Computerworld nr 6 - 2020: Digitale forretningsløsninger

nummer 6 12. juni 2020 40. årgang

Morten Bruun Steiner fra PFA har fremrykket hardware-investeringer side 22

Alan Jensen fra Salling Group står i spidsen for stort agilitetsprojekt side 18

prisfald der er udsigt til faldende konsulentpriser, mener Zangenberg side 20 Computerworld nummer 6 12. juni 2020 40. årgang

fokus digitale forretningsløsninger

Peter Bering, chef for digitalisering hos Bankdata, har en vigtig opgave, når selskabet med et budget på 1,7 milliarder kroner skal vælge, hvilke idéer der skal satses på. Han anbefaler at arbejde scenariebaseret.

Side 14

Sådan afgør du hurtigt, om en idé er penge værd windows den seneste store opdatering af Windows 10 er røget ind i store vanskeligheder, som også påvirker Microsofts egne maskiner side 10

handson

Apple iPad Pro med beskedne forbedringer

side 44

Premium betyder mere.

Hver eneste dag.

Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter.

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

Et ekko fra svundne tider med faxmaskiner og blanketter i metermål

”B

illetter og hotelophold bestilles hos Mette.

Valuta bestilles hos Marianne eller Lillian. Magdalena skal have rejseafregningen senest tre dage efter hjemkomst. Blanketten ligger ved siden af faxmaskinen.”

Citatet er fra Computerworlds redaktionelle håndbog anno 1992. I den kunne du finde svaret på stort set alt, hvad der skulle til for at kunne fungere som it-journalist for 28 år siden.

Der var blandt andet tips til dias-søgning i det fysiske arkiv, bestilling af fotograf ... og så hvordan at man, med hjælp fra Birte, kunne sikre, at navlestrengen til redaktionen ikke pludselig blev klippet:

”Når du rejser, så læg en seddel med telefon- og faxnummer til Birte. Taxabon’er udleveres hos Magdalena.”

Det er ren nostalgi. Specielt for dem af os. der kan huske dengang, hvor adgangen til taxabon’er var et stensikkert tegn på, at karrieren var på rette spor.

Senere var der et par fyre, der opfandt Google, og tog røven på alle verdens medier i et sådan et omfang, at redaktionen under finanskrisen måtte deles om et tre-zoners HT-klippekort der, som andre værdigenstande, blev sikkert opbevaret i redaktørens skuffe.

Sådan gik det op og ned i showbusiness, dengang, da digitaliseringen ankom, og disruption var noget, der stadig skete i erhvervslivet – og ikke var

Uden den grundlæggende digitalisering af arbejdspladsen, hjemmet og samfundet generelt havde vi ikke haft en nedlukning. Vi havde haft en mørklægning.

reduceret til indianere med trang til at antænde deres egne tipier.

Alligevel er der grund til at hylde digitaliseringen. For forestil dig corona-arbejdet anno 1992.

Uden net, uden fax-maskiner derhjemme, uden mobiltelefoner

indhold

og med hundredvis af manuelle processer, der involverede Peter, Magdalena, Bent, Jens, Lillian, Marianne og endeløse baner af fysiske blanketter.

Så måske driller nettet, måske har ungernes skærmtid antaget et omfang, der tynger samvittigheden, og måske svarer det realiserede budget for andet kvartal til en mellemgod tre-retters frokost – uden drikkevarer.

Men uden den grundlæggende digitalisering af arbejdspladsen, hjemmet og samfundet generelt havde vi ikke haft en nedlukning.

Vi havde haft en mørklægning.

Forhåbentligt vil den lektion brænde sig fast hos både offentlige og private beslutningstagere.  Lars Jacobsen, chefredaktør

fokus: digitale forretningsløsninger Side 14-33

offentlig it Kommuner og regioner skal spare konsulentopgaver for over en milliard side 4 opinion Sig mig ... lugter krisens ledelsesstil ikke ret meget af agil? side 6 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

mennesker i it Når jeg er i Danmark kan jeg godt lide at se landet fra luften side 8

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk

windows Problemerne fortsætter for splinterny Windows 10-version side 10

Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

Stor opdatering af Windows 10 er søsat - her er nyhederne side 11

Annoncer annonce@cw.dk

karriere Pandoras it-sikkerhedschef stopper efter bare syv måneder side 12

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

marked Indiens rigeste mand vil bygge verdens næste tech-gigant på størrelse med Google og Amazon side 34 offentlig it Her er de 15 it-leverandører, der sælger mest til det offentlige ... KMD og Atea klart størst side 36

GDPR GDPR fylder to år ... Datatilsynet har udskrevet bøder for millioner af kroner side 38 “Bøderne vil stige - både i størrelsen og hyppigheden” side 39 teknologi Her er forårets mest lovende computere side 40 handson Test af Apples nyeste iPad Pro: En jubilæumsmodel med beskedne forbedringer side 44 Apples nye magiske keyboard fungerer irriterende godt! side 46 opinion Lad os aflive de største myter om 5G vs Wi-Fi 6 side 50

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

3

offentlig it

Kommuner og regioner skal spare konsulentopgaver for over en milliard IT-Branchen: Reduktion af konsulenter i det offentlige udtryk for ‘farlig tilgang’.

Af Dan Jensen

R

egeringen vil skære markant ned for regionernes og kommunerns brug af eksterne konsulent - herunder it-konsulenter.

Ifølge en ny plan skal forbruget af de eksterne rådgivere i regionerne og kommunerne beskæres med 1,1 milliarder kroner om året i løbet af nogle år.

Allerede fra næste år skal de skære indkøbene af eksterne konsulenter ned med 600 millioner kroner.

Regeringen har allerede besluttet, at statens forbrug af eksterne konsulenter skal skære med 900 millioner kroner om året.

Det betyder altså, at den samlede offentlige sektor i alt i løbet af nogle år skal skære to milliarder af kroner af det samlede indkøb af eksterne konsulenter hvert år, meddeler Finansministeriet.

Indkøb af it-konsulenter er en af de helt store poster, når det gælder den offentlige sektors konsulent-budgetter.

Staten indkøbte eksempelvis i fjor eksterne it-konsulenter for 3,2 milliarder kroner, hvilket er udtryk for en markant stigning i løbet af blot et par år.

Bestyrtelse Planerne om at reducere kommuners og regioners indkøb af konsulenter så markant vækker da også bestyrtelse i brancheorganisationen IT-Branchen.

“Brugen af konsulenter og

4

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

rådgivning er en investering og ikke en omkostning. Alle offentlige projekter bliver målt på, at de har en positiv business case, og derfor også at eksterne konsulenter giver en merværdi for projektet. Det er derfor en farlig tilgang blot at kigge på dette område blindt som en omkostning – specielt fordi regeringen samtidig er ude og sige, at opgaverne stadig er nødvendige at løse,” lyder det fra IT-Branchen til Computerworld.

Også DI er forundret og kalder til Ritzau planen for ‘et ideologisk korstog mod en hel branche.’

Ifølge branchedirektør Hen-

riette Søltoft tyder planen på, at regeringen ‘åbenbart’ ikke ønsker en stærk privat rådgiverbranche.

Hvad er logikken?

IT-Branchen undrer sig over hele logikken i planen, der bygger på, at kommuner og regioner skal frigøre midler til behandling og velfærd ved at skrue ned for indkøb af de eksterne rådgivere og istedet løse opgaverne internet.

“Hele konceptet om, at man frigør midler, der kan anvendes til behandling og velfærd, ved at skære ned op konsulenter er jo en misforståelse. Færre konsulenter må betyde, at der skal gå ressourcer og ”varme” hænder fra netop disse opgaver og flere offentlige hænder skal bruges på ”de kolde” opgaver,” lyder det fra IT-Branchen.

Dansk Erhverv og IT-Branchen har tidligere givet udtryk for, at de frygter, at reduceret brug af eksterne konsulenter kan sætte hele digitaliseringen af det offentlige i stå. 

Den samlede offentlige sektor skal i alt i løbet af nogle år skære to milliarder af kroner af det samlede indkøb af eksterne konsulenter hvert år.

Finansministeriet

SMS ” te t i l 1 24 l e - i t ” 5 og bliv k ont a k fo r e t te t u forp ligten tilbud de

Få hjælp, hvis du bliver udsat for identitetstyveri Med GF’s id-sikring er der hjælp at hente Id-sikring er en del af GF’s indboforsikring og sikrer dig hjælp med bl.a.: • At anmelde misbruget til politiet.

• At spærre NemID og netbank.

• At kontakte de firmaer, der sender fakturaer til dig for varer, som du ikke har købt.

• At ansøge om nyt cpr-nummer, hvis det bliver nødvendigt.

Du er med andre ord ikke overladt til dig selv og står ikke alene med bevisbyrden, når du har id-sikring.

Ring til os på 86 10 36 00 og få et uforpligtende forsikringstjek. Du kan også høre mere om de særlige tilbud vi har til dig når du er medlem af PROSA og kunde i GF.

GF Tele IT Strandvejen 59 · 2100 København Ø · Tlf. 86 10 36 00 · gfteleit.dk Vi tilbyder forsikringer via GF Forsikring a/s, som er et dansk forsikringsselskab omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

offentlig it

Kommuner og regioner skal spare konsulentopgaver for over en milliard IT-Branchen: Reduktion af konsulenter i det offentlige udtryk for ‘farlig tilgang’.

Af Dan Jensen

R

egeringen vil skære markant ned for regionernes og kommunerns brug af eksterne konsulent - herunder it-konsulenter.

Ifølge en ny plan skal forbruget af de eksterne rådgivere i regionerne og kommunerne beskæres med 1,1 milliarder kroner om året i løbet af nogle år.

Allerede fra næste år skal de skære indkøbene af eksterne konsulenter ned med 600 millioner kroner.

Regeringen har allerede besluttet, at statens forbrug af eksterne konsulenter skal skære med 900 millioner kroner om året.

Det betyder altså, at den samlede offentlige sektor i alt i løbet af nogle år skal skære to milliarder kroner af det samlede indkøb af eksterne konsulenter hvert år, meddeler Finansministeriet.

Indkøb af it-konsulenter er en af de helt store poster, når det gælder den offentlige sektors konsulent-budgetter.

Staten indkøbte eksempelvis i fjor eksterne it-konsulenter for 3,2 milliarder kroner, hvilket er udtryk for en markant stigning i løbet af blot et par år.

Bestyrtelse Planerne om at reducere kommuners og regioners indkøb af konsulenter så markant vækker da også bestyrtelse i brancheorganisationen IT-Branchen.

“Brugen af konsulenter og

4

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

rådgivning er en investering og ikke en omkostning. Alle offentlige projekter bliver målt på, at de har en positiv business case, og derfor også at eksterne konsulenter giver en merværdi for projektet. Det er derfor en farlig tilgang blot at kigge på dette område blindt som en omkostning – specielt fordi regeringen samtidig er ude og sige, at opgaverne stadig er nødvendige at løse,” lyder det fra IT-Branchen til Computerworld.

Også DI er forundret og kalder til Ritzau planen for ‘et ideologisk korstog mod en hel branche.’

Ifølge branchedirektør Hen-

riette Søltoft tyder planen på, at regeringen ‘åbenbart’ ikke ønsker en stærk privat rådgiverbranche.

Hvad er logikken?

IT-Branchen undrer sig over hele logikken i planen, der bygger på, at kommuner og regioner skal frigøre midler til behandling og velfærd ved at skrue ned for indkøb af de eksterne rådgivere og istedet løse opgaverne internet.

“Hele konceptet om, at man frigør midler, der kan anvendes til behandling og velfærd, ved at skære ned op konsulenter er jo en misforståelse. Færre konsulenter må betyde, at der skal gå ressourcer og ”varme” hænder fra netop disse opgaver og flere offentlige hænder skal bruges på ”de kolde” opgaver,” lyder det fra IT-Branchen.

Dansk Erhverv og IT-Branchen har tidligere givet udtryk for, at de frygter, at reduceret brug af eksterne konsulenter kan sætte hele digitaliseringen af det offentlige i stå. 

Den samlede offentlige sektor skal i alt i løbet af nogle år skære to milliarder kroner af det samlede indkøb af eksterne konsulenter hvert år.

Finansministeriet

Løsninger til bedre arbejdsflow Verden er under forandring, og det vil også påvirke måden, vi arbejder på. brother.dk

Skal din virksomhed ændre på indretningen for at opfylde kravet om social distancering og minimere fælles kontaktflader?

Brother er 'at your side' for at hjælpe dig igennem forandringerne.

Før

Efter

Ingen restriktioner:

Regler og restriktioner:

• Medarbejderne står i kø ved fælles printere • Folk samler sig – ingen mulighed for social distancering

• Mindre fysisk kontakt mellem kolleger • Mulighed for social distancering • Forbedret produktivitet

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Når jeg er i Danmark kan jeg godt lide at se landet fra luften

Tekst: Jacob Ø. Wittorff

J

eg er netop flyttet fra San Francisco til London, og jeg har boet i udlandet en stor del af mit liv. Både som barn og voksen.

Når jeg er i Danmark, kan jeg godt lide at se landet fra luften. Derfor lejer jeg gerne et Cesna 172 og flyver rundt. Gerne ud til de forskellige øer i det Sydfynske Øhav. Det er simpelthen så smukt.

Jeg kommer fra en familie, der har flyvning i blodet, og flyvning har derfor aldrig været fremmed for mig.

Min kæreste er luftkaptajn i Norwegian, og begge mine forældre har en baggrund i

8

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

luftfartsindustrien. Min far har været pilot for Mærsk, og mine forældre har siden min barndom haft et firma, der handler med privatfly.

Derfor har jeg også en masse gode minder, hvor jeg sammen mine forældre og mine brødre fløj på familieudflugter i små en-motors propelfly.

Det har været en livslang drøm for mig at få et flycertifikat. Den drøm blev til virkelighed, da jeg blev færdig med min universitetsuddannelse i England.

Jeg skulle ud at finde mit første job, men jeg havde brug for et break. Jeg valgte derfor at

tage til Danmark, hvor jeg tog et flycertifikat på en flyveskole i Roskilde.

Det er en helt fantastisk oplevelse, når man som jeg har ’learning fomo’ (fear of missing out, red.) – jeg elsker ganske enkelt at lære nye ting. Og her blev jeg introduceret til alt lige fra meteorologi og flymekanik.

Da jeg første gang sad alene i et fly var det en enorm selvtillidsbooster. For når du sidder der, er du helt alene, og du tænker: Wow, det her kan jeg godt.  Terese Hougaard, investor hos venturekapitalfirmaet Atomico.

SNING TIL PRISBILLIG LØ MEGET ANDET ELSE OG POS-ANVEND

FANLESS

TOUCHSCREEN

OPERATION

TRIPLE DISPLAY

SHUTTLE® XPC X50V6 VESA MOUNT

IP54

WLAN

ENERGY-SAVING

STØV- OG STÆNKBESKYTTET ALL-IN-ONE-PC

15,6-tommers formatet er en standard størrelse for berøringsskærme til anvendelser inden for POS, enhedsstyring og automatisering. X50-modellerne fra Shuttle har bevist sit værd i hverdagen i mange år og er kendetegnet ved stille driftskørsel og lavt energiforbrug, ekstra robusthed og meget lav vedligeholdelse.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

Intel Celeron 3865U Berøringsfølsom 15,6" (39,6 cm) Touchscreen Op til 32 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) HDMI og VGA-tilslutning for eksterne skærme Gigabit Ethernet og WiFi 1× M.2-2280 til NVMe-SSDer og 1× 2.5"-harddisk/SSD 6× USB og mulighed for ekstra COM-/LPT-tilslutninger Integreret højttaler, kamera og mikrofon Fleksibel standerfod og VESA-monteringsmulighe Kan nu også leveres i hvid DKK

2.299,–*

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-X50V6_2020.indd 1

27.05.2020 14:37:17

windows

Nu må selv Microsofts egne enheder undvære opdateringen:

Problemerne fortsætter for splinterny Windows 10-version En stribe af Microsofts egne Surface-enheder må vente med at få den nye Windows 10, da det volder problemer med tænd- og slukfunktionerne.

Af Niels de Boissezon

M

ange enheder må vente med at få installeret den nyeste version af Windows 10 – selv Microsofts egne Surface-enheder.

Grundet en stribe fejl i ’Windows 10 May 2020 Update’ fundet på en række enheder, udsætter Microsoft nu opdateringen, skriver The Verge.

Fejlene inkluderer enheder, der genstarter i utide, og enheder der ikke går i dvale som de skal.

Det gælder særligt for ’always-on, always-connected’-enheder som Microsofts nye kuld af Surface-enheder såsom Surface Pro 7 eller Surface Laptop 3, Derfor må ejere af en række enheder væbne sig med tålmodighed og vente yderligere, før det nye Windows styresystem kan hentes.

Vil du have fingrene i det nye system-software, kan begrænsningen dog omgås ved at installere en installationsdisk og kreere en fersk Windows 10-installation, noterer Computer­ worlds søstermedie PCWorld.

Disse enheder skal vente Indtil videre er Surface Pro 7, Surface Laptop 3, Surface Book 3 samt Surface Pro X forment fra at få opdateringen.

10

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Hos Computerworlds redaktion er også den ældre Surface Book 2 berørt af udsættelsen.

Hos PCWorld har både Surface Pro 7- og Pro 4-modeller fået

opdateringen.

Enheder, der benytter mus-programmet ’GameInput Redistributable’ enten til museindstillinger i spil eller apps, får

Du kan følge med i status for udrulningen ved at logge på https://docs.microsoft.com/en-us/windows/releaseinformation/status-windows-10-2004

også opdateringen sat på pause.

Ifølge Microsoft kan driver-programmet påvirke programmer eller få mus-input til helt at forsvinde, lyder det.

I alt er 10 fejl blev identificeret i den nye Windows 10 indenfor det første døgn, siden Microsoft begyndte at udsende opdateringen. 

Stor opdatering af Windows 10 er søsat - her er nyhederne Udrulningen af Windows 10 May 2020 Update er begy ndt. Her er det, som du skal vide, inden du går i gang med at installere det nye styresystem.

Af Niels de Boissezon

D

en nye version af Windows-styresystemet, også kaldet Windows 10 version 2004, kan nu hentes, men det forudsætter i første ombæring, at du aktivt skal hente og installere det nye software.

På længere sigt vil din Windows 10-installation dog opdatere sig selv på automatisk vis.

For at komme i gang med den nye software, skal du i første omgang have Windows 10 version 1903 eller 1909 installeret.

Det nye styresystem hentes igennem Windows Update, som åbnes ved at taste ’Win’+’I’ og i indstillingerne vælge ’Windows Update’, hvor du kan vælge ’Søge efter opdateringer’ og efterfølgende ’Download og installer’ for at igangsætte installationen.

Microsoft oplyser dog, at det ikke er alle installationer, der har mulighed for at hente det nye Windows 10 endnu.

Mens det kan være fristende at være først med det nye software, er det altid hensigtmæssig at være lidt tilbageholdende med at installere en spritny version af et styresystem.

Det gælder særligt, hvis den maskine, som du opdaterer, benyttes til vigtige opgaver.

En backup af systemet anbefales samtidig altid forud for en større opdatering af et system.

Det får du i det nye Windows 10 Microsofts nye styresystem byder på en del nyheder.

Blandt vil du opleve, at systemet får et nyt look, mens der under motorhjelmen kommer en væsentlig opgradering af understøttelse af open source Linux-programmer samt i samspillet med smartphones.

Det første, du vil bemærke, er, at systemikonerne får et endnu enklere udtryk end før, mens interfacet får små øvrige opdateringer her og der - eksempelvis i form af ovennævnte ikoner, der tager pladsen i stedet for de såkaldte ’tiles’ i startmenuen.

Rent funktionelt byder Windows 10 årgang 2020 på to større nyheder.

Størst er givetvis det nye dedikerede Linux subsystem (WSL2) med tilhørende kommandoprompt, der ubesværet kan afvikle Linux-programmer.

Anden store nyhed er sammenspillet med Your Phone app’en, som bygger bro og synkroniser din mobils og pc’ers indhold.

Det nye Windows vil samtidig byde på en stribe mindre nyheder såsom understøttelse af de nyeste emojis, omprioriteringen af Cortana, fejlrettelser samt performance-optimeringer. 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

11

karriere

Springer ud som selvstændig

Pandoras it-sikkerhedschef stopper efter bare syv måneder Jesper Jakobsen stopper som itsikkerhedsdirektør i Pandora efter bare syv måneder i stillingen. Drømmen om freelancertilværelsen skal nu realiseres.

Af Jakob Schjoldager

P

andoras it-sikkerhedsdirektør har valgt at forlade jobbet hos selskabet. I stede springer han ud som selvstændig it-konsulent.

Det fortæller han til Computerworld. ”Jeg har længe haft en drøm om at prøve mig selv af som freelancer. Nu kom muligheden, og så tog jeg springet ud i det,” siger Jesper Jakobsen.

Det blev dog ikke til nogen lang karriere hos Pandora.

Jesper Jakobsen tiltrådte nemlig stillingen i november sidste år. Dermed blev det kun til syv måneder på posten.

Jesper Jakobsen understreger dog, at skiftet er helt udramatisk og ikke skyldes problemer med den danske smykkekoncern.

Det blev ikke til mere end syv måneder hos Pandora? ”Nej, men det var ikke fordi, der var noget galt hos Pandora, eller at samarbejdet ikke gik godt. Jeg begyndte at få nogle freelance-opgaver, og så valgte jeg at slå til, mens muligheden var der,” forklarer Jesper Jakobsen og tilføjer: ”Det er drevet af ambitionen om det nye mere end et fravalg af Pandora.”

Forlader 13 år som ansat i C25 Med det nye firma, ZyberTrust,

12

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

skal Jesper Jakobsen rådgive danske virksomheder om både it-sikkerhed og generel it-strategi, implementering og governance.

Udover at have arbejdet med it-sikkerhed har Jesper Jakobsen en bred it-braggrund, som han skal til at trække på som nyslået selvstændig it-konsulent.

Før jobbet hos Pandora var Jesper Jakobsen 12 år hos medicinalvirksomheden Lundbeck, senest som Senior Director for infrastruktur, platforme og it-sikkerhed. Men nu skrotter han altså tilstedeværelsen som direktør for at blive konsulent i sin egen enkeltmandsvirksomhed.

Hvorfor springer du nu ud som selvstændig? ”Jeg ville gerne have den fleksibilitet, der er i at være selvstændig. Efter at have været 12 år hos Lundbeck, fik jeg lidt blod på tanden hos Pandora for at komme lidt mere rundt til mere end bare én virksomhed i

den samme branche,” siger han til Computerworld og tilføjer: ”Jeg kunne have valgt at søge ind til et af de større konsulenthuse, men gennem mit netværk har jeg været heldig at få en masse opgaver selv,” siger Jesper Jakobsen.

Sagde op midt under coronakrisen Men selvom han længe har gået med tanker om at blive konsulent, forklarer han, at det ikke var planen at sige op midt under coronakrisen. ”Jeg tog beslutningen inden jeg kendte omfanget til coronakrisen, men det er gået overraskende godt,” forklarer den nyslåede stifter af ZyberTrust.

Men selvom coronakrisen har slæbt et økonomisk spor efter sig, og konsulentbranchen bliver spået trænge kår i fremtiden, er det ikke noget Jesper Jakobsen har mærket noget til selv. ”Jeg har heldigvis haft kalenderen fyldt siden 1. maj, og er også fuldt booket i juni måned.

Så indtil videre har jeg ikke være påvirket af nedlukningen,” siger han. 

Jeg kunne have valgt at søge ind til et af de større konsulenthuse, men gennem mit netværk har jeg været heldig at få en masse opgaver selv.

Jesper Jakobsen Stifter af ZyberTrust

1000/100 Mbit til kun 249 kr./md. ved levering via coax. Min. 6 mdr. 1.494 kr. Ved levering via fiber 1000/500 kun 319 kr./md. Min 6 mdr. 1.914 kr. Oplyste hastighed er ved kablet forbindelse. Trustpilot pr. 10. april 2020.

Fastspeed

FAST SPEED 1000 Mbit 249 kr/md Danmarks ultimative bredbånd

Oprettelse 0 kr

Du kan få Fastspeed til din virksomhed samt jeres medarbejdere som bruttolønsordning og hjemmearbejdspladser

Nr. 1 på Trustpilot

fokus digitale forretningsløsninger

Sådan afgør digitaliseringschef hurtigt og simpelt, om en idé er penge værd Peter Bering, chef for digitalisering hos Bankdata, står med en vigtig opgave, når Bankdata med et budget på 1,7 milliarder kroner skal vælge hvilke idéer, der skal satses på hos ni danske pengeinstitutter. ”I stedet for fremskrivninger og prognosearbejde fokuserer vi på at arbejde scenariebaseret,” siger han.

Af Alexander Haslund

M

ed et budget på 1,7 milliarder kroner i 2019 er det Bankdatas opgave at sikre it-fundamentet og den fremadskuende digitalisering hos ejerne, der består af ni danske pengeinstitutter.

Af det massive budget blev der brugt cirka 300 millioner kroner på strategisk udvikling det seneste år, og tidligere har topchef hos Bankdata Esben Kolind Laustrup udtalt, at Bankdata agter at flytte 200 millioner kroner fra drift til udvikling.

Ifølge topchefen er det nemlig afgørende for at have ressourcer til den strategiske it-udvikling i fremtiden.

En af de personer, der i Bankdata skal finde ud af, hvad pengeinstitutter som Alm. Brand,

14

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Jyske Bank og Sydbank skal satse på af ny digitalisering og innovation, er Peter Bering.

Han er chef for Bankdatas digitalisering, hvilket lige skal konkretiseres, når alt det, Bankdata i forvejen er sat i verden for, handler om it. ”Digitalisering er hos Bankdata nogle af de ting, der ligger på kanten af, hvad vi normalt gør. Vi skal tilbyde pengeinstitutterne og os selv strategiske valgmuligheder, og vi skal hjælpe med at undersøge, om en idé er investeringen værd,” siger Peter Bering.

Idéer er der masser af Peter Bering har arbejdet med digital forretningsudvikling i de seneste 20 år i forskellige brancher – fra konceptudvikling hos Lego, strategi i Danske Bank til teknologibaseret angstbehand-

ling i sundhedssektoren og som iværksætter.

De seneste tre år har der på hans cv stået Bankdata, hvor han i dag driver det, der hedder digitalisering hos det finansielle it-fællesskab, der i alt har omkring 700 ansatte.

Ifølge Peter Bering mangler der ikke idéer til, hvad de mange millioner fra pengeinstitutterne skal bruges til af strategiske tiltag.

Udfordringen er at prioritere mellem de forskellige ønsker og behov og ikke mindst hurtigt få dem sat i søen. ”Vores opdrag er at være i opposition til det eksisterende og traditionelle. Vi skal flytte en dagsorden. Men det er ikke os, der skal prioritere, hvad der skal udføres – vi skal teste idéer, der ofte er præget af en høj grad af usikkerhed. Vi skal syreteste

Vi skal tilbyde pengeinstitutterne og os selv strategiske valgmuligheder, og vi skal hjælpe med at undersøge, om en idé er investeringen værd.

Peter Bering chef for digitalisering hos Bankdata

dem, gøre det hurtigt og simpelt og få det ud i virkeligheden,”

siger Peter Bering.

Alle skal være nysgerrige Ord som blockchain, machine learning, kunstig intelligens og hyper automatisering indgår ofte i nogle af de projekter, Peter Bering og hans afdeling jonglerer med.

Men blot fordi man er fortrolig med nogle centrale trends fra it-verdenen, er det ikke ensbetydende med, at det uden videre også giver mening i forretningen.

Ifølge Peter Bering skal innovationsarbejdet ikke bare drives frem i en kælder i it-afdelingen men bredt i organisationen. ”Den største risiko ved en ny ide er ofte, at man ikke skaber værdi med en ny løsning, men blot bruger tid og penge. Derfor skal vi teste værdihypoteserne, Fortsættes side 16

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

15

fokus digitale forretningsløsninger

Sådan afgør digitaliseringschef hurtigt og simpelt, om en idé er penge værd Fortsat fra side 15

men det skal ikke ske fra et elfenbenstårn, hvor vi tror, at vi har patent på at være innovative. Alle skal være nysgerrige, og vores teams skal køre autonomt og være eksperimenterede,” siger han og fortsætter: ”Det er vigtigt for mig, at vi indtager en rolle, hvor vi sikrer, at der samtidig med innovationen også sker en overførsel tilbage til den større leveranceog produktorganisation. For hvis det skal skalere, er det ikke hos mig, det kan ske – det skal leve i forretningen.”

Bankdatas scenariebaserede metode Med mange forskellige ønsker, krav og behov til digitalisering fra pengeinstitutterne, er en del af Peter Berings job hurtigt at få klargjort, om en god idé rent faktisk også er det i den virkelige verden.

En vigtig ingrediens i den afdækning foregår ved at arbejde scenariebaseret i stedet for at bruge en masse tid på foranalyse og data, fortæller han. ”Selvfølgelig kigger vi på data, men vi har det mantra, at vi ikke rigtig ved noget, før vi har testet det og bragt det i hænderne på dem, der skal gøre noget med det. I stedet for fremskrivninger og prognosearbejde fokuserer vi på at arbejde scenariebaseret,” siger han og uddyber: ”Det betyder, at vi ser på, hvordan den potentielle fremtid kunne se ud, og hvilke underliggende faktorer der gør sig gældende for at komme derhen.

Hvis en strategisk beslutning

16

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

fungerer i flere scenarier, øges robustheden, og det giver os mulighed for at finde ud af, hvad vi så skal investere i for at kunne realisere den forventede værdi i det pågældende scenarie.”

Bankdata er blevet mere eksperimenterende Til forskel fra tidligere er Bankdata nu også mere eksperimenterende, fortæller Peter Bering.

Og at være eksperimenterende er ifølge Peter Bering ikke ensbetydende med, at man på må og få forsøger sig frem.

Det er et struktureret arbejde. ”Vi leger ikke. Vi er ekstremt disciplinerede, fordi det handler om at finde belæg for nye idéer.

Vi padler ikke bare afsted, uden

at der er et strategisk sigte. Pengene kommer, jo mere sikre vi bliver på bevisførelsen af, at en idé giver værdi at investere i.”

Hvornår og hvordan erkender man modsat, at en idé ikke længere er værd at investere i? ”Man bider tænderne sammen, prøver igen, pivoterer og ændrer retning, før man lukker og slukker. Langt de fleste ideer ender med ikke at fungere - enten fordi de ikke giver værdi, fordi man ikke kan gøre det enkelt nok, eller fordi det bliver for dyrt eller komplekst at bygge eller drifte.

Jeg tror ikke, der er nogen, der har et klart svar på, hvornår man gør det. Jeg har selv oplevet at stå i den situation, at jeg måtte lukke min egen virksomhed,” siger han.

I den situation kom han frem til beslutningen ved at stille sig selv en række spørgsmål.

• Kan man få nogen til at bruge idéen?

• Kan de finde ud af at bruge idéen til noget?

• Kan man bygge det for de penge, man har?

Vi leger ikke.

Vi er ekstremt disciplinerede, fordi det handler om at finde belæg for nye idéer. Vi padler ikke bare afsted, uden at der er et strategisk sigte Peter Bering chef for digitalisering hos Bankdata

•

Kan man få opbakning til idéen? ”Når man på et tidspunkt løber tør for hypoteser, der taler for, at idéen kan flyve, er det dér, at man på baggrund af data og eksperimenter beslutter, om man stadig tror på det eller ej. I sidste ende er det en informeret mavefornemmelse.” 

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 26. juni

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

Billig ergonomisk hjemmearbejdsplads RollerMouse Pro3 er en ergonomisk mus, der er fyldt med gode egenskaber og funktionaliteter.

Det yderst brugervenlige tastatur fra Kenwington er super nemt at tilslutte via USB-grænseflade.

Tastaturet har nordisk layout og numeriske taster, som alle føles behageligt at skrive på.

Med Contour Design computerstativet får du skærmen på din bærbare computer op i øjenhøjde, så du kan sidde i en optimal arbejdsafstand.

Sætpris kun

1299,SPAR 878,-

+ IT- og elektroniktilbud – Bestil her – lomax.dk/computerworld Full HD LED monitor

USB Webcam 1080P HD

Jævn, glidende og flimmer-fri spiloplevelse

Perfekt til online møder med superskarpt billede!

• • • • •

• • • • •

Opløsning: 1920 x 1080 Lysstyrke: 250cd/m2 Format: 16:9 Responstid: 4 ms Vælg mellem 24” eller 27”

Full HD 1080p (1920 x 1080 pixels) 30 billeder i sekundet Indbygget mikrofon Med glaslinse USB 2.0

Fra kun

Kun

SPAR op til 400,-

SPAR 300,-

499,-

749,Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

fokus digitale forretningsløsninger

Salling Group udruller ny agil model og tager det bedste fra alle verdener Danmarks største supermarkedskæde Salling Group har siden efteråret været i gang med at gøre it-afdelingen i stand til agile leverancer. Ni teams er allerede oppe at køre og til sommer er projektet afsluttet, siger CIO Alan Jensen.

Af Alexander Haslund

18

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

D

anmarks største supermarkedskæde Salling Group har indtil for ganske nylig kørt en meget traditionel it-afdeling.

Alt i mens agile opskrifter er blevet udråbt som vindermedicin i store dele af markedet,

har Salling Group holdt fast i projektplaner, projektledere og lignende, når der skulle udvikles it.

Koncernens it-afdeling og CIO Alan Jensen har løbende holdt øje med, hvordan de agile metoder blev implementeret rundt om hos kollegaer og konkurrenter.

Vi er i en tidlig fase, og vi mangler stadig at få et team over på den nye mode, men det er min klare fornemmelse, at vi har set de første tegn på øget effektivitet Alan Jensen CIO, Salling Group

valgte vi en syv til ni måneders implementering.”

Når det agile projekt er færdigimplementeret, vil Salling Group have 10 agile team, heraf er de første ni allerede sat op.

Men det er først til sommer, at Salling Groups it-organisation sådan rigtigt kan kalde sig agil.

Her er planen, at en ny agil leverancemodel skal være rullet fuldt ud. ”Vi har været i gang siden efteråret, og lige nu står vi midt i det,” siger Alan Jensen, CIO hos Salling Group. ”For mig er det ikke afgørende, at det absolut skal implementeres på to måneder. Jeg har holdt fast i, at vores leverancer til forretningen ikke må forstyrres.

Vi skal være i kontrol og have tid til at lære undervejs, inden vi sætter nye team i gang. Derfor

Ikke alle har haft lige stor succes It-afdelingen stiftede allerede bekendtskab med de agile metoder, da Salling Group fra 2007 og de efterfølgende 10 år implementeret et nyt SAP-baseret retail-system i et transformationsprojekt til i omegnen af to milliarder kroner.

Undervejs har Alan Jensen holdt øje med, hvordan andre virksomheder er lykkedes med at implementere en agile organisation. Det har ikke været med lige stor succes alle steder, mener han. ”Vi har brugt en del tid på at finde ud af, hvordan vi skulle bevæge os over i en mere agil retning. Når jeg har kigget på nogle af mine kollegaer hos andre virksomheder, der har taget skridtet, er der nogle, der har været meget rigide omkring den agile leverancemodel med SAFe (agilt rammeværk, red.), og hvad det ellers hedder,” siger han. ”Min oplevelse er, at man nogle

steder har kørt det som en alteller intet-model. Fra den ene dag til anden har man flyttet en hel it-afdeling over i en ny leverancemodel. ’I dag arbejder i traditionelt, og i morgen kører i en agil scrum-model.’ Der skal virkelig organisatorisk forandringsledelse for at få det til lykkes, og der er der nogle, der har fejlet.”

Agil model kan føre til ekstra omkostninger I begyndelsen af 2019 satte Salling Group og Alan Jensen den agile opskrift op for koncernen.

Opskriften handler blandt andet om at finde en løsning på, hvordan man skal fordele kompetencer og undgå for høje omkostninger i det nye agile regime. ”Hele teorien bag den agile leverancemodel er, at du har leveranceteams, hvor alle kompetencer er til stede, så de kan være selvkørende. Men med mindre, du er en stor organisation, fører det en masse omkostninger med sig. Vi har få integrationsudviklere, og vi har ikke brug for en i hvert af vores 10 teams. Det giver bare ekstra omkostninger,” siger Alan Jensen.

Når Alan Jensen til sommer kan sætte flueben ved at have en agil leveranceorganisation, er den ikke som i andre virksomheder.

Den er justeret, så den passer lige til supermarkedskæden, fortæller han. ”Vi har justeret til vores egen metode. Vi tager det bedste fra alle verdener og lader være med at gå i enten eller-fælden.”

Det bedste fra begge verdener Resultatet er blevet, at Salling Group stadigvæk kører med en traditionel model for store forretningskritiske projekter, der først går live den dag, produktet er færdigt.

Samtidig er agile leveranceteams nu blevet bygget op, men i en lidt anderledes variant.

”Vi kompenserer for de omkostninger, der ligger i den agile model ved at have en række serviceteams under vores agile leveranceteam.”

Serviceteam består af kompetencer som ABAP-udviklere, integrationsfolk eller andre, der ikke giver mening at have i hvert eneste team. Så kan de agile team efterspørge ressourcerne, når de har behov for dem, fortæller Alan Jensen. ”Vi mener, at vi med den model får det bedste fra begge verdener. Vi kan køre en effektiv agil scrum-model til små og mellemstore projekter med tre ugers sprint uden ekstraomkostninger, fordi kompetencerne ligger i serviceteams,” siger han. ”Det er ind til videre gået lige efter planen, og vi har ikke misset en eneste deadline på vores igangværende projekter, hvilket har været meget vigtigt for mig.”

Forventer markante gevinster Hvorvidt det har resulteret i konkrete produktivitets- og effektivitetsgevinster er ifølge Alan Jensen endnu for tidlige at sige noget konkret om.

Men der er ingen tvivl om, at top-CIO’en mener, det har været investeringen værd.

Giver den agile model så mening for jer? ”Ja. Den agile model sætter fokus på, om ens processer er i orden. Det fordrer, at du har styr på processer, beskrivelser og krav fra forretningen. De ting skal fungere, når du skal arbejde agilt, og derfor er hele vores bundniveau blevet løftet. Kvaliteten af vores processer er helt generelt blevet løftet,” siger han. ”Vi er stadig i en tidlig fase, og vi mangler stadig at få et team over på den nye model, og det er først, når hele leveranceapparatet kører efter samme metode, at vi får den fulde effekt. Derefter sætter vi os ned og evaluerer, men det er min klare fornemmelse, at vi har set de første tegn på øget effektivitet.” 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

19

fokus digitale forretningsløsninger

Udsigt til faldende konsulentpriser

Konsulenternes timepriser kommer til at falde som resultat af coronakrisen.

Sådan lyder det fra Zangenberg Analytics, der hører fra markedet, at flere selskaber gør sig klar til en kritisk gennemgang af itaftaler.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

C

oronakrisen er på vej til at banke it-konsulenternes timepriser i en nedadgående retning. Sådan lyder forudsigelsen fra Henrik Zangenberg, der er stifter og direktør i benchmark- og it-rådgivningshuset Zangenberg Analytics. ”Det er realistisk at forvente, at man vil se timepriserne komme under pres for en række kategorier,” siger han.

Der, hvor der er mangel på kompetencer, ser Henrik Zangenberg, at markedsmekanismerne vil herske og holde priserne

20

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

konstante. ”De mere generalistorienterede kompetencer både på rådgivningssiden og på udviklingssiden, der er jeg overbevist om, at vi vil se et pres på priserne det kommende stykke tid,” understreger han.

Overkapacitet Ifølge direktøren er der flere konsulenter i markedet, end hvad behovet tilskriver i øjeblikket, og det har generelt nogle naturlige konsekvenser. ”Der er en overkapacitet i dele af markedet, både i rådgivningsmarkedet og i et vist omfang i udviklingsmarkedet, traditionelt set driver det fyringer og ofte pres på enhedspriserne.”

Det fokus, der kommer på it-konsulenternes timepriser, er et resultat af, at dele af branchen er under pres, lyder det.

Her er den nemmeste måde at spare penge på i de fleste virksomheder at stoppe projekter eller undlade at igangsætte nye, tilføjer Henrik Zangenberg.

Selskaber vil kritisk gennemgå it-aftaler Zangenberg Analytics hjælper

Der er en overkapacitet i dele af markedet, både i rådgivningsmarkedet og i et vist omfang i udviklingsmarkedet.

Henrik Zangenberg Zangenberg Analytics

selskaber med at benchmarke it-aftaler, så den bedste pris opnås.

Når rådgivningsselskabet tager temperaturen på it-markedet i dag, så dannes der ikke et entydigt billede af, at der er sket en reduktion i it-bugetterne derude.

Når der til gengæld skrues på den længere bane, så er der udsigt til prispres, lyder det. ”Vi kan se, at der er en stærkt øget interesse i cost-out-initiativer, hvor der geares op til at gå kritisk til eksterne aftaler. Det er over en bred kam.”

Cost-out-initiativerne dækker over drifts- og vedligeholdelsesaftaler, der kan sænkes ved at

genforhandle prisen. ”Driftsaftaler med et par år på bagen repræsenterer stort set altid en potentiel besparelse, hvis du får den bragt ned på markedspris, fordi markedsprisen hele tiden falder,” siger han. ”Timepriser er vigtige for kunderne, men det der virkelig fylder noget i it-budgetterne, er driftsog vedligeholdelesesaftaler. Der arbejdes på at sænke timepriserne, men der er flere penge at hente andre steder,” understreger Henrik Zangenberg.

Coronakrisen har påvirket et utal af virksomheder, og det har rystet it-markedet, der for nuværende har tabt en del af den vanlige stabilitet. ”Markedet er ekstremt volatilt lige nu. Vi kan se en overkapacitet i markedet, og et pres på lønnen, som aldrig er set før.”

Henrik Zangenberg understreger, at det er interessant nu, at så mange medarbejdere i virksomheder er blevet bedt om at gå ned i løn. Det er ikke et scenarie, han har set udspille sig før. Heller ikke under finanskrisen eller dotcom-boblen, hvor der derimod fandt en del massefyringer sted. 

Prøv os gratis!

ke er kunde g, som endnu ik di å gs o er ld gæ Tilbuddet

hos ipnordic.

ipnordic Meetings Med ipnordic Meetings kan I nemt afholde videomøder, chatte samt dele skærme og filer med en eller flere mødedeltagere – direkte i webbrowseren.

Eksterne mødedeltagere på farten kan også deltage ved at ringe direkte fra deres mobil – nemt og hurtigt! ipnordic Meetings er et godt redskab, hvis teamet ikke er fysisk samlet, men har brug for en fælles dialog – eller hvis I vil holde et hurtigt møde med kunder, klienter og andre samarbejdspartnere uden at bruge unødig tid på transport.

Gratis for alle indtil 30.9.2020

Ring 89 10 10 10 eller skriv til salg@ipnordic.dk og få gratis adgang.

Tlf. 89 10 10 10 | ipnordic.dk

fokus digitale forretningsløsninger

PFA-CIO fremrykker hardware-investeringer PFA Pension bruger flere penge på it-udstyr under coronakrisen. Selskabet har nemlig fremrykket hardware-investeringerne, så de ansatte kan få det optimale hjemmekontor. ”Nogle medarbejdere har været heldige. De har både fået nye skærme leveret hjem, og så står der en ny skærm, når de kommer tilbage,” siger PFA Pensions CIO, Morten Bruun Steiner.

Af Christoffer Lund-Hansen

22

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

P

FA Pension bruger for tiden flere penge på it-investeringer, end den danske pensionsgigant

plejer at gøre.

Mens den danske sengetøjsmastodont Jysk har gjort sig bemærket ved at halvere betalingerne til selskabets it-leverandører under coronakrisen, er billedet et helt andet hos PFA Pension.

Krisen har betydet, at kun omkring 100 af PFA Pensions 1.300 ansatte har skullet arbejde fra kontoret. Resten har skullet arbejde hjemmefra i løbet af de seneste måneder.

Derfor har PFA Pension måtte fremrykke en række it-investeringer for at imødekomme den øgede efterspørgsel på skærme, tastaturer og VPN-forbindelser.

Det fortæller virksomhedens CIO, Morten Bruun Steiner, til Computerworld. ”Vi har brugt flere penge på it i de seneste måneder, end vi plejer at gøre. Vi skulle for eksempel alligevel købe hund-

Vi har brugt flere penge på it i de seneste måneder, end vi plejer at gøre. Vi skulle for eksempel alligevel købe hundredvis af skærme til vores nye kontor, så den investering har vi fremrykket Morten Bruun Steiner CIO, PFA Pension

redvis af skærme til vores nye kontor, så den investering har vi fremrykket,” siger Morten Bruun Steiner.

Får dobbelt op på nyt it-udstyr På få dage i midten af marts måtte PFA Pension gennemføre en omfattende flytning af arbejdspladser fra hovedkontoret i Københavns Nordhavn til hjemmekontorene.

Og det krævede store mængder af it-udstyr. ”På få dage hentede folk skærme til hjemmekontorerne.

Alle har bærbare computere med den nødvendige sikkerhed.

Første dag etablerede vi et helt nyt it-kontaktnetværk med alle vores operative enheder. Alle skal udpege en kontaktperson, så vi havde tæt kontakt hele vejen ud til de enkelte enheder. Så meldte kontaktpersonerne ind, hvor mange skærme, tastaturer og så videre, de havde brug for,” siger Morten Bruun Steiner og fortsætter: ”Noget it-udstyr tog vi fra vores forladte kontorer, og derudover fik vi købt nye skærme og tastaturer, som vi alligevel skulle bruge i vores nye lokaler. Så var der ellers udlevering i kantinen.

I løbet af den første uge udleverede vi knap 500 skærme. Og dem, der ikke havde mulighed for at komme ind, fik tingene leveret.”

Der skulle rykkes hurtigt i midten af marts, og derfor fik nogle medarbejdere udstyr fra kontoret med hjem, mens der blev købt nyt udstyr til andre.

Mens medarbejderne har arbejdet hjemme under krisen, har pensionskoncernen kunne indkøbe nyt it-udstyr til kontoret.

Det sker, da PFA Pension næste

sommer fuldfører selskabets flytning til et renoveret hovedkvarter i Nordhavn.

Dermed ender flere medarbejdere med at have nyt it-udstyr på både kontoret og i hjemmet. ”I første omgang kannibaliserede vi vores egne arbejdspladser ved at tage udstyr fra dem. Nogle medarbejdere har været heldige.

De har både fået nye skærme leveret hjem, og så står der en ny skærm, når de kommer tilbage,” siger Morten Bruun Steiner.

Arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet Flytningen til hjemmekontorerne skulle så galt som muligt, men samtidig havde PFA Pension en væsentlig udfordring, der skulle løses. ”Vores problemstilling var, at kun omkring halvdelen kunne være på vores infrastruktur, men det fik vi løst på halvanden uges tid,” siger Morten Bruun Steiner.

Det blev i første omgang løst ved, at medarbejderne blev prioriteret således, at de ansatte med den laveste prioritet måtte arbejde på andre tidspunkter, når de blev smidt af i perioder med spidsbelastning. ”Derfor blev folk nødt til at arbejde på forskellige tidspunkter, og hver enkelt person i PFA Pension blev kategoriseret som prioritet et, to eller tre for vi kunne kun køre 500 mand via VPN-forbindelser på samme tid. Det overvågede vi, og så fjernede vi folk med anden- og tredjeprioriteret, hvis der var for mange på. På den måde kunne vi sikre, at prioritet et altid var på. Medarbejderne viste enorm forståelse,” siger Morten Bruun Steiner.

Fortsættes side 24

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

23

fokus digitale forretningsløsninger

PFA-CIO fremrykker hardware-investeringer Fortsat fra side 23

Den tilstand varede i halvanden uge, før PFA Pensions it-leverandør, NNIT, leverede den permanente løsning på problemet. ”Efter halvanden uge fik vi de påkrævede VPN-forbindelser, da NNIT fandt en boks i London, som vi kunne få. Jeg tror nærmest, at boksen var ombord på det sidste fly ud af London, før England blev lukket ned. Den blev installeret på halvanden dag, og så var vi oppe på 1.700 VPN-forbindelser, og når vi peaker, kører vi mellem 1.000 og 1.200 ansatte på,” siger Morten Bruun Steiner.

Dertil kommer, at PFA Pension har måttet fremrykke udrulningen af kommunikationsværktøjet Microsoft Teams, der på sigt skal erstatte brugen af Skype. ”Vi kører Skype, men har påbegyndt en pilotudrulning af Microsoft Teams. Microsoft Teams skal være fuldt udrullet inden årets udgang. Alle vores møder har været fysiske, så det krævede lige lidt tilvænning at bruge Skype. Vi har gennemfører lynuddannelser i, hvordan man bruger Skype,” siger Morten Bruun Steiner.

Produktiviteten er faldet Selvom PFA Pensions CIO er ganske tilfreds med overgangen til at arbejde fra hjemmekontorerne, mærker han en nedgang i produktiviteten på flere områder. ”Vi målte på produktivitet og vores kontrolsystem i forhold til svindel og compliance. Der har vi kunnet se, at vores produktivitet steg i forhold til begyndelsen.

I begyndelsen var vi nede på 85 procent, men efter det har vi fundet os til rette og har nu en

24

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

produktivitet på omkring 90 til 95 procent,” siger Morten Bruun Steiner og tilføjer: ”På driften er vores effektivitet på omkring 100 procent og på nogle områder lidt over, og vores møder er blevet mere effektive.

Effektivitetsnedgangene er på udvikling, og der hvor folk skal stå omkring tavlen og løse problemstillinger. Der er vi nok kun på 80 procent.”

Morten Bruun Steiner selv har dog fundet sig godt til rette på sit hjemmekontor. ”Jeg har været på kontoret en dag om ugen hele vejen igennem, da vi hele tiden har haft en person på ’vagt’ for blandt andet at støtte op omkring it-butikken, men ellers har jeg fundet mig udmærket til rette på hjemmekontoret. Møderne starter til tiden og slutter ofte før tid. Men jeg savner vores tavlediskussioner og den sociale interaktion.

Folk vil gerne tilbage igen,” siger han.

It-projekter ramt af mindre forsinkelser I efteråret fortalte Morten Bruun Steiner Computerworld om PFA Pensions nye it-strategi frem mod 2023.

Trods coronakrisen er der ikke ændret på den strategi. ”Vores 2023-strategi er fuldstændigt intakt, og det er it-strategien også. Vi har dog haft lavere rekruttering og haft meget fokus på at få infrastrukturen til at fungere,” siger Morten Bruun Steiner.

Strategien indebærer blandt andet, at Morten Bruun Steiner inden sommeren 2020 skulle have flyttet mere end 500 servere, ligesom antallet af koncernens omkring 200 egenudviklede applikationer skulle nedbringes markant.

Selvom arbejdet på begge

områder skrider fremad, er det blevet en smule forsinket på grund af coronakrisen. ”Vi har flyttet omkring 200 servere, der stod på betongulvet, og vi har knap 300 tilbage. Vi ville gerne have flyttet lidt flere, og det kan godt være, at det kommer til at række lidt ind i 2021. Vi har fjernet omkring 60 applikationer, og det er næsten som planlagt, men det har også været de letteste,” siger Morten Bruun Steiner.

Sætter nyansættelser på pause Mens investeringerne i hardware er øget hos PFA Pension, har Morten Bruun Steiner måtte sætte rekrutteringen af it-folk på pause.

Han råder i øjeblikket over 155 it-ansatte, men vil gerne øge det antal. ”Vi har sat rekrutteringerne i ro på grund af corona, fordi vi gerne vil møde folk. Vi kan tage de indledende snakke over

Vi har flyttet omkring 200 servere, der stod på betongulvet, og vi har knap 300 tilbage. Vi ville gerne have flyttet lidt flere, og det kan godt være, at det kommer til at række lidt ind i 2021.

Morten Bruun Steiner CIO, PFA Pension

Skype, men vi har et princip om, at vi vil kigge folk i øjnene, før vi ansætter dem,” siger han.

Men det kan ændre sig i den nærmeste fremtid, da PFA Pensions medarbejdere så småt igen er begyndt at komme tilbage på det fysiske kontor.

Det sker ved hjælp af omfattende sikkerhedsforanstaltninger. ”Fordi vi er begyndt at åbne mere op, er jeg begyndt at komme mere på kontoret. Fremover er jeg her nok to til tre dage om ugen. Vi begynder forsigtigt at tage flere medarbejdere tilbage.

I denne uge forventer vi at være omkring 400 mand tilbage på kontoret, og så bygger vi fem til ti procent ekstra på om ugen,” siger Morten Bruun Steiner og tilføjer: ”Vi fastholder to meters afstand, selvom regeringen har sagt, at vi kan nøjes med en meter, ligesom der på ugentlig basis kommer nogle folk og måler, om der er virus tilstede. Det har der heldigvis ikke været indtil videre.

Vi måler desuden kvaliteten af rengøring, så det er et meget sikkert sted at være.”

Normalisering sker først efter sommerferien PFA Pensions CIO regner først med, at koncernen er tilbage ved noget, der minder om normale tilstande efter sommerferien. ”Vi forventer, at vi skal om på den anden side af sommerferien, før vi har noget, der ligner normalitet,” siger Morten Bruun Steiner.

Og læringerne fra hjemmearbejdet under coronakrisen får desuden betydning for, hvordan PFA Pension indretter arbejdet fremover. ”Vi kommer til at holde flere videomøder, og folk vil formentlig altid bagefter ringe ind på møder hjemmefra. Lige nu har vi otte mødelokaler med video­ setup, men der skal vi have et par stykker flere,” siger Morten Bruun Steiner, der har forbudt brug af videoværktøjet Zoom. 

Udnyt din virksomheds digitale potentiale Send og modtag e-dokumenter sikkert og nemt med mySupply Hvorfor anvende vores integrationsløsning VAX 360?

• Færre manuelle processer giver forbedret effektivitet.

• Send og modtag både simple og komplekse dokumenttyper.

• Konvertering mellem flere dokumentformater.

• Kan integreres med eksisterende systemer.

• Erfarne konsulenter, der varetager dine behov.

VAX 360

Løsningen kan håndtere alt fra enkle til komplekse opgaver og gør det VAX 360 gør det muligt at behandle muligt at håndtere dine dokumenter elektroniske dokumenét sted. ter på en nem og over-

Vidste du...

at løsningen validerer dokumenter, så fejl og mangler fanges. Dokumenterne overholder altid gældende lovgivning.

skuelig måde.

Løsningen tilbydes som abonnementer i forskellige dokumentpakker.

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070 Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

Lad os hjælpe dig Med mySupplys integrationsløsning VAX 360 kan du nemt og sikkert integrere elektroniske fakturaer og optimere jeres dokumentudveksling.

Løsningen kan integreres med flere eksterne og interne systemer, så den nemt kan implementeres i din virksomhed.

Optimere dine workflows Fremtidssikre din virksomheds digitale fakturahåndtering gennem VAX 360. Løsningen understøtter alle OIOUBL- og Peppol-profiler, så du kan sende og modtage elektroniske dokumenter fra ind- og udland. Vi tilbyder et integreret konverteringsmodel med et utal af dokumentformater, så du ikke skal bruge kræfter herpå.

Professionel løsning mySupply har mere end 20 års erfaring med elektronisk dokumentudveksling. Derfor er du altid garanteret en professionel tilgang, hvor vi kundetilpasser løsningen, så den passer til din virksomhed.

Opnå færre manuelle processer med VAX 360 og forbedre effektiviteten. Brug den nyfundne tid andetsteds og lad os om at håndtere dine elektroniske dokumenter.

fokus digitale forretningsløsninger

PFA forbyder brug af Zoom ... her er it-sikkerhedsplanen Morten Bruun Steiner, CIO i PFA Pension, har udsendt et forbud til ansatte mod at bruge videotjenesten Zoom. Få indblik i PFA Pensions it-sikkerhedsplan under coronakrisen her.

Af Christoffer Lund-´Hansen

D

en danske pensionskæmpe PFA Pension forbyder selskabets medarbejdere at bruge video-

værktøjet Zoom.

På få dage i miden af marts gik PFA Pension fra dagligt at have omkring 1.300 medarbejdere, der mødte fysisk ind på kontoret, til at have under 100 ansatte på kontoret som følge af coronakrisen. Men med tusindvis af opkoblinger fra hjemmekontorerne følger også en øget cyber-trussel.

Derfor har selskabets CIO Morten Bruun Steiner skærpet it-sikkerheden ved at indføre en række restriktioner.

En af de restriktioner er et totalforbud mod Zoom, fortæller Morten Bruun Steiner til Computerworld. ”Mange har brugt Zoom, og det tillader vi ikke. Vi blev opmærksomme på, at flere medarbejdere brugte Zoom, hvilket er meget uheldigt, da det er uklart, hvor data kommer hen. Vi har således i vores retningslinjer forbudt brugen af Zoom til internt brug i PFA,” siger Morten Bruun Steiner.

Skifter til Microsoft Teams I stedet har PFA Pensions CIO sat turbo på udrulningen af Microsofts videoværktøj, Microsoft Teams, der skal erstatte pensionsselskabets brug af Skype. ”Processen med at migrere til

26

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Microsoft Teams lå lidt længere ude i fremtiden i it-strategien tidligere, men det rykker vi frem nu.

Skype er let at bruge, men ikke lige så godt som Microsoft Teams.

Nu begynder vi pilotudrulning med begrænset scope, og den endelige udrulning af Microsoft Teams forventes til efteråret med fuld scope,” siger Morten Bruun Steiner og tilføjer: ”En af de ting, jeg godt kan lide er, at man kan ændre baggrund i Microsoft Teams. Den facilitet savner jeg lidt i Skype, så man ikke kan se det rodede hjemmekontor.”

Tæt samarbejde med NNIT Derudover har PFA Pension nydt godt af pensionkassens tætte samarbejde med it-partneren NNIT, der står bag PFA Pensions mange VPN-forbindelser. ”Vores platform er grundlæggende godt sikret. Vi har to-faktor godkendelse via VPN. Vi har Windows Applocker til at sikre, at der ikke downloades uønskede applikationer på vores pc’er,” siger Morten Bruun Steiner og

Det er uklart, hvor data kommer hen.

Morten Bruun Steiner.

CIO, PFA Pension

fortsætter: ”Så det er megasvært at komme ind den vej. Vi har en masse ting bygget ind i vores firewalls. Vi har gennem vores tætte dialog med NNIT’s Cyber Defence Center kunne observere, at der navnlig har været en stigende aktivitet inden for phishing.”

Han anslår, at NNIT’s forsvarsmekanisme fanger 95 procent af truslerne, mens PFA Pensions CISO følger op på de resterende tilfælde. ”Vi har en CISO i PFA, som blandt andet står for cybersikkerheden. Jeg vil tro, at Cyber Defence Centeret fanger omkring 95 procent af de phishing-angreb, men hver gang ét angreb kommer igennem, tager vores CISO og vender det med NNIT, således at vores forsvar løbende bliver forbedret,” siger Morten Bruun Steiner.

De tilfælde føres derefter ind i systemet, så et lignende angreb ikke kan passere igen.

Derudover holdes PFA Pensions ledelse jævnligt orienteret vedrørende det aktuelle trusselsbillede. ”Hver gang vi fanger et sikkerhedstilfælde, bliver vores it-sikkerhed endnu bedre, og NNIT har tilsvarende opmandet selskabets Cyber Defence Center.

Vi får jævnligt rapporter, som går til direktionen og bestyrelsen,” siger han.

Phishing-øvelse forberedte medarbejderne Kort før coronakrisen brød ud, iværksatte PFA Pension desuden en omfattende phishing-øvelse.

Ikke alle medarbejdere slap lige godt igennem den øvelse, men ifølge Morten Bruun Steiner, har øvelsen bidraget til en øget

årvågenhed over for potentielle trusler.

Første del af øvelsen var en snydemail. ”Vi sendte en phishingmail ud, og i første omgang havde vi problemer med overhovedet at få den igennem vores firewall, så der var vi nødt til at snyde og sende den udenom systemet,” siger han.

Næste del var at se, hvor mange medarbejdere der faldt for fristelsen ved at tage efterladte USB-nøgler i brug. ”Vi lagde en masse USB-stik rundt omkring for at se, hvor mange ansatte der satte dem i.

Det var ikke nul, og efterfølgende lavede vi en rapport til hver af vores forretningsområder hvor vi skrev, hvor mange der trykkede på phishing-mailen og hvor mange, der brugte USB-stikkene, samt hvilke konsekvenser det kunne have haft for PFA, hvis det havde været et rigtigt angreb,” siger Morten Bruun Steiner.

At de tiltag tilfældigvis blev gennemført kort før de øgede it-sikkerhedsforanstaltninger blev mere aktuelle end nogensinde før med eksplosionen af hjemmekontorer, har ifølge PFA Pensions CIO medvirket til, at selskabet indtil videre er sluppet gennem coronatiden uden alvorlige cyber-skrammer. ”Øvelserne har helt sikkert givet øget cyber-opmærksomhed hos vores medarbejdere, ligesom mediernes dækning af den øgede cybertrussel har hjulpet.

Vi har endvidere løbende udgivet retningslinjer til hjemmearbejdspladserne, så eksempelvis børn ikke kan komme til arbejds-pc’en, og man skal huske at låse den, når man forlader den,” siger Morten Bruun Steiner. 

Klar til mere - Vi har store ambitioner Netop indflyttet i et nyt topmoderne og innovativt it-hus er vi klar til mere. Klar til meget mere.

Med et godt 3.200 m2 kombineret kontor og services center er vi klar til at gøre en forskel for dig som kunde, uanset, dine ønsker. Det skal altid være nemt at få kompetent hjælp og rådgivning fra en af vores dygtige kollegaer til en sikker løsning.

Men det er ikke alt, for pr. 2. juni 2020 har vi skiftet navn fra ED-data A/S til ed A/S. Det er i øvrigt nok sådan, du i forvejen kender os.

Hvorfor ed?

Med ed A/S ønsker vi at signalere genkendelighed men også mere og andet. ed A/S er i dag en moderne infrastrukturforhandler, som råder over kapaciteter og kompetencer inden for en lang række it-relaterede områder til gavn for dig og din virksomhed. Vi tilbyder alt fra hjælp til det smarte indkøb til brugen af vores hardware- og softwarerelaterede services, hvor målet er at levere ægte forretningsunderstøttende IT. Som altid er det vores stærke fokus på kundeservice i verdensklasse, som binder det hele sammen.

ed

data

totalleverandør af IT infrastruktur

Scan QR-koden og læs mere om byggeriet

#SMART SERVICES

#PROFESSIONEL SERVICES

#MANAGED SERVICES

#SMARTservices er smart fordi, det sparer dig for tid – tid som du kan bruge på noget andet.

Vi har et team af eksperter, som står klar til at hjælpe dig med at løse lige netop dine udfordringer.

Tegn et driftsabonnement på dine it-løsninger med en lav månedlig omkostning.

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

fokus digitale forretningsløsninger

Opgaverne vælter ind hos ATP’s 300 it-folk:

”Vi skal løbe stærkt. Sådan var det også under finanskrisen” I kølvandet på coronakrisen er opgaverne væltet ind hos ATP’s store it-afdeling, der skal være klar til at ændre i ATP’s systemer, hvis regeringen ændrer på nogle af de ordninger, ATP administrerer. ”Vores ordninger er ofte bygget på unikke regler og forskellige kernesystemer, og det skal vi ofte ind og ændre i manuelt,” siger ATP’s CIO Per Kjersgaard Rasmussen.

Af Alexander Haslund

28

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

H

vert år udbetaler ATP mere end 250 milliarder danske kroner.

Derfor står ATP, som oprindeligt blev stiftet i 1964, i dag for to ud af tre danske velfærdsbetalinger til mere end fem millioner danskere.

Coronatiderne har dog ført rystelser med sig i de forskellige ordninger, som ATP i dag varetager.

Beslutter regeringen, at der skal

ændres på nogle af de ordninger, som ATP håndterer, sender det en kæmpe arbejdsopgave afsted til ATP’s it-afdeling.

Det fortæller ATP’s CIO Per Kjersgaard Rasmussen til Computerworld. ”Coronasituationen har affødt, at det er væltet ind med opgaver og forespørgsler hos ATP, da det er os, der skal håndtere det, hvis regeringen finder på at ændre på ordningerne såsom at udbetale feriepenge før tid,” siger han og uddyber:

”Vi skal have styr på data, hvem der skal have tilskud eller betale og så videre. Vores ordninger er ofte bygget på unikke regler og forskellige kernesystemer, og det skal vi ofte ind og ændre i manuelt.”

Skal gå hurtigt hvis det skal nå at have effekt Per Kjersgaard Rasmussen har i de seneste knap 15 år været it-chef hos ATP, der i dag er noget op på en størrelse på cirka 2.800 ansatte.

I hans it-afdeling har han i dag omkring 300 medarbejdere, og de risikerer at stå over for opgave, som kan måle sig med tiden efter finanskrisen, lyder det fra den erfarne it-chef. ”Hvis man vælger at ændre lidt ved nogle af de ordninger, vi administrerer, har det en stor betydning for os i it. Hvis det skal nå at have en effekt, skal det ske hurtigt, og derfor skal vi løbe stærkt. Sådan var det også under finanskrisen,” siger Per Kjersgaard Rasmussen.

Selvom mange af ATP’s it-medarbejdere arbejder hjemmefra, har det dog ikke haft den store betydning for at kunne løse opgaverne, pointerer han. ”Vi er lidt stalinistiske omkring at overholde processer, og det tror jeg har været med til at redde os i it. Vi er firkantede og formalistiske, så om du sidder på månen, på kontoret eller hjemmefra er for langt de fleste funktioner ligegyldigt it-mæssig,” siger han.

Vil udnytte coronatiderne til at ansætte it-kompetencer Blandt andet som konsekvens af forventningen om flere it-opgaver har ATP ingen planer om at skære ned på antallet af it-medarbejdere.

Faktisk håber Per Kjersgaard Rasmussen på at kunne udnytte situationen til at få flere kompetencer ind i organisationen. ”Vi ser ind i en aktivitetsstigning og forsøger i øjeblikket at fiske på arbejdsmarkedet, hvor der lige nu er meget få stillingsopslag,” siger han og fortsætter:

”I 2019 ansatte vi 40 medarbejdere netto. I år har vi ind til videre ansat omkring 15.”

På sit højeste har omkring 2.700 af ATP’s samlede medarbejderskare på 2.800 medarbejdere arbejdet hjemme fra under coronakrisen.

Det har den teknologiske motor i store træk håndteret uden problemer, fortæller Per Kjersgaard Rasmussen, der dog har måtte sikre, at der blev indkøbt flere VPN-licenser.

Heller ikke produktiviteten har været synderligt ramt hos ATP. ”Det er meget nemt for os i it at måle på den daglige drift og produktivitet. Vi har ikke kunne spore nogen nedgang, når jeg tager de store briller på. Der er ikke flere fejl, og udbetalingerne kører lige efter bogen,” siger han.

Fremtidens arbejde hos ATP Den største udfordring med tomme kontorlokaler, hvilket især vil sige i Hillerød nord for København, hvor ATP’s hovedsæde på 28.200 m2 befinder sig, har været at skyde nye projekter i gang. ”Udviklingsporteføljen kører nogenlunde fint, men det er især nye projekter, der er svære at starte op i en virtuel verden. Det handler ikke om teknologien, men at det er svært at samarbejde med et menneske, som man aldrig har mødt fysisk,” siger ATP-CIO’en.

Som flere andre forventer Per Kjersgaard Rasmussen også, at virtuelt arbejde vil vinde mere indpas hos ATP i fremtiden.

Men har ser ikke for sig, at ATP ligefrem kan droppe kontorbygningerne. ”Vi kommer aldrig hen et sted, hvor det kan blive 100 procent virtuelt. Der vil være behov for at mødes fysisk og lære andre at kende, og så kan man måske tage den hjemmefra bagefter,” siger han og fortsætter: ”Jeg er spændt på, hvad der sker efter 8. juni (den planlagte tredje fase af genåbningen, red.).

Men uanset hvad, er der sket

forandringer. Vi har som mange andre virksomheder bevist, at vi kan opretholde produktiviteten – også under helt ekstreme forhold.

Det er en vigtig læring, og det store spørgsmål er, hvad det fører til på lang sigt? Ingen tvivl om, at det i mange virksomheder bliver mere virtuelt.”

Hos ATP er der nu blevet åbnet langsomt op for kontorlokalerne igen. Per Kjersgaard Rasmussen fortæller, at der hele tiden har været stort fokus på at sikre fysisk tilstedeværelse ved forretningskritiske opgaver og projekter.

Siden har ATP åbnet mere op for, at medarbejdere kan møde op på kontorerne og være i samme rum, hvor det giver mening.

I første omgang sker det via, hvad ATP kalder for aktivitetsbaseret tilstedeværelse. Det vil sige, at en koncernberedskabsgruppen holder styr på antal og omfang, mens de enkelte koncerndi-

Det er meget nemt for os i it at måle på den daglige drift og produktivitet. Vi har ikke kunne spore nogen nedgang, når jeg tager de store briller på. Der er ikke flere fejl, og udbetalingerne kører lige efter bogen.

Per Kjersgaard Rasmussen CIO, ATP

rektører vurderer og træffer de løbende beslutninger.

Men det kombinerede hjemme- og kontorarbejde tror Per Kjersgaard vil fortsætte i en eller anden variant. ”Vi kommer til at arbejde på en ny måde. Jeg har tre drenge, der er flyttet hjemmefra, og jeg kan se, at den nye generation arbejder på en anden måde. Men jeg tror ikke på, at vi kommer over i en 100 procent virtuel arbejdsplads. Mennesker er sociale, og vi skal mødes nogle gange, før vi kan begynde at arbejde remote sammen.”

Konsekvenserne af hjemmearbejde Som konsekvens af den nye måde at arbejde på, har Per Kjersgaard Rasmussen og andre ledere hos ATP dog måtte revurdere, hvordan man sikre et godt arbejdsmiljø.

Når folk sidder mere isoleret uden at se hinanden, er det nødvendig at have endnu mere fokus på trivslen, mener Per Kjersgaard Rasmussen. ”Vi har haft øget fokus på compliance og sikkerhed, og derudover har vi haft ufatteligt stort fokus på medarbejdertilfredshed.

Der er nogle, der trives godt, men der er også andre, der ikke trives i den måde at arbejde på. Der er nogle, der har rigtige problemer med helbredet, mens andre er bange og nervøse. Derfor har det været meget vigtigt for os at sætte os ned og finde ud af, hvordan vi holder gejsten oppe remote,” siger han og fortsætter: ”Vi har indført virtuelle fredagsbarer og andre sociale tiltag. Men ret hurtigt fandt vi frem til at indføre en formel kontakt mellem medarbejder og den nærmeste leder to gange om ugen. Den ene halvdel handler om at følge med i fremdriften med opgaverne, men den anden halvdel, der er den vigtigste, handler om at få en fornemmelse af, om det går godt. Det har vi sat lidt firkantet i system, hvor lederne erfaringsudveksler og løbende følger op.” 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

29

fokus digitale forretningsløsninger

Facebook klar med ny attraktiv e-handelsløsning til små firmaer En ny satsning fra Facebook skal gøre det meget lettere for små erhvervsdrivende at sælge produkter på nettet.

Af Jacob Ø. Wittorff

F

acebook lancerede forleden en helt ny e-handelsløsning, Facebook Shops, der er en markedsplads, hvor fysiske butikker får let adgang til at sælge deres produkter online.

Dermed kan Facebook blive kastet ud i direkte konkurrence med Amazon, der i de seneste år har haft stor succes med sin markedsplads.

Facebooks koncept rummer dog især et stort potentiale for mindre uafhængige butikker, der har et loyalt publikum på sociale medier, men indtil videre ikke har haft ressourcerne til at foretage en større e-handelssatsning.

Det vurderer Hans Tosti, der er medejer af marketingsvirksomheden Createmedia. Han har en fortid i e-handelsbranchen og som social mediarådgiver. ”Mange små virksomheder har afholdt sig fra at gå online af tekniske årsager, men Facebook Shops giver dem en let mulighed for at sælge produkterne online uden forhindringer. Det ser samtidig ud til, at det er signifikant lettere at komme i gang med Facebook Shops end med Amazons

30

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

markedsplads,” siger Hans Tosti.

Han vurderer også, at Facebook Shop kommer til at henvende sig til en anden type forretninger end Amazons Markedsplads.

Almindelige detailbutikker har det ifølge Hans Tosti ofte svært på Amazons markedsplads, der egner sig bedre til producenter, som bruger platformen til at sælge direkte til slutkunden. ”Når Amazons platform ofte er domineret af producenter, skyldes det, at omkostningerne på platformen er relativt høje, og du derfor skal have en ret høj avance på de produkter, du sælger. Videresælger du andre folks produkter, så vil dit dækningsbidrag ofte være meget lille eller helt være forsvundet,” forklarer han.

Store kædebutikker vil fravælge Facebook Facebook har selv fremhævet, at løsningen kan blive en hjælpende hånd til de mange fysiske butikker, der i øjeblikket lider under coronakrisen.

Hans Tosti vurderer da også, at Facebook Shops er en kærkommen løsninger for mange mindre selvstændige butikker. ”De store e-handelsbutikker vil

stadig forsøge at hive kunderne over på deres egne e-handelsplatforme, hvor de selv har kontrol med indkøbsoplevelsen og ejerskab over deres kundedata,” siger han og tilføjer: ”Men det man skal huske er, at det fundamentalt set er Facebook, som ejer kunden, når du bruger deres platform. Det lader også umiddelbart til at være begrænset, hvor mange data du får adgang til via Facebook Shops,” siger han.

Stort potentiale i små virksomheder Det forretningsmæssige potentiale kan dog fortsat være stort for Facebook, hvis den amerikanske gigant får held med at hive en betydelig andel af verdens uafhængige butikker over på sin platform. ”Summen kan være ganske stor, og samtidig lancerer Facebook nu et produkt, der henvender sig til en gruppe virksomheder, der indtil videre ikke bruger mange annoncekroner på Facebook,” siger Hans Tosti Facebooks e-handelsløsning bliver i første omgang udrullet på Facebook i løbet af de kommende uger og måneder, men den vil i løbet af sommeren også blive gjort tilgængelig for amerikanske Instagram-brugere under navnet Instagram Shops.

Ifølge Hans Tosti vil Facebook Shops og Instagram Shops appellere til hvert sit publikum.

Instagram appellerer til butikker med fokus på det visuelle og det æstetiske, mens Facebook måske i højere grad egner sig til at sælge mere praktiske produkter. ”Instagram rummer helt oplagt et stort potentiale for eksempelvis modebutikker og interiørbutik-

ker, mens ting som gummuhandsker og håndsprit måske er lettere at sælge på Facebook.”

FDIH: Behov for lettere adgang til e-handel Hos forenin gen for de danske e-handlere, FDIH, vurderer direktør Niels Ralund, at Facebook Shops store styrke bliver, at den tilbyder mange virksomheder en lettere adgang til at sælge produkter online. ”Jeg tror på, at der er et behov for at virksomheder kan få lettere adgang til nethandel, og jeg tror, at Facebook her kan appellere til den del af detailhandlen, som endnu ikke er kommet i gang med e-handel. Under coronakrisen har vi også set, at dele af detailhandlen har haft succes med at afsætte produkter på nyoprettede lokale onlineplatforme,” siger FDIH-direktøren.

Niels Ralunds forventninger til Facebook Shops er dog relativt afdæmpede.

Han påpeger blandt andet, at Googles lancering af markedspladsen Google Shopping indtil videre kun har vist sig at have en begrænset effekt på e-handelsmarkedet.

Han vurderer dog, at Facebooks muligheder for at kombinere et socialt univers med en shopping-oplevelse rummer et større potentiale end Google Shopping. ”En af de store tendenser i dag er one-click-shopping, hvor du kan købe et produkt med et enkelt klik. Kan du kombinere det med et socialt medies mulighed for at præsentere et produkt i en live video, så vil jeg tro, at det kan være ganske effektfuldt, og jeg er overbevist om, at det er noget, som vi kommer til at se mere af i de kommende år,” siger han. 

Online webinarer til it-professionelle GRATIS deltagelse Computerworlds How To seminarer tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. Som deltager kan du forvente:

Ny viden om en teknologi/løsning.

Inspiration til hvordan produkter/ løsninger anvendes.

Digitale How To webinarer:

Hvilke fordele de giver og ikke mindst, hvad er udbyttet.

24. JUNI 2020 DIGITAL HOW TO Få styr på de sikre GDPR-rutiner med de rigtige processer og værktøjer

Trends og nyheder.

19. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO Sikkerhedstrusler – sådan beskytter du din virksomhed

Hvad er vigtigt?

Og hvad er faldgruber?

Debat og mulighed for at tale med leverandører.

Læs mere og tilmeld dig på 

computerworldevents.dk Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller Bryding på mmo@cw.dk eller telefon +45 2728 4041.

20. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO Tænk nyt – og optimér kritiske processer og digital transformation 21. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO It service management – optimér dit setup og alle processerne med ITSM 26. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO Lykkes med de digitale projekter: Kom i mål, få succes og lær af de bedste danske virksomheder Se alle vores kommende events og tilmeld dig på: www.computerworldevents.dk

computerworldevents.dk

fokus digitale forretningsløsninger

Flere danske virksomheder ramt af nyt avanceret ransomware-angreb:

“Hackerne er blevet mere modbydelige og rammer, når virksomheden er mest sårbar” Under coronakrisen er ransomnwareog destruktive angreb for alvor taget fart, fortæller it-sikkerhedsekspert Peter Kruse, der har hjulpet en større dansk virksomhed, som er blevet ramt af et avanceret ransomware-angreb.

Af Jakob Schjoldager

F

orleden morgen blev en større dansk virksomhed ramt af et altødelæggende ransomware-angreb. Dermed er der tilføjet endnu en virksomhed til en stribe, der er blevet ramt af en ny, målrettet og særligt avanceret type ransomware-angreb.

Det fortæller it-sikkerhedsekspert og stifter af CSIS, Peter Kruse, der har hjulpet virksomheden, som han ikke kan fortælle navnet på, med at komme på benene igen efter angrebet.

Han fortæller dog, at der er tale om en mellemstor dansk virksomhed.

I løbet af de seneste to måneder, har Peter Kruse fået kendskab til seks danske virksomheder, der er blevet ofre for hackere, der har udnyttet coronakrisen til at angribe virksomhederne.

Selvom ransomware-angreb langt fra er nogen nyt fænoment, er angrebene kommet op i

32

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

fart, vurderer han.

De seks virksomheder er ofre for langt mere målrettede angreb, end Peter Kruse har set tidligere. ”De får fjernadgang til virksomhedernes netværk, opnår tilpas mange rettigheder og skubber virksomhedens sikkerhedspolitikker ud. Når så de har

alle informationer de skal bruge for at sabotere muligheden for at genskabe de her data, så trykker de på knappen,” forklarer han.

Hackerne opruster Når der bliver trykket på ’knappen’ så dør hele infrastrukturen stort set hos virksomheden.

Alle maskiner bliver krypteret

sammen med centrale servere og backup’en bliver overskrevet, fortæller Peter Kruse.

Hackerne er nemlig blevet bevidste om de værktøjer, it-sikkerhedsselskaberne normalt anbefaler sine kunder efter et ransomware-angreb.

“Derfor er de begyndt at sabotere de muligheder, man har for at restore (genoprette, red.) sine data efter et angreb. Så er virksomhedens eneste mulighed at forhandle om en eventuel løsesum,” siger Peter Kruse.

Men det er ikke den eneste nye udvikling. Hackerne har nemlig også fundet en anden metode til at få penge ud af de forsvarsløse virksomheder.

“Vi ser en tendens til, at hackerne stjæler usandsynligt meget data fra virksomheden.

Nu begynder de så at true med, at hvis man ikke betaler løsesummen, så lækker de alle de data, de har stjålet,” forklarer Peter Kruse.

Det drejer sig ikke bare om forretningsfølsomme data, men også kundernes oplysninger og samarbejdspartnerne. ”Det er et gigantisk GDPR-mareridt,” mener Peter Kruse. ”Hackerne er blevet mere modbydelige end nogensinde før og rammer, når mange virksomheder er mest sårbare.”

Forskellige grupper angriber danske virksomheder Det er et generelt billede at truslen fra ransomware-angreb har ændret sig de seneste måneder. Det er nemlig forskellige hackergrupper, der benytter de nye angrebsmodeller.

“Det er bekymrende. Hvis det nu havde været den samme bande, der angreb danske virksomheder, så var det noget nemmere at danne sig et overblik. Men når det er mange forskellige grupper med forskellige værktøjer, så bliver det bare mere komplekst,” forklarer Peter Kruse.

De it-kriminelle deler nemlig deres erfaringer på nettet, og

dermed spredes de her nye metoder til mange på én gang. ”Vi kan se, hvordan de her forbrydere praler på lukkede fora om, hvordan de får penge ud af virksomhederne. Når andre så ser det, bliver de inspireret,” siger Peter Kruse.

Overvågning er altafgørende I takt med, at Danmark er begyndt at åbne op igen, og mange medarbejdere vender tilbage til arbejdspladsen, forsvinder en del af den angrebsflade naturligvis.

Men derfor er der stadig to helt afgørende parametre, man skal være opmærksom på, mener Peter Kruse.

Først og fremmest skal man være sikker på, at man ved, hvad der sker i virksomhedens netværk. ”Man skal være aldeles agtpågivende, når det gælder overvågning af suspekt trafik. Man skal være meget opmærksom på, om nogen mistænkelige forsøger at få uberettiget adgang,” siger Peter Kruse.

Derudover gælder det om at være proaktiv og sørge for, at man ikke bliver ramt af angreb, man kunne have undgået. ”Threat hunting er et andet vigtigt værktøj, hvor man sørger for selv at lede efter kendte trusler i netværket,” forklarer Peter Kruse. 

“Vi ser en tendens til, at hackerne stjæler usandsynligt meget data fra virksomheden.

Peter Kruse It-sikkerhedsspecialist

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

33

marked

Indiens rigeste mand vil bygge verdens næste tech-gigant på størrelse med Google og Amazon Verdens næste tech-gigant kan meget vel komme fra Indien. Landets rigeste mand er godt på vej til at skabe det, der kan bliver den næste kæmpe på størrelse med Google, Amazon, Alibaba og Tencent.

Af Dan Jensen

34

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

D

u har muligvis aldrig hørt navnet Jio. Men går det som Indiens rigeste mand, Mukesh Dhirubhai Ambani, håber på, så er det blot et spørgsmål om tid.

Den stenrige inder er nemlig godt på vej til at opbygge verdens næste teknologi-kæmpe, som vil kunne komme til at stå på linie med andre kæmper som Google, Amazon, Alibaba og Tencent.

Og opskriften er den samme: At sprede sig så meget som muligt inden for en lang række områder, som bindes sammen på kryds og tværs: Mobiltelefoner, mobilnetværk, online-shopping, sociale medier, messaging, online-bank, video-streaming, e-handel og meget andet.

Indien oplever for tiden massiv vækst på mobilområdet i en grad, som vi ikke for tiden ser andre steder.

Bølgen er ikke mindst skabt af Jio selv (bogstaverne stod oprindeligt for ‘Joint Implementation Opportunities.’).

Mobil- og internetselskabet Reliance Jio Infocomm Limited er i dag Indiens største og verdens tredjestørste netværks-operatør med sine næsten 388 millioner abonnenter fordelt over hele Indien.

Selskabet har haft enorm vækst ved blandt andet at tilbyde inderne gratis 4G og gratis telefonopkald i de første seks måneder, hvor de er kunder.

Det har fået hundredevis af millioner af indere til at strømme til og her opdage internettets

lyksaligheder og muligheder.

Selskabet Jio Platforms blev etableret i fjor og udspringer af Indiens største mobil-selskab Reliance Jio Infocomm Limited - i daglig tale blot Jio - der blev stiftet af Mukesh Dhirubhai Ambani i 2007.

Reliance er et af Indiens allerstørste selskaber og blev etableret som olie- og energiselskab, men har siden spredt sig, så der i dag er tale om et mægtigt industri-selskab med investeringer i et utal af områder.

I 2019 blev ejerskabet løftet op i det ny-etablerede Jio Platforms, der omgående er blevet et af Indiens største virksomheder.

Og det er her, at Mukesh Dhirubhai Ambani nu vil samle de hastigt voksende aktiviteter efter samme model som Amazon, Tencent, Alibaba og de øvrige kæmpe-selskaber, der i de senere år har vokset sig gigantiske ved at tilbyde et hav af indbyrdes relaterede produkter og ydelser.

63-årige Mukesh Dhirubhai Ambani er søn af stifteren af Reliance Industries, Dhirajlal Hirachand Ambani. Han er ifølge Forbes rangeret som verdens 18. rigeste person og Indiens rigeste mand med en formue på omkring 50 milliarder dollars.

Store investorer En hel række af store investorer har også fået øje på det buldrende indiske marked som en gylden mulighed, der ikke mindst skyldes Jio, som i de senere år har bragt millioner af indere online.

Og der er meget mere at komme efter.

Indtil videre er ‘blot’ et par hundrede millioner indere på internettet dagligt, hvilket betyder, at der er enormt potentiale for at øge kundebaserne med yderligere hundreder af millioner af mennesker.

Og Jio har opbakning fra en række meget store investorer.

Det er således kun en måneds tid siden, at Facebook og en række meget store amerikanske kapitalfonde besluttede at satse på Jio som den vindende hest.

Facebook købte 9,99 procent af Jio Platforms for 5,7 milliarder dollar, hvilket gør investeringen til en af de største i tech-branchen nogensinde, som ikke har sikret investoren absolut flertal.

Investeringen blev fulgt af store investeringer fra kapitalfonde.

Således har selskabet også modtaget 750 millioner dollar fra Silver Lake, halvanden milliard dollar Vista og 870 millioner dollar fra General Atlantic, der alle har store forventninger til deres investeringer - i alt ni milliarder dollar landet på blot fire uger.

Facebooks konkurrent For et par år siden meldte kinesiske ByteDance sig for alvor på banen i Indien med socialmedia-platformen TikTok, der på et par år har fået mere end 200 millioner brugere i Indien.

Facebook købte 9,99 procent af Jio Platforms for 5,7 milliarder dollar, hvilket gør investeringen til en af de største i tech-branchen nogensinde, som ikke har sikret investoren absolut flertal.

TikTok er på det indiske marked Facebooks hovedkonkurrent, og med investeringen i Jio satser Facebook på at kunne udkonkurrere TikTok ved at være en del af et meget større og bredere univers end det, som TikTok kan tilbyde de video-glade indere.

Analytiker Tarun Pathak fra Counterpoint Research siger til CNN, at Jio sigter efter at blive ‘alt for alle indere’ og altså stedet, hvor inderne i et snuptag kan håndtere alle mulige elementer i et almindeligt online-liv.

Det skal ved at bygge en

platform, der er uundværlig for hundredevis af millioner af indere, ved at levere en lang række ydelser til en meget bred vifte af indere - lige fra bønder over virksomheder til studerende, lærere, handlende og sundhedssektoren.

I dag står selskabet eksempelvis allerede bag musikstreaming (JioSaavn), film- og tv-streaming (JioTV), mødeplatform (JioMeet), cloud-tjeneste (JioCloud), smartphone-produktion (LYF), app-store (Jio Apps) betalingstjeneste (JioPay), chat (JioChat), nyheder (JioNews), e-supermarked (JioMart) og så videre.

Den yderligere fordel for Reliance Jio Platforms er, at selskabet allerede som Indiens største mobilselskab har et stort mobilnetværk og en stor kundebase, der ‘blot’ skal udbygges med nye services og flere kunder og brugere.

Online-supermarked er første skridt Det første delmål for Jio og Facebook er at rykke ind på markedet for online-supermarkeder.

Den indiske købmands-branche består næsten udelukkende af millioner af små, lokale købmænd, mens der kun findes ganske små online-supermarkeder.

Her åbnede Jio i fjor for

selskabet JioMart, der sigter efter at komme til at fungere som platform for 30 millioner små indiske butikker.

Ikke overraskende har corona-virussen sat ekstra skub i denne udvikling, og her kommer Facebooks WhatsApp til at spille en afgørende rolle, da op mod 400 millioner indere allerede anvender appen til blandt andet indkøb.

Vi har set fremgangsmåden før - i de vestlige lande ikke mindst hos Amazon, der på samme måde går ind i nye markeds-områder, som selskabet dygtigt ‘disrupter’ og udkonkurrerer ved at bruge digitalisering og sine forenede kræfter.

Indien gennemgår i disse år et meget massivt internet-boom hvis lige ikke findes noget andet sted i verden.

Jio Platforms er allerede i dag Indiens fjerdemest værdifulde selskab med en markedsværdi på 72 milliarder dollar kun overgået af giganterne RIL (som er Jios eget moderselskab Reliance Industries Limited), Tata Consultancy Services og HDFC Bank.

Lykkedes Jios planer kan det derfor meget vel være, at Jio indenfor nogle få år vil nå samme størrelse som de øvrige giganter, der med stor succes har arbejdet sig store efter samme plan: At levere alt til alle. 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

35

offentlig it

Her er de 15 it-leverandører, der sælger mest til det offentlige ... KMD og Atea klart størst Det offentlige bruger milliarder af kroner hos de private it-leverandører. Her er de it-virksomheder, der scorer den største bid af kagen.

Af Alexander Haslund

H

vert år bruger det offentlige milliarder af kroner på it hos private og offentlige it-leverandører. I 2019 løb det op i en regning på minimum 15,7 milliarder kroner.

Det viser tal fra Udbudsvagten, der løbende indsamler tal for pengestrømmen mellem det offentlige og det private.

Blandt de it-leverandører, der scorer mest på at sælge til det offentlige, finder vi en lang række velkendte navne i it-branchen.

Men der er stor forskel på, hvor stor en del af kagen, it-leveran1.

KMD er uden sidestykke den it-leverandør, der indkasserer mest fra det offentlige.

dørerne henter fra det offentlige.

KMD og Atea er fortsat de to it-leverandører, der med længder sælger flest timer, projekter og isenkram til det offentlige.

KMD - 2.9 milliarder kroner.

2. Atea - 1.6 milliarder kroner.

3. Netcompany - 777 millioner kroner.

4. DXC Technology - 738 millioner kroner.

5. Dustin - 567 millioner kroner.

6. Kombit (offentlig ejet) 485 millioner kroner.

7. Comm2ig - 471 millioner kroner.

8. Systematic 362 millioner kroner.

9. IBM - 279 millioner kroner.

10. CGI - 272 millioner kroner.

11. Visma Consulting - 242 millioner kroner.

12. NNIT 197 millioner kroner.

13. Fujitsu - 184 millioner kroner.

14. Crayon - 179 millioner kroner.

15. Silkeborg Data - 168 millioner kroner.

36

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Næsten 30 procent af alle offentlige it-indkøb bliver ifølge Udbudsvagtens tal gjort hos KMD og Atea.

KMD er uden sidestykke den it-leverandør, der indkasserer mest fra det offentlige.

I 2019 har KMD faktureret statskassen for 2,9 milliarder kroner, hvilket svarer til 18,6 procent af det samlede offentlige forbrug på indkøb af it.

Efterfulgt af KMD kommer Atea ind på en solid andenplads, hvor der er blevet sendt fakturaer afsted for 1,6 milliarder kroner svarende til 10 procent af de offentlige it-udgifter.

Her er resten af toppen Herefter falder den offentlige omsætning voldsomt for de næste it-leverandører på listen.

Nummer tre og fire, Netcompany og DXC Technology, kommer lige op på siden af Atea, hvis de slår deres omsætning fra det offentlige sammen.

De to it-leverandører har begge faktureret det offentlige for over 700 millioner kroner hver.

DXC Technology ville ende på trejdepladsen, hvis man tilføjede en offentlig omsætningen fra divisionen DXC Scandihealth, der ender på 140 millioner kroner.

Det står samtidig klart, at der bliver solgt meget hardware.

Hardwareforhandlerne Atea, Dustin og Comm2ig har således til sammen solgt for over 2,6 milliarder kroner til det offentlige.

Dataen er baseret på de tal, som Udbudsvagten har fået fra myndighederne i Danmark.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da nogle myndigheder som Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Banedanmark og Forsvaret ikke opgiver alle tal.

Da nogle offentlige myndigheder ikke opgiver tal for indkøb af it, er den samlede sum derfor højere.

Tallene kan også ændre sig i fremtiden, hvis nogle myndigheder efterfølgende oplyser nye eller justerede omkostninger. 

Det offentliges it-indkøb er vokset med 1,2 milliarder kroner på et år Det offentliges it-indkøb fortsætter med at vokse. I løbet af 2019 steg det samlede tal med 1,2 milliarder kroner sammenlignet med 2018. Det viser nye tal fra Udbudsvagten.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

I

løbet af 2019 spenderede det offentlige 1,2 milliarder kroner mere på it end året forinden.

Det viser tal fra Udbudsvagten, der løbende indsamler tal for pengestrømmen mellem det offentlige og det private.

It-investeringerne dækker over it-konsulenter, hardware, software og andre it-relaterede services, som det offentlige Danmark køber ind hos private og offentlige virksomheder.

Når alle de offentlige it-udgifter lægges sammen, så ender beløbet på 15,7 milliarder kroner for 2019.

Derved viser der sig en tydelig stigning over den seneste årrække.

For 2018 endte de samlede investeringer på 14,5 milliarder kroner, i 2017 hed tallet 13,6 milliarder og i 2016 var det 13,4 milliarder.

Tallet for, hvor meget det offentlige bruger på it, er reelt set højere, da der er enkelte offentlige institutioner, som ikke oplyser it-indkøbet. Det er blandt andet Digitaliseringsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen, der formodes af Udbudsvagten at gøre betydelige investeringer i it.

Derfor er tallet for 2019 på

Fakta om Udbudsvagten Udbudsvagten indsamler hvert år data om pengestrømmen mellem det offentlige og det private. Udbudsvagten har opgjort samtlige danske virksomheders samlede fakturasum til den offentlige sektor i 2019 og publiceret dem i form af en rangliste over offentlige leverandører. Listerne er genereret ud fra NACE-koder - nærmere bestemt det der hedder Dansk Branchekode 07. Alle danske virksomheder er beskrevet med en eller flere NACE-koder.

Udbudsvagten har ikke adgang til alle pengestrømme mellem det offentlige og det private, da ikke alle fakturarer, der er offentligt tilgængelige jf. offentlighedsloven.

Bag om tallene De oplyste tal fra Udbudsvagten er ikke entydigt retvisende, selvom de giver en stærk indikator for virksomhedernes omsætning ved salg til det offentlige.

Udbudsvagten har konsekvent ikke haft adgang til tallene fra Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, som ifølge Udbudsvagten formodes at have store it-indkøb. Også Banedanmark og Forsvaret har ikke opgjort alle tal for 2019.

Desuden er det ikke alle tallene for forsyningssektoren, der gør sig gældende, så det reelle tal er højere.

15,7 milliarder kroner minimumsbeløbet for det offentliges it-spenderinger.

Udbudsvagtens opgørelse over det offentliges it-forbrug er opgjort i fire kategorier: • It-konsulenter.

• Udgivelse af computerspil og anden software.

• Engroshandel med it-udstyr.

• Informationstjenester.

Den største pose penge går til kategorien ’it-konsulenter’. I løbet af 2019 brugte det offentlige 10,7 milliarder kroner på konsulentydelser.

Det er en stigning på over en milliard kroner i forhold til 2018, hvor tallet lå på 9,6 milliarder kroner.

Den næsttungeste udgiftspost er ’engroshandel med it-udstyr’. Her viser det sig, at det offentlige Danmark som minimum købte hardware for 3,9 milliarder kroner i 2019.

Det ligger nogenlunde på niveau med tallet året forinden, der endte på 3,859 milliarder kroner.

Den tredjestørste post er kategorien ’udgivelse af computerspil og anden software’. Her blev der i løbet af 2019 brugt 566 millioner kroner.

Investeringerne i ’Informationstjenester’ udgjordes af 561 millioner kroner i 2019.

Korrigerede tal Sidste år bragte Computerworld en artikel på baggrund af tilsvarende oplysninger fra Udbudsvagten.

På daværende tidspunkt var der enkelte offentlige institutioner, der endnu ikke havde oplyst hvor mange penge, der var brugt på it. Derfor er tallene for 2018 blevet opjusteret i denne artikel. 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

37

GDPR

Den 25. maj havde GDPR været gældende i præcis to år. Derfor har ComplyCloud og CIT Advokatfirma gennemgået samtlige afgørelser fra Datatilsynet i løbet af de seneste to år. Her er resultaterne.

Af Jakob Schjoldager

GDPR fylder to år ... Datatilsynet har udskrevet bøder for millioner af kroner

S

iden 25. maj 2018 har danske virksomheder og offentlige organisationer kæmpet med at leve op til den europæiske databeskyttelsesforordning, GDPR. På de to år har Datatilsynet udskrevet bøder for 2,9 millioner kroner til både private virksomheder og offentlige kommuner.

Det viser en opgørelse fra ComplyCloud og CIT Advokatfirma, der har set på tallene to år efter GDPR trådte i kraft, og udgivet en GDPR Casebook 2020 om afgørelserne.

Siden GDPR trådte i kraft har Datatilsynet nemlig offenliggjort 61 afgørelser for overtrædelser af GDPR. Agørelsern spænder fra bøder i millionklassen til mindre påtaler, der skal give andre virksomheder og organisationer en idé om, hvor Datatilsynet lægger snittet i forhold til GDPR. Private erhvervsliv betaler de største bøder Ud af de 61 afgørelser, som Datatilsynet har offentliggjort siden GDPR trådte i kraft, er kun fem af dem endt i en bøde og en politianmeldelse.

38

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Det fremgår tydeligt af opgørelsen, at det private erhvervsliv trækker sin del af læsset.

De forløber sig altså samlet set til 2,9 millioner kroner. Men det fremgår tydeligt af opgørelsen, at det private erhvervsliv trækker sin del af læsset.

Af de beløb er hele 2,75 millioner kroner nemlig sendt afsted til private virksomheder, mens det offentlige kun står for 150.000 kroner.

Det er dog helt på linje med GDPR. Det offentlige skal nemlig have lavere bøder end private virksomheder, har Datatilsynets tilsynschef, Frederik Siegumfeldt, tidligere forklaret Computerworld. ”Grundlæggende er der forudsat et andet bødebeløb, når det gælder bøder til det offentlige.

Det er en særregel i Danmark, at man overhovedet har valgt, at der skal kunne gives bøder til det offentlige,” sagde Siegumfeldt.

Andre lande har nemlig helt valgt at lade det offentlige slippe for bøder, hvis de overtræder GDPR. Men selvom bøderne selvfølgelig er de mest alvorlige, så er det den ”alvorlige kritik” der fylder mest i Datatilsynets 61 afgørelser.

Mere end halvdelen af de offentliggjorte afgørelser er nemlig endt med kritik af virksomheden eller myndigheden.

ComplyCloud og CIT Advokatfirma har desuden opgjort hvilke type sager, der har ført til flest afgørelser fra Datatilsynet.

Her topper retten til indsigt og risikovurderinger.

For få afgørelser De 61 afgørelser på to år er dog langt fra godt nok, hvis man spørger Rigsrevisionen.

Den offentlige vagthund kritiserede nemlig Datatilsynet tidligere på måneden for at have afgjort alt for få sager siden GDPR trådte i kraft. Datatilsynet har nemlig ført for få tilsyn med danske virksomheder og offentlige myndigheder, lød det fra Rigsrevisionen. ”Det betyder, at der har været få afgørelser, som myndighederne kan bruge som fortolkningsbidrag i arbejdet med at

sikre en tilstrækkelig styring af databehandlere og en korrekt implementering af GDPR. Det betyder også, at risikoen for at blive opdaget i overtrædelser af GDPR – og dermed tilsynenes præventive effekt – har været relativt lav,” skriver Rigsrevisionen i sin rapport.

Datatilsynet selv erkendte i den forbindelse, at man gerne ville føre flere tilsyn, end man gør i dag. ”Vi behandler dog et stort antal klager og får dagligt et betydeligt antal underretninger om sikkerhedsbrud, og begge dele er ligesom de planlagte tilsyn med til at fastlægge praksis. Vi offentliggør løbende principielle afgørelser – ikke blot på baggrund af planlagte tilsyn, men også klager og sikkerhedsbrud,” skrev direktør for Datatilsynet, Cristina Gullisano på tilsynets hjemmeside.

Opgørelsen viser desuden, at halvdelen af de afgørelser Datatilsynet har offentligjort de sidste to år, skyldes klager fra borgere.

Den anden halvdel af afgørelsen kommer fra tilsyn som Datatilsynet selv har taget initiativ til.

Datatilsynet har afvist at stille op til interview. 

Fortsat stor usikkerhed om GDPR:

“Bøderne vil stige - både i størrelsen og hyppigheden” Selv efter to år med GDPR ligger den endelige praksis fortsat ikke fast. Derfor kommer fremtiden til at betyde flere og større bøder fra Datatilsynet, mener it-advokat og stifter af ComplyCloud og CIT Advokatfirma, Martin Folke Vasehus.

Af Jakob Schjoldager

Jeg tror, at det er svært for mindre og mellemstore og selv nogle større virksomheder at fastlægge en standardiseret tilgang til overholdelse af reglerne, siger advokat og ekspert i GDPR, Martin Folke Vasehus.

2

5. maj i år markerede toårs-dagen for GDPR i Danmark og resten af EU. Men selvom reglerne har været i brug i to år, så er der stadig lang vej til reglerne bliver dagligdag.

Sådan lyder vurderingen fra it-advokat Martin Folke Vasehus, der er stifter af CIT Advokatfirma og ComplyCloud.

Derfor vurderer han, at vi kommer til at se større og hyppigere bøder fra Datatilsynet i fremtiden. ”Datatilsynet har samlet set

indstillet til fem bøder, der har en samlet værdi på 2,9 millioner kroner. Det er ikke ret meget, hvis man sammenligner med nabolande som Tyskland og Sverige,” siger Martin Folke Vasehus.

Det svenske datatilsyn har i alt udskrevet bøder for 52,8 millioner danske kroner. Det skyldes især en massiv bøde, som svenskerne har givet Google på syv millioner euro, hvilket udgør de 52 millioner opgjort i danske kroner.

Samtidig har de tyske myndigheder udskrevet GDPR-bøder for 183 millioner kroner siden 25.

maj 2018.

Derfor vurderer Martin Folke Vasehus, at vi kommer til at se en markant stigning i hyppigheden og størrelsen på de bøder det danske Datatilsyn kommer med i fremtiden.

“Vi har jo grundlæggende det samme regelsæt i hele EU. Men der er meget stor forskel på de bøder, der bliver givet. Det er påfaldende, at der kun er givet så få og så små bøder i Danmark, når man kigger på sammenlignelige europæiske lande,” siger han og tilføjer.

“Jeg har ikke en holdning til, om de indstillede bøder burde være større eller mindre, men samlet set er der tale om få og mindre bøder. Hvis man regner med, at alle EU-lande på sigt ensretter deres tilgang til bøder og fastlæggelse af bødestørrelser, må man gå ud fra, at der fremadrettet kommer flere og større bøder fra Datatilsynet.”

Kan forskellen i antallet af bøder ikke være et udtryk for, at danske virksomheder er dygtige til at overholde GDPR? “Jeg tror ikke, at de manglende bøder siger noget om, hvorvidt danske virksomheder og organisationer er hverken dårligere eller bedre til at overholde GDPR end i vores nabolande. Jeg tror mere, at det er et spørgsmål om, hvor mange ressourcer de lokale Datatilsyn har, og hvor meget fokus der har været på gennemførelse af tilsyn,” siger Martin Folke Vasehus.

Mange krypteringssager CIT Advokatfirma og ComplyCloud har gennemsgået alle afgørelserne fra Datatilsynet siden GDPR trådte i kraft 25. maj 2018 i en såkaldt GDPR Casebook 2020.

Her fremgår det blandt andet, hvilke emner der har ført til flest afgørelser fra Datatilsynet, og det viser ifølge Martin Folke Vasehus, hvor mange stadig kæmper med detaljerne i GDPR. For selvom reglerne altså har været taget i brug i mere end to år, er der fortsat områder, som virksomhederne kæmper med at få styr på, vurderer Martin Folke Vasehus.

Opgørelsen viser blandt andet, at datasikkerhed og risikovurderinger er det område med næstflest afgørelser. ”Der er en hel del afgørelser om kryptering af transmission af personoplysninger og indsigtsret, når man sammenholder med det samlede antal offentliggjorte afgørelser. Det er to områder, hvor jeg mener, at Datatilsynet stadig har en kommunikativ opgave med at forklare og vejlede om, hvad der præcis forventes,” siger Martin Folke Vasehus og fortsætter: ”Jeg tror godt, at større virksomheder med de rigtige ressourcer kan navigere i usikkerheden, men jeg tror, at det er svært for mindre og mellemstore og selv nogle større virksomheder at fastlægge en standardiseret tilgang til overholdelse af reglerne. Og på sigt er der brug for netop standardisering, da det er for tids- og omkostningstungt at lave konkrete vurderinger hele tiden.”

Det emne, Datatilsynet har offentliggjort flest afgørelser om, er indsigtsret og oplysningspligt.

Her indstillede tilsynet senest virkomheden JobTeam til en bøde på 50.000 kroner for at slette oplysninger om en registreret efter vedkommende havde bedt om indsigt i oplysninger om sig selv. 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

39

teknologi

Her er forårets mest lovende computere

Dell XPS 15

2020 er en lovende årgang, når det gælder bærbare maskiner. Overraskende mange af dem er endda velegnede til de fleksible arbejdspladser, som corona-pandemien dikterer.

Af Niels de Boissezon

C

orona-krisen har på ingen måde gjort det mere kedeligt at købe en bærbar.

2020-kollektionen fra de førende laptop-producenter ser i år ud til at byde på mange gode grunde til at se efter en ny laptop. Årgangen er hjulpet godt på vej af, at Intels nye 10. generation

40

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Core-processor kan klare sig med mindre strøm, mens AMD’s nyeste Ryzen-processorer er konkurrencedygtige på strømforbruget og ydelsen, hvilket presser Intel på prisen.

Det betyder, at bærbar-producenterne er i stand til at levere en ny generation af maskiner, der rykker ved et marked, som længe synes at være gået i stå.

Herunder får du et overblik

over, hvad redaktionen ser mest frem til af 2020-modeller.

Kæmpe letvægter fra Dell Normalt skal der afvejes for og

Dell XPS 17 kan endda ekviperes med et gaming-venligt RTX 2060-grafikkort signeret af Nvidia.

imod i en bærbar, når skærmstørrelsen skal vælges. 15- og 17-tommers skærme kræver oftest plads, hvorfor maskinernes størrelse bliver derefter.

Men så kom Dell med XPS-ma-

I Lenovo Yoga Duet 7i får man en 13,3”-tablet med indbygget kickstand med den snedige detalje, at tastatur-coveret med indbygget touchfelt kan tages af og fungere trådløst.

mens XPS 17 holder sig mellem 2,11 og 2,51 kilogram.

Priserne er derimod mindre beherskede, med en debutpris på 16.990 kroner for XPS 15,

mens storebror XPS 17’s pris sandsynligvis bliver endnu højere, når denne får salgsdebut 11. juni.

Fortsættes side 42

Danmark’s stØrste HR EvEnt

23.&24.

SEPT.

Øksnehallen

OVER

MEDIEPARTNERE:

Jens Romundstad

100 UDSTILLERE

Flemming Poulfelt

tis g ra n G ga ad ARRANGØR:

Samskabelse & Co-Creation Paradoksledelse Motivation Resiliens

Astrid Haug

4 EKSKLUSIVE MASTER CLASS:

William Atak

ansvarlig ledelse og bæredygtighed

Michèle Bellaiche Henriette Fenger Ellekrog

 Nyeste viden indenfor digital dannelse,

Nick Holley

dit professionelle netværk

– HØR BL.A.

 Unikt HR-mødeforum hvor du kan pleje

14 KEYNOTES TALERE

 Masser af inspiration og konkrete redskaber

Anne Sophia Hermansen

ALT DU SKAL VIDE OM HR

Megan Reitz

København

Laura Storm

BESØG To dage – samlet under et tag

Hyper-fleksibel Lenovo Yoga Duet Hybrid-enheder som bærbare der bijobber som tablet eller omvendt er ikke nye. Lenovos nye Yoga Duet enhed har dog en interessant tilgang til formatet.

I Yoga Duet 7i får man en 13,3”-tablet med indbygget kickstand med den snedige detalje, at tastatur-coveret med indbygget touchfelt kan tages af og fungere trådløst.

I en tid, hvor hjemmekontorers ergonomi ikke altid er lige god, kan det være hensigtsmæssigt at kunne placere skærmen tættere på øjenhøjde, mens tastaturet samtidig kan være tæt på kroppen.

Selve enheden byder på 10.-generations quad core-processorer

Martin Brygmann

skinerne, hvor der kontinuerligt er blevet høvlet millimeter af omkring skærmen, så selskabets respektive XPS 15- og XPS 17-maskiner kan bryste sig af at være på størrelse med henholdsvis 13” og 15” bærbare.

17 tommers-modellen er ifølge Dell selv mindre end halvdelen af 15 tommers-modellerne på markedet i dag.

Maskinernes vægt er samtidig behersket, når der medregnes at begge bærbare kan huse et Nvidia GTX 1650-grafikkort og en 10. generations octa core-processor fra Intel.

XPS 17 kan endda ekviperes med et gaming-venligt RTX 2060-grafikkort signeret af Nvidia.

Vægten er samtidig behersket og holder sig mellem 1,83 og 2,05 kilogram i XPS 15’s tilfælde,

Læs mere og tilmeld dig på traefpunkt-hr.dk GULDSPONSORER:

SØLVSPONSORER:

BRONZESPONSOR:

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

41

teknologi

Her er forårets mest lovende computere Fortsat fra side 41

fra Intel, op til 16 GB ram og en TB lager samt op til 10,8 timers drift på en opladning. Det hele serveret i et format der vejer 1,16 kilogram.

Prisen debuterer ved 1.199 euro svarende til lidt under 9.000 kroner.

Usædvanlig bærbar gamer-drøn En ny klasse af stærke, men kompakte gamer-bærbare synes også at være under opsejling.

Denne illustreres bedst af Asus’ nye gamer-maskine der klemmer en otte-kernet bæst af en processor ned i en 14-tommers bærbar: ROG Zephyrus G14.

Den bryder med forstillingen om, at en gamer-maskine skal være besværlig at slæbe omkring.

Her får du en octa-core processor fra AMD parret med RTX 2060-kræfter fra Nvidia – rigeligt til at køre de fleste spil.

Det imponerende her er, at det

Asus’ nye gamer-maskine klemmer en otte-kernet bæst af en processor ned i en 14-tommers bærbar: ROG Zephyrus G14.

hele er serveret i en bærbar, der vejer blot 1,6 kilogram.

Priserne starter ved 10.490 kroner herhjemme, mens der skal slippes 15.000 kroner for den mest interessante model med RTX 2060-kræfter og en octa core Ryzen 7 4800H-processor ombord.

Et evighedsbatteri Mens andre producenter klemmer stadig flere komponenter ind i deres maskiner, har HP i al stilhed klemt et kæmpemæssigt batteri ind i deres fleksible 14-tommer store kontor-bærbar:

HP Elitebook x360 1040 G7.

Her kan maskinen ekviperes med op til 78,5 Wh batteri – omtrent halvanden gang mere, end hvad der typisk findes i klassen.

HP har i al stilhed klemt et kæmpemæssigt batteri ind i deres fleksible 14-tommer store kontor-bærbar: HP Elitebook x360 1040 G7.

Maskinen kan ekviperes med op til 78,5 Wh batteri – omtrent halvanden gang mere, end hvad der typisk findes i klassen

Det gør, at der kan regnes med op til 29 timers drift mellem hvert pitstop ved stikkontakten – i hvert fald ifølge HP selv.

Ud over ’evighedsbatteriet’ byder Elitebook x360 på 180-graders hængsel og 10. generation af CPU’er fra Intel med op til 32 GB ram og to TB lager. Dertil kommer mulighed for 5G-opkobling.

Hvad HP’s sejlivede laptop vil løbe op i, oplyser selskabet ikke endnu. Den vejledende danske pris kommer givetvis, når vi nærmer os den danske lancering i juli.

Mere for pengene hos Apple Apple har udnyttet foråret til at give alle Macbooks en kærkommen opgradering af tastaturet samt revideret priserne på hele kollektionen.

Både Macbook Air og Pro 13 og 16 byder nu på det nye tastatur, som skulle være meget mere pålideligt end forgængeren.

Også selve hardwaren er blevet interessant i år med en quad core-mulighed i Macbook Air samt stærkere lager- og RAM-optioner i Macbook Pro-modellerne.

Priserne starter ved 8.999 kroner for retina Macbook Air, mens Macbook Pro nu debuterer ved 11.699 kroner sammen med 256 GB lager. 

42

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Medarrangør

Arrangør

TIRSDAG 8. SEPTEMBER 2020 // OBS! NY DATO

Radisson Blu Scandinavia, København GRATIS DELTAGELSE // KONFERENCEN ER FLYTTET TIL 8.9.2020

Computerworld Summit klæder dig som it-professionel på til at vælge den oplagte digitale vej for dig og din organisation På konferencen sætter vi ideerne, eksemplerne og de gode digitale erfaringer i centrum. Det sker i øjenhøjde gennem interaktive debatpaneler, konkrete erfaringer og oplagte keynotes.

På Computerworld Summit har vi fokus på de tre centrale områder i digitaliseringen: 1. // DIGITALE FORRETNINGSSYSTEMER 2. // NØDVENDIG STRATEGISK IT-SIKKERHED 3. // NYE TEKNOLOGIER TIL ACCELERATION AF FORANDRINGER Hør KEYNOTE Christina Boutrup tale om ”Den store tech-revolution” Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld

CxO Talk // Digitalisering // Hvordan sætter du strøm til den digitale forretning?

Ann Fogelgren-Pedersen, Chief Information Officer & Chief Digital Officer, Berlingske Media & Alan Jensen, Executive Vice President og CIO, Salling Group CxO Talk // Digitalisering // Digitalisering af store virksomheder – midt i en omstilling Anders Mogensen, ERP Director, Hempel A/S & Mads Henrik Bang, Digital Business Development, Cloud Adoption, DTU

TILMELDING PÅ CWSUMMIT.DK

handson

Test af Apples nyeste iPad Pro

En jubilæumsmodel med beskedne forbedringer Apples synes ikke opsat på at fejre iPadens ti år på markedet med nogen større fanfare.

Af Niels de Boissezon

A

pples iPad har i al stilhed fejret sit første 10-års jubilæum. Det skete i april 2020. 10 år senere kan man kun sige om tabletten, der egenhændigt startede en mindre revolution, at den er blevet moden.

Enheden er tydeligvis blevet mere alsidig nu, hvor iPad Pro 12.9 den leveres i et årgang 2019 er nærmest væld af størrelser. identisk med I den ene ende iPad Pro af skalaen, både 12.9 årgang størrelsesmæssigt 2020. Både indvendigt og og prismæssigt, udvendigt. finder man iPad De største Mini, som ikke nyheder skal møj større end findes omkring stor smartphone, kameraerne. Nu er der to af dem mens den anden samt en særlig af skalaen byder dybdesensor på de næsten 13 baseret på lystommers herligradar teknologi. hed, som dagens testemne er: iPad Pro 12,9.

Maskinen er den ene af de tre overordnede tablet-nyheder fra Apple i foråret: To nye iPad Pro med henholdsvis 11 og 12,9 tommer display samt et gentænkt tastaturcover med touch-felt og dyreste iPad-nyhed er iPad kaldet ’Apple Magic Keyboard’.

Pro 12,9, der som sin forgænger Sidstnævnte kan du læse mere starter under 9.000 kroner, men om på de kommende sider. kan udstyres til at koste hinsides de 20.000 kroner.

Et beskedent løft Med hver nye generation af Den største, bogstaveligt talt,

44

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Apple iPad Pro 12.9 (2020) Dommen: Plus: •

Fortsat den bedste tablet, man kan få

•

Lynende hurtig

•

Avanceret LiDAR ombord

•

Ekstra kamera

Minus: •

Høj pris

•

Ikke meget nyt i forhold til forgængeren

Karakter:



iPad forventes der ny indmad og nye egenskaber. I denne ombæring skal du regne med en beskeden fremgang i forhold til sidste års model.

IPad Pro 12.9 er ligesom sin

forgænger: Flot, kraftig og smidig i brug. Små forskelle røber dog, at der her er tale om den nye model. USB-C porten er flyttet til den modsatte side, og der er nu dobbelt op på kameramodulerne bagpå. Nu får du et ekstra vidvinklet 10 megapixel kamera at arbejde med, mens det sædvanlige performer bedre i mørke.

Som med alle iPads indtil nu, vil min anbefaling være at droppe iPadens kamera og bruge det i mobilen i stedet. Du vil højst sandsynligt få bedre resultater den vej rundt.

Hvad der er mere interessant, og ganske unikt, er en dedikeret ’LiDAR’ scanner, en form for radar, der ved hjælp af infrarødt lys kan scanne dybden i omgivelser-

handson Apple iPad Pro 2020 er den bedste tablet på markedet, men det ændrer ikke ved, at besparelsen på sidste års model gør den til det bedste køb.

ne op til fem meter fra iPad’en.

Det åbner for en masse interessante muligheder til AR-applikationer og eller andre apps, der kan udnytte en 3D-model af rummet eller omgivelserne omkring iPad’en. Det er så som så med de praktiske cases for teknologien endnu, men potentialet er stort.

Heller ikke motorrummet er der pillet synderligt ved. Processoren hedder Apple A12Z i stedet for A12X og er egentlig bare en A12X, hvor grafikprocessoren har

fået et lille boost på 10 procent.

I praksis vil du næppe bemærke nogen forskel.

Ingen X-faktor Jeg skal ikke kunne sige, om det skyldes corona-pandemiens postyr, eller om det bare er en bevidt nedprioritering fra Apples side, der gør, at iPad’en ikke bliver fejret med en særlig X-udgave.

IPhonen fik jo ellers sit X-moment, da den udkom i den 10 års jubilæumsudgave.

De fleste tror jeg faktisk vil være bedre tjent med at købe sidste års model

Jeg kan bare konstatere, at det er faktisk er et stykke iPad-tilbehør, der ender med at blive den

store nyhed i Apples tabletkollektion til foråret.

Mens Apples Magic Keyboard er en magisk størrelse (med en afsindig pris), er det altså småt med forbedringer i iPad Pro. Derfor er det også svært at se, præcis hvorfor der skal spenderes de 1.000 til 1.500 kroner mere på den nye model.

De fleste tror jeg faktisk vil være bedre tjent med at købe sidste års model og bruge besparelsen på at tilkøbe noget ’magisk’ tilbehør. 

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

45

handson

Tasterne er bærbar computer værdige, men touchpad’en er en smule skuffende.

Apples nye magiske keyboard fungerer irriterende godt!

Apple slipper rigtig godt fra at genopfinde iPadtastaturet. Det er ualmindeligt irriterende, for prisen er svær at leve med.

Af Niels de Boissezon

I

Pad’en som elektronisk sensation har mere end ti år på bagen, men den har været noget af en udvikling igennem i mellemtiden.

Det overrasker næppe nogen, at maskinerne er blevet stadigt hurtigere, slankere og mere kapable med tiden. Det

46

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

bliver elektronik jo.

Hvad der måske er mere uventet er den drejning, som iPad-universet har taget de seneste år.

Nu skal man kunne bestille noget på en iPad: Kontorprogrammer, mails og webmøder kan sagtens ordnes her, mens

iPad-økosystemet bugner med mobile apps og endda tilbyder mere avancerede apps som Adobes fulde Photoshop, der kan udnytte touch-, mus- og pen-input.

Derfor er trenden også gået mod stadigt større enheder med stadigt mere udstyr til at betjene.

Selv Apples billigste iPad byder på en større skærm end originalen fra 2010, og topmodellen, som vi tester i dag, strækker sig over 12,9 tommers herlighed, der synes at kunne give en Macbook Pro 13 kamp til stregen.

Apple sidste skridt mod at gøre

iPad’en til en fuldblods kontormaskine kom sammen med det nye tastaturcover, ’Magic Keyboard’, der med sit indbyggede touch-felt skal vise sig at gøre den nye iPad til en troværdig assistent på jobbet.

Spot on, Apple Mens iPad Pro’en også er ny, viser det sig hurtigt, at det er Apples nye cover, der fortjener mest opmærksomhed i dagens test.

Det er ganske enkelt et af de bedste produkter, jeg har set fra Fortsættes side 48

E-LEARNING KURSER HOS IDG KURSER

Hos IDG kurser har vi i disse tider fokus på kurser via E-LEARNING Selvom du arbejder hjemme, kan du stadig blive klogere på en række områder.

Vi afholder blandt andet kurser i:

■ MICROSOFT TEAMS ■ GDPR ■ SAP ■ SCRUM ■ PRINCE2 Gå ind på www.idgkurser.dk og se vores store udvalg af E-LEARNING kurser.

IDG Kurser | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Tlf: 77 300 123 | kursus@idg.dk | idgkurser.dk

IDG Kurser | Hørkær 18 | DK-2730 Herlev Tlf: 77 300 123 | kurser@idg.dk | idgkurser.dk

handson

Apples nye magiske keyboard fungerer irriterende godt!

Fortsat fra side 46

Apple i lang tid.

Det samme kunne man ikke sige om det forrige cover, som jeg fandt en kende bøvlet og ubehageligt ved længere tids brug.

Her er der derimod rigtig meget at synes om.

Det gode indtryk begynder, så snart du tager fat i coveret.

Det vejer 300 gram mere end forgængeren, og er derfor også langt, langt mere robust og vridefast. Nu virker forgængeren som noget skørt pap i forhold til.

Kvalitetsindtrykket fortsætter, når man først klipser iPad’en fast på coveret.

Den nærmest klistrer sig til coveret og forbliver sikkert og pålideligt på sin plads. Hvilket den altså også skal, når den nu har ansvar for at holde for over 10.000 kroner iPad svævende over tasterne.

Hvad der efterfølgende overrasker, er hvor ubesværet man kan fjerne iPad’en igen. Man kan tage den af med en hånd fra bunden af, og den løsner sig, uden pludseligt at miste grebet.

Næste genistreg fra Apple er selve det svævende design, hvor skærmen (altså iPad’en), ligesom svæver over tasterne. Det er uhyre smart, for dine fingre skal dermed ikke vandre særlig langt fra tasterne for at nå skærmens touch-areal.

Selve hængselmekanismen fortjener også ros, for den formår også at finde den rette balance mellem at være fast og nem at justere. Og så gemmer den på en ekstra USB-C port, som er langt mere hensigtsmæssig placeret

Keyboardet er langt mere stift og vridfast end forgængeren, og så giver det adgang til en ekstra, mere velplaceret USB-C port.

end den, der sider på siden af iPad’en Sidste punkt, hvor Apple skal prises for sit gennemførte arbejde, er selve tastaturet, som leverer nogle gode, velklikkende taster, der er langt mere komfortable at trykke på end de bløde og blævrede taster, der fulgte med det gamle cover. Dem her kunne man sagtens arbejde med som et primært tastatur – det er første gang, jeg skriver det om et tastatur-cover.

Irriterende godt Det er nemt at lovprise Apples nye kreation, for det ikke bare et glimrende tastaturcover – det forvandler på overbevisende vis iPad Pro 12.9 til en bærbar.

Enkelte steder er der dog plads til forbedring.

Eksempelvis fungerer det ikke lige godt med Apples Pencil, at skærmen ikke kan lægges mere fladt ned, og at hele konstruktion svæver i luften Samtidig er touch-feltet ganske bekvemt i brug, men det er omkring to tredjedele mindre end det, der følger med en Macbook.

Det gode indtryk begynder, så snart du tager fat i coveret.

Det vil kræve tilvænning.

Selve måden, som iPadOS fungerer på, når det betjenes med en mus, virker overraskende godt, selvom det bærer præg af, at det er første iteration af en betjeningsform, der vil modnes med tiden.

Kan du leve med prisen?

Det er altså ikke meget andet end roser til Apples nye tilbehør.

Afslutningsvis fortjener Apple dog en opsang for sin prissætning. Sidste års model var i forvejen en pebret sag, med en pris på 1.749 kroner. Nu skal der slippes afsindige 2.999 kroner for herligheden (til 11” versionen er prisen mere beherskede 2.599 kroner).

Den fungerer desværre irriterende godt, så prisen er retfærdiggjort. Jeg kan dog ikke lade være med at skele til Microsofts udmærkede Surface Pro Cover til omkring 800 kroner og tænke, om man mon bliver snøret af Apple. 

Apple Magic Keyboard Dommen: Plus: •

Forvandler en iPad Pro til en laptop

•

Fungerer overraskende godt

•

Giver en ekstra USB-C port

Minus: •

Prisen er uhyre høj

Karakter:

 48

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

hrchefen0818.indd 1

23/08/2018 14.40

Af Allan Højberg Solutions Architect, Aruba

OPINION

Lad os aflive de største myter om 5G vs Wi-Fi 6

V

i taler stadig om 5G-teknologien, og mange operatører mener, at den er vejen til at markedsføre sig over for virksomhedernes netværk og IoT med en end-to-end løsning, der yder fuld dækning både inde og ude.

Mens operatørerne har sat gang i de første udrulninger af 5G, må virksomhederne overveje, om 5G kan give dem, hvad de behøver.

Spørgsmålet er, om 5G bliver svaret på bønnerne hos beslutningstagerne og it-afdelingerne?

For at svare på det spørgsmål, må vi først se nærmere på nogle af de største myter.

Er 5G sikrere end Wi-Fi 6?

Der hersker en del misforståelser om, at mobilteknologi er mere sikker end Wi-Fi. Selv om 4G er relativt sikker, er sikkerheden ikke perfekt, for 4G er sårbar over for flere typer af angreb, herunder opsamling af data og sporing af enheder.

Sikkerhed i 5G er bedre end 4G med flere forskellige godkendelsesmetoder og bedre nøglestyring.

Samtidig bliver Wi-Fi-sikkerheden bedre og bedre. Wi-Fi-løsninger, der ikke følger best practice inden for sikkerhed og herunder fornuftig brug af passwords, er selvsagt ikke optimale.

Men Wi-Fi, der er konfigureret med passende adgangskontrol og passwords, har generelt en høj sikkerhed, og med nye sikkerhedsstandarder som WPA3 og

50

Computerworld nr. 6 • 12. juni 2020

Men hvis en virksomhed har brug for dækning med mikroceller og mobilitet med høj hastighed og er villig til at betale den ekstra omkostning, så er 5G et bedre valg.

Enhanced Open, der begge sikrer trafikken på offentlige netværk, er Wi-Fi-sikkerheden endnu bedre.

Det er også vigtigt at huske, at mange virksomheder har gjort enorme investeringer i sikkerhed og compliance-løsninger. Med mobile netværk og herunder 5G, mister virksomhederne evnen til at udrulle deres egne sikkerhedsog compliance-løsninger, ligesom de mister overblikket over data-trafikken.

Har 5G flere features end Wi-Fi 6?

Selvom alle taler om den utrolig hastighed i 5G, kan man næppe påstå, at Wi-Fi 6 ikke kan matche 5G, når det gælder hastighed, niveauet af forsinkelse, båndbreddeeffektivitet, pålidelighed og antallet af enheder, som er forbundet på et givent område.

5G-standarden kommer med nogle nye funktioner, som 4G ikke har, for eksempel netværksslicing og integreret Edge

Compute (MEC).

Det er nye features på mobilnetværket, men ikke på markedet. Wi-Fi har leveret visualisering af netværket og edge computing i årtier.

Hvis man sammenligner 5G med Wi-Fi 6, er den vigtigste funktionelle forskel 5Gs evne til at yde områder med dækning fra mikroceller og mobilitet med høj hastighed.

Hvis en virksomhed eksempelvis leverer materialer til byggebranchen og har store lagre udendørs, så vil det være nemmere at bruge en håndterminal med 5G i stedet for Wi-Fi 6. Her kræver 5G bare et simkort, mens det vil være mere omfattende at sikre Wi-Fi-dækning på et stort areal udendørs.

Wi-Fi er ikke designet til at rumme nogle af ovennævnte funktioner. Omvendt er Wi-Fi mere økonomisk, og enheder, som kun behøver Wi-Fi, er billigere end dem, der også har 4G, og dertil kommer udgifter til SIM-kort og abonnementer.

Hvilken teknologi er mest pålidelig?

Både Wi-Fi 6 og 5G er ekstremt pålidelige, når de er udrullet korrekt. Selvom 5G bliver udrullet med frekvensbånd på licens, som er mindre udsat for forstyrrelse end frekvensbånd uden licens, så er det ikke altid en garanti for højere pålidelighed.

Adskillige Wi-Fi-kunder har opnået stor pålidelighed og performance i krævende miljøer, som for eksempel store produktionsvirksomheder. Wi-Fi 6 giver endnu bedre pålidelighed.

Virkeligheden er, at Wi-Fi og 5G begge udvikler sig i retningen af en bedre service til slutbrugerne, og markedet for begge teknologier vil vokse for at imødekomme trenden mod at forbinde enheder og kunne analysere data genereret af de samme enheder.

Så hvilken teknologi skal man vælge? 5G er et godt valg, hvis en virksomhed ønsker at understøtte applikationer, der kræver mobilitet med høj hastighed og endnu mere, hvis det foregår udendørs, som eksemplet med det store lager af byggematerialer viser.

Men hvis samme virksomhed ønsker at bruge 5G indenfor, kræver det, at man opsætter anlæg med mikrocelledækning for også at have dækning indenfor.

Wi-Fi 6 vil fortsætte med at vise sit værd som pålidelig, sikker og økonomisk teknologi til de fleste virksomheds-applikationer. 

Find den rigtige it-profil it-jobbank er spækket med dygtige it-specialister. Vi er nemlig Danmarks største jobsite for it-folk. Og annoncerer du dit job på it-jobbank, kommer det automatisk - og helt gratis - på computerworld.dk. Det er da smart!

Kontakt os og hør mere på 70 22 93 00 eller kontakt@it-jobbank.dk

240x320-find-den-rigtigt-itprofil.indd 1

21/11/2017 14.45

We keep things growing Uanset om du flytter ind på dit første kontor eller dit femte, så vokser vi sammen med dig. Vi har derfor tilføjet smarte IT-tjenester til vores allerede brede udvalg af produkter. For eksempel Network, som du kan skalere op eller ned ved behov. Så du og din virksomhed kan blive ved med at vokse.

www.dustin.dk/solutions