It medier og læring dec 2017 issu

It, medier & læring Nr. 4 · 41 årgang · December 2017

IT og praksis

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Styrelsesmedlem Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas D. Thygesen

Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen

Kontingent for 2018 er: 390,- kr. / 195,- kr. for studerende og pensionister.

thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Anna Holmbæck

Bladabonnement: 390,- kr. inkl. moms.

Henrik.Jakobsen@ skolekom.dk

anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem Christina Alaelua

Suppleant Thomas Skovgaard

Christina.Alaelua@ skolekom.dk

thosko@gmail.com

layout og opsætning ivimedia.dk

Suppleant Birgitte Reindel thosko@gmail.com

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). Send helst originalformatet.

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Indhold: Leder: Styrket it men helst ikke ved prøver................................................................ 4 Leg med robotter i dagtilbud....................................................................................... 6 #ProgrammeringNaturligvis - programmering i naturfagene...................................... 10 BibBoxen.................................................................................................................... 14 På vej til en mere sikker skole.................................................................................... 16 Hvad…! Er timen allerede slut?.................................................................................. 22 Er der vinduer ind til jeres Maker Space?.................................................................. 24 Konference og generalforsamling på Gl. Avernæs..................................................... 28 Kildekritisk søgning med SøgSmart........................................................................... 30

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring?

• It-integration i skolen?

Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt?

• It-didaktisk skoleudvikling?

• Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening!

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Styrket it

men helst ikke ved prøver Af John Klesner, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Med udgangen af 2017 afsluttes en årrække med fokus på styrket it i folkeskolen. Aftalen blev indgået i 2012, hvor der blev afsat en halv milliard til forskellige tiltag. Lad os lige kigge lidt tilbage på indsatsen og se på resultaterne i det små. set gode anvendelige bud, men desværre er de druknet i de store forlags all inclusive løsninger, som har slugt skolernes trængte økonomi.

Brugerportalsinitiativet er en aftale om udarbejdning af en fælles ny infrastruktur, hvor kommunerne selv skal bidrage til services som bl.a. læringsplatform, samarbejds- og kommunikationssystem. Jeg er ikke sikker på, at vi fik klaret alt vedrørende standarder og massiv glæde ved læringsplatformen lader vente på sig. Men det tager tid. Til gengæld er jeg overbevist om at vi kan glæde os til ibrugtagning af Aula.

Demonstrationsskoleprojektet nåede ud til 29 skoler i 5 afgrænsede forskningsprojekter.

Brug af it har en effekt under de rette omstændigheder er en af konklusionerne. Men kompleksiteten illustreres også i sammenfatningen om at udvikling skal være flerstrenget og at den kræver både teknologiske,

Tilskud til digitale læremidler blev delt i to puljer. Den store er blevet brugt til en 1:1 tilskudsordning til traditionelle læremidler og langt de fleste kommuner har udnyttet tilskudsmuligheden optimalt, så eleverne i dag har adgang til læremidler i alle fag. Resultatet er udvikling af store fagportaler, som lærerne har mulighed for at bruge systematisk uden mange overvejelser over til- og fravalg. Var dette mon hensigten? En meget lille del af midlerne blev brugt til såkaldte innovative løsninger. Et rigtig god initiativ, og vi har

4

didaktiske og organisatoriske indsatser båret af samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng.

tidspunkt, men Rambøll er parat med en slutevaluering. Jeg vil betragte initiativet som en visionær og sammenhængende indsats, der uden tvivl har båret frugt. Men her ved udgangen af sidste år med fokuseret indsats på it i skolen blev det så yderst bemærkelsesværdigt, at undervisningsministeren ændrede prøvebekendtgørelsen og strammede op på mulighed for anvendelse af internettet ved prøverne. Prøverne har generelt stor afsmittende effekt på den daglige undervisning, så måske kan denne stramning som afslutning på 4 års indsats bedst karakteriseret som 2 skridt frem og 1 tilbage. Hvad vil det mon koste at snuppe skridtet frem igen?

En forudsætning for at ovenstående kunne bære var aftalen og velfungerende it, hvor kommunerne i 2014 forpligtede sig til at etablere den nødvendige infrastruktur.

Denne effekt blev evalueret sidste år, med tydelige pejlinger på at 10-20 % stadig halter bagud. Problemet er at investeringer i it betragtes som anlæg. Men denne form for anlæg er udgifter som en never ending story.

Derfor burde it-anlæg i mange tilfælde være driftsudgifter.

Vurderingen af det samlede initiativs udbyttet kender vi ikke helt på nuværende

5

Leg med robotter i dagtilbud Af Ganna Lindhard, pædagog, og Elin Stenild, pædagogmedhjælper, i Ulstrup Børnehus, Favrskov Kommune

I artiklen deler vi ud af vores oplevelser og erfaringer fra et kommunalt udviklingsprojekt om brug af små robotter som en del af den pædagogiske praksis i vuggestue og børnehave. Projektet har fokus på kommunikation, samskabende leg, problemløsning og kodning.

Aktiviteterne tager primært udgangspunkt i børnenes lyst til at eksperimentere, lege og undersøge.

6

Morgen i vuggestuen

billeder af børn, der hoppede, løb, kravlede, rullede og meget andet. Billederne blev printet ud og lagt i den klare plade med 24 lommer, som passer til en Blue-Bots bevægelser.

Så var vi klar til at lege. En Blue-Bot kan køre et felt frem eller tilbage, når der trykkes på de tilsvarende pile, og så kan den dreje rundt, når man trykker på pilene til højre og venstre. Dvs. den kan programmeres til at køre en bestemt rute.

Det er tidlig morgen i vuggestuen. De små robotter, vores Blue-Bots, bliver taget ned fra køkkenskabet og sat til opladning. Straks står fem vuggestuebørn og kigger interesseret med. Først er robotterne blå, men næsten med det samme skifter de til rød. Det er ikke så længe siden, de sidst har fået strøm, så hurtigt skifter den første til grøn, og vuggestuebørnene begejstres ved synet.

Robotterne er søde, og de store øjne appellerer til børnene. Det er svært ikke at røre, men det må de ikke lige nu. Først skal de alle robotterne lyse grønt. Der bliver holdt godt øje, og begejstringen er stor, hver gang en robot skifter fra rød til grøn. Robotterne bliver talt og talt. Både hvor mange grønne der nu er, og hvor mange der stadig er røde. En enkelt synes, den er finest som rød, og skuffes lidt, da også denne bliver grøn.

Et vuggestuebarn kan ikke overskue at programmere en Blue-Bot til at gå til et bestemt felt på pladen, men de kan tælle lidt, og de kan farver, eller de kan lære det ved, at vi øver det igen og igen. De fire børn, som var med første gang, vi havde Blue-Bots fremme, fik besked på efter tur at trykke tre gange på en orange knap og én gang på den grønne.

Det kunne de fleste mestre, og ellers fik de lidt verbal hjælp. Det vil sige, at Blue-Bot’en bevægede sig til et vilkårligt felt på pladen – og somme tider kørte den helt af pladen, så satte vi den ind og prøvede igen. Når BlueBot’en stoppede, løftede vi den og så, hvilket felt den var landet på. Så lavede vi alle sammen den bevægelse, som var vist. Så var det den næstes tur til at køre med robotten.

Leg og bevægelse med robotter i vuggestuen Alle vuggestuebørnene har haft robotterne i hænderne, men en gruppe på fire var de første, som fik lov at lege med de nye Blue-Bots.

Først var de med til at finde en masse billeder af alle mulige former for bevægelser. Det var

7

Børnene syntes, det var enormt spændende.

Den lille robot motiverede dem til at holde koncentrationen om legen, og det vi skulle, rigtig længe. Vi kørte 14 omgange, hvor alle børnene var helt optaget og deltog både med bevægelserne, men de var også meget opmærksomme, når det var de andres tur, og alle var interesseret i selv at få lov at trykke.

plade og har leget med robotterne direkte på gulvet. Den første opgave de blev præsenteret for, var at sidde i en rundkreds, hvor seks børn af gangen havde en robot hver. I midten af cirklen var der en prik på gulvet, og nu fik de så til opgave at programmere robotten, så de mente, den ville komme tættest muligt på prikken. Denne leg er god til bare at få en fornemmelse af, hvordan robotten bevæger sig, hvor langt bevæger den sig på et tryk, og hvordan drejer den.

Da vi skulle holde, var børnene faktisk slet ikke klar til at stoppe, så flere fortsatte efter aktiviteten ellers var afsluttet. Selv om børnene var meget interesseret i den lille robot, så var de enormt dygtige til at vente på tur og lade den, der havde fået opgaven om at trykke, få lov til at gøre det. Børnene var meget hurtige til at løbe over og få lavet den bevægelse, vi skulle og mindst lige så hurtige til at vende tilbage til robotten og pladen, når det var tid til det. Børnene fik et fællesskab om at bruge robotten og lave bevægelserne.

Næste leg blev seks børn sat på en række med hver deres Blue-Bot, og nu gjaldt det om at spidse ørerne og tage imod en kollektiv besked. ”Tryk 2 gange på pilen, der peger frem på mig”, ”Tryk én gang på pilen mod vinduet” osv. Når man synes, man har givet nok beskeder, så får alle børnene lov til at trykke på ”go” på én gang, og så skulle robotterne gerne kører synkront. Det er sværere, end man tror, så man kan starte med meget få instrukser og så stille og roligt øge antallet. Det gode ved legen og generelt ved robotleg er, at børnene lærer, at det er okay at fejle. Vi prøver bare igen, og vi bliver bare klogere af det. Børnene bliver enormt

Robotleg – og læring med børnehavens ældste børn Også de store børn, som skal starte i skole næste år, har stiftet bekendtskab med robotterne. Her er vi gået væk fra den tilhørende

8

var stort hos alle børn. Men faktisk gik der ikke ret lang tid, før børnene af sig selv begyndte at vende tilbage til opgaven med at følge stregen på papiret. Først ved at tage en retning af gangen, men lige så stille fik de bygget flere og flere tryk på, inden de satte robotten til at køre. Så mange børn fanger hurtigt tankegangen, og robotterne er virkelig med til at styrke deres matematiske sans, som vi måske ofte glemmer i hverdagen.

Robotter som en del af hverdagen Pladen med lommer er blevet brugt både sammen med voksne og i fri leg med billeder passende til forskellige temaer – også som et godt redskab til sprogudvikling. For eksempel har der været billeder i med ”Fri for mobberi”, ”Efterår”, ”Tal og retninger”.

Børnenes interesser er blevet fulgt, og de har selv været med til at lave tegninger og klip til lommerne. Nu er der jul på programmet, hvor hver lomme er fyldt ud med klippede hjerter med børnenes navne, og hos den, hvor Blue-Bot’en lander, skal nissen på besøg. På denne måde får alle stuens børn robotten i hænderne, da den der har haft nissen med hjemme, skal sende den afsted til samlingen dagen efter.

Hos de store børn er der blevet arbejdet med temaet robotter, hvor de blandt andet har lavet deres egen robot. De små robotter er frit tilgængelige i hverdagen og på lige for med andet legetøj, puslespil, blyanter og lignende.

optaget af, at det skal lykkes at få alle til at køre ens og får lyst til at prøve igen og igen.

Første gang robotterne blev præsenteret for de største børnehavebørn, fik børnene til opgave at følge en bane, som var indtegnet på papir. Meningen var, at de skulle være sammen to og to, hvor den ene skulle guide den anden, så robotten ville kunne køre en hel rute i et stræk. Det var dog alt for svært, kunne vi hurtigt erfare, så vi måtte lige gå syv skridt baglæns. I stedet for hentede vi små biler, som vi satte på pladen – først bare to felter fra robotten i lige linje. Senere skulle der et sving på. Nu var opgaven at få robotten til at køre hen og skubbe på bilen, så den trillede fremad. Børnene kastede sig over opgaven med begejstring, og samarbejdet

9

#ProgrammeringNaturligvis

- programmering i naturfagene Af Programmeringsguiderne: Mark Holler, Mikael Jensen & Anders Møller Jakobsen

10

Hvad er #ProgrammeringNaturligvis Micro:bit, LEGO WeDo, LEGO Mindstorm, analog programmering, MakeyMakey, BeeBot. Disse begreber og teknologier bliver snart kendte af elever i Aalborg Kommune, når klasser til foråret stifter bekendtskab med projektet #ProgrammeringNaturligvis.

#ProgrammeringNaturligvis er et projekt i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som har til formål at støtte og fremme arbejdet med programmering i kommunens folkeskoler, ved at uddanne kommunale proggrammeringsguider.

Projektet er støttet gennem Aalborg Kommunes Udviklingspulje og A.P. Møller Fonden.

Med i projektet er 12 lærere, der til dagligt underviser på 8 forskellige folkeskoler i kommunen.

Derudover forsøger vi i projektet, at kvalificere de mange teknologier, som i disse tider strømmer ind over den danske folkeskole. Det gør vi fordi vi mener, at der mangler et bindeled mellem teknologien og skolen.

Hvordan får man egentlig integreret den nye teknologi på skolen?

De mange firmaer, som i øjeblikket tilbyder alverdens teknologier til skolerne har ofte nogle spændende overskrifter om, hvordan man kan bruge deres produkter. Men kun meget få af dem har færdiglavede undervisningsforløb, som medfølger. Der er dermed en stor risiko for, at teknologien aldrig bliver implementeret og udnyttet optimalt, da det ofte afhænger af enkelte ildsjæle, som kan “løfte” det ind i undervisningen i en i forvejen travl hverdag. En af vores missioner er derfor, at agere netop dét bindeled.

Projektet har til formål at: … styrke og understøtte de naturfaglige fag i forhold til at komme med nye metoder til at tydeliggøre processer og forbindelser i faget.

Ud fra dette er målet at have fokus på den elevcentrerede, undersøgende og eksperimenterende tilgang til fagene.

Uddannelsen af “programmeringskorpset”, har strakt sig over 1,5 år og består af tre primære moduler + et sekundært modul. Overskriften for disse moduler er:

Så hvad enten skolen vil købe eller har købt nye programmerbare robotter, 3D printere eller andre spændende teknologier - kan vi hjælpe og vejlede i opkvalificering af relevante faglærerne, indtænke de forenklede fælles mål og vejlede i de mange spændende muligheder.

• Grundlæggende forståelse for programmering • Arbejde med alternative grænseflader • Understøttelse af digitale kompetencer i Folkeskolen • Design og produktion Der er tilknyttet undervisere fra UCN og CFU. Derudover har der været virksomhedsbesøg hos hhv. CreateITreal og Cego.

Projektets mission

En af projektets vigtigste missioner er at udbrede budskabet om at “programmering - det er da let” - samtidig med at give elever og relevante fagpersoner, primært i Aalborg Kommune, et indblik i de mange spændende muligheder programmering kan give i folkeskolen.

11

behøver at have særlig forudgående viden om programmering, men kan “lære” sammen med klassen.

Afmystificering

Programmering er ikke magisk, som mange godt kan have en ide om. Projektet stiler derfor efter at afmystificere begrebet. Programmering er ikke noget svært og hemmeligt, som man skal arbejde med i flere år for at forstå - det er et sprog, som man kan sammenligne med et hvilket som helst fremmedsprog. Programmering skal anvendes i kreative, skabende aktiviteter, hvor det at kode blot er et redskab.

Som en del af uddannelsen har programmeringsguiderne i løbet af efteråret været på besøg i enkelte klasser for at afprøve forløb og modtage respons fra elever og lærere. Erfaringerne er anvendt til at justere de første forløb, som lægges på MinUddannelse til inspiration og anvendelse på skolerne.

Programmering er nemt at gå til, men svært at mestre.

Fremtiden

Generelt har responsen efter besøg af guiderne været positiv fra både elever og lærere.

Mange mener faktisk, at programmering er den moderne tidsalders vigtigste sprog og dét at besidde kompetencer indenfor programmering, er ligeså vigtigt som at lære matematik og dansk.

Nogle af de vigtigste kompetencer i arbejdet er logisk tænkning og systematiske arbejdsmetoder.

Er dette først på plads, er det at programmere slet ikke så svært.

Besøg af Programmeringsguiderne Når programmeringsguiderne er færdiguddannet i december 2017, indgår de i Skoleforvaltningens programmeringskorps.

Programmeringskorpset kan bookes af kommunens skoler til 3 forskellige formål.

Elever siger bl.a.

“Jeg vil bare sige, at det var sjovt og lidt udfordrende.”

“Jeg synes det var sjovt og lærerigt. Jeg håber I kommer tilbage en anden dag.”

“Jeg elsker micro:bit og vil gerne have en!”

Programmering bliver en nødvendig færdighed i fremtiden. Det gælder i uddannelsessystemet, i fremtidens jobs og i en dagligdag som vi endnu kun kan gisne om.

Kan vi bevare denne umiddelbare begejstring og glæde ved at arbejde med programmering i skolen, har vi taget første skridt mod at klæde eleverne på til fremtiden. Vi håber og tror på, at #ProgrammeringNaturligvis kan styrke tilegnelsen af disse kompetencer.

• Fagdage med klasser, hvor der arbejdes med programmering i typisk 4 lektioner. Programmeringsguiden forestår undervisningen, har udstyr med, og har klargjort et undervisningsforløb på MinUddannelse, som læreren efterfølgende kan fortsætte.

• Workshops for teams gerne med fokus på konkrete undervisningsforløb og med mulighed for hands on.

• Sparring med skoler. Det kan f.eks. omhandle anskaffelse af udstyr, didaktiske overvejelser ift programmering eller idéer til organisering af programmeringsaktiviteter på skolen.

Følg vores blog http://www.programmeringnaturligvis.dk/

Får en klasse besøg af programmeringsguiderne til en fagdag er tanken, at læreren ikke

Følg os på Facebook

12

https://www.facebook.com/ programmeringnaturligvis/

13

BibBoxen Digitale produktioner er præget af tilfældighed. Derfor har PLC er i Favrskov kommune udviklet et digitale bibliotek for multimodale e-fagbøger med en tilhørende didaktisk rammesætning.

John Klesner, pædagogisk it-konsulent i Favrskov kommune

Med støtte fra Kulturministeriets udviklingspulje er BibBoxen netop blevet realiseret på BibBoxen.dk. Projektets formål er at udvikle det didaktiske grundlag for både en produktions- og en udgivelsesplatform, som kan guide lærere og elever gennem processen med at producere og udgive multimodale e-fagbøger. Produktionen styres i en faseinddelt didaktisk proces, hvor digitale assistenter guider i brugen af værktøjer, modaliteter og metoder. Udgivelsesplatformen BibBoxen.dk tilfører udgivelsesprocessen autencitet og giver folke- og skolebibliotekerne et nyt spændende udgivelsesunivers på deres hjemmesider. Inden udgivelse støttes eleverne til kvalitetssikring af deres arbejde vha. en guide. BibBoxen laves i et tværgående samarbejde mellem bibliotek og skoler i Favrskov Kommune.

I samarbejde med Skoletube har vi fået lavet et redskab, som guider eleverne gennem

14

produktion af faglige tekster. Eleverne præsenteres for en beskrivelse af forskellige modaliteter, deres styrke og svagheder, samt hvordan forskellige modaliteter kan supplere og begrænse hinanden, når de bruges i samme tekst. BibBoxen tilbyder guides til at kvalitetssikre brug af modaliteter, det multimodale og rettigheder.

publiceres i eget digitale bibliotek. For vores vedkommende skal elevernes udgivelser ses som en del af bibliotekets tilbud. På sigt kunne det dog være interessant, hvis vore prototype kunne tænkes som et appendiks på lige fod med øvrige bibliotekstilbud. På denne måde kunne bibliotekerne bidrage til at fastholde teenageres optik på stort og småt i lokalsamfundet. Vi har valgt at fokusere på multimodale e-fagbøger med et lokalt relateret indhold ud fra en betragtning om største relevans i et lokalsamfund.

Eleverne kan alternativt bruge Movellas til den skønlitterære del. Men der er ikke noget i vejen for, at skabelonen også kan bruges til denne genre.

Som første step på vejen er tanken, at skoler eller kommuner, der ønsker at lave en tilsvarende løsning kan bruge skabelonen fra Skoletube med vores didaktiske redskaber inkluderet. Herefter kan lokale elevprodukter

I løbet af januar 2018 gennemføres vores første miniprojekt og omkring vinterferien vil endnu flere multimodale e-fagbøger ligge på BibBoxen.dk

https://bibboxen.skoleblogs.dk/

15

På vej til en mere sikker skole Af Mads Larsen, Leder af Skolernes It-center i Ishøj

Passer vi godt nok på de data vi producerer i skolerne, og har vi styr på sikkerheden? Med den ny persondataforordning fra EU bliver der sat spot på sikkerheden. Hvordan er processerne med elevernes data?

Passes der ordentlig på dem? Er der en bevidsthed om hvor, og hvordan data bør behandles? Og ikke mindst, er der systemer som understøtter de processer, der sker i en moderne folkeskole?

16

Kardemommeby loven

Når jeg er hjemme, har jeg rollen som beboer. Her er sikkerheden tit (men ikke altid) besværlig. Jeg låser hver dag mit hjem, selvom det betyder, jeg skal huske nøglen. Alle kan godt putte noget ned i min postkasse, men kun jeg kan tage noget op. Jeg skærer kød og grøntsager ud forskellige steder.

Skolen skal være et trygt sted at være - både for elever, forældre og ansatte. Det betyder også. at data i og om skolerne skal være sikker.

Opmærksomheden, der er skabt med den ny persondataforordning, er god og sund og skal føre til nye bedre procedurer, og bevidste valg i forhold til arbejdet med data, og de risici der følger med arbejdet. Der kan skrives mange flotte IT-politikker og sikkerhedsanbefalinger, men datasikkerhed handler også om kultur og bevidsthed om, hvorfor og hvordan man behandler data.

På den måde har jeg i mit analoge liv forskellige procedurer for at opnå en god balance mellem brugbarhed og sikkerhed.

Selv om jeg kunne lave procedurer som ville gøre det lettere, så ligger min nøgle ikke under måtten, men min underbo har en kopi. Jeg har altså lavet en risikovurdering.

En risikovurdering er i sin simpleste form: Sandsynlighed ganget med konsekvens, f.eks. i skalaen 1 til 5. Hvad er sandsynligheden for at en tyv kigger under måtten: “kæmpe stor” (5). Hvad er konsekvensen, hvis tyven kigger under måtten: “Stor konsekvens” (5), hvilket giver en risiko på 25 ud af 25.

Ligesom i Kardemommeby handler det om at “Du må ikke skade andre/eller sætte livet til”. Den dobbelthed er lige så vigtig når man kigger på sikkerhed. For selvfølgelig skal ansatte passe godt på elevernes personfølsomme data, og samtidig skal der være systemer, som ansatte kan have tillid til, så man ikke uforvarende kommer til at udsætte sig selv for “fare”.

Med min underbo forholder det sig anderledes, sandsynligheden for hun er en tyv er meget lille(1), og selvom konsekvensen hvis hun var tyv stadig ville være den samme (5), er risikoen vurderet som lav=5.

Er nøglen under måtten?

Det digitale offentlige Danmark arbejder på at have systemer, som understøtter denne udvikling. På skoleområdet er brugerportalsinitiativet (BPI) med læringsplatform og samarbejdsplatform (Aula) centrale komponenter.

I skoleverdenen har fokus, med rette, været på den værdi, der har ligget i de pædagogiske digitale værktøjer. Men det har måske betydet, at elevernes passwords har været printet og hængt op på en tavle i klassen. Så har det virket!

I Aula er det meningen, at der bliver bedre styr på, hvem der må se hvad og hvornår, end der historisk har været. Systemet skal arbejde med forskellige roller, som har differentieret adgang. Men man skal stadig være opmærksom på, hvilken rolle man har, og så arbejde det sted som giver bedst mening, også sikkerhedsmæssigt.

1.

2.

3.

Risikovurderinger og procedurebeskrivelser har man måske ikke lavet..

http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Born-og-unge/Digitalisering/Brugerportalsinitiativet/ https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/it-i-undervisningen/ udviklingsprojekt-om-laering-og-progression http://www.kombit.dk/Aula

17

At arbejde med at lave og skifte password er en del af den digitale dannelse. Så selvom nøgler er besværlige, bør det være del af arbejdet med eleverne.

Som lærer sidder man med mange typer data. Man skal kunne skelne mellem følsomheden af dem og gemme dem de rigtige steder. Som sagsbehandler i f.eks. en socialforvaltning har det været helt normalt at spørge sig selv om, “Er denne oplysning omfattet af aktindsigt? Er det et arbejdsnotat?”

Som lærer er man underlagt de samme love og bestemmelser bl.a. om, hvordan man skal omgås data om elever og forældre. Man har f.eks. både tavshedspligt , skærpet underretningspligt , ytringsfrihed , notatpligt og journaliseringspligt . Som barn eller værge har man ret til at kende de data, der er om en, f.eks. ved at blive inddraget eller ved at søge aktindsigt .

I skoleverdenen har der historisk ikke været taget den slags valg, for sagsbehandling og journalisering har ikke været en del af kulturen i skolen. Samtidig har de systemer, der har været til rådighed haft fokus på didaktik, pædagogik og ikke på journalisering og sikkerhedsroller.

Efterspørgslen har været lille og tilbuddet beskedent på gode værktøjer, som har kunnet understøtte de behov, skolerne har haft.

Skoleintra har sikrere områder: klasselog, kontaktbog og elevplan, men er de sikre nok? Hvordan sendes en underretning, bekymringsskrivelse eller visitation? Og

hvad hvis en elevs mor eller far skriver til klasselæreren om psykisk sygdom, hvor skal der så svares? Det er sandsynligvis blevet løst på skolerne med de værktøjer, der har været til rådighed, men det er tiden at se på, om de har været gode nok. Både i forhold til at have effektive gennemskuelige processer og i forhold til datasikkerhed. Effektive processer og datasikkerhed skal gå hånd i hånd, og værktøjerne skal designes med begge ting for øje, ellers har sikkerhed det med at blive et irriterende lag af unødig besvær. Præcis som med nøglen i den analoge verden, skal nødvendigheden af sikkerhed være accepteret og forstået i den digitale verden.

Fra det lokale til det nationale En ting er hvordan processerne er på skolerne. Noget andet er de snitflader og løsninger vi har nationalt. Som kommuner ejer vi de data, der bliver lavet af elever og ansatte. Vi er dataansvarlige. Nogle gange er det praktisk at andre behandler dataene. Databehandlerne er de leverandører skolerne har. Databehandleren, ofte en leverandør, må kun behandle dataene efter aftale, eller efter instruks. Instruks og sikkerhedsforanstaltninger beskrives i en databehandleraftale.

En central databehandler er Styrelsen for IT og Læring, STIL. Databehandleraftalen med STIL er lovbestemt, men dataansvaret er stadig kommunernes. UNI-login’et har været en stor hjælp i forhold til indlogninger på leverandørernes løsninger. Det er en løsning, vi godt kan være stolte af i Danmark.

4. http://tr.dlf.org/Default.asp?AreaID=1003&ChapterID=1040&ParagraphID=1331 5. https://ast.dk/born-familie/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt 6. http://www.dlf.org/media/7782944/din-ytringsfrihed-publikation.pdf 7. https://aktindsigtshaandbogen.dk/sagsdisciplin/journaliseringspligt-15.html 8. https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Offentlighed-i-forvaltningen

UNI-login’et har været en stor hjælp i forhold til indlogninger på leverandørernes løsninger.

Det er en løsning, vi godt kan være stolte af i Danmark.

Det er vigtigt at huske kun at give dataene, hvis det er relevant for skolen at leverandøren har adgang til data, og man skal have en databehandleraftale med leverandøren om hvordan data skal bruges.

19

En del af arbejdet med at højne sikkerhedsniveauet drejer sig om at indgå i en dialog med leverandørerne om, hvilke data der er relevante at have. Som et helt konkret eksempel, på et forlag der har spurgt om adgang til data i Ishøj, kunne man spørge - “Er det relevant at vide hvilken forælder der har forældremyndighed, for et forlag der laver letlæsningsbøger?” Eller er det måske fordi oplysningerne i snitfladerne fra STIL ikke kan differentieres nok?

Vidensleverandørne har været interesseret i at give adgang til deres læremidler og har derfor fået data fra STIL. Nogle gange med kommunernes viden, andre gange uden. Det betyder at en lang række forlag og andre leverandører har kunnet trække data om kommunernes elever gennem en snitflade(ws04).

Det er de dataansvarliges (kommunernes) forpligtigelse at lave databehandleraftaler.

Men det er selvsagt svært, hvis man ikke ved, hvem der har haft adgang til data. Dette dataflow har både været til leverandører som kommunen aldrig har haft aftaler med, eller med f.eks. en leverandør af et læremiddel som kommunen har haft brugt, men har afbrudt samarbejdet med. Ikke desto mindre har kommunerne været dataansvarlige.

Derudover er det relevant at tænke på dataejerskabet, når man skilles. Selv om det er en party-killer, så giver det god mening at tale om, før hvedebrødsdagene er ovre. Hvordan får man relevant data tilbage fra leverandørerne, både i tilfælde af at en elev stopper, eller hvis man ønsker en anden leverandør.

Det er altså på høje tid, at rydde op i den udveksling af data der er mellem STIL og leverandørerne. Dette er forsøgt med nye snitflader, og en ny måde at give leverandørerne adgang.

Det er vigtigt at sige, at der ikke behøver at være noget som helst misforhold i hvad leverandørerne ønsker, og hvad man som dataansvarlig ønsker. Men hvis hver enkelt skole eller kommune skal stå med dette arbejde med krav og ønsker, vil det dræne både leverandører og kommuner for kræfter fra det, som giver den pædagogiske merværdi. Derfor ville det efter min mening være indlysende at indgå fællesskaber om at lave databehandleraftaler med leverandørerne.

Med den nye snitflade (f.eks. ws17) skal skolerne give adgang før leverandørerne kan modtage data. Men det er vigtigt at huske kun at give dataene, hvis det er relevant for skolen at leverandøren har adgang til data, og man skal have en databehandleraftale med leverandøren om hvordan data skal bruges(instruks).

Derudover er vigtigt at de snitflader kommunerne som dataansvarlige, gennem STIL, stiller til rådighed er fleksible og brugbare for leverandører.

Desværre er der eksempler på, at leverandører kan være temmelig aggressive i at få fat i dataene, f.eks. ved at spørge skoler de ikke har aftaler med, og sende “rykkerskrivelser” ud for at få skoler til at sætte kryds i dataaftalen. Derudover har det indtil videre vist sig svært at lave en databehandleraftale med de leverandører, der har et legitimt behov for at behandle kommunernes data.

Sikkerhed er altså ikke noget som lige løses, men kommunerne, STIL og leverandørerne er startet, og godt i gang på en vej, som skal lede til procedurer og læremidler, der er mere sikre at bruge.

20

21

Hvad…!

Er timen allerede slut?

Klokken har lige ringet ud. De fleste fortsætter med det, de har gang i, og en dreng kigger undrende op og siger, ”Hvad…! Er timen allerede slut?”

Sådan er det heldigvis ofte, når vi har valgfag i indskolingen.

Af Anne Maretti, lærer og it-vejlededer Søndervangskolen i Hammel

Klokken har lige ringet ud. De fleste fortsætter med det, de har gang i, og en dreng kigger undrende op og siger, ”Hvad…! Er timen allerede slut?”

Sådan er det heldigvis ofte, når vi har valgfag i indskolingen.

gengæld nok til at jeg kunne udbyde workshops på PLC, hvor eleverne kunne vælge sig på en workshop af to lektioners varighed.

Holdene blev hurtigt fyldte, og det var en flok engagerede elever, der løste opgaver på gulvet i PLC.

På Søndervangskolen i Hammel har pædagoger og lærere prioriteret at udbyde valgfag for 1. og 2. årgang. Her kan eleverne vælge mellem en bred pallette af fag, de har særlig interesse for og ønsker at fordybe sig ekstra i.

Der kan vælges mellem fagene: håndarbejde, billedkunst, mini-sløjd, kreativ Lego, udeliv, idræt og Blue-bots & it.

Sidstnævnte er mit valgfag, og det blev ikke, som jeg oprindelig havde tænkt det!

For cirka et år siden havde vores skole én eneste Bee-bot. Det satte naturligvis sine begrænsninger for at arbejde med robotter og programmering i indskolingen. Derfor lånte vi et sæt Bee-bots på CFU. Så var vi oppe på 7 - stadig ikke helt nok til en hel klasse. Til

Derfor meldte 1. og 2. årgang sig også som deltagere, da Favrskov kommune lavede projektet ’Leg og læring med mikro-robotter’.

Med i hatten fulgte nemlig 12 Blue-bots, og valgfaget ’Robotter & it’ blev til.

22

han udsat for nogle prøvelser og disse skal eleverne finde en løsning på, bygge den med fysiske materialer og vise dens funktionalitet.

Kan de det, kan de sammen med prins Bent trille videre til næste udfordring.

Jeg valgte at organisere undervisning og Ved hver udfordring får eleverne udvalgte tilhørende opgaver/videoer i Meebook. Jeg materialer til rådighed, og herfra skal de selv lavede ’sådan virker din Blue-bot’- vejledningsvideoer til både den manuelle brug, og konstruere en mulig løsning og teste dens til når den lille Blue-bot skal styres via iPaden. funktionalitet.

Det første forløb kaldte jeg ’Kend din Bluebot’. Her skulle eleverne igennem forskellige Den første udfordring er en å. Uanset hvor langt prins Bent triller i den ene eller anden øvelser, lege, labyrinter og kapløb, som gav retning, kan han ikke finde en vej over åen. dem en bedre forståelse for Blue-bot’ens Eleverne skal bygge en bro, en kran eller egenskaber - en forståelse for algoritmer lignende for at få prins Bent fra den ene side og en systematisk tankegang. Børnene var af åen til den anden, uden at hans tandhjul engagerede og fulde af gode idéer. Lige så snart der var lidt ventetid mellem opgaverne, bliver våde. var de i fuld gang med at teste den lille blå Herfra møder han troldens onde håndlanfyr. gere boblingerne - som i virkeligheden er balloner. Disse skal sprænges. Det kan gøre Derfor besluttede jeg mig for at droppe de ved at montere et sværd (en nål, saks eller indkøbte måtter og i stedet bygge videre lign.) på prins Bent. på elevernes eksperimenter - mest fordi jeg også var ret nysgerrig på, hvordan man ellers Sådan udsættes den modige prins Bent for kunne anvende Blue-bots i undervisningen. en række udfordringer, inden han endelig Når nu robotten i sig selv er så simpel, skal finder den smukke prinsesse Bodil - selvopgaverne så også være det? følgelig i sidste øjeblik! De to forelsker sig Alle tankerne blev samlet i forløbet ’Det blå straks, og eleverne skal afslutningsvis lave eventyr’. bryllupsinvitationen. De skal skrive, tegne, lave cirkler med bestemte diametre ved at Den smukke prinsesse Bodil er en dag ude fastmontere tuscher på deres Blue-bot. at trille i slotshaven, da en fæl trold hopper frem og slukker hende. Han vil nemlig bruge hendes reservedele til en ny tryllemaskine.

Der bliver en værre opstandelse på slottet, da de opdager, at prinsesse Bodil er væk. Den modige prins Bent fra nabokongeriget bliver tilkaldt. Hvis han redder prinsesse Bodil, får han både hende og det halve kongerige.

Lige nu er ’ Det blå eventyr - vol. 2’ i støEleverne skal nu følge prins Bents hæsbeskeen. Inspireret af elevernes fantasi og blæsende kapløb med tiden for at redde Prinsesse Bodil - eller i hvert fald så hæsblæ- lysten til at vide, hvad der sker med det blå sende, som det nu kan blive, når man kun be- ægtepar, når nu hverdagen melder sin anvæger sig 15 cm ad gangen. Undervejs bliver komst. Hvilket job har en Blue-bot? Skal prins Bent lave en legeplads i slotshaven?

Straks blev der indkøbt flere forskellige måtter/baner til de nye Blue-bots…dem har vi ikke brugt ret meget.

23

Er der vinduer ind til jeres Maker Space?

-erfaringer fra et åbent “frikvaterslab” i Jylland På Vinding Skole i Vejle er vi med i samarbejdet Fablab@school.

Derfor har eleverne og jeg opbygget et Maker Space, som vi kalder VindingMakerLab. Udover undervisningen har vi ”Åbent Lab” i frikvartererne tre gange i ugen. I takt med udbredelsen af vores ”Åbent Lab” har vi oplevet en makerkultur udvikle sig på skolen og en voksende interesse blandt eleverne for arbejdet med teknologi.

Af Peter Dahl, lærer på Vinding Skole –VindingMakerLab

Der er vinduer ind til vores Maker Space på Vinding skole. Vinduer, hvor eleverne kan se prototyper vokse, maskiner køre, forsøg gro under UV-belysning, samt se den voksende udstilling af 3D-print og laserskæringer. For nogle elever er det en fryd at komme uforstyrret ind i et sådant digitalt laboratorium - uden en lærers agenda.

software. Derudover er min funktion i disse 45 minutter at støtte op og levere designtænkningens famøse benspænd, hvis formål eksempelvis er at generere nye vinkler på en spirende idé. I dette læringsrum indtager jeg således en form for facilitatorrolle, som jeg tænker med tiden skal overdrages til udvalgte elever.

Med en “fablab-devise” om åbenhed og tilgængelighed, samt Neil Gershenfelds tanker om, hvordan man laver næsten alting, har vi som forsøg haft åbnet vores Maker Space - VindingMakerLab - op i ét frikvarter om ugen. Eleverne på skolen bruger vores Maker Space flittigt i undervisningen, men i ”Åbent Lab” har eleverne 45 minutter uden en lærerstyret agenda. Hvis eleverne har behov for det, sætter jeg nogle små forløb i gang eller introducerer dem for en ny maskine eller

Vores ”Åbent Lab” er bevidst placeret i et frikvarter, da hensigten er, at eleverne frit kan vælge at komme ud fra interesse, så glæden, lysten og den iboende nygerrighed driver værket i vores Maker Space. Drømmen er en autonomi hos eleverne til selv at generere ideer og projekter. En del af brugerne af ”Åbent Lab” er allerede selvkørende og idégenerende, mens andre skal skubbes lidt i gang, hvilket de andre elever er gode til at hjælpe med. Så produktet af vores ”Åbent

24

25

Lab” er mange elevstyrede aktiviteter, hvor de lærer af hinanden, elev-elev imellem.

os finde ud af, hvordan vi koder sådan én” går snakken i “Åbent Lab”.

Hvad der startede som et lille pilotprojekt på skolen er vokset i en sådan fart, at vi har måtte oprette hold og er vokset til tre åbne frikvarterer. Diversiteten i elevernes ønsker er spændende at iagttage. Alt fra spillebrikker til et selvudviklet brætspil tegnet i Fusion 360, til chilifrø der skal vokse under UV-belysning (og helst en programmeret Arduino ind over den belysning).

Når jeg oplever dette fællesskab tænker jeg på, hvad en Makerkultur kan gøre på en folkeskole. Jeg ser elever der tværfagligt bruger labbet til at forbedre produkter, løsninger og tilføre en ekstra dimension til skolelivet.

Som et lille rum der har tråde ud i alle skolens andre aktiviteter. Her findes ikke kun ét fag, men en masse fag smeltet sammen, hvor projektet er den bærende faktor. Børn og unge er i dag omgivet af så megen teknologi uden en forståelse for, hvad de står med i hænderne. Så lad dem åbne op for “The Black Box” og blive medskabere af teknologierne, softwaren, designet og deres digitale dannelse.

Spændvidden svinger fra et vinylskåret klistermærke af min hund til seriøse opfindelser i børnehøjde. Jeg ser her et fællesskab. Et fællesskab af nørderi, der bør hyldes og som fordrer en kritisk nysgerrighed overfor den digitale verden. “Hvad er der indeni” og “lad

26

27

28

Gl.Avernæs 9-10 april Sæt allerede x ved 9.- 10- april, hvor vil afholder konferencen:

DIGITALT DESIGN OG TEKNOLOGIFORSTÅELSE Der bliver masser af hands on i workshops med 12-15 personer med temaerne: • • • • • • • • • •

Design and slow cooking Wearables og Micro:bits STEM med udgangspunkt i Hacking STEM Tinkering og eksperimenterende aktiviteter med børsterobotter o. lign. for de yngste Design med folieskæring Problemløsning, digital skills og CRAFT Aktivitet med ozobots til eksempelvis simulering af førerløse busser i by miljøer Realisering af lokaleindretning i praksis i eksisterende lokaler Hvad byder fremtiden i et digitalt perspektiv (VR, AR, Mixed reality)?

Hvad kan leverandørerne byde ind med?

Oplægsholdere vil være internationale og danske kontakter, som arbejder i flere forskellige niveauer. Vi forventer, at DR vil være en del af arrangementet.

Endeligt program og mulighed for tilmelding kommer snart.

Indkaldelse til Generalforsamling Danmarks it og medievejlederforening afholder generalforsamling.

Onsdag d 10. april kl. 16.30 på Gl. Avernæs.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

29

Kildekritisk søgning med SøgSmart Kvalificeret informationssøgning er en mere nødvendig kompetence end nogensinde. Børn og unge har ikke automatisk evnen til at finde troværdige kilder og forholde sig kritisk til informationer.

Selv om Google gennem mange år har været det fortrukne søgeværktøj, er det ikke tilstrækkeligt til at understøtte behovet for, på en kvalificeret måde, at finde frem til de informationer, der skal bidrage til elevernes videnskonstruktion i en faglig eller tværfaglig sammenhæng. SøgSmart er det første værktøj til informationssøgning i undervisningssammenhæng, der understøtter arbejdet med kildekritisk søgning.

Af Peter Søgaard, pædagogisk it-konsulent ved VIA Center for Undervisningsmidler

Kvalificeret informationssøgning er en mere nødvendig kompetence end nogensinde.

Børn og unge har ikke automatisk evnen til at finde troværdige kilder og forholde sig kritisk til informationer. Selv om Google gennem mange år har været det fortrukne søgeværktøj, er det ikke tilstrækkeligt til at understøtte behovet for, på en kvalificeret måde, at finde frem til de informationer, der skal bidrage til elevernes videnskonstruktion i en faglig eller tværfaglig sammenhæng. SøgSmart er det første værktøj til informationssøgning i undervisningssammenhæng, der understøtter arbejdet med kildekritisk søgning.

Værktøjet kan bruges i alle fag, da det er elevernes autentiske informationsbehov, der driver dem frem i processen.

SøgSmart er et gratis og selvforklarende værktøj, hvor eleverne kan få læst al tekst op på sitet. Perspektiverne før, mens og efter hænger fint sammen med diverse læsestrategier, som anvendes i skolen. Værktøjet lægger op til, at eleverne arbejder kollaborativt og der er mulighed at eleverne kan give hinanden feedback. Læreren har mulighed for at følge elevernes proces, mens de arbejder, og kan give feedback på deres arbejde under eller efter. Læreren har adgang til en lærervejledning, som kan være en god støtte i planlægning af et forløb.

SøgSmart kan anvendes fra 3.-9. klasse i alle fag. Det er et progressivt og niveadelt system med et begynder-, øvet-, og ekspertniveau, hvor eleverne kan gå op og ned i sværhedsgrad afhængigt af deres kompetenceniveau.

Værktøjet er udarbejdet af de danke Centralbiblioteker og Centre for

30

Undervisningsmidler i Danmark. I forbindelse med udbredelsen af SøgSmart bliver der på landsplan arrangeret en række kurser, hvor deltagere gennem en grundlæggende introduktion og ”hands on” får en god fornemmelse for værktøjets potentiale.

SøgSmart er ikke svaret på alle på alle udfordringer og opgaver omkring kildekritisk søgning i skolen, men et vigtigt supplement i bestræbelserne på at tage den første af de 4 elevpositioner ”eleven som kritisk undersøger” alvorligt i den daglige undervisning.

Et af efterårets kurser blev afviklet på Herningbibliotekerne og her var lærernes tilbagemeldinger positive. Et af udsagnene var ”Det vil være oplagt at anvende SøgSmart periodisk gennem skoleforløbet, så eleverne bliver mere bevidste kildekritiske undersøgere.” En anden lærer problematiserer, at det kan være en omstændelig proces at benytte SøgSmart, og at udfordringen kan være elevernes tålmodighed med at gennemløbe de nødvendige delprocesser. En problematik vi også kender fra videoproduktion, hvor man helst springer den vigtige storyboard proces over, for hurtigt at komme i gang.

I forhold til den mængde af informationer og data, der er til rådighed i dag og i fremtiden, er det afgørende for de kommende generationer, at de både har kildekritiske kompetencer og er i stand til at analysere data i bestræbelserne på at skabe gennemsigtighed i det samfund som de ikke bare bliver en del af, men også blive aktive medskabere af.

Læs mere på SøgSmart.dk.

31

Får dine elever den støtte, de har brug for?

Giv dine elever en bedre faglig støtte, og opnå en stærkere differentiering af undervisningen.

Interaktive læseguides

Sæt fokus på elevernes sproglige udvikling med læseguides, der gør læsningen til en aktiv proces både før, under og efter tekstlæsningen.

Forløb med differentierede spor

Benyt dig af mulighederne i forløbsbyggeren for at dele dine forløb op i spor, der differentierer indholdet efter elevernes behov.

Gør Clio Onlines forløb til dine egne

Tilpas de mange eksisterende forløb – indsæt billeder, videoer og tekster fra dine elevers hverdag, så indholdet bliver nærværende og personligt for dem.

Inklusion og støtte for alle læsere

Svær og let udgave, højtlæsningsfunktion med highlightet tekst og hastighedsindstillinger, interaktiv notefunktion og en særlig skrifttype til dyslektikere på ALLE fagtekster.

Stilladseret og differentieret læsetræning

Med Læsemotoren kan alle elever lære at læse med den samme tekst. Læsemotoren giver differentieret støtte og hjælper eleven på vej med den første læsning.

Læs mere og prøv gratis på Clioonline.dk/differentiering

Clio Online Inspirerer til ny viden