It og uv nr 2 2015 issu

It, medier & læring Nr. 2 · 39. årgang · Juni 2015

Tema: Learning Analytics og Big Data

Læs bl.a. i dette num mer...

I fremtiden vil alt lære

Træd varsomt!

Side 6

Side 18

Facebook ved (næsten) alt om dig Side 14

Scan med Layar

It, medier og læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

Foreningens bestyrelse:

ISSN nummer: 1901-9793 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas Skovgaard

Hanne V. Andersen

thosko@gmail.com

Kontingent for 2013 er: 390kr. / 195 kr. for studerende og pensionister.

Kasserer Henrik Jakobsen henrik.jakobsen@live.dk

Bladabonnement: 390 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Thomas D. Thygesen thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Anna Holmbæk anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Suppleant Peter Juncker peter.juncher@ skolekom.dk

Suppleant Christina Alaelua

layout og opsætning ivimedia.dk

IT og Undervisning - blad nr. 1 - 2015 Leder: Husk lige at bringe valgfagene i spil.............................

4 Formandens beretning............................................................ 5 I fremtiden vil alt lære.............................................................. 6 Learning Intelligence...............................................................

8 Hvis din bagerjomfru var en app............................................. 9 Don’t Give Data to A Stranger................................................. 10 Infografik.................................................................................. 11 Digital dataopsamling og databearbejdning............................ 11 Learning Intelligence lige om hjørnet?................................... 12 Facebook ved (næsten) alt om dig.......................................... 14 Træd varsomt!......................................................................... 18

Augmented reality med layar INTERACTIVE PRINT

Download the free Layar App

Scan this page

Alternativt kan du søge ‘layar’ i App Store henholdsvis Google play.

Discover interactive content

Det blad, du holder i hånden lige nu, anvender augmented reality. Augmented reality kan groft oversat læses som ‘forstærket virkelighed’ og er et udtryk for, at der er et virtuelt lag oven på det trykte, du umiddelbart kan se.

• Sørg for at du har rigeligt strøm på dit device

Når du sender digitale fotos til IT og Undervisning, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi).

• Sørg for god netværksdækning; gerne et trådløst net

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

• En del af indholdet finder du også som artikler på it-vejleder.dk - se efter links på de næste sider.

Konkret er dette blad lavet med Layar, og for at få det fulde udbytte af bladet skal du bruge en app.

Heldigvis findes Layars app til både Android og iOS, så hvis du har en smartphone eller tablet med en QR reader, er der direkte links her:

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Marker eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

3

Husk lige at

bringe valgfagene i spil

Formandens beretning Af John Klesner, formand

Vigtigt nyt! Foreningen har skiftet navn til Danmarks it- og medievejlederforening

Af John Klesner, formand

Her ved afslutning af ét skoleår og forberedelsen til det nye vil jeg lige lufte mulighederne for valgfagene med specifikt fokus på it og medier. Eleverne skal fra 7. klasse tilbydes forskellige valgfagstilbud, og umiddelbart skal der nok gøres lidt reklame for nogle af dem. Det kunne i vores sammenhæng være:

baner de enkelte dryp på sigt veje mod at få dette programmeringsperspektiv realiseret.

Ud over de officielle valgfag er der også mulighed for lokale valgfagsordninger. Det kunne være tilbud i: • Programmering • Design af computerspil • Digitalt design og digitale produktionsprocesser

• Medier • Filmkundskab

Foreningen har de seneste år argumenteret for, at prøver med digitalt indhold ville være den bedste accelerator for bedre udbredelse af it og medier i undervisningen.

Prøveindhold virker særdeles afsmittende på indhold af undervisningen. På www.uvm. dk * er der 12 initiativer på digitalisering af folkeskolernes prøver. Hvis initiativ 7 skulle ramme ovennævnte valgfag, så vil vejen være banet for at få lavet prøver med digitale produktioner som slutprodukt. En praksis, der sagtens kunne udbredes til og inspirere skolens øvrige fag.

• Teknologi og kommunikation (10. klasse) Fagene er tænkt i forlængelse af den tværgående og faglige undervisning i it og medier, og valgfagene giver en mulighed for fordybelse i både produktion og analyse af diverse digitale medier. For Teknologi og kommunikation er der spændende afsæt om programmering i det entreprenante perspektiv: ”Eleverne skal lære at arbejde med fx visuelle værktøjer og enkel kodning.” ”Undervisningen skal bidrage til elevernes indsigt i grundlæggende aktuelle teknologiske og datalogiske muligheder, fx udvikling af brugervenlige apps som en del af en produktionsproces eller overvejelser vedrørende det digitales sprogs potentiale som grundlag for udvikling af værktøjer.”

Så hermed en kort opfordring til at se og overveje mulighederne for, at jeres skolers udbud af valgfag kan bidrage til dén mediefagsmæssige faglige fordybelse, som den fagfaglige undervisning måske ikke får understøttet. * http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/ PDF14/Nov/141127_Initiativer_til_videreudvikling_af_ folkeskolens_proever.pdf

Ud over fysik er der nu endnu et fag med beskrevne mål om programmering, og måske

4

generalforsamlingen i Danmarks It-vejlederforening 2015 Se den med Layar

5

I fremtiden vil alt lære It-virksomheden IBM giver deres bud på fremtiden, som står lige for døren, i deres arbejde med overskriften The 5 in 5 – fem fornyelser, der vil forandre vores verden i løbet af de næste fem år.

Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen

Pointen er, at det er slut med ”One size fits all”, og det er starten på ”Personalized, experimential learning”. Klasseværelset vil lære dig, og det vil løbende hjælpe på vej uanset forudsætninger for læring.

Videoens slutning påpeger, at læring er alt, hvad uddannelse handler om. Og det er her, at der skal gøres et stykke arbejde. For er det sandt? Det skal drøftes, hvad læring er. Det skal drøftes, hvad uddannelse er. Det er vigtigt i skolesammenhæng at se på sammenhængen mellem dannelse og uddannelse, og selvfølgelig hvordan denne sammenhæng ses, når der arbejdes med it-systemer.

Det kan nemt ende i en instrumentalisering, hvor mennesket ikke er med, eller hvor valg styres af ukendte eller uhensigtsmæssige parametre. Det kan sagtens være, at det bliver muligt at være i skole ved at tænde en computer og blive ledt igennem et univers af læring, men er det den virkelighed, vi ønsker, og kommer alt det med, som vi anser som vigtigt for læring og for elevens hele udvikling?

Overskriften på uddannelsesområdet er ”In the future, everything will learn” Maskiner og systemer lærer, og de vil interagere med os på en naturlig måde og i en personaliseret form.

Disse nyskabelser udvikles gennem en sammensmeltning af cloud computing, big data analytics og læringsteknologier.

En ny æra på it-området vil føre til et gennembrud, der vil forstærke de menneskelige evner og egenskaber, hjælpe os med at træffe gode valg, passe på os og støtte os i at navigere i vores verden på kraftfulde nye måder.

Denne lille video gør det lidt mere overskueligt, og den viser, hvordan fremtidens klasseværelse kan fungere.

Sæt dig bag rettet og tag styringen

som kvalificerer lærerens arbejde, så den enkelte elev ikke bare udfordres på bedste vis, men også anerkendes ud fra sine personlige egenskaber og sin deltagelse i fællesskaber

Der er kæmpe muligheder i denne verden, og det er vigtigt, at vi sætter os bag rattet og tager styringen på udviklingen, så det passer på den skole, vi har, og som vi ønsker at udvikle. Vi skal have en drøftelse af konstruktiv databrug. Vi skal bruge de redskaber, som giver mening.

Hvis børn ikke kan lære gennem den måde, vi underviser på, skal vi undervise som børn de lærer!

Det er svært at være uenig i udsagnet om, at ”Hvis børn ikke kan lære gennem den måde , vi underviser på, skal vi undervise som børn de lærer! ” Og netop på den del, omkring hvad børn mestrer, og hvad og hvordan de skal lære, kan it gøre en stor forskel. En forskel, som ikke overflødiggør lærerens arbejde, men

https://www.youtube.com/watch?v=hTA5GyWamR0

6

7

Video-interviews...

Learning Intelligence Interview af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen Bettina Lundgaard, KMD A/S og medlem af it-rådgivningsgruppen, gav os et inspirerende oplæg om Learning Intelligence

og big data i et læringsperspektiv. Hvilke perspektiver er der for vores skoler i at udnytte de data, de har?

Hvis din bagerjomfru var en app forskel på de data, vi deler digitalt, og dem vi deler i den ”virkelige” verden.

Se folks reaktion, når bagerjomfruen stiller nærgående spørgsmål til privatlivet, som vi dagligt accepterer i apps.

Tankevækkende!

Forbrugerrådet Tænk giver lidt stof til eftertanke i denne video. Hvorfor er der så stor

Se filmen med

Se filmen med

8

9

Video-interviews...

Don’t Give Data to A Stranger

Infografik Interview af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen Katrine Birkedal Frich stod for oplæg om infografik, og Aslak Gottlieb tænkte videre og faciliterede en workshop med emnet på Gl. Avernæs-konferencen 2015.

være meget kompliceret. Infografik er en genre og et arbejdsredskab i sig selv. Det er her og der og allevegne, og det er et fænomen, som får større og større vægt i medierne.

Aslak mener, at en udbredelse i skolen er afhængig af et samarbejde mellem dansk- og matematiklærerne..

Af styrelsesmedlem Anna Holmbæck på, hvorfor der skal gøres mere ud af arbejdet med den digitale identitet.

Pernille Tranberg lavede et meget interessant oplæg på vores konference om Big Data.

Behandling af data er ret enkelt at komme i gang med. Det er også et område, der kan

Efter oplægget havde jeg mulighed for at interviewe Pernille.

Pernille viste, hvor meget data fra sociale medier kan bruges til og gav fine eksempler

Digital dataopsamling og databearbejdning Interview af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen Tommy Byskov Lund, Naturvidenskabernes Hus, gav sit bud på arbejdet med dataopsamling og databearbejdning i folkeskolen

på Gl. Avernæs konferencen 2015. Der blev arbejdet i workshops efterfølgende.

Bogen kan downloades gratis på dette website.

Pernille har sammen med Marianne Steen skrevet bogen License2share, der er fulgt op med det digitale undervisningsmateriale på http://license2share.dk/.

Hør interviewet med Se mere om Pernille på hendes blog: http://digital-identitet.dk/

10

11

Learning Intelligence lige om hjørnet?

Big data, learning Intelligence og learning analytics er for alvor kommet på dagsordenen i 2015. Det dækker bredt over mulighederne for at benytte teknologien til at opsamle og analysere data fra undervisning og evaluering med henblik på at benytte en bearbejdning af dataene som beslutningsgrundlag for lærere og ledelse.

John Klesner, Formand Danmarks it- og medievejlederforening.

For en måned siden har Incentives rapport om Folkeskolereformen og digitaliseringen beskrevet status, som på mange måder ser lovende ud. Lærerne er mere end nogen sinde positive for it-understøttet undervisning. Dog under forudsætning af at det tekniske virker. Rapporten munder ud i 7 anbefalinger, og jeg vil pege på sidste råd.

Råd nr. 7 peger på styrkelse af den datastøttede læring frem mod 2020. Men er vi parate til at kunne overskue og have tiltro til, hvordan udvalgte data kan danne grundlag for elevens læring? Tanker og viden om Big Data, Learning Analytics, og hvad det nu kaldes, skal på dagsorden nu, mens der stadig er en smule overskuelighed. Rapporten peger mod inddragelse i demonstrationsskoleprojekterne. Men desværre er tiden næsten løbet ud i denne sammenhæng, så der tænkes i andre baner. Det en skam, at rapporten ikke er helt opdateret og rettet mod aktuel løsningsmulighed. Aktuelle data skal selvfølgelig danne grundlag for råd til planlægning og læring, men har skolerne accepteret, at databehandling gennem måske ikke helt gennemskuelige algoritmer skal udgøre et digitalt baseret beslutningsgrundlag fremover? Denne proces kræver tid både i forældre-, lærer- og ledelseslag.

Erhvervslivet har benyttes sig af Buissines

Det er der ikke noget nyt i, men med en stigende mængde data og computerkraft er det nu muligt, at komplekse algoritmer, kan behandle opsamlede data og kvalificere og automatisere beslutninger. Grundlæggende drejer det sig om at identificerer og analysere mønstre og anvende disse til at støtte elevernes læring. Eksempelvis kan skærmlæsning fra forskellige brugere trackes, og med udgangspunkt i dette kan en elev vise mønstre, som er velkendte og dermed bruge dette som forudsigelse for fremadrettet færden.

Udgangspunktet er ikke at minimere FTF undervisningen, men at benytte datagrundlaget til at kvalificere den.

I skrivende stund formidler forlaget Lindhardt og Ringhof Uddannelse med overskriften ”Banebrydende dansk læringsteknologi når nu gymnasier og folkeskoler,” hvordan de med produktet SmartBook formidler pensum under hensyntagen til elevens niveau og individuelle behov. Med valg af begrebet ”formidler pensum” understreges det, at denne form for teknologi ikke erstatter en lærer, men understøtter læreren i sin praksis.

12

intelligence igennem længere tid, men der er ikke afsluttet megen forskning i en undervisningskontekst. Men måske kan det store datagrundlag fra demonstrationsskoleforsøgene efterfølgende danne et grundlag for at se på potentialet fra dansk perspektiv.

• At udvikle en bevidsthed om, at learning intelligens giver nogle valgmuligheder som grundlag for didaktiske valg • At udvikle modenhed hos primært lærere og ledere til at etablere vilje og kompetence til at vælge og fravælge formaliserede arbejdsgange og veje til deling

Trods manglende forskningsgrundlag er Norge så småt på vej med at udnytte learning intelligence.

• At opsamle data systematisk • At udvikle og benytte en ensartet opmærkning, så metadata er entydige i varierende systemer

Det nordiske islæt afspejles også i Horizonrapporten fra december, hvor datastøttet læring og evaluering spås at spille en væsentlig rolle fra 2017 og fremefter. Jeg tror, denne spådom vil blive indfriet, og det nødvendiggør, at vi allerede nu fokuserer på:

• Tekniske og didaktiske muligheder ligger forude, men der skal også tages en timeout til drøftelse af etiske aspekter og vores parathed.

13

Facebook ved (næsten) alt om dig Hvor meget er din fødselsdato værd? De fleste af os betaler dyrt med oplysninger om vores privatliv, fx vores køn, alder og helbred, hver gang vi bruger de såkaldt gratis e-mailprogrammer, sociale medier, løbe-apps, ser film eller læser bøger på nettet.

Af Eline Mørch Jensen, redaktør af LæringsCentret

for big data, privacy og medieudvikling.

Sammen med Marianne Steen, Internet pioneer og web-entreprenør, er hun forfatter til det digitale værktøj License2share.dk, som har til formål at hjælpe børn og unge med at blive bedre passe på sig selv og deres digitale identitet, eller, som det hedder i forordet, hjælpe dem til at blive ”bevidste om de digitale fingeraftryk og fodspor, de sætter, når de færdes på de digitale platforme”.

Men sådan behøver det ikke være. Selv om det kan være svært at overskue området digital sikkerhed, er det vigtigt ikke bare at resignere og give op på forhånd – og navnligt er det vigtigt, at lærere og læringsvejledere tager ansvaret på sig og lærer børn og unge at passe på deres privatliv og digitale identitet. Derfor gælder det om at starte med sig selv.

Hvornår har du fx sidst googlet dig selv? For ikke ret lang tid siden forhåbentlig, for hvis du vil vide, hvad andre - fx en potential kommende arbejdsgiver - får at vide om dig, så har du svaret lige her. Mange arbejdsgivere mener nemlig de får et mere ærligt billede af en jobansøger ved at se på deres liv og færden på de sociale medier end via en traditionel jobsamtale. Problemet er bare, at det digitale billede, der her tegner sig, ikke altid er lige heldigt – eller lige sandt for den sags skyld.

Materialet henvender sig både til lærere og elever i udskolingen og gymnasiet med en række værktøjer, dels til at beskytte deres privatliv på nettet - altså kontrollere deres personlige data - og dels til at optimere deres digitale identitet, sådan at de kommer til at fremstå i det bedst tænkelige lys over for fx kommende arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. Projektet er støttet af Lærerstandens Brandforsikring, hvorfor hæftet er gratis og kan downloades på www.

License2share.dk

Sådan lyder den klare melding fra Pernille Tranberg, som er journalist og rådgiver inden

14

Se at få ryddet op!

Facebook-profil med mange likes, siger Pernille Tranberg.

For ikke at løbe ind i uforudsete problemer, hvis man eksempelvis er kommet til at afsløre for meget om sit privatliv, gælder det ifølge Pernille Tranberg om at se at få ryddet op i sit digitale omdømme. Det kan man bl.a. gøre ved at optimere sine data, dvs. tilføje nye data, man gerne vil have frem.

På den måde kan man så at sige fortynde eller drukne de allerede eksisterende data, som dermed rykker længere ned i rækken.

Andre muligheder er oprette flere identiteter og fx bruge forskellige – falske – identiteter samt bruge alternative søgemaskiner, anvende kryptering og blokere for cookies.

Endelig opfordrer Pernille Tranberg til, at man kun bruger Facebook i professionelle sammenhænge.

Hun tilføjer, at når du liker en eller anden vare, fx et bestemt produkt, så kan Facebook bruge dine likes til at finde ud af flere detaljer om dig, fordi du bliver sammenlignet med andre, der har liket det samme. Med analyser af big data har Facebook meget værdifulde oplysninger om forbrugsmønstre, som der kan handles med på et stadig voksende og samtidig meget lidt gennemskueligt marked.

Fare for demokratiet Ud over de synlige big data-virksomheder som fx Google, Facebook, Amazon og Netflix peger Pernille Tranberg på det voksende antal internationale data brokers, som opererer i det skjulte og opbygger id-banker, hvor de handler med og indsamler data fra nettet, de sociale medier og forskellige databaser. Det kan eksempelvis være

Langt de fleste bruger jo også Facebook som privatpersoner, så mon ikke den slags advarsler forekommer mange lidt småhysteriske eller paranoide?

- Jo, helt sikkert, lige indtil folk begynder at sætte sig lidt bedre ind i tingene ...

Men på Facebook kan man jo netop gå ind og skrue på privatlivsindstillingerne …

- Det kan man rigtig nok, ja, men det er desværre falsk varebetegnelse. Privacy for Facebook er noget mellem brugerne ikke mellem dig og Facebook og Facebooks mange kommercielle partnere. Facebook ved det hele om hver enkelt af os – og kan bruge det hele!

Og gør det også, skulle jeg hilse at sige, bare du har en rimelig aktiv

15

oplysninger om vores alder, køn, indkøbsmønstre, venner eller helbredsoplysninger.

Noget der ifølge Pernille Tranberg er ved at gå op for flere og flere, men den teknologiske udvikling går så stærkt, at lovgivningen halter bagefter.

- Vi har set eksempler på misbrug af data, men vi har slet ikke set toppen endnu. Derfor bør alle lære at beskytte deres digitale identitet. Enhver må selv finde ud af, hvad der er privat for dem, men de fleste vil gerne selv bestemme, hvem, der ved hvad om dem, og hvornår.

Du får det næsten til at lyde, som om der står lige så meget på spil her som i forbindelse med den tidligere efterretningsagent Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske stats ulovlige overvågninger …

- Han afslørede massiv statsovervågning, ja, en farlig udvikling for vores samfund, som på sigt vil komme til at betyde, at vi både giver afkald på vores privatliv og ytringsfrihed.

Den kommercielle overvågning er allerede i fuld gang og rammer os alle, så her skal vi også være på vagt. Heldigvis er det ikke spor svært at lære at tage sine forholdsregler og dermed blive bedre til at passe på sin digitale identitet.

forsikringsselskaber pensionerede politifolk til at knalde folk for at fuske med de oplysninger, de har afgivet, da de tegnede forsikringen, for så efterfølgende at afsløre sig selv ved at skrive noget på nettet, der er i modstrid med det, de oprindeligt sagde, fortæller Pernille Tranberg og fortsætter:

heldigvis mange af. Hvis du ikke har tillid til, at et socialt medie bruger dine data til fordel for dig, ja, så brug et pseudonym og giv dem fx ikke din fødselsdato.

- Det er selvfølgelig godt nok, at man kan tjekke folks oplysninger og eksempelvis forhindre dem i at snyde med deres forsikringer.

Eller at staten kan knalde sociale bedragere.

Men det er lidt af en gråzone. For hvad skal man fortælle om sig selv, og hvad gør man klogere i at fortie? Er det fx klogt at fortælle sit forsikringsselskab, hvis man har været til kiropraktor én gang i sit liv og siden ikke har haft problemer, når man tegner en sundhedsforsikring? Eller hvad hvis du står vildt på ski og falder og brækker benet og skal have erstatning. Er det så din egen skyld?

- Ja, det kan de, for med et alias gemmer du dig ikke helt. Du kan spores på mange andre måder, fx via din IP-adresse, hvis du ikke også ændrer den. I dag er de, der arbejder med big data, morgendagens vindere, fastslår Pernille Tranberg.

- Jeg opfordrer naturligvis ikke til, at man skal lyve overfor sine venner - de skal da kende dit alias. Men man skal heller ikke nødvendigvis fortælle alt på offentlige platforme, som nettet jo er, medmindre man krypterer dem eller sikrer sig på anden måde. Jeg taler her især til individet om at passe på sit privatliv og sin digitale identitet. Tyske myndigheder anbefaler også børn at bruge pseudonymer for at beskytte sig selv, og det gør LEGO også på deres Lego-univers, tilføjer Pernille Tranberg.

Løgn over løgn Én af de forholdsregler man ifølge Pernille Tranberg bør tage, er, som allerede nævnt, at bruge alias’er på sociale medier, hvor man ikke er professionel, for at undgå, at der ligger oplysninger, man ikke er interesseret i at dele med omverdenen. Også selv om alias’er af nogle opfattes som at lyve.

Ingen kan gemme sig helt Hvis der alligevel er - eller findes - så mange opdigtede oplysninger om os alle sammen, kan det så ikke nærmest være det samme?

- Langt de fleste giver i dag deres ægte data på sociale medier, så det problem er ikke opstået endnu. Men det er naivt at tro, at man bare kan drukne i mængden. Mit princip er, at man kun giver sine ægte data til virksomheder, man har tillid til. Dem er der da

- Hvis du vidste, hvor meget løgn der er på nettet! Tag bare sådan en ting som hotelanmeldelser, hvor i hvert fald 15 % af dem er konstruerede, købt af industrien. Private lyver også. Derfor hyrer nogle

16

vilde med at ansætte medarbejdere, der er meget åbne omkring deres seksualitet eller politiske tilhørsforhold på de sociale medier.

- Ikke at jeg siger, man ikke skal stå frem som bøsse fx – nogen har det rigtig godt med at råbe det ud – men man skal bare tænke sig godt om, før man gør det. Man skal være bevidst om de valg, man træffer, og hvilke konsekvenser de kan få. Dit privatliv er noget, du bør passe på.

Men de, der er dygtige med data, kan vel finde dig alligevel?

- Rigtig mange har meldt pas over for spørgsmålet om digital sikkerhed. Det er lidt ligesom med miljøet, ikke, det er heller ikke noget, de fleste af os kan overskue. Alligevel er det vigtigt ikke at resignere, men tværtimod at være kritiske som forbrugere. Vi voksne – og ikke mindst læringsvejledere og undervisere - har et stort ansvar for at lære børn og unge at begå sig på de offentlige platforme som sociale medier og blive bedre til at passe på deres privatliv og digitale identitet.

Men helt ærligt: Hvor galt kan det gå?

- Tja, min16-årige nevø var tæt på ikke at få en værtsfamilie, da han skulle på et skoleophold i Alabama i USA. På Twitter var han nemlig på et tidspunkt kommet til at gøre et nummer ud af, at han var ateist, hvilket måske har mindre betydning her i Danmark, men ikke var særlig smart i den sammenhæng. Heldigvis lykkedes det ham at få det slettet det fra sin sociale profil, så det ikke kom til at stå i vejen for ham.

Pernille Tranberg peger på, at voksne ofte har en tendens til at tro, at børn ”jo bare kan finde ud af alt det her med it”. Men selv om de fleste kan finde ud af at bruge en iPad, er de ikke nødvendigvis bevidste om, hvordan man gør det på den smarteste måde.

- Min store bekymring er, hvis individer, som er de svageste i et demokrati, bliver gennemsigtige, mens stater og virksomheder, der har magten, bliver mere og mere lukkede og samtidig ligger inde med al viden om individer. Det er farligt.

– Langt fra alle voksne er bevidste om, hvilke digitale aftryk de selv sætter, hvorfor man er nødt til at begynde med sig selv, hvis man vil uddanne børn og unge til kritiske it-brugere og samfundsborgere? Og også på it-området skal der et langt sejt træk til, fastslår Pernille Tranberg.

Langt sejt træk Ifølge Pernille Tranberg er der masser af eksempler på problemer af både større og mindre art, som kan opstå på grund af folks tankeløshed på nettet, problemer, som kan gå hen og blive rigtig irriterende for den enkelte og ikke mindst være svære at komme til livs.

Fx sådan noget som druk- og nøgenbilleder eller diskriminerende bemærkninger, der kan være med til at stemple en person som useriøs. Ligesom heller ikke alle arbejdsgivere er

Vores samarbejdspartnere i PLCF har givet os lov til at bringe dette interview, der tidligere har været i foreningens blad ”læringscenteret” nr. 2 2015 ”Facebook ved (næsten) alt om dig” af Eline Mørch Jensen red. på ”Læringscenteret”

17

Træd varsomt!

Vi sætter massevis af digitale fodspor hver eneste dag, og det kan være en tanke værd, hvad det egentlig er, vi går og deler ud af, når det kommer til andres viden om os selv både professionelt og personligt.

Hvad deler vi med hvem, hvornår og til hvilket formål, og styrer vi selv denne proces?

Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen

Der indsamles data som aldrig før. I en digital verden vil alle bidrage til at levere data. Selv hvis de ikke bidrager med data, vil de på sin vis bidrage med data, der kan behandles på en eller anden vis.

er rift om den, og den bliver brugt i stor stil.

Den vil komme til at blive brugt endnu mere, og spørgsmålet er, hvordan du vil forholde dig til det?

Gennem dit digitale arbejde og dit private virke leverer du et billede af, hvilken lærer eller elev du er, uanset om du kan lide det eller ej.

Du leverer data på dit arbejde. Fx forløb i årsplaner. Skal de deles? Hvem ejer dem? Kan du bruge dem i andre sammenhænge? Hvad siger de om dig? Du leverer evalueringer i en læringsportal. Hvem skal kunne bruge de data, og til hvad?

Dataindsamling i butikkerne. Kan den komme til skolerne? Billede fra Flickr af Sebastiaan ter Burg – billedet er redigeret

Der kan være mange vinkler på arbejdet med data, og derfor er det også vigtigt at gøre sig overvejelser i forhold til de data, man selv og andre bidrager med.

sælger mine private data, men kan mine professionelle data også sættes til salg?

Skolearbejdet er blevet bidragsyder til markedsmekanismerne, og det er et komplekst felt. Tjenes der fx ellerede nu penge på de mange data fra læringsportalerne?

databehandling på skolerne. Der kan være rigtig god værdi i alle disse data og ikke mindst behandlingen og delingen af dem, men det må ikke ske bevidstløst, og det skal ses i en større kontekst og ikke løsrevet.

Derfor er der god mening i at vogte over disse data, til præmisserne for anvendelsen af dem er tydelige.

Der er ikke nødvendigvis noget skidt i digitale fodspor, men det giver en vis form for frihed selv at vide, hvor man træder, og hvilke spor man sætter. Det er afgørende at vide, hvilke sammenhænge man agerer i, så data ikke bare bliver frit for alle på hylde et. Der er etiske aspekter i spil, og disse skal behandles varsomt.

Privat er der store penge i data. Firmaer skovler penge ind på de data, som vi deler med dem. Vi fortæller gennem vores digitale færden, hvem vi er, og det kan bruges i reklameøjemed. Det kan være fint nok, men når de nu tjener så mange penge på vores data, så kan vi vel lige så godt blive lidt mere bevidste om dette og fx sælge vores data i stedet for bare at dele dem. Citizenme tilbyder et redskab til styring af din personlige identitet. Gennem en app gøres din identitet tilgængelig for dig alene, men du kan også vælge at tilbyde den til interesserede købere.

I så fald gives du et månedligt beløb, men selvfølgelig skummer Citizenme også sin del af kagen! Der er også andre udbydere af sådanne tjenester og ingen tvivl om, at det er et marked, der kommer til at vokse.

Citizenme hjælper med at se, hvor der er stor risiko for uhensigtsmæssig deling af data

Vi har alle en digital identitet, og de færreste af os kender den! Den bliver tydeligere og tydeligere, jo mere vi arbejder digitalt. Der

Listen fortsætter og er lang, og der er et stigende behov for en snak om konstruktiv

18

Det kan blive et interessant fremtidsperspektiv, hvorvidt de forskellige tilgange til data i arbejdslivet og privatlivet smelter sammen. I bund og grund sker dette allerede, men det er et område under kraftig udvikling. Jeg

Citizenme hjælper med at se hvor der er stor risiko for uhensigtsmæssig deling af data

19

8:35 PM

Clio Online

To nye indskolingsportaler fra Clio Online Danskfaget 1. - 3. klasse PRØV GRATIS

Engelskfaget 1. - 3. klasse PRØV GRATIS

Prøv portalerne gratis i 30 dage på Danskfaget.dk og Engelskfaget.dk

Hold øje med din portal!

Inden skoleåret 15/16 vil alle Clio Onlines læringsportaler få nyt interaktivt design og et opdateret indhold, som lever op til de nye Fælles Mål. Vi glæder os til at vise dem frem!