1 minute read

SAFETY FIRST!

– Hjælp din kolleger og dig selv med at arbejde sikkert

I alle dele af idverde er der stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi har nemlig et fælles ansvar for, at både vi selv og andre arbejder sikkert og kommer sikkert hjem.

I 2022 blev der registreret 152 ulykker blandt Lauge Bonde, Grøn Vækst, OKNygaard og Malmos. Halvdelen af disse ulykker skete blandt medarbejdere med 1-12 måneders anciennitet i jobbet. Vi vil derfor gøre mere for at sætte fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i vores onboarding-forløb for nye medarbejdere.

God onboarding er ikke kun en ledelsesopgave. Det er i høj grad også en ’kollegaskabs-opgave’.

Vi kommer meget længere, når vi som kolleger opfordrer til et godt og sikkert arbejdsmiljø og husker hinanden på det, når vi arbejder.

Rundt om i organisationen støder man indimellem på udsagnet:

’’Det handler ikke så meget om, hvorvidt jeg kan komme til skade – men om hvor slemt jeg kan komme til skade’’. Eller udsagn som ’’jamen, jeg skulle bare lige …’’ De risikosituationer kan vi minimere og måske helt fjerne ved at have konstant fokus på sikkerhed – det får os nemlig til at træffe bedre beslutninger i øjeblikket.

Kort sagt: Lad være med at tage chancen i forhold til din sikkerhed - uanset hvor lille eller ubetydelig opgaven (eller risikoen) måtte synes. Det er ikke dét værd.

Tag ansvar for din egen og dine kollegers sikkerhed og sig

Stop

hvis du:

– Ikke har det rette udstyr til opgaven

– Ikke kan udføre opgaven sikkert

– Ikke kan udføre opgaven uden sikkerhed for dine omgivelser

M: hh@idverde.dk T: +45 20 21 18 34

This article is from: