It og uv nr 4 2014 issu

IT og Undervisning Danmarks IT vejlederforening Nr. 4 · 38. årgang · December 2014

Tema: Demonstrationsskoleforsøget ‘It-fagdidaktik

og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv’

Læs bl.a. i dette num mer...

Når didaktikken udfordres af it i undervisningen Side 6

Praksisforløb fra Skolen i Midten Side 16

Scan med Layar

IT og Undervisning Udgives af: Danmarks IT-vejlederforening.

Foreningens bestyrelse:

ISSN nummer: 1901-9793

IT og Undervisning - blad nr. 4 - 2014 Leder: Nye tider - Nye navne..................................................

4 Når didaktikken udfordres af it i undervisningen..................... 6 Didaktik og digital dannelse i det 21. århundrede................... 11 Demonstrationsskole forsøget - i et ledelsesperspektiv .......................................................... 12 Hvorfor -­Hvad -­Hvordan?

- Svar på nogle spørgsmål omkring 3D print til skolerne ........ 13 Opråb til naturfag .................................................................... 13 It-fagdidaktik og lærerkompetencer - i et organisatorisk perspektiv................................................. 14 Praksisforløb fra Skolen i Midten............................................ 18

Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas Skovgaard

Hanne V. Andersen

thosko@gmail.com

Kontingent for 2013 er: 390kr. / 195 kr. for studerende og pensionister.

Kasserer Henrik Jakobsen henrik.jakobsen@live.dk

Bladabonnement: 390 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Thomas D. Thygesen thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Anna Holmbæk anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Suppleant Peter Juncker peter.juncher@ skolekom.dk

Suppleant Christina Alaelua

layout og opsætning ivimedia.dk

Augmented reality med layar INTERACTIVE PRINT

Når du sender digitale fotos til IT og Undervisning, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi).

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Marker eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Download the free Layar App

Scan this page

Alternativt kan du søge ‘layar’ i App Store henholdsvis Google play.

Discover interactive content

• Sørg for at du har rigeligt strøm på dit device

Det blad, du holder i hånden lige nu, anvender augmented reality. Augmented reality kan groft oversat læses som ‘forstærket virkelighed’, og er et udtryk for at der er et virtuelt lag oven på det trykte, du umiddelbart kan se.

• Sørg for god netværksdækning; gerne et trådløst net • En del af indholdet finder du også som artikler på it-vejleder.dk - se efter links på de næste sider.

Konkret er dette blad lavet med Layar, og for at få det fulde udbytte af bladet skal du bruge en app.

Heldigvis findes Layars app til både Android og iOS, så hvis du har en smartphone eller tablet med en QR reader er der direkte links her:

3

Nye tider - Nye navne 2014 blev på mange måder et skelsættende år set fra vores forenings synspunkt og jeg vil i denne leder nævne markante begivenheder, med intention om ændrede og bedre læringsvilkår.

Af John Klesner, formand

MARKANTEBEGIVENHEDER 2014 Vi fik forenklede fælles mål med it- og mediekompetencer indskrevet i alle faglige mål.

KL og regeringens fælles indsats for velfungerende it kom over målstregen medio 2014. På overfladen kom alle i mål, men for mange brugere er oplevelsen nok snarere fungerende it nogle steder og ikke helt som ventet velfungerende alle steder.

En ny bekendtgørelse så dagens lys for Pædagogisk læringscenter, og her blev der både sat fokus på didaktisk vejledning samt vejledning i brug af digitale medier.

Sidst men ikke mindst blev der her i december måned præsenteret digitaliserede prøveformer, hvor både form og indhold nærmer sig vilkår som i den daglige undervisning. Brug af internettet bliver eksempelvis muligt ved de skriftlige prøver i dansk.

Indhold til en Brugerportal 2016 blev offentliggjort, og dermed blev der søsat vigtige retningspile for digitaliseringen af folkeskolen i de næste par år. Et ambitiøst og spændende projekt, som bliver interessant at følge de kommende måneder.

Der er varslet nye tider, og dem skal vi som forening naturligvis tilpasse os. Vi har ikke længere udelukkende fokus på det informationsteknologiske perspektiv, men i lige så høj grad den medialisering vi oplever i vores samfund, herunder også skolen. Både massemedier og de sociale medier har en væsentlig indflydelse på vores hverdag, og derfor vil digitale medier fremover være i øget fokus i elevernes læringsaktiviteter. Det er hermed tid til et par navneforandringer.

fremover bære titlen It, medier og undervisning. Så dette nummer er en historisk version af en epoke med fokus på it og undervisning.

Tilsvarende ønsker vi, at ændre foreningens navn til Danmarks it- og medievejlederforening. Helt i tråd med indhold i undervisningen og ny bekendtgørelse for PLC. Men sidstnævnte ændring kræver generalforsamlingens godkendelse, så hermed en varsel om indhold på foreningens generalforsamling i april.

Med reformens fokus på det læringsmæssige vil vores blad og online publikationer

Tak for 2014 og velkommen til 2015 – et år med nyt indhold og nye etiketter.

4

Indkaldelse Generalforsamling 2015.

Gl. Avernæs 14. april ca. kl 15 (efter konferencen) Dagsorden: • Valg af dirigent • Vedtagelse af forretningsorden.

• Beretning fra foreningen.

• Regnskab.

• Fastsættelse af kontingent til foreningen.

• Indkomne forslag.

- ændring af foreningens navn • Valg af:

- 3 styrelsesmedlemmer.

- 2 suppleanter til styrelsen.

- 1 revisor.

- 1 revisorsuppleant.

• Eventuelt.

5

Når didaktikken udfordres

Selander og Kress didaktisk design på 3 forskellige niveauer, der er anskueliggjort i Fibigers model

af it i undervisningen Den 14. november modtog jeg året særpris 2014 for mit bachelorprojekt : web 2.0 og didaktisk design i danskundervisningen. Min egen udfordring under min praktik var at inddrage forskellige web 2.0 platforme / programmer, der var gratis tilgængelige på nettet.

Didaktiskdesign • • • •

Lovgivning institutionel udmøntning Design for skolebyggeri Rammefaktorer, som klassestørrelser, resurser • Karaktersystemer

Af Tina Vestergård Pedersen

• Lærerens didaktiske til- og fravalg • Facilitering af undervisning • Valg af læremidler og læringsresurser

Uddannelsesdesign

”(..) didaktisk design som et begreb for, hvordan man kan forme sociale processer og skabe forudsætning for læring, og for hvordan individet til stadighed genskaber (redesigner) information i egne meningsskabende processer.”

I mit bachelorprojekt ville jeg gerne undersøge, hvilken betydning inddragelsen af web. 2.0 har for eleverne for bl.a. motivation og læring, og hvordan it og i særdeleshed web. 2.0 medier, der ikke er didaktiserede læremidler, udfordrer didaktikken.

Mit bachelorprojekt er således opdelt i to afsnit 1.) Web 2.0 og litteraturundervisningen og 2.) Didaktikkens udfordringer. Denne artikel tager udgangspunkt i teknologiens muligheder - men også udfordringer, når det gælder planlægningen og udførslen af undervisningen ikke kun specifik i danskfaget - men i alle fag.

(Selander & Kress, 2012, s. 21)

Læringsdesign

(Fibiger, 2014)

I design i læring vender man blikket mod elevernes deltagelse. Det handler ikke kun om læring i forhold til de opsatte mål. Læring er meget mere end det. Hvad er eleverne optaget af, hvilke valg/fravalg træffer de i forhold til ressourcer og social samspil, og hvordan foregår transformationen af information til nye repræsentationer, der kan ses som tegn på læring? (Selander & Kress, 2012, s.

Her vil jeg gerne fremhæve Selander og Kress, der definerer didaktisk design i således:

21-23 og121)

Didaktisk design

For Selander og Kress er det centralt at didaktisk design anskues fra to vinkler, dels design for læring og dels design i læring.

Nye udfordringer fra videnssamfundet og den teknologiske udvikling betyder, at læringssituationen ændrer sig. Til at matche videnssamfundets krav og udfordringer fremhæves didaktisk design. Forskellige internationale og nationale forskere og praktikere har forskellige bud på hvad didaktisk design er, men de er alle grundlæggende enige om, at teknologien og it betyder en forandring for undervisningsformer, elevers selvinitierede arbejdsprocesser og kompetencekrav.

Karsten Gynther er ikke ene om den opfattelse, at målet er, at eleverne bliver deres egne didaktiske designer. Denne konklusion må jeg stille mig stærkt tvivlende overfor.

I design for læring har man eksempelvis lovkrav, skolens fysiske og pædagogiske rammer og undervisningsressourcer, der er en forudsætning for lærerens didaktiske design af undervisning. Her skaber læreren rammerne for undervisningen ved at træffe valg ang. undervisningsmateriale, aktiviteter, læringsmål, evalueringsmetoder m.m. Formålet er, at skabe undervisning der genererer muligheder for meningsskabende processer.

6

• Elevernes læreprocesser • Elevernes valg og fravalg • Elevernes redesign af information • Elevernes kompetanceudbygning

brugergenerede muligheder og en mere projektorienteret arbejdsform.

Gynther ser eleven som didaktisk designer på K1 (gennemførsel af undervisning) og K2 (planlægge undervisningen gennem konkrete valg af mål, indhold, arbejdsformer og læremidler). Lærerens ansvar er alle tre niveauer. En af lærerens vigtigste opgaver er at stilladsere elevernes aktiviteter, således at der skabes ”et didaktiske design for didaktiske designere” (Gynther, 2010, s. 52-53)

Eleven som didaktisk designer?

Der er brug for nye planlægnings- og refleksionsmodeller, der tilgodeser eleven som didaktisk designer, men om det lykkes i praksis, er jeg mere tvivlende overfor. I deres bog Didaktik 2.0 beskrives der flere undervisningsforløb bl.a. på side 61-65. Her er det læreren, der laver vidensmålene og i høj grad finder forskellige læremidler og andre former for ressourcer. Eleverne bliver tilbudt forskellige valgmuligheder f.eks. søger de selv information på nettet, men erfaringerne viser, at de er vanskeligt for dem at finde koblingerne mellem lærerens materiale og deres egne kilder og ikke er

I Karsten Gynters bog Didaktik 2.0 konkluderer han, at der er brug for et paradigmeskifte inden for didaktikken pga. de brugermuligheder internettet og dermed også web 2.0 tilbyder. En didaktik 2.0 der gør op med den traditionelle opfattelse, hvor læreren har patent på det didaktiske design. I stedet må man medtænke eleverne som didaktiske designere bl.a. på grund af nettets

7

kildekritiske nok over for deres egne kilder.

Gynther og Christiansen anbefaler, at man imødekommer problemerne med velovervejede vidensmål og stilladsering (Gynther,

overvejelsesmodel af Niels Jacob Pasgaard m. flere for eVidenCenter.

Didaktiske planlægningsmodeller

En kombination af de 3 planlægningsmodeller

I bestræbelserne på at lave et godt didaktisk design, giver det mening, at holde sig til en planlægningsmodel, der tilgodeser forskellige elementer, der må medtænkes i planlægningen.

Da ingen af de tre ovenstående planlægningsmodeller slår til, har jeg tilladt mig at lave et re-design af den didaktiske relationsmodel, hvor jeg har ladet mig inspirere af de erfaringer, jeg har gjort mig i praksis og i en grundigere gennemgang af de tre planlægningsmodeller. (se fig. 2)

2010).

Mit kritiske spørgsmål går på, om eleverne formår at være didaktiske designer, når de bl.a. har problemer med at håndtere deres egen arbejdsproces og vurdere om kilder er vallide? Og bliver man reelt en didaktisk designer, fordi man får frihed til at vælge mellem forskellige kilder eller forskellige platforme?

Gennem min studietid og i min praktik har jeg anvendt Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, men lever den op til de krav, der forventes af et godt didaktisk design?

Mange taler om, at der er brug for nye planlægningsmuligheder, men færre giver et bud på en ny planlægningsmodel, der tilgodeser den betydning, it har for vores mål, metoder og arbejdsform. Det er ikke nemt at finde alternativer, men i projektet går jeg i dybden med Didaktik 2.0 - en planlægning og refleksionsmodel udviklet af Karsten Gynther m. flere og E-didaktisk

Der er stadig kategorier fra den didaktiske relationsmodel, der styrer overskrifterne. Til gengæld er der kommet en ekstra kategori på nemlig ”læringsressource” på baggrund af Gynthers erfaringer. Det tydeliggør denne ressource, hvad enten det er en roman, en digital læremiddelsplatform eller web 2.0, så har den stor betydning. Udfordringen i det didaktiske design er, at få ressourcen kædet sammen med de øvrige kategorier.

8

se med Layar

Find os på

stand F66

9436

Selander og Kress beskriver også elevernes muligheder for valg og fravalg i design i læring- med andre ord elevernes medansvar for læring, men disse valg eller dette medansvar gør ikke eleven til deres egne didaktiske designer, men derimod til en medspiller eller medansvarlig i elevernes individuelle læringsdesign.

Efter en gennemgang af de 3 planlægningsmodeller med udgangspunkt i planlægningen af en forløb med bogtrailer, må jeg konkludere at den didaktiske relationsmodel, der er udviklet i starten af 1990’erne, ikke længere er tidssvarende i forhold til de muligheder, udfordringer og krav, vi dagligt stilles over for. Men hverken Didaktik 2.0 eller E-didaktisk overvejelsesmodel er en værdig afløser, da disse også har deres mangler, men de tilføjer nogle interessante vinkler til det didaktiske design. Eksempelvis giver det god mening at lave gode vidensmål og diskutere, hvordan man kan stilladsere eleverne i undervisningen, når de ”slippes løs” på internettet. Ligeledes giver det god mening at overveje sit materiale i forhold til læringssyn og diskutere elevernes it-kompetencer og interesser, der med fordel kan inddrages i undervisningen.

BESØG GYLDENDAL PÅ BETT Kom forbi Gyldendals stand og: ■ Se de mange nye digitale læremidler ■ Hør oplæg om Gyldendals digitale læremidler i et udviklingsperspektiv ved Malte Von Sehested.

Onsdag d. 21. januar kl. 13 ■ Mød de regionale konsulenter DELTAG I EN SPÆNDENDE KONKURRENCE om at vinde en tur for 2 personer i London Eye, til en værdi af kr. 700,Besøg standen og hør mere.

gyldendal-uddannelse.dk

Sjælland og Bornholm Rikke Deleuran Mail: gurd@gyldendal.dk 2257 0090

Sydjylland og Fyn Rasmus Bach Mail: gurba@gyldendal.dk 4145 2727

Midt- og Nordjylland Dennis G. Kamuk Jensen Mail: gudj@gyldendal.dk 4118 4514

9

Indhold

Emne

Mål

Formål

Ramme-

Forud-

faktorer

sætninger

Stat/ kommune

Læreproces

Læringsressource

Social

Delforløb

Didaktiserede læremidler

uddybende artikler

Tegn

Vejlednings-

Mål

Skole

Faglig

Mål/ vidensmål

It

Læringsmål

Klasse

E-faglig

Tidsramme

Web 2.0

Elevens egen refleksion

Arbejdsform

Litteratur

Summativ/ formativ

Læringsdesign

Medier

Holdopdeling

Links til

Evaluering

loop

Temaet fortsætter på it-vejleder.dk hvor du kan finde følgende artikler

Stilladsering

UV. differentiering

Vidensprodukt

Under ”læreproces” har jeg skrevet en del overvejelsesemner ind, som det giver mening at vurdere under sin planlægning. Jeg forestiller mig, at et længerevarende forløb kan deles op i forskellige delforløb, der kan have forskellige tilgange til eksempelvis arbejdsform eller vidensprodukt. Et eksempel på et vidensprodukt kan være en virtuel opslagstavle på linoit.com, en bogtrailer, en Prezi om brøker ect.. Endvidere er overvejelserne ang. stilladsering af afgørende betydning, når man gerne vil sikre sig, at eleverne opnå en kvalificeret læring. De har brug for tydelige mål og krav til deres produkt og demonstration/modellering, hvor læreren viser, hvordan eksempelvis en bogtrailer kan se ud.

Fig. 2

folkeskolereform og kravet om mere målstyret undervisning.

Didaktik og digital dannelse

i det 21. århundrede Af Demonstrationsskolekoordinator Ditte Trineke Staugaard Hansen

Efter beskedne 4 måneders lærererfaring så er jeg godt klar over, at det er vanskeligt at få tid til at lave tidskrævende gennemgang af en planlægningsmodel. I min dagligdag er planlægningsmodellen en del af mit erfaringsgrundlag, der er basis for nogle af de refleksioner, man gør sig som lærer, i bestræbelserne for at skabe kreativ, konstruktiv undervisning med et fagligt indhold, hvor it og i særdeleshed web 2.0 medier kan betragtes som en ressource.

Demonstrationsskolekoordinator Ditte Trineke Staugaard Hansen, Skolen i Midten skriver om projektet: http://it-vejleder.dk/it-fagdidaktik og på http://danskdemoskole.blogspot. dk kan du se det forløb hun selv har gennemført i dansk som deltager i projektets første bølge.

Bibliografi Fibiger, J. (2014). kap. 9 Skriften på væggen og kap. 10 Modale tekster. I Didaktisk design i dansk -Digital planlægning og praksis. København: Hans Reizels forlag.

Tanken er, at modellen er meget fleksibel, og nye overvejelsesemner kan tilføjes eksempelvis ”bevægelse”, når behovet opstår, mens andre emner ikke i andre forløb ikke vil få samme opmærksomhed.

Gynther, K. (. (2010). Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København: Akademisk Forlag.

Udgangspunktet eller rækkefølgen i ens planlægning er ikke statisk. Man starter nødvendigvis ikke ved indhold. I princippet vil man kunne finde sit udgangspunkt for planlægningen alle steder i modellen, erfaringsmæssigt er vi nok tilbøjelige til at starte i læringsressourcen, men de øvrige kategorier bør også overvejes særligt grundet den nye

Selander, S., & Kress, G. (2012). Læringsdesign - i et mutimodalt perspektiv. Frederiksberg: Frydenlund.

Læs mere med

Pasgaard m. fl., N. (2009-2010). eDidaktisk overvejelsesmodel. Hentet 24. April 2014 fra eViden Center.dk: http://edidaktik.evidencenter.dk/

10

11

Links til uddybende artikler Temaet fortsætter på it-vejleder.dk hvor du kan finde følgende artikler

Demonstrationsskole forsøget - i et ledelsesperspektiv

Hvorfor -­Hvad -­Hvordan?

- Svar på nogle spørgsmål omkring 3D print til skolerne af Torben Baunsø, IT Konsulent Horsens

Ny teknologi er på vej I skolen. Torben Baunsø, Horsens har skrevet denne informative og inspirerende artikel om: 3D print i skolen.

Interview af Thomas Skovgaard Claus Pape, skoleleder på Skolen i Midten, fortæller om organiseringen i demonstrationsskoleforsøget. Interviewet omhandler opdelingen i faggrupper og arbejdet i fagteam.

Det handler om videndeling. Og hvordan it nuancerer og kvalificerer arbejdet i skolen.

It er en del af fremtiden. Udfordringen er en verden i forandring.

Opråb til naturfag af Birgitte Lund Nielsen

Birgitte Lund Nielsen fra demonstrationsskoleprojektet ’It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv’ rammesætter innovativt/digitalt naturfagsarbejde.

Eleverne skal både have Hands on og Minds on. Det handler ikke kun om aktivimania men også om at få tanken med. Der er it-områder, der skal arbejdes mere med. Danske elever er godt fremme, når det kommer til it, men der er også udviklingsområder, som de skal blive bedre til. Hvordan bruger man elektronisk dataindsamling i en undersøgelsesbaseret didaktik? Svaret er omsat i et forløb om syre og base kemi med fokus på ikt-værktøjer.

Se filmen med

Brug layar til at åbne artiklen og for at se videoen

12

13

It-fagdidaktik og lærerkompetencer

i et organisatorisk perspektiv Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen

Overskriften på denne artikel er et af temaerne i demonstrationsskole-projektet.

Det overordnede formål for projektet er at styrke elevernes kompetencer inden for informationsanalyse, kreativitet og problemløsning. Omdrejningspunktet for dette tema er spørgsmålet: Hvordan udvikles innovativ undervisning med it til skolens fag?

Et spørgsmål der gives svar på andre steder i denne udgivelse af bladet. Et syn på innovativ undervisning med it findes via dette link:

perspektiv med fokus på it-anvendelsen.

Der arbejdes med ledelse og organisering i forhold til udvikling af lærerkompetencer og i forhold til en styrkelse af elevudbyttet af undervisningen.

En af grundene til dette overordnede fokus er opmærksomheden på det 21. århundredes kompetencer, en bevægelse der vil forandre industrisamfundets skole til en moderne skole, som passer til det samfund børn og unge vokser op i, og som de senere skal kunne arbejde og begå sig i. Det 21. århundredes kompetencer er: • Vidensopbygning (at kunne finde og tilegne sig ny viden), • Samarbejde (at kunne tage ansvar for både eget og andres arbejde i en gruppe) • Selvregulering (at kunne motivere sig selv og gennemføre en opgave), • Evaluering af egen læring • Kommunikativ kompetence • At kunne arbejde problemorienteret

Figur 1 Fra demonstrationsskoleprojektets hjemmeside

• Global bevidsthed

http://kortlink.dk/ffsw

• At kunne bruge it som et læringsunderstøttende redskab.

Som det ses af modellen, er der kig på hele organisationen og samspillet mellem ledelse, lærere og elever i et fagdidaktisk

Hjemmesiden http://auuc.demonstrationsskoler.dk/it-fagdidaktik er både rammesætter

14

og en kanal til inspiration og videndeling.

Der findes links til download af projektmateriale, der kan inspirere og hjælpe med organiseringen på andre skoler, og der er links til mange inspirationsforløb, hvor undervisningen er beskrevet detaljeret for mange af skolens fag. Sidstnævnte kan være et godt grundlag for drøftelse i fagteams og kan hjælpe på vej, når der skal arbejdes med nye tiltag i undervisningen.

problemløsning. En uddybning findes via dette link: http://kortlink.dk/ffsx I projektet er også beskrevet de fire elevpositioner: 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent

Links til inspirationsforløb i dansk: http:// kortlink.dk/ffsy

4. Eleven som ansvarlig deltager

I projektet er beskrevet tre syn på it i et folkeskolefag, og disse bidrager til en mere nuanceret brug af it, og de kan styrke planlægningsarbejdet. Der er tale om et redskabsperspektiv, hvor det handler om nye typer af aktiviteter; et tekst-/medieperspektiv, hvor det handler om nye typer af indhold samt et literacyperspektiv, hvor det handler om nye typer af mål og muligheden for autentiske læringssituationer ved fx at efterligne realistiske hverdagssituationer. Denne tilgang er særdeles spændende, og ført ud i livet vil det bidrage til helt nye måder at angribe fagligheden på i skolen, og det vil hjælpe til innovative og kreative processer, og det vil give nye problemområder samt nye veje til

Elevpositionerne kan optræde særskilt eller sideløbende. Det omhandler, at der er forskellige tilgang til læreprocesser. Mål, rammer og it gør det ikke alene. En elev er ikke bundet til en rolle men til positioner som udvikles i processen. Dette er en afgørende faktor i processer, hvor der skal være plads til medindflydelse, og hvor der kan være mange veje til en problemløsning. Det er afgørende for læreren at være bevidst om disse positioner for at kunne give den bedste vejledning og for at hjælpe med at finde de rette ”værktøjer”.

TPACK-modellen og SAMR-modellen er inde i projektet for at se på sammenhængen

15

mellem teknologi, indhold og pædagogik samt teknologiens muligheder.

veje og til at få andre på vej. Denne cyklus er gennemgående og viser, hvordan den udvikling der er startet skal fortsætte og bidrage til en styrkelse af koblingen mellem it og innovative læreprocesser, hvor opmærksomheden er rettet mod fagligheden som den findes i de nye fælles mål men også som den findes i nye former, der opstår af de nye veje, der opstår i udviklingspotentialet mellem det kendte og det ukendte. Oven i bliver det muligt at løse problemstillinger ud over det sædvanlige.

Link TPACK-modellen – http://kortlink.dk/ ffwk Link til SAMR-modellen med eksempler – http://kortlink.dk/ffwh Sidst men ikke mindst rummer hjemmesiden skabeloner, tjeklister og hjælp til evaluering, og siden er bestemt et besøg værd.

Det er et spændende projekt og tema, og der er meget at komme omkring, og projektets opbygning støtter heldigvis op om, at der er meget nyt at lære for de involverede parter.

Det bliver spændende at se de mange undervisningsforløb, der løbende vil blive skabt, og endnu mere at se de efterfølgende som bygger på erfaringerne fra de første. I denne udgivelse er der allerede gode eksempler. Vi er godt på vej.

Projektet skrider frem i ”bølger”, hvor inspiration og ny viden anvendes til at finde nye

Gl. Avernæs 13. – 14. April 2015 Meld dig allerede nu til konferencen om:

Information ad libitum også en udfordring for pædagogisk læringscenter Temaer: • Big Data • Learning Intelligense • Informationsgrafik • Digitale fodspor • Digital dataopsamling • De etiske udfordringer

Figur 1

Konferencen laves af : Danmarks It-vejlederforening og Pædagogisk Læringscenterforening

Fra demonstrationsskoleprojektets hjemmeside

Tilmelding og yderligere info på: http://urlen.dk/infoadlib Kilde: http://auuc.demonstrationsskoler.dk/ it-fagdidaktik

16

17

Praksisforløb fra Skolen i Midten

Indtryk fra demonstraionsskoledag 22. november 2014 En lørdag på Skolen i Midten præsenterede projektets første bølge af lærere deres forløb for resten af lærerne, der er anden bølge i projektet.

elevers erfaringer og viden udveksles. Først blev der taget fat i fordomme som denne film viser

Af Styrelsesmedlem Thomas Skovgaard

Det første oplæg omhandlede 2 forløb i 8. klasse i tysk, hvor oplevelsen af at tage meget nye it-værktøjer i brug blev italesat.

Padlet blev fremhævet som et værktøj, hvor det bliver meget synligt hvis nogen ikke deltager. Der oprettedes blogs for at samle elementer til hver af de temaer, klassen var igennem. Se mere på http://kortlink.dk/fayr

Det tredje oplæg startede med et opråb til naturfagene - som du finder andetsteds i dette nummer - inden deltagerne præsenterede hvordan de havde indført digitaliserede forsøgsvejledninger; der var en læringskurve i starten, eleverne bruger at de kan gå tilbage i tidligere vejledninger, og med mindmaps til at spørge til elevernes forforståelse af området oplevede at eleverne finder det enormt motiverende at de kan se deres viden vokse, og at det er et sindssygt godt redskab til undervisningsdifferentiering. Der blev brugt interaktive simulationer og afprøvet stop motion film med ioner, der binder sig til hinanden, og alle opdagede hurtigt at det er vigtigt alle ved at det tager tid! Flere i lokalet nikkede til, at eleverne selv bringer nytillærte værktøjer med over i andre fag.

Til samarbejdet brugtes http://liveminutes. com, men kun kortvarigt, da væsentlige svagheder gjorde at det blev skrottet til fordel for telefonisk kontakt. Google formular blev inddraget til spørgeskemaer; hypoteser og databehandling, og en facebook-gruppe blev platformen til deling af links mv.

Oplevelsen er det let kan bredes ud; lige meget om de sidder i Solrød eller Shanghai, men at man skal være opmærksom på hvor vigtigt det er at drøfte etik! Elever har ikke samme filter, når det er virtuelt, som de har live.

Afslutningsvis fortalte dansklærerne om ‘den kritiske it (for) bruger’, hvor det blev besluttet at skolens hjemmeside trænger til udvikling, og der skulle laves et oplæg til ny hjemmeside til skolen. Blogs med http://blogger.com blev brugt til at samle oplæg, materialer og opgaver, http://PowToon.com til at motivere, og Skolen i Midten kom på facebook og instagram på elevernes initiativ.

Andet oplæg om matematik lagde op til en spændende drøftelse om hvad, der definerer læring med it overfor hvad, der definerer innovativ læring. Er der en gråzone?

Overskrifterne for elevernes forløb var ‘fritidsinteresser’ og ‘hønsegård’, og indtrykket er at it-mæssigt er eleverne stærkt kørende, så der både kunne inddrages evalueringsskemaer og screencast.

I samfundsfag og historie samarbejdedes med en skole i Solrød, og både læreres og

18

Eleverne lavede en introvideo til elever, der skal opleve SiM.

19

Slut med at rette opgavesæt...

Prøv Clio Onlines nye selvrettende og interaktive opgavesystem Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til naturfag, kulturfag og sprogfag

Udtræk elevstatistik, og følg med i elevernes fremdrift ‘live’ via systemets kontrolpanel

Skab selv dine egne interaktive opgaver, og differentier opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Prøv Clio Onlines nye opgavesystem gratis i en måned på clioonline.dk

Afgangsprøver