01 it og uv nr 1 2015 issu

It, medier & læring Nr. 1 · 38. årgang · Marts 2015

Tema: Aktuelt 2015

Læs bl.a. i dette num mer...

Iscenesat refleksivitet – er det vejen til inklusion?

Side 6

Go to Bett!

Side 12

PLC-medarbejderen – hvem er nu det?

Side 8

Scan med Layar

IT og Undervisning Udgives af: Danmarks IT-vejlederforening.

Foreningens bestyrelse:

ISSN nummer: 1901-9793

IT og Undervisning - blad nr. 1 - 2015 Leder: Digitale trends i horisonten...........................................

4 Iscenesat refleksivitet – er det vejen til inklusion?................... 6 PLC-medarbejderen – hvem er nu det?.................................. 8 Go to Bett!............................................................................... 12 Stort set alle skoler anvender(den nu utidssvarende) vigtige bestanddel af hele skolens verden både nu - og i fremtiden. ...................................................................... 14 Nej tak til programmering?...................................................... 16 Sådan kommer du i gang med MinecraftEdu.......................... 18

Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas Skovgaard

Hanne V. Andersen

thosko@gmail.com

Kontingent for 2013 er: 390kr. / 195 kr. for studerende og pensionister.

Kasserer Henrik Jakobsen henrik.jakobsen@live.dk

Bladabonnement: 390 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Thomas D. Thygesen thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg.

Andersen@skolekom.dk

Anna Holmbæk anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Suppleant Peter Juncker peter.juncher@ skolekom.dk

Suppleant Christina Alaelua

layout og opsætning ivimedia.dk

Augmented reality med layar INTERACTIVE PRINT

Når du sender digitale fotos til IT og Undervisning, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi).

SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Marker eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

2

Download the free Layar App

Scan this page

Alternativt kan du søge ‘layar’ i App Store henholdsvis Google play.

Discover interactive content

• Sørg for at du har rigeligt strøm på dit device

Det blad, du holder i hånden lige nu, anvender augmented reality. Augmented reality kan groft oversat læses som ‘forstærket virkelighed’, og er et udtryk for at der er et virtuelt lag oven på det trykte, du umiddelbart kan se.

• Sørg for god netværksdækning; gerne et trådløst net • En del af indholdet finder du også som artikler på it-vejleder.dk - se efter links på de næste sider.

Konkret er dette blad lavet med Layar, og for at få det fulde udbytte af bladet skal du bruge en app.

Heldigvis findes Layars app til både Android og iOS, så hvis du har en smartphone eller tablet med en QR reader er der direkte links her:

3

I forbindelse med Bett 2015 var den nye rapport 2015 NMC Technology Outlook omdrejningspunkt for dialog omkring aktuelle trends relateret til it og læring (Project, 2015).

Af John Klesner, formand

Et fyldt lokale fik præsenteret, hvad vi umiddelbart kan forvente at se på både kort og lang sigt med udgangspunkt i en udvalgt række trendspotteres diskussion om, hvad vi ser stå foran os. Umiddelbart ligger:

levetid, mens andre vil vise sig så værdifulde, at brug forankres i skole og hverdagslivet.

Men skolen skal være godt rustet til at turde vælge til og fra. Aktuelt en forenklede fælles mål udformet med it og medie relaterede mål, og vi er ved at introducere et PLC, som bredt skal arbejde med elevens læring, herunder digitale læringsformer. Jeg har tidligere hilst begge tiltag velkomne og udtrykt forventning om at begge tiltage vil ramme bredt i en velkendt faglig kontekst og skabe et godt for at eleverne kan udvikle sig som borgere i et digitaliseret samfund. Men hvis disse nævnte trends skal skabe en merværdi, så bliver det nødvendigt, at skolerne råder over digitale forandringsagenter, som både kan håndtere og eksperimentere med de nye teknologier og ikke mindst didaktisere dem i en relevant kontekst, som kan kvalificere brugen. Selv om det er glædeligt at it med reformen er blevet koblet til den faglige kontekst, så forventer jeg, at digitaliseringen vil blive så gennemgribende, at specifikt fokus på digital skills bliver nødvendig.

• BYOD • Clouid Computing • Flipped Classroom/learning • Games and gamifikation indenfor en tidshorisont for kommende år og det overrasker nok ikke nogen I et to års perspektiv ser vi: • Learning analytics • Makerspaces • Open Content • Social networks Mens vi om fire til fem år kan forvente os: • Internet I alt • Tekst til tekst oversættelse • Robotter og programmering • Wearables (Google glasses, tøj med indbyggede chips, Apple Watch…..)

skills som kunne udmøntes i en løsning, hvor udvalgte årgange, undervises i essentielle færdigheder og kompetencer i omgangen med it og medier. Kan det understøttes uden digitale forandringsagenter?

læring? Her ligger der ikke mindst mange etiske udfordringer, vi skal have diskuteret. Kan, tør og må vi planlægge på dette grundlag?

Vi har heldigvis været så forudsigende, at Gl. Avernæs konferencen i år netop omhandler dette tema. Hvilke data skaber vi hvordan de fremad tænkes brugt?

Det andet væsentlige perspektiv fokuserer på Learning Analyctics. Det bliver en væsentlig udfordring og drejer sig om de digitale fodspor som eleverne sætter sig gennem tests, opgaveløsninger, læsning og navigation. Hvordan kan disse spor fortolkes til et digitalt frembragt læringsgrundlag for fortsat

Håber I vil deltage i denne dialog!

Reference: Project, H. (2015). 2015 NMCTechnology Outlook Scandinavian Schools. Horizon Project.

Inddragelse af it og medier kan støtte fagligheden, men de nævnte trends peger også i en retning af indgående kompetencer vil være nødvendige for at kunne arbejde refleksivt. Jeg forventer, på sigt at et stigende behov for digitale kompetencer nødvendiggør en selvstædig faglig tilgang til digital

Jeg ser to væsentlige perspektiver i disse trends. Rapporten peger dels på inddragelse af nye teknologier. De vil blive brugt både i og uden for skolen. Nogle vil have en kort

4

5

Iscenesat refleksivitet

– er det vejen til inklusion?

Dette er titlen på mit afgangsprojekt og et studium af hvorledes anvendelsen af den videobaserede refleksion (herefter VBR) og inddragelsen af videoklip, som et medierende redskab til refleksion, kan anvendes ind i inklusions arbejdet.

Af Pernille Thesbjerg, Specialpædagogisk vejleder Favrskov kommune

Dette er titlen på mit afgangsprojekt og et studium af hvorledes anvendelsen af den videobaserede refleksion (herefter VBR) og inddragelsen af videoklip, som et medierende redskab til refleksion, kan anvendes ind i inklusions arbejdet.

én metode, men en måde at tænke over og i talesætte den pædagogiske praksis.

I lærernes profession bliver det qua de divergerende diskurser, der er omkring inklusion og deres opgaver vigtig, at de kan udtrykke sig i et klart sprog omkring den indforstået fagkundskab, der ligger i de enkelte.

Fokus på kerneydelsen og faglighed

I min praksis som specialpædagogisk vejleder i Favrskov PPR handler interventioner i folkeskolen som oftest om, at skabe bæredygtige inkluderende fællesskaber. Det handler i høj grad om at skabe refleksioner om hvordan lærerne kan være medskaber og tage et ejerskab i inklusionsprocessen.

Mine bevægegrunde for at anvende VBR er at det giver mulighed for, at sætte eksplicit fokus på den pågældende professions kerneydelse som den ene side. Hvor den anden er, at skabe mulighed for samtidig at støtte en individuel faglig udvikling af kerneydelsen i et team af kollegaer. Ved den eksplicitte visning bliver kerneydelsen tydelige i de konkrete situationer, hvilket skaber mulighed for fagligt at begrunde, samt reflektere over situationen. Herved skabes der rum for at verbalisere det som ligger implicit for den enkelte, til at blive en fælles og eksplicit del af en faglig drøftelse af situationen.

Iscenesættelsen tilbyder i højere grad end eks. en samtale, en mulighed for at skabe et anderledes læringsrum og herved en mulighed for at etablere en refleksiv proces sammen med sit team.

I forskningsprojektet ”Effekter af specialundervisningen” (Egelund & Tetler 2009) fremgår det helt eksplicit af lærerne i undersøgelsen, at den viden de efterspørger, må relateret til deres praksis og illustrere nogle af de udfordringer, som praksis rummer. Her efterspørges ikke en teori for praksis, men en refleksioner over og teoretiske perspektiver af praksis. Den viden de efterspørger, er en viden, der tager afsæt i det konkrete pædagogiske og didaktiske arbejde. Inklusion er altså ikke et mål, der kan nås ved at anvende

6

VBR giver ligeledes en mulighed for at reflektere over handlinger i praksis, fordi vi kigger på samme billede, alle har oplevelsen i det visuelle og ”nuet”, det er det vi forholder os til sammen. Et grundlæggende element i refleksionsbegrebet er ideen om selvreference, hvor der gives en mulighed for at få øje på egne grundantagelser og praksis og udvikle på dem. Denne refleksion kan beskrives som en ”forstyrrelse”, der bryder med den vante måde at tænke på og herved tilfører ny læring og mening til det enkelte individ.

kommer straks på afstand ved at se sig selv på optagelsen. Her vil fokuspersonen kunne registrere nye aspekter ved sin egen samspilspraksis, og her skabes der mulighed for at etablere en bevidsthedsmæssig afstand, dette kommer før den sproglige gengivelse i interviewernes spørgsmål til: Hvad sker der her i klippet? Hvad var dine overvejelser? Hvad hæfter du sig særligt ved? Spørgsmålene leder altså direkte hen til fokuspersonens faglige overvejelser over praksis og det bliver muligt at punktuere, pause klippet, gå tilbage og konkret dokumentere det man bliver opmærksom på i klippet. Kompleksiteten reduceres ikke ved at der anvendes et specifikt videoklip, som kun er et glimt af en kompleks social situation med mange aktører. Men den skærper opmærksomheden og giver indsigt i de elementer, som er vanskelige at italesætte og som lever deres eget liv i organisationen. Den implicitte viden og indsigt gives herigennem en mulighed for at blive til en fælles eksplicit viden, man kan handle og udvikle på. Her i ligger forskellen i den almindelige samtale og den iscenesatte refleksion, at tænke inklusion, ikke som en metode, men som en måde at tænke på…

Det er vigtigt, at rammer og de tildelte roller overholdes for at skabe en proces og forstyrrelsen af den vante måde at se og løse problemstillinger. En nærmere beskrivelse af den konkrete model kan læses i mit afgangsprojekt på www.folkeskolen.dk

Refleksivitet i en struktureret ramme.

I VBR er udgangspunktet for drøftelsen billedbåret, og erkendelsesrammen samt grundlaget er dermed synligt, både for fokuspersonen og teamet. Fokuspersonen

7

PLC-medarbejderen

– hvem er nu det?

Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen

Skolen udvikler sig, og der sker ændringer på områder, som ellers virkede bestandige.

Med den nye bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre er der sket en ændring i skolen, og der er ikke længere et skolebibliotek i traditionel forstand, og funktionen som skolebibliotekar er forsvundet. Der er kommet en ny tilgang til skolens virksomhed og udviklingen af denne. Den nye betegnelse skal signalere, at fokus ligger på læringsrettede aktiviteter.

og det vil være oplagt, at der er et team bestående af disse omkring et pædagogisk læringscenter. Endvidere er der områder i den nye bekendtgørelse der fokuserer på og kræver ledelsens deltagelse i dette teamsamarbejde. Bekendtgørelsen er søsat i tilknytning til folkeskolereformen, og tanken er, at det pædagogiske læringscenter har en central rolle i virkeliggørelsen af reformen.

Hvem er det så, der skal være en del af det pædagogiske læringscenter? Hvad er en ressourceperson, og hvad skal vedkommende have af færdigheder og kompetencer? Det er et godt spørgsmål, og der er næppe et enkelt svar. Det er ikke bare noget man bliver, fordi man har en bestemt titel. Det er heller ikke noget man bare bliver, fordi man lige er god til et eller andet. Nuvel er der brug for specifikke ressourcer, men der er fællestræk, som alle PLC-medarbejdere skal kunne, og især hvis de fast eller periodevis skal være en del at et PLC-team.

Skolebiblioteket har mange steder været et fysisk sted på skolen og med personale forankret i denne lokalitet, og en stor del af arbejdet har omhandlet at stille læremidler til rådighed for skolens ansatte og elever.

Med den nye bekendtgørelse er der kommet flere og andre opgaver til, og det er ikke længere en skolebibliotekar, der udfører opgaverne. Der er åbnet for en større bredde i tilgangen til skolens udvikling, og der er åbnet for en større bredde i opbakningen til skolens personale og i de ressourcer ansatte og elever tilbydes. Skolens ressourcepersoner samles, og de får en fælles opgave og et fælles fokus.

Formål

Kan-opgaver

• Udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne og inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.

• Understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag

• Understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen

• Koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering.

• Understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet

• Formidle kulturtilbud til børn og unge Formål og opgaver betyder, at involverede ressourcepersoner skal være specialister på flere områder. De skal ikke formidle men vejlede. De skal ikke give gode råd men facilitere processer og projekter. De skal ikke administrere læremidler men de skal inspirere. De skal være fremsynede og bidrage med forstyrrelser, der leder frem til proaktive handlinger. De fokuserer ikke på delelementer men på helheden og elevernes læring og kompetenceudvikling.

• Sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen • Understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner

Skal-opgaver • Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer • På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig:

PLC-medarbejderne har ud over deres specialistviden et fælles anliggende. Didaktisk vejledning om læring og undervisning, om læremidler og fag, om læreprocesser, om hvordan læringsressourcer bliver til læremidler, og om læringseffekt og hvordan vi opfatter dette.

-- aktuelle indsatsområder på skolen For at finde disse fællestræk er det nødvendigt at se på formål og opgaver beskrevet i bekendtgørelsen. Formålet og opgaverne for skolens pædagogiske læringscenter kan det sammenfattes i følgende punkter:

En del af formålet er at understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner,

8

-- digitale medier -- pædagogisk praksis og læring -- samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel og -- nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering.

Kort sammenfattet skal en PLC-medarbejder være en ressourceperson i forhold til ting,

9

virke, men det er meget mere end det. Det der vedrører undervisningen og elevernes skal gives mening, og det skal bringes ind i læring. Medarbejderen skal være stærk i samarbejds- og læringsmæssige aktiviteter, samarbejde, være med på nyeste forskning og det skal indgå i planlægningen af underog hvordan denne kan bruges, skal kunne visningen, i gennemførelsen af undervisninskabe udviklingsprocesser og oven i have gen og i evaluering og i forhold til elevernes et specialistkendskab til fx it, læsning mm. læringsresultater. It har Medarbejderen skal også en stor andel i skovære stærk i at se leudvikling. It-vejlederen sammenhænge og i It-vejlederen kan skal have indsigt i sit at skabe overblik. med sin baggrund fagfelt, og it-vejlederen have yderst stærke skal have stærke færdigEt pædagogisk læheder i vejledning og ikke ringscenter skal ikke forudsætninger for mindst skal it-vejlederen være en fasttømret at arbejde både i de være yderst didaktisk enhed men en dynamisk enhed, som kan fysiske og virtuelle rum kompetent og kunne se være sammensat af og ikke mindst skabe en it i anvendelse i undervisningen, så den bidrager forskellige personer. kobling mellem disse. til læring. It-vejlederen Der skal være fleksikan med sin baggrund bilitet og smidighed i have yderst stærke forudstrukturen, og derfor sætninger for at arbejde både i de fysiske og er det også vigtigt, at der ikke fokuseres på virtuelle rum og ikke mindst skabe en kobling ordet center, da det leder til en forståelse af mellem disse. et sted og en fast enhed.

Det kan være lidt af en mundfuld men også en spændende udfordring, og det er en udfordring der fordrer, at ressourcepersoner uddannes, så de er i stand til at bakke op om de mange opgaver, der er i arbejdet i et pædagogisk læringscenter.

Et pædagogisk læringscenter er en størrelse, der skal være her der og alle vegne på en skole. Et sammensat team af specialister med en fællesnævner i didaktisk vejledning. Et pædagogisk læringscenter har fokus på skolens samlede udvikling med afsæt i elevernes læring og det har fokus på fællesskaber og den enkelte elev. Det kan vise sig gennem læresteder, væresteder, pædagogiske laboratorier, projekter, fablabs, makerspaces, fordybelseszoner, medpraktikere, observation, vejledning og meget mere.

Dette er et personligt bud på, hvilken virkelighed der møder ressourcepersoner i dagens folkeskole, og hvilke færdigheder og kompetencer det kræver. Det kan forhåbentlig danne grobund for vigtige drøftelser, og det vil være givende, hvis det kan afføde en drøftelse af de ting, som skal føres ud i livet, så de ressourcepersoner, der skal varetage arbejdet bliver rustet til opgaven bedst muligt.

It-vejlederen er en ressourceperson, og med de nye tanker står it-vejlederen også over for helt nye udfordringer. It er teknik der skal

10

11

Go to Bett!

En sjov omend slidt frase, men det er nu hvad mange i de danske skolevæsener efterhånden gør.

Af styrelsesmedlem Søren Dahl

Software som hardware, Møbler som små dimser, Multinationale firmaer som NGO’er.

Hvert år i januar (uge3) kan man i undergrunden i London hører megen skandinavisk snak, når turen om morgenen/formiddagen går mod Dockland, hvor Bett flyttede til Excel centeret for et par år siden. Selve messecenteret er nogle meget store haller, der blev bygget i forbindelse med Ol i London. På det tidspunkt var det centrum for bordtennisturneringerne. I disse dage er det en helt anden slags ping-pong der spilles. Det der kommer nærmest var nok en stand hvor man kunne prøve Ollie og Sphere der trillede rundt på en stor bane. De enormt store haller har fyldt med messe udstillinger i stort og småt.

En del stande var specifikt rettet mod det engelske skolesystem, men trenden gik nok moden større brug af basisprogrammer. Det er svært koge en så omfattende messe ned til få ord – så skal det være alt om undervisning - it og medier. Et udtryk der siger alt og intet.

Personligt var jeg på kik efter udstyr til logning og anvendelse af styring. Endvidere havde jeg på forhånd valgt at se på 3D printere og lignende til brug i design. Når man går rundt bliver man fanget af de mange muligheder, pludselig falder man i en lille bod over en lille dims der fanger ens interesse.

Her er det gode ved en fire dages messe, at man nu kan overveje hvordan den kan indgå i ens udervisning, hvorefter man dagen efter kan se på dimsen med nye øjne – samt stille bedre spørgsmål.

På messen er der sen meget stor ”ring” dvs. en scene hvor der kommer forskellige indslag og foredrag. Her kan bl. a. nævnes Jimmy Wales fra Wikipedia, Stephen Heppell og Ken Robinson der begge forsker inden for undervisning,

12

Mange steder rundt i London afholdes der arrangementer i løbet af dagene, ofte arrangeret af div firmaer. Vi var bla til et glimrende og inspirerende foredrag med James Nottingham om Visible learning. Disse arrangementer er som regel arrangeret af div firmaer – og gennemføres i forbindelse med Bett. Der er også arrangementer, hvor der lægges vægt på muligheden for at networke.

Tilbage til Excal London Der er blevet god plads og mere luft end der var i de tidligere lokaler i den nedlagte banegård Olympia – til gengæld kunne man godt savne den mere intime stemning med mulighed for at se det hele fra oven fra svalegangen der var i Olympia. Men i Excel er det langt mindre kaotisk. Hjemme har man nu en lang række kataloger, visitkort, gode minder og megen inspiration der skal bearbejdes – og skal man videregive alt, må det vel bare være en opfordring til at - go to Bett.

PS: der er allerede åben for registrering til næste udgave af Bett – der afholdes 20-23 januar 2016 i Excel London

13

Stort set alle skoler anvender (den nu utidssvarende)

vigtige bestanddel af hele skolens verden både nu - og i fremtiden

Overskriften på denne artikel er en sammenskrivning af 2 sætninger fra 2 forskellige afsendere: KL i borgmesterbrev af 28. januar henholdsvis itslearning Danmark 10. februar.

itslearnings opgave at formidle - lige som alle øvrige potentielle leverandører.

I Danmarks It-vejlederforening arbejder vi på et temanummer til udgivelse efterår 2015, hvor vi forventer at præsentere de mest oplagte kandidater til platformselementer i brugerportalsinitiativet. Denne artikel fokus er derfor på, hvad det er KL anbefaler i sit borgmesterbrev.

At SkoleIntra har en kæmpe andel af æren for at meget skole i Danmark i dag administreres digitalt, mener jeg ikke er til diskussion. Om SkoleIntra i hænderne på nye ejere kan nå at udvikle sig til et seriøst bud på væsentlige elementer i det brugerportalsinitiativ, alle landets kommuner skal implementere inden udgangen af 2017, må det være

I det notat, der følger med borgmesterbrevet, beskrives 6 centrale “byggeblokke”:

1. Dashboards (mørkegrøn) a. Tilpassede brugergrænseflader 2. Samarbejdsplatform (lysgrøn med en rød i) a. Kommunikation mellem brugergrupper

Af Thomas Skovgaard, MPI

3. Læringsplatform (lysgrøn med orange) a. Forløb, portfolio, læringsmål og elevplan 4. Administrative systemer (grå) a. Stamdata, skemalægning, fravær mv.

5. Digitale læremidler (mørk gul med en mørk rød i) a. Tilskudsberettigede, nye innovative, gratis og andre (eks. fælles bibliotekssystem) 6. Fællesoffentlig infrastruktur (blå) a. Udvidet uni-login, webservices til tests og mål, standarder for dataudveksling Nr. 4 har kommunerne allerede. Nr. 5 er der tilskud til fra Uvm. Nr. 6 betaler Staten.

14

15

At en række kommuner har valgt 3.

Læringsplatform, og at det de fleste steder er relativt nyt, er jeg ikke uenig i. Jeg kan have min bekymring for at elevplans-værktøjer knyttes så tæt til læringplatforme, at et valg af det ene medfører et valg af det andet.

Så vil et ønske om at koble to for hinanden fremmede systemer blive en dyr og bøvlet affære. På den anden side vil valg af fokuspunkter - ud over de ministerielt bekendtgjorte - i elevplanen være udtryk for en læringstilgang, der naturligt smitter af på portfolio, forløbstilrettelæggelse og brug af læringsmål.

Næsten hver gang har jeg måttet sige: ‘Nej, det er ikke et nyt Rejsekortet eller Amanda.

Det er generisk og modulært, så de enkelte moduler kan udskiftes eller opgraderes løbende.’

Men jeg er blevet i tvivl: Hvis alle landets kommuner tilslutter sig et KOMBIT-udbud på en ny dashboard+samarbejdsplatform er der en overhængende fare for, at vi får et system, der skal erstatte intranet, hjemmeside, beskedsystem, sociale medier, mobil-app, lektiebog med meget MEGET mere. Og potentielt med proprietære integrationer!

Argh!

Hvor er 1. Dashboards? Blev ordene brugergrænseflade eller dashboard for svære for modtagerne? Hvad er fordelene for kommunerne ved at dashboards og samarbejdsplatform slås sammen til samme anskaffelse?

En anden omskrivning slutter denne artikel: ‘En fælles løsning svarer også til situationen i dag, hvor stort set alle skoler anvender det utidssvarende’

På en række møder har jeg haft lejlighed til at præsentere brugerportalsinitiativet.

Nej tak til programmering?

Af John Klesner

En selvbestaltet gruppe har på Mathias Poulsens foranledning taget initiativ til at få drøftet, hvad vi måske går glip af, hvis vi ikke tilbyder eleverne muligheder for at arbejde med problemstillinger, hvor programmering i en eller anden form er nødvendig for løse problemet. Vores daglige kommunikation, færden i trafikken, madlavning, valg af fritidsaktiviteter er i høj grad betinget af grundlæggende programmering, som dikterer valgt udstyrs muligheder og begrænsninger. Vi skal have programmering ind i undervisningen som et kreativt sprog anvendt i forskellige praktiske problemstillinger. Men de første års undervisning i EDB i

80’erne bar præg af digital tørsvømning. Det skal vi undgå. At beherske det danske sprog er ikke værdifuldt, hvis man ikke har nogen at kommunikere med. Tilsvarende er det med programmering. Det skal bringes i anvendelse. Vi siger derfor nej til programmering som selvstændigt fag, men ja tak til at give eleverne mulighed for at arbejde kreativt og problemløsende med enten visuel eller tekstbaseret kodning, når det er et middel til løsning af en velkendt opgave. Følg lidt med i den kommende tid, hvor der vil komme bud på eksempler og værdi af inddragelse af programmering i helt almindelige problemløsningssituationer på www.detdigitalesprog.dk

16

Gl. Avernæs 13. – 14. April 2015 Meld dig allerede nu til konferencen om:

Information ad libitum også en udfordring for pædagogisk læringscenter Temaer: • Big Data • Learning Intelligense • Informationsgrafik • Digitale fodspor • Digital dataopsamling • De etiske udfordringer

Konferencen laves af : Danmarks It-vejlederforening og Pædagogisk Læringscenterforening

Tilmelding og yderligere info på: http://urlen.dk/infoadlib

17

Sådan kommer du i gang

med MinecraftEdu Af Tim Bøttiger, Sune Staun Frederiksen og Peter Juncher

Kom godt i gang

Et andet nyttigt lærerredskab giver læreren mulighed for at “fryse” alle elever, når der f.eks. skal gives en besked eller en fællessnak på klassen.

For at komme i gang skal man have en server, som hoster spillet/verdenen. Der findes flere løsninger. Skolen kan selv købe en kraftig computer og sætte den op lokalt som server.

En anden løsning er at købe adgang til udbyder, som hoster serveren for skolen. Det er vigtigt, at man kan køre flere verdener på én gang, da man må forvente, at flere klasser skal kunne spille samtidigt i forskellige verdener. Det er også muligt, at læreren opretter en server i klassen på egen computer.

Et sidste godt redskab giver læreren mulighed for at bygge i hurtigt tempo. Skal der f.eks. laves en mur, sættes der en block i det ene hjørne og en i det modsatte hjørne.

Derefter bygges hele muren automatisk.

Der findes en lang række verdener, som kan hentes på www.minecraftedu.com. Dette kræver dog licens.

Lærerdelen i MinecraftEdu Hvis man som lærer aldrig har spillet Minecraft, kan man spille den tutorialverden, som er indbygget i skoleversionen MinecraftEdu. Her lærer man universet at kende. Man navigerer som i de fleste spil med tastatur og mus.

Når eleverne skal i gang Det vil være en fordel, at læreren gennemspiller alle de baner, som eleverne skal arbejde i. Når eleverne skal i gang med at arbejde i en Minecraft-verden, er det vigtigt, at læreren på forhånd har gjort sig nogle didaktiske overvejelser over, hvilke læringsmål og rammer der skal være for verdenen.

Den specielle skoleudgave, MinecraftEdu, er designet til, at læreren kan styre klassen fra egen computer. Læreren har bl.a. nogle specielle blocks, som eleverne ikke har adgang til. Med disse blocks (border-blocks) har læreren mulighed for at lave afgrænsede områder til eleverne. Disse blocks kan eleverne ikke krydse, og det giver læreren mulighed for at undgå konflikter under byggeprocessen.

Læreren skal som udgangspunkt ikke være ekspert i brugen af MinecraftEdu. Vores erfaring siger, at der i hver klasse er mindst 5 eksperter, som er meget villige til at hjælpe andre elever samt læreren. Dog er det vigtigt, at læreren har sat sig ind i de specielle lærerfunktioner på forhånd.

18

Eleverfaringer

På mellemtrinnet har fokus også været samarbejde og programmering. Derudover har eleverne arbejdet med Geodatastyrelsens udgave af Danmark i Minecraft.

Andreas og Gabriel fra 4. klasse ser også arbejdet i MinecraftEdu som meget motiverende. De fremhæver, at det er sjovt at lave noget fælles på klassen med klassekammeraterne. Det har været en øjenåbner for begge drenge, at det spil, som de kender hjemmefra, også kan have faglig relevans i skolen - at det bliver synligt, hvilke dele af f.eks. matematikfaget, der kan bruges i spillet MinecraftEdu.

Udskolingselever på it-valghold har også arbejdet med MinecraftEdu. Her har der været fokus på programmering i verdenen “The Land of Turtles”. Her har opgaverne bl.a. været at programmere en “Turtle” (programmerbar block). Opgaven kunne være at programmere en “Turtle” til at bygge en bro eller et hus.

De synes, det er meget vigtigt, at læreren/ pædagogen får sat nogle klare regler samt rammer for spillet. De har selv oplevet, at spillet bliver rodet og frustrerende, hvis nogen ødelægger andres arbejde og ikke holder sig til opgaven.

Vores erfaringer er, at eleverne er mere motiverede, når der arbejdes i MinecraftEdu. Spillet giver eleverne rig mulighed for at afprøve forskellige idéer og finde sine helt egne strategier og løsninger.

Lærererfaringer Vi har på Hadsten Skole inddraget elever på alle klassetrin. Indskolingen har arbejdet med f.eks. ligedannethed i matematik, lavet mønstre og bygget deres egen by ud fra forskellige matematiske retningslinjer. Som en sidegevinst har det gennem forløbet været en god øvelse i samarbejde på tværs af klassen.

MinecraftEdu er et godt univers til udforskning og afprøvning i matematisk tankegang.

I de sproglige fag kan man genskabe skønlitterære miljøer og genfortælle f.eks. eventyr, der bliver skærmoptaget til senere fremvisning. MinecraftEdu kan ses som et godt alternativt værktøj til faglig fordybelse i en digital tidsalder.

Der har bl.a. været brugt færdiglavede verdener, som er hentet på www.minecraftskolen.dk.

Det er kun fantasien, der sætter grænsen.

19

Slut med at rette opgavesæt...

Prøv Clio Onlines nye selvrettende og interaktive opgavesystem Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til naturfag, kulturfag og sprogfag

Udtræk elevstatistik, og følg med i elevernes fremdrift ‘live’ via systemets kontrolpanel

Skab selv dine egne interaktive opgaver, og differentier opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Prøv Clio Onlines nye opgavesystem gratis i en måned på clioonline.dk

Afgangsprøver