Issuu

IDRÆTSLIV MA J 2015

PROFILEN

SCANPIX

PETER WAGNER PEDERSEN

Han er udråbt til et af de største talenter i dansk fodbold, og hans klub FC Midtjylland har afvist flere tårnhøje bud fra store klubber i Europa. Alligevel holder 20-årige Pione Sisto fødderne solidt plantet i den midtjyske muld.

egionaltoget stopper på Ikast Station. Små regndråber falder fra himlen. En Peugeot med samme farve som den grå himmel holder og venter. Ud af bilen kommer to unge mænd, der begge bryder de mange grå nuancer med deres store, hvide smil. Pione Sisto og hans bror og rådgiver Angelo Sisto præsenterer sig, og man føler sig med det samme godt tilpas i deres selskab. Idrætsliv har fanget et af dansk fodbolds største stjernefrø på hans fridag i FC Midtjylland, og efter en køretur på et par minutter befinder vi os på holdets træningsanlæg. Det er her, at Sisto har brugt en stor del af de sidste fem år af sit liv. Først som spiller på FC Midtjyllands efterhånden legendariske fodboldakademi. Senere som en del af FC Midtjyllands førsteholdstrup, hvor Sisto hurtigt bed sig fast og blev en af de mest underholdende spillere i Superligaen.

Solid jyde

’JEG ELSKER BARE AT SPILLE FODBOLD’

Inden fodboldspilleren Pione Sisto opstod, voksede den unge knægt med sydsudanske rødder op i en lille by tæt ved Herning. Byen hedder Tjørring, og her boede han sammen med sin familie hele sin opvækst. En familie, der i øvrigt gik lige i hjerterne på hele Youtube-Danmark, da forældrene under et officielt DBU-pressemøde i vinter fejrede sønnens U21-landsholdsudtagelse med bare maver og sydsudansk krigsdans. Pione Sistos forældre bor stadig i Tjørring, mens han selv er flyttet til en lejlighed i Herning. Alligevel virker det til, at Sisto stadig er den samme dreng, der voksede op i trygge rammer i en lille by i Midtjylland. Den pludselige succes har tilsyneladende ikke ændret ham, og mest af alt fremstår Sisto som en solid jyde på trods af den afrikanske baggrund. En 20-årig ærkejyde, som begyndte sin lovende fodboldkarriere i foreningen Tjørring IF, som han stadig kigger tilbage på med et smil på læben. Hvordan var det at spille i Tjørring IF? ”Jeg husker det som en god tid for mig. Det var min første klub, og jeg var rigtig glad for at spille der. Måden, det hele var sammensat på, var rigtig god. Også i forhold til mit liv i Tjørring med skole og at bo hjemme hos mor og far. Klubben var

IDRÆTSLIV MA J 2015

rigtig tæt på, og det er jo en lille by, hvor man nærmest kender alle sammen. Jeg havde det super sjovt med mine venner, og jeg brugte næsten al min tid nede i klubben. Og det var ikke kun til fodbold. Hvis der var et håndboldstævne, og min søster skulle spille, så hyggede vi os også dernede,”

nem min karriere indtil nu. Han hjælper mig med det fodboldmæssige, og med at blive en bedre udgave af mig selv,” siger Pione og uddyber, hvorfor han lige netop har sin bror som rådgiver: ”Jeg har det rigtig dejligt med at have et familiemedlem som rådgiver. Én der virkelig er tæt på mig. Nu snakker vi selv-

Det foregik små skridt ad gangen. De unge tager ikke et alt for stort spring, i forhold til at mange kommer fra små klubber til en klub som FC Midtjylland.”

“De ting, jeg gør, måler jeg altid op mod mig selv” Gav det dig noget, som du nødvendigvis ikke havde fået i en større klub? ”At starte et meget lille sted som Tjørring giver dig mulighed for at få den tryghed, som du måske har brug for som en lille dreng, der bare er begyndt at spille fodbold, fordi man virkelig godt kan lide det. Jeg tror, det er vigtigt, at det er glæden, der driver én i starten. Også hvis tingene skulle gå hen og blive lidt mere seriøst, som det har gjort for mig. Jeg tror, det er rigtig rart, at man kan starte et sted, hvor der ikke er andet end sjov og glæde.” Hvad har din families rolle været igennem din endnu spæde fodboldkarriere? ”Mine forældre har haft den rolle, som jeg tror, alle forældre har. De har støttet mig i de gode tider, men især også i de hårde perioder. Der har de været der for mig og har hjulpet mig igennem det. Min bror har haft en lidt anden rolle som min rådgiver. Vi kender hinanden ud og ind, og vi har haft masser af små snakke igen-

følgelig om fodboldverdenen, og det er en hård og kynisk verden. Det kan være hårdt, hvis man føler sig alene. Der har jeg heldigvis én, der er lige ved siden af mig hele tiden og er klar til at hjælpe.”

Hvordan har Glen Riddersholm hjulpet dig igennem den omvæltning? ”Glen ved, hvordan unge tænker. Han har arbejdet med mange ungdomsspillere, og han har også været inde omkring nogle ungdomslandshold, så han ved godt, hvad han laver. Han har været forbi mig et par gange og sige, at jeg bare skulle fortsætte med det, jeg gjorde, og at jeg skulle udnytte de chancer, som jeg ville få. Så skulle jeg nok komme tættere på. Og derfra har jeg bare arbejdet stenhårdt til træning for at bevise, at jeg også kunne være aktuel fremover.”

Hvordan ville du have klaret dig, hvis du skulle have flyttet langt væk?” ”Det er svært at sige. Man hører da selvfølgelig nogle historier om spillere, der flytter langt væk fra deres familier. Det er svært især i starten af den periode, hvor man er kommet til en ny klub. Respekt for det, for jeg tror også, at jeg ville have haft det svært, hvis jeg var blevet fjernet fra min familie i en ung alder.” Hvordan oplevede du overgangen fra Tjørring til FCM’s fodboldakademi? ”Jeg var allerede på talentholdet i FC Midtjylland, så jeg havde muligheden for at snuse mig lidt frem til, hvordan det ville være at spille for dem. De var super gode til at gøre det så smertefrit som muligt.

Hvordan reagerede du, da du blev kaldt op på superligaholdet? ”Jeg havde gjort det okay i en længere periode, og jeg havde en fornemmelse af, at Midtjylland troede på mig. Det var en periode, hvor holdet havde en del skader, og derfor havde jeg muligheden for at vise mig frem. Glen Riddersholm troede på mig, og han tog mig med til nogle pokalkampe. Der kunne jeg virkelig mærke, at nu var det altså seniorfodbold. Jeg blev rykket op i en forholdsvis tidlig alder, og der var selvfølgelig nogle ting, jeg skulle vende mig til. Tempoet og omgivelserne var blevet meget mere seriøst.”

Pione Sisto scorede sidste år seks mål i Superligaen, og i år er han oppe på syv.

Du er blevet fast mand i en meget ung alder. Hvordan har det været? ”Jeg havde da en forhåbning om, at jeg gerne ville være inde omkring startelleveren, og der har jeg været meget målrettet med min træning. Jeg har virkelig kigget på, hvad der kunne klæde mig på og gøre mig til en bedre fodboldspiller. Jeg har ikke været den spiller, der har konkurreret direkte med min modstander. Jeg har hele tiden et mål, og de ting, jeg gør, måler jeg altid op mod mig selv.”

BLÅ BOG: Fulde navn: Pione Sisto Ifolo Emirmija Født: 4. februar 1995 Højde: 1,71 meter Vægt: 64 kilo Yndlingsspiller: Lionel Messi Civilstatus: Bor alene i en lejlighed i Herning.

Hvordan er det at være eftertragtet i flere store klubber i Europa? ”Det er helt sikkert noget, jeg lægger mærke til, når det kommer ud, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Det har nok noget at gøre med, at jeg er bevidst om, hvor mine tanker primært skal fokuseres. Det er ikke alt det, der sker udenom, der er vigtigt. Når der er så stor opmærksomhed på min person, så kan det være svært i visse situationer at stoppe op, tage en dyb indånding og lige vide, hvor man egentlig har sig selv henne. Det synes jeg, at jeg har været god til. Jeg fokuserer på det, som jeg skal bruge alle mine kræfter på, og det er fodbold.” Men er du interesseret i snart at skifte til en større klub? ”Lige nu føler jeg, at jeg stadig har nogle ting, jeg kan bevise og lære her i Midtjylland, og det er også derfor, at jeg er her i dag. Men hvad der sker til sommer, det ved jeg ikke. Og det er faktisk heller ikke noget, som jeg som sådan gider at tænke over. Jeg er skadet nu, og jeg vil gerne komme stærkt tilbage, og så må vi se til den tid. Men lige nu arbejder jeg stenhårdt på at få det her guld hjem sammen med holdet.” Du er også begyndt at komme ind over U21landsholdet. Hvordan er det? ”At kunne repræsentere Danmark og være blandt de få spillere, der kan blive udtaget til landsholdet, er fantastisk. Det giver selvfølgelig også en kæmpe selvtillid. Der er jo mange gode spillere, og det er ikke mange, der får muligheden for at blive udtaget.” U 21-EM nærmer sig. Hvordan ser du dine egne chancer for at få en plads på holdet? ”Der er kæmpe konkurrence på alle pladser på holdet. Især på kanterne, hvor jeg normalt huserer. Så for mig gælder det bare om at gøre en god figur for FC Midtjylland og håbe på, at det er nok til at blive udtaget. Nu har jeg været skadet og har dermed ikke været i stand til at forbedre mine chancer, men det er ikke noget, der plager mig. Jeg tager det stille og roligt, og så må vi se, om jeg har gjort det godt nok, når holdet bliver udtaget.” Desværre for Pione Sisto er en udtagelse ikke mulig i skrivende stund. Selvom han har boet i Danmark hele sit liv og har fået sit danske pas, skal FIFA stadig god-

IDRÆTSLIV MA J 2015

“At kunne repræsentere Danmark og være blandt de få spillere, der kan blive udtaget til landsholdet, er fantastisk”

kende hans danske statsborgerskab, før han kan spille officielle landskampe for Danmark. Indtil nu har FIFA været lang tid om at behandle sagen, og Pione Sisto ved ikke andet, end at de stadig ikke har fundet en afgørelse: ”Der er ikke noget at gøre ved det. Nu har jeg fået statsborgerskab, men der er stadig problemer med FIFA. Jeg ved intet om, hvornår sagen bliver afsluttet. Det eneste, de har sagt, er, at de er i gang med at behandle sagen.” Spilletilladelse på landsholdet eller ej. Pione Sisto er på rekordtid blevet et forbillede for andre unge afrikanere i Danmark. ”Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at der er nogen, der ser op til mig. Jeg er jo kun 20 år, og jeg har også stadig nogen, som jeg ser op til, så det er lidt sjovt. Jeg vil nok mene, at min fodboldkarriere først er ved at begynde nu. Jeg har kun spillet seniorfodbold i to år, og der er stor forskel sammenlignet med U17 og U19-fodbold. Så det er dejligt at høre, at der er nogen, der godt kan lide at se det, jeg gør, og at jeg er et forbillede og et godt eksempel for nogen. Det vil jeg prøve at fortsætte med.”