Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt! Foreningens bestyrelse:
Tobias Smith
Styrelsesmedlem
Pædagogisk it-konsulent, Furesø Kommune
tos@furesoe.dk
Styrelsesmedlem
Rikke Elisa Falkenberg
Konsulent i Leg med IT, Ringsted
rikke@legmedit.dk
Suppleant
Sandra Elisabeth Rygaard
Lærer, Hobrovejens Skole, Randers Kommune
sand4702@rksit.dk
Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her:
de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – blad@it-vejleder.dk
Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen?
• Er du lærer eller pædagog?
• Underviser du i teknologiforståelse?
• Pædagogisk it-vejleder, it-ressourceperson eller vejleder i PLC?
• Er du konsulent, ansat eller studerende på professionsskolen?
Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening. Meld dig ind på www.it-vejleder.dk
Meld dig ind i dag
De første 50 år med Danmarks it- og medievejlederforening
Danmarks it- og medievejlederforening fejrer 50 års jubilæum i 2026. I fem årtier har foreningen arbejdet for at kvalifcere anvendelsen af digitale teknologier i skolen og understøtte børn og unges digitale dannelse. Det vil vi gerne markere sammen med vores medlemmer og samarbejdspartnere med udgivelsen af dette jubilæumsblad, hvor vi fnder guldkorn fra et halvt århundredes skoleudvikling med digitale teknologier og medier. Vi kigger tilbage på det, der er gået forud: Det vi arbejdede for, kæmpede mod og lykkedes med. Men vi har også fokus på det, der foregår lige nu, og på det der kommer.
Af Hanne Voldborg Andersen, Formand, Danmarks it- og medievejlederforening
Vi genoptrykker i jubilæumsbladet den hilsen, som vi modtog fra Danmarks Lærerforening i forbindelse med stiftelsen af ‘Foreningen for Datalære og Anvendelse af EDB i undervisningen’ og udgivelsen af første nummer af medlemsbladet ‘Datalære’ i 1976.
Det gør vi af flere årsager. For det første er det en historisk vigtig tekst for foreningen. Den husker os på, at vi som forening har stor betydning for både oplysning om potentialer for brug af teknologi i undervisningen og den strategiske udvikling af løsninger for brug af teknologi i skolen. Det viser, at vi har været med til at sætte en retning.
Jubilæumsbladet rummer en lang række personlige beretninger om, hvordan foreningens medlemmer og samarbejdspartnere har oplevet den teknologiske udvikling, og hvilke opgaver, muligheder, skøre idéer og værdifulde påfund, det medførte for lærere og elever. Om ‘skruetrækkerne’, der fk hardware, software, servere og wif til at fungere. Om ‘didaktikerne’, der så nye muligheder for undervisning og læring. Om forskere og udviklere, der utrætteligt har sat fagligheden på den uddannelsespolitiske dagsorden. Alle har de trukket spor og skubbet til udviklingen med ‘håndsrækninger’ til elever, lærere, ledere, skoler, politikere og beslutningstagere.
For det andet sender den et budskab om, hvad vi som medlemmer sammen har gjort. Den minder os om at sige tak til de mange medlemmer, der gennem årene med nysgerrighed og stor energi har bidraget til både folkeskolens, foreningens, elevers, kollegers og egen faglige udvikling. Det viser, at vi har hjulpet nogen videre.
For det tredje tydeliggør den til vores store forfærdelse også, at vi som skolevæsen stadig slås med de samme udfordringer som for 50 år siden, fremsætter de samme løsningsforslag og påpeger de samme forhindringer, men endnu
VELKOMST TIL EN NY FAGLIG FORENING
Som formand for Danmarks Lærerforening byder jeg velkommen til en ny faglig forening. Gennem årene har Danmarks Lærerforening konstateret, at den ekspertise, som samles i de faglige foreninger, har været til nytte både i vort oplysningsarbejde blandt medlemmerne og ved vore besvarelser og forhandlinger i ministeriet. Oprettelsen af en ny faglig forening er bekræftelse på, at der blandt lærerne stadig er et overskud af interesse og arbejdsvilje til både at kende og udvide sit eget grundlag og være med til at lede udviklingen.
Netop inden for området databehandling er vi nået til et punkt i udviklingen, hvor systemerne er så indviklede og omsiggribende, at en massiv forståelse for problemerne er nødvendig i befolkningen for at undgå fremmedgørelse og manipulation. Jeg har derfor med tilfredshed bemærket, at foreningen i sin formålsparagraf har understreget betydningen af den udadrettede information.
Ser man på emnets samfundsmæssige betydning, er det måske endda en fordel, at faget ikke optræder isoleret. Det må være en fælles opgave i skolen at orientere om edb-teknikkens muligheder, betydning og farer, således at der sker en afmystificering og opnås en sådan forståelse for viden om datateknikken, at det bliver os, der styrer og ikke os, der bliver styret, og sådan at datateknikken bliver et middel, ikke et mål i sig selv.
Danmarks Lærerforening har med beklagelse måttet konstatere, at lovgivningen om grunduddannelserne ikke har givet datalære og anvendelse af edb i undervisningen de muligheder, der efter deres betydning rettelig tilkommer dem.
Foreningen hilste med glæde de tanker, som nedlagdes i den såkaldte Johnsen-betænkning, og dette affødte et arbejde i folkeskolens læseplansudvalg, hvorfra man i juni 1974 barslede med et udkast til undervisningsvejledning. Vejledningen byggede på § 9 i forslag til lov om folkeskolen, hvori man angav datalære som et valgfag på 8.-10. klassetrin og understregede fagets samfundsmæssige sider.
Finansielle kriser og ofte misforstået spareiver begrænser mulighederne i den gældende skolelov, hvor man kun i 10. klasse kan få datalære som et selvstændigt fag. Foreningen har beklaget dette og i sine besvarelser til undervisningsministeriet nævnt dette problem, ligesom man har udtalt sig herom over for Folketingets undervisningsudvalg.
Imidlertid er det foreliggende lovgrundlag jo ikke en hindring for at emner fra datalære og edb-teknikkens indflydelse på vor dagligdag indgår i skolens arbejde. Traditionelt behandles problematikken i fag som matematik og fysik, men efter vor opfattelse vil den kunne og bør indgå i mange andre faglige sammenhænge, så der er spillerum i de enkelte undervisningsplaner.
I de kommende år må vi vel nok erkende, at det bliver vanskeligt at indføre nye enkeltfag i folkeskolen. Vi har fra foreningen foreslået, at elevernes ugentlige timetal generelt udvides, men alle fag taler om en betrængt situation, og der er en masse økonomi involveret. Jeg tror derfor, at det i den nuværende situation, vil være bedre at arbejde på at få emnet til at indgå i eksisterende faglige sammenhænge, eksempelvis i samtidsorientering, og jeg vil advare mod isoleret at arbejde mod matematik/fysik.
Jeg ønsker foreningen for datalære og anvendelse af edb i undervisningen held og lykke. Danmarks Lærerforening vil fortsat arbejde for, at de formål, der er den faglige forenings, kan realiseres i folkeskolen, og jeg er i hvert fald overbevist om, at den del af foreningens formål, der taler om styrkelse af anvendelsen af edb i undervisningen vil kunne være opfyldt i den nære fremtid. Jeg tror, at den side af formålet vil klare sig selv, og at edb i løbet af kort tid vil være et naturligt hjælpemiddel både i problemløsning og i instruktion.
Venlig hilsen
Jørgen Jensen
Formand DLF, 1976
ikke har fundet den fornødne styrke til at handle på udfordringerne. Hvis vi ændrede ordet ‘databehandling’ til ‘AI’ i velkomsthilsenen, kunne teksten næsten være skrevet af DLF i dag. Det viser, at vi stadig har en opgave, der skal løses.
AI har sat behovet for teknologiforståelse på steroider. Ikke kun i grundskolen, men bredt set i samfundet. Det er tydeligt, at vi står over for en meget kompleks opgave, som ikke har klare svar eller løses med simple greb. For hvordan forbereder vi børn og unge til at være tilstrækkeligt kompetente, kritiske og myndige med digitale teknologier i den digitaliserede samtid, de vokser op i? Hvordan udvikler vi sammen en fælles forståelse og et fælles sprog, så vi kan have dialoger om teknologiens betydning i og uden for skolen? Hvordan får vi implementeret en faglighed, der giver os rum for afprøvninger,
refleksioner og dialog? Og hvordan sikrer vi, at alle børn og unge møder denne faglighed uanset køn, baggrund, intellekt, interesse og geograf? Og hvilke behov, ønsker, visioner og tanker har de?
Det er spørgsmål, vi har stillet til elever, lærere, it-vejledere, forskere, udviklere og organisationer, der har været en del af foreningens virke de første 50 år. Sammen angiver de forskellige bud på, hvad der skulle være anderledes, hvad vi sammen kan gøre, og hvad vi bør arbejde for at fremme. Opgaven er stor, men heldigvis er vi mange, der står klar i kulissen til at handle, og som med stor indsigt og erfaring kan bidrage med dele af løsningen. Vi håber, at bladet kan inspirere og skabe fundament for fortsat fælles udvikling.
Stort tillykke til Danmarks it- og medievejlederforening med de første 50 år!
FORENINGEN OG BLADET
GENNEM 50 ÅR
Af Søren Dahl, styrelsesmedlem Danmarks it- og medievejlederforening og redaktør for bladet ‘It, læring og medier’
‘Du bor i dit navn’ er et gammelt indianerudtryk, men kan også siges at dække over Danmarks it- og medievejlederforenings liv, eksistens og vilkår.
Foreningen blev dannet 16. marts 1976 af en flok mennesker, der på tværs af skoleformer, var interesserede i brugen af datamater i undervisningen ved indførsel af faget datalære, ikke kun i folkeskolen, men også i gymnasier, fagskoler m. fl. Foreningen fk det mundrette navn ‘Foreningen for datalære og anvendelse af edb i undervisningen’. Efter kampvalg blev Erling Schmidt fra Aalborg valgt som formand.
Allerede det første år udgav foreningen sit første medlemsblad ‘Datalære’ og i daglig tale blev foreningen omtalt som datalærerforeningen. Efter et stykke tid blev der dannet en selvstændig forening for gymnasielærerne. Nu var der to foreninger med samme logo. Logoet forestiller en stiliseret ferritkerne. Det var datidens RAM. Ferritkernen er tegnet som en umulig fgur af Erling Schmidt.
Bladet skiftede i 1989 navn til ‘Informatik og undervisning’ på et tidspunkt, hvor faget datalære var indført i skolen og de første PC’er, som vi kender dem i dag, var dukket op. I denne periode var der ikke kun tale om informationsteknologi (IT), men mere på informations- og kommunikationsteknologi (IKT-ICT), idet kommunikationen blev fremhævet.
I 2002 skete der et skifte i foreningen. Efter 25 år ændredes foreningen fokus fra at arbejde for et fag, datalære (man kunne sige at sejren var hjemme, da faget var indført), til at arbejde for de personer, der var optaget af at udvikle faget. Begrebet it-vejleder var officielt opstået og hver skole skulle have en sådan.
Nu skifter foreningen navn til ‘Danmarks itvejlederforening’ og bladet hedder herefter ‘It og Undervisning’.
Dette navn fastholdes frem til 2015, hvor der sker endnu en tilpasning. Computer, tekst, billeder og lyd er blevet integrerede enheder, der nu også fndes i de mobiltelefoner, der er blevet en del af vores hverdag. Moderniseringsstyrelsen stiller krav til skolerne om at anskaffe sig digitale læringsressourcer, samarbejdsværktøjer og digitalisere arbejdsgange og læremidler. It-vejlederne spiller en central rolle i implementering, kompetenceudvikling og vejledning og derfor skifter foreningen endnu en gang navn til ‘Danmarks it- og medievejlederforening’ og bladet omdøbes til ‘It, medier og læring’.
Det bliver spændende at se, hvilken retning og navn foreningen får de næste 50 år, men mon ikke den ligesom DLF fremover vil stå på to ben - et pædagogisk/didaktisk og et fagfagligt/ teknologisk.
VIDSTE DU?
Danmarks it- og medievejlederforening udgiver 4 medlemsblade om året?
Og at dette er blad årgang 50 nr. 1?
Og at du har adgang til de fleste blade på ISSUU
Men at du kan få alle de nye blade med masser af inspiration til din praksis direkte i din postkasse, hvis du melder dig ind i foreningen
Læs mere om det på it-vejleder.dk/medlemsblade-2/
DIGITAL TEKNOLOGIFORSTÅELSE ER DEMOKRATIETS VIGTIGSTE FIREWALL
– ET PROGRAM FOR DE NÆSTE ÅRTIERS FORENINGSARBEJDE?
Efter 50 år står Danmarks it- og medievejlederforening ikke ved afslutningen, men ved begyndelsen på sin måske vigtigste opgave: at gøre digital teknologiforståelse til en bærende faglighed i skolen. I en tid præget af AI, misinformation og accelererende teknologisk udvikling er der ikke tale om implementering af endnu et skoleinitiativ, men om en fornyelse af skolens centrale dannelsesopgave at uddanne til åndsfrihed, ligeværd og demokrati - også i en verden præget af digitalisering. Dette indlæg skitserer et program for, hvordan foreningen kan deltage i denne opgave.
Kære It- og medievejlederforening. Tillykke med 50-års jubilæet. Er det et tilfælde, at foreningen deler årgang og næsten fødselsdato med Steve Jobs, Steve Wozniak og Ronald Wayne ’Apple Computer Company’?
Halvtreds år kan lyde som en moden alder. Men tiden kalder ikke på hvile. Der har aldrig været større behov for en forening af teknologifagligt stærke undervisere i god form. Det, der engang handlede mest om digitale læringsressourcer i skoleregi, har ændret karakter. I dag handler debatten først og fremmest om forholdet mellem digital teknologi og kommende generationers demokratisk robusthed.
Opblomstringen af Generativ AI i samfundet har accelereret vores behov for forståelse for teknologiens konsekvenser. Demokratiet er for længst flyttet online. Med AI-motoren tændt og i gear, er dis- og misinformation i den demokratiske samtale blevet den største udfordring for vores demokratiers eksistens og for den åndsfrihed og det ligeværd, som vi har kæmpet for i generationer. Tænk blot på det orange ’pust’ fra vest. Dermed er digital
teknologiforståelse i folkeskolen ikke blot blevet et spørgsmål om læringsressourcer, om faglighed eller infrastruktur i folkeskolen, men en revitalisering af folkeskolens formålsbeskrivelse om uddannelse til aktiv demokratisk deltagelse også i en digitaliseret verden.
Dermed er digital teknologiforståelse i folkeskolen ikke et spørgsmål om udstyr eller værktøjer. Det er en aktualisering af skolens formål: at danne myndige borgere, som kan forstå, analysere og handle i en digital offentlighed. Indførelsen af digital teknologiforståelse er derfor ikke en implementeringsopgave, men en revitalisering af dannelsesopgaven.
Her står jubilaren Danmarks it- og medievejlederforening centralt. Foreningen har netværket, praksiserfaringen og det professionsfaglige mandat til at kvalifcere det arbejde, som skal bringe digital teknologiforståelse godt på vej i folkeskolen.
Til det er der brug for et program med en række nye initiativer, der kan skabe det rette fundament for at uddanne den næste generation
Af Ole Sejer Iversen, Professor, Aarhus Universitet
til en digital samtid. Jeg er sikker på, at It- og medievejlederforeningen allerede er godt på vej, men i denne lykønskningstale vil jeg pege på følgende vitale aktiviteter, som It- og medievejlederforeningen kunne vælge at påtage sig i relation til digital teknologiforståelse. Måske I er der allerede?
At være et attraktivt fagligt netværk for undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen
Foreningen skal samle og systematisere praksis, så teknologiforståelse udvikler sig som fagtradition – ikke som endnu et midlertidigt projekt i folkeskolen. Et stærkt professionsfællesskab er forudsætningen for varig kvalitet i undervisningen.
Bidrage med faglig kvalitetssikring af uddannelsestilbud, digitale læremidler og undervisningsmaterialer
Der bør etableres klare kriterier for digital teknologiforståelses faglige substans, didaktiske kvalitet og teknologiske integritet. Det skaber gennemsigtighed i et voksende marked og beskytter skolen mod plattenslageri og letkøbte quick-fxes.
Give ledelsessparring i en folkeskole præget af digital transformation
Skoleledelser har brug for strategisk kvalifceret sparring, når teknologiforståelse integreres i organisation og fag. Foreningen kan forbinde teknologi, dannelse og skoleudvikling i en samlet rådgivningsindsats.
Deltage aktivt i fagudviklingen af teknologiforståelse i grundskolen
Fagets indhold, progression og begrebsapparat skal løbende kvalifceres og diskuteres.
Fagudvikling er en kontinuerlig professionsopgave – ikke et afsluttet reformprojekt.
Deltage
aktivt i fagudviklingen fra ble til PhD
Teknologiforståelse må tænkes som en sammenhængende dannelsesakse gennem hele uddannelsessystemet. Foreningen kan bygge bro mellem praksis, professionsuddannelse og forskning og sikre kvalitet på tværs af niveauer.
Et jubilæum er ikke blot en markering af fortidens meritter. Det er en anledning til at defnere fremtidens ansvar og opgaver. Hvis de første 50 år handlede om at bringe teknologien ind i skolen, må det næste årti handle om at forvalte den faglighed, den dømmekraft og den didaktik, som skal sikre vores demokratiske værdier og elevernes dannelse også i det digitale. Jeg ønsker tillykke til jer alle med 50-års jubilæet, kipper med hatten og glæder mig til fortsat at følge foreningens spændende arbejde.
EN HILSEN FRA DANMARKS LÆRERFORENING
I jeres første medlemsblad skrev daværende formand for Danmarks Lærerforening Jørgen Jensen en velkomsthilsen til den nye faglige forening, der dengang hed Foreningen for Datalære og anvendelse af edb i undervisningen:
”Inden for området databehandling er vi nået til et tidspunkt i udviklingen, hvor systemerne er så indviklede og omsiggribende, at en massiv forståelse for problemerne er nødvendig i befolkningen for at undgå fremmedgørelse og manipulation. […] Det må være en fælles opgave i skolen at orientere om edb-teknikkens muligheder, betydning og farer, således at der sker en afmystifcering og opnås en sådan forståelse for og viden om datateknikken, at det bliver os, der styrer og ikke os, der bliver styret og sådan at datateknikken bliver et middel ikke et mål i sig selv.”
Måske virker ordvalget lidt gammeldags, men indholdet gælder stadig og er blot blevet endnu mere aktuelt og presserende siden 1976. For det må i dag betragtes som en grundlæggende del af elevernes almene dannelse og uddannelse, at de kan begå sig i et demokratisk samfund, hvor digitale teknologier i stigende omfang er katalysatorer for forandringer. Og det indebærer, at eleverne bliver i stand til at forstå, anvende og skabe med digitale teknologier og reflektere kritisk over brugen og betydningen
Af Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening
af dem. Derfor bør teknologiforståelse være et obligatorisk fag for alle elever.
Det er politisk besluttet, at teknologiforståelse fra skoleåret 2027/2028 skal tilbydes som nyt valgfag. Det er et godt første skridt, men det er ikke tilstrækkeligt, for undervisning i teknologiforståelse er vigtigt for alle uanset køn og baggrund, og vi ved fra undersøgelser, at det primært er drenge, der selv vælger teknologiforståelse.
Fra 2027/2028 skal teknologiforståelse desuden integreres i dansk, matematik og natur/ teknologi. Den valgte model indebærer, at næsten alle lærere får ansvar for at arbejde med elementer af teknologiforståelse. Da der er tale om en ny faglighed i folkeskolen, er der et omfattende behov for faglig opkvalifcering og kapacitetsopbygning i kommunerne. Lærernes adgang til kompetenceudvikling bliver helt afgørende.
På Danmarks Lærerforenings vegne vil jeg gerne ønske jer et stort tillykke med jubilæet. 50 år er en flot alder til en faglig forening, der fra begyndelsen har haft fokus på det, der er vigtigt i skolen generelt og ikke mindst i relation til digitalisering: pædagogikken og didaktikken. God vind med de næste 50 år.
Af Lars Bo Andersen
Lad os fejre It- og medievejlederforeningens jubilæum ved at holde Fagfornyelsen op mod det vigtige arbejde med datalære, som foreningen var dybt engageret i ved fødslen for 50 år siden.
Tilbage i 1976 skrev foreningens første formand, Erling Schmidt, at han og andre lærere havde dannet foreningen fordi ”samfundets udvikling i stigende grad gør edb til et integreret og uomgængeligt element i ethvert menneskes tilværelse”. Samtidig skrev daværende DLFformand, Jørgen Jensen, at han med beklagelse kunne konstatere, at ”lovgivningen om grunduddannelserne ikke har givet datalære og anvendelse af edb i undervisningen de muligheder, der efter deres betydning rettelig tilkommer dem”. Emil Pedersen, en af de pædagogiske drivkræfter i arbejdet med datalære, var dog optimist og øjnede en gylden mulighed, idet datalæren godt nok kun var indført som valgfag i 10. klasse, men samtidig kunne gøres obligatorisk som dimension af regning/ matematik, fysik og samtidsorientering. Som han skrev, ”datalæren kunne følge den danske skoles tradition for (uskrevne lov for) udvikling, nemlig at udvikle sig indefra”.
FØDSELSDAGSHILSEN FRA FAGFORNYELSEN
til sommer). Her skal I holde jer til, bidrage, kommentere og diskutere – ellers udebliver udviklingen!
Spoler vi magnetbåndet frem til i dag, er situationen cirka den samme. Vi har fået lidt mere af det valgfag, man allerede kæmpede for dengang, men ikke et selvstændigt fag. Samtidig er der endnu engang mulighed for at følge skolens tradition for udvikling indefra med integration af teknologiforståelse i dansk, matematik og natur/teknologi (og måske også andre fag, vi må se). Det arbejder vi på netop nu, og første spæde integrationsforsøg kommer ud med næste rul af fagplanerne (forventeligt
Men meget er også forandret siden 1976. De nordiske lande, med Danmark i spidsen, har i årtier prioriteret omfattende digitalisering af alle samfundets sektorer. Men så indfandt tvivlen sig, om skærmene i skolen, om de digitale læremidler, om TikToks algoritmer, om vores digitale suverænitet og om vores privatliv i overvågningskapitalismen (eller manglen på samme). Så hvad skal børnene egentlig lære i skolen? At bruge, at ikke-bruge, at modstå eller omfavne, at skabe eller måske at omskabe?
Midt i det hele fk generativ AI sit store folkelige gennembrud, og så blev vi endnu mere i tvivl, er alt forandret med denne nye type digital teknologier eller er grundpræmisserne stadig de samme?
I Fagfornyelsen har vi forsøgt at tage alle perspektiver og positioner ind gennem et meget omfattende hørings- og inddragelsesarbejde, som vi håber, I bidrager til igen og igen. Vi skal forsøge at lande en balance, der kan holde i mange år og udgøre et bæredygtigt fundament for teknologiforståelse. Men hvis der er én ting, vi kan lære af teknologihistorien (og den skal vi lære noget mere af), så er det, at vi i hovedreglen har taget fejl, når vi har forsøgt at forudsige den teknologiske udvikling og dens betydning for mennesker og samfund. Så hvad end vi indfører i 2027, så skal det løbende udvikles og fornyes, og helst af dem, der står med ansvaret i hænderne ude hos eleverne. Derfor er der også de næste 50 år brug for en It- og medievejlederforening, der – som Emil Pedersen sagde - kan udvikle indefra på skolens samlede dannelsesprojekt omkring digitale teknologier. Et stort tillykke med fødselsdagen, Lars.
OBLIGATORISK TEKNOLOGIFORSTÅELSE???
Hvordan og hvornår har du oplevet it/teknologi at være en positiv del af undervisningen i skolen?
Når jeg tænker tilbage på brugen af teknologi og it i min folkeskoleundervisning, har jeg positive minder. Særligt husker jeg, at være en del af teknologiforståelses-forsøget i 4.-6. klasse. Det fede ved det var, at vi for en gangs skyld lavede noget, der føltes brugbart. Computeren vidste vi alle godt, ikke vil gå væk, men nu var den endelig til mere end Roblox. Jeg husker også, at vi arbejdede med ting som billeddeling, grooming og scams. Ting, jeg nu som 17-årig kan tænke tilbage på og har undgået.
Af Pippi Lester Hyllested, Frivillig i Coding Pirates, gik ud af folkeskolen
i 2024
foregår på en computer, gør det på ingen måde bedre. Der skal gerne være et formål, f.eks. hvis man skal skrive, lave et produkt eller researche.
Kan du komme med eksempler på, hvilket setup eller faktorer der skal til, for at it/teknologi bliver til god undervisning på skolen?
Noget af det mest essentielle for, at it og teknologi er godt til undervisningen (bortset fra teknologiforståelse), er fordybelsestiden og ressourcerne. Et eksempel er, at min generation har nydt rig mulighed for at lave kort flm og videoer i undervisningen. Der er det bare vigtigt, at de programmer, eleverne har tilgængelige, rent faktisk er brugbare. Og at der så er tid til at udforske det program og lære det at kende.
Eksempler på, når it/teknologi ødelægger undervisningen eller bare støjer?
It kan desværre også være støj i undervisningen. Ingen tvivl om, at jeg aldrig har lyst til at gå ind på en læringsportal igen. At undervisningen
Hvordan ser du behovet for teknologiforståelse i skolen? Og hvad tænker du er vigtigst for at få teknologiforståelse ud til mange elever?
Behovet for teknologiforståelse har været der i alle de 50 år, Danmarks it- og medievejlederforening har eksisteret, og nok mere til. Af en eller anden grund har it været et felt, hvor elever er blevet overladt til sig selv, og samtidig er verden konstant blevet mere digital. Alle skal prøve at dykke ned i og lege med teknologien. Den eneste måde vi kan sikre en digital fremtid, uafhængigt af fremmede magter, er ved at uddanne nogen til at løfte den opgave. Men hvorfor skulle man uddanne sig til noget, som man aldrig har prøvet? Det spørgsmål vil de fleste unge stille sig selv, over for muligheden for it-uddannelser.
Ønsker til fremtiden for anvendelse af it/teknologi i skolen?
Mit største ønske til anvendelsen af it og teknologi i skolen er simpelt: obligatorisk teknologiforståelse. Jeg tror på, at teknologiforståelse vil kunne blive mange børns yndlingsfag. Et fag, hvor man lærer ved at være kreativ og lege med teknologierne. Og hvor det føles enormt virkelighedsnært. Dét kan jeg kun forestille mig være sjovt.
50 ÅR
MED SKIFTENDE FORMÆND
ErlingSchmidt1976
FritzGundgaardKnudsen 1983
ErlingSchmidt1999
BirgitteNielsen 2002
LarsNielsen 2003
PerKristensen 2004
Et tilbageblik på listen over formænd fortæller på sin vis også noget om den udvikling såvel fag som livsform har ændret sig. Vi havde to forskellige formænd de første 25 år og har haft 7 de sidste 25 år. Herunder ser du en liste med formænd gennem 50 år. Årstallet angiver tiltrædelsen.
Thomas
John Klesner oktober2010
Hanne Voldborg
DreisigThygesen2020
Andersen2023
Malte von Sehested 2009
I det følgende giver Fritz G. Knudsen og Malte
Von Sehested et indblik i nogle af de emner, der optog foreningen i deres formandstid.
ENGAGEMENT, SAMARBEJDE OG VILJEN TIL AT GÅ NYE VEJE
Når man som 87-årig bliver bedt om at se tilbage på et langt liv, og ikke mindst mange år i en forening, der nu kan fejre sit 50-års jubilæum, så dukker minderne op.
Af Fritz Gundgaard Knudsen, Formand 1983-1999
Jeg var medlem af Foreningen i 22 år. Fra 1977 til 1983 som sekretær og fra 1983 til 1999 som formand. Det var år med store forandringer –både i skolen og i vores forening. I de første år dækkede foreningen flere skoleformer, men udviklingen førte os senere frem til at blive en egentlig faglig forening under DLF. Det var en naturlig og nødvendig udvikling, som gav os en tydeligere stemme og et klarere ståsted.
I begyndelsen fyldte arbejdet omkring det lovede valgfag Datalære meget. Det var et fag, vi havde store forventninger til, men som i sidste øjeblik alligevel ikke kom med i den nye skolelov i 1975-76. Det var en skuffelse, men også et vendepunkt. For arbejdet stoppede jo ikke –tværtimod. I de følgende mange år arbejdede vi målrettet med at formidle mulighederne i EDB, både som valgfag og som et redskab integreret i alle skolens fag. Dengang var det nyt, fremmed og for nogle også lidt skræmmende. I dag kan man næsten ikke forestille sig skolen uden.
og steder som Nakskov eller Aabybro om vinteren. Især kurset på Gl. Avernæs står stærkt i min erindring. Ikke mindst fordi det blev gennemført i samarbejde med Undervisningsministeriet og samlede engagerede lærere fra hele landet.
Når jeg ser tilbage i dag, er jeg tilfreds med det arbejde, vi udførte sammen. Tilfreds med engagementet, samarbejdet og viljen til at gå nye veje. Også når vejen var ujævn, og resultatet ikke altid kunne ses med det samme. Foreningen har betydet meget for mig, og jeg glæder mig over at se, at den stadig lever, udvikler sig og har noget på hjerte.
Jeg ønsker hjerteligt tillykke med de 50 år – og sender en hilsen til alle dem, der gennem årene har båret foreningen videre.
En stadig større del af foreningens udadvendte arbejde kom til at bestå af kurser. Det første, jeg husker tydeligt, blev afholdt på seminariet i Tønder. Senere, da vi blev en folkeskolebaseret forening, spredte kurserne sig ud over hele landet. På højden af aktiviteten havde vi tre landsdækkende kurser om året: Gl. Avernæs om foråret, Sønderborg Vandrerhjem om efteråret
FRA DATALÆRE TIL DØMMEKRAFT
Da Danmarks it-vejlederforening rundede 30 år, stod skolen midt i et digitalt gennembrud. Interaktive tavler, Web 2.0 og sociale medier bankede på, og der blev kaldt på et fælles sprog for didaktik og praksis. I denne refleksion ser en tidligere formand tilbage på de pejlemærker, der blev sat dengang, og på hvorfor de stadig er afgørende i en tid præget af kunstig intelligens og hastig teknologisk udvikling.
Af Malte von Sehested, formand 2009-2010
Jeg var formand for Danmarks it-vejleder-forening i 2009-2010, efter at have siddet i bestyrelsen siden 2006. Det var dengang foreningen lige var fyldt 30 år, og der var en masse snak (og arbejde) med Danmarks Skolebibliotekarer om en eventuel sammenlægning af foreningerne.
Dengang befandt vi os i en tid, hvor digitale teknologier for alvor var ved at fnde vej ind i folkeskolens hverdag. Interaktive tavler, læringsplatforme, Web 2.0-tjenester og sociale medier begyndte at sætte deres præg på undervisningen, men ofte hurtigere end skolen nåede at udvikle fælles sprog, didaktik og praksis omkring dem.
Noget af det vigtigste, vi arbejdede for i min formandsperiode, var at fastholde et klart pædagogisk fokus. Teknologi måtte aldrig blive et mål i sig selv, men skulle forstås som et middel til bedre undervisning, stærkere faglighed og mere deltagelse fra eleverne. Vi ønskede at flytte samtalen væk fra udstyr og over mod læring, didaktik og kompetencer. Tidligere havde området været præget af datalære, men dengang for 20 år siden var vi midt i en tid, hvor
det var brugen af værktøjerne og undervisning med teknologi der fyldte, og ikke undervisning i teknologiforståelse. Faktisk var det i foråret 2010, at ‘Faghæfte 48: IT og mediekompetencer’ udkom, og for første gang i det nye årtusinde gav et samlet overblik over hvilke forventninger der var til elevernes udbytte på området.
Derfor var der stadig temaer, der ligner dem, vi ser i dag. For eksempel var der en debat om Google Translate, hvor jeg argumenterede for, at det virkelige problem ikke var, at elever brugte værktøjet, men at de ikke blev undervist i at bruge det til at lære, men i stedet brugte det til at snyde. Den diskussion spejler sig næsten direkte i nutidens samtaler om kunstig intelligens.
Vi arbejdede også strategisk med at styrke it-vejlederens rolle som pædagogisk ressourceperson frem for teknisk support. IT-vejlederen skulle ikke blot “fkse”, men være med til at didaktisere, samskabe og kvalifcere undervisningen sammen med lærere og andre ressourcepersoner. Samarbejdet med skolebibliotekarer, faglige vejledere og skoleledelser fyldte
meget. Så meget at vi i en periode arbejdede tæt sammen med Skolebibliotekarforeningen om et tættere organisatorisk samarbejde eller en egentlig sammenlægning.
Når jeg ser tilbage, oplever jeg, at mange af de pejlemærker vi satte dengang, stadig er relevante. Forskellen er, at tempoet er højere, teknologierne mere komplekse, og konsekvenserne mere vidtrækkende. Hvor vi dengang diskuterede web 2.0 og oversættelsesværktøjer, diskuterer vi i dag generativ AI, automatisering og dataetik. Men grundspørgsmålet er det samme: Hvordan sikrer vi, at teknologien understøtter dannelse, myndighed og læring?
enkelte ildsjæle, men noget, der skal forankres bredt i skolens kultur, ledelse og fag.
Hvis jeg var formand i dag, ville jeg arbejde for to ting:
Den største forskel fra dengang til nu er måske, at digitalisering ikke længere er et særskilt projekt, men noget der nærmest er et grundvilkår. Dengang talte vi om, hvordan vi kunne få adgang til mobiltelefoner, i dag taler vi om, hvordan de kan gemmes væk. Derfor er teknologiforståelse ikke noget, der kan placeres hos
• For det første: Et stærkt fokus på pædagogisk dømmekraft i mødet med teknologier. Væk med de hurtige løsninger og ind med en reflekteret praksis.
• For det andet: En vedvarende insisteren på, at elever skal lære både at forstå, udfordre og anvende teknologier og ikke bare bruge dem (også selvom det er til læring).
Foreningens 50-årige historie viser, at behovet for faglige fællesskaber omkring teknologi i skolen ikke er blevet mindre. Tværtimod. Og jeg er stolt af at have været en lille del af den fortælling.
DEN GAMLE REDACTEUR MIMRER
I forbindelse med jubilæet kom jeg til at tænke over den udvikling, jeg selv har været med til at opleve. Her følger nogle af de tanker, jeg har gjort mig. Jeg er fra 1953 og var tidligt interesseret i elektronik. Jeg byggede med Tekno og havde elektrisk tog med signaler, elskiftespor mm., så gasloddekolben blev flittigt brugt. Transistoren kom (ikke kun radio) og gjorde lavspænding spændende.
Af Søren Dahl, styrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening og redaktør af ‘It, læring og medier’
Da jeg i 1969 startede på Frederikshavn Gymnasium, var den store nyhed at lære og have lov til at bruge en regnestok. Midt i 1.g tilbød fysiklæreren et kursus i Basic-programmering – efter skoletid. Vi havde en TTY (teletyper) til at indskrive programmerne. De blev gemt på punch-strimmel (papirstrimmel med huller). Efter kl. 20, hvor der var halv pris for telefonforbindelsen, fk vi lov til at køre programmet online på ØK deldata. Havde man undgået syntax-fejl, fk man som svar banket resultaterne ud på fjernskriveren. Ellers var det retur, offline igen og rette i programmet og håbe på, at man kunne få en ny telefontid. Vi fk lov til at fortsætte indtil telefonregningen tikkede ind på rektors kontor.
Da jeg ramte Hjørring Seminarium, var der kun en gammel Olivetti-computer. Den blev hurtigt overhalet af min Texas TI-51 lommeregner, som kostede en månedsløn. Som nyuddannet blev jeg ansat på Gistrup Skole. Det var min skæbne! Her fandt jeg på Ungdomsskolens kontor en RC7000 med TTY-terminal. Den kørte basic og Fortran, så min basic kørte fnt. Jeg fk smedet nogle programmer, så mine elever kunne lave
noget taltræning på den, og så kunne TTYen hamre opgaver og svar til dem uden at genere resten af klassen. Der var ingen skærm og i starten fandtes der ikke programmer. Man måtte selv lave programmerne. Privat fk jeg en Sinclair, der brugte et fjernsyn som monitor. Snart kom også Z80 og i8080 processorerne frem til en fornuftig pris.
Et par år efter fk vi 2 stk. Piccolo-computere med 5 tommer diskdrev og ravgul skærm. Tænk, nu kunne man se på en skærm og hurtigt gemme og hente programmer. Det var fedt. Der var Comal80 til programmering og Skriv og Regn som færdige tekst og regneark. Der fulgte også en matrixprinter med, så der kunne laves noget produktivt. Jeg fk et valghold i edb. Det handlede primært om programmering og forståelse af teknologi. Der var 16 elever til 2 computere, så det krævede, at der var papirarbejde ved siden af brugen af PC. Vores 75/300 Baud-modem gav mulighed for at kontakte eksterne databaser. Hvis man havde tid og ville belaste telefonlinjen.
Vi fk Piccoliner. Først som supplement, senere flere, som vi fk sat op i netværk. Der var Coaxkabler med receiver-boks ved hver computer. Kabellængden var altid et multiplum af 2 m (benyttede stående bølger i kablet). Vi fk en RC Partner med 10 megabyte harddisk som flserver. Den blev senere skiftet ud med en PC 486 med special netkort. Glemte jeg at skrive, at edb-læreren naturligvis selv skulle lave det meste selv? Piccoliner kørte digital research DOS – (CDOS) og kunne køre flere
vinduer som multitasking. Nu fk vi et lokale med 12 Piccoliner. Og lærerarbejdspladser på pædagogisk værksted med en skrivehjulsprinter – så man ved at skifte skrivehjul kunne ændre skrifttypen. Den kunne også virke som skrivemaskine.
På dette tidspunkt var computerne 8 bit/16 bit. Det betød, at man kun havde 255 tegn til
Billede: Chat GPT
rådighed angivet med ASCII-værdierne. IBM DOS havde dermed gjort æ,ø og å til stedbørn. Ø var for øvrigt i USA brugt til 0 (nul), så det kunne skelnes fra o.
Efter et par år fk vi et lokale med det, vi i dag kalder PC’er med MS-DOS version 5. Så nu hed det batch-programmering, MSCONFIG og autoexec.bat for at få maskinerne til at arte sig.
Igen en opgave for den it-interesserede lærer. I Aalborg var vi så heldige, at vi havde DAKS ledet af Erling Schmidt, hvor der var mulighed for assistance og idéudveksling. Da Aalborg fk etableret en it-vejlederordning, blev der afholdt fællesmøder for alle it-vejledere med jævne mellemrum, hvor der var forskellige oplæg, kurser samt ikke mindst mulighed for at netværke med kolleger fra andre skoler.
Da vi var på tur med 10. klasses linjehold i data til datamesse i Vejle var Apple SE den store nyhed. Tænk engang, skærm og computer i et og med en GRAFISK brugerflade. Det var begyndelsen på den tid, vi nu lever i. Indtil da var GEM en grafsk overflade, men ikke en del af systemet, som Apple brød igennem. Motorolas chip var pludselig hot. Vi startede med en Apple 2 med laserprinter på lærernes arbejdsplads. Den blev hurtig populær, da brugerfladen tiltalte de fleste lærere. Det var WYSIWYG-tider. What you see is what you get. Det var noget, man kunne forstå. På pc’erne var WordPerfects blå skærm med hvid skrift og de mange koder et mysterium for de fleste brugere. Det færdige resultat blev først synligt, når man kom til ‘vis udskrift’. Ikke desto mindre blev WordPerfect standard først i 1990’erne. Det var et fantastisk program, når man benyttede kodenskinnen over funktionstasterne. Der var 3 funktioner på hver F-tast.
hub skulle laves med et krydset kabel. Skolens netværk blev bygget op efter en stjernemodel. Det var en fordel, da vi et par år senere gik over til switche og fk skiftet kabler til cat5/5e, og for ca. 10 år siden cat6.
Midt i 1990’erne fk vi på skolen en Mac. Kombineret med en ISDN-ledning og Danmarks første First Class server på DAKS kunne kommunikationen endelig bruges af alle.
Efter godt et års tid fk vi en ADSL-forbindelse og dermed 1/8 Mbps. Samtidig var vi begyndt at skifte skolens netværk til Ethernet TP. Den første udgave med Cat 4 kabler og RJ45 stik. Hub blev dagligdag et stykke tid sideløbende med Coax kablerne. Endnu engang var der lidt håndarbejde for it-lærerne, der nu også var blevet til vejledere. Forbindelsen mellem to
Men tilbage til 1990’erne, hvor vi fk et skifte fra RC til PC’er på skolen. Intel 386 (32 bit) og 486 var revolutionerende, da Windows 3.11 kom i 1994. Endelig et styresystem fra Microsoft, hvor både den grafske brugerflade og netwærk virkede. Samtidig fk vi flere laserprintere. I 1993 kom WordPerfect 6.0, hvor man kunne skifte mellem grafsk mode (what you see is what you get) og traditionel blå skærm med hvid kodeskrift. Netværket blev udbygget. Vi fk den første NT3.1 server på skolen og serverrummet var født. Backup foregik på en båndstation.
Installationen af Windows 3.11 foregik i de første år vha. et bundt 3,5” disketter. Først en startupdisk. Derefter skulle man skifte diskette. På den måde kunne man sætte en serie af maskiner op - med en disk’s forsinkelse ved at flytte disketterne videre til næste computer. Windows 3.11 var 16 bit og bagud kompatibel med DOS. Den kunne køre med 2 Mb RAM, men bedst med 4. Da vi senere skiftede til Win95 var det med 32 bit, højere hastighed, bedre ram udnyttelse og multitasking. I PC-verdenen kom det store spring i 2001, hvor Windows XP blev frigivet. Det var et stabilt og brugervenligt system bygget på NT-kernen. Systemet holdt de næste 10-15 år. Skiftet til XP blev samtidig et farvel til WordPerfect som standard tekstprogram. MS Word var optimeret til XP og hurtigere end WordPerfect, der havde indkøringsproblemer på de nye styresystemer. Word kunne åbne WordPerfect og kom i Office-pakken sammen med Excel, Powerpoint mm. Samtidig fk vi den nye standard .doc for tekstdokumenter.
Herefter fulgte nye computere til Windows 7 i 2009. Det var et stabilt og brugervenligt system, som dog blev opdateret til Windows
8, der blev brugt frem til 2020. Vi fk allerede fra 2015 Windows X, og dermed er vi kommet op til dags dato, hvor Windows 11 kræver nye computere.
det alligevel mange af de samme spørgsmål, der kan stilles. f.eks: Hvornår skal vi bruge teknologien? Og nok så vigtigt: Hvornår skal vi ikke?
Samtidig med PC-rykket havde vi, som før skrevet, også fået Mac-udstyr. Midt i 1990’erne fk vi doneret 16 SE’ere. Det var en dejlig bordmodel, som var nem at sætte op i netværk med daisy chain, men via telefonkabel med 6 pol stik versus 8 pol stik i ethernet. Kombineret med en laserprinter gav det en god ø på vores bibliotek, hvor elever kunne gå til og fra. Det blev hurtigt meget populært for især mellemtrinnets elever. Til layout og videoarbejde fk vi investeret i en række Apple iMac. Det var en lækker maskine.
Det er tankevækkende, så mange oplysninger vi villigt giver videre til tech-giganternes big data butik. Næppe noget Huxley og Orwell ville have troet
Den store teknologiske udvikling med størst ændring på skolerne kom dog sidst i 00’erne, hvor skolerne begyndte at få trådløst netværk, og brugen af bærbare computere ikke længere var for de få. Men først midt i 10’erne kom der rigtig gang i udviklingen, da Chromebooks og iPads blev udbredt, godt hjulpet på vej af ekstra bevillinger fra diverse byråd. Pludselig var it-udstyr allestedsnærværende på skolerne – især kombineret med elevernes egne devices.
Første del har været et forsøg på at beskrive dele af den teknologiske udvikling på skolerne. I første omgang ikke et ord om hverken smartboards, taktile skærme eller de godt 300 iPads, der blev afløst/suppleret af 600 Chromebooks. Og hvor blev it-vejledningen af. Ikke et ord om robotter og LEGO Mindstorms. Nåh ja – det blev klaret ind imellem alt det andet.
Jeg glemte også at omtale billedbehandling. For slet ikke at tale om skiftet fra VHS-kamera til DV til ren digitalkamera og flmredigering på computer med mulighed for rendering. Disse teknologier er i dag inkluderet på vores smartphone og med os altid. Kombineret med webapp har vi et helt studie i lommen. Vi har set teknologier komme og gå, men i grunden er
Vores forening blev oprettet i 1976 med det formål at styrke undervisningen i og anvendelsen af edb i undervisningen. Vi må sige, at på det punkt har vi sejret ad h til. Foreningen skiftede i 2002 navn til Danmarks it-vejlederforening. Medlemsbladet ændrede senere navn fra Informatik og Undervisning til It og Undervisning
Foreningen havde sin egen FirstClass-server infor.dk i mange år. Den blev lagt ned i 2005, idet alle konferencer var spejlet/flyttet til Skolekom. Det var et savn for mange, at UNI•C i 2019 nedlagde dette landsdækkende mødested. Aula kom aldrig til at tilbyde et lignende fagligt og socialt forum for Danmarks lærere.
It-vejlederjobbet har ligesom teknologien også ændret sig gennem årene. Fra at være en, der skulle klare de teknologiske problemer og altid have en skruetrækker i lommen til at være den, der skulle inspirere kolleger til at bruge it. Og videre til i højere grad at være med til at støtte faglige fora på skolen ved at være med til at introducere nye digitale muligheder. Men også vejledning af såvel kolleger som ledelse på skolen. Støtte til elever med særlige behov. Ja, der kunne jeg blive ved. Fra at være én, der makker, til at være en makker på skolen.
50 år er gået, hvor teknologien er flyttet fra nørderne og er blevet allemandseje. Den er allestedsnærværende, hvad enten vi vil det eller ej. – Se, det var en forkortet version af en odysse.
NOGLE GANGE ER DET GENIALT
– ANDRE GANGE BURDE VI BARE HAVE HAFT EN BOG
Af Daniel Kansberg, udviklingskonsulent, Vesthimmerlands Kommune og Mads Larsen, tidligere elev, Østermarkskolen.
Mads Larsen gik i 9. klasse på Østermarkskolen for få år siden. Han har haft sin egen computer gennem det meste af udskolingen og har oplevet både de gode og de mindre gode sider af teknologi i undervisningen. Men hvordan opleves it egentlig fra elevens side? Hvornår giver det mening, og hvornår bliver det bare støj?
Det er fedt, når man faktisk bruger det til noget
For Mads har teknologi ikke været noget særligt i sig selv – det har bare været en del af hverdagen. “Altså… vi har jo altid haft computer. Det var ikke sådan noget nyt og spændende. Det var bare sådan, det var.” Men der er situationer, han tydeligt husker som gode. “Jeg synes, det var fedt, når vi lavede noget, hvor man selv skulle producere noget digitalt. Vi lavede fx en video i samfundsfag om demokrati. Der gik man mere op i det, fordi man vidste, at andre skulle se det.”
Han oplevede også, at teknologi kunne gøre det nemmere at komme i gang. “Hvis man skulle skrive en stil, var det rart at kunne rette undervejs og flytte rundt på ting. Det gør man jo ikke lige i hånden.” For Mads handler det ikke om, at det skal være digitalt, men om det skal føles relevant. “Hvis det bare er en tekst, vi kunne have haft i en bog, så er det lidt ligegyldigt, om den er på en skærm. Selvom det selvfølgelig gav mulighed for at høre musik... eller spille.”
Når det virker – og når det ikke gør Ifølge Mads afhænger det meget af læreren. “Man kunne godt mærke forskel. Nogle lærere havde virkelig styr på det og vidste præcis, hvad vi skulle. Så fungerede det. Andre gange var det lidt… kaotisk.” Han beskriver situationer, hvor teknologien tog fokus.“ Hvis nettet ikke virkede, eller et program drillede, så gik halvdelen af timen jo med det. Så nåede man ikke rigtigt andet.”
Og så er der distraktionerne. “Man skal ikke lade som om, at man ikke bliver fristet. Hvis man sidder med computer hele tiden, så er der jo altid noget andet, man kan lave. Det kræver ret meget selvdisciplin. Realistisk set, så er der nok ikke mange, der har det? ” Han peger på, at tydelige rammer gør en forskel. “Hvis læreren siger helt konkret, hvad man skal lave, og der er en deadline i timen, så holder flere folk sig mere til opgaven.”
Det kan også bare støje
Mads oplevede, at teknologien nogle gange blev brugt, fordi den var der, og ikke fordi den gav mening. “Vi havde nogle forløb, hvor det hele skulle være digitalt. Men nogle gange ville det bare have været nemmere at få det forklaret på tavlen og skrive noter.”
Han nævner også gruppearbejde online som en udfordring. “Når man sidder i samme lokale, men alle er inde i det samme dokument, kan det
godt blive rodet. Folk skriver oven i hinanden, og så mister man overblikket. Der var det lidt nemmere, når man havde snakket om, hvordan man gør først.” For Mads er problemet altså ikke teknologien i sig selv, men manglen på balance.
Behovet for teknologiforståelse
Selvom Mads kan være kritisk, er han ikke i tvivl om, at teknologi hører hjemme i skolen. “Man kan jo ikke komme udenom det. Alt foregår digitalt.” Han mener dog, at teknologiforståelse er mere end blot at kunne bruge diverse programmer. “Det vigtigste er nok at forstå, hvad der sker bag det. For eksempel hvordan algoritmer virker, eller hvordan man gennemskuer fake news eller AI. Det er mere relevant end at lære et bestemt program.” Han peger også på, at mange
elever godt kan bruge teknologi – men ikke nødvendigvis forstår den. “Vi er vant til det, men vi tænker ikke så meget over det.”
Ønsker for fremtiden
Hvis Mads selv kunne bestemme, hvordan teknologi skal bruges i skolen fremover, handler det om balance. “Jeg synes ikke, at man skal fjerne det. Men man skal heller ikke bruge det bare for at bruge det.” Han efterlyser mere variation og tydeligere formål. “Det fungerer bedst, når man kan mærke, at der er en tanke bag. Og når man skifter lidt – nogle gange digitalt, nogle gange ikke.” Hans konklusion er enkel: “Teknologi kan være virkelig godt. Men det gør ikke undervisningen god i sig selv.”
Billede: Chat GPT
FIRST LEGO LEAGUE PÅ VEJ
IND I FREMTIDEN
Af Édith Oberlé Sveboelle, Coding Pirates / FIRST LEGO League
FIRST LEGO League er en international nonproft-organisation, der har til formål at inspirere børn og unge til at blive nysgerrige på videnskab, teknologi og innovation. I næsten 30 år har FIRST LEGO League hjulpet millioner af børn og unge i mere end 100 lande med at udforske STEAMs sjov og kreativitet gennem praktisk robotteknologi. Hver sæson kommer der på ny spændende udfordringer og events for hundredtusindvis af deltagere og former den måde, den næste generation ser og oplever naturvidenskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik på.
Behovene i vores fællesskab udvikler sig og FIRST LEGO League udvikler sig sammen med dem og introducerer en nytænkt oplevelse, der gør det lettere for undervisere at inspirere og for elever overalt at opdage deres potentiale gennem STEM.
Den næste generation af FIRST LEGO League skaber en videreudviklet oplevelse, der udnytter LEGO Education Computer Science & AIsættet, som består af undervisningsmaterialer til lærere, klodser, hardware og kode – designet til at bringe teknologiforståelse ind i elevernes hverdag.
Modellen minder om sport, hvor alle spiller det samme spil, men holdene opdeles efter alder og færdighedsniveau. Denne enklere, mere samlede struktur fjerner læringsbarrierer, strømliner implementeringen og afspejler bedre behovene hos undervisere, trænere og elever.
FIRST LEGO League fortsætter sin imponerende udvikling, og tilbyder fortsat noget helt særligt til børn og unge — noget, kun ganske få initiativer kan matche. Her får deltagerne ikke blot STEAMfærdigheder, men også oplevelser, der former deres selvtillid, samarbejdsevner og fremtidige ambitioner.
Det skaber en stærk holdånd og et fællesskab, hvor alle bidrager med deres styrker.
Samtidig løfter programmet en vigtig samfundsopgave. Der eksisterer stadig en udbredt forestilling om, at STEM-fag primært er for drenge, og det er en kompleks udfordring, der kræver langsigtet indsats. Det er afgørende, at pigerne får mulighed for at udvikle deres interesse for STEM i et miljø, hvor de føler sig trygge og respekterede. Her spiller FIRST LEGO League en vigtig rolle i at skabe lige muligheder og inspirere næste generation.
Programmets betydning mærkes tydeligt hos deltagerne selv. Som en ung deltager fortæller: “Det har været en stor del af mit liv, og det har givet mig mange gode oplevelser, som jeg ikke ville have fået ellers.” Oplevelserne rækker langt ud over konkurrencerne og skaber varig motivation. Den samme deltager tilføjer med stolthed: “Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive vejleder en dag.”
Disse ord understreger programmets dybe og vedvarende indflydelse — ikke blot som en læringsplatform, men som et fællesskab, der inspirerer unge til at vokse, tage ansvar og blive fremtidens rollemodeller.
Opdag stemmegivende teknologier for dem, der har svært ved mundtlig kommunikation.
MAKERSPACES
Få indblik i teknologi og håndværk, der skaber inkluderende læringsmiljøer og styrker elevernes potientialer
Morten Jacobsen Storebæltskolen præsenterer
NÅR MENNESKER MED HANDICAP ER MED TIL AT UDVIKLE FREMTIDENS TEKNOLOGI
Morten Hauge Larsen
KUNSTIG INTELLIGENS
Tag med på en rejse ind i fremtidens undervisning, hvor kunstig intelligens (AI) og specialundervisning forenes
KOMPENSERENDE TEKNOLOGIER
Oplev kompenserende teknologier, som kan understøtte eleverne
KUNSTIG INTELLIGENS MED ÆGTE VÆRDI
Teksperimentet.dk
Teknologi i praksis for alle i fag og teknologiforståelse
Fonden for Entreprenørskab og Edu-C har opdateret Teksperimentet. dk og gjort det kendte site klar til fremtiden, så endnu flere lærere får mulighed for at integrere teknologi, kreativitet og entreprenørskab i deres undervisning uden at være eksperter selv.
Af Fonden for entreprenørskab - Edu C
For utallige elever og lærere rundt om i landet er navnet Teksperimentet ikke ukendt. Sitet har siden sin lancering fra den daværende Teknologipagten i 2020 været et uvurderligt redskab for rigtig mange lærere, når elever i alle aldre har skullet lære at kode, innovere, løse cases og være kreative med Scratch, micro:bit, DelightEx (CoSpaces), MakeyMakey og Minecraft Education. Teksperimentets fokus på videoguides af høj kvalitet, der trinvist giver eleverne ’frie’ færdigheder med teknologier gennem en god progression, har gjort det muligt og trygt for ’den almindeligt interesserede lærer’ såvel som den drevne teknologiunderviser at inddrage teknologi i undervisningen og lade eleverne være kreative og innovative, når de skulle skabe egne produkter og opfndelser i forskellige sammenhænge.
For mange vejledere har Teksperimentet ofte været et ’go-to-sted’, når kolleger skal føle sig trygge ved selv at inddrage teknologi i undervisningen, da det i høj grad kan løse den svære del af ligningen: At lære eleverne teknologierne.
Teksperimentet opdateres
Fonden for Entreprenørskab (FFE) har nu har i 2025, sammen med Edu-C, arbejdet på at
opdatere materialet og gjort det klar til fremtiden. Entreprenørskab og fagenes faglighed er nu endnu mere gennemgående, og der er endnu flere opdateringer på vej, ikke mindst inden for brug af AI, i 2026. Opdateringerne følger fagfornyelsen, og søger at dække intentionerne i denne, dette gælder for den didaktiske trekant, teknologiforståelse som valgfag og for de fag, der vil være forpligtet på at inddrage teknologiforståelse. Teksperimentet har en ambition om fortsat at være den centrale platform for teknologiforståelse i skolen.
Hvad er nyt?
Både erfarne og nye brugere vil nu møde et mere strømlinet Teksperimentet, der har to sektioner: Videosektion til ’teknologilæring’, som giver eleverne færdigheder, så de selv kan skabe med teknologi og en sektion med konkrete undervisningsforløb til både flere fag og valgfaget Teknologiforståelse.
De for mange velkendte videoguides er stadig kernen i Teksperimentet og lærer eleverne at være frit skabende med teknologierne, så de kan realisere prototyper og mockups af deres idéer snarere end at følge faste vejledninger. Videoguides er nu opdateret for DelightEx og
micro:bit og delt op i ’levels’. Dette gør det let for elever og lærere at vurdere, hvor mange færdigheder, eleverne får brug for, og virkelig dygtige elever kan komme rigtig langt med avancerede kodemuligheder og forståelse, så de får mulighed for at folde sig ud.
Som noget nyt indeholder Teksperimentet også konkrete, praktiske undervisningsforløb inden for forskellige emner og fag. Her kombineres faglige mål med teknologi, så alle kan være med, og elevernes ’teknologilæring’ varetages også på Teksperimentet, så det hele er samlet ét sted. Forløbene har uanset fag et element af entreprenørskab. Eleverne skal næsten altid udvikle et produkt med en modtager og funktion for øje uanset, om faget er dansk, matematik, N/T, teknologiforståelse eller direkte entreprenørskab.
Hvad vil vi se i 2026? AI, Scratch og endnu mere Teknologiforståelse FFE har indgået et samarbejde med Edu-C og Københavns Professionshøjskole, der skal bringe AI helt tæt på Teksperimentet. Målet er, at en AI bliver trænet på Teksperimentets indhold og
integreret i forhold til idéudvikling, kodehjælp og afprøvning af idéer. Mulighederne her synes rigtig interessante og vil kunne støtte op om god brug af AI i mange processer.
Derudover er der stadig mange elever, der lærer at bruge Scratch via Teksperimentet, og videoguides vil også her blive opdateret og sat ind i en moderne ramme.
Til sidst vil der blive tilføjet endnu flere forløb. Fokus vil være på Teknologiforståelse og herigennem entreprenørskab, og fremtidens undervisere i valgfaget vil på Teksperimentet kunne fnde en solid base at undervise i deres fag ud fra.
FFE kommer med Teksperimentet til at give alle lærere og elever, der vil arbejde med teknologi og entreprenørskab i fagene eller direkte i teknologiforståelse, en let tilgængelig hjælpende hånd uanset niveau og forhåndskendskab. Materialet er som altid gratis at bruge og vi glæder os til at byde både erfarne og nye brugere velkomne på sitet.
Danmarks it- og
medievejlederforening
Generalforsamlingen afholdes online
onsdag den 29. april 2026 kl. 19.30–20.30
Dagsorden
• Valg af dirigent
• Vedtagelse af forretningsorden
• Beretning fra foreningen
• Regnskab
• Fastsættelse af kontingent til foreningen
• Indkomne forslag
• Valg af:
• Formand (vælges for 2 år)
Hanne Voldborg Andersen (modtager gerne genvalg)
• 3 styrelsesmedlemmer (vælges for 2 år)
På valg er:
Dorthe Hansen (modtager gerne genvalg)
Tobias Schmidt (modtager gerne genvalg)
Henrik Jakobsen (ønsker ikke genvalg)
Suppleant Sandra Rygaard opstiller til styrelsen
• 2 suppleanter (vælges for 1 år, deltager i styrelsesarbejdet)
• 1 revisor
• 1 revisorsuppleant
• Eventuelt
Forslag til dagsordenen skal være styrelsen i hænde senest 14. april 2026 og sendes til hanne@viavoldborg.dk.
Ved indkomne forslag fremsættes ny dagsorden 21. april 2026 på https://it-vejleder.dk/arrangementer. Hvis ikke, er denne dagsorden gældende.
Mødelink til generalforsamlingen: https://teams.microsoft.com/meet/38295314552656?p=QDOhBS8L9 0NHVjkgzo
DET LEVENDE ORD MED AI
Af Klaus Eisenhardt, Teknologitosse fra Ishøj Kommune
I en tid hvor kunstig intelligens er blevet en integreret del af elevernes hverdag, står vi overfor en fundamental udfordring: Hvordan kan vi hjælpe elever med at bruge AI-værktøjer reflekteret og fagligt kvalifceret?
På Gildbroskolen ser vi, at elever ofte ukritisk kopierer svar fra sprogmodeller. Derfor arbejder vi på at styrke deres digitale kompetencer, så AI bliver en medspiller i stedet for en erstatning. Især skolens dansklærere skreg på hjælp til at kvalifcere elevernes brug af sprogmodeller, fordi eleverne ureflekteret afleverer tekster, der tydeligvis er svar genereret af sprogmodeller. Vi så derfor den pædagogiske konsekvens af:
Begrænsede prompt-evner: Eleverne ved ikke, hvordan man laver gode prompts.
Manglende kritisk læsning: Svar fra sprogmodeller vurderes ikke grundigt.
Tab af eget sprog: Resultaterne afspejler ikke elevernes egen udtryksform.
Ærlig talt, må vi som lærere også gribe i egen barm. Vi har opdraget eleverne til at have for stort fokus på slutproduktet frem for processen.
Det er nødvendigt at gentænke elevers skriftlige opgaver, så både det danskfaglige og det teknologiske arbejde får samme vægt. Derfor
blev der igangsat et projekt med mig som teknologientusiast sammen med en dansklærer på skolen.
Praktisk anvendelse: Skole GPT prompt-skabelon
Forløbet blev delt i to faser: Først underviste jeg eleverne i prompt-teknik, som de derefter brugte i deres danskopgaver. Jeg stod for introduktion og undervisning i denne metode. Som teknologiansvarlig brugte jeg SkoleGPTskabelon til at vise eleverne, hvordan man laver klare og præcise prompts. Der blev især fokuseret på, at deres prompt indeholdt:
Felt: Klarlæg emne, arena og formål.
Relation: Overvej afsender-modtager forholdet.
Måde: Hvilken teksttype og struktur skal svaret have.
Praksiseksempel: Brevet til skolelederen
En opgave lød på, at eleverne skulle skrive et brev til skolens leder, hvor de argumenterede for, at skoledagen skulle starte kl. 9 i stedet for kl. 8. Den første prompt vi arbejdede med var: ”Jeg er en elev i 8. klasse, der skal skrive et brev til min skoleleder, hvor jeg argumenterer for at skoledagen skal starte kl. 9.00 i stedet for kl. 8.00”
Baseret på sprogmodellens svar blev eleverne bedt om at uddybe og nuancere teksten. Nogle elever fk direkte feedback om at overveje deres argumentation, mens andre allerede havde tænkt skridtet videre og kunne fortsætte i nye retninger. Fælles for alle var, at de blev tvunget til at forholde sig aktivt til den respons, sprogmodellen gav dem. På den måde arbejdede eleverne sig systematisk igennem metoden fra SkoleGPT, hvor begreberne felt, relation i deres prompt hjalp dem til at gøre teksterne bedre.
Resultater og erfaringer
Projektet har tydeligt demonstreret, at når elever får adgang til relevante redskaber til at kommunikere med sprogmodeller, så bliver deres danskfaglige produkter langt mere nuancerede og personlige. Det, at vi arbejdede sammen – både som teknologitosse og dansklærer – havde afgørende betydning for projektets succes. Netop denne kombination af faglighed og teknologisk indsigt skabte den ønskede synergieffekt, hvor de forskellige
kompetencer supplerede hinanden og løftede elevernes arbejde.
Slutprodukterne bestod både af det færdige brev, som eleverne havde skrevet, og en fuld oversigt over elevens dialog med sprogmodellen undervejs. Denne dobbelte aflevering gav et særligt indblik i ikke bare resultatet, men også i selve læringsprocessen og elevens evne til at reflektere over egne valg og udvikling. Dermed blev både produkt og proces synlige, hvilket styrkede vurderingen af elevens arbejde og progression.
Konklusion: Vejen frem for AI i skolen
At begrænse elevernes adgang til AI løser ikke udfordringerne. I stedet bør de lære at bruge teknologien bevidst og fagligt ved for eksempel at integrere prompt-træning og samarbejde på tværs af fag. AI kan styrke både forståelse og skrivekompetencer og fremme en mere reflekteret brug af teknologi i undervisningen.
Foto: AI
FÆLLES DIALOG SOM
AFSÆT FOR ANSVARLIG
IMPLEMENTERING AF KUNSTIG INTELLIGENS
Af Christoffer Dithmer, konsulent, KL
Kunstig intelligens er ikke længere et fremtidsscenarie i folkeskolen. Teknologien påvirker dagligt både planlægning, undervisning, kommunikation, evalueringsmuligheder og administrative opgaver. Men hvordan sikrer vi, at teknologien styrker skolen, uden at den hæmmer faglighed, dømmekraft og relationer? Svaret begynder med fælles dialog.
Kunstig intelligens (AI) er allerede en del af folkeskolens hverdag. Teknologien anvendes både som et redskab i planlægning, evaluering og administrative opgaver i arbejdet som lærer, men også som en genstand i undervisningen, hvor eleverne skal lære at forstå, forholde sig til og anvende teknologien kritisk, afgrænset og ansvarligt.
For lærere, pædagoger og ledere kan AI fungere som redskab i hverdagen, fx ved udarbejdelse af udkast til undervisningsmaterialer, overblik over data eller formulering af differentierede begrebsforklaringer. Anvendt med faglig døm mekraft kan teknologien styrke arbejdet med skolens kerneopgaver: undervisning, trivsel og læring for alle elever.
Samtidig er AI noget, eleverne møder uden for skolen og derfor også skal forholde sig til i sko len. I lyset af fagfornyelsen og det øgede fokus
på teknologiforståelse bliver det centralt, at eleverne udvikler kritisk sans, etisk bevidsthed og fælles forståelser for, hvordan AI påvirker viden, kommunikation og beslutningstagen i en tid med hastig teknologisk udvikling.
AI rejser imidlertid væsentlige spørgsmål i begge spor. Teknologien er ikke fejlfri. Den kan give misvisende svar, mangle pædagogisk kontekst, hæmme elevers kognitive udvikling og påvirke didaktiske valg, hvis den anvendes ukritisk.
Derfor er AI i folkeskolen ikke blot et teknisk anliggende, men et fælles pædagogisk og organisatorisk ansvar, der kalder på tydelig ledelse, faglig refleksion og klare rammer for anvendelsen.
Fælles
om AI
I Fremfærd-projektet Kunstig intelligens der styrker velfærden peges der netop på behovet for fælles forståelser og fælles sprog, når der arbejdes med kunstig intelligens i folkeskolen. Projektet har resulteret i dialog- og inspirationsmaterialet Fælles om AI, som giver skoler et konkret afsæt for at drøfte, hvad AI er, hvad teknologien kan og ikke kan, samt hvordan den kan bringes i spil på en måde, der understøtter skolens værdier og opgaver.
Fælles om AI er ikke en færdig løsning, men en fleksibel værktøjskasse, der inviterer til refleksion og dialog på tværs af ledelse, medarbejdere og MED-udvalg. Med praksisnære eksempler og dialogværktøjer bliver det muligt at koble de overordnede drøftelser om AI direkte til hverdagen i folkeskolen og tage de første skridt mod en ansvarlig og meningsfuld anvendelse af og dialog om kunstig intelligens.
Fra dialog til handling
Som supplement til de fælles dialoger om kunstig intelligens har KL’s Videncenter udviklet en række ressourcer, der understøtter skolers og kommuners arbejde med AI i praksis. Hvor dialogmaterialer som Fælles om AI skaber refleksion og fælles forståelse, bidrager Videncentret med viden, flere kommunale eksempler og inspiration, som kan kvalifcere samtalerne og give dem et praksisnært afsæt.
Et centralt element er KL’s guide om generativ AI, som giver en fælles introduktion til teknologien og dens karakteristika. Guiden belyser både potentialer og opmærksomhedspunkter ved generativ AI og sætter fokus på ansvarlig brug i en offentlig kontekst. I folkeskolen kan guiden bruges som et fælles referencepunkt i dialoger om, hvordan AI kan anvendes i forberedelse, undervisning og administrative opgaver, samt hvilke rammer der bør være for anvendelsen.
Videncentret rummer også kommunernes AI-landkort , som giver et overblik over, hvordan kommuner rundt om i landet allerede arbejder med AI-løsninger – herunder på folkeskoleområdet. Landkortet gør det muligt at undersøge konkrete eksempler og erfaringer fra andre kommuner og kan bruges som
Parterne bag projektet
Projektet er en del af samarbejdet Fremfærd, hvor faglige organisationer, KL og kommunerne arbejder med udvikling af velfærdssamfundets kerneopgaver. Formålet er at fnde løsninger, der både skaber kvalitet for borgerne og værdi for medarbejderne.
Læs mere på: vpt.dk/om-fremfaerd
inspiration i lokale drøftelser om, hvad der kan være relevant i egen skole eller kommune. Det bidrager til fælles læring og til at nuancere dialogen med viden om, hvordan AI faktisk anvendes i praksis.
Et andet vigtigt supplement er Videncentrets materialer om kompetenceudvikling i grundskolen. Her samles inspiration til AIkompetenceforløb for lærere og pædagoger med fokus på både teknologiforståelse, didaktik og professionsfaglig refleksion. Materialerne understreger, at arbejdet med AI ikke kun handler om tekniske færdigheder, men om at udvikle en fælles forståelse for, hvordan teknologien kan understøtte og udfordre undervisning, læring og trivsel.
Endelig har KL samlet en række inspirationskataloger, der viser, hvordan personale i grundskolen anvender AI i forberedelsen, samt hvordan der arbejdes med, i og om AI i undervisningen. Eksemplerne fra flere kommuner giver konkrete billeder af, hvordan AI kan indgå i skolens hverdag – både som pædagogisk redskab og som genstand for elevernes digitale dannelse.
Projektet sætter fokus på, hvordan kunstig intelligens kan afprøves og anvendes i fællesskab på tværs af ledelse og medarbejdere i kommunerne. Målet er at styrke velfærden gennem praksisnære dialoger, fælles læring og ansvarlig brug af AI.
Læs mere og gå på opdagelse i materialet på Kunstig intelligens der styrker velfærden
Prøv fælles om AI
Inspiration om AI i folkeskolen
På KL’s Videncenter fnder du inspiration til, hvordan AI kan anvendes i folkeskolen. Her er bl.a. et kommunalt inspirationskatalog om AI i undervisningen, eksempler på brug af AI i forberedelsen samt viden om kompetenceudvikling for personale i grundskolen.
Læs mere her:
Kompetenceforløb om AI:
AI i forberedelsen:
Besøg KL’s Videncenter
I KL’s Videncenter fnder du viden og værktøjer om AI i kommunerne – herunder et kommunalt AI-landkort, en guide til generativ AI og inspiration til, hvordan AI kan bruges ansvarligt i den kommunale opgaveløsning.
Læs mere på: https://videncenter.kl.dk/ viden-og-vaerktoejer/ai
HØJTBEGAVET OG HELT ALMINDELIG: VEJEN IND I FÆLLESKABET
I klasseværelser over hele landet sidder elever med et særligt potentiale. Højtbegavede elever har en exceptionel evne til at tænke abstrakt, se mønstre og dykke dybt ned i komplekse problemstillinger. Men denne gave kan blive en udfordring, når undervisningen ikke matcher deres kognitive tempo og abstraktionsniveau. Mange (måske halvdelen?) af de højtbegavede elever underpræsterer i skolen. Ikke fordi de mangler evner, men fordi de mangler udfordringer, eller zoner ud fordi de ikke føler at have et tilhørsforhold med gruppen. Når disse elever mister motivationen, kan de fremstå uengagerede, forstyrrende eller trække sig fra det faglige og sociale fællesskab.
Fra klasseværelse til innovationslab Teknologiforståelse og programmering åbner nye muligheder for at engagere højtbegavede elever. Hvor traditionel undervisning ofte er begrænset af fysiske materialer og lineære forløb, tilbyder det digitale rum fleksibilitet. Her får eleverne øjeblikkelig feedback på deres arbejde
- koden virker eller virker ikke - uden at skulle vente på lærerens vurdering. De kan eksperimentere med uendelige iterationer og for fne deres løsninger uden materielle begrænsninger.
Den digitale arbejdsform med øjeblikkelig feedback og mulighed for konstant iteration gavner ikke kun de højtbegavede elever, men løfter hele klassens læring. Når nogle elever udforsker avancerede koncepter, skaber det naturlige muligheder for peer-learning, hvor indsigter og opdagelser deles med klassekammerater. Teknologiprojekter kan struktureres, så forskellige roller matcher forskellige styrker, hvilket skaber et mere dynamisk og inkluderende læringsmiljø.
Særligt værdifuldt er det, at kompleksiteten kan skaleres efter behov - fra simple kommandoer til avancerede algoritmer. Det giver højtbegavede elever mulighed for at strække sig, samtidig med at alle elever kan deltage på eget niveau. Den direkte kobling mellem læring og
Af Bo Andersen, formand, Begavet med Glæde
virkelighed gennem autentiske problemstillinger skaber motivation, der rækker ud over den enkelte opgave.
Fra simpel kodning til kompleks problemløsning
Et makerspace eller et programmeringsprojekt kan være et fnt udgangspunkt for at engagere højtbegavede elever, men det kræver omhyggelig tilrettelæggelse. Det handler om at skabe en progression, hvor kompleksiteten kan udvikles i takt med elevens færdigheder og interesse. Når højtbegavede elever møder passende udfordringer, udvikler de ikke bare deres tekniske færdigheder, men også deres evne til abstrakt tænkning og problemløsning.
Princippet om progression kan illustreres med en typisk programmeringsopgave: En robot skal navigere gennem en labyrint. På det grundlæggende niveau handler det om basal navigation med simple kommandoer (50 cm frem, drej 90 grader til højre…). Herfra kan opgaven udvikle sig med avanceret integration af lysog afstandssensorer og udvikle algoritmer til dynamisk ruteplanlægning.
Det afgørende er ikke den specifkke opgave, men måden den tilrettelægges på, så den rummer forskellige kompleksitetsniveauer og giver plads til fordybelse. Opgaven, der vokser med elevens interesse og kunnen, skaber samtidig mulighed for meningsfuld interaktion med klassekammerater på forskellige niveauer.
Differentiering der løfter alle
En almindelig bekymring ved særlig opmærksomhed på højtbegavede elever er, at det kan skabe splittelse i klassen eller gå ud over andre elevers læring. Men forskning og systematisk praksis dokumenterer det modsatte: Når undervisningen differentieres, så højtbegavede elever får passende udfordringer, beriges hele læringsmiljøet. Det skaber nye former for samarbejde og peer-learning, hvor forskellige kompetencer kommer i spil og styrker den fælles læring.
Teknologiforståelse er et af de områder, hvor denne form for inkluderende differentiering kan praktiseres, fordi faget naturligt rummer forskellige kompleksitetsniveauer og deltagerroller. En elev kan arbejde med avanceret programmering, mens en anden bidrager med brugertest eller design. Det handler ikke om at skabe særlige aktiviteter for højtbegavede elever, men om at strukturere undervisningen så den giver plads til forskellige kompetenceniveauer i meningsfuldt samarbejde.
Fællesskab
gennem teknologi
- PBL / FIRST LEGO League
En særlig udfordring er, at højtbegavede elever risikerer at blive isolerede i skolen. Det kan ske når de konstant arbejder alene med udfordrende opgaver, eller når deres anderledes måde at tænke på gør det svært at indgå i almindeligt gruppearbejde. Nogle trækker sig også selv fra fællesskabet, fordi de oplever, at deres klassekammerater ikke forstår dem eller deler deres interesser.
Tegn på vellykket inklusion
• I et velfungerende læringsmiljø ser vi højtbegavede elever, der:
• Udforsker selvstændigt, men deler deres opdagelser
• Påtager sig naturlige vejlederroller i gruppearbejde
• Finder udfordringer på deres niveau uden at isolere sig
• Udvikler både faglige og sociale kompetencer
Samtidig skal vi være opmærksomme på advarselssignaler som:
• Tilbagetrækning fra fælles aktiviteter
• Manglende engagement i grundlæggende opgaver
• Frustration over begrænsninger i arbejdsformen
FIRST LEGO League er et eksempel på et forløb der kan motivere alle elever i gruppen. Jeg bruger det fordi jeg selv er vejleder for Gifll (https://gifll.net/) som er et af DK’s bedste FLL hold. FLL er mest kendt som en robotkonkurrence, hvor en selvbygget LEGO-robot skal opnå point på en forhindringsbane ved at løse opgaver indenfor årets tema. For at få mange points, skal holdet dog også researche et innovationsprojekt inden for samme tema, lave præsentationer og vise godt kammeratskab, inklusion og samarbejde. Innovationsprojektet giver mulighed for at bringe andre fag i spil (de senere års temaer har været arkæologi, havmiljø, kunst, energi), så historie, matematik, fysik, biologi kan alle bidrage til et godt projekt.
Programmeringsdelen giver mulighed for for eksempel par-programmering der kræver at eleven forklarer en anden hvad de tænker. Der er ingen elever der alene mestrer alt hvad der skal til, og det giver mulighed for at eleverne anerkender hinanden på en ny måde. FLL er bare et eksempel ud af mange forløb der kan det.
Vejlederens nye rolle
Som underviser kan det være udfordrende, når en elev har mere teknisk viden end én selv. Men her åbner der sig en mulighed for at praktisere en anden form for pædagogik. I stedet for at være den alvidende ekspert bliver underviserens rolle at facilitere læreprocesser, stille de rigtige spørgsmål og hjælpe eleverne med at sætte deres tekniske færdigheder ind i større sammenhænge. Denne lærerrolle skaber også rum for nye former for samarbejde.
Nøglen ligger i at stille åbne, reflekterende spørgsmål som fx:
• ”Hvilke alternative løsninger kunne du forestille dig?”
• ”Hvordan påvirker din løsning forskellige brugergrupper?”
• ”Hvilke etiske overvejelser ser du i denne teknologi?”
Fra individuel excellence til fælles styrke
For at realisere potentialet i teknologiforståelse som vej til at engagere højtbegavede elever kræves både strategisk tilgang og konkret handling. Det handler om at skabe læringsmiljøer, der er tilstrækkeligt fleksible til at rumme forskellige kognitive niveauer, men samtidig strukturerede nok til at sikre progression og sammenhæng.
Særligt værdifuldt er det, når højtbegavede elevers særlige kompetencer bliver en ressource for hele klassefællesskabet. Det sker ikke af sig selv, men kræver bevidst didaktisk arbejde. Teknologiforståelse skal integreres på tværs af fag, og opgaver skal designes, så de naturligt inviterer til forskellige deltagerroller og kompetenceniveauer.
Konkrete anbefalinger til praksis
For at lykkes med denne tilgang bør skoler og vejledere arbejde systematisk med at:
• Udvikle opgaver med indbygget progression og skalerbar kompleksitet
• Skabe balance mellem individuel fordybelse og meningsfuldt samarbejde
• Sikre løbende dialog med eleverne om deres læring og udvikling
• Opbygge et repertoire af åbne spørgsmål og problemstillinger
Gevinsten ved denne indsats rækker langt ud over den enkelte højtbegavede elev. Når teknologiforståelse implementeres med fokus på både excellence og inklusion, styrkes hele skolens faglige miljø. Vi ser højere engagement på tværs af elevgrupper, styrket tværfaglig forståelse og udvikling af fremtidens kompetencer hos alle elever.
Faglig sparring om højtbegavede børn
Hos Begavet med Glæde har vi opbygget specialiseret viden om højtbegavede børn og unges særlige behov for kognitive udfordringer og social inklusion. Vores fagrådgivere står klar til at hjælpe undervisere, skoler og kommuner med at skabe læringsmiljøer, hvor høj begavelse og social trivsel følges ad.
Vi tilbyder rådgivning om, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen, så den rummer både grundlæggende indgange og muligheder for fordybelse - uanset fag og metode. Et særligt fokus ligger på at sikre, at de højtbegavede elever forbliver en aktiv del af klassens sociale fællesskaber, samtidig med at de får den nødvendige kognitive modstand.
Vores rådgivere kan hjælpe med at identifcere de særlige behov og potentialer hos højtbegavede elever og give konkrete værktøjer til differentiering og inkluderende undervisning.
Vi ved, at arbejdet med højtbegavede børn kræver nysgerrighed og didaktisk mod.
Det handler ikke om specifkke fag eller metoder, men om at forstå disse elevers særlige måde at tænke, lære og interagere på. Når denne forståelse er på plads, kan den anvendes konstruktivt i alle fag og sammenhænge. For når vi lykkes med at skabe de rette rammer, ser vi gang på gang, hvordan højtbegavede elever kan udfolde deres fulde potentiale - til gavn for både den enkelte og fællesskabet.
Find værktøjer, inspiration og læs mere om vores rådgivningstilbud på: begavetmedglaede.dk/raadgivning
Følg os på facebook: facebook.com/bmgdk
og LinkedIn: linkedin.com/company/bmgdk
ELEVER ER EKSPERTER I … AT VÆRE ELEVER!
At gå i skole er reelt et fuldtidsjob for børn og unge. De har tusindvis af timer i “skoleliv” på CV’et. Derfor kan de give utroligt meningsfyldte bidrag til at udvikle skolen - med eller uden teknologi. Men ofte er hverken lærere eller elever klar over, at muligheden eksisterer, og derfor kræver det træning.
Af David Garde - Selvstændig pædagogisk konsulent
”Frihed synes vi, er vigtigt, for at det skal være sjovt at gå i skole. Da man for eksempel gik i første klasse på tur, blev man sat op to og to med en makker, læreren havde bestemt. Der skulle man gå i en lige linje hånd i hånd med de grimmeste gule veste på. Det var lidt ligesom at være på tur som fængselsfange.”
Citatet er fra en ny antologi, hvor to drenge fra 8.a på Lille Værløse Skole sætter ord på, hvad der motiverer dem til naturfag (Tschertok og Ladefoged 2026). De havde, sammen med fre piger fra klassen, meldt sig til at skrive en artikel, ”Hvis du spørger os”, om motiverende timer i naturfag. På lige fod med de voksne bidragsydere i bogen! Og de
beskriver meget præcist et behov for at opleve autonomi i undervisningen. Det er svært at være motiveret, når man føler sig som en del af et ”chain gang”.
Eksemplet med Marco og Tobias fra 8.a og utallige andre før dem, peger på, at elever ikke er beholdere, der skal have viden proppet ned i halsen, men subjekter, der selv bidrager til skolen, hvis vi reelt giver dem en invitation. Elever kan bidrage i alt fra at være teknologi-inspiratorer for andre børn (fx som tech-ambassadørerne fra Furesø Kommune), til at være sparringspartnere på lærerens årsplan eller didaktik. Uanset hvad, er et af de tidspunkter, hvor skolen er allermest i live, når elever og lærere samarbejder og
udforsker nyt i fællesskab. Hvor man som lærer med lys i øjnene siger ”det havde jeg slet ikke tænkt på selv”, eller når den bedste idé opstår i fællesskab mellem elever og lærere.
Elever er, ifølge mine erfaringer, rigtig gode til at være eksperter i at være elever – men her er det afgørende: Både elever og lærere er ofte utrænede i at lade eleverne reflektere over undervisningens form i stedet for kun indholdet. Så hvis vi vil have en kvalifceret elevinvolvering, skal vi træne den. En helt enkel metode er en god gammeldags post-itworkshop i klassen:
1. Smæk fotos/elevprodukter fra de sidste 2-3 år op på væggen
2. Brug dem som hukommelseskroge til grupperefleksioner i klassen: Hvad var motiverende, og hvorfor?
3. Gør elevernes feedback kropslig, når de fremlægger. Tegn en stor person på gulvet, og bed eleverne fysisk bevæge sig
derhen i fguren, hvor de mener, at deres input hører hjemme.
Fx. havde jeg på en workshop med 8.a på Lille Værløse Skole fokus på selvbestemmelsesteoriens tre psykologiske behov ift. elevmotivation: autonomi, kompetence og samhørighed (Ravn 2021). Havde eleverne et input ift. motivation gennem kompetence, fx ved, at de havde mærket progression i læringen, placerede de sig i fgurens hoved.
Ligeledes placerede de sig på hjertet ved input om fællesskab og samhørighed og ved benene, når de havde oplevet frihed/ autonomi.
Det er min erfaring, at hvis man stilladserer og træner eleverne, har de masser af kvalifcerede input at give ud fra deres mangeårige ekspertise i at være elever - også til pædagogiske teorier de aldrig har hørt om!
DA JEG GIK I SKOLE
HVOR VILLE JEG DOG ØNSKE, JEG HAVDE HAFT DE MULIGHEDER,
Min rejse med it og læring gennem de sidste 15 år.
Af Martin Exner, Københavns Professionshøjskole
Igennem min it-didaktiske karriere, er jeg stødt på utroligt mange gode mennesker og foreninger, der har gjort et kæmpe bidrag for at fremme de kritiske og kreative værdier ift. teknologi, som vi gerne vil have vores børn til at tilegne sig. Nedenfor er min rejse fra nyudklækket lærer og gennem den medvind og de bump der fulgte.
I løbet af mit kandidatstudie på it-didaktisk design blev jeg meget optaget af begrebet konstruktionisme. Tænk hvad man ikke kunne få elever til at kreere med de teknologier, der efterhånden muliggjorde det. Jeg begyndte at blogge i 2012 om visuelle programmeringssprog under studiet som min egen lille lommeforskning. Det var programmer som LOGO, Hypercard, Behave!, Alice, Tynker og selvfølgelig Scratch, men også min egen lille favorit KODU Game Lab, der åbnede mine øjne for det felt.
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg selv havde de muligheder da jeg gik i skole!
Samtidig gik jeg og bryggede på idéen om et spilkoncept, der skulle folde det lidt mere ud. I spillet er man en pirat, der skal begrave en skattekiste og tegne skattekortet, så kisten kan fndes igen. Det at tegne skattekortet med symboler, såsom “Hvis du ser en palme, gå tre skridt i solens retning” var meget i tråd med
den måde man programmerede i KODU Game Lab med symboler, og lige så stille blev Coding Pirates Game til.
Jeg manglede dog en gruppe med børn, der gerne ville hjælpe mig med at alfa-teste spillet, så jeg begyndte at tænke i at lave en klub til formålet. Samtidigt kunne de også bruge alle de andre tilgængelige værktøjer, og det ville være lidt som at gå til spejder, bare med teknologi. Christian Hjort Lund, som jeg havde mødt nogle måneder forinden, var lige så tændt på idéen, og vi begyndte at forme konceptet sammen. Parolen i starten var, at vi ville sætte fut under folkeskolen, så det ikke behøvede at være noget man gjorde i sin fritid, men at det havde lige så stor værdi for eleverne som at lære dansk og matematik, hvis ikke endnu mere.
Foreningen, som vi meget belejligt (og senere ret belejligt) kaldte Coding Pirates, vakte genklang, ikke mindst fordi mange gik rundt med den samme frustration og lyst til at gøre noget andet med teknologi og børn, og det myldrede til med frivillige. Derfor kunne vi hurtigt åbne afdelinger rundt i landet. De frivillige bestod af it-fagfolk, lærere, bibliotekarer og forældre uden hverken digitale eller pædagogiske kompetencer. Det kom de dog hurtigt efter, for når man står med en gruppe unge mennesker med hver deres computer og skal facilitere noget
teknisk svært klokken 17 om eftermiddagen, så lærer man hurtigt en ting eller to om didaktik og pædagogik.
Det begyndte også at rumstere i folkeskolen, og jeg kunne pludselig springe ud som selvstændig og lave kurser for lærere på skoler rundt i landet. Men i takt med at spillet og foreningen begge begyndte at vokse, opstod også en konflikt i form af ejerskab til varemærket Coding Pirates. Derfor frasolgte jeg spillet til EduLab, der havde Matematikfessor, som “rebrandede” det, og foreningen var nu de eneste, der kunne bruge Coding Pirates-navnet. Coding Pirates har i dag ca. 80 afdelinger rundt i landet.
Nogle af dem, der havde støttet Coding Pirates meget tidligt, var IT-Brancheforeningen. De var også kritiske over for folkeskolens tøven ift. at få det på skemaet. Derfor drøftede jeg længe med direktør for strategi og kommunikation, Mette Lundberg, hvordan vi kunne lave en fælles indsats. Det blev til konceptet Coding Class, som vi rullede ud i flere kommuner, men først og fremmest København. Tanken var at klasserne skulle parres op med en virksomhed, som ville stille en case til eleverne. Slutteligt skulle eleverne pitche for virksomhederne. Det er en formel, som har vist sig at være meget effektiv. Noget af det vigtigste, vi lærte, var hvor stærkt det er, når elever arbejder med virkelige problemstillinger og reelle modtagere, og i dag er Coding Class Københavns kommunes største åben skole-projekt, og mere end 40.000 elever
og 150 virksomheder har været igennem en Coding Class-uge.
I forlængelse af samarbejdet med ITBrancheforeningen, fk jeg også lyst til at lave et fag på læreruddannelsen, så de unge lærerstuderende kunne komme ud og sprede kompetencerne i folkeskolen. Det ville ITBrancheforeningen og Professionshøjskolen Metropol (senere KP) gerne bakke op om. Det blev i skoleåret 2016/2017 til Danmarks første teknologiforståelses-fag på læreruddannelsen.
I mellemtiden var en ny spiller begyndt at røre på sig. DR havde længe pønset på at lave en pendant til det engelske Micro:bit-projekt, men hvor de ikke gentog de fejl, man havde lavet derovre. Jeg var derfor meget beæret over at være med i de allerførste drøftelser i en fase, hvor meget stadig var åbent, ufærdigt og til diskussion. Ultra:bit blev som bekendt efterfølgende formet i et samspil mellem DR, CFU (hvor jeg i mellemtiden havde fået arbejde) og Industriens Fond, og jeg fk den store fornøjelse, i alle projektets leveår, at være Sofe Østergaards nørdede sidekick, når vi lavede Ultra:bit LIVE rundt i landet. Det blev til ca. 120 shows fordelt over seks sæsoner.
I mine tidlige Coding Pirates år havde jeg mange idéer til skøre, skæve og kreative forløb, som man kunne lave med børn og teknologi. Dem følte jeg, at jeg brændte inde med, og jeg havde meget brug for at få dem formuleret
og videreformidlet på en god måde. Jeg fk lyst til at lave dem som en tegneserie fuld af missioner, sammen med min søster, og Alinea gav os chancen. Den greb vi, og det blev til tegneserien “Rabbit Prototyping”, som jeg den dag i dag stadig er enormt stolt af, på trods af at den ikke blev den store sællert. Faget teknologiforståelse slog aldrig igennem, som vi ellers hele tiden havde håbet.
Corona ramte hårdt rundt i landet, og især lærerne havde svært ved at fnde fodfæste og omstille sig online-undervisningen. Min datter og jeg havde designet og printet vores eget kortspil, hvor vi tegnede monstre og gav dem energier, angrebsstyrke, personlighed, osv. Sammen med Malte von Sehested og Mads Brink Müller udviklede vi på den baggrund Hackerspillet, et kortspil i stil med “Pokemon TGC” og “Magic the Gathering”, hvor man lærer mekanismerne i hacking ved at spille kort, der fungerer på samme måde som i virkeligheden, og enten forsvarer eller angriber modstanderne. Vi har stadig en lille bunke eksemplarer i Future Classroom Lab, hvis du er interesseret i et klassesæt.
alle sammen til en stor fest, som ledetrådene i gruppen ellers førte frem til, men flere venskaber blev etableret lige der.
Corona blev for mig en ægte kreativ katalysator. Jeg kunne ikke lade være med at lave små projekter med venner og kolleger, hvoraf mange ikke førte nogen veje. Eksempelvis laserskar jeg sammen med Nick Holmberg 400 magnetiske badges som vi satte op i lygtepæle og andre steder med påskriften “Det skjulte fællesskab”. Hvis man scannede et badge, blev man ledt ind i en lukket online-gruppe, hvor alle de andre, der havde scannet et badge, også befandt sig. Nu var opgaven at fnde ud af, hvad de havde til fælles. De efterhånden mere end 100 personer i gruppen tog selv initiativ til at undersøge, hvem der stod bag, og hvad meningen var med det hele. Det gjorde bl.a. at jeg blev udsat for små hackerangreb fra nogle af deltagerne, og slutteligt fandt de da også ud af, hvem vi var. Desværre spolerede corona, at vi kunne mødes
Ovenstående happening skulle også have været et længere dokumentarisk videoprojekt på den kanal, Nick Holmberg, Christian Toft og jeg havde etableret, med det formål at lave små skæve teknologiforståelsesindspark til lærere og elever, men det voksede sig for stort til at vi kunne rumme det, og vi droslede lige så stille ned igen, i takt med at corona-tågen lettede.
Det, der i mellemtiden ikke lettede, var de skiftende regeringers vilje til at etablere et ordenligt Teknologiforståelsesfag. Faktisk var snakkene ved at dø helt ud og færre troede efterhånden på, at det overhovedet ville blive til noget. Corona havde sparket lidt til lærernes og elevernes digitale forståelse for online tilstedeværelse og videoproduktion, men de læringer blev sjældent fuldt op eller vedligeholdt, og kun få holder fast i at have en online-dag i folkeskolen.
Den helt store kickstarter kom i november 2022, da ChatGPT åbnede for version 3.0. Mange blev taget på sengen. Elever begyndte at bruge teknologien til at skrive opgaver med, lærere til at rette dem, og der opstod hurtigt et næsten cirkulært økosystem, hvor tekster kunne produceres, vurderes og justeres uden ret meget menneskelig indblanding. Nogle elever begyndte endda bevidst at indsætte små fejl for ikke at fremstå for perfekte.
I starten var der relativt få, der talte om AI i et læringsperspektiv. Et af de steder, hvor samtalen hurtigt blev både nuanceret og praksisnær, var i facebook-gruppen “Kunstig intelligens i grundskolen”. Her delte bl.a. Martin Kongshave, Christoffer Dithmer, Malte von Sehested, Sandra Elisabeth Rygaard samt viden.AI-duoen Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen
konkrete bud på, hvordan AI kunne bruges kritisk og kreativt i undervisningen.
På tværs af indlæggene tegnede der sig dog et fælles behov: Manglen på en sikker øvebane for elever. Et sted, hvor man kunne eksperimentere, prøve sig frem og begå fejl, uden at afgive unødige data til big tech-virksomheder, og med mulighed for at kigge teknologien efter i sømmene frem for blot at bruge den som sort boks.
De samme overvejelser fyldte også i samtaler på Københavns Professionshøjskole. I et møde med kolleger, bl.a. min daværende chef Martin Sønderlev Christensen og Karen Mikkelsen, blev ønsket om en AI-sandkasse, der tog udgangspunkt i elevernes livsverden, formuleret meget klart. Andreas Refsgaard pegede på, at han måske kendte den rette til at bygge det, og kort efter blev Danni Dromi koblet på. Hen over sommeren 2023 tog de første versioner form, og SkoleGPT 1.0 blev en realitet. Siden er både sprogmodeller og setup blevet justeret løbende, i takt med at erfaringerne er vokset.
Til slut vil jeg sige tak til it-vejlederforeningen for igennem alle ovenstående projekter at have støttet op på flere måder. Både formelt, ved at arrangere workshops og oplæg, men måske i endnu højere grad ved at sætte gode folk sammen, være med til at starte Coding Pirates-afdelinger, facilitere Coding Class-forløb, oversætte de alt for skøre idéer til praksisnær undervisning og videreformidle på skolerne og ikke mindst venskaber som varer ved. Udviklingen bæres af relationer, nysgerrighed og mennesker, der bliver ved med at invitere hinanden med. Jeg skylder de mennesker, jeg har mødt på min rejse igennem teknologiforståelsen, alt. I har været med til at forme min karriere og mig som person.
Tillykke med jubilæet!
Teknologiforståelse kan ikke nøjes med at være et valgfag
Af formand Hanne Voldborg Andersen og næstformand og Daniel Kansberg, Danmarks it- og medievejlederforening
Nu har vi markeret Danmarks it- og medievejlederforenings 50-års jubilæum. Det var en anledning til at se både bagud og fremad: Hvad har vi kæmpet for, hvad er vi lykkedes godt med, og hvilke væsentlige kompetencer skylder vi stadig eleverne? En af foreningens største bekymringer i forhold til sidstnævnte handler om teknologiforståelsesfagets betydning, placering og vægtning i folkeskolen.
I den kommende fagfornyelse er teknologiforståelse primært et valgfag i udskolingen, sekundært en integreret del af fagene dansk, matematik og natur/teknologi. Det er i sig selv et vigtigt skridt, at der indføres en specifk faglighed for teknologi i grundskolen. Men spørgsmålet er, om vi har stillet os for hurtigt tilfredse? Og om vi med den valgte løsning ikke risikerer at svigte elevernes lige adgang til både faglighed, dannelse og progression?
Et valgfag uden et grundlag
Valgfagene har en vigtig funktion i folkeskolen. De giver eleverne mulighed for interessebaseret læring, fordybelse og faglig variation. Valgfagene giver eleverne mulighed for at arbejde videre med fagligheder, de har stiftet bekendtskab med tidligere. Men netop derfor forudsætter valgfagene, at der er et fælles
fagligt grundlag, som eleverne i valgfaget kan bygge videre på.
Når teknologiforståelse alene eksisterer som valgfag, opstår der et strukturelt problem. Eleverne skal vælge et fag og en faglighed, de sandsynligvis kun har haft begrænset – eller meget ujævn – kontakt med. For mange vil valget derfor ikke blive et reelt tilvalg af fagligt kendt indhold, men derimod et fravalg af det ukendte.
Det rejser en række grundlæggende spørgsmål: Hvem vil vælge teknologiforståelse som valgfag? Hvem vil vælge det fra? For hvordan forbereder vi eleverne på at vælge teknologiforståelse som valgfag, hvis de ikke tidligere har fået mulighed for at udvikle en basal forståelse for teknologi, digitale systemer og deres betydning for vores samfund og elevernes hverdag?
Forståelse før fordybelse
Mange af de initiativer med teknologiundervisning, vi har set i grundskolen, har fokus på elevernes kompetencer. De skal kunne noget: kode, programmere, bruge en 3D-printer, designe med teknologi. Der laves kurser, hvor lærerne får en hurtig indflyvning til micro:bits, robotter eller AI. Men kompetencer uden forståelse er skrøbelige.
Teknologiforståelse handler netop ikke kun om at kunne gøre noget med teknologierne, men om at forstå, hvordan de virker, hvem der har magten over dem, og hvilke konsekvenser de har. Det er en dannelsesopgave, ikke kun en færdighedstræning. Et valgfag skal kunne tilbyde høj faglighed og dyb fordybelse. Men det kan ikke alene sikre forståelse og kompetence for alle elever. Her har folkeskolen brug for et fælles afsæt.
Mellemtrinnet som den manglende brik
Mellemtrinnet er et afgørende udviklingspunkt i elevernes skoleliv. Det er her, eleverne bevæger sig fra det konkrete og guidede mod det mere abstrakte, undersøgende og refleksive. Det er også her, faglig identitet begynder at tage form. Netop derfor ville mellemtrinnet være et oplagt sted at placere et selvstændigt teknologiforståelsesfag. Som et grundfag, der er undersøgende, skabende og reflekterende og bygger bro til alle mellemtrinnets øvrige fag.
Et teknologiforståelsesfag på mellemtrinnet kunne give eleverne:
• en grundlæggende forståelse for digitale teknologier og systemer
• indsigt i algoritmer, data og automatisering
• erfaring med skabende og undersøgende arbejde
• et sprog for teknologiens rolle i samfund, kultur og hverdagsliv
Samspil
frem for konkurrence
Et selvstændigt teknologiforståelsesfag på mellemtrinnet behøver ikke være i konkurrence med eksisterende fag. Tværtimod. Teknologiforståelse har oplagte berøringsflader med dansk, matematik og natur/teknologi. Det gælder både arbejdet med data, modeller, kritisk analyse, kommunikation og problemløsning. Men et obligatorisk grundfag
i teknologiforståelse vil kunne fungere som en samlende ramme, der styrker samarbejdet mellem fagene. Eksempler fra de mange makerspace-projekter i Danmark illustrerer godt, hvordan makerspace-agenter på skolen kan være en samlende og vejledende fgur, der støtter kolleger i at inddrage digitale teknologier i det faglige og tværfaglige arbejde. På samme måde kunne en teknologiforståelseslærer bidrage til at sætte teknologiforståelse i spil på tværs af fag på mellemtrinnet.
Den ansvarlige og kompetente drivkraft
fælles fagligt fundament risikerer at blive for de få, ressourcestærke og allerede indviede. Det er næppe i tråd med folkeskolens almendannende formål.
En strategisk bekymring
Danmarks it- og medievejlederforening har gennem 50 år set, hvordan det faglige niveau for arbejdet med digitale teknologier har været meget svingende fra skole til skole, fra lærer til lærer og fra klasse til klasse. Nogle steder arbejdes der systematisk og strategisk med både elevers og medarbejderes kompetenceudvikling. Andre steder sker det lejlighedsvist og tilfældigt. Et obligatorisk og særskilt fag vil give bedre mulighed for, at lærere med teknologifaglige kompetencer og interesser kan have en formel rolle som faglig drivkraft, vejledere og inspiratorer i forhold til elever og kolleger, så udviklingen af teknologiforståelse ikke skal bæres af tilfældige, enkeltstående ildsjæle uden strukturel opbakning.
Hvad med dem, der ikke vælger?
Vores største bekymring handler om de elever, der aldrig vælger teknologiforståelse som valgfag. Hvis teknologiforståelse er en væsentlig del af almendannelsen i et digitaliseret samfund, hvilket der er bred politisk og faglig enighed om, at det er, så er det dybt problematisk, at adgangen til dette afhænger af et valgfag i udskolingen.
Skaber vi med denne løsning en utilsigtet ulighed i forhold til elevernes digitale kompetencer, dannelse og myndighed baseret på baggrund, køn og interesse. Som forening frygter vi, at et valgfag uden et tilknyttet grundlæggende
Midt i en fagfornyelsesproces fremlægger
Danmarks it- og medievejlederforeningen ikke dette som et aktuelt muligt løsningsforslag eller ultimativt krav. Det skal derimod forstås som en alvorlig strategisk bekymring.
En bekymring vi deler med mange. En bekymring vi må lufte og dele med alle de beslutningstagere, der er optagede af, hvordan vi forbereder vores børn og unge - ikke kun til fremtidige jobs, men for at kunne agere kompetent, kritisk og myndigt i deres nuværende liv omgivet af digitale teknologier.
Hvis vi regner med, at teknologiforståelse integreret i fagene kan stå på mål for fagligheden alene og løfte denne opgave for alle børn, sigter vi urealistisk højt. Hvis vi nøjes med teknologiforståelse som valgfag, sigter vi alt for lavt.
Vi risikerer at gøre et centralt dannelsesfag til noget valgfrit. Både for de lærere, som ikke har kompetencer til at undervise i og inddrage teknologiforståelse i fagene, og derfor ”springer det over”. Men også for de elever, som ikke er motiverede til at vælge en faglighed, de ikke har grundlæggende erfaringer med, og ligeledes ’springer det over’.
Vi hører argumenter for den valgte løsning med henvisning til fagtrængsel, timetal, kompetenceudvikling og økonomi. Men vi vil gerne udfordre disse argumenter. For Danmarks it- og medievejlederforening er spørgsmålet ikke kun, om vi kan etablere et selvstændigt teknologiforståelsesfag på mellemtrinnet. Spørgsmålet er nærmere, om vi kan være bekendt over for eleverne ikke at gøre det, og om vi som samfund har råd til at lade være.
