ITD's magasin 03 - 2022

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

03.2022

SÅDAN FÅR VI ØGET KAPACITET Flere modulvogntog, ja tak.

NYE KRÆFTER

ITD har både fået en ny formand og en ny direktør.

VIRKSOMHEDER KLARER SKÆRENE

Trods stigende priser klarer de fleste vognmænd sig.

NY MINISTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET Trine Bramsen ønsker et tæt samarbejde.

24 04 \ Visionær ITD-direktør vil forandre branchen indefra 06 \ ITD kæmper for udfordret vejgodstransportbranche 10 \ Mød ITD's nye bestyrelse 12 \ En formand med sine meningers mod 14 \ Virksomhederne holder skruen i vandet 16 \ Tvis Vognmandsforretning A/S: Vi skal være klar over vores værd 18 \ Bureaukrati og sløvhed står i vejen for udviklingen 22 \ Kommunerne: Vi har en god dialog, men husk at svare tilbage 23 \ Vejdirektoratet: Vi behandler ansøgninger hurtigt

NÅR MAN NYDER LYDEN AF HESTEKRÆFTER

3 24 \ Når man nyder lyden af hestekræfter 26 \ Trafiksikkerhed til alle i sommerlandet 30 \ HUB 65 skal være et fyrtårn for branchen 34 \ Transport- og ligestillingsminister: Chaufførerne løfter opgaver, vi ikke kan undvære 37 \ ITD satte fokus på digitalisering af transportbranchen 38 \ Virksomheder i klemme i kontrakter 40 \ Her kommer medarbejderne først 44 \ Man skal aldrig sige aldrig 47 \ Mød en ansat i ITD koncernen: Simon Refshauge Bøgesvang

26

44

30

»Da jeg fik forhjulet ud i den bløde rabat, kunne jeg med det samme mærke, at det ikke var holdbart« Mogens Pedersen, chauffør

NYT OM T RANSPORT OG LOGIST I K

03.2022 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Design & layout ITD E-mail: magasin@itd.dk Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.400 Medlem af Danske Medier Udgives 5 gange om året Forsidefoto: Hyldager Fotografi

ISSN: 2597-1999

ITD går nye tider i møde

M

ed både en ny direktør og en ny formand går ITD nye tider i møde.

ITD’s nye administrerende direktør Jesper Høgh Bach har mange visioner og tanker om den danske vejgodstransport. Han forudser, at ny teknologi, datadeling, kapacitetsdeling, nye forretningsmodeller og grøn omstilling kommer til at spille en stadig større rolle, og han vil gerne være med til at forandre branchen indefra.

Samtidig har den nye ITD-formand John A. Skovrup gjort det klart, at han ser det som sin vigtigste opgave at samle foreningen. Begge kan du læse om i denne udgave af magasinet.

Vi sætter også fokus på modulvogntog og dobbelttrailere, som klart kan være med til at øge kapaciteten i branchen og samtidig reducere CO2-udledningen.

Her kan man glæde sig over, at der netop er blevet godkendt en forsøgsordning med dobbelttrailere mellem Aarhus og Høje Taastrup – selvom ITD havde håbet på en noget mere ambitiøs plan.

Spørger man Michael Gregersen, direktør i Alex Andersen Ølund A/S, går det også alt for langsomt med udviklingen. Han så gerne, at flere strækninger var med i forsøget.

Han oplever også, at det går noget trægt med at få godkendt strækninger til kørsel med modulvogntog.

I magasinet følger vi også op på, hvordan det går med at håndtere de stigende omkostninger. Her er der klart nogle virksomheder, der har det lettere end andre. Men set over en bred kam har de fleste transportvirksomheder kunnet sende regningen videre til kunderne. Der er dog en del usikkerhed om, hvor længe det kan forsætte.

Og så er der dem, der ser på tingene på en helt anden måde. Som Tvis Vognmandsforretning A/S. Her mener man, at det er på tide, at vognmandsbranchen erkender sit eget værd og begynder at tage en ordentlig pris for sit arbejde.

God læselyst

3

Visionær ITD-direktør vil forandre branchen indefra Jesper Høgh Bach tiltrådte den 1. juni 2022 som ny administrerende direktør i ITD-koncernen. Han ser et stort potentiale i den danske vejgodstransport, som spiller en væsentlig samfundsrolle.

Charlotte Risskov Kræfting Hyldager Fotografi

I

TD’s nye administrerende direktør Jesper Høgh Bach har mange visioner og tanker om den danske vejgodstransport.

– Der er så mange spændende temaer og dagsordener at arbejde med.

Autonome køretøjer, hybride leveringsmetoder, grøn omstilling, data og arbejdskraftmangel. Der er masser at kaste sig over og være med til at forandre, siger Jesper Høgh Bach.

Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Færdselsstyrelsen og kan bruge meget af sin viden og erfaring derfra.

– Jeg kender branchen og de forskellige aktører. Jeg vil gerne være med til at sikre en smidig administration af de regler, der er. Der er altid et fortolkningsrum, og jeg går ind for et dialogbaseret samarbejde på tværs af branche og myndigheder, pointerer Jesper Høgh Bach.

– Samspillet mellem myndigheder og transportbranche, synes jeg, er superspændende. Begrebet »public service motivation«, hvor man gør en reel forskel for samfundet, kan jeg virkelig se mig selv i. Det at være med til at skabe gode rammevilkår og sikre branchen en god fremtid appellerer til mig, fortæller Jesper Høgh Bach, der ser frem til at møde ITD’s medlemsvirksomheder.

– Jeg kan godt lide at komme ud at sparke dæk. Det er der, hvor teorien møder virkeligheden, mener han.

4

Nyt om transport og logistik 03.2022

Ledelse og strategisk retning Jesper Høgh Bach har naturligvis også kendskab til ITD fra sin tidligere rolle.

– Jeg har altid kendt ITD som en professionel aktør og en organisation bestående af kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel, pointerer direktøren, som glæder sig til samarbejdet med ledere og medarbejdere i ITD-koncernen.

– Jeg vil gerne arbejde med ledelse. Min ledelsesstil er rammesættende og meget uddelegerende i beslutningskompetencen, så længe vi er enige om rammen og retningen. Jeg vil gerne styrke handlekraften gennem ledelse og gennem ledere.

Jeg tror på, at alle går på arbejde for at yde deres bedste, og hvis du går glad på arbejde, så yder du også dit bedste. Når medarbejderne ved, hvilke rammer de arbejder indenfor, og vi er enige om retningen, så kan vi virkelig nå langt, mener Jesper Høgh Bach.

Urbanisering og ny teknologi ITD’s nye direktør forudser, at ny teknologi, datadeling, kapacitetsdeling, nye forretningsmodeller og grøn omstilling kommer til at spille en stadig større rolle, og han vil gerne være med til at forandre branchen indefra.

– Der kommer nogen og disrupter den her branche, hvis vi ikke selv forandrer os indefra. Vi er nødt til at gøre op med den

JESPER HØGH BACH 44-årige Jesper Høgh Bach tiltrådte den 1. juni 2022 som administrerende direktør i ITD-koncernen, hvor han har sit udgangspunkt fra hovedkontoret i Padborg.

bekymring, der kan være i at dele data og kapacitet. Vi er en del af en stor logistikkæde og skal vænne os til en virkelighed, hvor den enkelte vognmand måske kun har ansvaret for nogle få trin i processen, mener direktøren.

Han peger på urbanisering, demografisk udvikling og e-handel som væsentlige elementer.

– Hvis vi går 10-15 år tilbage, så skete der jo et stort spring. Befolkningen er i stadig stigende grad begyndt at rykke mod byen, og e-handel er for alvor brudt igennem. Hele den logistikkæde, der begynder med, at der sidder én og bestiller en vare på computeren en tilfældig torsdag aften, er jo interessant. Det skal vi som branche kunne omstille os til – også når der følger krav om at få den tunge trafik ud af byen, mener direktøren og uddyber: – Det kan være, at vi inden længe vil opleve autonome enheder, der læsser trailerne. Hvad kræver det af chaufføren? Hvad kræver det af vognmanden?

Hvordan kan vi være drivende? For ellers kommer myndighederne bare og beslutter det for os.

Branchen skal gøres attraktiv Jesper Høgh Bach mener ikke, at vejgodstransporten får anerkendelse nok for sin samfundsnyttige rolle, og han savner mere smidige forhold.

– Jeg undrer mig over det kontrolregi-

me, der er lagt ned over branchen – og det på trods af, at jeg har en myndighedsbaggrund. I alle brancher er der brodne kar, men jeg synes ikke, at man fra politisk side spiller branchen god. Vi skal vise, at vi er tilliden værd, understreger direktøren.

Branchen skal gøres mere attraktiv – Livstidsstillinger findes ikke mere.

Arbejdsmarkedet er blevet mere volatilt.

Folk shopper rundt, så vi skal også kunne tiltrække medarbejdere med andre baggrunde end de traditionelle. Jeg tror, familielivet betyder mere og mere for de unge, når de skal vælge karrierevej.

Så man skal gentænke, hvad det er for et arbejdsliv, man kan tilbyde kommende ansatte. Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men det skal være på ordentlige vilkår. Punktum. Så man skaber et varigt ansættelsesforhold. Der er tale om specialiseret arbejdskraft, så det er vigtigt, at man tager hånd om hele familien, mener Jesper Høgh Bach.

Image og vedholdenhed – Under coronapandemien fik folk øjnene op for behovet for lastbiler og forsyningssikkerhed, og den vigtige rolle transporterhvervet spiller, men alt for ofte bliver vi i stedet forbundet med bøder og kontrol.

Det skal vi arbejde for at ændre. Ser vi 2030 år tilbage, stod restaurationsbranchen over for store imageproblemer, hvor hårdt

Jesper Høgh Bach kommer fra en stilling som vicedirektør i Færdselsstyrelsen og kommer med en stærk ledererfaring, politisk forståelse og en solid viden om transportområdet. Han har tidligere bestredet stillinger som vicedirektør i Familieretshuset, kontorchef i Færdselsstyrelsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen og afdelingsleder i SKAT Syddanmark.

Jesper Høgh Bach har en baggrund som cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet suppleret med diverse uddannelser inden for blandt andet ledelse og projektledelse i løbet af karrieren.

Jesper Høgh Bach bor i Rødekro, er gift og har to børn.

arbejdsmiljø, dårlige elevforhold og lange arbejdstider på ubekvemme tidspunkter gjorde, at kokkeerhvervet var noget af det værste, man kunne forestille sig, men i dag bliver kokke betragtet som stjerner i tv-udsendelser. Udfordringerne er bestemt ikke løst i restaurationsbranchen, men tænk, hvis vi også kunne nå dertil. Jeg synes, der er en positiv bevægelse i gang, men det bliver et langt sejt træk.

5

ITD kæmper for udfordret vejgodstransportbranche ITD arbejder dedikeret for at understøtte dansk vejgodstransport, som er udfordret på flere fronter. Krig, pres på forsyningskæder, grøn omstilling, arbejdskraftmangel og EU’s Vejpakke var blandt emnerne i beretningen fra ITD’s afgående bestyrelsesformand Christian Sørensen Madsen på ITD’s generalforsamling 2022.

Charlotte Risskov Kræfting

Hyldager Fotografi

K

rigen i Ukraine og pres på forsyningskæderne var i fokus på ITD’s generalforsamling lørdag den 30. april 2022 i Messe C i Fredericia. Her kunne de mange fremmødte medlemmer høre afgående bestyrelses-

6

Nyt om transport og logistik 03.2022

formand Christian Sørensen Madsen redegøre for de afledte konsekvenser for transportbranchen.

– Krigen har påvirket Europas energiforsyning og medført en knaphed på resurser, som ikke er set siden 1970’erne.

Det har fået dieselpriserne til at eksplo-

dere fra den ene dag til den anden, og det rammer os hårdt i transportbranchen. Ikke alle er polstrede til at stå imod så voldsomme prisstigninger, og det skaber stor utryghed og usikkerhed i hele branchen, pointerede Christian Sørensen Madsen.

»Krigen har påvirket Europas energiforsyning og medført en knaphed på resurser, som ikke er set siden 1970’erne« Christian Sørensen Madsen, afgående bestyrelsesformand, ITD

– Ifølge eksperterne smitter stigende energipriser først af på den økonomiske vækst 12-15 måneder efter, de er indtruffet. Det betyder, at de prisstigninger, vi oplever i øjeblikket, først vil slå igennem i andet halvår af i år. I ITD har vi advaret regeringen om, at situationen kan føre til en bølge af konkurser i transportbranchen på kort sigt, hvis ikke der fra deres side laves støtteordninger, der kan kompensere for de høje energipriser, forklarede han.

Krigen kommer i kølvandet på et 2021, der viste sig som et år med stor uforudsigelighed for transportbranchen.

Coronasmitte og nedlukninger i de større havne blev ledsaget af pres på globale forsyningskæder, flaskehalse, forsinkelser og høje priser. Heldigvis viser de nyeste tal, at transportbranchen generelt klarer sig godt.

– Men vi må spørge os selv, hvor længe væksten varer ved, lød det fra Christian Sørensen Madsen.

Grøn omstilling Samtidig betyder udviklingen, at den grønne omstilling rykker hurtigere end forventet, og her lød en klar opfordring fra formanden til, at den grønne omstilling skal ske med respekt for erhvervets konkurrenceevne: – I ITD deler vi politikernes målsætning om reduktion af CO2 og en fossilfri transportsektor i 2050. For os er det dog helt afgørende, at det sker med respekt for erhvervets konkurrenceevne og dansk økonomi. Vi har efterlyst en ordentlig drivmiddelinfrastruktur. Vi har advaret mod at være for hurtigt ude med nulemissionszoner. Og frem for alt efterlyser vi ordentlige støtteordninger, der giver økonomi i at investere i grønne lastbiler. Derfor må staten også komme på banen og finde på andet end flere afgifter og forbud for at få omstillet lastbilerne. Der skal være en grøn omstilling af transporten, men den skal være omkostningsneutral for de danske vognmænd, understregede Christian Sørensen Madsen.

Mangel på arbejdskraft Christian Sørensen Madsen betonede også den store udfordring med mangel på arbejdskraft – især chauffører. Data fra Danmarks Statistik viser, at mere end halvdelen af de danske transportvirksomheder lige nu mangler arbejdskraft.

Og senest har en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vist, at lastbilchauffører er blandt de allersværeste stillinger at få besat. En udfordring som transportbranchen, politikere og regeringer bør løse i fællesskab.

– Det er i hele Europa, at der mangler chauffører, og vurderingen er, at der lige nu mangler 10.000 lastbilchauffører i Danmark. Hertil skal vi lægge, at mange chauffører er tæt på pensionsalderen.

Situationens alvor kræver, at vi gør det ypperste for at være en attraktiv branche, der tilbyder medarbejderne et spændende, afvekslende arbejdsliv med stort ansvar og frihed. Og historisk har vi da også været gode til netop at tiltrække folk fra andre brancher eller dem på kanten af arbejdsmarkedet ved at tilbyde job under frie rammer og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, sagde han og slog det helt fast: – I vejgodstransporten byder vi alle typer af arbejdskraft velkommen. Seniorer, personer med funktionsnedsættelse, udfordrede unge, veteraner, socialt udsatte, medarbejdere med indvandrerbaggrund osv. Vi har plads til alle. Vi har også en klar ambition om at ansætte flere kvinder, og ITD har også præsenteret en hel handlingsplan for flere kvinder i transportbranchen. Nu ser vi frem til, at transportministeren for alvor tager bolden op, og vi står 100 procent parat til at bidrage.

Christian Sørensen Madsen kom desuden med en appel om flere rastepladser, som har været en mærkesag for ITD i flere år og begynder at få politikernes bevågenhed.

– Det er dybt kritisabelt, at arbejdsmiljøet for de chauffører, der helt konkret holder Danmark forsynet, ikke får større politisk opmærksomhed. Manglen på

7

pladser giver dagligt chaufførerne et helt urimeligt valg mellem en stor p-afgift eller overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, påpegede han.

Vejpakke og kontrol af arbejdstid Og så er EU’s Vejpakke ved at blive implementeret, men det virker, som om reglerne ikke er tænkt til ende, og myndighederne ikke er klar – hverken i Danmark eller resten af EU. – ITD gør en massiv indsats: I EU sidder vi som én af de eneste organisationer med, når Kommissionen og medlemslandene diskuterer de nye udstationeringsregler i en ekspertgruppe. Herhjemme arbejder vi tæt sammen med Folketingets partier om implementering af Vejpakken. Vi presser altså hårdt på alle steder for klare regler og en klar vejledning til vores medlemmer,

8

Nyt om transport og logistik 03.2022

men tingene er desværre langt fra på plads endnu, understregede Christian Sørensen Madsen og kom med en advarsel: – Selv om vi i ITD generelt står bag vejpakken, så er der særligt ét element, som vi i den grad er imod, nemlig planerne om at indføre kontrol af arbejdstid for chaufførerne. Kontrol af arbejdstid er et af de områder, som man i Danmark traditionelt har håndteret mellem arbejdsmarkedets parter. Det er ikke noget, myndighederne har blandet sig i. I efteråret så det ud til, at vi fik lov til at køre videre med den praksis, men Transportministeriet har igen ændret holdning og er nu på vej med regler på området i næste måned. Jeg kan ikke advare nok imod det tiltag, som vil være til stor skade for branchen.

»Manglen på pladser giver dagligt chaufførerne et helt urimeligt valg mellem en stor p-afgift eller overtrædelse af køreog hviletidsreglerne« Christian Sørensen Madsen, afgående bestyrelsesformand, ITD

9

Mød ITD's nye bestyrelse I forlængelse af ITD’s generalforsamling 2022 blev John A. Skovrup udpeget som ny bestyrelsesformand for ITD, mens Niels Juel Nielsen fortsætter som næstformand.

Charlotte Risskov Kræfting

Hyldager Fotografi

Michael Hansen Jørn Kudsk John A. Skovrup Ib Andersen

10

Nyt om transport og logistik 03.2022

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING I forbindelse med generalforsamlingen i ITD blev John A. Skovrup udpeget som ny formand for ITD, mens Niels Juel Nielsen fortsætter som næstformand. De blev begge genvalgt på generalforsamlingen.

På generalforsamlingen var der desuden nyvalg af Jørn Kudsk, Jens Peter Fallesen og Michael Hansen.

Dermed består bestyrelsen det kommende år af formand John A. Skovrup, næstformand Niels Juel Nielsen, Ib Andersen, Ole Velbæk, Jørn Kudsk, Jens Peter Fallesen og Michael Hansen.

Jens Peter Fallesen Ole Velbæk Niels Juel Nielsen

Bestyrelsesmedlemmerne er valgt for to år. Dog er Niels Juel Nielsen kun valgt for et år, da han overtager pladsen efter Christian Sørensen Madsen, som trådte ud midt i den valgte periode efter sammenlagt 15 år som medlem af ITD’s bestyrelse – de seneste tre år som formand. Udover Christian Sørensen Madsen genopstillede Jørn Skov og Lars Jørgen Skov heller ikke til bestyrelsen.

Generalforsamlingen valgte også tre suppleanter til bestyrelsen. Der var nyvalg af Christina Baun Hansen, mens der var genvalg til René Spuur Hansen og Jens Aage Daugaard.

Suppleanter til ITD’s bestyrelse vælges for et år ad gangen.

Ny i bestyrelsen

11

EN FORMAND MED SINE MENINGERS MOD

John A. Skovrup er ITD’s nye formand. Han har det som sit mål at samle foreningen, og så er han ikke bange for at sige tingene ligeud.

Morten Ravn

J

ohn A. Skovrup er meget klar i mælet, når han skal fortælle om sine visioner for foreningen.

– Min største opgave er at samle foreningen. Vi har en bred medlemsskare, der spænder fra den lille vognmand, der kun har en lastbil til sig selv, og så til de store virksomheder med

Hyldager Fotografi

over 300 lastbiler og kontorer i flere lande. Her skal vi have fundet fælles fodslag. Som det er nu, står vi og bider af hinanden, og det har ingen noget ud af.

Vi er hinandens forudsætninger. Og derfor skal vi alle give og tage. For når det kommer til stykket, er det ikke ret meget, der skiller os ad, siger John A. Skovrup.

Et eksempel er arbejdstidsdirektivet, der betyder, at chauffører skal arbejde færre timer. Her mener formanden, at vi har en sag, hvor man sammen som forening skal gøre en forskel. For dette direktiv bliver et stort problem for alle virksomheder i branchen, da det reducerer kapaciteten i en i forvejen presset branche.

– Vi ser allerede de første konsekvenser i form af fødevaredistributører, der ikke kan finde lastbiler. Her oplever jeg selv, at en stor supermarkedskæde har ringet de sidste tre fredage i træk og spurgt, om jeg kunne køre varer ud lørdag og søndag. Og mine kollegaer fortæller samme historie. Der er simpelthen ikke kapacitet til at levere varer, fortæller John A. Skovrup.

Taler man generelt om kapacitet, er der to løsninger efter formandens mening. Den ene er udenlandsk arbejdskraft. Den kommer man ikke udenom med den store gruppe af chauffører, der går på pension i disse år. Men endnu vigtigere skal branchen gøre sig mere attraktiv overfor de danske unge. Her skal man ud på skoler og fortælle, og her er det særligt eventyret, som John A. Skovrup mener, er det bedste salgsargu-

ment. At man kommer rundt i alle kroge af Danmark og ser og oplever ting, man ellers ikke ville have set. Og kører man eksport, kommer man rundt i hele Europa. Og så er der friheden i arbejdet.

– Jeg har kørt lastbil fra helt oppe ved polarcirklen til det sydligste Europa. Det er noget andet end et arbejde, hvor man skal stemple ind og ud. Det må vi kunne sælge, siger John A. Skovrup.

Stærke holdninger John A. Skovrup er knap 43 år, og det gør ham, så vidt vides, til den yngste formand i ITD’s historie. Han bor i dag i Bække nær ved Vejen, hvor han flyttede til med sin kone Mette, da han var 26 år.

De har sammen tre døtre.

Oprindeligt er John A. Skovrup opvokset i Brørup. Her drev hans far en vognmandsforretning, og han ville gerne selv være traktormekaniker. Men hver gang han søgte en læreplads, blev der spurgt om, hvem hans forældre var. Han fandt hurtigt ud af, at det var for at finde ud af, om han var gårdmandssøn, hvilket jo ikke var tilfældet.

Efterhånden blev han lidt træt af at få det samme spørgsmål hver gang. I stedet mente hans søster, at han da bare

kunne søge efter at blive lastvognsmekaniker, når nu deres far var vognmand.

– Men jeg ville ikke derud, hvor vores far købte og fik serviceret sine biler. Jeg søgte flere steder uden resultat, hvorefter min søster fik mig overtalt til at søge det sted, hvor vores far købte sine biler.

Jeg henvendte mig hos værkføreren og spurgte, om de kunne bruge en lærling.

Han spurgte, hvornår jeg kunne starte, og det endte med, at han fandt en lærekontrakt frem og begyndte at udfylde den. Da han spurgte, hvad mit navn var, sagde jeg det, hvortil han kiggede op og sagde: Det kunne du da bare have sagt.

Men jeg ville ikke have en læreplads på grund af mit navn, men hvem jeg er som person og mine evner, fortæller John A. Skovrup.

Herefter glattede ejeren lidt ud, og kontrakten blev underskrevet. John A. Skovrup var altså fra en tidlig alder en mand af principper og stærke holdninger. Det kan man også forvente sig i ITD. – Jeg bliver en formand, der engagerer mig 100 procent i mit arbejde og som brænder for den her branche, siger han.

Det fortæller kollegaerne Svend Jensen, Vognmand Peter Jensen Brørup ApS John A. Skovrup havde et af sine første job som chauffør i virksomheden Vognmand Peter Jensen ApS i Brørup. Her kørte han primært eksport til England og Irland. Svend Jensen, der driver virksomheden, kan godt huske John A. Skovrup.

– Han var en god arbejdskraft dengang. Jeg kan lide ham.

Han siger tingene ligeud, så du ved, hvor du har ham. Han skal nok blive en god formand. Han gør noget ved det i hvert fald.

Asbjørn Hansen, AH Fragt A/S John A. Skovrup kører nogle gange for AH Fragt, hvor ejeren Asbjørn Hansen gerne vil sige et par ord om den unge formand.

– Han er en mand, der sætter sig ind i tingene, og som ved, hvad han snakker om. Jeg har aldrig oplevet andet, end at han holder, hvad han lover. Han skal nok blive en god formand. Jeg tror på, at han kan samle foreningen, så den både bliver for de store og for de små virksomheder.

13

STIGENDE PRISER

14

Nyt om transport og logistik 03.2022

Virksomhederne holder skruen i vandet Transportvirksomhederne har i langt de fleste tilfælde kunnet sende en del af regningen for de stigende omkostninger videre til kunderne. Antallet af konkurser er også beskedent. Men taler man om, hvad fremtiden bringer, er usikkerheden til at tage og føle på.

Morten Ravn

Hyldager Fotografi

P

riserne stiger på diesel, lastbiler, reservedele, dæk, og der er mangel på arbejdskraft. Inflationen er tårnhøj, og ingen kender morgendagen. Ser man på antallet af konkurser blandt ITD’s medlemsvirksomheder er der dog forholdsvis få, der har måttet dreje nøglen siden årsskiftet. De fleste transportvirksomheder har kunnet sende regningen videre til kunderne i form af et olietillæg. Her er der foreløbig forståelse for, at det nu koster lidt ekstra at få leveret sine varer.

– Ikke én af mine kunder siger, at det er blevet for dyrt, fortæller Ove Nordskov, der ejer Tvis Vognmandsforretning A/S. Han har 14 lastbiler og har haft forretning i 36 år. Han har ikke haft noget problem med sine 450 kunder over hele landet.

Virksomheden Alfred Nielsen A/S i Fredericia har alt indenfor entreprenørarbejde. De har maskintransport, rejser spær og kører pavilloner. Særligt arbejder de også meget for typehusfirmaer. Her tager de også situationen med ro, men der er kunder, de har måttet sige farvel til, da de satte prisen op.

– Vi kører med et olietillæg overfor kunderne. De fleste tager det positivt. Men vi har også måttet skære nogle fra, men vi klarer os, siger Sonny Nielsen, der er én af sønnerne i familievirksomheden.

De faktiske omkostninger Hos Asger Sørensen A/S i Varde råder de over 18 lastbiler og kører mest krankørsel og specialtransporter. Her har de også

lagt et olietillæg på deres arbejde. Men det dækker ikke de faktiske omkostninger.

– Vi prøver at lægge det over på kunderne, og her har vi ikke haft det store problem med at få mere for det. Men vi taber på det. Olietillægget dækker ikke de fulde omkostninger, siger Asger Sørensen.

Her peger han på, at det kan være svært at blive enige om, hvor meget af strækningen, der skal dækkes af et olietillæg.

Her kan uenigheden være, hvem der skal betale for afstanden mellem der, hvor man skal læsse af for kunden, og der, hvor der skal hentes ved næste kunde.

– Der er deres brændstofberegning, og så er der vores brændstofberegning, siger han.

Kan betyde nedskæringer Det er altså ikke fryd og gammen alle steder. Endelig rejser det store spørgsmål sig, hvad transportvirksomhederne stiller op, hvis prisen på diesel fortsætter med at stige.

– Det her får en ende på et tidspunkt. Alting stiger, det gør typehusene også. Men så må vi tilpasse os og skære ned, siger Sonny Nielsen fra Alfred Nielsen A/S i Fredericia.

Det samme tænker de hos Alex Andersen Ølund A/S. – Det er som aldrig før. Jeg har ikke set noget lignende i mine 34 år. Så jeg ved simpelthen ikke, hvad der kommer til at ske.

Men jeg tror, at vi alle kommer til at træde et skridt tilbage, siger direktør Michael Gregersen.

15

STIGENDE PRISER

Tvis Vognmandsforretning A/S:

VI SKAL VÆRE KLAR OVER

VORES VÆRD

Transportbranchen har fat i den lange ende, men vognmændene er for flinke til at få en ordentlig pris for deres arbejde. Det mener Ove Nordskov fra Tvis Vognmandsforretning A/S. Samtidig bliver riften om chaufførerne kun større.

Derfor overvejer han nu at indføre en bonus, hvis man som chauffør stadig er ansat efter tre år.

Morten Ravn Hyldager Fotografi

16

Nyt om transport og logistik 03.2022

I

Tvis Vognmandsforretning A/S mærker de også, at der er rift om chaufførerne. Det har ejeren Ove Nordskov foreløbig løst ved at være rundhåndet med diæterne. Men han tænker, at det ikke er gjort med det.

Derfor går han nu med seriøse overvejelser om at indføre en bonus til chaufførerne, hvis de stadig er ansat efter tre år.

Han kalder det et fastholdelsestillæg.

– Det, jeg sælger, er mine folk. Det er ikke farven på bilerne. Det koster mig mere ikke at kunne betjene kunder, jeg har haft i over 30 år, siger han.

Ove Nordskov har haft Tvis Vognmandsforretning siden midten af 80’erne. En vognmandsforretning med 14 lastbiler og 450 kunder over hele landet. De har specialiseret sig i at flytte de mindre ting for kunderne og synes egentlig, at de her har en god niche.

– Der er ikke ret mange, der kan håndtere den form for bookinger. Det kan eksempelvis være en bjælke, der skal til Gedser. Det er ikke en god tur for os. Men så er der 15 andre gode ture for samme kunde. Hele læs kan være svært at tjene penge på, fortæller Ove Nordskov, der ofte indgår en slags loyalitetsaftale med kunderne.

Han har da heller ikke oplevet, at kunderne har beklaget sig over, at han har sat prisen op på grund af de stigende omkostninger til at drive vognmandsforretning, eksempelvis til diesel.

– Hvis jeg bare har de rigtige folk, så sælger vi ikke på prisen. Men på det, vi gør. Kunderne vil gerne betale, siger Ove Nordskov, der dog hurtigt understreger, at ingen i transportbranchen får overpris for deres arbejde. Han er også udmærket klar over, at det er hårdere for andre.

– Der, hvor deres ekspertise ikke er kernen i aftalen, kan det være sværere, siger han.

Det handler om vilje Det at stå til rådighed er kernen i kundeaftalerne for Tvis Vognmandsforretning, der ligger et par kilometer udenfor Aulum i det nordligste Midtjylland.

– Den forsyningssikkerhed, at de ved, at de kan ringe, og vi kommer, uanset om det er belejligt – her betyder 1.000 kroner ikke så meget. For det koster 200.000 kroner om dagen at have et skib liggende stille. Kunderne har brug for den service og fleksibilitet. Her er udgiften til transport peanuts, siger Ove Nordskov.

Det leder ham frem til, at hele transportbranchen efter hans mening er bange for at bede om en ordentlig pris for deres arbejde. Selvom der fra virksomhed til virksomhed kan være forskel på, hvilken position man befinder sig i overfor kunderne. Her er det på høje tid, at de erkender deres sande værdi og begynder at stille lidt krav.

– Det handler om vilje. Men viljen til at

opkræve en merpris hos kunderne har aldrig været særlig stor i transportbranchen. Her er det vigtigere bare at have noget at køre med. Man siger altid, at det er der ikke nogen, der vil betale for. Men man har heller aldrig prøvet. Man bukker pænt og kører alligevel, siger han.

Spørger man Ove Nordskov, burde større dele af transportbranchen være mere bevidst om, at de er i besiddelse af en ressource, der hver dag bliver mere og mere mangel på, chaufførerne. Og det sætter branchen i en position, hvor man godt kan tillade sig at stille krav.

»Man siger altid, at det er der ikke nogen, der vil betale for.

Men man har heller aldrig prøvet« Ove Nordskov, ejer af Tvis Vognmandsforretning A/S

– Der er masser af potentiale i transportbranchen. Men transportøren skal være bedre til at sige, at mine varer koster også noget. Man skal sige til kunden, at vi skal kunne tjene penge begge to. Her har køberen kunnet presse transportøren i mange år, siger Ove Nordskov.

– Der er så mange gode mennesker og chauffører i transportbranchen, men der er en eller anden ting, der overskygger forretningspotentialet. Det er noget fra gammel tid. Der findes ikke en mere loyal arbejdskraft i Danmark end chauffører. Men der er en mangel på forretningsforståelse og uddannelse hos virksomhedslederne, siger han.

17

STIGENDE PRISER

Bureaukrati og sløvhed

står i vejen for udviklingen

18

Nyt om transport og logistik 03.2022

Hvad stiller vi op med manglen på kapacitet i branchen? Spørger man Michael Gregersen, direktør i Alex Andersen Ølund A/S, skal man have sat meget mere skub i udviklingen med modulvogntog og dobbelttrailere og endelig ville døgnlevering hos de store kæder være en kæmpe hjælp.

Morten Ravn

Hyldager Fotografi

A

lex Andersen Ølund A/S i Odense kører mest for detailvarekæderne, grossister, importører, gartnerier og frugt- og grøntavlere. Og der er rigtig meget, der bliver bragt ud hver dag. Men ligesom alle andre virksomheder indenfor transport mærker de manglen på kapacitet.

Derfor ser de gerne, at det kommer til at gå noget stærkere med udbredelsen af dobbelttrailere og modulvogntog.

Virksomheden kører i dag meget med modulvogntog på 25 meter og ser frem til, at dobbelttrailere på 32-34 meter også bliver tilladt. Men de ærgrer sig over, at mange industriområder ikke er godkendt til modulvogntog, hvilket der efter deres vurdering ikke er nogen praktisk grund til. Områderne tager flere år at få godkendt.

– Vi har en kunde, hvor vi ikke må køre de sidste 100 meter hen til deres virksomhed, selvom der er fint plads. Her

19

STIGENDE PRISER

»Få nu bare fart på. Teknologien er til det. Ellers skal vi bare bruge mange flere lastbiler og flere chauffører« Michael Gregersen, direktør i Alex Andersen Ølund A/S

har de haft en ansøgning liggende ved Vejdirektoratet i flere år nu. Her kunne vi godt ønske os en noget hurtigere sagsbehandling. At det var mere enkelt og smidigt. Man burde kunne lave en digital løsning. Som det er nu, aner du ikke, hvor du er henne i bunken, siger Michael Gregersen, direktør i Alex Andersen Ølund.

På samme måde undrer det ham, at det går så langsomt med udbredelsen

20

Nyt om transport og logistik 03.2022

af dobbelttrailere, hvor strækningen mellem Aarhus og København kun netop er godkendt som en forsøgsordning.

– Vi så gerne, at de udvidede strækningen til også at gælde Odense, Aalborg, Aarhus, København, Esbjerg, Herning og Padborg. Få nu bare fart på. Teknologien er til det. Ellers skal vi bare bruge mange flere biler og flere chauffører, siger Michael Gregersen.

– Selvfølgelig skal vi ikke ud i de små byer. Men man kan sagtens udvælge flere strækninger til dobbelttrailere og godkende flere industriområder til modulvogntog, uden at det bliver det vilde vesten. Det er bare bureaukrati og sløvhed, der står i vejen, siger Michael Gregersen.

Mere døgnlevering Endelig drømmer virksomheden om en mere fleksibel levering, gerne døgnlevering hos flere supermarkedskæder og grossister. Her er det kun halvdelen af kunderne, hvor det kan lade sig gøre.

Det er ikke alle, der har mulighederne på

grund af alarmer og manglende bemanding. Her kunne man efter direktørens mening også se mere på ubemandede leveringssteder.

– Her vil vi gerne skubbe til grænserne, for det er den vej, vi skal før eller siden.

Hvad fremtiden bringer Noget skal i hvert fald give sig, mener direktøren, når der kun bliver mere og mere mangel på chauffører, og hvis prisen på diesel og andre omkostninger til driften fortsætter med at stige.

– Arbejdsmarkedet er nødt til at gøre det mere fleksibelt. Vi skal have alle døre åbne, siger Michael Gregersen.

– Jeg tror, at vi har at gøre med en »new normal« igen. Der bliver ved med at komme noget, der disrupter vores verden. Så er det corona, så er det krigen i Ukraine. Og klimaet kommer til at tage rigtig ved. Jeg tror, at vi kommer til at skubbe os som samfund. Vi kommer alle sammen til at gøre noget. Men ingen ved, hvad den nye »new normal« bliver, siger han.

Ring til

os på

87 31 8

Vælg Tryg og få ekstra fordele v

7 85

ITD har en attraktiv aftale med Tryg om forsikringer til medlemmerne. Aftalen giver dig fordele og services, som er med til at gøre din hverdag tryg.

Vælg os og få blandt andet: • Adgang til rådgivere med speciale inden for vognmandsbranchen • Adgang til særlige fordele og dækninger udviklet i samarbejde med ITD • Fri adgang til Tryg Lægehotline via Sundhedsforsikring • NYT: Cyberforsikring (til medlemmer med årlig omsætning på op til 70 mio. kr.)

• Fordelagtige priser på vejhjælp gennem SOS International • Kompetent skadebehandling fra sværgodstaksatorer og transportspecialister • Månedsbetaling gennem ITD • Mulighed for bonus fra TryghedsGruppen - typisk 5 - 8 % Læs mere på tryg.dk/erhverv/partner/itd eller ring til os på 87 31 87 85

KOMMUNERNE:

Vi har en god dialog, men husk at svare tilbage

M

ats Thorup er vejingeniør i Middelfart Kommune. Han mener ikke, at det går langsomt med at få behandlet ansøgninger på godkendelser af strækninger til modulvogntog.

- Det går generelt rimelig smertefrit.

Vi har som regel en god dialog med virksomhederne. Senest havde jeg én, hvor det hurtigt endte med, at de fik tilladelse alle steder fra. Men jeg oplever også en gang i mellem, at en virksomhed sender

noget, hvor vi er nødt til at spørge efter flere oplysninger, og så sker det, at vi ikke hører mere. Vil man have en nem proces som virksomhed, er det også en god ide at følge vejledningen på Vejdirektoratets hjemmeside, siger han.

Lene Krogh er vejingeniør i Vej og Park i Ikast-Brande Kommune. Hun mener også, at de ret hurtigt behandler deres ansøgninger.

- De sager, vi har haft, er gået problemfrit. Vi modtager typisk en ansøgning fra en virksomhed om, at de gerne

vil køre med modulvogntog på én af vores strækninger. Så ser vi på sagen og vender oftest tilbage til virksomheden og oplyser, at de godt kan få tilladelse, men at det kræver nogle ombygninger. I Ikast-Brande Kommune har vi den politik, at det er virksomheden selv, der skal betale for det. Så spørger vi, om vi skal sætte i gang, og så får vi det lavet. Nogle gange kræver det bare en ændring af afmærkningerne, andre gang kræver det en ombygning af et vejkryds, fortæller hun.

Forsøgsordning med dobbelttrailere Et forsøg med såkaldte dobbelttrailere på op til 32 meter blev sat i gang i april på en strækning mellem Aarhus Havn og Høje Taastrup. Det giver mulighed for at effektivisere en række transporter, som der er stor efterspørgsel efter i transportbranchen.

ITD har kæmpet for at få denne forsøgsordning indført. Her ser man dog gerne, at man hurtigst muligt udvider forsøget til at gælde flere strækninger. ITD vurderer, at der er potentiale til at køre med de store lastbiler på i hvert fald 900 kilometer strækning. ITD arbejder politisk på at få sat gang i en mere ambitiøs plan for dobbelttrailere.

22

Nyt om transport og logistik 03.2022

VEJDIREKTORATET:

Vi behandler ansøgninger hurtigt

I

Vejdirektoratet afviser de, at ansøgninger om godkendelse af strækninger til modulvogntog ligger længe på deres bord. De oplyser også, at man som ansøger altid kan få svar på, hvor de er henne i behandlingen af en konkret sag.

- Der kan være varierende sagsbehandlingstid, men generelt kan jeg sige, at ansøgningerne typisk behandles indenfor 2-4 uger i den indledende fase, fortæller teknisk konsulent i Vejdirektoratet Martin Frimann Mortensen.

Han forklarer, at de ret hurtigt screener ruten med et kørekurveprogram ud fra satellitfotos og vurderer, om der er plads til, at modulvogntog kan holde sig indenfor egen kørebane.

Herefter sender de screeningen videre til kommunen, der skal vurdere, om der er andre forhold eksempelvis trafiksikkerhedsmæssige forhold, der kan gøre sig gældende og eventuelt involverer politiet.

Typisk sender kommunen herefter screeningen og tilhørende materiale videre til ansøgeren. Ansøger skal så vurdere, om de vil gå videre med ansøgningen. Hvis der er et vejkryds, skarpt sving eller lignende, som skal udvides, kan kommunen vælge at gøre det, men det kan også være, at ansøgeren skal betale

for det. I det tilfælde gør Virksomhedsordningen det muligt, at virksomheder selv kan betale for ombygninger. Her vil ansøgeren typisk skulle entrere med et rådgivende ingeniørfirma. Hvis der skal laves ombygninger, skal det godkendes af både Vejdirektoratet og politiet. Så det kan nogle gange være et noget længere forløb over flere omgange.

Vejdirektoratet oplyser, at de typisk har 30-35 ansøgninger om året på godkendelse af nye strækninger til modulvogntog. En tredjedel bliver godkendt, og to tredjedele hører de ikke mere om, efter at de har sendt den videre til kommunen. Men de foreslår, at ansøgeren selv følger op på sagen, hvis de savner svar. De oplyser også, at hele statsvejnettet med få undtagelser er godkendt til modulvogntog, omkring 4.000 kilometer. Derudover er der omkring 600 kilometer øvrige veje, der er godkendt til modulvogntog.

Martin Frimann Mortensen mener ikke, at der er grundlag for at arbejde på en digital løsning på denne type ansøgninger.

- Det giver umiddelbart ikke mening at sætte en digital løsning op for cirka 30 ansøgninger om året, siger Martin Frimann Mortensen.

FAKTA OM MODULVOGNTOG Et modulvogntog er et 25,25 meter langt vogntog, der er koblet sammen af to eller tre enheder. På grund af deres størrelse må de kun køre på et afgrænset vejnet.

Modulvogntog sparer transport i forhold til de traditionelle sættevogne i forholdet 2:3. Det vil sige, at to modulvogntog kan transportere gods svarende til tre almindelige sættevognstog.

Kilde: Vejdirektoratet

23

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Når man nyder lyden af hestekræfter Er der noget så dejligt som lyden af en brummende dieselmotor?

Ikke hvis man spørger 25-årige Christian Jensen fra Esbjerg.

Morten Ravn Hyldager Fotografi

N

år klokken er 5.00 om morgenen, sætter Christian Jensen sig op i sin Scania Next Generation S 500 og starter dieselmotoren.

Med et let tryk på fodpedalen sætter han den tonstunge lastbil i bevægelse og begiver sig ud på de danske veje. Her fra førerhuset har han udsynet over verden, og det er blevet en livsstil, som han er rigtig godt tilpas med.

Egentlig er han uddannet landmand og har passet mink i 10 år, men da erhvervet i 2020 blev bandlyst, skulle han finde på noget andet. Her blev det hans interesse for motorer, der ledte ham på sporet af chaufførjobbet. Og så har han det heller ikke helt fra fremmede. Hans far kørte også lastbil, og hans bror er lastvognsmekaniker. En kammerat anbefalede ham Henrik Skov Christensen A/S i Esbjerg,

24

Nyt om transport og logistik 03.2022

hvor han kom til samtale og blev ansat, hvorefter han tog stort kørekort.

Starten var dog ikke kun en fornøjelse.

Der var noget mere at sætte sig ind i som lastbilchauffør, end han havde forestillet sig, eksempelvis køre- og hviletidsreglerne. Og så var det heller ikke helt så nemt at håndtere lastbilen. Men al begyndelse er som bekendt svær, og han fik hurtigt styr på det. Han har nu kørt i halvandet år, og her skal han være mange år frem, fortæller han.

Lastbilkabinen er betrukket med plys, og han har gardiner og rødt lys monteret i kabinen. Her sidder han mange timer hver dag og ser verden oppe fra førerhuset. Sommetider med ture til Tyskland eller Norge, men for det meste rundt i hele Danmark. Sidst på eftermiddagen ved 15.00-tiden eller sommetider hen om aftenen ved 19.00-tiden er han tilbage igen, og det er fyraften.

– Du har hele verden som arbejdsplads, og du har frihed under ansvar, fortæller den 25-årige mand, der er født og opvokset i Esbjerg.

En livsstil for nogen Christian Jensen vil gerne pointere, at man ikke bare kører hele tiden. Der skal også læsses, hvor det er vigtigt, at godset bliver surret rigtigt fast.

– Folk tænker, at vi sætter os bare op, og så kører vi. Men du skal eksempelvis også surre godset fast, så det eksempelvis kan holde til at sejle til England, siger Christian Jensen.

– Fordommene om lastbilchaufførjobbet er for store i forhold til det, vi faktisk udfører. Det er ikke bare at køre lastbil. Der er mere i det. Og så er det faktisk også lidt en livsstil for nogen, hvor du har hobby og job i et. Du møder også ofte de samme chauffører rundt omkring, og så får du lige en lille snak henover rattet. Sammenholdet er rigtig godt.

Han kan dog godt savne arbejdet i landbruget.

– Jeg vil altid have et savn til landbruget. Når jeg ser tilbage på det, kan jeg se, at jeg ikke gjorde det for pengene, men for interessen. Her mistede jeg mine

kollegaer fra den ene dag til den anden.

Men jeg har ikke et behov for at komme tilbage, siger han.

Lyden af en dieselmotor Christian Jensen holder meget af sin lastbil og kan godt lide at holde ind og tage et billede af den, hvis han kører igennem en flot solnedgang. Glæden ved maskiner er her ikke til at overse. Han ved godt, at alle lastbiler på sigt kommer til at køre på el, men det er nu alligevel lidt ærgerligt, når det bliver slut med lyden af den brummende dieselmotor.

– Jeg har altid været bidt af køretøjer.

Bare det brummer og larmer, så er det fedt. Men uden motorlarm tager det charmen af det, selv om jeg godt ved, at vi skal passe på miljøet, siger han.

»Du har hele verden som arbejdsplads, og du har frihed under ansvar« Christian Jensen, chauffør hos Henrik Skov Christensen A/S

25

TRAFIKSIKKERHED TIL ALLE I S MMERLANDET Lastbilkaravanen, som er ITD’s landsdækkende kampagne om trafiksikkerhed, er med på Kids Tour. Og hvis man ikke er til cykling og sved på panden, så kunne man også i juni måned opleve kampagnen i oplevelsesparken Universe Science Park.

Malene Vitus

Stefan Kragh

I

TD arbejder kontinuerligt med at sætte fokus på trafiksikkerhed, da fokus er med til at redde liv. Vores mission er at få det livsvigtige budskab ud til så mange trafikanter som muligt. Derfor har vi i år udover vores sædvanlige skolekampagne indgået to nye samarbejder med Kids Tour og Universe Science Park.

Små cykelryttere og store lastbiler Og solskin, ivrige børn og glade forældre er en god cocktail, når trafiksikkerhed skal formidles til store og små. Her var der rift om at kravle op i den rigtige lastbil, som var på Kids Tour. Cykelrytterne og deres forældre tjekkede de forskellige spejle ud og med egne øjne oplevede den kritiske zone, som er foran lastbilens højre fordæk.

– Vi er utroligt glade for, at vi sammen med Børneulykkesfonden kan være med til at sætte fokus på trafiksikkerhed.

Mange af de besøgende, som jo også er små nye trafikanter, har aldrig været så tæt på en lastbil som nu, så udover at fortælle om trafiksikkerhed er det samtidig meget positivt at kunne give de små cykelryttere og deres forældre en god oplevelse. Og så er det ekstra sjovt

26

Nyt om transport og logistik 03.2022

med et cykelløb, nu hvor Tour de France jo lægger vejen forbi Danmark, siger Malene Vitus, som er projektleder for ITD’s trafiksikkerhedskampagner.

Børnene og Magda gav den gas Udstyret med blå kedeldragt, rødt polkaprikket bælte og lyserøde glimmersko sang kampagnens »maskot«, chaufføren Magda, sine trafiksange for alle besøgende på Kids Tour. Børnene tog godt imod sangene, og man kunne rundt på pladsen høre store og små nynne de kendte sange, som er på rim og remser, så man bedre kan huske dem. For eksempel: »… det er svært at spise chips, hvis man er pakket ind i gips…«.

– Jeg håber, at vi med vores nye tiltag kommer endnu bredere ud til flere i befolkningen med vores livsvigtige budskab om trafiksikkerhed. Det lyder i hvert fald til, at mange af deltagerne kan huske sangene og budskabet om, hvordan de undgår at komme i karambolage med en højresvingende lastbil, når de kommer forbi vores aktiviteter. Og det er jo virkeligt dejligt, for så er det det hele værd for os. Og vi benytter jo også muligheden til at tale med forældrene om erhvervet, siger Malene Vitus.

Hvad er Kids Tour?

Kids Tour er Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn i alderen 3-10 år. Dagen er fyldt med cykelsjov og aktiviteter for hele familien. Kids Tour besøger 18 værtsbyer.

Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, der blandt andet vil nedbringe antallet af børneulykker i Danmark.

Stor tak Tak til alle ITD-medlemmer, som stiller lastbiler til rådighed til Lastbilkaravanen.

Se hele tourplanen på bagsiden eller læs mere på www.lastbilkaravanen.dk

27

»Jeg håber, at vi med vores nye tiltag kommer endnu bredere ud til flere i befolkningen med vores livsvigtige budskab om trafiksikkerhed« Malene Vitus, Branding- og kommunikationskonsulent, ITD

Pladsen sydede af liv Udover at møde Lastbilkaravanen og Magda havde børnene blandt andet også mulighed for at træne trafikkens regler på Trafiklegepladsen, få tjekket sin cykel fordi »en tjekket cykel giver sikkerhed og glæde«, teste sin trafikviden og lære førstehjælp i Børnenes Førstehjælpsskole.

Lastbiler, fingeret ulykke og politi I midten af juni deltog Lastbilkaravanen i Universe Science Parks store event »Brand og redning«.

Det var en fed dag med action og fuld smæk på. Udover at gæsterne for eksempel kunne prøve kræfter med en himmelhøj klatrebane, ægte orkansimulator og robotter i oplevelsesparken, så blev gæsterne ved indgangen mødt af to store rigtige lastbiler, hvor de besøgende tjekkede den kritiske zone foran højre fordæk ud, sad bag rattet og kiggede i spejlene, fik styr på færdselstavler og med æg testede, om en cykelhjelm overhovedet virker.

– Jeg er glad for, at vi kunne være med i Universe, så gæsterne også kunne opleve lastbiler udover de andre fede aktiviteter med brandmænd, der klipper biler op, og vaskeægte politimænd, blå blink og ambulancefolk, siger Malene Vitus.

28

Nyt om transport og logistik 03.2022

Magd

as tr e hus 1. Bliv keråd væk : f

ra las ford tbilens 2. B æk liv ba g v ed når d en ko lastbilen , mmer 3.

Bliv f førs t når d oran last bi u kom mer len, førs t højre

29

HUB 65 skal være et fyrtårn for branchen Langs motorvejen ved Kolding kommer nye bygninger til lager- og logistikvirksomheder til at skyde op af jorden inden længe. Projektet HUB 65 afventer lige nu lokalpolitisk godkendelse, men investorer og virksomheder er klar til at rykke ind i området.

Lene Jæger Klausen

S

Hyldager Fotografi

tender Innovation A/S har specialiseret sig i projektudvikling, hvilket er en disciplin, som kræver et vist øje for fremtiden og tendenser i markedet.

Ifølge group director i Stender Innovation A/S, Allan Egeris Arentsen, er opførelsen af transport- og logistikcentre lige nu noget af det, der trender allermest.

Derfor er han heller ikke overrasket over, at interessen for HUB 65 er stor, selv om den endelige lokalpolitiske behandling endnu ikke er afsluttet. Første fase i byggeriet er allerede mere eller mindre afsat, og der er også god interesse for næste fase, som skal udvikles over de kommende år.

– Det afspejler den generelle udvikling, der er sket i vores måde at flytte varer rundt på i samfundet. Hvor mange varer tidligere skulle fragtes til butikker, så betyder stigningen i internethandlen, at mange varer i dag fragtes direkte fra et lager til en forbruger. Derudover betyder udviklingen af lønniveauet i Fjernøsten, at der ikke længere er lige så store økonomiske gevinster ved at producere

30

Nyt om transport og logistik 03.2022

og lagerføre derude fremfor i Europa.

Hertil kom så corona, Ever Given i Suez-kanalen, kraftigt stigende fragtpriser og nu krigen i Ukraine. Det er alt sammen med til at rokke ved den tidligere »just-in-time«-strategi, som mange virksomheder anvendte i deres forsyningskæder.

Derfor er opførelsen af transport- og logistikcentre lige nu noget af det allermest hotte, man kan beskæftige sig med, siger Allan Egeris Arentsen.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed Ifølge Allan Egeris Arentsen kræver en succesfuld planlægning af transport- og logistikcentre især, at man har et godt øje for en strategisk beliggenhed. I den sammenhæng får HUB 65 så godt som optimale betingelser for succes.

– Der er god adgang til et meget velfungerende motorvejsnet, og det er nemt at komme videre i mange forskellige retninger. Det kan nærmest ikke ligge bedre, siger Allan Egeris Arentsen

»Stigningen i internethandlen betyder, at mange varer i dag fragtes direkte fra et lager til en forbruger« Allan Egeris Arentsen, group director i Stender Innovation A/S

og peger på, at området får rigtig gode tilkørselsforhold.

Opgaven med udbygningen af vejene omkring området skal løses i samarbejde mellem Kolding Kommune og Vejdirektoratet, mens vejene inde i selve erhvervsområdet anlægges af Kolding Kommune. Projektets aktører anlægger selv veje inde på deres grunde.

– Vejnettet og adgangen til området bliver udbygget med en »sløjfe« for at sikre, at trafikken til og fra området ikke kommer til at give problemer med kødannelse på de nærliggende motorog statsveje. I den forbindelse påtager Kolding Kommune sig nogle udgifter i forbindelse med byggemodningen,

men samtidig er der også forventninger om, at projektet kommer til at bidrage positivt til kommunens udvikling, siger Kolding Kommunes chef for Plan og Byg, Jan Krarup Laursen, og uddyber: – HUB 65 kan bidrage med både virksomheder og arbejdspladser til vores kommune, og det vil vi generelt gerne bakke op om. Når det er sagt, så er det som myndighed for området vores opgave at belyse idéen og projektet ud fra mange forskellige vinkler. Vi skal rådgive politikerne om sagen og give dem et godt og bredt grundlag til at træffe de endelige beslutninger ud fra. I et projekt som dette er der altid behov for et godt samarbejde mellem parterne for at finde

frem til de rette løsninger. Området var i forvejen udlagt som erhvervsområde, så Stender Innovation har på den måde ikke udfordret de beslutninger, som politikerne i forvejen havde truffet for området, om end der både på kort og lang sigt er ønsker fra Stender Innovation, som kræver en politisk stillingtagen, siger Jan Krarup Laursen og peger blandt andet på ønsket om at opføre et højlager i området.

– Et højlager ændrer væsentligt på den visuelle oplevelse af området, ligesom høje bygninger kan kaste lange skygger, der kan genere naboer i området. Om det skal tillades, er i sidste ende en politisk beslutning, fortæller Jan Krarup Laursen.

31

Generelt har Allan Egeris Arentsen opfattet samarbejdet med Kolding Kommune som positivt.

– For os at se har vi et godt samarbejde med Kolding Kommune om at sikre kvaliteten af projektet. Der har været områder, som vi gerne havde bygget på, som vi ikke kan anvende, men jeg synes generelt, at vi har fundet nogle gode løsninger sammen, siger Allan Egeris Arentsen. Den største udfordring var et større areal i området, som skal holdes fri for bebyggelse og ophold, da der løber en gasledning under jorden, men også det er lykkedes, uden at projektet er faldet fra hinanden.

Gode teknologiske muligheder Udover Allan Egeris Arentsen har også projektleder hos Stender Innovation Morten Lyhne været dybt involveret i projektet hele vejen fra den første grovdisponering til den nuværende plan, som er indrettet efter både de formelle lovkrav og naturens behov for åndehuller og overgange mellem arealerne.

– I første fase er det planen, at der bliver opført tre bygninger med et samlet areal 137.000 m2, og dertil kommer 330 parkeringspladser. Så det er store arealer, der bliver taget i brug, siger Morten Lyhne. Til sammenligning fylder en almindelig fodboldbane cirka 6.630 m2.

Udover den overordnede disponering af området har Stender Innovation også været opmærksomme på, at området skal være klar til fremtidens drivmidler: – Generelt ønsker vi at udvikle området som et fyrtårn for branchen, så vi ser

32

Nyt om transport og logistik 03.2022

»I første fase er det planen, at der bliver opført tre bygninger med et samlet areal 137.000 m2, og dertil kommer 330 parkeringspladser« Morten Lyhne, projektleder hos Stender Innovation A/S

mange år frem i tiden, når vi planlægger alt fra parkeringspladser til regnvandsbassiner og adgang til brændstof. Vi er ikke i tvivl om, at den grønne omstilling er en del af fremtiden, men vi er stadig i en situation, hvor det er svært at spå om, hvilke drivmidler der bliver de mest udbredte som erstatning for diesel. Lige nu betyder det, at vi er nødt til at forberede os på flere forskellige scenarier. Det har vi mulighed for i et stort projekt som dette. På kort sigt bliver der mulighed for at tanke almindelig diesel, men der bliver også forberedt til både el og brint, og der vil også være mulighed for at etablere andre typer af klimavenlige drivmidler, slutter Allan Egeris Arentsen.

Det er rart at være velkommen DKI Logistics A/S er en af de transportvirksomheder, som allerede har etableret sig med afdelinger i et trans-

portcenter. Det har de gjort på to forskellige adresser i Køge i områder, der er udlagt til transport og logistik, og de kan godt forstå, at det er populært.

– Vi kører kun indenrigs, så vi er generelt ikke så udfordret på behovet for faciliteter til chaufførerne, for de kommer hjem hver aften. Men for os har det været en god oplevelse at etablere os i omgivelser, hvor der allerede er truffet en beslutning om, at vores type af virksomhed er velkommen. Vi har oplevet et smidigt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med byggetilladelser og andre nødvendige godkendelser. Jeg ved fra andre i branchen, at det ikke glider så nemt alle steder, fortæller administrerende direktør Preben Borregaard.

DKI Logistics valgte placeringen for at komme i nærheden af gode kunder i området, hvilket han også ser som en åbenlys fordel ved, at transportvirksomheder kan placere sig side om side med lagerbygninger og logistikvirksomheder.

I forhold til de kolleger i branchen, som har meget længere transporter end DKI Logistics, vurderer han, at fordelene ved transport- og logistikcentrene er flere og større, og han byder udviklingen velkommen i branchen.

Det mener ITD:

Transport- og logistikcentre er et løft for branchen

A

Allan Egeris Arentsen og Morten Lyhne fra Stender Innovation har udviklet alle de overordnede planer for projektet, så det nu er klar til politisk behandling og realisering af private investorer.

nders Jessen, chefkonsulent i erhvervspolitisk afdeling: – Moderne transport- og logstikcentre bidrager både til en effektivisering af transporterne, bakker op om den grønne omstilling og er med til at højne chaufførernes arbejdsvilkår. Branchen har stor fordel af et udbredt net af transportcentre i Danmark, og de tilbagemeldinger, vi får fra vognmænd og chauffører herom, er generelt positive.

Anders Jessen peger særligt på to væsentlige fordele ved transportog logistikcentrenes bidrag til den grønne omstilling: – For det første er de et godt udgangspunkt for etableringen af den nødvendige opbygning af en infrastruktur til nye, miljøvenlige drivmidler. Mange vognmænd er klar til at investere i lastbiler, som kan køre på mere miljøvenlige drivmidler, men deres vilje til investeringer nytter ikke noget, hvis de eksempelvis ikke kan tanke nogen steder. Transportcentrene bliver sikkert nogle af de første steder, hvor lastbiler kan blive tanket op med klimavenlige brændstoffer. For det andet giver transport- og logistikcentrene bedre mulighed for, at vognmændene kan anvende store vogntog – eksempelvis modulvogntog eller dobbelttrailer-systemer

– på de lange strækninger. Det vil alt andet lige betyde større og færre lastbiler på vejene, og dermed også mindre klimabelastning.

Transport- og logistikcentrene kan desuden fungere som knudepunkter, hvor godset kan ompakkes til mindre køretøjer, som ofte nemmere kan navigere rundt i byer og tætbebyggede områder.

Derudover bidrager transport- og logistikcentrene også til en forbedring af arbejdsmiljøet.

– Mange chauffører lever med et pres i hverdagen. Et uheld på motorvejen kan betyde, at godset ikke når frem i tide, og måske kan chaufføren som følge heraf heller ikke nå hjem til familien om aftenen. Det er derfor vigtigt, at der er gode muligheder for pauser i hverdagen, hvor chaufførerne kan tanke op på deres egen energi. Det kan være muligheden for at få et godt og sundt måltid mad, et bad, komme ud af lastbilen og måske sove eller tale lidt med andre chauffører. Transport- og logistikcentrene er helt sikkert med til at højne trivslen og arbejdsglæden. Det er også vigtigt i en tid, hvor vi desværre oplever stor mangel på chaufførarbejdskraft.

Forholdene bør være attraktive for såvel vognmænd og chauffører, og her har transportcentrene bestemt en vigtig rolle.

33

Transport- og ligestillingsminister:

Chaufførerne løfter opgaver, vi ikke kan undvære Trine Bramsen overtog i februar måned ministerkontoret i Transportministeriet. Som noget af det første stod den nyslåede transport- og ligestillingsminister ansigt til ansigt med en samlet transportbranche, som forholdt den nye minister de store problemer med chaufførmanglen. Men branchen skal ikke forvente en politisk løsning på hele problemet, for pilen peger også på branchen selv, lyder det her fra ministeren, der i stedet inviterer til et tæt samarbejde om branchens udfordringer i en særdeles kritisk tid for erhvervet.

Jan Thane

D

er gik ikke mange dage fra Trine Bramsen den 4. februar i år satte sig ved bunken af sager i ministerkontoret i Transportministeriet, før ITD og en samlet transportbranche modtog en invitation fra ministeren. I brevet inviterede ministeren til drøftelse af manglen på chauffører i transporterhvervet for, som hun skrev; – sammen med branchen at kigge fremad mod konstruktive løsninger på problemet.

Efter det første møde med branchen den 24. februar har debatten kørt på højtryk, og ministeren har svaret på hundredvis af spørgsmål og deltaget i stribevis af samråd, debatter og høringer om chaufførmanglen og rammevilkårene for vejgodstransporten.

Og der er i Trine Bramsens ministertid allerede vedtaget regler om blandt andet udstationering af chauffører, tilladelseskrav, ny kontrol af arbejdstid, højere vægtgrænse for godskørsel med varebi-

34

Nyt om transport og logistik 03.2022

Transportministeriet

ler samt ny infrastruktur til alternative drivmidler i vejtransporten.

Vognmandsbranchen har altså stået højt på dagsordenen, siden Trine Bramsen trådte til. Men hvilket indtryk har ministeren egentlig fået af branchen, og hvilke løsninger ser ministeren for sig, hvis vi skal have flere til at interessere sig for chaufførfaget og få styr på Vejpakkens mange regler?

Det og meget andet har ITD’s magasin spurgt ministeren om, nu hvor hun har passeret de første 100 dage på posten.

Og ministeren er blevet opmærksom på erhvervets og chaufførernes betydning for samfundet.

– Under coronakrisen så vi tydeligt det store læs, som transportbranchen trækker. Det blev ekstra tydeligt, at chaufførerne løfter opgaver, vi ikke kan undvære. Derfor er chaufførmanglen også et problem, vi skal tage alvorligt, siger hun og fremhæver samarbejdet med transportbranchens aktører.

– Vi lytter derfor til branchen og fagforeningerne, når de har ønsker til ændringer, siger ministeren.

Katalog over tiltag mod chaufførmangel Men da det første møde med branchen den 24. februar ikke førte til en konkret køreplan for chaufførmanglen, meddelte ministeren den 25. marts, at hun vil indkalde branchen til flere drøftelser af sagen.

Men først skal der laves et katalog over, hvilke muligheder der egentlig er for at gøre noget ved problemet, og hvilken effekt de vil have på chaufførmanglen.

Om det kommende katalog og videre drøftelser vil føre til en egentlig handlingsplan for chaufførmanglen, som ITD har efterspurgt, ved vi ikke endnu. Men ministeren slår dog fast, at chaufførmanglen ikke alene kan løses politisk.

– Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar for at sikre, at flere får øjnene op

OM TRINE BRAMSEN Født 1981 Udd. Cand.scient.soc., (RUC, 2007) Transportminister og minister for ligestilling fra 4. februar 2022 Forsvarsminister fra 27. juni 2019 til 4. februar 2022 Formand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-2013 Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Fyns Storkreds fra 15. september 2011 Seniorkonsulent, Deloitte Business Consulting, 2007-2011

for chaufførbranchen. Jeg mener, at det at være lastbilchauffør for eksempel både er et attraktivt og fleksibelt job, som mange med rette er glade for, siger hun.

Flere muligheder for chauffører Trine Bramsen løfter dog sløret for, hvor hun ser mulighederne for at få flere chauffører. Det handler ifølge ministeren blandt andet om uddannelse, flere kvinder i branchen og ikke mindst problemet med lange sagsbehandlingstider.

Og netop den lange sagsbehandling af godskørselstilladelser, førerkort og kørekort i Færdselsstyrelsen har været genstand for stor frustration i branchen, hvor vognmænd venter i månedsvis på at få en tilladelse, så en ny lastbil kan komme ud at køre.

På et samråd om problemet indkaldt af MF Kristian Pihl Lorentzen (V) i maj måned, oplyste ministeren dog, at der er hjælp på vej i form af flere medarbejdere i Færdselsstyrelsen, som skal tage sig af

de administrative opgaver, og styrelsen forventer da også at nedbringe sagsbehandlingstiderne i løbet af året.

arbejdsgivere, som har udnyttet deres ansatte. Det er klart, at det er uacceptabelt, og at det skal stoppes.

Branchen har et ansvar Men hvis der skal gøres noget ved arbejdskraftmanglen, både i forhold til at få flere kvinder ind i branchen og på det generelle plan, så peger pilen ifølge ministeren især på branchen selv.

– Kun én ud af cirka 50 danske lastbilchauffører er en kvinde. Her kan vi virkelig tale om en ubalance i kønsfordelingen, som branchen i høj grad har et ansvar for at rette op på, så vi også kan få de talentfulde kvindelige chauffører ud på vejene, siger ministeren og fortsætter.

– Når vi taler om at rekruttere flere chauffører og fra en bredere base, er det vigtigt at fremhæve alle de gode vognmænd, som har styr på tingene og passer på deres ansatte. Der har desværre også været historier om enkelte

Vejpakken er afgørende Som nævnt er en række af Vejpakkens centrale regler trådt i kraft de seneste måneder, og de nye regler diskuteres heftigt i branchen lige nu, hvor det stadig er uklart, hvordan reglerne bliver gennemført og implementeret i mange lande.

Der er mange forskellige syn på reglerne, som også rammer vognmænd og chauffører forskelligt, alt efter om man er stor eller lille vognmand, kører nationalt eller internationalt, mange eller få timer, for at nævne et par eksempler.

Dog er der enighed i branchen om, at der mangler konkret vejledning i, hvordan de enkelte vognmænd skal forholde sig til reglerne.

Til trods for udfordringer med fortolkningen af reglerne er der et bredt poli-

35

tisk flertal for Vejpakken, og ministeren ser Vejpakken som et vigtigt værktøj til at sikre chaufførers rettigheder og lønvilkår på arbejdsmarkedet – også selvom ikke alle lande i EU er enige.

– Jeg er meget tilfreds med Vejpakken, men jeg ved også, at ikke alle lande deler min og vores begejstring, siger ministeren.

Der er således en række EU-lande, særligt fra Øst- og Sydeuropa, der er særdeles skeptiske over for Vejpakken,

»Jeg tror på, det er gennem samarbejde, vi bliver stærke, og det gælder også inden for den tunge transport« Trine Bramsen, Transport- og ligestillingsminister

og otte lande er gået så langt som til at indlede sager ved EU-Domstolen for at få dele af Vejpakken rullet tilbage. Samtidig er mange lande fodslæbende med implementeringen af reglerne. Kommissionen indledte tidligere på året sager mod intet mindre end 22 lande for ikke at have implementeret reglerne til tiden.

Dog ikke Danmark.

– Danmark er allerede i gang med at implementere Vejpakken, men der er lang vej igen, før den slår helt igennem i EU, konstaterer Trine Bramsen, som fortsat vil tale chaufførernes sag og Vejpakkens principper på EU-plan.

Krigen i Ukraine Ruslands invasion af Ukraine er naturligvis en sag, der har optaget dagsordenen på transportområdet.

Trine Bramsen trådte til få uger efter, at Rusland indledte angrebet på Ukraine den 24. februar. Og de vidtrækkende konsekvenser af krigen rammer naturligvis også transportbranchen, som kæm-

36

Nyt om transport og logistik 03.2022

per med historisk høje dieselpriser og store udfordringer i forsyningskæderne.

ITD opfordrede i marts måned sammen med 3F Transport til, at Danmark satte et stop for russiske lastbiler i Danmark, og i et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen opfordrede ITD til, at regeringen sætter ind over for de eksploderende dieselpriser med hjælpepakker til vognmændene.

Et borgerforslag om at fjerne benzinog dieselafgifter har også fået overvældende tilslutning, men indtil videre er der ikke fra regeringens side, modsat mange andre europæiske lande, lavet direkte tiltag mod dieselprisernes himmelflugt.

Men der er kommet et forbud mod russiske lastbiler, og transportministeren har indført undtagelser for køre- og hviletidsreglerne for kørsel til og fra Ukraine. I den forbindelse lød der fra ministeren en stor ros til de mange chauffører og vognmænd for deres indsats med at bistå ukrainerne med levering af nødhjælp og transport.

Fart på den grønne omstilling Men Ruslands invasion af Ukraine kan vise sig at få helt andre konsekvenser for transportsektoren ved at sætte ekstra skub i den grønne omstilling af sektoren, lyder det fra ministeren, – Putins angreb på Ukraine er endnu et vigtigt argument for, at vi skal have fart på den grønne omstilling. Det har regeringen sagt meget tydeligt. Derfor er det også nødvendigt, at den tunge transport ligesom alle andre områder i transportsektoren omstilles til grøn og bæredygtig transport, siger Trine Bramsen.

Ministeren fremhæver den kommende kilometerbaserede CO2-afgift for lastbiler som det første politiske tiltag, men der skal mere til, og ministeren kommer i den forbindelse med en klar opfordring til branchen.

– Vi er nødt til at arbejde sammen – og jeg vil gerne samarbejdet med branchen.

Jeg tror på, det er gennem samarbejde, vi bliver stærke, og det gælder også inden for den tunge transport. Jeg har

NEDSLAG: TRINE BRAMSENS FØRSTE 100 DAGE 4. februar Tiltræder som transport- og ligestillingsminister 24. februar Høring med branchen om chaufførmangel afholdes 5. marts Indfører undtagelser for køre- og hviletid for kørsel til og fra Ukraine 24. marts Beslutning om katalog over muligheder for at afhjælpe chaufførmangel 29. marts Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport vedtages 16. april Forbud mod russiske og hviderussiske lastbiler i EU indføres 4. maj Nedsætter arbejdsgruppe om løsninger på 11 kg-reglen 10. maj Lov om ændring af lov om godskørsel (11 kg-reglen) vedtages 12. maj Lov om arbejdstid inden for vejtransportsektoren vedtages

allerede en god dialog med branchen, og jeg ved, de er opmærksomme på udfordringerne. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet og for alvor at komme i gang med omstillingen på området, afslutter ministeren.

ITD satte fokus på digitalisering af transportbranchen Politikere og eksperter diskuterede cybersikkerhed og digitalisering af vejgodstransportens mange fysiske dokumenter, da ITD og Europabevægelsen afholdt digitaliseringskonference.

Der var enighed om, at Danmark skal udnytte sin digitale førerposition, så danske transportvirksomheder kan komme hurtigt og effektivt afsted på vejene i EU. Jan Thane

D

anmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men transportsektoren halter efter i den digitale omstilling. Det var en af hovedkonklusionerne på konferencen »Vejen til europæisk digitalisering«, som blev afholdt af ITD og Europabevægelsen fredag den 29. april i Kulturhuset på Islands Brygge i København.

Transportminister Trine Bramsen indledte konferencen og lagde vægt på, at digitalisering er afgørende – også for den grønne omstilling. Ministeren pegede på en digitalisering af kørekortområdet i EU som et af de oplagte initiativer på europæisk plan, hvor det digitale kørekort stadig ikke kan bruges på tværs af lande.

Derudover nævnte ministeren, at flere data, for eksempel fra de kommende kørselsafgifter for lastbiler, kan give værdifuld viden om eksempelvis kørsels-

mønstre. Hun understregede dog også, at deling af data ikke må være følsomt for hverken borgere eller virksomheder.

Flere lande er fodslæbende I paneldebatten satte MEP Søren Gade blandt andet fokus på, at digitalisering er kommet for at blive, og at det er et konkurrenceparameter. Men europaparlamentarikeren huskede samtidig på, at krydsning af landegrænser i 99 ud af 100 tilfælde stadig kræver papirarbejde.

Derfor skal man på EU-plan sætte skub i digitaliseringen, men mange lande er fodslæbende og slet ikke så langt fremme med digitalisering som Danmark. Her blev Tyskland flere gange i debatten nævnt.

Usikkerhed om det ukendte Tobias Panduro fra Erhvervsstyrelsen pegede på, at usikkerheden om det ukendte er med til at afholde virksomheder fra at omstille deres forretning mod mere digitale og effektive tilgange.

Derfor arbejder Erhvervsstyrelsen på at gøre virksomheder trygge ved at kaste sig ud i digitalisering gennem deres tilskudsprogram SMV:Digital, hvor alle virksomheder kan ansøge om tilskud til digital rådgivning. Der var også en klar opfordring til, at transportvirksomhederne søgte flere midler her.

Fra top-down til bottom-up Allan Larsen, der er professor på DTU, understregede, at det er vigtigt at få virksomhederne selv til at efterspørge de digitale løsninger og bruge deres data og digitale redskaber til at optimere deres forretning og ikke alene fokusere på, hvad, politikere og organisationer mener, er vigtigt.

Netop den bottom-up-tilgang til digitalisering arbejder ITD på. For tendensen i branchen er klar: Det er de store virksomheder, som kommer med på digitaliseringen, mens de små har sværere ved det.

– Vi har jo flere medlemmer, hvor det er én mand, én bil, og ægtefællen laver regnskabet. Særligt de små virksomheder tænker ikke i store IT-investeringer.

Derfor skal vi tage virksomhederne i hånden og hjælpe dem skridt for skridt til at digitalisere deres virksomheder. ITD arbejder derfor målrettet med at guide vores medlemsvirksomheder ind i den digitale tidsalder, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD, som også opfordrer vognmændene til at kigge mod tilskudsprogrammer som SMV:Digital.

Der ligger dog en meget stor opgave foran branchen og myndighederne, hvis vognmændene for alvor skal med på digitaliseringsvognen. Men det er nødvendigt, for eksempel i forbindelse med at virksomheder fremover skal kunne indlevere regnskabsbilag til årsrapporten digitalt som følge af den nye bogføringslov, der træder i kraft i juli 2022.

– Jeg er stadig bekymret for, at ikke alle virksomheder kommer med på vognen i transportbranchen. Vores styrke er den store diversitet af små, mellemstore og store vognmænd. Det kan gå tabt, hvis de mindre virksomheder sakker bagud på digitalisering og dermed optimering af deres forretning. Det kan i sidste ende betyde, at de taber kampen om markedet til store mastodonter, der kører alt fra lager- og flådestyring til kommunikation og servicering af kunder digitalt. Så det er bestemt et vores fokusområder i ITD, understreger Henriette Kjær.

37

Virksomheder i

KLEMME

i kontrakter

Flere virksomheder er kommet i klemme i deres kontrakter, hvor der ikke er taget højde for prisstigninger på brændstof.

Morten Ravn

38

AdobeStock

Nyt om transport og logistik 03.2022

H

vis der ikke er taget forbehold for prisstigninger på diesel i en kontrakt, kan man komme i alvorlige problemer. Det er sket for virksomheden A.P. Transport Tjæreborg ApS. Her har de fire kontrakter med den offentlige virksomhed forbrændingsanlægget Energnist I/S i Esbjerg, hvilket udgør omkring en tredjedel af omsætningen for virksomheden.

– Det er noget, man får ondt i maven over. Det er rigtig mange penge, siger ejeren Jørgen Ole Tønder Olesen.

Han har foreløbig fået den melding fra Energnist I/S, at de ikke kan ændre på priserne i kontrakterne, da det ville være i strid med EU-licitationen.

Med en prisstigning på fire kroner mere per liter diesel, hvor en lastbil bruger omkring 200 liter om dagen, er der tale om en daglig merudgift på 800 kroner per bil eller 3.200 kroner om dagen.

Den store udfordring er, at det ikke kan afgøres endnu, hvorvidt dette hører under begrebet »force majeure«, der kan tilsidesætte vilkårene i en kontrakt, hvis

»Vi er derfor i en proces med fastlæggelse af svar på forespørgsler om prisreguleringer, som ikke er kontraktlig bestemte« Poul Kristensen, direktør Energnist I/S

der sker en uforudset hændelse, som man ikke er herre over. Eksempelvis en naturkatastrofe eller en krig.

– Man er bundet på hænder og fødder, når prisen på diesel stiger med tre-fire kroner på en uge. EU-kontrakter burde tage højde for sådanne prisstigninger mere end bare indeksreguleringen, der kun dækker noget, siger Jørgen Ole Tønder Olesen.

Betydelig del af omsætning En anden virksomhed er Bakkegården Transport i Christiansfeld, der har kørt for Energnist I/S i 10 år. De har ligeledes fire biler kørende for forbrændingsanlægget på en kontrakt, der først udløber til juli. Her taber de også 3.200 kroner om dagen på arbejdet alene på grund af den høje dieselpris. Virksomheden har 18 biler, så det er også i denne virksomhed en betydelig del af deres omsætning, der er på spil.

Herudover er additivet AdBlue, som skal tilsættes til brændstoffet for at

virksomheden kan leve op til Euronorm 6, steget med 6 kroner per liter.

Bakkegården har henvendt sig til forbrændingsanlægget, men har fået den besked, at de henholder sig til kontrakten.

– Det er jeg rigtig ærgerlig over, og vi har ikke rigtig nogen mulighed for at gøre noget ved det, siger direktør Nicolaj Beck, der i øvrigt har haft et rigtig godt samarbejde med forbrændingsanlægget gennem årene.

Direktør Nicolaj Beck har foreløbig valgt at se tiden an. Men han oplyser samtidig, at stiger prisen til 20 kroner for en liter diesel, vil de påberåbe sig force majeure på grund af krig, og hvis nødvendigt anlægge en sag mod Energnist I/S. Forbrændingsanlægget forklarer Poul Kristensen, der er direktør i Energnist I/S har følgende kommentar.

– Jeg vil ikke indgå i drøftelser om specifikke aftaler, men jeg kan oplyse, at vi i Energnist har en række kontrakter

med vognmænd om transport af affald.

Her er vi selvfølgelig meget opmærksomme på den nuværende situation med en voldsom stigning i brændstofpriserne med deraf følgende reduktion i leverandørernes indtjening. Vi er derfor i en proces med fastlæggelse af svar på forespørgsler om prisreguleringer, som ikke er kontraktlig bestemte, siger han.

Begrænsede opsigelsesmuligheder Simon Bøgesvang er chefjurist i ITD. Han har talt med flere virksomheder, der har brug for hjælp til at se deres kontrakter igennem, heriblandt A.P. Transport.

– Dem, der primært bliver påvirket, er dem med længerevarende kontrakter, der indeholder mere eller mindre begrænsede opsigelsesmuligheder, og hvor afregningen ikke tilstrækkeligt sikrer dækning af de faktiske omkostninger, siger han.

39

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Her kommer medarbejderne først For transportvirksomheden Jørgen Jensen Distribution A/S er tilfredse medarbejdere deres øverste prioritet. Det betyder, at chaufførerne ikke skal sove ude, og de skal ikke arbejde mere, end de kan bære. Det har indtil videre ikke skræmt nogen kunder væk. Virksomheden satser på at levere kvalitet med glade medarbejdere, også selv om de må sige nej til opgaver.

A

Morten Ravn

Hyldager Fotografi

lle taler om mangel på arbejdskraft. Men Jørgen Jensen Distribution A/S i Ikast mangler ikke arbejdskraft. Faktisk får de hver uge ansøgninger fra chauffører. Her har de truffet en beslutning om, at deres medarbejdere skal have arbejdsdage, som mere minder om det, man er vant til i resten af samfundet. Det betyder, at deres chauffører ikke arbejder mere end 8-10 timer ad gangen, og kun en enkelt af deres 75 chauffører sover ude en gang i mellem. Har en senior eller førtidspensionist lyst til at køre en tur på 4-6 timer, så kan det også arrangeres.

Direktør Dan Borg forklarer, at det for dem handler om at have de dygtigste og mest tilfredse medarbejdere, mere end at jage efter de største kunder. Her kommer medarbejdernes trivsel altså først, og den strategi har indtil videre fungeret. Og kunderne, de er der alligevel.

– Vi har ingen kundeflugt, siger Dan Borg.

40

Nyt om transport og logistik 03.2022

JØRGEN JENSEN DISTRIBUTION A/S Ikast

Direktør: Dan Borg Virksomheden kører primært med stykgods indenfor nonfood 80 lastbiler Heraf af 55 egne lastbiler Jørgen Jensen Distribution A/S er medlem af ITD

41

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Jagter ikke store kunder Virksomheden har i mange år haft transport af gulvtæpper som hjørnestenen i deres kundekreds. Virksomheden ligger i et område, der i mange år har været kendt for produktion af tekstiler. Det er stadig vigtige kunder, men virksomheden har de senere år spredt sig mere ud på stykgods indenfor nonfood. Med en anelse fødevarer, hvis de ikke er temperaturfølsomme.

Her har de ikke noget problem med at få kunder, selvom de ikke er villige til at gøre hvad som helst. Eksempelvis er de holdt op at have chauffører, der sover ude.

– Det er blevet vores strategi, at det at vækste virksomheden ikke er et spørgsmål om store kunder, men om gode chauffører, siger Dan Borg og forklarer, at den strategi klart har givet udslag i, at de har nemt ved at tiltrække nye medarbejdere og uden, at det er gået ud over indtjeningen.

– Vi mangler ikke chauffører. Vi har fået 30 procent flere medarbejdere det sidste år. Vi ansætter nye hver uge, siger Dan Borg.

Kører også om natten Direktør Dan Borg forklarer, at det kan lade sig gøre, hvis man kører i toholdsskift og er villig til at sige nej til opgaver.

Derudover skal man være villig til at acceptere, at lastbilerne ikke er i drift hele tiden. Derfor har de også kun 55 lastbiler til 75 chauffører. Og kan de mærke, at en gruppe af chauffører er ved at være for presset, sætter de hellere en ekstra mand på i stedet for at få en stribe opsigelser.

For det er Dan Borgs erfaring, at chauffører ofte ikke selv gør opmærksom på, at de er for pressede. De finder bare et andet arbejde.

– Vi har en agenda om flere hænder og mindre stress. Vi vil gerne ned på et anstændigt arbejdsniveau for vores chauffører, siger Dan Borg og fortæller, at med fleksjobbere og førtidspensionister sørger vi for, at de får de mere simple opgaver med ikke så mange stop og med en vis genkendelighed. Og sådan har de generelt

42

Nyt om transport og logistik 03.2022

fokus på at kende medarbejdernes situation og vide, hvordan de har det.

– Vi har nogle dygtige disponenter, der blander kortene hver dag. Det handler også om ikke bare at trække i den samme strimmel hele tiden, fordi han eller hun aldrig siger nej, siger direktøren.

Virksomheden har også meget fokus på at få flere kvindelige chauffører ind.

Det har de særligt arbejdet med det sidste års tid. Det har betydet, at de nu har 10 kvinder ansat ud af 75 chauffører.

– Ung eller gammel, grøn eller garvet, mand eller kvinde. Kom til os, hvis du vil være chauffør. For mig overtrumfer vilje og motivation altid erfaring, siger direktøren.

Det handler om mod Dan Borg har været direktør i tre år, men han har arbejdet i transportvirksomheden i 21 år, hvor han har været omkring løn, lager, disponering og salg. Han er anden generation i virksomheden, som hans far købte af virksomhedens grundlægger tilbage i 1991. Han havde egentlig aldrig regnet med, at han skulle arbejde i transportbranchen, men da han efter gymnasiet ikke vidste, hvad han skulle, spurgte hans far, om han kunne komme og hjælpe til i virksomheden.

Det kunne han godt, og så blev han grebet af det.

– Det er det med, at tingene går stærkt.

I mange situationer agerer man i nuet. Det er sjovt at få tingene til at lykkes hver dag, siger han.

Efter den unge direktørs mening er det vigtigt at turde sige nej til opgaver.

– Når kapacitet og ressourcer er små, så bliver der nogen, der kommer til at sige nej til en opgave. Det koster noget på kort sigt, men det giver noget på den lange bane, siger han.

På vej mod nye tider I virksomheden er man bekymret for de stigende priser på alting. Den stigende pris på diesel har de klaret ved at pålægge deres priser et dieseltillæg, men der er mange ting, hvor man ikke kan sende regningen videre. Herudover tænker de også på, om vi er tæt på en ny periode, hvor der ikke skal leveres så mange varer som ellers.

– Vi kommer nok til at se en afmatning, hvor forbruget falder, som en effekt af det her. Men vi er ikke uvante med at navigere i en verden, hvor tingene er uforudsigelige, siger han.

SÆT I KALENDEREN

ITD-MEDLEMSMØDE 12. OKTOBER 2022 KL.15.00

10354 | CVR 40990917

Sted: Hindsgavl Slot i Middelfart.

Glæd jer til et spændende program.

Man skal aldrig sige aldrig Med mange, mange millioner kilometer og mere end 30 års erfaring bag rattet, havde Mogens Pedersen forsvoret, at han nogensinde kunne finde på at vælte med en lastbil. Alligevel skete det en helt almindelig morgen uden nogen særlig grund.

Lene Jæger Klausen

V

Hyldager Fotografi

ejret var fint. Mogens Pedersen var frisk og veludhvilet. Han kørte ad en velkendt vej og var hverken optaget af sin mobiltelefon eller sin morgenmad. Alligevel nåede han ikke mere end et par kilometer fra sin bopæl, inden han for første gang i sit liv væltede med en lastbil.

– Den vej, jeg tog ud af Klarup den morgen, er meget smal. Der kom en bilist mod mig, og jeg var lidt usikker på, om vi kunne passere hinanden uden skrammer.

Derfor valgte jeg at trække en anelse ud.

I min side af vejen er der en grøft, så jeg kunne ikke trække ret langt ud. Havde jeg bare været en kilometer længere fremme, kunne jeg have lavet præcis den samme manøvre uden problemer. Men her undervurderede jeg, hvor blød rabatten var, fortæller han om episoden.

– En del af mig ville ønske, at jeg kunne skyde skylden på et eller andet. Jeg har altid sagt, at jeg aldrig ville vælte med en lastbil. Men man skal aldrig sige aldrig, har jeg nu lært, siger Mogens Pedersen.

– Da jeg fik forhjulet ud i den bløde rabat, kunne jeg med det samme mærke, at det ikke var holdbart. Det

44

Nyt om transport og logistik 03.2022

lykkedes mig at få forenden ind på vejen igen, men traileren var allerede begyndt at dreje ud, og så var jeg lige pludselig passager i stedet for chauffør i bilen, fortæller Mogens Pedersen, som slap uden en eneste fysisk skramme, men den faglige stolthed er såret.

Fantastisk opbakning fra alle Mogens Pedersen betegner sig selv som Chauffør med stort C. Arbejdet er en del af hans identitet og stolthed. Indtil for nylig kunne han endda bryste sig af ikke at have nogen særlige uheld i bagagen.

– Jeg har blandt andet kørt turistbus i nogle år, hvor der var en gruppe, som gav mig en lille plade, hvor der var indgraveret »Verdens bedste chauffør« med henvisning til alle de steder, jeg kunne få bussen rundt. Nu har jeg smidt den ud. Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at have den mere, siger han med et halvt grin, for han kan godt se, at den faglige stolthed har lidt et knæk. Til gengæld er glæden ved arbejdet stadig stor.

– Jeg har fået en fantastisk opbakning fra min chef og kollegaer. Der gik ikke en uge, før jeg sad bag rattet igen, og

»Da jeg fik forhjulet ud i den blø­de rabat, kunne jeg med det samme mærke, at det ikke var holdbart« Mogens Pedersen, chauffør

jeg kører i dag i en splinterny lastbil.

Der er da blevet lavet lidt sjov med mig, men ikke mere end jeg selv kunne have fundet på. Nogle gange kan man godt glemme, at man er en del af et team, når hverdagen er travl, og speditørerne gerne vil have klemt lidt ekstra opgaver ind. Men jeg har virkelig oplevet varme og opbakning fra alle i virksomheden i denne sag. Det har været en meget positiv oplevelse.

Vis hinanden respekt Lidt mindre positiv var opbakningen på Facebook, hvor en del gættede på, at uheldet skyldtes manglende kompetencer, en udenlandsk chauffør eller chaufførens uopmærksomhed.

– Det er lidt ærgerligt. Nu kører jeg sammen med en del fra Rumænien, chaufførerne fortjener ikke at blive nedgjort for deres faglighed. De har ikke flere uheld end os andre. Derudover var det påfaldende, hvor mange der var »kloge« uden at kende til omstændighederne. Det kunne jeg måske også selv have fundet på, men vi i branchen skal huske at vise hinanden den samme respekt for vores fag og kompetencer, som vi gerne vil have omverdenen til at vise os, siger Mogens Pedersen, som dog også oplevede, at der var en del på Facebook, som spurgte, om han var ok.

MOGENS PEDERSEN Chauffør

Mogens Pedersen har været chauffør i mere end 30 år.

Tidligere har han blandt andet været vognmand, og han har også kørt turistbusser.

Har løbende deltaget i opgraderingskurser og efteruddannelse, ligesom han også har undervist andre chauffører i glatkørsel.

I dag kører han en fast rute fra Danmark til Sverige og Norge for Anneberg Transport A/S. Anneberg Transport A/S er medlem af ITD

45

Telefoni til transportbranchen – se mere på mobilet.dk

ITD I BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT I Lyren 1, DK-6330 Padborg I T: +45 7467 1233 I itd.dk

Annonce_ITD_Mobilet_21x28_ 022021 | CVR 40990917

VI TRANSPORTERER DINE SAMTALER

SIMON REFSHAUGE BØGESVANG, CHEFJURIST, ARBEJDSMARKED

Jurist med solide rødder i transportbranchen Hyldager Fotografi

Du arbejder som jurist, hvordan er det?

Arbejdet byder på mange gode, krævende og varierende opgaver samt en væsentlig fleksibilitet. Det sætter nogle gode rammer, som passer mig godt. Kombinationen af min fortid som lastvognsmekaniker, min baggrund fra en vognmandsfamilie og min nuværende rolle i ITD fungerer rigtig godt.

I forbindelse med Covid-19 fik vi muligheden for at udøve vores arbejde og samarbejde på afstand, da vi næsten alle arbejdede hjemmefra. Det var en spændende opgave, der i min verden var en succes, da jeg oplever, at hjemmekontoret er et effektivt arbejdsmiljø.

Hvad består dit arbejde af?

Rådgivning af medlemsvirksomheder primært indenfor transportrelaterede områder, herunder blandt andet transportaftaler, kontrakter, forsikringssager, køre- og hviletid, købs- og leasingaftaler og tvister, høringssvar samt en variation af færdselssager. Dertil kommer en række interne ITD-opgaver. Det gør også, at der er rigeligt med opgaver, men det gør det også sjovt.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Udover rådgivning af medlemmer, der kontakter os med forskellige opgaver, fyldes dagen også med sparring mellem kolleger og opdatering af nye regler.

Hvad hjalp du sidst et medlem med?

Der en del spørgsmål om kontraktvilkår, Vejpakken samt færdselssager, hvor myndighedernes håndtering i visse sager medfører uforholdsmæssig store konsekvenser for medlemmerne. Sager, der i vores optik kunne løses mere pragmatisk uden de store omkostninger for vores medlemmer. Der er en del, der har modtaget bødeforlæg på chauffører, der har kørt for hurtigt i virksomhedens køretøjer. Problemet er dog, at bøderne er næsten 2 år gamle, og chaufførerne er måske ikke i virksomheden længere. For at

virksomheden ikke skal betale for overtrædelser, de ikke har begået, prøver vi på at henvise myndighederne til rette modtager.

Indtil videre er det lykkedes.

Hvad er det sjoveste ved dit job?

De varierende opgaver, fleksibiliteten og samarbejdet med kollegerne er bestemt i den gode ende af skalaen. Det er interessant at kunne hjælpe den enkelte vognmand, uanset om det er at hjælpe vognmanden ud af en tvist eller bistå med fremtidige projekter. De bedste opgaver er dog at hjælpe et medlem med at få ret overfor en myndighed.

Sagerne er ofte op ad bakke, men er til gengæld også dét sjovere, når de lykkedes.

Hvilke resultater er du glad for at være med til at opnå det seneste år?

Det er helt sikkert, at vi i fællesskab har opretholdt et højt niveau af rådgivning og service til vores medlemmer.

BLÅ BOG Navn: Simon Refshauge Bøgesvang Alder: 43 Uddannelse og hvor: Jurist fra Aarhus Universitet i 2010 Mediator ved reCome i 2014 Advokatfuldmægtig ved ITD HjulmandKaptain 2016-2018 Advokat i 2019 Job/baggrund: Jurist ved Sikkerhedsstyrelsen Lastvognsmekaniker ved MAN Last & Bus A/S i Kolding og ved Falck A/S Tid hos ITD: 9 år Arbejdssted: ITD i Padborg Det vidste du ikke om Simon: Fritiden bruges primært med familien.

Derudover bruges tiden på træning, særligt israelsk selvforsvar og Krav Maga ved KMG i Kolding.

Forældrenes vognmandsforretning trækker også interesse. Vi har selv, sammen med et ingeniørfirma, bygget om og tilpasset en brugt kærre til kranbilen.

Oplev

Lastbilkaravanen på Kids Tour

Kids T our:

Fede

goodieb ags til all eb i cykell ørn øbet

. Syng og dans med Magda . Kravl op i lastbilen . Sid bag rattet . Lær at undgå højresvingsulykker Fokus redder liv.

www.lastbilkaravanen.dk www.kidstour.dk www.universe.dk

30. april 14. maj 22. maj 18. juni 13. august 20. august 27. august 28. august 4. september 13.-15. september

Haderslev * – Kids Tour Randers – Kids Tour Holbæk – Kids Tour Universe Science Park ** Gladsaxe * – Kids Tour Lyngby * – Kids Tour Hammel * – Kids Tour Frederikssund * – Kids Tour Rødovre – Kids Tour Skolebesøg i hele landet

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport står bag Lastbilkaravanen, som er en landsdækkende trafiksikkerhedskampagne for de mindste trafikanter i skolen. Kids Tour er Danmarks sjoveste og største cykelløb for børn. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for blandt andet at fremme fondens arbejde med at nedbringe antallet af børneulykker i trafikken. * Magda og den rigtige lastbil er ikke med i disse byer, i stedet er der en stor oppustelig lastbil, som børnene også kan komme op i. ** Lastbilkaravanen besøger Universe Science Park med to rigtige lastbiler.

10102 | CVR 40990917

Lastbilkaravanen sætter fokus på trafiksikkerhed.