IT&U 2009 - 1

Tema: IKT er meget andet end computere

Krisen kradser Af Per Kristensen, landsformand Den kedsom vinter gik sin gang, foråret er lige på trapperne og alt vil se grønnere ud med tiden.

Men vi er også lige midt i en krisetid – det er pay back time for grådighed og magtbegær. Desværre udløser storsvindlere og useriøse investorers fald en lavine, der river mange af de seriøse aktører med sig i faldet, og skatteyderne må som sædvanlig træde til og betale regningen. Det mest kedelige er selvfølgelig de mange mennesker, som uforskyldt mister deres arbejde.

Men måske kan alt dette komme folkeskolen til gode, hvis regeringen vil tage et ansvar. Vedligeholdelsen af skolerne er i alt for mange år blevet forsømt på grund af nedskæringer, og det vil være oplagt at frigøre nogle midler til en opfriskning af de skolebygninger, der for det meste er lavet i den industrielle periode, og som afspejler en fabrikstankegang fra efterkrigstiden.

Fremover vil det i forbindelse med skolebyggeri og skolerenovering være vigtigt at medtænke en kobling mellem formel og uformel læring plus analoge og digitale læringsressourcer. Hvordan skal for eksempel faglokaler indrettes i fremtiden?

Der har også været krise i vores egen lille verden.

Pludselig og uden varsel har styrelsen i DSA meddelt, at man ikke ønsker at samarbejde med vores styrelse om en fusion af de 2 foreninger, idet man betragter os som useriøse.

Vi skal beklage, hvis nogen i DSA’s styrelse har fået det indtryk af os.

Vi har hele tiden ment, at modellen skal være: Vi nedlægger 2 foreninger og laver 1 ny, som modsvarer de krav, der stilles til en moderne folkeskole og dens ressourcepersoner på medieområdet.

At man startede med at planlægge en overgangsfusion, skyldes i virkeligheden kun praktiske overvejelser i forbindelse med at få de 2 foreningers vedtægter til at spille sammen.

Set i bakspejlet var det måske en fejl, for der er mange praktiske småproblemer, som man er nødt til at forholde sig til ved en fusion, for eksempel er DSA’s medlemskontingent det dobbelte af vores, DSA bruger mange penge på at frikøbe styrelsesmedlemmer, hvor vores styrelse arbejder ulønnet, og hvorledes sikrer vi, at processen ikke bare ender i, at de store fisk æder de små, uden at der kommer nogen fornyelse ud af det.

Måske burde vi have startet med at danne en hel ny forening, og bagefter have indlemmet de ”gamle” foreninger i denne. Dette kunne måske have givet os mere frihed til at forme det, vi gerne ville.

Hvorom alting er, så mener jeg, at

samarbejdet bør fortsættes, ikke kun i skolernes læringscentre, men også på landsplan. Det er vanvittigt at lave skyttegravskrig i en tid, som skriger på samarbejde.

Per Kristensen februar 2009

IT og Undervisning nr. 1 - 2009 Indhold: Leder Motivér med mobilen Kontorprogrammer på mobilen. Nye muligheder På skattejagt med GPS og smartkoder SMS-server i undervisningen Historien bag SMART TABLE

side 3 side 6 side 10 side 13 side 17 side 19

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigivis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Ordinær generalforsamling Der indkaldes hermed til til ordinær generalforsamling i Danmarks IT-vejlederforening torsdag d. 16. april 2009 kl. 13:15 på Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup.

Dagsorden efter vedtægterne.

Forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Af Henrik Fink Isaksen, lærer og journalist.

Arbejder p.t. som projektleder i IT og Kommunikation hos Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune.

Hjemmeside: www.video2net.dk.

Mobilen er vejen til bedre læring i skolen, hvis eleverne får lov til at bruge mobilen til at lave mobilhistorier, lydog filmklip, der kan dokumentere skolens resultater.

Happy-slapping, sms-terror og dødpinlige fotos fra pigernes omklædningsrum.

Det skorter ikke på kedelige presseklip om mobilens dårlige image. Men spørgsmålet er, om det ikke blot er fordi, at de fleste danske lærere endnu ikke betragter mobilen som et undervisningsmiddel på linje med lommeregneren, ordbogen og pc´en.

Et er sikkert: Mobilen og den håndholdte læring er i fremmarch. Det kunne man bl.a. konstatere på dette års udgave af BETT – verdens største IT-uddannelsesmesse i London, hvor mange stande havde fokus på mobilens muligheder.

F.eks. firmaet Wild Knowledge, som foreslår, at eleverne dropper blyant og papir til fordel for mobilen, når man

skal observere og indsamle data fra naturens verden.

Med mobilen kan eleverne nemlig både lave noter og udregninger, tage fotos-, lyd- og filmklip af planter, dyr og naturfænomener i felten, ligesom der er lagt op til i Fælles Mål II fra skoleåret 2009 – 10.

Et er, at målsætningen om at undervisningen i natur/ teknik, biologi, geografi og fysik/kemi fra august 2009 i højere grad skal bygge på elevernes egne erfaringer, observationer og eksperimenter.

Noget andet er, hvordan man som underviser realiserer de nye mål i dagligdagen?

Her kan mobilen vise sig at være den oplagte løsning, hvis man indser, at mobilen i dag er meget central i elevernes liv udenfor skolen, De bruger mobilen til kommunikation, til at spille spil, høre musik og tage billeder og videoklip.

De afspiller sjove lydklip, sms´er og sender filer til hinanden.

Når de også får mulighed for at anvende mobiltelefonen i skolen og i læringssammenhænge, så oplever de en relevant og vedkommende kobling mellem deres liv i skolen og livet udenfor.

Mobilhistorier fra Århus Festuge Min interesse for mobiltelefonens potentiale startede i 2006, da jeg afsluttede en diplomuddannelse i Informations- og kommunikationsjournalistik ved Syddansk Universitet.

Her fik jeg ideen til at undersøge, hvordan mobilen kunne bruges som visuelt værktøj.

I samarbejde med TV2 Østjylland og Århus Festuge fandt jeg 5 unge mobilreportere, som i 2007 blev sendt ud i Århus Festuge med den opgave for øje, at skildre byens mange aktiviteter i korte mobilklip. De 5 unge i alderen 18 – 20 år var selvfølgelig endnu skrappere end jeg til at mestre mobilens mange muligheder og på en lille uges tid lavede de 20 fremragende fortællinger fra Århus Festuge, som stadig kan ses på www.tv2oj.dk/mobilhistorier.asp.

I september 2008 prøvede jeg så konceptet af i stor skala sammen med cand. mag. Martin Spenner i projekt ”Dansk Lommefilmfestival 08`”, som var Danmarks første festival for film optaget på mobiltelefoner.

Her fik 200 teenagere lov til at lege sig igennem 9 forskellige workshops, der som fællesnævner kun havde, at alt skulle produceres på mobilen.

Eleverne var begejstrede og på bare 2 timer lavede de en række små finurlige

reklamefilm, filmanmeldelser, stunts, fotomontager og festugereportager.

På adressen http://www.lommefilm. dk/reportage.asp kan man se en re portage fra dagen og de foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at den ramte plet med sit koncept: At udforske elevernes muligheder for at benytte mobilen i skolen.

Lommefilm i klasseværelset Hvordan får man så de innovative mobilfilmsprojekter omsat til fængende timer i klasseværelset?

Først og fremmest ved at erkende, at mobilen er de unges våben i kampen om opmærksomhed.

Den form for opmærksomhed, som i tidligere generationer er blevet kanaliseret ud via mange andre kulturelle udtryksformer, som f.eks. rock and roll, graffiti, punk, hip-hop eller vore dages stand up.

Mobilen er de unges bedste middel til at meddele sig her og nu og blive anerkendt og elsket via en sms, et foto eller et videoklip i Cyberspace.

Når først man har nået til den erkendelse er resten egentlig ligetil, så handler det blot om at læse skolens formålsparagraffer med mobilbriller på.

I sidste årtusind tog det f.eks. flere dage at skrive et storyboard, skyde og redigere en videofilm på VHS, og den største udfordring i medieundervisningen var i virkeligheden at finde en rolle til hver eneste elev, så ingen følte sig udenfor.

Den tid er forbi nu, hvor alle har en mobil med kamera- og lydoptager i

lommen og i princippet kan være sin egen manuskriptforfatter, fotograf, speaker og redigeringstekniker.

Sådan kan det gribes an De 9 workshops vi afviklede i forbindelse med Dansk Lommefilm Festival viste os, at de unge hellere end gerne vil arbejde med mobilens multimediefunktioner. Langt de fleste mobiler kan optage udmærkede fotos og videoklip, så lad os starte der.

Man kunne f.eks. bede eleverne finde ud af, hvordan de ville skrue en kampagnefilm sammen. I forbindelse med festivalen havde vi allieret os med Kræftens Bekæmpelse, som i sommeren 2008 lancerede kampagnen ”Sluk solariet”.

Den havde til formål at få teenagere til

at forstå, at man kan få hudkræft af at gå i solarium. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse udskrev vi derfor en konkurrence om, hvem der ud fra en autentisk problemstilling kunne lave den bedste 1 minuts lommefilm om emnet.

Vi fik 35 forskellige og meget kreative 1 minuts film fra teenagere, som alle havde forholdt sig til opgaven og gjort sig overvejelser over, hvordan man kunne servere budskabet på en fængende måde. Tænk engang, hvor mange danskfaglige aktiviteter, der er gået forud for de 35 videoklip.

Refleksion over emnet, planlægning af indhold, strukturering af billede og tekst, optagelse, speak og redigering, osv. Alt sammen discipliner, som er med til at lære eleverne, hvordan et

visuelt budskab kan skrues sammen og serveres for et kræsent publikum.

Mobilen mestrer det meste Det smarte ved mobilen er, at man får omgående respons. Man kan med det samme se og høre hvad man har lavet, - og straks beslutte om man vil slette sin optagelse og lave en ny. Det er mobilens force, - og derfor er den unik til de opgaver eleverne kan løse v.h.a. et billede, et lyd- eller et videoklip.

Derfor er det også vigtigt, at læreren ikke dræber kreativiteten og motivationen til at benytte mobilens multimediefaciliteter i kedsommelige krav om storyboards og udførlige manuskripter.

Det virker måske for nogen, men for langt de fleste vil fokus blive flyttet fra det udfordrende i opgaven til irritation over at tegningen i storyboardet, - eller lydoptagelsen ikke er perfekt. Og så har man i al fald mistet de gøre / røre børn, som man taler så meget om i dag.

Lad eleverne benytte mobilen til at dokumentere og illustrere resultater med. F.eks. i forbindelse med gruppearbejde i felten i natur/ teknik, hvor mobilens optagelser efterfølgende kan kastes op på storskærm eller smartboard i klassen, så alle kan snakke med. Eller lad mobilen fungere som diktafon til mundtlige afleveringer, hvor de løbende kan lytte til det de speaker. Det kan resultere i ændringer, rettelser, eller at eleverne speaker opgaven flere gange indtil de er tilfredse med resultatet, og på den måde reflekterer over deres egen

mundtlighed.

Personligt tror jeg, at Danmark har mere brug for kreative ildsjæle end intellektuelle analytikere. Så glem det forrige århundredes fokusering på analyse og perspektivering og støt elevernes muligheder for at udtrykke sig med mobilen her og nu, som medieproducenter på deres egne og skolens vilkår.

På Skolebogsmessen i Århus onsdag d. 11. marts fra kl. 13 – 14 vil Henrik Fink Isaksen fortælle og demonstrere mobilens muligheder i forbindelse med indlægget ”Mobilhistorier – lige ved hånden”, som er et uddrag af hans kursusvirksomhed.

Af John Klesner John Klesner er ansat ved Søndervangskolen i i Hammel.

PD-uddannet i IT-vejledning, skoleIT-, it-tema og sfo IT-vejleder. Master i ikt og læring med speciale i ikt-baseret videndeling.

Medlen af styrelsen i Danmarks IT-vejlederforening.

De såkaldte SmartPhones er som standard udstyret med light versioner af Officeprogrammerne og er derfor velegnede til rigtig mange gøremål i skolen.

Det gør mobil læring mere attraktiv, da mobiltelefonerne kan bruges i felten til

at opsamle og redigere informationen, mens eleverne er på opdagelse.

Eksempelvis kan Excel udforme det grafiske billede efterhånden som eleverne indtaster værdier i tabeller, og dermed får de løbende et overblik over deres observationer, så de straks kan

Eksempel fra Excel, hvor der grafen udformes efterhånden, som tabellen udfyldes.

Eksempel fra OneNote fil, hvor der er lavet lydoptagelser og fotos til de enkelte spørgsmål

forholde sig til tendenserne.

Måske giver det anledning til yderligere overvejelser og dermed mere dynamiske arbejdsprocesser.

De meste almindelige redigerings- og formateringsværktøjer er tilgængelige.

Hvis man som lærer vil fremstille tekster/læringsobjekter, som eleverne skal benytte på deres mobiler, så må det varm anbefales at de designes på en PC med øje for at det endelige resultat skal kunne læses på et display med reduceret skærmstørrelse.

Tilstedeværelse af kontorprogrammerne give god mening for at benyt-te mobiltelefonen til at transportere elevernes filer, da en bearbejdning i hjemmet ikke nødvendigvis betydet at det skal

gøres på en PC så på denne måde er det lave at få ordnet hjemmearbejdet.

Transport på mobilen minimerer også risiko for at filen ikke kan findes, glemmes eller optræder i forskellige versioner.

Jeg har erfaring med at benytte Word, Excel og OneNote til feltbiologiske undersøgelser, trafiktællinger, mobilløb og interviews, hvor det har vist sig at elevens mobile penalhus giver ændrede rammer for mobile læringsforløb.

OneNote er som standard ikke installeret, men ved første synkronisering overføres en mobilversion af programmet, hvis det i forvejen ligger på computeren.

Når billede, tekst og lyd kan håndteres

på elegant vis i en samlet brugerfalde, så giver det god mening at kigge på det til undervisning. OneNote består i princippet af en plan flade, hvor det er muligt at indsætte tekst, ved indtastning - fotos ved brug af kamera – samt ved at indspille med mobiltelefonens indbyggede lydoptager. Når eleverne arbejder i felten betyder det, at de på skolen kan have startet med at indskrive en disposition i deres OneNote før deres feltarbejde eller interview og når de så befinder sig i felten, så kan de indsamle dokumentation i form af fotos og lydoptagelser, som knytter sig direkte til teksten.

For læse og skriveusikre elever giver muligheden for at knytte tekst, tale og foto sammen uanede muligheder for at arbejde med samme faglige indhold som kammeraterne blot med andre udtryksformer i spil.

Lidt begrænsninger Der er dog en lille begrænsning i forhold til filformatet, da det er begrænset til Office 2003 eller tidligere.

Det er som udgangspunkt heller ikke umiddelbart muligt at åbne en ny fil.

Det håndteres ved at gemme en tom Word og Excel fil på computeren og efterfølgende overføres de tomme filer til mobile. De kan så benyttes til at starte nye projekter, som lagres ved at benyttekommandoen: gem som.

PowerPoint versionen fungerer kun som en fremviser og der kan ikke redigeres i filerne på mobilen. Det giver dog gode muligheder for at medbringe billedserier til arbejdet i felten eller færdige præsentationer til fremvisning hjemme.

Det må anbefales at benytte sig af simple præsentationer, da animationer fungere ringe eller slet ikke.

Af Malene Erkmann Pædagogisk it-konsulent, Pædagogisk Udviklingscenter, Køge Mobil it bliver stadig mere udbredt.

Mobiltelefonerne bliver mere og mere effektive og efterhånden findes der små og store computere i de fleste af vores hjælpemidler som fx robotstøvsugeren, vaskemaskinen, garagedøren og køleskabet.

Mobil it er først og fremmest interessant, fordi vi nu kan arbejde med it uden at være fikseret foran skærm og tastatur, men også fordi mobil it kan være med til at forstærke vores fysiske verden med digitale informationer, der kan hentes efter behov, eller kan tilbydes os, præcis når vi har brug for den.

Eleverne lever i en kultur, hvor deres læring om de nye medier primært foregår i en det uformelle læringsmiljø i fritiden. Hvis det teknologiske spring mellem skole og fritid ikke skal blive for stort, og hvis elevernes kendskab til nye medier ikke skal få social slagside, så må vi hele tiden arbejde på at implementere de nye teknologiske fænomener i skolen.

Samtidig er det vigtigt, at vi hele tiden forsøger at afsøge, hvor teknologierne kan bruges i den pædagogiske praksis og dermed understøtte det arbejde, vi i forvejen udfører.

I artiklen her vil jeg beskrive et forløb,

hvor GPS og smartkoder bliver brugt til at forstærke den lokale virkelighed, og skabe et værktøj eller en læringsplatform, der kan bruges på forskellige måder i arbejdet med lokalhistorie i bred forstand. Projektet forsøger netop at udnytte muligheden for at tilgå yderligere data om lokationer rundt omkring i landskabet, ved at gøre det enkelt og billigt ved hjælp af mobiltelefonen at hente informationer ude på stedet.

Brugeren er selv den aktive part, og skal rekvirere informationen enten ved hjælp af en SMS eller ved hjælp af et fysisk link, en smartkode.

Smartkoder går også under benævnelsen semakoder, QR-koder eller simpelthen fysiske links. Der findes flere forskellige standarder, men vi har valgt at benytte i-nigmas gratis kodelæser og kodegenerator og bruger derfor også betegnelsen smartkoder. En smartkode

fungerer som en stregkode i supermarkedet, men kan aflæses ved hjælp af mobiltelefonens kamera, hvis man installerer et lille program, fx fra i-nigmas hjemmeside. Kodelæseren virker kun på nyere mobiltelefoner, også kaldet smartphones.

Med GPS og smartkoder bliver vi mobile med vores tekniske udstyr og kan bevæge os rundt i landskabet og samtidig bruge teknologierne til at forstærke virkeligheden og få flere oplysninger ud af den, end man lige kan se med det blotte øje.

Siden Køgeskoler i 200 år (www.puckoege.dk/koegeskoer200aar) er et godt eksempel på, hvordan teknologien kan bruges i praksis.

På Køge Skoler i 200 år har vi registreret alle bygninger, der på et eller andet tidspunkt gennem de sidste 200 år har huset skolebygninger. Det vil sige alt fra moderne, nybyggede skoler til små afsidesliggende bondehuse.

Arbejdet med at registrere skoler er sket i samarbejde med lokalarkiverne, da der ikke findes en samlet registrering.

Lokalarkiverne har i de fleste tilfælde kunne give os en adresse, der stadig er gyldig, mens vi i enkelte tilfælde måtte finde lokaliteten alene på baggrund af en beskrivelse.

Steder, hvor vi ikke kendte adressen, har vi registreret på stedet ved hjælp af en GPS. Steder, hvor adressen var kendt, har vi fundet på www.findvej.dk. På findvej. dk indtastes adressen, hvorefter posi-

tionen kan findes under Mere info. Positionen vises i to formater: decimalt format: 55.39198 / N 12.10652 E og N/S formatet: N 55° 23’ 31.1388” / E 12° 6’ 23.4612”.

Vi har benyttet det sidste format, da det er det format, vores GPS’ere benytter.

N og E henviser til henholdsvis den nordlige halvkugle og den østlige (E).

Herefter følger gradtallet, inddelingen i minutter og endelig sekunder.

I gamle dage navigerede vi med kort og kompas, og måtte leve med en vis misvisning mellem den geografiske og den magnetiske nordpol.

Det betød ikke så meget i Danmark, men kunne få stor betydning, jo nærmere man kom nordpolen.

Med GPS’en skulle man tro, at disse usikkerheder var forsvundet, men der er stadig nogle forhold, man skal være opmærksom på.

Til grund for GPS’ernes navigation ligger et datum. Datum er en matematisk beskrivelse af jordens form. Forskellige datum bruger forskellige former, og kan derfor give forskellige resultater.

Det skyldes, at jorden ikke er en præcis ellipse, men skæv på flere forskellige måder. Der er derfor flere bud på, hvordan man bedst beregner jordens form.

Vi benytter det datum, der hedder WGS

84 (World Geodetic System 84) og så længe man holder sig til dette datum, vil man få en meget præcis navigering.

Hvis man derimod skifter – eller ”oversætter” – mellem datum, kan man få en stor usikkerhedsmargin.

Alle data om skolernes placering er samlet i et Excel regneark som vist herover.

Den unikke kode for hver skole er et fuglenavn. Herudover gemmer arket informationer som skolenavn, adresse, postnummer, by, længdegrad og breddegrad.

Fuglenavnet er valgt af flere grunde: for det første, fordi det giver en neutral gengivelse af stedet. Det er fx muligt at gå mod posten ”fregatfugl” uden at vide, at man er på vej mod Egøje Skole.

Man kan også ved hjælp af sms eller smartkoder få yderligere oplysninger om skolen på stedet.

Selve siden, hvor data ligger, hedder derfor fregatfugl.html og ikke det mere afslørende EgøjeSkole.html.

For det andet kan dyrene indgå i aktiviteter for yngre børn, der kan ”samle” fugle som en GPS-skattejagt. Endelig bruges fuglenavnet også som kode, hvis man vil sms’e og få flere oplysninger

om stedet.

Dataarket fra Excel, som er nævnt herover, er konverteret til en KMLfil (Keyhole Markup Language), der gør det muligt at flytte alle data til et Google-map eller Google Earth på en gang. Alternativt kan man naturligvis indtaste data manuelt. Vi valgte at importere samtlige data til et Googlemap, så vi på den måde kunne gøre data tilgængelige på en hjemmeside og skabe et visuelt overblik over dækningsgraden. Dette kort er nu en del af siden www.puckoege.dk/koegeskoler200aar.

Kortet er oprette på maps.google.dk under Mine Kort. For at kunne oprette kort på Google Maps kræves login.

Dette login er gratis er og kan benyttes på alle Googles tjenester.

I praksis overføres data fra Excel til Google Maps ved at markere alle data i Excel-arket, kopiere og derefter indsætte data på siden www.batchgeocode. com. Siden generer nu den endelige KML-fil. Der findes i øvrigt en lang række forskellige programmer til konvertering af data. Batchgeocode er enkel at benytte, men hvis man har brug for stor datasikkerhed, bør man vælge et alternativ.

Link: www.puckoege.dk/koegeskoler200aar www.findvej.dk http://freegeographytools.com www.batchgeocode.com www.i-nigma.com www.i-nigam.mobil

Indtil videre kan de endelige lister over skolerne hentes som PDF på hjemmesiden. Man kan vælge lister med samtlige skoler, eller vælge en liste for nord, syd, vest eller øst. Hver skole præsenteres som vist herunder.

Med tiden skal man forestille sig, at data ikke hentes på et ark som her, der skal medbringes, men at data derimod placeres på stedet, fx på en pæl. Man skal herefter kun hente koordinaterne, hvorefter man kan tage på skattejagt med GPS og mobiltelefon. Når man finder stedet kan man vælge enten at scanne smartkoden og ad den vej få flere informationer om bygningen eller man kan sms’e teksten køge fregatfugl til 1231 og ad den vej få flere oplysninger om stedet.

En smart-kode læser kan hentes gratis på www.i-nigma.com (www.i-nigma. mobi fra mobiltelefonen). På siden kan man også selv skabe koder, som kan indeholde tekst, link eller kontaktoplysninger. Koder med link tilbyder med det samme at gå til hjemmeside, mens koder med kontaktoplysninger tilbyder at gemme data under telefonens kontaktoplysninger. Vores koder indeholder et link til en simpel hjem-

meside, der indeholder billeder og tekst om bygningerne.

GPS er en smart gadget, der kan få eleverne ud i terrænet, først og fremmest som man tidligere brugte kort og kompas, til en tur rundt mellem poster.

Når GPS-positionerne først er lagt ind på GPS’en er det for mange lettere at følge en GPS end et kort. Det betyder, at man lettere og, i hvert fald umiddelbart, med større entusiasme får deltagerne rundt i terrænet. Det vil også med gode GPS’er være lettere at finde punkter, som ikke har særlige kendetegn, men alligevel kan være interessante at besøge, fx i en skov. Hele setup’et omkring GPS-løbet er imidlertid det, der er interessant i en undervisningsmæssig sammenhæng. Vi har forsøgt at bruge det til at berige omgiv-

elserne med yderligere informationer, som igen kan sættes ind i en større sammenhæng og bruges enkeltstående eller som del af et længere forløb. Men i andre forløb kan eleverne fx selv lave smartkoder og på den måde gøre deres produktioner tilgængelige fra fysiske links i byen eller ude i naturen.

Og så en lille Facebook gadget…

Smartkoderne har i øvrigt også nået Facebook. Man kan fx købe en t-shirt med smartkode. Når koden skannes af en ven, tilføjes du automatisk som dennes ven på Facebook! Læs mere: http://www.facebook.com/apps/application.php?id=21352510322

Af Malene Erkmann Pædagogisk it-konsulent, Pædagogisk Udviklingscenter, Køge erkmann@4ben.dk - 4ben.dk Sms-servere kendes fra Melodi Grand Prix, Vild med dans og et hav af andre TV- og radioprogrammer, der ønsker at inddrage brugerne i afstemninger og andre meningstilkendegivelser. Derudover kan man med en sms-server tilmelde sig forskellige service via mobilen, fx oplysninger om et flys ankomst i Kastrup Lufthavn.

Med en sms-server kan man altså på en gang gøre brugerne aktive ved at lade dem sende informationer fra deres mobil, og samtidig få mulighed for at formidle informationer direkte til deres mobiltelefon på alle tider af døgnet.

Med ønsket om at inddrage mobiltele-

fonen i undervisningen, bliver smsserveren et interessant bud på, hvordan det kan ske.

Uniwre er en af de store udbydere af sms-service på nettet og tilbyder en enkelt og intuitiv brugerflade, der gør det let at komme i gang med en sms-server.

Det er dog ikke gratis at oprette og vedligeholde en sms-server, så det vil være en fordel, hvis flere kommuner slår sig sammen om opgaven.

Distributionslister En oplagt brug af sms er naturligvis i forhold til at nå ud til eleverne, fx med information om lektier, ændrede mødetider eller påmindelser om aflevering. Denne funktion vil være en naturlig del af fx SkoleIntra eller en anden form for intranet på skolen.

Et praktisk element ved sms-distributionslister af denne art er, at brugerne selv kan til- og afmelde sig.

Det vil sige, at forældre og andre uden videre kan melde sig listen. Skolen behøver derfor ikke resurser til at vedligeholde listen.

Men distributionslister kan også bruges på andre måde.

Et element ved distributionslister er, at

man kan få kontakt til eleverne på alle tider af døgnet, og dermed give dem stof til eftertanke, når de er udenfor skolen.

Hvis man er heldig, og rammer det rigtige tidspunkt, kan man dermed få elever, der sidder i en bus på vej til deres fritidsaktivitet, til at tænke over Phytagoras sætning eller fordele og ulemper ved stavnsbåndet ophævelse. Det er gratis for eleverne at modtage sms’erne, men koster typisk omkring 25 øre at sende sms’erne. Sammenlignet med udgiften til kopiark, der aldrig bliver læst, er det imidlertid en overkommelig udgift.

Afstemninger Afstemninger kan bruges på mange forskellige måder. For eksempel kan man sende en historiequiz til eleverne for at evaluere et historieforløb. Hvis eleverne skal indsende deres svar koster det almindelig sms-takst, men erfaringen viser, at de fleste elever har fri sms og at denne udgift derfor ikke volder problemer. Portalen danskhistorie.dk har udviklet en historiequiz, man kan tilmeldes ved hjælp af mobilen. Teknikken omkring denne type quiz er en smule anderledes, og bygger blandt andet på, at eleverne selv sender quizzen videre til deres venner. Udgiften til distribution ligger derfor i højere grad hos eleverne end hos udbyderen.

Link: Merete Pryds Helles roman: http://www.lindhardtogringhof.dk/Files/HTML/smsroman/sms-roman. html www.unwire.dk www.danskhistorie.dk www.puckoege.dk/koegeskoler200aar

Men afstemninger kan sende andet end resultatet af en afstemning retur. I projektet Køge skoler 200 år, som er omtalt andet sted her i bladet i forbindelse med GPS og smartkoder, er der oprettet er afstemning, hvor man som ”svar” sender navnet på den ”post”, hvor man befinder sig. Svaret man får tilbage, er derfor den information, der knytter sig til stedet. Sender man teksten køge fregatfugl til 1231 får man derfor information om Egøje Skole retur. Prøv det selv – og forestil dig at du samtidig står netop foran den bygning, der engang husede Egøje Skole.

Svaret på denne type afstemning kan både indeholde tekst og links fx til hjemmesider eller lydfiler. Går man en tur i skoven kan man altså foran et særligt træ sms’e til serveren og få en lydfil retur, hvor naturvejlederen fortæller om netop dette træs historie.

Sms-noveller Forlaget Lindhardt og Ringhof introducerede som nogle af de første fænomenet sms-novelle eller sms-roman i Danmark.

På deres hjemmeside kan man tilmelde sig en liste og de følgende dage modtage en roman på 27 dele af Merete Pryds Helle. Du betaler udgiften til den første sms plus 25 kroner for romanen.

Denne type novelleskrivning kan også bruges i danskundervisningen. Her kan man lægge forskellige kvaliteter ind over projektet, fx at novellen skal følge berettermodellen. Eleverne skriver herefter en ultrakort historie, som kan rummes i fx 5 sms’er. Novellen lægges herefter ind i sms-serveren og kan hentes til mobiltelefonen af elever eller forældre, mens de er på farten.

Af Peter Bræmer, produktchef hos Dansk Data Display A/S Indlæring via berøring Sehrab og Joseph er to førsteklasses elever i Heather Listers klasse, der spænder over flere af de første skoleårgange i Calgary, Alberta, Canada. De er ret ligeglade med, at nogle visionære personer fra de forskellige afdelinger hos SMART Technologies har arbejdet hårdt for at få dette SMART Table ind i deres Montessoriklasselokale. De bekymrer sig ikke om teknikere, der har brugt mange timer

på at skabe det program, som får dette SMART Table til at reagere på små fingre. Og det vækker sandsynligvis ikke deres nysgerrighed, at designere lavede prototyper af bordene i mange år, før produktet langt om længe var klar til Killarney Elementary School.

Sehrab og Joseph har alt for travlt med at afprøve SMART Table.

“Jeg tror, trekanten skal være dér,” siger

Joseph og skubber en lille ligesidet trekant ind i hjørnet i en tangram-figur.

Bingo – den bliver grøn. Sehrab nikker.

Mens han vender en retvinklet trekant mellem tommel- og pegefinger, får han drejet den på siden og skubbet den på plads. Flere former vendes og drejes, indtil tangrammet er helt grønt, og der lyder bifald fra bordet. Drengene kigger op og griner.

“Jeg kan godt lide, når det klapper”, siger Sehrab..

Det er han åbenbart ikke den eneste, der kan. De børn, der står i grupper i nærheden af SMART Table, opslugt af andre aktiviteter, kigger også op og griner. Andre elever står omkring bordet og betragter Sehrab og Joseph.

Det må meget gerne snart blive deres tur.

Fra opfindelse til innovation “Opfindelse og innovation er to forskellige ting”, forklarer Dr. Gerald Morrison, SMARTs eksterne forskningschef.

“Opfindelse er resultatet af en intelligent satsning. Den proces, der følger efter, er innovation, hvor der ’pusles om’ opfindelsen, indtil den bliver noget helt vidunderligt.

Begge dele er meget svære at opnå, men holdet bag SMART Table var udfordringen voksen og skabte noget nyt og værdifuldt for vores kunder”.

SMART har længe været i front inden for udforskningen af touch-teknologien – forskere har i mere end 10 år gjort sig overvejelser omkring og arbejdet på at udvikle nyskabelser med multitouch til

flerbrugere. SMART Table-projektet, som var en sådan innovation, blev kørt af personer, som ville se, hvor langt de kunne føre en idé, og hvad de kunne stille op med multitouch-teknologien.

Der blev bygget prototyper af multitouch-borde i SMARTs laboratorier, mange år før de fleste overhovedet anede, at denne type teknologi var mulig. “Vi holdt tidligt øje med forskningsudviklingen inden for akademiske kredse”, mindes Dr. Morrison, “og vi så, at forskere på en håndfuld universitetslaboratorier begyndte at bruge vores interaktive SMART Board™ whiteboard som et bord. Vi vidste, at der kunne ligge noget interessant her, så vi lavede prototyper af multitouch-borde for at undersøge mulighederne”.

“Opfindelse og innovation er to forskellige ting. Opfindelse er resultatet af en intelligent satsning. Den proces, der følger efter, er innovation, hvor der ’pusles om’opfindelsen, indtil den bliver noget helt vidunderligt. Begge dele er meget svære at opnå, men holdet bag SMART Table var udfordringen voksen og skabte noget nyt og værdifuldt for vores kunder”.

Dr. Gerald Morrison Ekstern forskningschef, SMART Technologies marttech.com Indlæring via berøring Heather Listers klasselokale med elever i 1. til 3. klasse er blot et af en håndfuld verden over, hvor der udføres betatest af SMART Table. Her, midt i

lydene af indlevende og aktive elever, er undervisning og indlæring centreret omkring elevernes engagement med specielt tilpassede indlæringsaktiviteter.

SMART Table passer perfekt ind i dette miljø.

deres berøring, uden at de skal tænke på en masse regler og begrænsninger.

Hun forklarer, at i de kommende uger vil eleverne fremlægge nogle forslag til, hvordan bordet bedst kan bruges.

“Jeg opfatter bordet som endnu en valgmulighed for børnene i klasselokalet. I Montessori-miljøet er idéen, at børnene har frihed til at vælge aktiviteter, samtidig med at de har ansvar for at vælge de rette. Det står dem derfor frit for at bruge bordet, når bare de får lavet det arbejde, de ellers skal, og jeg kan se balancen”, forklarer hun.

Når Lister analyserer, hvor godt bordet passer ind i hendes klasselokale efter blot nogle få korte dage, er der to vigtige ting, der må fremhæves. For det første forstærker bordet effekten af indlæring via berøring. Berøring er, forklarer hun, hjørnestenen i Montessoris filosofi og uddannelse. Når børn lærer med brug af deres hænder, kan de opbygge forbindelser til hjernen og viden via denne bevægelse.

Lister har kun haft SMART Table i klasselokalet i en uges tid eller to. Hun har indtil videre hovedsageligt ladet eleverne om selv at udforske det. Hun vil gerne have, at de først bliver fortrolige med den måde, bordet reagerer på

“Hvert enkelt indlæringsværktøj, vi har i dette klasselokale, betjenes med hånden, så vi lærer via følesansen, ved at flytte ting omkring og gennem sanseinput. Bordet understøtter helt klar dette. Ved hjælp af SMART Table

får du både noget til syns-, høre- og følesansen. Vi ved, at jo mere vi kan indarbejde alle sanserne, jo større chance er der for, at et barn vil gemme den viden, som det præsenteres for”, siger Lister.

Det andet vigtige forhold mht. bordets potentiale i klasselokalet er den unikke måde, det understøtter børnene i at arbejde sammen. I denne tidlige indlæringsfase udvikles Listers elever socialt, de skaber forbindelser til andre og finder sig et ståsted i fællesskabet. Hun hævder, at SMART Table, som opmuntrer til, at flere brugere samarbejder om én aktivitet, helt sikkert vil støtte deres udvikling.

Denne betragtning bør gøre holdet bag SMART Table meget glade. Det var trods alt et af deres vigtigste mål med produktet. ”Med SMART Table får du både noget til syns-, høre- og følesansen. Vi ved, at jo mere vi kan indarbejde alle sanserne, jo større chance er der for, at et barn vil gemme den viden, som det præsenteres for”.

Heather Lister, lærer for 1. til 3. klasse, Killarney Elementary School, Calgary, Alberta Samarbejde og oprettelse af forbindelser I januar 2008 demonstrerede holdet bag SMART Table et prototypebord på BETT-messen, verdens største arrangement for uddannelsesteknologi, som afholdes hvert år i London i England. Efter at have fået nogle

særdeles positive tilbagemeldinger fra undervisere investerede teamet, inklusive hardware- og softwareudviklere, tid i at bygge endnu bedre forarbejdede prototyper, som var robuste og holdbare og med funktioner, der kunne gentages.

De ønskede at anvende multitouch-, flerbrugerteknologien til at skabe et enestående produkt, som folk ville sætte pris på. Målet var naturligvis uddannelse.

“Softwareteamet så på, hvad uddannelsessektoren som helhed havde kurs mod. I stedet for at bygge en prototype eller et produkt med multitouch, bare fordi vi kunne, ville vi have noget, der passede ind i modellerne for undervisning og indlæring. Vi så, at der var en tendens mod elevorienteret samarbejde, og vi kunne konstatere, at teknologien i vores bord kunne bruges til at forbedre indlæringen”, mindes Dr. Edward Tse, som er chefforsker i SMART Table-teamet.

På Killarney Elementary School er Joseph og Sehrab opslugt af et af bordets indlæringsaktiviteter, hvor de prøver at finde ud af, hvor på kroppen humerus hører til. Det er indlysende, at det ikke er kameraet, projektoren eller den klare blå stærke plasticramme, der gør SMART Table specielt. Det er det, der sker hen over bordet, der er vigtigt.

“Jeg ville prøve her”, siger Joseph og trækker ordet humerus til det sted, hvor leveren skal være. Ordet skifter

ikke farve, så drengene ved, at det helt sikkert ikke hører til dér. De snakker indlevende, mens fingrene flyver omkring og peger. Måske er det en del af armen? Sammen flytter de ordet til det rigtige sted, og der lyder igen klapsalver fra bordet.

“Vi klarede det”, sagde Sehrab, mens han dansede en lille dans.

rigtige måde, vil det ikke kun påvirke den måde, børn lærer på, men også den måde folk holder møder på, og måden vi i fremtiden vil kommunikere med computere. Folk er begyndt at tænke på overflader og enheder som samarbejdsværktøjer”.

Dr. Edward Tse, Projektchefforsker, SMART Technologies

Det er samspillet mellem elever, der gør dette produkt så enestående.

SMART Table inspirerer til samtale, forhandlinger, debatter, samarbejde og ja, nogle gange også dans. Eleverne skal være enige, før de kan ændre den aktivitet, de arbejder med, og når de fuldfører aktiviteter, hvor der skal træffes flere valg, skal der være opnået enighed mellem flere elever. I deres studier af bordets anvendelighed opdagede forskerne bag bordet tidligt, at nogle elever gerne vil overtage styringen på alles vegne. SMART designede derfor specifikt produktet, så brugerne opmuntres til at respektere hinandens personlige rum og nå frem til enighed i samarbejdet.

Fra prototype til produkt SMART Table-teamet har komprimeret perioden fra opfindelse til innovation til produktlevetid, der som regel tager mere end 10 år, til under to år.

Wallace Kroeker, som leder gruppen til specialløsninger hos SMART, fik til opgave at bygge talrige prototyper.

“Vores team har i adskillige år designet og bygget specielt tilpassede multitouch-borde”, siger han. “Tidligt i 2006 fik vi så præsenteret idéen om et bord, der kan håndtere 40, 50 eller 60 samtidige berøringer. Vi greb fat i idéen og byggede og ombyggede adskillige borde, indtil vi havde noget, der fungerede godt, og som var tilstrækkelig robust til kommerciel brug”.

“Hvis vi laver SMART Table på den

Efter der var udført brugbarheds-

Dealines for indlevering af stof til IT og Undervisning er for 2009:

20. februar - 20. maj - 18. september - 25. november

undersøgelser med lærere og elever, blev der bygget 30 prototypeborde, som blev sendt til skoler, der skulle betateste dem. Men før denne fase blev nået, præsenterede teamet deres bord for den øverste ledelse hos SMART. Det var dér, der virkelig kom fart i projektet. Teamet demonstrerede bordets anvendelsesmuligheder og talte om deres visioner.

På et tidspunkt sagde en forsker, “hvis bordet nogensinde bliver til et produkt ....”. Nancy Knowlton, SMARTs administrerende direktør, afbrød ham. Hun sagde, “du tager fejl.

Det er ikke hvis – dette er et produkt”.

På det tidspunkt vidste alle i lokalet, at en vigtig linje var blevet krydset.

Dette team af forskere, teknikere,

softwarespecialister og andre SMARTmedarbejdere havde bevæget sig ud over forskningsprototypen og var klar til at lade SMART Table overgå til at blive et produkt.

Uendelige muligheder Heather Lister synes, at historien bag SMART Table er spændende. Men det, hun virkelig går op i, er, at produktet ikke blot er en nyhed. For hende er de opmærksomhedsskabende detaljer ikke vigtige – det vigtigste er potentialet i bordet som et værktøj til indlæring via samarbejde, der er let at bruge og tilpasse.

“Jeg kan designe indlæringsaktiviteter via samarbejde, der understøtter og forstærker et bestemt emne, vi arbejder

med i klassen, og eleverne kan arbejde sig gennem disse aktiviteter i grupper ved bordet. Efter min mening handler SMART Table om, hvad du selv bruger det til. Så længe lærere er fortrolige med opbygningen af disse aktiviteter, mener jeg, at mulighederne er uendelige”, siger Lister.

Teamet bag SMART Table er enige.

Selv om teknologien og multitouchfunktionen er vigtige, er det virkelig spændende for dem, som har arbejdet med bordet, det ubegrænsede potentiale der ligger i det.

“Hvis vi laver SMART Table på den rigtige måde, vil det ikke kun påvirke den måde, børn lærer på, men også den måde folk holder møder på, og måden vi i fremtiden vil kommunikere med computere. Folk er begyndt at tænke på overflader og enheder som samarbejdsværktøjer”, siger Tse. Da en Killarney-elev med rottehaler og navnet Haylee blev spurgt, hvad hun bedst kunne lide ved SMART Table, var svaret, ”det bedste er at røre”. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan bordet vil ende med at berøre hende, hendes klassekammerater og andre rundt omkring i verden.

SMART Table på dansk grund I Danmark er SMART Table på vej ud

til skolerne. Der er solgt og leveret et og et andet er på vej fra Canada. Vi mødte en kæmpe stor interesse da vi fremviste det, som de første i Europa på uddannelsesforum i november 2008 og igen da vi åbnede vores Visionshus i Brøndby senere i samme måned.

På daværende tidspunkt var det kun en prototype, men nu altså et færdigt produkt der kan bestilles, dog med en vis leveringstid, da der er stor rift om de 40 enheder der er produceret indtil nu.

Vi forventer os meget af dette produkt, ingen andre har noget tilsvarende.

Vil du vide mere om det interaktive SMART table eller andre SMART produkter kan du kontakte Dansk Data Display A/S på telefon 43626160 eller skrive en mail til pb@dansk-datadisplay.dk

© 2009 SMART Technologies ULC/ Dansk Data Display A/S. Alle rettigheder forbeholdes.

EDCompass, SMART Board, smarttech, SMART-logoet og alle SMART-slogans er varemærker eller registrerede varemærker, der tilhører SMART Technologies ULC i USA og/eller andre lande.

11335-08

Denne artikel er skrevet af produktchef Peter Bræmer fra Dansk Data Display. Der findes ud over SMART Table også andre interaktive borde, blandt andet Microsoft Surface og DiamondTouch. Danmarks IT-vejlederforening anbefaler ikke den ene producent frem for den anden.

:

ce n rre

ku n Ko

IT · 0.-10. KLASSE

Kender du Elevunivers.dk?

På Elevunivers.dk får skolen en bred vifte af internetbaserede materialer til næsten alle klassetrin og fag. Som lærer kan du håndplukke de materialer, der passer til netop den enkelte undervisning.

Deltag inden den 20. marts 2009

Svar på spørgsmålet: Hvor mange forskellige fag findes der på Elevunivers.dk? 6, 7 eller 8 fag?

Indsend dit svar inden d. 20. marts ’09, og deltag i lodtrækningen om 20 x 2 biograf- og gufbilletter til Nordisk Film Biografer. Alle får samtidig et GRATIS prøveabonnement i 3 måneder til Elevunivers.dk*

Svar via e-mail til skoleservice@alinea.dk: Oplys også dit navn, skolens navn, adresse og postnummer.

Svar via sms: Skriv ALI (mellemrum) og dit svar (6, 7 eller 8) Husk at oplyse dit navn og e-mail samt skolens navn, adresse og postnummer. Send til 1225.

Det koster alm. sms-takst at deltage.

Der trækkes lod d. 23. marts.

Vinderne får direkte besked via e-mail.

* Prøveabonnement gælder fra den 20. marts til og med den 20. juni 2009. Alle lærere, skolebibliotekarer m.fl. på landets grundskoler kan deltage i lodtrækningen, gerne flere fra samme skole. Tilbuddet gælder også, selvom man har eller har haft et prøveabonnement.

Vind biografbilletter!

(14159)ITU1-2009

Vind 2 stk. bio- og gufbilletter!

alinea.dk · tlf.: 3369 4666