Hvidbjerg katalog 2023 (DK)

Page 1

Hvidbjerg Strand

EUROPAS ENESTE 6-STJERNEDE CAMPINGPLADS 2023 2023 Strandhotel – Bo i første klitrække | Wellness – Afslappende og eksklusivt | Gratis – 1.400 m 2 indendørs legeland og trampolincenter | Gratis – Badeland | Strand- og Vesterhavsvillaer – Privat spa på terrassen | Vesterhav – 200 m til stranden ÅBENT HELE ÅRET
6-stjernet ferie ved Danmarks smukkeste strand med luksuswellness, tre restauranter, tropisk badeland, legeland og trampolincenter.
Hold
FERIE VED VESTERHAVET Snør skoene, og tag med ud på opdagelse i vores skønne natur; besøg museerne i området; vær med til et af de mange sjove og hyggelige arrangementer.
ALTID OPLEVELSER

Velkommen

FERIESTEMNING FOR ALLE

Der er sket meget siden Hvidbjerg Strand blev grundlagt i 1976, og i år kommer der endnu et par tiltag – Glamping Lodges for to personer og seks luksuriøse Vesterhavsvillaer med sauna og spa på terrassen.

Fra sensommeren 2023 kan du tjekke ind i Ferieparken i en ny reception og administrationsbygning. Vi glæder os til at modtage dig i nye omgivelser, hvor der også vil være plads til, at du kan udforske og få information om aktiviteter i Hvidbjerg og omegn.

Når vi bygger nyt, sørger vi også for at indtænke bæredygtige løsninger til gavn for vores gæster, naturen og klimaet. Vi bygger med naturens materialer – træ og strå – ligesom vi udnytter jordens varme

og solens energi til opvarmning af vores wellnesscenter, badeland, servicebygninger, hotel, villaer og hytter. Vi er dog langt fra i mål hvad angår bæredygtighed og vi har hele tiden øjne og ører åbne for nye muligheder.

Vi ønsker at give vores gæster den bedste ferie i vores 6-stjernede Feriepark i Hvidbjerg og på vores naturskønne campingpladser i Vejers og Skagen. Vi arbejder sammen med vores medarbejdere ud fra motto’et: ’En ferie kan ikke gøres om’.

Vi glæder os til at byde jer velkommen her i Hvidbjerg Strand i 2023.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 2
Lene Slaikjær Grønlund & Steen Slaikjær

Glamping Lodges

Vores tidligere B-hytter bliver grundig renoveret til nye lækre Glamping Lodges for 2-personer – de har alt hvad du skal bruge samt en skøn terrasse med udebruser. Og her er selvfølgelig gratis adgang til badeland, wellness (16+), legeland og trampolincenter.

Vores nye Glamping Lodges kan bookes fra påske 2023 og har åben hele året.

Ny reception

I sensommeren 2023 forventer vi at kunne byde dig velkommen til Hvidbjerg Strand Feriepark i vores nye reception og administrationsbygning.

Vesterhavsvilla

Vi bygger seks helt nye, luksuriøse Vesterhavsvillaer med plads til 4–6 personer.

De nye Vesterhavsvillaer kan bookes fra pinsen 2023 og er selvfølgelig åben hele året.

Villaerne indeholder et køkken-alrum, hyggelig stue med brændeovn til de kolde vinterdage, og udenfor finder I en lækker terrasse med egen spa, loungeområde, sauna til 2–3 pers. og spiseplads til skønne sommeraftener!

I Vesterhavsvillaerne finder du også et stort soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse, et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge, et ekstra badeværelse og en vaskemaskine.

Du har selvfølgelig adgang til badeland, legeland, trampolincenter og wellnesscenter (+16 år) når du booker et ophold i en af de nye Vesterhavsvillaer.

NYHEDER I 2023 Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 3
I løbet af 2023 åbner vi op for flere nye og spændende tiltag i Hvidbjerg Strand Feriepark, med endnu flere muligheder for en rigtig god ferie.

Naturligvis

Hos Hvidbjerg Strand bor du midt i den skønne natur på Danmarks vestkyst. Det ligger os rigtig meget på sinde at passe godt på vores omgivelser, så du og vores andre gæster kan nyde den smukke natur hele året – nu og i fremtiden.

Spildevand

Alt vores spildevand på Hvidbjerg Strand Feriepark bliver pumpet til rensningsanlæg i Varde. Der er altså ingen nedsivning i sivedræn og miler.

Jordvarme og solceller

Naturens materialer

Vi bruger naturens egne materialer, når vi bygger hytter og bygninger i ferieparken. Udover at give sjæl til stedet, passer bygningerne ind i naturen.

I jorden under campingpladsen har vi nedgravet hele 6 km slanger til vores jordvarmeanlæg, der er et af de største af sin slags i Danmark. På taget af bygningerne har vi opsat store solvarmeanlæg, der udnytter hver en solstråle året rundt. Det er fra disse installationer, vi henter energien til alt det varme vand, du kan forkæle dig med i vores wellnesscenter og badeland.

Madspild – Høfde4

Vores restaurant, Høfde4, bruger lokale råvarer, hvilket mindsker CO 2 forbruget og gør det nemt at bestille varer efter behov og undgå madspild.

Genbrugscontainere

I ferieparken har vi 5 genbrugs stationer, hvor du kan aflevere dit sorterede affald, så det kan genbruges. Vi har seperate containere til papir/pap, metal, glas og restaffald.

Ved købmanden har vi også en pantstation, hvor du kan aflevere flasker med pant.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 4

Åbent hele året

HVIDBJERG

I Hvidberg har vi åbent hele året, så hvis du synes, at der er alt for lang tid til næste sommerferie, så er det faktisk muligt at se lidt mere til din campingvogn. Du kan overveje at rulle afsted til en prægtig vinterferie ved Vesterhavet – eller måske give den hele armen med stjernekastere og knaldperler og fejre nytår ved havets kant? Børnene kan løbe, svømme og hoppe energien af sig, mens I skiftes til at slappe af i wellnesscenteret, hvorefter I kan nyde aftenen høje på trætte børn, smuk natur og hygge.

Vores Strandhotel, Strandvillaer, Vesterhavsvillaer, Fiskerhuse, Glamping Lodges, Westernhytter og selvfølgelig camping, holder sammen med alle vores faciliteter åbent året rundt.

6-stjernet camping Badeland Wellness Westernby Legeland og Trampolincenter Fiskesø Strand og badebro Rideture (Sommer og efterår) Hunde er velkomne Hvidbjerg indeholder altid: Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 5
OVERNATNING PÅ
Danmarks eneste badebro ved Vesterhavet. Perfekt til morgen svømning, vinterbadning, se solnedgangen og bare sjov at springe fra. STRAND + Vestkystens eneste badebro + 200 m fra campingpladsen + Livredertårn i højsæsonen + Vollyballnet Scan og se vores profilfilm Hvidbjerg Strand Camping & Resort 6

200 m til stranden

FANTASTISKE VESTERHAV

Hvidbjerg Strand ligger på kanten af Danmarks smukkeste strand. Smut gennem klitterne og dyp tæerne i det varme, bløde Vesterhav. Løb ud fra stranden, eller spring i det klare, glimtende dyb fra den lange badebro.

Byg sandslotte, saml rav, løb om kap. Mærk vindsus og smag saltvand. Når mørket falder på, lyser en million blinkende stjerner og hyggelige bål på stranden.

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 7

10 oplevelser i området

INSPIRATION

Gå på opdagelse i vores skønne natur. Snør skoene, tag kikkerten i hånden og hils måske på en kronhjort på heden eller i de store klitplantager. Sidst på sommeren kan du også plukke svampe, bær og lyng. Vesterhavet skyller havets guld – rav – op på stranden. Sæt øjnene på stilke, kryds fingrene og gem de gyldne klumper i lommerne.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 8

2 Fiskesø

Tag på fisketur direkte på pladsen hos Hvidbjerg Strand Feriepark – her er egen fiskesø, som er gratis for alle vores overnattende gæster.

Du kan købe fiskegrej i butikken – det er ikke muligt at leje udstyr hos os. Så husk fiskegrejet!

3 Skallingen

Tag cyklen til den sydøstlige spids af halvøen Skallingen. Her har du et fantastik blik ud over vadehavsområdet ind mod Esbjerg – her lever mange sæler.

1

TIRPITZ

I det fredede klitlandskab, bag den gamle kanonbunker fra Anden Verdenskrig, ligger TIRPITZ, tegnet af Bjarke Ingels.

Et spektakulært museum, der ligger skjult under sandet.

Særudstilling i TIRPITZ tager hele familien med på en underholdende og lærerig rejse tilbage til istidens slutning. DEN SIDSTE MAMMUT – DET FØRSTE MENNESKE er en spændende fortælling om jægere i varme, bløde skind med skarpe våben af flint, enorme mammutter, sabeltigre, hulehyæner, bjørne, urokser, uldhårede næsehorn og menneskets kamp for overlevelse. Tag med ud på den store, vindblæste græstundra og cirka 14.000 år tilbage i tiden. Udstillingen kører frem til 31/08/2023.

4 Gåture og vandreruter

Tag gåturen fra Hvidbjerg Strand langs stranden og besøg Fyret. En gåtur til Danmarks Vestligste punkt og Blåvandshuk Fyr langs stranden er ca. 4,5 km. Det er en vandretur på i alt 9 km.

I området findes flere markerede ruter – få et gratis vandrekort i vores reception.

5

Rideture

Oplev den vestjyske natur fra hesteryg. Vi tilbyder i samarbejde med et professionelt stutteri et varieret og interessant rideprogram på islandske heste.

Der er rige muligheder for nybegyndere – voksne såvel som børn – men også for mere eller mindre erfarne ryttere i alle aldre. Nyd en skøn galoptur på stranden. Ridecenteret er beliggende i vores Westernby.

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 9

6

Smukke naturområder

Gå ikke glip af Nationalpark Vadehavet, der strækker sig fra Blåvandshuk Fyr til et godt stykke ned i Holland. Besøg Vadehavscenteret, kig på de mange trækfugle, tag på sælsafari eller gå på jagt efter østers i Vadehavet.

Tag på krondyrssafari, slip fantasien løs i de tilsandede ege eller oplev havørnene ved Filsø.

Tag med på en guidet tur rundt i Naturpark Vesterhavet – lær at finde rav, tag på hugormesafari, eller svampejagt, vær med til at ringmærke fugle og meget mere. Se efter turene i den aktuelle Hvidbjergavis.

7 Natursafari

Tag med ud og fange og ringmærke vilde fugle, hvor Naturvejlederen viser, hvordan du holder en fugl, og vi bliver klogere på fuglenes univers. Kom med på svampetur ved Vesterhavet for begyndere, hvor du får indblik i svampenes forunderlige verden. Turene er arrangeret af NaturKulturVarde. Se datoer og priser i Hvidbjerg Avisen.

8

Vandsport

Smid surfbrættet på taget, spænd cykelhjelmen eller hop i våddragten. På kanten af Vesterhavet finder du nemlig noget af Danmarks bedste natur til vandsport –f.eks. windsurf, kitesurf, mountainbike, kajak, SUP og open water swimming.

9

Scan og se videoen om mountainbike

Mountainbike

Cirka 20 minutter på cykel fra Hvidbjerg Strand Feriepark finder man Bordrup MTB-rute – en af Vestjyllands sjoveste mountainbikebaner.

Banen er på grund af de specielle forhold med sand og fyrretræsbeplantninger næsten altid tør og helt uden mudder. Om sommeren bliver den nogle steder meget tør og sandet. Generelt en rigtig spændende single-track bane med korte og hårde op- og nedkørsler. Der er flere varianter – så der er også gode spor til de knapt så erfarne MTB ryttere.

MTB cykler kan lejes hos os.

10 OPLEVELSER I OMRÅDET
& Resort 10
Hvidbjerg Strand Camping

10FLUGT – Refugee Museum of Denmark

Hvilke mennesker gemmer der sig bag de statistikker, vi møder i den offentlige debat? Hvilke spor sætter en flugt i et menneske? Hvad er „hjem“?

Gennem historier fra flygtninge fra Tyskland, Ungarn, Vietnam, Afghanistan og Syrien gør udstillingen tal til mennesker, og formidler de universelle overvejelser, tanker og følelser, der knytter sig til det at være et menneske på flugt.

FLUGT er tegnet af verdenskendte BIG – Bjarke Ingels Group og er arkitektur i en klasse for sig. Med afsæt i flygtningelejrens hospital, der oprindeligt bestod af 40 små syge- og operationsstuer, har arkitekterne skabt et helt nyt museum med otte store udstillingsrum. En smuk, svungen 500 m2 stor nybygning binder de originale længer sammen til én helhed.

FLUGT – Refugee Museum of Denmark, et internationalt museum dedikeret til flygtninges historier.

på www.hvidbjerg.dk 11
Book og se vores tilbud

Badeland

FOR BÅDE STORE OG SMÅ

Du får smil på læben og varme i kroppen, når du springer i bassinerne i Hvidbjerg Strands store, tropiske badeland.

Mærk suset, hør musikken og se lyset i vores 70 meter lange, vilde rutsjebane „Det Sorte Hul“. Hop og sop, grin og hvin i børnebassinet. Slip hverdagen i de varme bobler. Svøm, spil og leg til lyden af et vaskeægte vandfald. Gys og sus under de dryppende sten i den mørke klippehule. Vi gi’r dig plaskegaranti, uanset om du er ét eller hundrede år!

Vores grotte er en plaskehule uden lige. Her ender vores største vandrutsjebane, „Det sorte hul“ – vandrutsjebanen, der med lys og lyd spytter hvinende børn og voksne ud i høj fart. Hvidbjerg Strand Camping & Resort 12
GRATIS ADGANG
BADELAND + Pool party i højsæsonen, helligdage og uge 41–42 + Alle gæster har gratis entré 1 gang dagligt i 3 timer + Fri entré til morgensvømning (For voksne 30+. Der er ikke morgensvømning fra ultimo oktober til medio marts.) Al benyttelse er på eget ansvar Scan og se videoen om vores badeland FAMILIEWEEKEND 2023 – BØRN UNDER 12 ÅR BOR GRATIS: *Max. 5 børn pr. familie 24.–26. marts 9.–11. juni 8.–10. september 10.–12. november Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 13

WELLNESS

+ Hotel-, villa-, lodge- og hyttegæster: over 16 år har gratis entré alle dage 1 gang dagligt.

+ Campinggæster: Campinggæster over 16 år har gratis entré 1 gang dagligt man-tors i perioderne E og F – se campingkalenderen på hvidbjerg.dk. Dog ikke i perioderne 10.–19. februar, 10. april, 18. maj, 29. maj samt 22. december–2. januar 2024.

Scan og se videoen om vores wellnessområde
&
14
Hvidbjerg Strand Camping Resort

Hvis du booker en hytte, villa, Lodge eller en ferielejlighed på vores strandhotel, eller når du camperer i udvalgte perioder, får du adgang til wellnesscenteret (16+) med i prisen.

Afslappende wellness

FÅ FRED OG RO I SINDET

Smid hverdagens travlhed ud over kanten i Blåvand Kurbad & Wellness’ mange varme og kolde bassiner, dampbade og saunaer –og lad tiden stå helt stille i luksus fra top til tå.

Flyd vægtløs i dejligt blødt, tempereret vand med undervandsmusik i ørerne. Tab blikket i ilden i pejsen. Indhyld kroppen i urter og mineraler i dampende bade. Væk lemmerne med is fra isbrønden. Dyp dig i det 40 grader varme grottevand.

Massér fødderne på de små sten i vores 20 meter lange, kolde vandløb. Indånd den friske havluft i boblebassinet på terrassen og stir dig lykkelig i udsigten over Vesterhavet.

Saunaer

Ildsauna, Softsauna, Infrarødsauna, Mineralsauna og Panoramasauna. Saunagus tilbydes gratis hver dag, på udvalgte tidspunkter.

Bassiner m.m.

Udendørsbassin, Udendørsspa, Koldtvandsbassin, Varmtvandsbassin, Kurbassin, Varmebænke, Kneipe og Fodkar med Varmebænke.

Dampbade

Klassisk dampbad og Rhassoul-/urtedampbad.

Husk: Medbring badesko/badesandaler, drikkedunk og et ekstra håndklæde til sauna-brug.

Book
se
tilbud på www.hvidbjerg.dk 15
og
vores

BADERUNDE

Godt for musklerne

Baderunder

Vi har lavet forskellige Baderunder i Wellness, som kan guide dig rundt og give dig lige den oplevelse du gerne vil have.

Vi har følgende Baderunder: Stress af, Godt for musklerne, Sanserne, Få varmen. Baderunderne er gratis og udlånes, som en nem guide til en luksuriøs spa oplevelse for dig.

NEDKØLING MED IS (stueplan)

UDENDØRS SPA (Terrassen)

Synk ned i det ca. 37 grader varme vand. Nyd den afslappende massage fra boblerne, mens du indtager den friske luft og den flotte udsigt. Boblerne kan aktiveres via en knap på kanten af bassinet. Et oplagt sted at nyde en kold øl eller et glas vin.

KOLDTVANDSTØNDEN (Terrassen)

Her kan du lade kaskader af koldt vand vælte ned over kroppen, ved at trække i snoren til koldtvandstønden. Den er placeret ved siden af Panorama saunaen og koldtvandsbassinet.

OBS: Koldtvandstønden kan af sikkerhedsmæssige årsager være lukket om vinteren.

PANORAMA SAUNA (Terrassen)

En traditionel finsk sauna, hvor vores bademester jævnligt kommer saunavand med æteriske olier på de varme sten, for at bidrage til en ekstra sanselig oplevelse. Når saunagus holdes, foregår det denne sauna. Sæt dig til rette saunaen, og mærk hvordan varmen langsomt løsner op hele kroppen. Efter saunaen, kan du vælge afkøling under bruserne. Du kan også tage en tur under koldtvandstønden.

KOLDTVANDSBASSIN (Terrassen)

Med ca. 12–15 grader er vores koldtvandsbassin populært til ’’det kolde gys’’ både sommer og vinter.

Det er vigtigt at få rigeligt med vand, mens I er i kurbadet, da kroppen udskiller både væske og affaldsstoffer.

WELLNESS

+ Hotel-, villa-, lodge- og hyttegæster: over 16 år har gratis entré alle dage 1 gang dagligt.

+ Campinggæster: Campinggæster over 16 år har gratis entré 1 gang dagligt man-tors i perioderne E og F – se campingkalenderen på hvidbjerg.dk. Dog ikke i perioderne 10.–19. februar, 10. april, 18. maj, 29. maj samt 22. december–2. januar 2024.

Stress af BADERUNDE

PANORAMA SAUNA (Terrassen)

En traditionel finsk sauna, hvor vores bademester jævnligt kommer saunavand med æteriske olier på de varme sten, for at bidrage til en ekstra sanselig oplevelse. Når saunagus holdes, foregår det i denne sauna. Sæt dig til rette saunaen, og mærk hvordan varmen langsomt løsner op hele kroppen. Efter saunaen, kan du vælge afkøling under bruserne. Du kan også tage en tur under koldtvandstønden.

KOLDTVANDSTØNDEN (Terrassen)

Her kan du lade kaskader af koldt vand vælte ned over kroppen, ved at trække snoren til koldtvandstønden. Den er placeret ved siden af Panorama saunaen og koldtvandsbassinet.

OBS: Koldtvandstønden kan af sikkerhedsmæssige årsager være lukket om vinteren.

HVILESTOLE (1. sal)

Hvilestolene er i stilleområdet. Her kan du slappe af, mens du forkæler dig selv med en ansigtsmaske, læser et magasin eller blot nyder udsigten. Mærk roen i hele kroppen. Et godt sted at afslutte din spadag.

MINERALSAUNA (Stueplan)

En sauna med opvarmede stenbænke og luften er beriget med saltholdige mineraler. Saunaen er 30–40 grader. Det er den forstøvede saltholdige luft, som har en terapeutisk virkning. Ved inhalering har det en positiv effekt på luftvejene. Efter saunaen bør du afkøle under bruseren.

LYDBASSIN (Stueplan)

Lad din krop synke ned vores lydbassin, og lad roen sænke sig, mens du lytter til den afslappende musik under vandet. Temperaturen er ca. 30 grader. Vi opfordrer til ro og stille bevægelser, så alle får den bedst mulige oplevelse. Et godt sted af afslutte din dag kurbadet.

Det er vigtigt at få rigeligt med vand, mens I er i kurbadet, da kroppen udskiller både væske og affaldsstoffer.

INFRARØD SAUNA (Stueplan) Sæt dig til rette og mærk den dybdegående effekt ved den infrarøde sauna. Saunaen kører på interval. Når den er ”tændt” lyser det infrarøde lys op, så du er ikke i tvivl. Den er særlig god for ryg- og ledsmerter, reumatisme, slidgigt og ved sportsskader. Efter saunaen bør du afkøle under bruseren.
Scan og se videoen om vores wellnessområde
WELLNESS Hvidbjerg Strand Camping & Resort 16

Saunagus

I vores Panoramasauna afholdes dagligt Saunagus. Vores gusmester introducerer dig for flere skønne oplevelser med Saunagus. Is, vand og æteriske olier anvendes sammen med forskellige håndklædeteknikker, vifter og musik til at skabe den rette stemning, med damp og duft. Saunagus kan afhængig af tema virke udrensende, afslappende eller opkvikkende. Afholdes dagligt i vores Panoramasauna. Saunagus er gratis for vores wellnessgæster.

Rhassoul

Rhassoul behandling – rensende, peelende og plejende oplevelse i urtedampbadet i Wellness. Du smører kroppen ind i mineralholdigt ler fra Det Døde Hav, som skylles af, når dyserne i loftet tændes.

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 17

Mere end 10 behand linger at vælge mellem

WELLNESS

Hos Blåvand Kurbad & Wellness kan du også blive forkælet med behandlinger, spaoplevelser og massage. Book din behandling i Blåvand Kurbad & Wellness i god tid, inden du besøger os – så er du sikker på, vi har tid til dig.

Luksus spaoplevelse

Nyd en behandling, hvor du får fuld kropspeeling. Herefter ligger du i et skønt afslappende karbad, som blødgør musklerne og stimulerer sanserne. Behandlingen afsluttes med massage af bagsiden, som giver en dejlig ro i kroppen. Husk badetøj.

For to personer (55 min.) kr. 1.575,-

Wellnessmassage

Afslappende behandling, hvor dele af kroppen arbejdes igennem, med et fast tryk, med henblik på at øge cirkulationen og give en dyb afslapning.

Luksus helkropsmassage (75 min.) kr. 875,Helkropsmassage (45 min.) kr. 600,-

Se alle behandlinger og book online på www.blaavandkurbad.dk eller på tlf. 76 54 25 18

5 forskellige massagebehandlinger 5 spa- og kurbehandlinger Hvidbjerg Strand Camping & Resort 18

WELLNESS

+ Hotel-, villa-, lodge- og hyttegæster: over 16 år har gratis entré alle dage 1 gang dagligt.

+ Campinggæster: Campinggæster over 16 år har gratis entré 1 gang dagligt man-tors i perioderne E og F – se campingkalenderen på hvidbjerg.dk. Dog ikke i perioderne 10.–19. februar, 10. april, 18. maj, 29. maj samt 22. december–2. januar 2024.

Scan og se videoen fra Wellness

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 19

800 m2 indendørs legeland med klatrevægge, rutsjebaner, fodboldbaner, Slush Ice, snacks og meget mere.

Legeland

FOR BÅDE STORE OG SMÅ

Howdy Cowboy! Stig af hesten og slip grinene løs i vores western-legeland. Har du nogensinde spillet fodbold i en vaskeægte saloon? Eller kravlet til tops mellem tremmerne i et jailhouse? Har du rutsjet ned gennem et posthus?

I vores 800 kvadratmeter kæmpestore western-legeland er alt muligt! Du får endda lov til at hoppe trampolin hos smeden og snige dig op på toppen af vandtårnet. Når maven knurrer, så få ny energi i vores saloon – vi har snacks, som pølser, nuggets og pommes frites.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 20
LEGELAND + Western Nights i højsæsonen + Alle vores gæster har ubegrænset gratis entré hver dag Al benyttelse af redskaberne sker på eget ansvar Faciliteter: + Klatrevæg + Klatreland med hængebroer + Hoppepude + Trampoliner + Fodboldbaner + Free-fall-rutsjebane Der er eventyr og udfordringer for alle store og små, unge eller gamle – på de udfordrende klatrevægge. Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 21

Alle børn elsker at hoppe og på Hvidbjerg Strand bliver børnene i den grad udfordret i det kæmpestore trampolincenter.

22
Hvidbjerg Strand Camping
& Resort

Slush Ice bar

Når tørsten eller sulten melder sig hos både børn og voksne efter nogle aktive timer i trampolincenter og legeland er der masser af muligheder for kolde drikke f.eks. vores Slush Ice bar og noget at spise både snacks, pølser, burger og pizza i vores Western Pizza og Grill.

DET BEDSTE TRAMPOLINLAND VED VESTKYSTEN

I vores trampolincenter har vi trampoliner over det hele, også på væggene! Kom og prøv vores 2 store wall-tramps og udfordr din hoppeteknik og balanceevne. Eller hvad med en tur henad den nye trampolintrack, som ender med en blød landing i vores skumpude?

Du kan også bruge tiden på vores airtrack, hvor du kan øve dine flik-flak og saltomortaler eller snuppe en tur på de 2 store trampoliner, hvor du lander blødt i en kæmpe pude! Det hele er selvfølgelig gratis når du er overnattende gæst hos os.

Trampolincenter
Trampolincenteret på 600 m2 har alt det, en glad hopper kan drømme om. TRAMPOLINCENTER + Alle vores gæster har ubegrænset gratis entré hver dag Al benyttelse af redskaberne sker på eget ansvar Faciliteter: + 2 store wall-tramps + Airtrack + Trampolintrack + Store og små trampoliner med blød landing
GRATIS ADGANG
Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 23

Masser

LEGEPLADSER

På campingpladsen findes et utal af legeredskaber for børn: Trampoliner, hoppepuder, klatrestativer, gynger, vipper, mooncars og meget mere. For de allermindste har vi aflukkede legepladser.

Minigolf

Hvem er bedst til at putte? Tag familien eller vennerne med til en sjov runde på vores minigolfbane med 12 huller. Banen er for alle aldre og åben hele året. Køller og bolde kan købes i ishuset.

– BØRN UNDER 12 ÅR

BOR GRATIS:

*Max. 5 børn pr. familie 24.–26. marts 9.–11. juni 8.–10. september 10.–12. november

FAMILIEWEEKEND 2023
af leg
4 Store legepladser med hoppepuder, gynger, mooncars og klatrestativer 2 Legepladser til 0–3 årige 1 Minigolfbane med 12 huller 2 Fodbold- og basketballbaner Hvidbjerg Strand Camping & Resort 24
LEGEPLADSER Rundt på hele campingpladsen er der rigtig mange gode legepladser – for både store og små. Faciliteter: + Klatrestativer + Masser af mooncars + Flere trampoliner + Flere hoppepuder + Hurtige rutsjebaner + Aflukkede legepladser med gåbiler for de allermindste Scan og se videoen om vores legepladser Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 25

HYTTEWEEKEND (FREDAG TIL SØNDAG)

Inkl. rengøring fra 2.762,-

Ferie med hund

FERIESTEMNING FOR ALLE

Hvis din hund også er din bedste ven, så vil du nok savne den, hvis du ikke kan tage den med på ferie.

For det første er det trist at mangle sin kælebuddy og for det andet, er det øv ikke at kunne dele de gode stunder med din firbenede ven.

Vi har flere overnatningsmuligheder, der også tillader din hund at være med under samme tag. Derudover er Hvidbjerg Strand og området omkring ikke blot et paradis for dig, men også for din hund, der f.eks. kan

lufte sine ører på vores store indhegnede hundelufteareal, hvor den kan spæne af sted fri som en fugl –og fri for snor. Vi har også en agilitybane, hvor du og din hund kan lære hinanden endnu bedre at kende.

Hvis du rejser med hund, kan I overnatte i enten hytte, Glamping Lodge, Vesterhavsvilla, Strandvilla eller i egen campingvogn. På Strandhotellet og campingværelser er hunde ikke tilladt.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 26

HUND

Indhegnet hundelufteareal

Hunde må overnatte i: hytte, villaer, Glamping Lodges eller i egen campingvogn

Hvis du ligger inde med andre hundespørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@hvidbjerg.dk

Hunde er velkomne i alle vores hytter så tag endelig HELE familien med på en uforglemmelig ferie ved Vesterhavet.
+
+
+ Agilitybane
Hundebad
+
Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 27
HUNDE ER VELKOMMEN

Pool Party for teenagere

Vores badeland er med sine tropiske temperaturer oplagt til Pool Parties. Derfor arrangerer vi i løbet af året en række Pool Parties for teenagere (12–17 år) i vores tropiske badeland. Der vil være diskolys, og vi spiller selvfølgelig de nyeste hits. Gratis for overnattende gæster! Husk badetøj og håndklæde.

Få mere ud af jeres ophold

HVIDBJERG AVISEN

Her i Hvidbjerg Strand Feriepark har vi oplevelser og aktiviteter for hele familien. Udover vores fantastiske badeland, legeland, trampolincenter, wellness, stranden og den skønne Vestjyske natur, kan du også deltage i aktiviteter som Western Nights, Pool Party, Klatrevæg, Miniklub, fodboldkampe og meget meget mere.

I vores inspirerende Hvidbjerg Avis kan du finde alle aktiviteter samt datoer og åbningstider.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 28

Fodboldkampe

Vores græs- og kunstgræsbaner er for alle de fodboldglade gæster! Sammensæt jeres hold eller ta’ chancen og kast jer ind i en allerede igangværende kamp.

I højsæsonen arrangerer vi fodboldkampe, så mød bare op – så kan du også møde andre fodboldglade gæster.

Fiskesø

Skulle der være brug for nogle timers ro og afslappen, er fiskesøen åben hele året – man skal bare selv huske fiskestangen.

I højsæsonen holder vi fiskekonkurrencer for børn og voksne og dyster om hvem der fanger den største fisk.

Mærk uhyggen til Halloween

Det spøger på Hvidbjerg Strand! Det tidligere vilde vesten er nu blevet en spøgelsesby, hjemsøgt af fortidens cowboys og indianere. Deres jordiske rester er ikke blevet begravet og de går nu hvileløst rundt, fanget i deres gamle rutiner. Du kan bl.a. møde sheriffen, der evigt jagter banditten, eller den forladte salonpige, den gnavne bedemand eller den mystiske shaman. De har alle brug for din hjælp for at undslippe deres skæbne! Kan du mon finde deres skeletter, så de kan begraves og således give dem endelig fred?

Hvidbjerg Avisen får alle vores gæster når de tjekker ind. Den indeholder alle informationer om åbningstider og aktiviteter i Ferieparken. Avisen ligger også på www.hvidbjerg.dk, så man allerede inden sit ophold kan planlægge ferien og se hvad man kan glæde sig til …

Voksensvømning om morgenen

For de morgenfriske voksne 30+ er der voksensvømning i badeladet. Der er ikke voksensvømning fra ultimo oktober til medio marts. Book og se vores tilbud på

www.hvidbjerg.dk 29

Western Nights

Kom og nyd en hyggelig aften i Westernbyen. I løbet af aftenen vil der blive underholdt med live musik. Grillen sælger helstegt pattegris og pølser, og vi bager snobrød med børnene.

& Resort 30
Hvidbjerg Strand Camping

Miniklub & snobrød

Er du mellem 4 og 8 år og har du lyst til at prøve vores Miniklub? Vi finder på sjove ting, laver snobrød eller hygger os og møder nye venner.

Huskelisten

AKTIVITETER ÅRET RUNDT

Dyp tæerne i Vesterhavet ved badebroen – den eneste badebro på hele vestkysten Spis en vaffelis med „det hele“ fra Ishjørnet

Oplev udsigten fra Blåvandshuk Fyr på en skyfri dag

Besøg det helt nye museum FLUGT – Refugee Museum of Denmark

Led efter rav og muslingeskaller på stranden

Spil minigolf med hele familien – Hvem bliver årets minigolfmester?

Køb takeaway-pizza hos Monte Bianco, og spise den sammen på stranden – måske til en flot solnedgang?

Besøg Tirpitz og se udstillingen: „Den sidste mammut – det første menneske.“ Udstillingen kører frem til 31/08/2023.

Flyv med drage på stranden i blæsende vejr

Byg jeres bål på stranden og inviter familien til strand-bålhygge i de sidste aftentimer

EventyrHike

Scan og se videoen fra EventyrHike 2022

Er du til skønne vandreture, kulturelle oplevelser og historiske fortællinger, så skal du helt sikker med på Nordisk EventyrHike Sydvestjylland. En eventyrlig vandretur i et af Danmarks mest naturskønne og spektakulære landskaber. Undervejs vil du blive oplyst om det landskab, den kultur og den historie du møder. Tager I den lange eller den korte vej? Går I gennem terrænet eller bliver I på stien? Forude ligger eventyret. Vi afholder EventyrHikes i samarbejde med Eventyrsport. Book og se vores

på www.hvidbjerg.dk 31
tilbud

Nyd et glas bobler eller en kold lemonade på vores terrasse til lyden af Vesterhavets brusen.

Høfde4

Ved Hvidbjerg Strandhotel og tæt på Vestkystens eneste badebro finder du et moderne og lækkert brasserie med navnet Høfde4. Når du besøger Høfde4 kommer Vesterhavet helt tæt på. Vi ligger i første klitrække, og du kan næsten røre ved det hvide sand fra restaurantens terrasse. Vi har skabt et brasserie i strandlivets afslappede ånd, hvor alle er velkomne. Her er en hyggelig og varm atmosfære, der emmer af ferie og frihed, og du kan forvente høj gastronomisk kvalitet. Den stråtækte restaurant sætter den perfekte ramme for hyggeligt samvær.

Maden er inspireret af det franske og nordiske køkken med det formål at forkæle vores gæster med god mad af de allerbedste og – allerhelst – lokale råvarer defineret af årstiden.

På Høfde4 kan du både nyde din morgenmad, frokost og aftensmad – eller måske bare en snack eller en forfriskning i løbet af dagen. Hvad er for eksempel mere oplagt end at nyde et glas vin eller en kop kaffe på terrassen, når det danske vejr viser sig fra sin gode side?

Book dit bord eller tilmeld dig vores arrangementer på tlf. 75 27 90 89 eller via www.hoefde4.dk

RESTAURANTEN I FØRSTE KLITRÆKKE
Hvidbjerg Strand Camping & Resort 32

Arrangementer

På Høfde4 har vi i løbet af året forskellige arrangementer som f.eks. Winemakers dinner, Beaujolais Nouveau, Nytårsbrunch mv.

Er et arrangement med god mad og/eller lækker vin noget for dig, så kan du se, hvad der er i kalenderen og booke bord på www.hoefde4.dk

Champagne-smagning

Tag med vores Sommelier rundt i Champagnens verden og hør mere om hvorfor Champagne er Champagne. Vi smager forskellige champagner, med hver deres unikke karakter.

Scan og se videoen om Høfde4

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 33

Pizzeria Monte Bianco

STENOVNSPIZZA

Har I forelsket jer i det italienske køkken, så læg vejen forbi Pizzeria Monte Bianco, hvor I kan nyde en luftig og sprød pizza, bagt efter italiensk forbillede i en ægte brændefyret stenovn. I kan selvfølgelig også tage maden med jer og nyde den i forteltet, feriehytten eller måske på stranden.

Vi har nøje udvalgt en række pizzaer bagt efter italiensk forbillede i TO ægte brændefyrrede stenovne. Den perfekte pizza er en rygende varm oplevelse, hvor dej og ingredienser går op i en højere enhed.

Vil i hellere nyde jeres pizza i hytten, foran campingvogne eller et helt tredje sted, er dette ikke noget problem, da vi også tilbyder Take Away fra restuaranten.

Book dit bord på tlf. 22 29 02 40 eller bestil Take Away på www.montebianco.dk

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 34
Nyd aftensol, pizza og pasta med sandet under dine fødder på stranden eller fra fortelt og hytte.

Restaurant Hvidbjerg Strand

TIL DEN LILLE OG STORE SULT

I Restaurant Hvidbjerg Strand byder vi på veltilberedt mad med sans og sjæl, baseret på gode, friske råvarer og skabt med professionel stolthed. Der er noget for såvel store som små: Salat, fisk, grillkylling, stjerneskud og burger.

Her er der plads både inde og ude, til frokost eller aften – eller blot en snack eller en kop kaffe, kold øl eller vin på terassen efter en tur på stranden. Drop ind eller book dit bord på tlf. 75 27 90 97

Lad dig friste af de lækre retter, der alle er udvalgt og sammensat omhyggeligt.
Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 35
Vi håber, du vil få en uforglemmelig oplevelse i godt selskab.

Spis ude spis hjemme

Snacks i PlayCity

Det er ikke altid, at der er tid eller energi nok til, at nå alt hvad man gerne ville i Play City, hvis man også skal spise frokost i forteltet, hytten eller hotellet. Løsningen er gemt inde i selve Legelandet. Hvis det handler om Slush Ice, franske hotdogs og et bredt udvalg af andre lækre snacks, så kan energien hurtigt finde vej tilbage til selv de trætteste børn og voksne.

Ishuset

Hvis du er lækkersulten, så forkæl dig selv med en is fra isbutikken, hvor vi har mange forskellige slags at vælge imellem.

Bageren

Træk i det bløde overtøj, find klipklapperne frem og mærk duften af friskbagt brød imens du kommer tættere og tættere på vores lille bagerbutik. Vi har næsten alt hvad hjertet begærer af rundstykker, franskbrød, rugbrød og selvfølgelig også i wienerbrød og kager.

Købmanden

I vores supermarked på campingpladsen finder du et bredt udvalg af dagligvarer samt kød fra byens lokale slagter.

MASSER AF MULIGHEDER Hvidbjerg Strand Camping & Resort 36

Fiskehjørnet

Fiskebutikken holder bl.a. åben i højsæsonen, hvor man vil kunne købe alt i fersk fisk, delikatesser og røgvarer. Fiskehjørnet byder på enkelte lækre retter, som kan nydes ved bordene udenfor eller som Take Away.

Start dagen med friskbagt morgenbrød, snup en snack og slut af med friskfanget fisk. Det er lige om hjørnet.
se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 37
Book og

Vores ypperste luksusplads er en XL luksusplads med eget bad, egen udendørs spa og terasse med lounge møbler. Der er plads til 2 campingvogne og I får en ferie, I sent vil glemme.

WEEKEND PÅ XL LUKSUSPLADS

MED EGET BAD OG SPA

(fredag til søndag) Pris fra 2.792 ,-

Luksuscamping

6-STJERNET CAMPING

Hvidbjerg Strand er fyldt med oaser. Slik sol bag en duftende hybenbusk. Kæmp om bolden på fodboldbanen. Spis en is på en af de mange bænke rundt omkring. Trav en tur og få måske nye venner. Smid en fiskesnøre i søen. Smil og grin på de mange legepladser. Hop på trampoliner, grav i sand, kør på mooncars eller find familiens mester på minigolfbanen.

Camping med egen spa Så bliver camping næppe mere luksuriøst! Hvidbjerg Strand råder over 5 stk XL luksuspladser, der foruden det private badeværelse også frister med privat spa og terrasse med lækre lounge møbler. Her er plads til 2 campingvogne og vi tør godt sige, at du ikke skal vente for længe med at reservere din ferie.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 38

Camping er ikke bare camping!

Her i Hvidbjerg er camping ikke bare camping. Vi har standardpladser, almindelige luksuspladser, luksuspladser med bad og udekøkken, XL luksuspladser, XL luksuspladser med bad og udekøkken og ikke mindst vores XL luksuspladser med bad, udekøkken, egen terasse og spa

Og her er plads til alle, sommer og vinter. Se f.eks. vores campingtilbud til vinter, senior og efterårsferien på www.hvidbjerg.dk

CAMPING

+ Badeland (gratis 1 gang dagligt) + Wellness: Campinggæster over 16 år har gratis entré 1 gang dagligt man–tors i perioderne E og F – se campingkalenderen på hvidbjerg.dk. Dog ikke i perioderne 10.–19. februar, 10. april, 18. maj, 29. maj samt 22. december–2. januar 2024.

Play
+ Fiskesø +
+ Forbrug
+ Gratis
+
City med Legeland & Trampolincenter (så ofte I har lyst)
Varmt brusebad
af vand og strøm
Wi-Fi
CAMPING ER INKLUSIV
LUKSUSPLADS MED EGET BAD OG UDEKØKKEN (fredag til søndag) 2 pers
www.hvidbjerg.dk 39
fra 1.092,Book og se vores tilbud på

STRANDHOTEL

(fredag til søndag) for 2–4 personer. Inklusiv slutrengøring.

Fra kr. 3.731,-

VINTEROPHOLD PÅ STRANDHOTEL

(fredag til søndag) for 2–4 personer. Inklusiv slutrengøring. Fra kr. 2.885,-

WEEKEND PÅ
STRANDHOTEL + 2–4 personer + Wellness (1 gang dagligt for gæster 16+) + Badeland (gratis 1 gang dagligt) + Play City med Legeland & Trampolincenter (så ofte I har lyst) + Fiskesø + Forbrug af vand og strøm + Opredning og 2 stk. håndklæder pr. person + Gratis Wi-Fi Scan og få en rundvisning i en hotellejlighed på Strandhotellet
Strand Camping & Resort 40
Hvidbjerg

Vi har ladestationer bag købmandsbutikken og foran Strandhotellet.

Hotellet ligger bag første klitrække og er i gå-afstand til alle former for afslapning, aktivitet og hygge.

Strand hotel

FANTASTISK HAVUDSIGT FRA ØVERSTE ETAGE

Fald i søvn til lyden af bølgeskvulp og duften af saltvand. Tjek ind på vores Strandhotel i 1. klitrække fra Vesterhavet. 24 lækre hotellejligheder til 2–4 personer med terrasse (1. sal) eller balkon (2. og 3. sal) – venter på at give jer en uforglemmelig ferie tæt på klitter, strand og hav. Fra hotellejlighederne på 3. sal er der udsigt til vesterhavet og badebroen.

Alle hotellejligheder er lækre og hyggeligt indrettet, indeholder to soveværelser, badeværelse, stue og køkken. Få skridt fra jeres lejlighed finder I restaurant Høfde4. I har naturligvis også adgang til badelandet, Legeland & Trampolincenter, Blåvand Kurbad & Wellness samt alle de andre faciliteter.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores Strandhotel ved Vesterhavet.

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 41

Strandvilla

UNDER 100 M TIL VESTERHAVET

Luksus helt tæt på havet med egen spa på terrassen. Indenfor byder de 85 kvadratmeter store strandvillaer på enkel og smuk nordisk indretning i stuen med brændeovn, pejs/grill på terrassen, to soveværelser, åbent soveværelse med to sovepladser på 1. sal, køkken og bad. Strandvillaerne er bygget i sortmalet træ med stråtag, og passer sig ind i naturen – klitter, strand og hav.

Få skridt fra jeres Strandvilla finder I desuden vores restaurant Høfde4.

I har naturligvis også adgang til Hvidbjerg Strands badeland, Legeland & Trampolincenter, Blåvand Kurbad & Wellness, restauranter og alle de andre faciliteter. Hunde er velkommen.

WEEKEND I VILLA

Fredag til søndag for op til 6 personer. Inklusiv slutrengøring. Fra kr. 6.973,-

VINTER-WEEKEND I VILLA

Fredag til søndag for op til 6 personer. Inklusiv slutrengøring. Fra kr. 4.841,-

* Priseksemplerne er også gældende for vores nye Vesterhavsvillaer, som kan bookes hele året. De kan bookes til pinse 2023. Find mere information og billeder af de nye Vesterhavsvillaer på www.hvidbjerg.dk

Vi har ladestationer bag købmandsbutikken og foran Strandhotellet.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 42

STRANDVILLA

Strandvilla har plads til 4–6 personer med privat spa på terrassen. Alle villaer har brændeovn og grill/bålsted på terrassen.
+
+
+
+
(1
+
(gratis
+
&
(så
+
+
+
+
og få en
Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 43
4–6 personer
Fri spa på privat terrasse
Brændeovn og grill/ bålsted på terrassen
Wellness
gang dagligt for gæster 16+)
Badeland
1 gang dagligt)
Play City med Legeland
Trampolincenter
ofte I har lyst)
Fiskesø
Forbrug af vand og strøm
Opredning og 2 stk. håndklæder pr. person
Gratis Wi-Fi Scan
rundvisning i strandvillaen

FISKERHUSE

+ 4–6 personer

+ Play City med Legeland & Trampolincenter (så ofte I har lyst)

+ Fiskesø

+ Badeland (gratis 1 gang dagligt)

+ Wellness (1 gang dagligt for gæster 16+)

+ Opredning til 4 personer

+ Håndklæder (1 lille + 1 stort)

+ 2 linnedpakker til hems ved 6 pers. i hytte

+ Forbrug af vand og strøm

+ Gratis Wi-Fi

+ Med og uden spa på terassen

Ferieliv i fiskerhus

Fang aftensmaden direkte fra terrasserne i et af vore lækre fiskerhuse med eller uden privat spa. Husets store fantastiske terrasser, hvoraf den ene er overdækket, står på pæle ude i søen, og giver alle en skøn oplevelse af at være i ét med naturen. Et Fiskerhus har plads til 4–6 personer (vi anbefaler 2 voksne og 2–4 børn) og din hund er velkommen.

DRØMMEFERIE
Vi har ladestationer bag købmandsbutikken og foran Strandhotellet.
Hvidbjerg Strand Camping & Resort 44
Scan og få en rundvisning i et Fiskerhus

Spa direkte på terrassen

Når I har nydt en lang dag i den fantastiske feriepark, og I er klar til at slappe af, så kan I hoppe i spa’en ude på terrassen. Det er kun nogle af husene, der har egen spa, men fortvivl ikke – vi har det lækreste wellnessområde, som alle over 16 år kan benytte sig gratis af én gang om dagen. Så bliver det næsten ikke mere luksus og afslappende.

Massevis af mooncars

Besøg en eller flere af vores legepladser, find legepladsen den store legeplads ved Westernbyen og tag en tur i mooncar på mooncar-banen eller lej en af vores store mooncars med plads til 4 personer og tag en tur rundt på hele pladsen. De kan lejes i receptionen.

Pak tålmodigheden og fiskestangen, så kan I også være heldige at fange jeres egen aftensmad. Fiskerhusene ligger nemlig delvist ude i vores store fiskesø. HYGGEWEEKEND I FISKERHUS Inklusiv slutrengøring. Fra kr. 3.533,-
Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 45

Børnenes hyttefavorit, der er placeret i westernbyen lige ved siden af det store legeland, Playcity og Trampolincentret.

Oplev den vestjyske natur fra hesteryg

Hvidbjerg Strand Feriepark tilbyder i samarbejde med et professionelt stutteri et varieret og interessant rideprogram på islandske heste. Der er rige muligheder for nybegyndere – voksne såvel som børn – men også for mere eller mindre erfarne ryttere i alle aldre. Ridecenteret er beliggende i Westernbyen lige ved siden af Play City – den store legehal.

Rideruter Er du øvet rytter eller absolut nybegynder, så har vi et godt udvalg af forskellige hesteoplevelser til alle slags niveauer.

Hvidbjerg Strand Camping & Resort 46

WESTERNHYTTE

+ 4–6 personer

+ Play City med Legeland & Trampolincenter (så ofte I har lyst)

+ Fiskesø

+ Badeland (gratis 1 gang dagligt)

+ Wellness (1 gang dagligt for gæster 16+)

+ Opredning til 4 personer

+ Håndklæder (1 lille + 1 stort)

+ 2 linnedpakker til hems ved 6 pers. i hytte

+ Forbrug af vand og strøm

+ Gratis Wi-Fi

Scan og få en rundvisning i Westernhytten

WEEKEND I WESTERNHYTTE

Fredag til søndag for op til 6 personer. Inklusiv slutrengøring.

Fra kr. 2.762,-

Westernhytte

BO I HJERTET AF VORES WESTERNBY

Sving dig i sadlen på en af vores mange cowboyheste på ridebanen eller vask støvet af på en tur langs Vesterhavet. Trænger de stive cowboyben til et hvil, så slæng dig ved lejrbålet, mens snobrødet bager over gløder i Westernbyen. I højsæsonen holder vi Western Nights med livemusik og spisning. Er lommerne tomme for guld? Grav efter nyt i den iskolde guldgraverbæk. Når halsen er tør, kan du selvfølgelig slukke tørsten i byens hyggelige saloon.

En Westernhytte har plads til 4–6 personer (vi anbefaler 2 voksne og 2–4 børn) og din hund er velkommen.

Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 47
Fodboldbane Fiskesø Købmand Fiskebutik Restauranter Reception Wellness Restaurant Høfde4 Minigolf Strandhotel Strandvillaer Badeland Campingværelser
&
48
Hvidbjerg Strand Camping Resort
Shopping
Kunstgræs Boldbaner
i Blåvand
Blåvand Fyr Glamping
Lodges Hvidbjerg A-hytter
Westernbyen Play City – Legeland
Trampolincenter
Westernhytter Ridecenter Scan og få en smagsprøve på Hvidbjerg Strand Book og se vores tilbud på www.hvidbjerg.dk 49
Vesterhavsvillaer
og
Fiskerhuse

Vejers Strand

PART OF HVIDBJERG

Oplev naturen helt tæt på hos Vejers Strand Camping. Vores plads er omgivet af et unikt naturlandskab med klitter, hede, skov og én af Vesterhavets bedste badestrande.

Vores campingplads i Vejers Strand har plads til alle. Både store og små. Campingvogn, autocamper, bus eller telt. Dig, der gerne vil have mere tid til nærvær. Dig, der drømmer om at falde i søvn til lyden af Vesterhavets brusende bølger. Her kan du trække stikket fra hverdagen og skrue helt ned for tempoet med dem, du holder af. Rundt om bålet, når solen har gemt sig. Eller i langsomt tempo på jagt efter rav i vandkanten.

Er du klar til campingferie i det fri? Book en plads på forhånd eller tag chancen og kig forbi. Det er op til dig. Vi glæder os til at se dig. www.vejersstrandcamping.dk

Van Life & Barbeque 4.–7. maj 2023

Se frem til nogle fantastiske dage med vennerne, familien og utallige andre Vanlife-entusiaster. Vi sætter stemningen, og I medbringer hyggen. Pak din bus, bulli, van eller lignende og kom og oplev det unikke miljø og lad dig inspirere af andre Vanlifers.

info@vejersstrandcamping.dk
Sno dig gennem hedelandskabet på din cykel. Mærk suset, når vinden fører dig over bølgetoppene. Eller kør en tur i bilen på stranden. Vejers Strand har oplevelser for store og små.
Vejers Sydstrand 3, 6853 Vejers Strand | +45 75 27 70 50 |
www.vejersstrandcamping.dk Scan og se videoen fra Van Life & Barbeque 2022

og få en smagsprøve på

Skagen Sydstrand

Skagen ligger blot 14 kilometer væk og byder på et unikt og hyggeligt byliv samt en lang række af dejlige attraktioner og aktiviteter.

Skagen Sydstrand

PART OF HVIDBJERG

Skagen Sydstrand Camping er en naturplads med direkte adgang til en dejlig strand, skov og klitter. Udover den familievenlige strand råder pladsen over 3 legepladser, 3 hoppepuder og en minigolfbane. Vi har en hyggelig og dejlig campingplads med både pladser og hytter. De fleste af vores standpladser er mere end 100 m 2 og omkranset af træer. Det betyder, at I har jeres helt egen oase midt i Nordjyllands smukke natur. Hold den perfekte campingferie på toppen af Danmark. Hav, strand, klitter – camping når det er bedst. www.skagensydstrandcamping.dk

Attraktioner

Uanset hvem du er på ferie med, så er der i Nordjylland attraktioner i lange baner for enhver smag. I Skagen kan du f.eks. besøge Vippefyret, Skagen Museum, Grenen, Den Tilsandede Kirke og meget mere. Uanset hvad du er på udkig efter, så er der stor sandsynlighed for, at du finder det i Nordjylland ikke langt fra Skagen Sydstrand Camping.

Ålbækvej 288, 9982 Ålbæk | +45 98 48 71 80 | info@skagensydstrand.dk www.skagensydstrand.dk
Scan
Del dine ferieminder med #hvidbjergstrand Følg med på facebook: facebook.com/hvidbjergstrand Hvidbjerg Strandvej 27 · 6857 Blåvand · info@hvidbjerg.dk Tlf. (+45) 75 27 90 40 · Book og se mere på www.hvidbjerg.dk ADAC 3 Superplatz Der tages forbehold for fejl og ændringer. www.designfordi.dk Book din ferie ved Vesterhavet på www.hvidbjerg.dk Frederikshavn Aarhus Odense København 325 km Esbjerg Vejers Strand Camping Hvidbjerg Strand Feriepark Skagen Sydstrand Camping Aarhus – Hvidbjerg Strand Feriepark: 194 km København – Hvidbjerg Strand Feriepark: 327 km

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.