRIGT, AT:

60,7 Vejgodstransporten understøtter et samlet bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) på 60,7 milliarder kroner.

51.000 Vejgodstransporten beskæftiger 51.000 personer i Danmark. Det omfatter job hos vognmænd, flytteforretninger, speditører samt inden for affaldsindsamling og firmakørsel med lastbiler.

88.000 Samlet set understøtter vejgodstransporten en beskæftigelse på 88.000 personer i Danmark.

»Det er ITD’s ambition, at danske vejgodstransportog logistikvirksomheder skal være blandt eliten inden for udvikling og anvendelse af digitale, automatiserede og grønne teknologier.« 9

VÆKSTSTRATEGI 2030

DIGITALISERING Vejgodstransport- og logistikvirksomhederne står over for en gennemgribende digitalisering de kommende årtier. Digitalisering og udnyttelse af data har potentiale til at ændre og åbne for nye forretningsmodeller, men samtidig også øge cybertruslerne. Hvis dansk vejgodstransport skal være på forkant, skal der være et endnu større fokus på digitalisering og udnyttelse af data i virksomhederne. Det er afgørende for fremtidig vækst, at danske vejgodstransport- og logistikvirksomheder kan udnytte mulighederne i digitaliseringen og nye digitale forretningsmodeller.

10

Nyt om transport og logistik 04.2019

AUTOMATISERING Med afsæt i en eksplosiv udvikling i computerkraft og sensorteknologi er robotteknologi også på vej ind i vejgodstransportsektoren i form af køretøjer, der er selvkørende i forskellig grad. Denne tendens er den mest fremtidsorienterede med mest usikkerhed om, hvornår og hvor langt teknologien vil komme. Samtidig er det det, der har mest vidtrækkende konsekvenser for indretningen af transportsystemet. Markante investeringer i digital infrastruktur og test vil kunne bringe Danmark helt på forkant i den digitale udvikling i Europa.

En proaktiv tilgang vil kunne gøre Danmark til en teknologiførende nation inden for automatiseret transport og logistik.

KLIMA & MILJØ Danmark skal i 2030 være internationalt kendt inden for udvikling og anvendelse af ny teknologi, herunder innovative, grønne transportløsninger. Som led i opfyldelsen af dette langsigtede mål bliver en af transportsektorens største udfordringer fremover at reducere sektorens bidrag til klimagasudslippet.

Transportsektoren bruger fortsat næsten udelukkende fossil energi, og energieffektiviseringer er blevet mere end opvejet af trafikvækst og stigende godsmængder.

Hvis transportsektoren skal bidrage til den reduktion af CO2-udslippet, der skal til, for at Danmarks reduktionsmål kan nås i 2030, kræver det politiske tiltag, der ses i sammenhæng med transportens langsigtede omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.

FREMTIDENS MOBILITET Høj mobilitet i samfundet er en afgørende forudsætning for, at vejgodstransport- og logistikerhvervet kan øge sit bidrag til dansk BNP frem mod år 2030.

Spildtid på vejene, utilstrækkelig infrastruktur og bøvlede regler koster hvert år den danske vejgodstransport masser af tabte penge i spildtid. Transportvirksomhederne skal nemt og effektivt kunne fragte gods rundt. Der er derfor behov for en modernisering og udbygning af vejnettet, ligesom vejnettet skal fremtidssikres, så Danmark og Europa er på forkant med ny teknologi. De fremtidige valg af transportformer vil i særlig grad påvirke mobilitetsløsninger, og de fortsatte klimaforandringer og bevidstheden om samfundets begrænsede ressourcer vil få stor indflydelse på prioriteringen af ny infrastruktur.

11

VÆKSTSTRATEGI 2030

ARBEJDSKRAFT Adgang til den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft er en helt afgørende forudsætning for, at vejgodstransport- og logistikvirksomhederne kan klare sig i konkurrencen nationalt og internationalt. Der venter vejgodstransporten meget alvorlige rekrutteringsproblemer i de kommende år. Der skal sikres et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, og det skal gøres attraktivt at uddanne sig inden for transport og logistik. Der må også iværksættes tiltag, der kan gøre chaufførerhvervet mere attraktivt, herunder økonomisk attraktivt uden at det svækker danske virksomheders konkurrenceevne.

12

Nyt om transport og logistik 04.2019

INTERNATIONALISERING Det europæiske vejgodstransporterhvervs fremtid afgøres frem mod år 2030 i stigende grad i Bruxelles, da en større og større del af den nationale lovgivning og reguleringen af vejgodstransport- og logistikerhvervet udspringer af EU-forordninger og regulativer. I lyset af det europæiske samarbejdes betydning for dansk vejgodstransport og logistik og erhvervets internationale konkurrenceevne er det altafgørende med en prioriteret og effektiv interessevaretagelse i EU. Et mere velfungerende europæisk samarbejde kan være med til at varetage dansk vejgodstransports interesser internationalt, samtidig med at der skabes nyttige relationer til nye aktører.

NYE AKTØRER & KRAV Den omfattende, teknologiske udvikling har potentiale til at nedbryde velkendte forretningsmodeller, ændre markedsdynamikker og skabe nye forretningsområder. Store globale selskaber som for eksempel Amazon og Alibaba har allerede udvidet deres forretningsområder og er rykket ind i transport- og logistikerhvervet. E-handelslogistik har skabt nye forretningsmuligheder, såsom partnerskaber mellem leverandører og markedsaktører.

De teknologiske og makroøkonomiske ændringer har sparket gang i en udvikling, som betyder, at lastbilerne går fra at være analoge enheder til at være digitaliserede transportplatforme.

ANALYSE & FORSKNING Hvis Danmark i 2030 skal have styrket sin position som et internationalt kraftcenter inden for vejgodstransport- og logistik, kræver det, at der i de kommende år sker en gradvis styrkelse af forskningen på området.

Det er dog afgørende, at der samtidig sker en fokuseret indsats for at omsætte forskningsresultaterne til konkret værktøjer, der kan bruges af virksomhederne til at skabe innovation og for at kunne omstille sig til en digital virkelighed. Derudover er et højt vidensniveau afgørende for at kunne træffe kvalificerede beslutninger om investeringer i fremtidens infrastruktur.

13

FOKUS

Kvalitet kræver

fokus på alle processer Dansk Auto Logik leverer fabriksnye biler til forhandlere i hele Danmark. Det har de gjort siden 1962, hvor en ladvogn gjorde livet nemmere for forhandlerne i Kalundborg.

Jesper Lunau

Hyldager Fotografi

P

å ti år er Dansk Auto Logiks markedsandel vokset fra 50 til 85 procent, som i runde tal betyder, at de leverer over 400.000 biler på et år. Men det er ikke bare levering af biler.

– Vi leverer kvalitet, siger Kurt Rath, direktør i Dansk AutoLogik.

Han viser rundt på en stor asfalteret plads, som ligger klos op ad administrationen i Vamdrup nær Kolding. Lange rækker af fabriksnye biler holder side om side og venter på at blive læsset.

– Kvaliteten er altafgørende for, at Dansk Auto Logik eksisterer i dag, og det har det været fra begyndelsen i 1962. Fabriksnye biler forventer folk er hundrede procent i orden, forklarer Kurt.

Bilerne kommer direkte fra alle de europæiske bilfabrikker på lastbil eller togvogne til Vamdrup eller Ringsted. 11.000 15.000 står konstant på lager, indtil forhandlerne sender bud, og herefter ruller de karakteristiske røde transportere ud til forhandlerne.

– Lagerdelen er blevet vigtig, fordi forhandlerne ikke har pladsen i dag, hvor det er store enheder i byerne. Derfor betyder lageret og de stabile leverancer meget, siger Kurt, mens han viser endnu en enorm plads frem tætpakket med biler.

Evaluerer hele tiden på processer En af de ting, som andre i branchen kan lære af, handler om at se på alle processer. Det gør Dansk Auto Logiks medarbejdere, for at se hvad der kan optimeres og forbedres.

– Vores aktiviteter er meget procesorienterede og vi har styr på hver enkelt detalje, for ellers kan vi ikke drive en lønsom forretning. Biler er unikke produkter med hvert sit stelnummer, og derfor er det 400.000 unikke enheder og ikke bare 400.000 kartofler, der skal leveres en mængde af, forklarer Kurt.

14

Nyt om transport og logistik 04.2019

»Når vi skal levere mere end forventet, skal vi altså fortsat udvikle og forbedre os.« Kurt Rath, direktør

De fleste biler, der bliver solgt i dag, er tilpasset efter den enkelte kunde, og derfor kan den ikke bare erstattes. Det stiller høje krav, og derfor justerer virksomheden konstant på sine processer.

– Kunderne skal blive ved med at opleve et højt kvalitetsniveau, og at vi overstiger forventningerne. Det kræver, at vi leverer på et højere niveau hver gang, fordi kunderne vænner sig til det høje niveau. Når vi skal levere mere end forventet, skal vi altså fortsat udvikle og forbedre os, siger Kurt.

Det skarpe fokus på processer sikrer kvaliteten, som er helt essentielt, når man har med fabriksnye biler at gøre. Forbrugerne forventer nul fejl eller mangler, når de køber en spritny bil.

Alt kan og skal optimeres Kulturen hos Dansk Auto Logik er, at der bliver kigget på alle processer, små som store. Nogle af dem giver direkte mere kvalitet for kunderne, mens andre minimerer udgifterne. For eksempel så man på de busser, som kører terminalmedarbejderne fra en plads til en anden: – Vi opdagede, at vi kunne fjerne den ene af vores to busser, hvis vi planlagde kørslen bedre og understøttede det med IT. Vores folk er ikke produktive, når de sidder i bussen. Nu tager de biler, som alligevel skal flyttes fra en plads til en anden, og det løser to opgaver på én gang, siger Kurt.

Rekonstruktion sparer tusinder Det er også princippet om at blive bedre dag for dag, som går igen, når virksomheden bruger tid på at rekonstruere et skadesforløb.

– Den eneste måde, vi kan gøre en skade god igen, er ved at lære af den. Selvom det kan virke pjattet for nogle medarbejdere, kan vi finde på

DIREKTØREN Kurt Rath kom til Dansk Auto Logik i 2009 efter 24 år hos Semler Gruppen, det tidligere Skandinavisk Motorkompagni, som er Danmarks største koncern i bilbranchen. Her var han direktør for IT, og derfra har han taget et stort fokus på processer og ledelseserfaring med til Dansk Auto Logik.

at rekonstruere for at blive klar over, hvordan skaden skete, siger Kurt: En af de typiske transportskader er en skramme på et spejl. I dag koster sådan en skade mellem 3-4.000 kroner, fordi de moderne spejle har konkavt glas, varme, el, og spejlkappen er lakeret. For ti år siden kunne det skiftes for 380 kroner. Så konsekvenserne af skaderne er meget større.

Fejlmarginen ved en Porsche Panamera betyder, der er få millimeter plads på hver side af bilen, når den køres ombord på transporteren.

En skade på fælgen vil koste 20.000 kroner, mens man tjener 400 kroner på at transportere bilen.

– Det er virkelig dygtige chauffører, vi har, hvor erfaring og påpasselighed er det vigtigste.

Samtidig skal de kunne klare en fysisk hård

15

FOKUS

TYPISK GODS OG OMRÅDE Dansk Auto Logik leverer over 400.000 fabriksnye biler til danske bilforhandlere. De er begyndt at udvide med Sverige. De får leveret 40 procent af bilerne på togvogne, resten køres på vej fra fabrikkerne.

På den største plads har virksomheden eget jernbanespor. Det giver mellem 160 - 300 biler i en levering. Resten kommer på 30 - 50 autotransportere med 240 - 400 biler om dagen.

hverdag, fordi de går uden for i al slags vejr, siger Kurt.

Derfor stiller Dansk Auto Logik krav til omhyggelighed og samarbejde, og det tager 1 - 3 år at blive oplært som chauffør. Nogen giver op undervejs, fordi det kræver en særlig tilgang at levere en god service.

En ladvogn lagde grundstenen Virksomheden blev oprindeligt grundlagt, fordi Bent Jørgensen indså, at han kunne løse en opgave for bilforhandlerne i Kalundborg. Han indså, at han kunne gøre tilværelsen nemmere ved at yde en service. Det er den grundtanke, som virksomheden bygger på, og det er også det, som har været med til at udvide forretningen, så det bliver nemmere at være bilforhandler. Og derfor har man også udvidet forretningen.

I dag opbygger Dansk Auto Logik også erhvervsvogne for at gøre livet nemmere for sælgeren.

– Uden vores løsning skal sælgeren af femten biler til en tømmervirksomhed have bilen flyttet flere gange rundt for få monteret oliefyr, reoler og reklamer.

Vi laver det hele, når bilen lander her fra fabrikken og leverer en færdig bil direkte til kunden, forklarer Kurt.

Tidligere tjente Dansk Auto Logik i stedet pengene på at transportere de femten biler til de forskellige steder,

hvor bilen skulle bygges op. Så de fjerner noget kørsel, som de kunne tjene på, men de vinder noget andet: – Vi gør det endnu nemmere for sælgerne ved at optimere processen.

Sælgeren kan bruge tid på det næste salg, og tømreren kan hurtigere få sine nye biler på gaden.

På den måde er det en del af tankegangen om, at det skal gøres nemmere for kunderne.

Finanskrisen krævede en dyb indånding Dansk Auto Logiks indtjening var og er hundrede procent afhængig af, hvor mange biler de danske forhandlere sælger, og derfor ramte finanskrisen virksomheden hårdt.

– Det var i 2009, at jeg kom ind i virksomheden. Vi havde lige købt et kæmpe areal til at opmagasinere biler, men det stod gabende tomt, da krisen først var en realitet. 50 transportere stod uden plader, fordi der ikke var behov for dem, og virksomheden havde afskediget en del medarbejdere, siger Kurt: – Vi havde dengang cirka halvdelen af markedet i Danmark. Vi valgte at ændre på prissætning og interne forhold, som gjorde os mere konkurrencedygtige, ved at ændre leveringstider og mulighederne for at imødekomme mere individuelle behov. Vi gav forhandlerne mulighed for

DANSK AUTOLOGIK A/S Har 130 autotransportere af mærket Kässbohrer og 140 chauffører.

Dansk Auto Logik opbygger også erhvervsvogne som en del af deres tankegang om at gøre tingene nemmere for kunderne.

16

Nyt om transport og logistik 04.2019

Beskæftiger i alt 300 medarbejdere i Ringsted og Vamdrup inden for modtagelse, montering, klargøring og om- og opbygning.

80-85 procent af alle fabriksnye biler bliver transporteret af Dansk Auto Logik. Det gælder alle bilmærker fra små minibiler til luksuriøse sportsvogne.

at købe dag til daglevering, og vi gjorde mere ud af vores lagerkoncept.

Det ændrede tingene, og virksomheden kom hurtigere igennem krisen, men krisen betød også et generationsskifte.

Endelig et vellykket generationsskifte Stifteren af Dansk Auto Logik gik og går stadig i dag under tilnavnet ”Vognmanden”, og han er i dag bestyrelsesformand. Man havde forsøgt et par generationsskifter inden, men de var ikke lykkedes.

– Hvis man skal overtage i en krisetid, så er det nok nemmere at komme udefra, hvor man ikke er låst fast i beslutninger, man tidligere har taget, forklarer Kurt om skiftet.

Han kom ind i virksomheden i 2009, og overtog direktørposten i 2012, hvor Bent ”Vognmanden” Jørgensen blev bestyrelsesformand.

– Jeg overtog en virksomhed med en stærk kultur og klare principper. ”Vognmanden” havde blandt andet en holdning til, at man ikke skulle købe noget, før man havde pengene. Og det holder vi fast i i dag langt henad vejen, og gældsposten i regnskabet er derfor relativt lille, uddyber Kurt: – Vi er et konservativt firma. Vores dårligste regnskab, som vi lavede under finanskrisen, var med nogle få hundrede tusinder i overskud, og vi har givet overskud siden 1962. Det er takket været stifterens tilgang til økonomi med en høj egenkapital, forklarer Kurt.

– Den ydelse kan jeg ikke tage penge for, og derfor vil vi miste indtjening ved at have flere biler og vokse, siger Kurt.

Samtidig er det en udfordring, hvis virksomheden får monopol.

– Du mister et leverandør-kundeforhold, hvis du er den eneste spiller, og kunderne kan ikke sammenligne kvaliteten, hvis det kun er os, der leverer.

Ønsker ikke vækst i Danmark En af udfordringerne for Dansk Auto Logik er, at en øget aktivitet ikke nødvendigvis vil give øget indtjening. Før i tiden skulle bilerne køres op til 300 meter for at blive læsset. I dag med flere biler er den afstand op til 1 km.

vækst. Vi har egentlig kapital til at lave priskrig eller købe kunder ind, men vi begynder i stedet stille og roligt med et langt sejt træk, som skal vinde markedsdele i Sverige.

Det var sådan virksomheden voksede i Danmark, og det er i den ånd og med den kultur, at Kurt fortsat driver Dansk Auto Logik.

– Vi bliver ved med at optimere enhver proces og hver eneste dag gøre det bedre end i går. På den måde bliver vi aldrig overhalet og kan levere den høje kvalitet, som gør, vi også vinder markedsandele i Sverige.

»Det er virkelig dygtige chauffører, vi har, hvor erfaring og påpasselighed er det vigtigste.«

Mod nye mål i Sverige Derfor har Dansk Auto Logik kigget til nabolandet Sverige, hvor de to store leverandører fusionerede for få år siden.

– Forhandlerne har efterspurgt et alternativ, og det er vores mulighed for

Kurt Rath, direktør

17

POLITIK

De danske EU-valgte til Bruxelles 26. maj 2019 stemte et rekordstort antal danskere 14 medlemmer ind i Europa-Parlamentet. Vi giver et overblik over de valgte medlemmer og sammensĂŚtningen af parlamentet.

Jesper Lunau

18

Adobe Stock

Nyt om transport og logistik 04.2019

»Jeg vil arbejde for fælles og fair regler i Europa, men også for at binde Europa bedre sammen med mere støtte til danske infrastrukturprojekter.« Morten Løkkegaard, Venstre

»Transportbranchen bliver omdrejningspunkt for mange politiske slåskampe: Ordentlige transportog handelsforhold efter Brexit, mere bæredygtig godstransport og ordentlige arbejdsforhold.« Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

»Jeg vil arbejde for at få gennemført de vigtige transportelementer fra Vejpakken, som ikke faldt på plads inden valget – og det har branchen i den grad brug for.« Morten Helveg Petersen, De Radikale

»Jeg vil sørge for, at transportvirksomhederne bliver en vigtig del af den grønne omstilling med ambitiøse krav til branchens udledning af CO2.« Margrethe Auken, SF

»Vi skal forenkle reglerne og ensarte dem i Europa og sikre grøn omstilling.

Det handler om arbejdspladser, ordentlige konkurrencevilkår og klimaet.« Pernille Weiss, Konservative

Alle politikernes citater stammer fra interviews før valget, som du kan læse i fuld længde i ITD’s magasin nummer 2, 2019.

Parlamentet Europa-Parlamentet består i alt af 751 medlemmer fra alle 28 EU-lande. Der er valg hvert 5. år.

Danmark sender i første omgang 13 parlamentsmedlemmer til Bruxelles i juni 2019. Når Storbritannien forlader EU, får Danmark et ekstra mandat og kommer op på i alt 14.

Ligesom vi i Danmark har forskellige partier i Folketinget, så er der også forskellige partier i Europa-Parlamentet. De to største parti i EU har altid været Kristendemokraterne/Konservative og Socialdemokraterne. De har indtil valget haft flertal i EU-parlamentet uden at skulle involvere andre partier.

Det ændrede sig ved valget, hvor de store partier gik tilbage. Derfor kræver det mere forhandling og samarbejde for at blive enige i EU-Parlamentet.

På europæisk plan fik stemmeprocenten et gevaldigt nøk opad til 50,9 procent. Ved valget i 2014 stemte kun 42,6 procent af EU-borgerne.

19

POLITIK

DE KOM IKKE IND Alternativet, Liberal Alliance Folkebevægelsen mod EU

Frihed og fællesskab

Morten Løkkegaard, valgt i 2009-2014, 2016

Søren Gade, ny

DET 14. MANDAT ER VENSTRES Danmark har 13 valgte medlemmer af Europa-Parlamentet, indtil Storbritannien forlader EU. Når Storbritannien forlader EU, vil Venstre få en plads mere i parlamentet, ligesom Storbritannien øvrige 72 mandater fordeles ud til

Asger Christensen, ny Linea Søgaard-Lidell, ny – først med efter Brexit

Jeppe Kofod, valgt siden 2014

20

Nyt om transport og logistik 04.2019

Christel Schaldemose, valgt siden 2006

de øvrige medlemslande.

Niels Fuglsang, ny

FAKTA OM VALGET 26.

MAJ 2019 66 procent af de danske vælgere stemte. Det overgår den tidligere rekord fra 2009, hvor 59,5 procent stemte.

Morten Helveg Petersen, valgt siden 2014

Karen Melchior, ny

LYNANALYSE AF VALGET Danskernes har generelt stemt mere EU-positive partier ind i parlamentet ved dette valg. Dansk Folkeparti gik tilbage, mens Folkebevægelsen mod EU ikke kom ind. I Europa er tendensen lidt anderledes med flere stemmer til de EU-skeptiske partier.

Margrete Auken, valgt siden 2004

Kira Marie Peter-Hansen, ny

Pernille Weiss, ny

Peter Kofod, ny

Nikolaj Villumsen, ny

21

POLITIK

TRANSPORTMINISTERIET:

Danmarks vigtigste ministerium Med ansvaret for alle transportområder, mange tusinde ansatte og et erhverv i vækst kan en ny transportminister se frem til både stor indflydelse og spændende udfordringer.

S

Lene Jæger Klausen

Michael Svenningsen, Herning Folkeblad og Lars Nybøll Fotografi

onja Mikkelsen (S) og Flemming

Hansen (K) er ikke politisk enige om ret meget, men de er dog enige om, at transportsektoren er vigtig for Danmark, og at erhvervet som transportminister både er en stor mundfuld og et vigtigt erhverv.

– Jeg synes, at dette ministerium er det vigtigste overhovedet i Danmark. Derfor håber jeg også, at tendensen til, at ministrene i dette ministerium kun sidder i kort tid, stopper nu. Der har været 11 ministre i løbet af de seneste 11 år. Det efterlader alt for meget uro på området, siger Flemming Hansen, der selv var minister for området i seks år.

Sonja Mikkelsen, der var minister et par år tidligere, havde ansvaret i to år.

– Der, hvor jeg synes, at Transportministeriet adskiller sig mest fra de øvrige ministerier, er ved, at det også er en meget store driftsorganisation, som rummer blandt andet DSB og Bane Danmark. Som transportminister bliver man derfor også øverste chef for en meget stor gruppe ansatte. Dengang var der omkring 60.000 medarbejdere under Trafikministeriet, fortæller Sonja Mikkelsen.

Da hun tiltrådte, havde hun allerede erfaring fra området som trafikordfører for Socialdemokratiet.

– Jeg har altid været fascineret af store anlægsarbejder, så jeg var allerede godt inde i stoffet, da jeg tiltrådte og kunne hurtigt gå i gang med selve arbejdet. Jeg havde stor glæde af at lære medarbejderne i ministeriet at kende og få indblik i deres forskellige perspektiver på de sager, jeg arbejdede med.

Flemming Hansen havde i modsætning til Sonja Mikkelsen ingen særlig indsigt i branchen, da han første gang gik ind ad døren til ministeriet. Han valgte derfor at bruge de første tre måneder på at sætte sig ind i fagområdet, de følgende tre måneder på at diskutere forskellige sager og mulige løsninger med

22

Nyt om transport og logistik 04.2019

»Der, hvor jeg synes, at Transportministeriet adskiller sig mest fra de øvrige ministerier, er ved at det også er en meget store driftsorganisation, som rummer blandt andet DSB og Bane Danmark. Som transportminister bliver man derfor også øverste chef for en meget stor gruppe ansatte.« Sonja Mikkelsen

»Jeg synes, at dette ministerium er det vigtigste overhovedet i Danmark. Derfor håber jeg også, at tendensen til, at ministrene i dette ministerium kun sidder i kort tid, stopper nu.« Flemming Hansen

TRANSPORTMINISTERIET Ministeriet er den øverste danske statslige myndighed på transportområdet. Transportministeriet har som hovedopgave at skabe optimale muligheder for mobilitet i Danmark. Transportministeriet består af et departement. Under departementets resort findes derudover en række styrelser, direktorater og selskaber – helt eller delvist – som blandt andet: Trafik- og Byggestyrelsen, Vejdirektoratet, DSB, Metroselskabet, PostNord, Sund og Bælt Holding, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker og Vejtransportrådet.

TRANSPORTMINISTRE DE SIDSTE 20 ÅR: Ole Birk Olesen, LA Hans Christian Schmidt, V Magnus Heunicke, S

sine medarbejdere, inden han for alvor trådte i karakter.

– Den strategi, tror jeg, at mange kan have glæde af, for der sidder nogle meget dygtige embedsmænd i ministeriet, og man kan med fordel bruge deres indsigt

enkelt mandat eller to. Inden for dette ministerium er der mange investeringer i milliardklassen, som løber over mange år, og så store beslutninger bør have et bredt flertal i ryggen, så det ikke falder fra hinanden efter et folketingsvalg, siger

og erfaringer, inden man træffer beslutninger. Og så mener jeg, at det er meget vigtigt, at man også sørger for at komme ud og tale med de forskellige brancheorganisationer og aktører, som bliver påvirket af vores politiske beslutninger.

Flemming Hansen og peger på, at det internationale samarbejde er noget af det vigtigste: – Samarbejdet med de øvrige ministre i EU betyder mindst lige så meget, som samarbejdet nationalt. Udfordringerne og løsningerne kræver stort set alle et internationalt perspektiv og samarbejde, påpeger han, og Sonja Mikkelsen er helt enig: – Jeg havde stor glæde af at lære ministrene fra de andre EU-lande at kende. Det gav mulighed for at skabe alliancer omkring de bedste løsninger for Danmark og ny inspiration til løsninger på nogle af de udfordringer, vi stod med på det tidspunkt.

Bredt samarbejde giver gode muligheder Fordelene ved at skabe et godt og bredt samarbejde – også med politiske modstandere - er en anden ting, som de to tidligere ministre nemt kan blive enige om.

– De store beslutninger og investeringer, som træffes i dette ministerium, må efter min mening aldrig hvile på et

Pia Olsen Dyhr, SF Henrik Dam Kristensen, S Hans Christian Schmidt, V Lars Barfoed, C Carina Christensen, C Jakob Axel Nielsen, C Flemming Hansen, C Jacob Buksti, S Sonja Mikkelsen, S

23

FOKUS

Derfor har JYSK altid varen på lager Når sæsonen for havemøbler starter, stiger behovet for levering til JYSK-butikkerne i hele Europa med 50 procent. Den udfordring løser JYSK ved at samarbejde med nogle af de største specialister – og ved at have en klar ide om, hvad der er best practice for netop deres type transporter.

E

Carsten G. Johansen

24

Hyldager Fotografi

t godt tilbud? Sådan et kan du efterhånden få i et halvt hundrede lande og i stort set alle lande i Europa. Vi taler naturligvis om JYSK, der dagligt langer tusindvis af dyner, havestole og meget andet over disken i store dele af den kendte verden.

Kunderne går sjældent forgæves i Lars Larsens mange butikker. For bag det store udvalg ligger en logistik, der også er i verdensklasse.

transport, spiller samarbejdet med transportfirmaerne altså en afgørende rolle.

– Vi bruger eksterne samarbejdspartnere, fordi vores leveringer stort set altid er envejs. I stedet for at vi skal køre hjem med en tom bil, er specialisterne dygtige til at planlægge, så bilerne hele tiden kører med læs. Når vi bruger nogle af de største transportfirmaer, lytter vi gerne til deres vurderinger, når vi planlægger en levering, siger Torben Bech Olesen.

– Vi synes, vi efterhånden ved en hel del om, hvad der fungerer, lyder det med jysk beskedenhed fra Torben Bech Olesen, som er distributionschef hos JYSK Nordic.

JYSK Nordic indviede i 2008 Nordeuropas største lageranlæg i Uldum.

Distributionschefen fremhæver to ting som nøglen til, at lageret i Uldum kan håndtere levering af varer til flere hundrede JYSK-butikker i Nord- og Vesteuropa: Kapacitet og punktlighed.

– Vi sender dagligt mere end 100 læs afsted, så det betyder naturligvis meget, at der er lastbiler nok. Og så har det også stor værdi, at chaufførerne kan overholde tiden – både når de kommer her på lageret, og når de er fremme ved butikken, siger Torben Bech Olesen.

Eftersom JYSK benytter underleverandører til al

Tetris efter best practise Langt det meste af JYSKs produktion foregår i udlandet – både i Europa og i Fjernøsten. Herefter transporteres det til distributionscentre i både Danmark og andre europæiske lande, hvorfra produkterne udvælges til levering i de mange butikker.

Det enorme lager i Uldum leverer til både Danmark og udlandet. Butikkerne har typisk ikke særligt stor lagerkapacitet, så de kan få leverancer op til tre gange om ugen. Oftest får de blot en enkelt gang. Men læsning er en stor øvelse i sig selv.

– Vi plukker varerne på lageret og samler dem på en plukkestation. Herfra har vi stor fokus på at optimere læsningen af hver trailer. Det er jo lidt som et spil tetris, fordi vores sortiment er så bredt; sofaer, viskestykker, haveborde og så

Nyt om transport og logistik 04.2019

»I JYSK løser vi opgaven med succes, fordi vi er dygtige til at bygge på best practice – og fordi vi vælger dygtige underleverandører.« Torben Bech Olesen, distributionschef, JYSK Nordic

JYSK – I TAL

1979 JYSK åbnede sin første butik på Silkeborgvej i Århus i 1979 og kunne dermed fejre 40 års jubilæum 2. april i år.

2.750 JYSK har i dag mere end 2.750 butikker i 52 lande.

3,5 I det seneste regnskabsår rapporterede JYSK om et samlet overskud på 3,5 milliarder kroner.

25

FOKUS

videre. Vi måler meget hårdt på, at der kommer flest muligt kubikmeter på hver trailer, selvom vi altid er nødt til at køre med skæve læs, forklarer Torben Bech Olesen.

Pakningen tager de erfarne JYSK-medarbejdere sig af – ikke efter et bestemt system, men på basis af best practice. Alle varer sendes på europaller, men på grund af varernes dimensioner, går varerne ofte ud over pallerne, så der skal læsses både lange og brede paller. Underleverandørerne inddrages for at optimere kørslen med forslag til at læsse varer til flere butikker

kommunikation om eventuelle forsinkelser allerede en meget vigtig del af vores samarbejde med underleverandørerne. Med GPS-tracking forventer vi endnu bedre og mere rettidig information til vores butikker samt bedre performance i forhold til rettidig ankomst på den lidt længere bane siger Torben Bech Olesen.

GPS-projektet køres med samarbejdspartneren project44 i Aalborg.

Jo længere afstand transporten strækker sig over, jo større risiko. Og afstanden fra Uldum til Irland, som blev det 51. hjemland for en

på samme trailer.

– Vi kører med faste dage for leverance til de enkelte butikker, men hvis en underleverandør for eksempler foreslår at flytte en transport fra torsdag til onsdag, vil vi altid lytte og se nærmere på, om det er en mulighed, siger distributionschefen.

JYSK-butik tidligere i år, giver naturligvis anledning til ændringer i planerne af og til.

– Nogle gange skal der ikke meget til, for de senere år har jo også budt på strengere krav til chaufførerne. Ikke kun køre- og hviletid, men også deres adgang til søvn, mad og lignende, når de holder pause. JYSK opfordrer vores underleverandører til at give chaufførerne rimelige forhold. Derfor er det ekstra vigtigt, at der er god kommunikation, når bilen bliver forsinket.

Jo før vi kender forsinkelsen, jo bedre kan vi tage højde for den.

GPS-tracking undervejs Med afsending af mere end 100 lastbiler dagligt møder JYSK de samme transportudfordringer som alle andre, når de er ude i den tunge, europæiske trafik.

Derfor er JYSK i gang med at teste, hvordan GPS-tracking kan gøre transporten mere effektiv.

– Butikkerne sætter jo deres bemanding efter, hvornår ankomst af varer er planlagt. Derfor er

26

Nyt om transport og logistik 04.2019

Brexit i bedste hænder En anden udfordring for transporterne til for eksempel Irland er naturligvis Brexit, hvor en leverandør som JYSK er nødt til at forberede sig

4. CENTRALLAGER PÅ VEJ I SOFIA JYSK Nordic har i dag tre store centrallagre: Uldum i Østjylland, Radomsko i Polen og Nässjö i Sverige.

Et fjerde lager er under opbygning i Bozhurishte i Bulgarien.

Dänisches Bettenlager har centrallagre i Homberg, Kammlach og Zarrentin i Tyskland

på, at Brexit kommer til at have betydning for logistikken.

– Vores varer bliver fyldt op løbende, når butikken har brug for dem. Så Brexit har stor betydning for vores butikker i både Irland og Storbritannien. Skal vi udfylde toldpapirer, kan briternes IT-systemer håndtere den ekstra administration, kommer der store køer ved havnen i Esbjerg og ventetid ved tunnelen i Nordfrankrig? Det største problem har været, at vi ikke ved, hvad vi skal forberede os på, siger Torben Bech Olesen.

Ingenting tyder på, at briterne selv har et klart billede af, hvordan de tager sig af alle de nye opgaver.

– De, der er bedst forberedt på situationen, er formentlig de professionelle

JYSK-metoden fungerer Mens Brexit ligger i kategorien af udfordringer, hvor du er nødt at krydse fingre og ønske det bedste, er der bedre mulighed for at være proaktiv på andre områder.

JYSK Nordic er i gang med at opbygge centrallager nummer 4 i Europa. Det foregår i Bozhurishte nær Sofia i Bulgarien. Lageret skal overtage leveringen til noget af det område, hvor butikkerne i dag får deres varer fra lageret i Polen.

På de udenlandske lagre benyttes ligeledes lokale underleverandører til transporten.

– JYSK har naturligvis nogle folk dernede for at supervisere opbygningen af organisationen. Vi bruger et bulgarsk

har erfaring med herhjemmefra. Vi har en ide om, at det JYSK gør, er noget der fungerer! siger Torben Bech Olesen med et smil.

JYSK plejer at få ret i, at deres metoder virker. Sådan har det været i næsten alle lande, hvor Lars Larsen har lanceret sine tilbud – med naturfyld og det hele.

– Det er en stor opgave at servicere så mange JYSK-butikker i så mange forskellige lande. Interne kunder er ikke mindre krævende end andre kunder. I JYSK løser vi opgaven med succes, fordi vi er dygtige til at bygge på best practice – og fordi vi vælger dygtige underleverandører, siger Torben Bech Olesen.

JYSK flyttede i regnskabsåret 2018/19 cirka 2.000.000 kubikmeter varer fra

transportselskaber. De har været tvunget til at forudse de mulige scenarier i god tid.

Så på dette område forventer jeg også, at

firma til at stå for transporten, fordi det er vigtigt at have kendskab til det lokale marked og balancen i trafikken.

lageret i Uldum.

JYSK drager fordel af at samarbejde med underleverandører på transportområdet, siger Torben Bech Olesen.

– Men når JYSK åbner nyt i udlandet, prøver vi altid at køre organisationen meget ensartet efter den best practice, vi

HELE VERDEN SKAL SAMLES I JYSK JYSK Group består af tre underselskaber: JYSK Nordic, JYSK Franchise og Dänisches Bettenlager. JYSK Franchise hører formelt under JYSK Nordic.

»Vi bruger eksterne samarbejdspartnere, fordi vores leveringer stort set altid er envejs.

I stedet for at vi skal køre hjem med en tom bil, er specialisterne dygtige til at planlægge, så bilerne hele tiden kører med læs.«

Ifølge en meddelelse tidligere i 2019 bliver JYSK Nordic og Dänisches Bettenlager slået sammen til ét samlet selskab under navnet JYSK. Det sker med virkning fra 1. september 2019.

Torben Bech Olesen, distributionschef, JYSK Nordic

27

FREMTID

BLOCKCHAIN tillid uden at stole på nogen

Blockchain-teknologien er i sig selv simpel, men det har været svært at finde ud af præcis, hvordan den kan bruges af almindelige forretningsdrivende. Nu er tiden moden til, at transportvirksomheder kan overveje at drage nytte af den digitale teknologi.

D

Carsten G. Johansen

Adobe Stock

et blev set som et vidundermiddel, der kunne bruges til næsten alt, da blockchain-teknologien for et par år siden blev kendt.

Pointen med blockchain, som er særligt interessant for transport- og logistikbranchen, handler om sikkerhed. Om at have præcis dokumentation for mange forskellige processer, som involverer mange forskellige aktører – uden at blive snydt.

28

Nyt om transport og logistik 04.2019

– Grundideen i blockchain, som det blev introduceret i Bitcoin, er, at vi ikke kan stole på hinanden. Og det behøver vi heller ikke, når vi har en teknologi som denne. Systemet gør det i praksis umuligt at snyde, samtidig med at det leverer en uhyre grundig dokumentation for, hvad der er foregået, forklarer Torben Worm, som er ph.d. MBA og sektionsleder på SDU Software Engineering.

Ingen svage led i kæden Selve Blockchain-teknologien består af klumper af information (blokke), som

BLOCKCHAIN KAN BLOKERE SVINDEL Det centrale i blockchain er, at man ikke behøver at stole på hinanden. Elimineringen af mellemled i en proces gør ikke blot den overordnede transaktion hurtigere. Den forhindrer også, at mellemled svindler med processerne. Den måde, pressen har fået beskrevet millionsvindlen i Socialstyrelsen sidste år, kunne for eksempel aldrig være sket med blockchain.

Denne type proces er umulig, med mindre en enkelt aktør råder over en helt usandsynligt stor del af computerkraften inden for den enkelte blockchain.

HASHVÆRDIEN GØR HELE FORSKELLEN Beregningen af en hashværdi er grundstenen i blockchain. En hashværdi kan betragtes som et enkelt tal (ganske vist et stort et), som kan beregnes ud fra en mængde data. Tallet er unikt for den data, det er beregnet ud fra, og hvis der ændres bare ét bogstav, bliver tallet helt anderledes. Man kan ikke ud fra tallet regne ud, hvilken data der blev brugt til at danne hashværdien.

DEN MYSTISKE NAKAMOTOARTIKEL Første gang verden lærte om blockchain-teknologien var i en artikel, som beskrev konstruktionen af Bitcoin – et elektronisk pengesystem.

Artiklen var interessant af flere årsager. Dels fordi den beskrev den præcise opskrift på en helt ny, digital teknologi – og dels fordi forfatteren Satoschi Nakamoto var aldeles ukendt og umulig at opspore.

Teknologien er en genial kombination af flere kendte teknologier, som stammer helt tilbage fra 1980'erne.

Det er stadig ukendt, om Nakamoto findes, eller om navnet er et pseudonym af ukendt oprindelse.

bliver hæftet sammen i en kæde. Når blokkene hæftes sammen, bliver der beregnet en værdi, som er afhængig af alle de tidligere blokke (en såkaldt ”hashværdi"). Denne værdi bliver gemt i den nye blok.

Al information i en blockchain bliver omgående distribueret til alle computere i netværket.

– En vigtig del af sikkerheden ligger i, at ingen ejer denne information.

Informationen er delt på alle tilknyttede computere i det, man kunne kalde en ”distribueret database”. Tilføjelser fra én computer accepteres kun, hvis de andre computere godkender det, og du kan aldrig ændre i eksisterende indhold, siger Torben Worm.

Smart contracts sparer mellemmanden De fleste af os hørte første gang om blockchain, da Bitcoin-kurserne begyndte at stige voldsomt i 2016 og 17. Og selvom mange af os sikkert stadig ikke har fundet helt ud af, hvorfor Bitcoin kunne afstedkomme så store investeringer, har vi nok forstået, at den bagvedliggende teknologi kan være interessant at indarbejde i vores branche.

Blockchain kan nemlig både øge vores dokumentationssikkerhed og sænke vores administrationsudgifter.

– I transportbranchen bruges teknologien i såkaldte ”smart contracts”. Det er en aftale, hvor fragtbrevet ligger inde i en blockchain og aldrig kan ændres. Når varen er nået frem til modtageren, bliver betalingen automatisk gennemført, siger Torben Worm.

Når blockchain i dag er blevet ekstra interessant for transportbranchen, skyldes det udarbejdelsen af diverse frameworks, der gør det lettere at implementere blockchain-baserede applikationer, fordi de tilbyder den basale teknologi. Ved at have den basale teknologi på plads, bliver det meget nemmere at målrette en applikation mod for eksempel transportbranchen.

– Frameworks er det, der gør blockchain interessant for logistikbranchen.

Det er nemmere at arbejde med i praksis, fordi det er målrettet til et særligt formål, konstaterer Torben Worm.

Nogle af de første aktører, som tilbyder Frameworks, er Hyperledger (oprindeligt baseret på teknologi fra blandt andet IBM og i dag støttet af mange i industrien) og den private virksomhed Ethereum. Der findes også open sour-

Den automatiske betaling viser, hvordan udgifter til administration kan reduceres. Der skal ikke gå tre bankdage eller underskrives godkendelser – tingene går helt af sig selv.

På samme måde kan man forestille sig at spare udgifter til en advokat eller en mægler, hvis varerne for eksempel er forsinkede eller beskadigede. Der er ikke brug for at fremsætte krav eller besvare korrespondance rettidigt; hvis ikke varen er registreret uskadt på aftalte sted til aftalte tid, udbetales eventuel strafafgift automatisk.

Med blockchain kan de vilkår, der er aftalt for en forretning, aldrig bøjes eller ændres. Hvis én af parterne forsøger at ændre i indholdet, bliver det omgående opdaget. Uanset om man forsøger at ændre i eksisterende indhold eller forsøger at tilføje nyt. Det er derfor, at blockchain er forbundet med så stor sikkerhed.

ce-muligheder som MultiChain.

»I transportbranchen bruges teknologien i såkaldte ”smart contracts”. Det er en aftale, hvor fragtbrevet ligger inde i en blockchain og aldrig kan ændres. Når varen er nået frem til modtageren, bliver betalingen automatisk gennemført.« Torben Worm, ph.d. MBA og sektionsleder på SDU Software Engineering

29

FREMTID

MÆRSK GÅR FORREST MED BLOCKCHAINS I LOGISTIK I samarbejde med IBM og en stor gruppe af verdens førende transport- og logistikvirksomheder har Mærsk taget hul på brugen af blockchain-teknologi. Mere end 150 millioner ”shipping events” er blevet kortlagt, mens omkring 100 af de største, internationale aktører inden for logistik har involveret sig i udviklingen af den nye platform.

Carsten G. Johansen

30

iStock

Nyt om transport og logistik 04.2019

M

ærsk er verdens største operatør i international logistik.

Så naturligvis er det stort, når den danske gigant går ind i arbejdet med en ny teknologi som blockchain.

Lige så naturligt er det, at Mærsk har valgt en stor samarbejdspartner som IBM til arbejdet med at integrere brugen af blockchain i organiseringen af den internationale shipping på kryds og tværs af kloden.

– Teknologi har ændret næsten ethvert tænkeligt aspekt af vores

hverdag. Tiden er inde til, at vi lader tekologien hælpe med at forme og udvikle vores branche, sagde Mærsks Michael J.White, da han for et års tid siden tiltrådte som Leader for Maersk i det nye ”joint collaboration” med IBM, som siden har fået navnet TradeLens.

Og hvad kan teknologien så hjælpe specialister som Mærsk med?

- Transparens i hele forsyningskæden og fysisk dokumentation er to af de områder, hvor denne teknologi kan forbedre global handel og skabe ny vækst, slog Michael J. White fast.

»Hvis vi skal have succes med denne teknologi, er én ting vigtigere end alt andet: Vi skal have alle led i forsyningskædens økosystem til at samle sig om en fælles løsning. Det vil gavne alle deltagere uden undtagelse.« Bridget van Kralingen, Senior Vice President i IBM Global Industries, Solutions and Blockchain

I løsningen er fragtbrevet indbygget i en smart contract-blockchain, og der benyttes andre teknologier som Internet of Things og diverse sensorer, der giver alle aktører mulighed for at følge

fra at omfatte ti arbejdsgange og involvere fem ansatte til at kunne klares i én arbejdsgang af én person.

hver enkelt container gennem hele shippingforløbet i realtime.

arbejde En nøgle til udviklingen af TradeLens var de mange input om events, som blev modtaget fra projektets første, cirka 100 deltagere.

– Hvis vi skal have succes med denne teknologi, er én ting vigtigere end alt andet: Vi skal have alle led i forsyningskædens økosystem til at samle sig om en fælles løsning. Det vil gavne alle deltagere uden undtagelse, forklarer Bridget van Kralingen, der er Senior Vice President i IBM Global Industries, Solutions and Blockchain.

– Vores samarbejde med Mærsk og de øvrige aktører i shippingøkosystemet har vist, at blockchain-teknologien kan bruges til at skabe et stærkt netværk, hvor alle deltagere har gavn af at dele vigtige data med hinanden.

Som en konsekvens af denne opda-

platformen. Det svarer til 20 procent af den globale containerkapacitet.

Siden introduktionen til markedet i august 2018 er alle de cirka 100 organisationer, som er en del af Mærsks globale økosystem, blevet en del af TradeLens’ internationale netværk.

Mærsk har udmeldt en ambition om, at TradeLens skal dække halvdelen af verdens nøglehandelsruter inden for 2 3 år efter, at platformen gik live.

gelse har Mærsk og IBM besluttet at lade TradeLens fungere som en fælles samarbejdsaftale. Oprindeligt var der lagt op til, at TradeLens skulle operere som et joint venture.

– Samarbejdsmodellen giver os bedre mulighed for at opsamle vigtig feedback fra økosystemets deltagere samtidig med, at vi sikrer beskyttelse af data fra både Mærsk, IBM og alle samarbejdspartnere, forklarer CEO for TradeLens, Michael J. White.

ter på platformen, men nye produkter og tilkomsten af tredjeparts-apps er en vigtig komponent for fremtiden.

Hele ideen med platformen er, at tredjeparts-apps skal kunne integrereres, og det kan sagtens være apps fra platforme, der for eksempel tilbyder trucking services som mange af ITD's medlemmer.

Men lige nu er udviklingen af TradeLens guidet af feedback fra Mærsks økosystem af samarbejdspartnere, og det er ikke muligt at sige, hvornår der bliver gjort klar til at inkludere trucking transport på platformen.

Transittid reduceret med 40 procent TradeLens blev introduceret til markedet i august 2018 efter en intens testperiode. Deltagerne i TradeLens Early Adopter Program var cirka 100 af klodens største havne, shipping- og transportselskaber samt toldmyndigheder i flere lande.

I alt blev der i testperioden registreret 154 millioner ”events” – det vil sige hændelser og udfald i forsyningskæden, som enten går glat eller kan skabe udfordringer. Disse events bidrog til opbygningen af TradeLens-løsningen – som efterfølgende hver dag bliver beriget med cirka en million nye events, der giver mulighed for yderligere effektivisering af systemet.

Opsamling af events hos projektets mange partnere gjorde det muligt at identificere forsinkelser, som for eksempel skyldtes dokumentfejl, forsinkelse af information og andre misforståelser.

– I et eksempel viste det sig, at TradeLens reducerede transittiden for materialer til en forsyningslinje i USA med 40 procent - og en besparelse på tusindvis af dollars, siger Michael J. White fra Mærsk.

Nogle af deltagerne har vurderet, at de med TradeLens kan reducere basale arbejdsgange som at besvare spørgsmålet ”Hvor er min container?”

TradeLens integreret i Mærsk-sam-

Halvdelen af verdens nøglehandelsruter De samarbejdspartnere, som har været en del af udviklingen af TradeLens,

omfatter både shippingbureauer, rederier, transportselskaber, havne og terminaler, told og andre myndigheder. Efter beta-perioden i 2018 er alle Mærsk-containere i dag koblet til

Blockchain på danske landeveje Efterhånden som TradeLens er modnet på markedet, bliver det også interessant for aktører, der opererer mindre globalt end Mærsk og de nuværende samarbejdspartnere i løsningen.

I den aktuelle fase handler det om at understøtte Mærsks kerneproduk-

31

POLITIK

Gode rastepladser bidrager til arbejdsglæden Rastepladserne langs motorvejene i Danmark ejes af Vejdirektoratet, men drives af private aktører. Det betyder, at de overordnede rammer på den enkelte plads fastlægges af Vejdirektoratet, mens den private aktør på pladsen selv kan bestemme, hvordan rammerne skal udfyldes. Det giver frihed til forskellighed.

Lene Jæger Klausen

32

Hyldager Fotografi og Circle K

Nyt om transport og logistik 04.2019

U

anset om man taler med kommunikationschefen på Circle K's danske hovedkontor, eller om man taler med

indehaveren af Info-teriet på rastepladsen Lillebælt Syd, så er meldingen den samme: Rastepladserne langs motorvejen skal opfylde basale behov – uanset om man er chauffør på en søndagstur, eller om man er professionel langturschauffør. Toiletbesøg, god kaffe og god mad er fundamentet.

– Undersøgelser har vist, at en god kaffe har en direkte indflydelse på vores arbejdsglæde. Derfor gør vi rigtig meget ud af at tilbyde den bedste kaffe, og vi ved også, at mange vælger rasteplads efter, hvilken kaffe de kan få tilbudt der.

For alle de professionelle chauffører

er rastepladserne en del at det daglige arbejdsmiljø, og der vil vi gerne bidrage til arbejdsglæden, siger Linda McBeth, kommunikationschef hos Circle K. Når Cirkle K sammensætter deres tilbud til kunderne, så sker det både ud fra direkte efterspørgsel og ud fra de tendenser, de ser i samfundet.

– Vi vil gerne opfylde kundernes behov, men vi vil også gerne være med til at drive udviklingen og udfordre nogle af de stereotype opfattelser, der kan være af en rasteplads. Mange forbinder stadig rastepladserne med fedtet fastfood, men vi vil gerne levere mere og andet end det. Sidste år introducerede vi som den

– Vi har ikke indflydelse på belysning, overvågning eller antallet af parkeringspladser til lastbilerne. Der er 26 pladser her lige nu, og der er fyldt op hver morgen. De chauffører, der overnatter her, bruger rigtig meget af deres liv bag rattet, så jeg synes, at det er vigtigt, at vi tilbyder dem nogle af de ting, som er vigtige for os alle. Jeg ved, at der er mange, som kommer her, fordi vi serverer god,

første i vores branche en vegetarburger, og den er der blevet taget rigtig godt imod. I den kommende tid vil vi udvide vores sortiment af vegetariske tilbud.

Det passer godt ind i en tid, hvor mange bekymrer sig om klimaet og sundheden, siger Linda McBeth, som også forventer, at hurtige opladningsmuligheder vil få mere plads på Circle K’s rastepladser.

– Vi har netop indgået et samarbejde med Ionity, der også samarbejder med mange af de store bilmærker, fortæller hun.

retter, som rigtig mange vælger hos os.

Jeg har forsøgt at introducerer nogle sundere og mere moderne alternativer som kylling med ris, men der var ikke nok, der valgte det, og så havde vi svært ved at levere den høje kvalitet og de friske råvarer, som er en af grundene til, at mange vælger at stoppe hos os, siger Mette Skals.

hjemmelavet mad, fortæller Mette Skals.

God hjemmelavet mad hos Lillebælt Syd er typisk sådan noget som frikadeller, biksemad og ribbensteg.

– Det kan godt være, at det lyder lidt kedeligt og forudsigeligt, men det er de

Rene toiletter og gode badeforhold er vigtige Mette Skals driver Info-teriet på rastepladsen Lillebælt Syd – et erhverv hun har overtaget efter sin far.

– Jeg må ikke sælge brændstof, så vores fokus er udelukkende på de andre

Mere to-go i fremtiden Hun kan godt mærke, at tiderne er anderledes, end da hun som 13-årig begyndte bag disken i sin fars Info-teria.

Alle mennesker har fået mere travlt.

– Tidligere var der flere chauffører, som brugte pauserne sammen og var sociale med hinanden. Det er der ikke så meget af mere. Selvom vi har gjort en del ud af at have gode og hyggelige faciliteter, hvor man kan sidde og nyde

ydelser, som man efterspørger på en rasteplads. Jeg har lagt stor vægt på, at man altid kommer på et rent toilet her.

Det har krævet en stor investering, og derfor tager jeg i dag penge for toiletbesøg, ligesom man kender det fra de tyske motorveje. Badefaciliteterne er jeg også ved at udbygge. Det betyder meget for de langturschauffører, som holder ind her, at de kan få et bad og et godt måltid.

Baderummene har kun åbent i butikkens åbningstid, for Mette vil gerne være sikker på, at alle kommer til rene og pæne faciliteter, når de besøger hendes rasteplads.

sin mad, så er der mange, som vælger at tage den med ud i bilen, så de kan være i fred eller komme hurtigt videre. Det, synes jeg, siger noget om, hvor pressede mange mennesker er i dag – uanset om de er kørende konsulenter eller lastvognschauffører, så er der næsten ikke tid til pauser. Lastvognschaufførerne har selvfølgelig deres lovbestemte hvil, men der er ikke plads til meget mere end det, siger Mette Skals, og Linda McBeth ser samme tendens: – De services, vi tilbyder, skal generelt være hurtige og bekvemme for at slå an.

33

POLITIK

Chaufførerne

parkerer kreativt, fordi der er pladsmangel

MICHAEL HENRIQUES Ansat som chefkonsulent ved rådgivningsvirksomheden COWI, hvor han rådgiver om løsninger inden for godstransport og logistik. Det gælder løsninger på vej såvel som søtransport og jernbanetransport eller terminaler. Han har beskæftiget sig med transportområdet siden 1986.

Langt flere lastbiler og kun lidt flere p-båse presser rastepladserne. Løsningerne ligger ikke lige om hjørnet, fordi det ikke kun er et spørgsmål om mere kontrol eller udvidelser.

U Jesper Lunau

Privat foto

dviklingen har overhalet rastepladserne i Danmark, og det er ikke et problem, som forsvinder af sig selv, siger Michael Henriques. Han er chefkonsulent hos rådgivningsvirksomheden COWI, og han har speciale i godstransport og logistik.

– Alle kan se det, når man er på en rasteplads i Danmark. Rastepladserne er simpelthen ikke bygget det til trafikbillede, vi ser i dag, siger han.

Det skyldes ifølge Michael Henriques udviklingen i den internationale trans-

– Vi kan ligeså godt sige det, som det er: De overnattende lastbiler forsvinder ikke. Man kan lave restriktioner og kontroller, men det vil kun sende lastbilerne ud til havne, skovveje eller villakvarterer, siger han.

port, som stiller andre krav til rastepladserne, end det de er dimensioneret til.

Og det er et voksende problem.

og trailere, siger Michael Henriques.

– Det er jo i sidste ende et spørgsmål om sikkerhed, at chaufføren får holdt hvil, og derfor skal der være steder, hvor de kan gøre det.

De internationale er udfordret De nationale lastbiler har i princippet kun brug for de kortere hvil på rastepladserne, fordi de typisk kører fra terminal til terminal.

– Eksempelvis ser du sjældent Danske Fragtmænd på rastepladserne, fordi de overnatter ved terminalerne på Sjælland og i Jylland, forklarer Michael Henriques.

Den mulighed har de fleste af de internationale (lastbiler) transporter ikke. De skal finde plads på rastepladserne, når de skal holde deres lovpligtige hvil.

34

Nyt om transport og logistik 04.2019

Overtræder p-reglerne eller kører videre Chaufførerne bliver fanget af, at de skal overholde deres køre- og hviletid.

– De er nødt til at parkere lastbilen, når køretiden er udløbet. Derfor ser vi flere og flere kreative løsninger med parkering på til- og frakørslerne, eller hvor der bliver byttet rundt på trækkere

Hvem skal løse problemet?

Transportministeren Ole Birk Olesen mener ikke, at det er en statslig opgave at skaffe rastepladser nok til trans-

portbranchen, men der er dog tegn på politisk vilje fra andre partier til at udvide rastepladserne som en del af en kommende forbedring af Danmarks infrastruktur.

– Det vil løse noget, at vi bygger mere.

Og man kan overveje, om det skal være asfalteret eller alternativ belægning som grus, men der skal være et minimum af toiletfaciliteter og køkken, for at det giver mening, siger Michael Henriques.

– Men man bør også se på om logistikvirksomhederne kan åbne deres terminaler for chauffører, fordi det kan være en del af løsningen.

Samtidig er den stigende trængsel også en del af udfordringen. Tidligere kunne kørslen planlægges efter bestemte steder at holde hvil.

– I dag kan du snegle dig af sted i en kø, mens køretiden tikker, siger Michael Henriques.

– Det er en gevaldig udfordring, fordi trængslen vokser og vokser, selvom vi udbygger motorvejsnettet og rastepladserne.

”Rastepladserne er ikke bygget det til trafikbillede, som vi ser i dag.« Michael Henriques, chefkonsulent, COWI

8 år

102

De seneste 8 år er der kommet 4 rastepladser mere ved statsveje, og det er fra 86 i 2010 til 90 i 2018.

I 2014 kom der 102 p-båse mere til lastbiler, da man åbnede to rastepladser ved Kalbygård Skov.

P Fra 2016 til 2018 er der kun kommet 14 p-båse mere til lastbiler i hele Danmark.

2 ud af 3 rastepladser havde for mange lastbiler i forhold til antallet af p-båse.

Lastbiltrafikken er steget med 11 procent siden 2010.

(Optalt i efteråret 2017 af Vejdirektoratet)

Aalborg

FORDELING AF LASTBILERNE PÅ STATSVEJE ELLER KOMMUNEVEJE

71 procent på statsveje 29 procent på kommuneveje

Aarhus

Herning

Vejdirektoratet fastslår i et notat fra 2017, at det især mangler kapacitet på rastepladserne på: • E45 fra Frøslev til Randers i både sydog nordgående retning • E20 fra Østfyn til Esbjerg i vestgående retning

København Esbjerg Kolding

Odense

• E20 fra Trekantområdet til Odense i østgående retning • Rute 18 fra Trekantområdet til Herning i nordgående retning

Sønderborg

(Kilde: Vejdirektoratet)

35

FOKUS

36

Nyt om transport og logistik 04.2019

GRØN KONCERT 350 dages hårdt logistik- og planlægningsarbejde kulminerer, når der til sommer skal spilles 8 koncerter i 8 forskellige danske byer på otte koncertdage.

Forberedelserne til Grøn Koncert er et logistisk puslespil, der lykkes år efter år, fordi der står gode og passionerede folk bag organiseringsarbejdet.

I

Freja Fredsted Dumont

Morten Rygaard

1982 forærede Tuborg en gratis koncert – det som vi i dag kalder Grøn Koncert – til Dyrehavsbakken

i anledning af forlystelsesparkens 400-års fødselsdag. Konceptet er sidenhen blevet en fast del af den danske sommer – og gennem 35 år har Grøn Koncert hvert år samlet omkring 700 hårdtarbejdende og festlige frivillige, der sørger for at lange øller og burgere over disken, sætte scener op og fragte hele baduljen fra A til B gentagne gange.

Vores frivillige kommer tilbage år efter år Sektionschef Johan Kolbe, der til daglig er automekaniker, har til opgave at få indsamlet 54 frivillige chauffører. De skal fragte alt fra toiletter og telte til strømgeneratorer og lydudstyr fra by til by.

I år skulle der findes 10 nye chauffører til holdet. Derfor deltog Johan Kolbe sammen med tre andre på årets transportmesse i Herning, hvor interessen oversteg alle forventninger. Hele 33 personer kom nemlig

I 1982 forærede Tuborg en gratis koncert – det som vi i dag kalder Grøn Koncert – til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400-års fødselsdag.

Gennem 35 år har Grøn Koncert hvert år samlet omkring 700 hårdtarbejdende og festlige frivillige, der sørger for en lang række opgaver. Herunder at fragte hele baduljen fra A til B gentagne gange, og til det skal der bruges 54 frivillige chauffører, der skal fragte alt fra toiletter og telte til strømgeneratorer og lydudstyr fra by til by.

37

FOKUS

»Vi kalder det en lille familie, og vi er utroligt stolte over, at så mange kommer igen år efter år.« Johan Kolbe, sektionschef

forbi for at skrive sig op som mulige chaufførkandidater til årets Grøn Koncerter.

– Jeg vil skyde på, vi har omkring 44-45 mænd, som er gengangere på chaufførholdet hvert år. Vi kalder det en lille familie, og vi er utroligt stolte over, at så mange kommer igen år efter år, siger Johan Kolbe.

De 54 trækkere og cirka 60 trailere, der bruges, er lejet ind fra blandt andet Pema, DLU, Volvo, Scania. Derudover er der hvert år vognmænd, der udlejer trækkere til Grøn Koncert, når deres egne chauffører alligevel holder sommerferie, og trækkerne derfor holder stille.

Et kæmpe puslespil, der skal gå op Alt hvad der rimer på praktik og logistik i forbindelse med Grøn Koncert står logistikchef Per Nygaard for. Uden Pers indsats ville der hverken være musik at høre, provianter at indtage eller festivalpladser at besøge i uge 29 og 30.

– Mit arbejde består i at planlægge og koordinere Grøn Koncert i vinterhalvåret. Her får jeg aftaler med forskellige leverandører på plads og holder møder med myndighederne i forhold til alkoholbevillinger, rådighed over pladserne, hvor mange Db vi må spille til koncerterne, terrorsikring, parkeringsforhold og så videre. Der er rigtig mange krav, der skal overholdes, og her er jeg tovholder, fortæller Per Nygaard.

38

Nyt om transport og logistik 04.2019

I Pers arbejde er informationer et nøgleord. For alle 700 frivillige skal have de rigtige informationer. Hvis det glipper ét sted, så påvirker det rigtig mange andre.

– Hver gang vi ændrer på noget eller tilføjer noget nyt, er der rigtig mange mennesker, der skal have informationen. Man kan ikke bare sætte en ny bar op, for der skal bevilling, kasseapparat og internet til – og så skal truckførerne også vide det. Vi er ikke stærkere end det svageste led. Jeg kan godt lide kicket i det – vi har én chance. For gæsterne og bandene kommer, så det skal lykkes, siger Per. Ikke bare et arbejde – men en livsstil I tider hvor sikkerhed, regler og direk-

tiver er i højsædet, bliver der også sat flere krav til de frivillige. De frivillige lastbilchauffører skal for eksempel have forvogn og hænger, EU-certifikat og som noget nyt: teleskoplæssercertifikat.

– Der ér kommet mange flere krav de seneste par år – men det afskrækker ikke de frivillige. For det er ikke bare et arbejde, men en livsstil. På Grøn Koncert er du jo omgivet af 700 frivillige, og pludselig bliver din vennekreds udvidet med rigtig mange nye mennesker, siger Per Nygaard.

Det bliver derfor prioriteret højt, at man får et stærkt socialt sammenhold, når man bliver en del af frivilligholdet på Grøn Koncert. Men når man arbejder 350 dage for at få noget til at lykkes, gælder det også om at være på

»Det er lidt ligesom at være landmand: Når solen skinner, så skal der høstes og arbejdes.« Per Nygaard, logistikchef

i de 14 dage, arrangementet løber af stablen.

– Vi har bestemt tid til at hygge os – men de 14 dage Grøn Koncerterne

før er på arbejde cirka 9 timer i døgnet – derefter er der tid til afslapning, koncerter og samvær med familie og venner på pladsen, hvis man har lyst til det. Dog uden

spilles, er det til tider hårdt og intenst arbejde. Det er lidt ligesom at være landmand: Når solen skinner, så skal der høstes og arbejdes, lyder det fra Per Nygaard.

For sektionschef Johan Kolbe er det dog vigtigt at understrege, at man som chauf-

en Tuborg i hånden, for 11-timers reglen gælder alle chauffører, der skal puste 0.0 i alkometeret, før de må køre nogen steder.

Det gode formål er drivkraften Den fælles drivkraft bag det frivillige arbejde er det gode formål.

– Hver gang vi bidrager og yder en time, så kan vi se, at der er nogle familier med muskelsvind, der får gavn af det.

Jeg tror, det havde været noget helt andet, hvis overskuddet bare gik i lommen på en rigmand. Ingen har ondt i måsen over, at vi genererer et pænt overskud.

Vi arbejder hårdt, fordi vi ved, det er for et godt formål. Det betyder meget for os, siger Per Nygaard og fortsætter: – Vel er det meget hårdt arbejde og skæve tider, men vi husker også at honorere vores frivillige med fester og hygge.

De bliver flyttet fra A til B og får refunderet alle deres udgifter. Hvis du er frivillig på Grøn Koncert, skal du ikke have din pung op ad lommen med mindre du ryger. Ellers er alting gratis – og det er den måde, vi honorerer vores frivillige på.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du selv kan blive en del af teamet bag Grøn Koncert, kan du læse mere om krav og praktiske informationer på:

www.groenkoncert.dk/om-groen/bliv-frivillig 39

FREMTID

Fremtidens lastbil har chaufføren i fokus Forbedrede førerhuse giver chaufførerne en bedre arbejdsplads. De har fået præg som personbiler, højere sikkerhed, mens touchskærme giver nye muligheder.

Jesper Lunau

40

Udlånt af lastbilfabrikanter

Nyt om transport og logistik 04.2019

De fuldautomatiske biler er stadig i testfaserne, men det spås, at de vil begynde at køre for alvor på de lukkede anlæg ved eksempelvis terminaler. Her er det Volvos bud.

L

astbilen er et arbejdsredskab, som holder til hårdt arbejde, er pålidelig og har en god driftsøkonomi. Sådan har det været i mange

år, men noget er ved at ændre sig. Fokus er ved at skifte fra det, som kaldes TCO, de samlede omkostninger ved at eje lastbilen.

– Tidligere var TCO det absolut vigtigste. Det har dog ændret sig lidt, fordi vognmændene i høj grad nu fokuserer på komfort og sikkerhed for chaufføren, fortæller produktansvarlig hos Mercedes-Benz lastbiler i Danmark, Christian Laustsen.

– Vi har stadig fokus på at holde omkostninger lave totalt set, men vi ser også i en anden retning, hvor vi har gentænkt førerhuset. Et sted, hvor chaufføren bruger mange timer.

Derfor er den nyeste model i høj

grad designet med chaufførerne for øje. De skal have en moderne og god arbejdsplads.

Bedre førerhuse kan hjælpe rekruttering Inspireret af Mercedes-Benz har vi set på, hvad lastbilfabrikkerne gør for at skabe en god arbejdsplads. For manglen på arbejdskraft har fået fabrikkerne til at fokusere anderledes, fordi de vil gerne gøre deres for at skabe en attraktiv arbejdsplads. Får chaufføren en nemmere hverdag, kan det tiltrække flere til erhvervet: – Vi kender flere eksempler på, at det i forhold til chaufførmangel bliver brugt som lokkemad, at chaufføren kan komme til at køre Scania, siger Örjan Åslund, produktchef hos Scania.

Derfor anerkender fabrikkerne, at chaufførens oplevelse af bilerne er vigtig.

Sporassistenten hos Volvo minimerer risikoen for ulykker, hvor lastvognen vælter. Nærmer vognen sig vognbanemarkeringerne, hjælpes chaufføren med en lille korrektion. Mercedes-Benz følger også vognbanemarkeringer og viser også chaufføren, hvornår der er plads nok til at trække ind efter en overhaling.

41

FREMTID

De fleste fabrikker kommer også med et flådestyringsværktøj, som findes som app, ligesom der findes en chaufførapp, der kan låse bilen og tjekke andre ting på længere afstand af bilen, afhængigt af producent.

– Det er helt afgørende for chaufføren, at han har en lækker kabine, fordi han skal sidde så mange timer i bilen, uanset om han kører, arbejder eller hviler i bilen, siger Claus Lindholm, markedskommunikationschef hos MAN Truck & Bus. Dæmpet lyden i kabinen Af den grund har MAN udviklet en akustik pakke, som kraftigt reducerer støjen i førerhuset, og det gør en stor forskel ved kørsel, men også når der hviles i bilen, hvor støjen holdes ude. Tager man sit daglige hvil i bilen, betyder det meget for chaufførernes søvn, om der er stille, eller nabolastbiler og motorveje larmer.

Hos Renault har man en anden vinkel på at forbedre arbejdspladsen for chaufføren. Det er sket ved, at man øget døråbningsvinklen til hele 85 grader, og det letter ind- og udstigningen for chaufføren.

– Vores førerhus har et helt fladt gulv, hvilket øger chaufførens mulighed for at bevæge sig rundt i kabinen og dermed chaufførkomforten. Renault T-serie har en stor og rummelig kabine, forklarer Helle Hartvigsen, PR-ansvarlig for Renault Trucks Danmark.

Efterspørger de gode køreoplevelser En chauffør sidder mange tusinder af timer i førerhuset i løbet af et arbejdsliv, og derfor er det heller ikke underligt, at lastbilfabrikkerne har det som et fokusområde. Det gælder også, når man ser på en af de største leverandører til det danske marked, Volvo.

– Vores førerhus sikrer en behagelig og ergonomisk arbejdsplads for chaufføren. De lodrette A-stolper giver et meget rummeligt førerhus, fortæller Helle Hejsel, PR-ansvarlig for Volvo Trucks Danmark.

42

Nyt om transport og logistik 04.2019

Scania har som de eneste sideluftgardiner, som beskytter chaufføren, hvis lastbilen ryger om på siden.

Hun lægger især vægt på kørekomforten med I-Shiftgearkassen.

– Den giver den bedste og mest forudseende gearvælgerstrategi, forklarer hun.

Hun oplever, at kunderne netop efterspørger en Volvo, fordi de er meget tilfredse med køreoplevelsen. Og det er en genganger hos alle mærker, at chaufførens komfortoplevelse skal forbedres.

Tæt forbundet med en god arbejdsplads er sikkerhed, fordi jo mere tryg chaufføren er i det arbejde, som skal udføres, desto mindre sved på panden.

en tryghed, at han ved, at der er mindre risiko for uheld eller ulykker og derfor får en mere afslappet hverdag. Hos Volvo kalder de sådan en forbedring for dynamisk styring.

– Hvis systemet registrerer en udskridning, leverer det øjeblikkeligt en let rat-assistance. Det hjælper chaufføren med at styre i den modsatte retning og stabilisere køretøjet – allerede inden det er klart, at der er ved at ske noget, siger Helle Hejsel fra Volvo.

Sikkerhed er også arbejdsglæde Derfor er de nye modeller også opgraderet på sikkerhedsfronten, hvor forskellige systemer assisterer chaufføren med

De kan køre selv lastbilerne Assistancen i kørslen finder man også hos Mercedes-Benz. Faktisk i en grad, hvor lastbilen selv kan køre, hvis chaufføren holder kontakt med rattet undervejs.

kørslen. Trafikkens daglige udfordringer kan minimeres med assistenterne, mens andre løsninger sikrer chaufføren i de tilfælde, hvor det går galt.

Scania har som de eneste sideluftgardiner, som tager højde for en af de mest almindelige ulykker, hvor chaufføren bliver skadet, når lastbilen vælter efter at have undveget en modkørende bil på en smal vej. Det kan give chaufføren

Chaufføren kan derfor trygt overlade kørslen til bilen i en kortere periode, og han kan derved slappe mere af undervejs, mens han stadig passer sit job.

Bilerne overtager dog maksimalt kørslen i en lovbegrænset periode.

– Radarsystemet holder afstand til foran- og bagvedkørende, mens vores lane-assist holder dig på den rette vejbane. Chaufføren skal blot holde hænderne

MAN arbejder på konceptplan med at fjerne sidespejlene.

En detalje gør dagligdagen lettere. Et tryk på knappen, og bilen gennemgår samtlige lygtefunktioner i en sekvens, hvor chaufføren udfører den lovpligtige lygtekontrol. Problemer med lygter er en af de fejl, som oftest optræder ved et vejsidesyn ifølge færdselsstyrelsen.

43

FREMTID på rattet, forklarer Christian Laustsen fra Mercedes-Benz.

Det er det højeste niveau af en selvkørende lastbil indtil videre, svarende til niveau 2 i den internationale klassifikation, som er den maksimalt tilladte i øjeblikket. Samtidig kender 3D-fartpiloten også landskabet, så bilen afpasser farten. Det vil sige, at bilen tilpasser gear og hastighed før en bakke, og ruller over toppen og nedad og sparer på den måde brændstof.

– Vi har udvidet systemet betragteligt, så det også er vejens forløb med sving og rundkørsler, hvor bilen helt præcist kan beregne, at den rigtige hastighed igennem den næste rundkørsel er 21 km/t, forklarer Christian Laustsen.

Løsninger, som gør hverdagen nemmere Ligesom GPS-navigation har hjulpet chauffører med at orientere sig uden

Fremtiden? I et samarbejde med Siemens køres der på el i en R 450 4x2.

44

Nyt om transport og logistik 04.2019

kort, kan de nye systemer også forbedre selve køreoplevelsen. Og det er alt sammen med til at lette hverdagen.

Hos Scania flyttede man i de nyeste modeller førerpositionen fremad for at skabe et større overblik og mere kontrol i kørslen. Overblik og kontrol betyder meget for arbejdsglæden.

– Udsynet er stærkt forbedret, og det er noget, vi optimerer hele tiden, blandt andet med vindue i passagerdøren, siger Örjan Åslund fra Scania. Volvo og Renault tilbyder også vindue i passagerdøren, som gør det nemmere at orientere sig og minimere kritiske vinkler.

Spejlene pilles snart af Nu vi er ved hjælpen til at orientere sig, er det værd at kigge nærmere på spejlene, fordi de er på vej af lastbilerne.

I hvert fald hvis man skal tro MAN og Mercedes-Benz.

De har begge vist løsninger, hvor de

Hos MAN har man valgt at opgradere materialerne og farverne i kabinen, fordi det skal give en mere rummelig og hyggelig stemning. Man ser lignede tendenser hos konkurrenterne.

Mercedes-Benz nye spejlkameraer blænder aldrig, og de følger også bagkanten af traileren med ud, når man drejer. Normalt vil du som chauffør kun kunne se lige ind i siden af traileren.

To skærme giver forskellige informationer afhængig af, om bilen eller chaufføren kører hos Mercedes-Benz.

Døren åbner helt ud i en 85 graders vinkel for at lette ind- og udstigning hos Renault.

fleste af spejlene på lastbilen er erstattet af kameraer. En meget iøjnefaldende ændring. Mens MAN er i konceptfasen, kan den nye Mercedes Actros leveres uden konventionelle sidespejle i dag. Kameraets billeder vises på to skærme, som sidder på A-stolpen og har samme udsnit.

De sidder nøjagtigt der, hvor du førhen skulle orientere dig i hovedspejlet.

– Du får et udsyn skråt ud til venstre,

gøre hans arbejdsdag nemmere, men også mere sikker.

Og sikkerheden er en væsentlig del af, at chaufføren har en god arbejdsdag.

Det giver ganske enkelt mindre usikkerhed, når udsynet forbedres. Volvo og Renault har lastbiler med vindue i passagerdøren, og MAN har fjernet spejlene på deres konceptbil. Samtidig er udsynet noget af det, som har fokus, fordi chauf-

som gør det muligt at se trafikken i en rundkørsel, som netop kommer skråt fra venstre, forklarer Christian Lausten fra Mercedes-Benz. Det fjerner et stressmoment fra chaufførens hverdag, hvor der er friere udsyn, end hvis spejlhuset sad, hvor det sidder på konkurrenterne.

føren kun har forrude og spejle at sikre sig, at han ikke laver ulykker.

– Måden vi har udformet forrude og forrudestolperne på og de todelte spejle giver betydelige fordele i form af udsyn og de forskellige LED-, halogen- og xenon-lygter giver maksimal sikkerhed under alle forhold, siger Helle Hartvigsen fra Renault.

Fordele på en kold dag Det lille kamera, som sidder på hver side af lastbilen har en lillebitte linse, som hurtigt opvarmes og derved afises, hvis det er en kølig morgen, og derfor skal chaufføren heller ikke bøvle med duggede spejle. Kameraarmens udformning gør, at der ikke samler sig vand og snavs på linsen. Det er alt sammen med til at

Større knapper eller digitale løsninger En af de ting, som går igen hos producenterne, er betjeningen inde fra førerhuset. I MAN's førerhus er knapperne blevet større og nemmere at betjene, mens man hos Renault har give dem

45

FREMTID

Flere producenter er kommet med løsninger med glas i passagerdøren, der gør det muligt for chaufføren at se trafikanter i højre side. Her er det vist med en Renault.

46

en fremtrædende plads sammen med en touchskærm.

Og det er kun noget, som man vil se mere af. Volvo har en syvtommers touchskærm til styring af lyd, underholdning, navigation og det, som Volvo kalder Dynafleet, i én enkelt grænseflade.

– Den kan betjenes manuelt på skærmen, via talekommandoer og med tryk på knapperne på rattet, siger Helle Hejsel fra Volvo: – Dynafleet OnBoard giver chauffø-

betjene en opbygning og vise signaler fra eksterne kameraer. Opbyggere og operatører kan udvikle en app som kan downloades til skærmen. Nu er bilen forberedt en gang for alle, siger Christian Laustsen.

ren mulighed for at holde styr på sine opgaver, planlægge køre- og hviletid, giver real time coaching for mere brændstofeffektiv kørsel, og det er direkte integreret med navigationssystemet, så flådelederne kan sende destinationer direkte til bilen.

Hos Mercedes-Benz er så mange knapper som overhovedet lovligt langt ind i to skærme. Væk er de analoge visninger, og nu betjenes skærmen som en iPad, og indholdet på skærmen tilpasses efter, hvad bilen foretager sig. Det giver samtidig også mulighed for at vælge forskellige layouts.

– Det er en stor fordel, fordi touchskærmen kan anvendes til at

på én og samme tid.

Mercedes-Benz arbejder på at lave spejlløsninger, som fjerner de sidste spejle, hvor lovgivningen skal være på plads først. Alt sammen for at gøre det sikrere og mere stressfrit for en ny generation af lastbilchauffører.

Hos Renault og Volvo er de også overbeviste om, at de digitale platforme i stadigt højere grad spiller en vigtig rolle i udviklingen og i chaufførens hverdag.

Men de vil – ligesom Scania – ikke ud med, hvad der er planlagt til de næste generationer, men siger Örjan Åslund: – Du kan dog være sikker på, at det, som findes på andre premiumlastbiler, også kommer til Scania.

Nyt om transport og logistik 04.2019

Hvad er på vej?

Hos MAN arbejder de på skydedørslåger til distributionslastbilerne, som man kender det fra varebilerne, fordi det øger trafiksikkerheden og bekvemmeligheden

MAN vandt prisen som årets mest innovative lastbil i 2019 på den store IAA konference i 2018, fordi de har gennemført tests under rigtige forhold i den tyske delstat Hessen. Lastbilen kørte på næsthøjeste niveau.

Touchskærme kommer også ind, ligesom alle lastbilfabrikkerne forsøger at gøre knapper og betjening så nem som mulig.

MØD EN ITDʼER

JANE AAKJÆR MADSEN

Powerfuld chefjurist Hyldager Fotografi

Du arbejder som chefjurist i ITD, hvordan er det?

Det er både spændende og interessant. Mine arbejdsopgaver er af vekslende karakter, idet jeg både varetager konkret medlemsrådgivning, men også samarbejder med mine kollegaer i vores erhvervspolitiske afdeling.

Der sker rigtig meget på den arbejdsmarkedspolitiske scene lige nu, som får stor betydning for transportbranchen og dermed også mit arbejde. Blandt andet afventer vi den videre proces med Vejpakken, hvor reglerne om udstationering kommer til at afspejle min fremtidige medlemsrådgivning.

Hvad består dit arbejde af?

Jeg rådgiver vores medlemmer i blandt andet ansættelsesretlige problemstillinger. Det kan være alt fra hjælp til udfyldelse af en ansættelseskontrakt, hjælp i forbindelse med opsigelse af en medarbejder, spørgsmål vedrørende social sikring eller mere komplicerede problemstillinger, som for eksempel ansættelse af udenlandske medarbejdere. Derudover hjælper jeg med spørgsmål til ITD Arbejdsgivers overenskomst med Krifa.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Det er svært at definere en typisk arbejdsdag, da mit arbejde er meget varierende. Dog er medlemsrådgivning i ansættelsesretlige spørgsmål et gennemgående element, som holder mig i kontakt med vores medlemmer.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til opnå det seneste år?

Jeg er glad for at kunne bidrage til, at ITD med søgsmålet mod den danske stat forsøger at sikre arbejdsgiverne organisationsfrihed på samme måde, som lønmodtagerne allerede har det i dag.

BLÅ BOG Navn: Jane Aakjær Madsen Alder: 40 Uddannelse og hvor: Cand. jur. fra Aarhus Universitet Job/baggrund: Tidligere personalekonsulent ved Esbjerg Kommune Tid hos ITD: Siden februar 2006 Arbejdssted: Padborg Det vidste du ikke om Jane: Bor sammen med Thomas, der er advokat i Syd Fund Management. Er i fritiden fuldtids ”Soccer- og Powertumbling-mom” for vores to børn, og blev for nylig også ”mor” til en lille hundehvalp

Hvad hjalp du sidst et medlem med?

Det var et medlem, der havde spørgsmål til betaling af sygeløn og reglerne for erstatningsferie, da det pågældende medlem havde en medarbejder, der var blevet syg i sin ferie.

Hvad er det sværeste ved dit job?

Det kan nogen gange være svært at forklare et medlem kompleksiteten i et givent regelsæt. Eksempelvis kan ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, hvor både nationale regler, EU-regler og internationale konventioner skal iagttages, være ganske kompleks og svær at få indsigt i for det pågældende medlem.

Hvad er det sjoveste ved dit job?

Det er helt klart den gode ”snak”, som jeg har med vores medlemmer, når de ringer til mig om stort eller småt.

47

om r æ l g o s n a Syng, d gda a M d e m d e h trafiksikker aravanen ved fra Lastbilk orcenter Kolding St

Gaver til alle børn!

t s u g u a .

1 3 lørdag den kl. 14.00 g o 0 0 .

2 1 . l k pagne m a k n e r e n ne Lastbilkaravaafiksikkerhed. om tr Læs mere på k nen.d lastbilkarava

TOURPLAN 2019: Kæmpe kickoff for alle Den 31.08.19, Kolding Storcenter Den 02.09.19, Hvidovre Den 03.09.19, Sorø Den 04.09.19, Assens Den 05.09.19, Silkeborg