Computerworld nr. 5 - 2020: Digitaliseringsledelse i en krisetid

nummer 5 22. maj 2020 40. årgang

Microsoft har ansat Maria Damborg Hald som direktør for Public Sector side 4

Martin Elster fra Max Manus ser frem til fusionen med Conscriptor og en nordisk ekspansion side 36

strid KMD og ATP kunne ikke enes ... fik hotelregning på 417.000 kroner side 40 Computerworld nummer 5 22. maj 2020 40. årgang

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Arbejdsmønstrene i landets it-afdelinger og it-virksomheder er måske forandret for altid. Computerworld har talt med en række CIO’er og virksomhedsledere om, hvor erfaringerne fra krisen peger hen i forhold til fremtiden. Er der overhovedet behov for, at it-folket vender tilbage til kontorerne, når det hele er overstået?

Thomas Angelius, CIO hos Rambøll

Kristian Hjort-Madsen, CIO hos Alm. Brand

Side 14

Krisen viser vej til fremtidens arbejdsplads Mikkel Müller, CIO i DR

fiberudrulning Slagelse Kommune rækker hånden ud til TDC trods stor fiber-konflikt side 10

handson

OnePlus 8 Pro til test ... den fortjener at blive et hit

side 44

Premium betyder mere.

Hver eneste dag.

Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter.

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

So long, kontor – jeg kommer aldrig tilbage (på samme måde)

S

om midaldrende mand i en vellønnet, mandsdomineret branche har jeg set alle racercyklerne, Porscherne og løbeskoene. Men nu er jeg selv røget i en midtvejskrise.

Den startede egentligt i forrige uge, hvor vi på et virtuelt møde diskuterede en eventuel tilbagevenden til kontoret. Jeg fangede mig selv i at sidde og tænke ”Hvorfor? Det går jo meget godt” Der er altid den oplagte forklaring, at det er mig, der er noget galt med. Så et par dage efter præsenterede jeg på et redaktionsmøde ideen om en snarlig tilbagevenden til redaktionens prangende storrumskontor i et charmerende stationsnært DDR-inspireret forstadsbeton-

byggeri.

Jeg havde ikke ventet flag og balloner, men den høflige og afventende tavshed fra hjemmekontorerne var ret sigende.

Mit eget tidligere ”Hvorfor?” var mødets mest uudtalte spørgsmål.

Havde vi nu ikke lige øget produktionen og omsætningen – og samtidig med ét slag fjernet både 1,5 timers daglig pendlen, støjen på kontoret og de belastende kollegaer, der liiige kigger forbi for at høre, om du har læst deres mail …?

Men de har jo ret. I den undersøgelse, som Computerworld netop har gennemført sammen med it-jobbank, har knapt 1.100 personer fortalt om deres arbejde under coronakrisen.

Her svarer hele 89 procent af

de ansatte i it-branchen, at hjemmearbejdet har været en positiv eller meget positiv oplevelse. Også selvom 38 procent angiver, at de har arbejdet mere eller meget mere end normalt – og også selvom lønnedgang, bonustab og tvungen afholdelse af ferie har ramt mange.

Før du opsiger lejemålet på kontoret og dømmer dine ansatte til det vilde hjemmeliv, bør du dog lige vide, at 29 procent oplever, at deres trivsel på arbejdet er forringet. Et tal, der er tilpas stort til, at det ikke opvejes af de 18 procent, der oplever, at deres trivsel er blevet forbedret. Der er med andre ord ingen nemme løsninger. fokus: Vil du fange

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

Lars Jacobsen, chefredaktør

digitaliseringsledelse i en krisetid Coronakrisen viser vejen til fremtidens arbejdsplads side 14

indhold

Den danske it-sektor er ramt af ordretørke med dystre perspektiver side 18

karriere Microsoft Danmark ansætter topprofil fra Økonomistyrelsen som ny direktør side 4

It-virksomheder forventer at løbe tør for penge i løbet af seks måneder side 20

opinion Deep fakes kan også ramme din virksomhed side 6

Krisen rammer også it-budgetterne side 22

mennesker i it Det giver nok noget teknologigæld, men lige nu kan vi gøre rigtigt meget side 8 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

fordelene ved hjemmearbejde, må du arbejde med bifangsten af øget utryghed og trivsel.

Men hey, det er det, som ledere er sat i verden til – og nu har du også tiden, mens du alligvel har mutet det obligatoriske statusmøde, som har overlevet corona og sandsynligvis stadig står i kalenderen, når solen engang brænder ud.

Selv har jeg taget konsekvensen og (endelig) lyttet til både min indre stemme og medarbejderne: Tingene vil ikke blive som før.

Tingene MÅ ikke blive som før. 

Afskrivninger på it-udstyr bør øges med 25 procent side 24 Topinvestor og Sitecore-stifter opfordrer til hovedrengøring side 26

infrastruktur Slagelse Kommune rækker hånden ud til TDC trods stor fiber-konflikt side 10

E-Boks oplever en markant øget efterspørgsel fra resten af verden side 28

karriere Tidligere KMD-chef ny topchef for Conscia Danmark side 12

Netcompany tror på boom for digitalisering efter coronakrisen side 30

strategi Vil erobre Norden og give hospitaler dobbelt så meget tid til patienterne side 36

Her er Mads Madsbjergs plan for at få hele it-afdelingen tilbage side 32

cloud Danske virksomheder rykker i stor stil ERP-løsninger i skyen side 38

Sådan kommer IT Relation gennem krisen side 34

forretning KMD og ATP kunne ikke enes om hotel for Social Pension-forhandlinger ... fik regning på 417.000 kroner side 40

handson OnePlus 8 Pro til test: Den fortjener at blive et hit side 44

sikkerhed Sikkerhedsekspert forsvarer den udskældt videotjeneste Zoom side 42

opinion Den digitale infrastruktur bør indgå som del af samfundets kriseberedskab side 50

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

3

karriere

Her er den nye ledelse for den danske forretning:

Microsoft Danmark ansætter topprofil fra Økonomistyrelsen som ny direktør Microsoft er klar med ny direktør for den offentlige sektor i Danmark næsten fem måneder efter, at stillingen blev ledig. Se selskabets nye direktion her.

Af Dan Jensen

M

icrosoft Danmark er omsider klar med en ny direktør for den offentlige sektor i Danmark.

1. maj tiltrådte Maria Damborg Hald nemlig som direktør for Public Sector for den danske forretning. Hun indtrådte samtidig i den samlede ledelse af Microsofts danske forretning.

Maria Damborg Hald kommer

fra det offentlige, hvor hun gennem en årrække har haft forskellige stillinger. Hun har tidligere været ansat i 10 år DR som blandt andet underdirektør og vicefinansdirektør.

Maria Damborg Hald forlader en stilling som vicedirektør i Økonomistyrelsen til fordel for direktør-posten i Microsoft Danmark.

“Hun har en dyb erfaring med og viden om digitalisering af det offentlige, og hun har i sine

tidligere roller blandt andet stået i spidsen for en række store it-implementeringsprojekter på tværs af de statslige institutioner,” lyder det fra Microsoft.

Med ansættelsen af Maria Damborg Hald får Microsoft besat stillingen, der har været ubesat siden januar.

Her stoppede den daværende direktør for public sector, Peter Quarfordts Skov, nemlig på posten, da han skiftede til posten som direktør for salget af Microsoft-løsninger til de danske virksomheder, enterprise commercial.

Denne stilling blev ledig, da daværende direktør, Frederik Braun, forlod den danske direktion til fordel for den stilling som

COO i Microsoft vesteuropæiske forretning, hvor han fulgte med tidligere Microsoft Danmark-direktør, Marianne Dahl Steensen.

Den nye direktion Microsofts nye danske direktion er nu som følger: • Nana Bule, administrerende direktør.

• Anne Marie Kindberg, direktør for marketing og operations.

• Peter Quarfordts Skov, direktør for enterprise commercial.

• Ricky Gangsted-Rasmussen, direktør for customer succes.

• Crilles Jansen, direktør for solutions.

• Maria Damborg Hald, direktør for offentlige sektor.

• Birgitte Svejstrup Eriksen, direktør for enterprise services og support.

• Claus Jul Christiansen, direktør for partner og SMB. 

Hun har i sine tidligere roller blandt andet stået i spidsen for en række store it-implemente­ rings­projekter på tværs af de statslige institutioner.

Microsoft om Maria Damborg Hald

4

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

SHUTTLE® XPC DS10U

Celeron 4205U Intel UHD Graphics 610 4× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit/s)

DS10U3

Core i3-8145U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s)

DS10U5

Core i5-8265U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s)

STØJFRI IG DRIFT KONTINUERL

DS10U7

Core i7-8565U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s)

FANLESS

OPERATION

2× GIGABIT

HDMI 2.0

USB 3.2 10 GBIT**

WI-FI + BT

4× USB 2.0, 1× COM Op til 32 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) HDMI 2.0a, DisplayPort 1.2, VGA 1× M.2-2280 til NVMe-SSDer og 1× 2.5"-harddisk/SSD 2× Gigabit Ethernet, WLAN ac og Bluetooth Forberedt til LTE-modtagelse*** Tilslutning for fjernbetjent-Power-on, altid-tændt-funktion Væg/VESA-monteringsmulighed FRA DKK

1.663,–*

PC´ER UDEN BLÆSER TIL SPRINGET IND I DET NYE ÅRTI Fire PC´er uden blæser, ideelt egnet til anvendelse ved skrivebord, på lager, i produktion, som server eller indenfor området med digital skiltning. Dit ønskeprojekt realiseres med DS10-serien. Du behøver kun at tage lidt hensyn, fordi de pladsbesparende pc'er er ekstremt modstandsdygtige. Takket være de mange tilslutningsmuligheder kan alle være yderst tilfredse.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU * Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** Kun DS10U3, DS10U5, DS10U7. *** Tilbehør WWN03 er nødvendigt. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

PRAKTICKÝ DIZAJN

DS10U

DK_a4_Computerworld_Shuttle-DS10.indd 1

DS10U3

DS10U3

DS10U3

29.04.2020 15:09:40

Af Jesper Lund Hedegaard Security Manager, Accenture Security

OPINION

Deep fakes kan også ramme din virksomhed

D

eep fakes har et uhyggeligt potentiale, som enhver virksomhed bliver nødt til at tage alvorligt.

Du har helt sikkert hørt om, hvordan ’fake news’ og senest ’deep fakes’ er blevet anvendt til at manipulere med den offentlige samtale og demokratiske valg.

Men du var måske ikke klar over, at manipuleret indhold og særligt ’deep fakes’, hvor videoer og tale er manipuleret, i stigende grad bliver anvendt til at ramme virksomheder.’

Helt tilbage i 2016 opfordrede en gruppe internetbrugere til boykot af Pepsi efter en udtalelse fra selskabets CEO, der dog senere viste sig at være manipuleret. Virksomhedens omdømme faldt kraftigt i USA, og det samme gjorde aktiekursen.

For nylig blev en chef for en britisk virksomhed narret til at overføre cirka 1,5 millioner kroner, fordi han troede, at han havde den tyske CEO for virksomhedens tyske moderselskab i røret.

Det viste sig, at han bare havde talt med en samplet stemme.

Bare et par eksempler på, hvilke uhyggelige perspektiver der er for at ramme aktiekurser, omdømme og salg. Og du behøver ikke at være en stor, børsnoteret virksomhed for at komme i skudlinjen. Noget så simpelt som manipulation med din virksomheds online rating kan have enorm indflydelse på salget.

Skabt af kunstig intelligens. Spredt af os Set fra mit skrivebord er det overraskende, at vi ikke allerede

6

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

har flere eksempler – også på danske virksomheder, der bliver ramt. For det er efterhånden blevet uhyggeligt nemt både at producere og sprede ’deep fakes’.

Man behøver ikke at kigge længere end til Adobes værktøjer for at finde muligheder for at fjerne både personer og ting fra videoer og billeder. Og værktøjer til at manipulere ansigter ind i videoer er bredt tilgængelige.

Som så meget andet på internettet blev det i starten drevet af porno – og visse menneskers lyster til at sætte en bestemt kendt person ind i pornografisk materiale. I dag bliver det anvendt bredere, og eksemplerne er mange.

Det er udviklingen inden for kunstig intelligens, der nu gør det muligt at fremstille relativt sofistikerede manipulerede videoer uden at have den store ekspertise.Og det vil inden længe være noget, alle og enhver kan gøre med standardværktøjer på deres pc eller telefon.

Vi befinder os allerede i en virkelighed, hvor du i udgangspunktet ikke kan regne med, at videomateriale eller stemmeoptagelser er sande.

Og det bliver kun værre.

Samtidig har såkaldte ’troll farms’ og ’bot farms’ gjort det nemmere for banditterne at få spredt det falske materiale.

Men faktisk viser undersøgelser, at den primære spredning sker gennem dig og mig. Det er primært helt almindelige brugere med relativt få følgere på sociale medier, der spreder det falske indhold. Og det går stærkt.

En anden undersøgelse viser nemlig, at det manipulerede materiale bliver spredt langt hurtigere end ikke-manipulerede.

Helt sikkert fordi der oftere er

Vi befinder os allerede i en virkelighed, hvor du i udgangspunktet ikke kan regne med, at videomateriale eller stemme­ optagelser er sande.

konfliktmateriale og kontroversielt indhold i det manipulerede, som gør det mere spændende.

Forbered dig på det uforudsigelige Før kunne algoritmer relativt enkelt spotte og frasortere det falske indhold på de sociale medier. Det er ikke længere tilfældet.

Derfor bliver det i højere grad din egen opgave at opdage og reagere på det manipulerede indhold, der er designet til at ramme din virksomhed. Her er tre råd til at tackle udfordringen bedre: 1. Overvåg Hvis din virksomhed ikke allerede har sat overvågning op af sociale medier, er det måske en god idé at begynde .

Reaktionstid er afgørende, når det handler om at imødegå falsk indhold. Jo længere reaktionstid, jo større potentiel skade på aktiekurs, omdømme eller salg.

2. Tag dialog med kommunikationsafdeling De er din vigtigste samarbejdspartner i denne sammenhæng.

For det første kan de hjælpe med

at lave beredskaberne og svare hurtigt på potentielle manipulationer.

Men nok så vigtigt: Det er dem, der lige for tiden råder jeres CEO og resten af virksomheden om at komme så meget på video som muligt – også på ledernes egne sociale kanaler.

Fra en sikkerhedsansvarligs synspunkt svarer offentlig video af din CEO dog efterhånden nærmest til at lægge et fingeraftryk ud på nettet. For der skal kun få sekunders materiale til at manipulere både billeder og stemme.

Tilgangen er naturligvis ikke at stoppe med at lave video, men det kan være, at I skal være mere bevidste om at lægge ”vandmærker” ind i form af særlige formater, så det er nemmere at spotte de falske videoer.

Og måske skal I være mere stringente med at vedligeholde et bibliotek over videoer på jeres webiste, så det nemmere for brugere at tjekke, om en given video er ægte eller falsk.

3. Bekæmp teknologi med teknologi Når det manipulerede materiale er produceret ved hjælp af kunstig intelligens, kan det også detekteres ved hjælp af kunstig intelligens. Der findes teknologi til rådighed, der kan afsløre manipuleret indhold ved for eksempelvis at gennemtrawle nettet for det råmateriale, der er anvendt. Og det behøver ikke at være dyrt at investere i. I mange tilfælde kan det lejes online.

Uanset hvilken tilgang, du vælger, vil deep fakes ikke være til at komme uden om på den voksende liste over trusler, du skal forholde dig til som sikkerhedsansvarlig. 

SMART services #SMARTservices er smarte, da de sparer dig for tid – tid som du kan bruge på noget andet.

Vi klargør dit produkt, inden du modtager det

Installation, opsætning og reparation - vi hjælper dig, der hvor du er

WAREHOUSE- & LOGISTICS services Hurtig, effektiv og fleksibel support - kun et opkald væk

ed

data

totalleverandør af IT infrastruktur

ComputerWorld_a4_maj_juni.indd 3

Tryg og sikker levering i ind- og udland

ED-data A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed-data.dk | www.ed-data.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

06/05/2020 12.53

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Det giver nok noget teknologigæld, men lige nu kan vi gøre rigtigt meget

Tekst: Lars Jacobsern Foto: Christoffer Lund-Hansen

D

a corona brød ud i Kina lukkede landet ned overalt. Størstedelen af vores butikker blev lukket og slukket.

Nu begynder butikkerne at åbne i Kina igen, så vi bruger tid og kræfter på at sikre, at vi kommer i gang på en god måde.

I butikkerne kigger vi på, hvordan de skal indrettes. Skal vi give mere plads? For der er jo ingen af os, der ønsker at stå lige i nakken på hinanden for at få lov til at købe et produkt.

Det er den læring, vi nu har fået. Vi bliver nødt til at tilbyde en service, hvor der

8

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

ikke står 100 kunder i en butik, men at de kommer ind på en kontrolleret facon, så de er trygge ved at være der – og så vi kan ekspedere dem hurtigt.

Samtidig skal vi kigge på, hvordan vi styrer inflow. Kan vi på en eller anden måde indgå aftaler online om, at du ankommer på et bestemt tidspunkt? Så ved vi allerede, hvad det er for produkter, du gerne vil kigge på, og så har vi det klar.

Der var også en læring fra Kina, at vi ville have haft gavn af en form for køstyring for at få kunder tilbage i butikkerne.

Det er vi faktisk i gang med at line op. Så

teknologien er der. Det tester vi nu i USA i fire-fem butikker. Vi kigger på eksisterende teknologier. Vi ved godt at det måske ikke er holdbart i længden, men lige nu og her bliver vi nødt til at gøre noget for at levere den rigtige kundeoplevelse, der trækker folk ind i butikkerne igen.

Så kan det godt være, at der er noget teknologigæld bagefter, men lige nu kan vi gøre rigtigt meget - og vi kan gøre det hurtigt.

Peter Cabello Holmberg CIO & SVP hos Pandora

Professionel scanner og alt-i-én farvelaserprinter Vær på forkant med avancerede og effektive kontormaskiner.

Scan, gem og del – omdan hurtigt dine fysiske dokumenter til digitale filer med en professionel scanner.

Brug en farvelaserprinter alt-i-én, når du skal printe og kopiere. brother.dk

 ADS-3600W

Professionel farvescanner

__

MFC-L9570CDW

Professionel alt-i-én farvelaserprinter





infrastruktur

Slagelse Kommune rækker hånden ud til TDC trods stor fiber-konflikt Uenighederne mellem TDC og Slagelse Kommune har medført en konflikt, der betyder, at teleselskabet dropper fiberudrulningen i dele af kommunen.

Men Slagelse håber alligevel på, at TDC kommer tilbage og etablere de fiberforbindelser, som borgerne var blevet stillet til udsigt. Kommunens afgørelse er dog ikke til forhandling.

Af Rasmus Ferdinand Petersen og Christoffer Lund-Hansen

T

DC har droppet dele af den planlagte fiberudrulning i Slagelse Kommune.

Dermed går op mod 3.500 husstande og virksomheder glip af den gratis opkobling til det hurtige fibernet, som TDC havde lovet.

Det er resultatet af en konflikt mellem kommunen og teleselskabet.

10

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

På trods af uenighederne ønsker Slagelse Kommune stadig, at TDC nedgraver fiber i området.

Kommunens afgørelse står dog ikke til forhandling. Det understreger Anne Fiber, bredbåndskonsulent i Slagelse Kommune.

“Vi vil rigtig gerne tale med TDC. Som verden ser ud nu, giver det stor værdi for borgerne, at man kan vælge den operatør, man gerne vil have,” fortæller hun og fortsætter:

“Vi håber stadig, at TDC kommer tilbage efter at have sovet på det og vil tale udrulningsforløb igen. Men vi er som kommune nødt til at holde fast i vores myndighedsopgave, og vi kan ikke bare gå med på alle de krav, der bliver stillet.”

TDC meddelte kunder om afblæsning af fiberudrulning TDC Net skrev i et brev, der

blev sendt til de kommende fiberkunder i Slagelse, at udrulningen stoppede, da kommunen gennem en længere periode har afvist at udstede de nødvendige gravetilladelser til TDC Net. Sagens kerne består i, at både TDC og konkurrenten Fibia har tilbudt at grave fibernet ned i Slagelse. I sådan et tilfælde siger vejloven, at når flere leverandører ønsker at grave samme sted, skal den, der søger gravetilladelser, sørge for at koordinere arbejdet.

Det har TDC Net og Fibia ikke kunnet blive enige om. Det førte til, at Slagelse Kommune måtte træffe en afgørelse.

Du kan se afgørelsen i boksen her på opslaget.

Efter afgørelsen blev sendt til de to fiberleverandører 1. maj,

Afgørelsen fra Slagelse Kommune Her er den endelige afgørelse fra Slagelse Kommune vedrørende fordeling af graveudgifter ved gravearbejder med mere en én aktør, jævnfør vejloven §76 stk. 2, punkt 5D. “Afgørelsen er truffet med det udgangspunkt, at begge aktører, skal have en økonomisk besparelse på gravearbejdet i forhold til at skulle grave alene, og principperne for fordelingsnøglen er derfor som følgende: Slagelse Kommune vurderer, at to aktørers ledninger/trækrør kan etableres i en graverende på 30 cm i bredden og op til 60 cm i dybden, og vurderer derfor det mest rimeligt, at udgifterne deles ligeligt parterne imellem. Er der behov for en yderligere udvidelse af graverenden, pga. yderligere kapacitetsbehov fra samgravningsparten, betaler denne de ekstra udgifter forbundet med dette, i tillæg til den oprindelige graveudgift.

De dokumenterede udgifter for udført gravearbejde sendes til samgravningspart efter endt arbejde” Kilde: Slagelse Kommune.

vendte TDC ikke tilbage. Det oplyste Slagelse Kommune til Computerworld forleden.

I stedet skrev TDC til kunderne i Slagelse Kommune, at virksomheden afblæste udrulningen.

Brevet fra TDC kan du læse her på opslaget Påstand mod påstand Selvom det i TDC’s brev til kunderne formuleres, at problemet er at få gravetilladelser, så viser der sig ligeledes at være en række andre uenigheder, som ligger til grund for at afblæse fiberudrulningen.

8. maj bragte Computerworld en artikel, hvor TDC Net argumenterede for, at fordelingsnøglen var et problem. Her oplyste Henrik Leu Christiansen, underdirektør for TDC Net Fiberfabrik, til Computerworld: “Slagelse Kommune har fastsat en fordelingsnøgle på udgifterne mellem Fibia og TDC Net, som TDC Net ikke kan acceptere, da det sætter os i en situation, hvor vi skal betale mere for vores fiberudrulning end vi skal andre

steder i landet.”

Her lyder modsvaret fra Anne Fiber, bredbåndskonsulent i Slagelse Kommune: “Dette er påstand mod påstand.

TDC har fortalt om én form for fordelingsnøgle, Fibia en anden.

TeleIndustrien har sagt, at man er i gang med forhandlinger i branchen, fordi man netop ikke kan blive enige. Med andre ord har vi ikke haft mulighed for at vurdere, hvordan de har fordelt udgifterne andre steder i landet,” skriver hun i et svar der fortsætter: “TDC bad os om at udarbejde

Dette er påstand mod påstand.

TDC har fortalt om én form for fordelingsnøgle, Fibia en anden.

Anne Fiber, bredbåndskonsulent i Slagelse Kommune

en fordelingsnøgle, og det har vi gjort efter det bedste skøn, vi har kunnet.

Fordelingsnøglen er lavet på en måde, hvor selskabet ville spare penge ift. at skulle etablere fibernet uden samgravningspart.”

Slagelse Kommune uenig i TDC’s udlægning Henrik Leu Christiansen oplyste i samme ombæring Her er brevet, som TDC har sendt til de til Compukommende fiber-kunder i Slagelse Kommune. terworld, at TDC Net var blevet pålagt at de skal grave tilstrækkeligt dybt, grave dybere, sådan at der vil være minimum end hvad standarderne tilskriver: 30 cm. fra den øverste vejbelæg“Derudover har kommunen ning ned til deres rør. Med det krævet, at kablerne lægges formål at man ikke kommer til at dybere end hvad Dansk Standard beskadige fibernetkablerne, hvis foreskriver – hvilket også gør det man efterfølgende skal i jorden,” dyrere for os at grave. Vi finder oplyser Anne Fiber. det i stedet hensigtsmæssigt, at vi ligesom i mange andre kommuPåvirker tusindvis af ner skal følge Dansk Standard husstande og firmaer (DS475) og anvende samme Det er op mod 3.500 husstanfordelingsnøgle for udgifter de og virksomheder i Slagelse til samgravning som aftalt i Kommune, der nu går glip af den brancheorganisationen Teleingratis opkobling til fibernettet dustrien,” lød det fra Henrik Leu fra TDC. Christiansen.

TDC havde ellers været i gang Slagelse Kommune er dog helt med gravearbejdet siden efteråret uenig i dette udsagn. Her oplyser 2019. Teleselskabet har annonceAnne Fiber, at kommunen på inret ad to omgange i 2020, hvilke tet tidspunkt har pålagt at grave adresser og området i Slagelse dybere, men derimod oplyst om Kommune, der yderligere ville fordelingen af omkostninger, hvis blive tilbudt opkobling til det nye det skulle blive relevant at grave fibernet. dybere, lyder det.

Det er ifølge Computerworlds “Vi har ikke pålagt TDC at oplysninger de to sidst annongrave dybere. Vi har fastsat en cerede områder, der enten helt fordeling af omkostningerne til, eller delvist går glip af den nye hvis de skulle grave dybere. Samfiberudrulning.  tidig har vi påmindet dem om, at

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

11

karriere

Tidligere KMD-chef ny topchef for Conscia Danmark Peter Rafn stopper som administrerende direktør for Conscia Danmark. Selskabet er klar med afløseren, der kommer fra en toppost i KMD. Af Rasmus Ferdinand Petersen

C

onscia Danmark er på vej til at få en ny administrerende direktør.

Peter Rafn, der har bestredet posten siden 2016, stopper 1. juni, men afløseren er allerede på plads.

Fremover vil det være Mette Kaagaard, der får ansvaret for at holde Cisco-specialistens vækstmomentum i Danmark.

Hun kommer fra en toppost i KMD som direktør for selskabets kommune- og regionforretning, hvor hun stoppede ved udgangen af 2019.

Nu er der kort tid til, at hun indtager sin nye rolle.

“Jeg glæder mig rigtigt meget.

Det er en stærk virksomhed i en rigtig god vækst. Det glæder jeg mig til at være en del af og have begge hænder på rattet med en stærk medarbejderskare,” fortæl-

12

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

ler Mette Kaagaard.

Den nye administrerende direktør bliver nu ansvarlig for de 125 medarbejdere, der er i Conscias danske afdeling.

Sagde op uden en plan Den samlede Conscia-koncern er i dag tilstede i seks lande og omsatte for godt to milliarder kroner i 2019. Her står den danske forretning for omkring 40 procent af omsætningen.

Jeg er også pænt ydmyg overfor opgaven, fordi det er så stærk en virksomhed.

Mette Kaagaard Ny topchef for Conscia Danmark

Det er en forretning, der har præsteret tocifrede vækstrater de sidste mange år.

“Jeg er også pænt ydmyg overfor opgaven, fordi det er så stærk en virksomhed. Det er ikke en opgave, hvor jeg skal ind og rydde op, men jeg skal sammen med resten af forretning sikre det gode momentum, der er,” siger hun.

Mette Kaagaard meddelte sin afgang fra KMD i efteråret 2019 efter små fem år i selskabet.

Hun havde ikke nogle planer på hånden, men det var tid til nye udfordringer, lyder det.

“Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave, da jeg sagde op hos KMD, men det var tid til noget andet.

Det kræver noget tid, at finde et nyt arbejde, og jeg havde utrolig travlt tidligere, så jeg ville gerne have lidt ro på til at kigge efter et nyt job.”

Efter en rum tid kom hun i dialog med Conscia, der var på udkig efter en ny administrerende direktør for den danske forretning. Peter Rafn havde nemlig meddelt ved ejerskiftet til Nordic Capital 2019, at han ville søge nye veje i 2020.

Da Mette Kaagaard fik præsenteret den nye mulighed, var der ikke meget tvivl om, at det var det rigtige valg, lyder det.

“Det er en rigtig stærk virksomhed, som er en af de dygtigste i branchen. Conscia er international og i stærk vækst, og det tiltaler mig meget.”

Rygsækken fuld af erfaring Udover hendes tid som del af topledelsen hos KMD, har Mette Kaagaard været it-chef hos Nordisk Film & TV og som Business Development Manager hos Egmont New Media.

Tidligere har hun været divisionsdirektør hos Software Innovation. I 2008 startede hun som CEO hos Schultz, inden hun i 2015 kom til KMD. Efter mange år i it-branchen kommer hun ind i den nye stilling med rygsækken fuld af erfaring.

“Jeg kommer med en stærk kundeorientering og en forståelse for, hvad kunder kan med teknologien. Så her kommer jeg med ledelseserfaring i at drive en fleksibel og agil kultur,” fortæller hun.

Når Mette Kaagaard begynder i den nye stilling 1. juni, vil coronakrisen givetvis gøre, at det bliver under andre omstændigheder end normalt. Men det er noget, som den nye direktør har forberedt sig på. ”Det bliver helt sikkert en anden start, og det har jeg tænkt meget over. Jeg håber, at jeg så hurtigt som muligt kan møde medarbejderne og sige ’hej’ fysisk, men det vil nok tage længere tid,” siger hun og tilføjer, at introduktionen må suppleres med en række videomøder. 

1000/100 Mbit til kun 249 kr./md. ved levering via coax. Min. 6 mdr. 1.494 kr. Ved levering via fiber 1000/500 kun 319 kr./md. Min 6 mdr. 1.914 kr. Oplyste hastighed er ved kablet forbindelse. Trustpilot pr. 10. april 2020.

Fastspeed

FAST SPEED 1000 Mbit 249 kr/md Danmarks ultimative bredbånd

Oprettelse 0 kr

Du kan få Fastspeed til din virksomhed samt jeres medarbejdere som bruttolønsordning og hjemmearbejdspladser

Nr. 1 på Trustpilot

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Coronakrisen viser vejen til fremtidens arbejdsplads ComputerViews Følgevirkningerne af coronakrisen har fået it-afdelinger landet over til at tage en række teknologiske kvantespring med stor succes. Resultatet er, at arbejdsmønstrene i de danske it-afdelinger er ændret for altid. Men er der så overhovedet behov for, at landets it-ansatte vender tilbage til kontorerne, når krisen er overstået?

Af Christoffer Lund-Hansen

I

t-medarbejdere over hele Danmark har forladt kontorerne i hobetal over den seneste måned som følge af coronakrisen.

Mens it-afdelingerne landet over ligger øde hen, har følgevirkningerne af coronavirussens indtog betydet, at de danske it-ansatte arbejder hjemme som aldrig før.

Med andre ord tvinger coronavirussen de danske it-afdelinger til en ny hverdag fra hjemmekontoret, hvor værktøjer som Microsoft Teams, Slack, Skype, Zoom samt væsentlige opskaleringer af VPN-adgange pludseligt er livsvigtige arbejdsredskaber.

Havde man tegnet dette billede for landets top-CIO’er i begyndelsen af året, havde størstedelen sandsynligvis rystet i bukserne, men det vælter ind med gode fortællinger om, hvordan de danske it-afdelinger har omfavnet de nye arbejdsgange.

Flere CIO’er fortæller ligefrem om, hvordan effektiviteten er steget som følge af eksplosionen af danske hjemmekontorer.

Fremtiden er altså flyttet ind

14

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

Det etablerer sig mere og mere som et reelt alternativ til at bygge kontorer, og det giver os et kæmpe forretnings­ mæssigt perspektiv.

Thomas Angelius CIO, Rambøll

hurtigere, end de fleste havde forventet.

Det rejser spørgsmålet, om det overhovedet er muligt for landets CIO’er at få it-medarbejderne tilbage på kontorerne i samme antal, som de forlod kontorerne, da coronakrisen begyndte?

Computerworld har talt med en række af landets førende CIO’er over de seneste uger, og beskeden er utvetydig: Migreringen til hjemmearbejdspladserne

er gået over al forventning.

Rambøll-CIO Thomas Angelius mener endda, at de virtuelle arbejdspladser er ved at udvikle sig til et reelt alternativ til de fysiske kontorer, hvilket rummer et stort forretningsmæssigt perspektiv.

“De yngre kolleger er særligt all-in på den virtuelle måde at arbejde på. Dem, der har været mere tøvende, har tydeligvis også fået blod på tanden. Set fra ledelsesmæssigt perspektiv fungerer det overraskende fint.

Det etablerer sig mere og mere som et reelt alternativ til at bygge kontorer, og det giver os et kæmpe forretningsmæssigt perspektiv,” siger han.

“Vi kan i princippet køre med dette tekniske setup i al evighed” Flere end 16.000 ud af Rambølls 16.500 ansatte arbejder hjemme under corona-krisen.

Hos Alm. Brand melder CIO Kristian Hjort-Madsen om lignende tal.

Da Computerworld talte med Alm. Brand-CIO’en i slutningen af marts arbejdede blot 18 ud af

Alm. Brands 1.800 medarbejdere fortsat på koncernens fysiske lokationer.

Det svarer til, at 99 procent af hele koncernen arbejder hjemmefra.

Setuppet er så stærkt, at den danske bank- og forsikringskoncern kan køre med det i al evighed, lyder det fra CIO’en.

“99 procent af alle vores medarbejdere arbejder hjemme. Vi er blot syv mand på Midtermolen, hvor vi normalt er over 800. Vi kan i princippet køre med dette tekniske setup i al evighed,” siger Kristian Hjort-Madsen.

Thomas Angelius fra Rambøll har samme holdning.

“Jeg tror, at vi kan køre med det her setup i lang tid. Teknisk kan det køre lige så længe, som det skal,” siger han.

Svimlende vækst i arbejdet med digitale værktøjer Rambøll har tidoblet antallet af daglige VPN-sessioner fra 1.000 til 10.000 på globalt plan.

Fortsættes side 16

Thomas Angelius, CIO hos Rambøll

Kristian Hjort-Madsen, CIO hos Alm. Brand

Mikkel Müller, CIO i DR

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

15

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Coronakrisen viser vejen til fremtidens arbejdsplads Fortsat fra side 14

Hos Rambølls ingeniørkolleger i FLSmidth kom en lignende melding blot få dage efter, at Danmark var blevet lukket ned af statsminister Mette Frederiksen (S).

Her kunne CIO Mads Madsbjerg løfte sløret for en ny rekord.

“Vi har lige slået firmarekorden i flest brugere logget på remote nogensinde: 1.100 samtidige på indtil videre,” lød det fra ­FLSmidth-CIO’en.

Men de vilde nøgletal som følge af de mange opkoblinger fra hjemmearbejdspladserne stopper slet ikke der.

Rambølls antal af Skype-chats er ligeledes syvdoblet fra 5.000 til 35.000, mens der udveksles mere end 400.000 beskeder om dagen via Microsoft Teams hos den danske ingeniørvirksomhed.

Microsoft Teams bruges også i stor stil hos både Alm. Brand og DR Teknologi.

“Vi er gået fra en håndfuld daglige møder på Microsoft Teams, til at der nu holdes over 300 daglige møder på Microsoft Teams i Alm. Brand,” siger Kristian Hjort-Madsen.

Også Mikkel Müller, CIO i DR, der blot har 20 af sine 285 medarbejdere i DR Teknologi, fysisk tilstede på kontoret, fortæller om en smertefri migrering til hjemmekontorerne.

“Vi har skullet etablere mange hjemmearbejdspladser, og jeg synes faktisk, at det er gået super flot. Alle er gået ind i det her med stort engagement og kreativitet for, at vi kunne lykkedes med det,” siger han. Øllene smager bedre når man er fysisk sammen De nævnte CIO’er understreger alle, at de teknologiske værktøjer

16

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

ikke kan erstatte det sociale aspekt i at være fysisk tilstede på arbejdspladsen.

“Vi savner den sociale kontakt,” siger Mikkel Müller, der dog slår fast, at de virtuelle arbejdspladser har givet DR Teknologi-medarbejderne værdifulde erfaringer, som kan bruges i fremtiden, når hverdagen vender tilbage.

“Jeg er sikker på, at mine medarbejdere gerne vil tilbage på arbejde så snart, det er muligt, men vi kan klart lære af, hvor overraskende godt det her har fungeret. Det vil give forandringer i måden, vi arbejder på, som vi kan tage med os, når vi vender tilbage til den normale hverdag.”

Hos Alm. Brand er det særligt de små agile teams, der lider under det manglende fysiske samvær.

“Der er stadig meget i det sociale og det at arbejde i små agile teams, hvor vi gerne vil tilbage på kontoret, men det rokker lidt ved vores forståelse af, hvor meget vi behøver at være sammen fysisk,” forklarer Kristian Hjort-Madsen.

Af samme grund forsøger Alm. Brand at opretholde det sociale samvær ved at arrangere virtuelle kaffepauser og fredagsbarer over Microsoft Teams.

“Vi har gjort en del ud af at lave tips og tricks til, hvordan man kan arbejde hjemme. Det er også sociale tips, så man ikke bliver social akavet. Derfor holder vi kaffepauser og fredagsbarer over Microsoft Teams,” siger Kristian .

Rambøll forsøger sig også med virtuelle fredagsbarer, men også her er meldingen, at øllene altså smager bedre, når de ansatte er fysisk sammen.

“Vi holder også virtuelle fredagsbarer, men der har vi ikke ramt den helt endnu. Det er endnu ikke et ligeværdigt

alternativ til fysisk samvær, men det kan være, at det bliver det på sigt,” siger Thomas Angelius.

“Nogle mener faktisk, at de er mere effektive nu end før” De danske top-CIO’er er enige om, at coronakrisen har tvunget dem ud i løsninger, der har fungeret langt bedre, end de havde håbet.

Det betyder også, at it-afdelingerne har taget flere teknologiske kvantespring, fordi det simpelthen var nødvendigt at finde løsninger.

Dermed er der sat nye standarder for måderne at indrette arbejdet på i fremtiden.

“Mine grænser for, hvad der kan virke, har flyttet sig. For to måneder siden havde jeg næppe ment, at det var en god ide, hvis alle medarbejdere ville arbejde hjemme 50 procent af tiden, men det kan være, at jeg ændrer mening i fremtiden,” siger Thomas Angelius.

Kristian Hjort-Madsen har sågar oplevet, at flere medarbejdere mener, at de er mere effektive, end da de arbejdede på Alm. Brands fysiske lokationer.

“Nogle mener faktisk, at de er mere effektive nu end før. Det er fordi, vi har satset så massivt på cloud-løsninger,” siger han.

Derfor har coronakrisen vist vejen til fremtidens arbejdsplads Tilbage står så spørgsmålet, hvordan de teknologiske kvantespring vil påvirke fremtidens it-arbejdsplads i Danmark, når støvet har lagt sig efter coronakrisen?

Når hjemmearbejdspladserne i flere tilfælde fungerer bedre end de klassiske kontorarbejdspladser, kan der med rette sættes spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er hensigtsmæssigt, at medarbejderne vender tilbage til de fysiske kontorer.

Spørger man Thomas Angelius kan det godt blive svært.

“Jeg tror, at det bliver svært at

Der er stadig meget i det sociale og det at arbejde i små agile teams, hvor vi gerne vil tilbage på kontoret, men det rokker lidt ved vores forståelse af, hvor meget vi behøver at være sammen fysisk.

Kristian Hjort-Madsen, CIO hos Alm. Brand Hjort-Madsen.

få alle medarbejderne tilbage på kontorerne igen efter coronakrisen. Vi arbejder meget virtuelt i forvejen på tværs af verdenen, men det fungerer overraskende fint at arbejde hjemme hele tiden. Jeg savner selv at støde tilfældigt ind i folk ved kaffeautomaten, men jeg arbejder også overraskende effektivt virtuelt,” siger han.

Hjemmearbejdspladserne kan altså ikke løse alle behov, men med coronakrisens indtog er der sat helt nye standarder for it-afdelingernes måde at arbejde på.

De store teknologiske spring er allerede taget med så stor succes, at en ting står klart: Arbejdsmønstrene i de danske it-afdelinger bliver aldrig de samme som før krisen.

Dermed har coronakrisen vist vejen til fremtidens arbejdsplads for landets CIO’er. 

Annonce

Skræddersyede løsninger Er du til salg for en

Annonce

smartphone?

- fra det store prøverum ”Du har sikkert heller ikke lyst til at købe et par nye jeans uden at ”Valgetdem af teleudbyder og jo både prøve først - de kan telefoniløsning til en stramme om livet ogmoderne give en virksomhed skal da være uklædelig hængerøv!”

Charles Ginnerskov

baseret på din virksomheds helt grundlæggende behov. et er måske ikke umiddel- sterende anlæg. Det gør det let og Debart fleste harmenbrug forat et godt til at se det, ud- trygt afprøve det nye system. talelsen handler om telekommutilpasset produkt, et højt nikation til erhvervssegmentet. Returret, prøvetid og Charles Ginnerskov, CEO i hurtig te- fuld og handlefrihed serviceniveau, effektiv levirksomheden ipnordic, smiler Kunden behøver heller ikke flytte support også gerne skævt og forklarer:– og naturligvis telefonnumre for at kunne bruge ”En virksomheds telekommu- systemet, da ipnordic opretter en god pris. Men om du får en eller nikation skal passe perfekt, gan- et nummer til dem. Kundens ske som etsmartphones par jeans. Det giver nummer viderestillesburde til det nye flere i nakken, ingen mening at træffe en beslut- nummer uden forsinkelse. På den være hamrende Især både ning om køb - uden at have haftligegyldigt. måde kan alle medarbejdere mulighed for at afprøve modellen ringe ud af huset og internt - men hvis det betyder, at du skal binde først. Du vil formodentlig også også modtage kald på deres nye gerne prøvetur itilfælde en ny system. dig rulle – iennogle op til 36 bil, inden du beslutter dig for at ”Tænk på det som et prøvemåneder til en ikke købe.

Det, at du har–mulighed for løsning, rum, eller en der testbane.

Man skal at træffe et kvalificeret valg, er al- ikke nøjes med løsninger, der er er optimal.” tid fornuftigt, og når det handler nogenlunde. De skal passe per-

D

om at vælge telekommunikation til en moderne virksomhed – er det altafgørende.”

C

Charles Ginnerskov

fekt,” siger Charles Ginnerskov. ipnordic har i øvrigt en filosofi om kun at have tilfredse kunder. Derfor har virksomheden, sjældent en billig løsning på den i modsætning til mange andre lange bane. Det vil som regel operatører, ikke nogen kontraktvære smartere at få den rigtige lig binding på deres kunder. Hvis telefoniløsning – og selv betale virksomhedens kunder ikke er for dine telefoner.” tilfredse med produktet og prisen, kan de forlade butikken, når Dyrekøbt rabat… de vil. Charles Ginnerskov føler En smule leg med tallene kan ikke, at det er et problem. faktisk godt give stof til eftertan”Det er sundt for os som virkke. I et tænkt eksempel tager vi somhed at være til bedømmelen virksomhed, der har 30 medse hver dag - og ikke blot hver arbejdere. I praksis får man en andet eller hvert tredje år. Så lænrabat på ca. kr. 25,- pr. mobilge vi holder os på forkant med udviklingen, leverer de rigtige produkter og yder optimal service til den rigtige pris - har vi kunder i butikken.”

harles Ginnerskov, CEO i Hands on virksomheden ipnordic, der Alligevel foretager rigtig mange leverer teleløsninger til erhvervsvirksomheder deres valg uden kunder over hele landet, kender at have afprøvet det nye telesygodt branchens letbenede salgsstem. Det giver ofte skuffelser tricks - men han er ikke begejog frustrationer. Der er nemlig stret for dem. Han holder en stor forskel på at få de forskellige smartphone op og smiler skævt. funktioner præsenteret via tekst, ”De smartphones, du får for at fotos eller film - og rent faktisk binde dig til en udbyder, skal jo at have alle medarbejdere siddenbetales. Der er ikke andre til at de med fingrene nede i systemet gøre det end dig og teleselskabets i en måned. Alle små skavanker, andre kunder. Derfor bliver det irritationsmomenter og faldgruber afsløres, under de daglige arbejdsrutiner. Dermed bliver der mulighed for at trimme og optimere - så kunden er fuldt ud ipnordic tilfreds med systemet, inden der • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark tages beslutning om køb.

• er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere Derfor har ipnordic valgt at • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet markedsføre deres løsninger med • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden returret og 30 dages prøvetid. kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret Kunden kan afprøve det nye sy• har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, stem i 30 dage, uden beregning året rundt og svarer kald inden 15 sekunder og uden at forpligte sig til køb.

• er pioner inden for markedet for ip-telefoni ipnordic sætter simpelthen et • udvikler selv al software Tlf. 89 10 10 10 komplet telefonsystem op (tele• tilbyder specielle produkter som sekretærservice og ipnordic.dk foner, digitalt omstillingssystem GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og m.m.), ved siden af kundens eksiarbejdsprocesser

Angela Grün, projektleder ved ipnordic abonnement pr. måned (termi- på telemarkedet er i frit fald.” bende kan sammenlignes med naltilskud), hvis man binder sig Overført til en større virk- konkurrenternes - og tilpasses de i 36 måneder. Det giver en rabat somhed vil regneeksemplet na- skiftende forhold markedet tilbypå i alt 27.000,-. Det beløb fi- turligvis blive endnu mere tan- der, så den følger udviklingen på nancierer de nye telefoner. kevækkende. Hvis vi vælger en pris, teknologi og funktionalitet.

Hver af de 30 ”Jeg er overbevist mobiler har et om, at tilfredse ”Hvis din teleudbyder ikke lever månedligt abonkunder ikke kan købes med smartnement på kr. op til dine forventninger, skal du eller rekla240,-. På 36 månaturligvis bare kunne tage dit gode phones neder betaler meballoner, der tøj og gå – uden at nogen forsøger følges af snærende virksomheden altbånd. Det man så kr. 259.200,-. at flå skjorten af dig.” ”Det er mig lidt som telefoniudMichael Hamann Hansen, opstartstekniker ved ipnordic Charles Ginnerskov af en gåde, hvorbyder får, er blot en utilfreds kunde dan ellers dygtige og kompetente mennesker over- virksomhed med 300 medarbej- med en smartphone. Tilfredse ser det groteske i den handel. dere, skal der altså lægges knapt kunder på den lange bane – det ipnordic Hvis du giver mig 259.200,-, 2,6 millioner for at få 270.000,- i er noget, man må arbejde for giver jeg digtelefoni 27.000,tilbage. til I erhvervskunder rabat. Det kani Danmark være en fornuftig hver dag,” slutter Charles Gin• leverer og internet praksis fået og godt 10 % pt.forretning det første år, men næp- nerskov.

• er ihar solidduvækst beskæftiger 80+ medarbejdere rabat på dagsprisen.

Men vel at omstillingsanlæg pe de næste to år.ogOg får man lyst • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, internet mærke på dagsprisen i dag – på som til at telefoni kommeuden ud afbindinger aftalen, inden • bygger deres forretning at tilbyde og med 30 dages fuld returret altså• har bliver din dagspris de hvor næstede tilbyder bindingen udløber, så bliver et servicekoncept, 24 timers support, året det rundt og svarer kald inden 15 sek.

36 •måneder,” forklarer Charles forførst rigtigt dyrt. er pioner inden for markedet ip-telefoni Ginnerskov. jo helt uri• udvikler ”Det selv alersoftware meligt at binde kunder til ensom… eller en fleksibel • tilbyder specielle produkter sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af bestemt løsning og fast pris aftale, der kan kundeservice og en arbejdsprocesser i et marked, der forandrer sig opdateres løbende med lysets hastighed. Eksempel- Alternativt kan den samme virkTlf. 89 10 10 10 vis fjerner EU roamingafgifterne somhed vælge en mere reel og ipnordic.dk helt i Europa fra 2017. Priserne gennemskuelig aftale, som lø-

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Den danske it-sektor er ramt af ordretørke med dystre perspektiver Der er ordretørke i den danske it-sektor, og det koster virksomhederne omsætning. “Det betyder, at man må fyre medarbejderne, hvis man ikke har andre indtægtskilder. Det gør det svært at skrue op for produktionen igen, når vi får gang i hjulene igen, for så mangler medarbejderne,” siger Natasha Friis Saxberg.

Af Christoffer Lund-Hansen

18

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

C

oronakrisen har ramt de danske it-virksomheders ordrebøger hårdt.

En rundspørge blandt landets it-selskaber - foretaget af IT-Branchen og Computerworld i samarbejde viser nemlig, at 56,3 procent af

de adspurgte virksomheder oplever færre ordre fra det private erhvervsliv, mens 30,1 procent modtager færre ordre fra det offentlige.

Læg dertil, at ordrene fra de private forbrugere til de danske it-virksomheder også falder. På det punkt oplever 14,6 procent af de adspurgte selskaber færre

Vi skal opføre os ordentligt, for hvis vi bruger denne tid på at presse i stedet for at betale vores leverandører, så er vi med til at forværre krisen.

Natasha Friis Saxberg Administrerende direktør, ITBranchen

ordre.

De tendenser er stærkt bekymrende ifølge IT-Branchens topchef Natasha Friis Saxberg.

Hun opfordrer derfor landets store virksomheder og den offentlige sektor til at få sat en række investeringer i søen, der kan hjælpe med at få væksten i gang.

Det fortæller hun til Computerworld.

“Jeg finder det bekymrende af flere årsager. Når mennesker går ind i en krise, er vores naturlige reaktion, at bliver vi bange, og så stopper vi op. Den passivitet, som er afledt af vores mentale

tilstand, kan godt bekymre mig, fordi den også vises i virksomhedernes forretningsbeslutninger,” siger Natasha Friis Saxberg og tilføjer: “De store virksomheder, som har råd, og det offentlige bør i stedet overveje, hvordan de kan sætte vækst i gang gennem investeringer.”

“Vi skal opføre os ordentligt” IT-Branchens administrerende direktør er bestemt ikke impone ret over, at mens den offentlige sektor har sat generøse hjælpepakker i søen, betales 18 procent

af regningerne fra det offentlige ikke til tiden.

“Vi har også analysetal, som viser at 18 procent af regningerne fra det offentlige ikke betales til tiden, så jeg ærgrer mig over, at vi på den ene side er generøse og vedtager hjælpepakkerne, men samtidig ikke stimulerer ikke økonomien på en organisk måde ved at betale regninger til tiden,” siger hun og fortsætter: “Vi skal opføre os ordentligt, for hvis vi bruger denne tid på at presse i stedet for at betale vores leverandører, så er vi med til at forværre krisen. Vi skal alle sammen tage et samfundsmæssigt ansvar og udvise en ordentlig adfærd.”

Natasha Friis Saxberg har tidligere kritiseret Jysk for at halvere betalingerne til selskabets it-leverandører.

Krise koster fyringer Og ordrenedgangen påvirker virksomhedernes økonomiske råderum voldsomt.

Af rundspørgen fremgår det, at 49 procent af de adspurgte virksomheder har mærket en tilbagegange i omsætningen i marts og april sammenlignet med samme periode i 2019.

“Når antallet er ordrer falder, falder omsætningen også. På den korte bane mangler virksomheden likviditet,” siger Natasha Friis Saxberg.

Og manglende likviditet fører til fyringer.

“Det betyder, at man må fyre medarbejderne, hvis man ikke har andre indtægtskilder. Det gør det svært at skrue op for produktionen igen, når vi får gang i hjulene igen, for så mangler medarbejderne. Det tager tid at finde gode medarbejdere, så det kan tage tid at få produktiviteten op at køre igen,” siger hun.

Dystre forventninger til 2020 De dystre tendenser kommer til at præge hele 2020, tyder meget på.

Hele 59,8 procent af de adspurgte selskaber regner med en samlet omsætningsnedgang i 2020, mens 64,1 procent forventer ordrenedgang for hele året.

“Den nedgang vi ser i ordrerne nu, kan virksomhederne ikke nå at indhente, så selvom vækstraterne begynder at stige igen, har der været et tabt forår, som virksomhederne ikke kan hente,” siger Natasha Friis Saxberg.

Krisetiden kommer desuden til udtryk ved, at 34,8 procent – altså mere end hver tredje virksomhed – forventer at måtte reducere i antallet af medarbejdere i 2020.

“Det kommer til at påvirke, hvor mange medarbejdere, der skal fyres, ligesom virksomhedernes investeringsmuligheder også svækkes. Kommer vi tilbage til status quo i efteråret er der færre medarbejder, og så kan man ikke løfte den volumen, vi så før krisen. Derfor påvirker det forsømte forår også risikoen for en krise på længere sigt,” siger Natasha Friis Saxberg. 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

19

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

It-virksomheder forventer at løbe tør for penge i løbet af seks måneder Konkurs-tsunamien står for døren. Det er meldingen fra IT-Branchens topchef, Natasha Friis Saxberg, der har konstateret de første konkurser på tværs af dansk erhvervsliv. Nu ser hun med gru frem imod lønudbetalingerne i maj.

“Den manglende likviditet kommer til at sætte sig nu i forhold til konkurser og nedskalering af omkostninger,” siger hun.

Af Christoffer Lund-Hansen

N

atasha Friis Saxberg ser nervøst frem mod slutningen af maj, hvor de danske it-virksomheder næste gang skal udbetale løn.

IT-Branchens topchef ser allerede nu de første konkurser på tværs af dansk erhvervsliv som følge af coronakrisen. Derudover viser en ny rundspørge – foretaget i samarbejdet mellem Computerworld og IT-Branchen – at omkring 31 procent af de adspurgte virksomheder ikke har likviditet til at overleve længere end seks måneder.

Det svarer altså til, at næsten hver tredje danske it-virksomhed i undersøgelsen kan være konkurstruet inden for et halvt år.

Konkurs-tsunamien står for døren, lyder det fra Natasha Friis Saxberg, til Computerworld.

“Vi ser allerede de første konkurser nu på tværs af erhvervslivet. Vi har været i gang i seks uger, og det er heromkring, at det sker. Jeg er meget bekymret for, hvad der sker ved udgangen af maj, når næste lønrunde skal effektueres,” siger Natasha Friis Saxberg.

“Det er alvorligt. Der er ved at være en konkurs-tsunami nu. Den manglende likviditet kommer til at sætte sig i forhold til konkurser og nedskalering af

20

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

omkostninger i form af leasing af biler, medarbejdere, lokaler og rengøringshjælp. Det er alt det, der kan skæres.”

Opfordrer til at få kriseberedskabet på plads Troen på forbedringer i den nærmeste fremtid blandt de danske it-selskaber er ikke stor. Næsten hver tredje virksomhed i undersøgelsen spår, at krisen fortsætter op mod et år endnu.

Derfor understreger Natasha Friis Saxberg nødvendigheden af, at it-selskaberne får kriseberedskabet på plads, for coronakrisen bliver langt fra den sidste krise, advarer hun.

“Nu har vi haft ti år med gode tider, og det er bekymrende, hvor hurtigt vi er gået fra at være en sektor, der satte omsætningsrekord i 2019 til, at vi inden for seks måneder risikerer at miste en tredjedel af vores virksomheder,” siger hun og fortsætter: “Vi skal ruste os bedre til fremtidige kriser, for snart kommer klimakrisen også. Vi skal derfor tænke kriseberedskab på en helt anden måde. Statskassen har ikke råd til en ny krise inden for fem år, hvis vi ikke bliver mere robuste.”

Natasha Friis Saxberg håber på, at vi nu har set det værste af coronakrisen, men frygter at

en ny bølge til efteråret, kan få krisen til at blusse op på ny.

“Det ser positivt ud lige nu, men kommer der et nyk mere til efteråret, kan vi ikke nå at have virksomhedernes modstandsdygtigheden på plads. I bedste fald er en tredjedel konkurstruet inden for seks måneder, men sker der et nyk mere, er der en risiko for, at det bliver endnu værre. Det er også den usikkerhed, virksomhederne reagerer på, for vi ved ikke, hvor lang tid, vi skal ruste os til,” siger hun.

Tab kunne være undgået med investeringer i teknologi Af samme årsag fortsætter mange it-virksomheder, ifølge Natasha Friis Saxberg, med at tage deres forholdsregler i form af at fortsætte med eksempelvis hjemmearbejdspladser, da virksomhederne simpelthen ikke kan tåle, at coronakrisen eskalerer igen.

“Mange it-virksomheder fortsætter med at tage forholdsregler og arbejder på denne måde til

Mange har fået øjnene op for, at en del af tabene kunne være undgået, hvis man havde investeret i teknologi og nye forretnings­ modeller tidligere.

Natasha Friis Saxberg Administrerende direktør, ITBranchen

udgangen af 2020, fordi de ikke har råd til, at smittespredningen stiger igen,” siger Natasha Friis Saxberg.

Coronakrisen har dog medført mere effektive arbejdsgange, som virksomhederne kan høste frugterne af på sigt, mener hun.

“Krisens påvirkning på virksomheder kommer også til at afhænge af, hvordan vi lykkes med at arbejde på de nye måder og udnytte nye forretningsmuligheder.

Hvis det bliver den nye norm, kan vi opleve stigning i effektiviteten, så jeg tror, at vi kommer til at se en ændring i måden vi arbejder på,” siger Natasha Friis Saxberg og fortsætter: “Med en lidt mere moderne tilgang til arbejdslivet kan vi være heldige, at krisen gør os mere effektive og virksomhederne mere skalerbare. Jeg tror derfor, at vi ser en opblomstring i effektiviteten.”

Og beskeden er den samme fra IT-Branchens topchef, når det kommer til at give råd om, hvordan den danske it-sektor skal rejse sig efter krisen: Teknologi og digitalisering er vejen frem, lyder det.

“Vi er nødt til at bruge anledningen til at se, om der er nye forretningsmuligheder, som vi ikke har anvendt. Hvis der er noget, som krisen har lært os, så er det, at mennesker er dygtige til at tilpasse sig, når det brænder på,” siger hun og tilføjer: “Teknologi og digitalisering er en del af løsningen, så vi er nødt til at udvikle vores forretninger med teknologien i centrum.

Mange har fået øjnene op for, at en del af tabene kunne være undgået, hvis man havde investeret i teknologi og nye forretningsmodeller tidligere.” 

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 5. juni

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

EB-W41 WXGA projektor Billeder i højeste kvalitet - Nem og hurtig opsætning Den passer perfekt til videomøder, præsentationer m.v.

• • • •

Type: 3LCD projektor Lysstyrke: 3600 lumen Billedstørrelse: 30” – 300” Opløsning: WXGA 1280 x 800

Kun

2999,SPAR 800,-

IT- og elektroniktilbud – Bestil her – lomax.dk/computerworld S27F350H 27” Full HD LED monitor

DS Pro Projektorlærreder

• • • •

Fås i flere forskellige størrelser, samt i Premium og Tension kvalitet.

Til mødelokalet

Opløsning: 1920 x 1080 Lysstyrke: 250cd/m2 Format: 16:9 Responstid: 4 ms

S TO

Kun

Fra kun

RT R

ESTP A RT

899,-

1499,-

SPAR 400,-

SPAR op til 13.000,-

I

Stort udvalg af værnemidler Håndsprit, handsker, mundbind og aftørring etc.

Se hele udvalget på: lomax.dk/beskyt Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Krisen rammer også it-budgetterne Coronakrisen stiller it-chefer i Danmark og verden over for massive udfordringer - få meget mere ud af it og digitalisering med færre kroner.

Her er de opgaver, CIO’erne står over for.

Af Alexander Haslund

I

kølvandet på den verdensomspændende coronapandemi har mange været hurtige til at udråbe digitalisering som det måske bedste svar på de forretningsmæssige udfordringer, virksomheder over hele verden pludselig har skulle forholde sig til.

Når butikken er lukket, er det nærliggende blot at sælge sine varer over internettet, hvilket selskaber med velpoleret digitalisering, apps og webshops ser ud til at nyde godt af for tiden.

Selv om digitaliseringsparate topledere rundt om i virksomhederne måske har mindre at bekymre sig om for i tiden, er det mere tvivlsomt, om de vil fortsætte med at være rundhåndede over for it-cheferne i en økonomisk krise.

Det er sparsomt med tal for, hvordan krisen vil ramme it-afdelingerne. Men en prognose baseret på svar fra over 1.300 globale it-chefer og -ledere fra Enterprise Technology Research, der indsamler realtidsdata om investeringer i teknologi, viser, at it-cheferne forventer, at deres it-budgetter vil falde med op til fire procent.

Og en markedsundersøgelse fra Dansk Erhverv slår også fast, at danske virksomheder – også i it-sektoren – mister omsætning.

46 procent af Dansk Erhvervs medlemmer har mistet mindst 35 procent af deres omsætning i perioden 1. marts til midten af april 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

Det vil gå ud over it-investeringerne.

22

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

“Det er jo klart, at der vil være en risiko for, at mange it-projekter bliver sat i bero på grund af den generelle afmatning og usikkerhed,” fortalte Poul Noer, chefkonsulent hos Dansk Erhverv, til Computerworld for nyligt.

Selvom online-salg boomer, og nogle it-projekter fortsætter ufortrødent videre, ser vi altså store som små virksomheder mærke konsekvenserne af den økonomiske nedtur.

En nedgang i omsætningen vil unægtelig også ramme it-chefer-

ne, der mange steder må vænne sig til, at budgettet skal række til mere.

Fald i it-investeringer De negative forventninger kommer efter en periode, hvor der ellers har været en bred enighed

om, at man kan fastholde eller endog øge it-investeringerne.

Mens CIO’er med rette kan pointere, at det netop er deres arbejde med digitalisering, der lige nu viser sin værdi, risikerer de også i den næste tid at blive kastet for løverne.

I endnu højere grad end før må de være klar til at begrunde deres prioriteringer og beslutninger, når pengene er knappe.

Computerworlds amerikanske søstermedie CIO.com har taget temperaturen på den usikre fremtid for it-cheferne.

Konklusionen er klar. Investeringerne i digitalisering vil sammen med en generel nedgang i virksomhedernes økonomi gå ned.

En nedgang i omsætningen vil unægtelig også ramme it-cheferne, der mange steder må vænne sig til, at budgettet skal række til mere.

Og når de værste tømmermænd fra coronapandemien har lagt sig, vil it-omkostningerne

selvfølgelig også blive kigget igennem med en endnu større lup.

Det kan it-cheferne allerede begynde at forbedre sig på nu.

It-chefen bliver mere relevant Som en it-chef forklarer det over for CIO.com, er det dog heller ikke så skidt igen.

“Hvis it bliver en bedre forretningspartner ved at hjælpe med at bevare, end at vokse virksomheden, bliver det mere relevant. Det er sjovt,” lyder det fra tidligere CIO og CIO-rådgiver Wayne Sadin, der har været med til at stifte Digital Directors Network.

It-chefernes coronaplan må både består af de nødvendige taktiske manøvre, der får virksomheden godt igennem krisen, men samtidig med den anden hånd de strategiske og langsigtede forretningsmål.

Det kræver benhård prioriteringer og samarbejde med resten af ledelsestoppen.

Og de succesfulde it-chefer vil ifølge flere af CIO.com’s kilder være dem, der allerede har eller fomår at opbygge en troværdighed og en stærk position i det øverste ledelseslag i organisationen.

“Det er dumt at udarbejde it-planer i et vakuum. Det er også dumt – skønt ikke ualmindeligt – at lægge forretningsplaner uden CIO’en,” lyder det fra Wayn Sadin.

Succesfulde it-chefer vil være en del af den øverste ledelse Et strømlinet it-landskab med styr på omkostningerne vil være en selvfølgelighed for den succesfulde CIO. Men for mange it-chefer er tiden nu også inde til at iføre sig den strategiske kasket.

De skal gentænke it-planlægningen, inden de smider penge efter noget som helst, lyder det fra flere it-chefer til CIO.com.

“Efter krisen skal der være

hurtig adressering af markedet, kundebehov og leverandørrisici.

Drej transformationsprogrammerne for at tilføre, subtrahere eller ændre baseret på det, du hører,” lyder det fra forfatter og tidligere CIO for Business Week, Isaac Sacolick.

Krisen vil ifølge andre medføre kulturforandringer i såvel top som bund i organisationerne. I den sammenhæng er det vigtigt for CIO’erne at være skarpe på deres mission, plads og udvikling.

Det står samtidig klart, at it-cheferne kan være strategiske og succesfulde, hvis de er en del af toppen af ledelsen.

“Når alt kommer til alt, handler det kun om det øverste lederskab. Hvis CIO’erne er en del af den indre cirkel, kan de brolægge vejen frem. Hvis ikke, vil de være underlagt dem, der lægger vejen,” lyder det fra Stephen diFilipo, CIO hos New York University.

Fokus på nye itinitiativer Flere it-chefer vil måske nok se en nedgang i deres årlige budget, men de vil også stå med særdeles gode kort på hånden, når det kommer til at tale nye it-initiativer op.

På den korte bane er der masser af opgaver som remote arbejde og netværk for it-cheferne at tage sig af.

Men på den lange bane vil nødvendige strategiske initiativer trænge sig på. Områder som cybersikkerhed og compliance eller teknologier som kunstig intelligens, machine learning, automatisering og blockchain ligger lige for.

Hvordan it-cheferne balancerer de kortsigtede livsgreb med de langsigtede transformationstiltag kan meget vel definere de bedste it-chefer.

Samtidig vil der i dag og i fremtiden blive sat spørgsmålstegn ved mange ting - i den tid er det op til CIO’en at levere og lede virksomheden. 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

23

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Dansk Erhverv vil booste it-investeringer:

Afskrivninger på it-udstyr bør øges med 25 procent Coronakrisen får virksomheder til at tøve, når der skal bruges penge på it-projekter. Derfor er Dansk Erhverv klar med en række forslag, der skal sætte skub i it-investeringerne.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

D

ansk Erhverv er ude med en række forslag, der skal holde hånden under dansk økonomi under og efter coronakrisen.

Hvis forslagene bliver hørt på Christiansborg, så er der godt nyt på vej for landets virksomheder og ikke mindst it-selskaber.

Blandt brancheorganisationens 12 forslag findes et punkt, der skal give et investeringsboost til landets virksomheder. Det boost skal blandt andet hjælpe virksomheder med at fortsætte digitaliseringen og indkøb af it-ydelser.

Konkret går forslaget på, at danske virksomheder får muligheden for at afskrive for 25 procent ekstra i 2020 og 2021 til indkøb af maskiner og it-udstyr.

“Det er jo klart, at der vil være en risiko for, at mange it-projekter bliver sat i bero på grund af den generelle afmatning og usikkerhed,” fortæller Poul Noer, chefkonsulent hos Dansk Erhverv, til Computerworld.

“Der er nogle virksomheder, der er forsigtige med at investere i nyt it, da de ikke kender deres fremtidige grundlag. Her ser vi, at der vil være en betydelig effekt i at lave større afskrivninger,” siger han.

Et tænkt eksempel vil være, hvis en virksomhed køber it-udstyr for en millioner kroner, så vil afskrivningsgrundlaget øges

24

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

med 250.000 kroner, forklarer han.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at et forhøjet afskrivningsgrundlag vil forøge investeringerne i 2020 og 2021 med 20-25 milliarder kroner.

Udfordringen efter en krise er, at danske virksomheder og privatpersoner er tilbageholdende med at investere, og det kan være med til at forlænge en

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at et forhøjet afskrivnings­ grundlag vil forøge investeringerne i 2020 og 2021 med 2025 milliarder kroner.

krise.

Det var et scenarie, der gjorde sig gældende under finanskrisen, lyder det, og her er frygten, at vi med stor sandsynlighed vil opleve det igen.

“Vi så i forbindelse med finanskrisen, at der var den her usikkerhed, og det er det, vi frygter, at det bliver gentaget.

Derfor vil vi gerne prøve at give virksomheder en hånd, så det bliver nemmere for dem at forsvare en investering i nyt it,” uddyber Poul Noer.

Planen indebærer både nogle kortsigtede og langsigtede perspektiver, fortæller chefkonsulenten.

På den korte bane er det vigtigt, at virksomhederne sætter gang i investeringerne for at økonomien bliver holdt oppe, og at der er noget at rive i på den korte bane for it-selskaberne.

“Det er sådan set et kortsigtet mål, men ikke desto mindre vigtigt mål. Vores medlemsundersøgelser viser, at selv it-virksomhederne oplever også en markant faldende omsætning,” siger Poul Noer.

Forslag vil sikre større velstand Chefkonsulenten forklarer, at produktiviteten i Danmark er høj, men produtivitetsvæksten er lav. Altså tallet for, hvor meget produktiviteten stiger år for år.

Her er produktivitetsvæksten afgørende for vækst og velstandsfremgang. Derfor er det vigtigt, der også tages højde for den lange bane.

“Det langsigtede perspektiv er i forhold til produktivitet og konkurrenceevne, der kan man se, at de mest digitale virksomheder

har en højere produktivitet i forhold til de mindst digitale,” siger Poul Noer.

Det kan skade konkurrenceevnen på den lange bane, hvis virksomheder føler sig nødsaget til at spare it-projekterne væk i krisetider, lyder det.

Derfor er forslaget med at øge afskrivningerne blevet fremført.

“Hvis det her forslag bliver vedtaget, så vil man forhåbentlig kunne se, at nogle virksomheder sætter nogle projekter i gang, der måske lå lidt på vippen. Det vil skabe aktivitet her og nu, og vil vi stå stærkere i en fremtidig konkurrencesituation og skabe større velstand,” understreger Poul Noer.

Fjern beskatning af firmatelefon Et andet konkret tiltag, der indgår i planen fra Dansk Erhverv, går på at fjerne fleksibilitetsbeskatningen - altså beskatningen på medarbejdertelefon.

Poul Noer argumenterer, at mobiltelefonen har vist sig under krisen at være et essentielt arbejdsredskab, der blandt andet har medført, at store grupper har været i stand til at arbejde hjemmefra.

I Danmark er der skattefrihed i forhold til arbejdsgiverbetalt bredbånd og hjemmearbejdsplads - det er kun telefonen, der er skattepligtig.

Da krisen har vist, at mobiltelefonen er et essentielt arbejdsredskab, mener Dansk Erhvervs derfor, at den skal gøres skattefri.

De 12 forslag, der går under overskriften “Færre omkostninger - flere investeringer og arbejdspladser” blev videregivet til Christiansborg forleden. 

Kom på forkant med digitaliseringsbølgen Udnyt jeres digitale potentiale med integrationsløsningen fra mySupply til SAP Concur

Lad os hjælpe dig Med mySupplys integrationsløsning VAX 360 kan du nemt og sikkert integrere elektroniske fakturaer til SAP Concur.

Integrationen kan modtage elektroniske fakturaer som f.eks. Peppol-BIS, OIOUBL og EDIFACT, der automatisk konverteres og oprettes i SAP Concur.

Optimere dine workflows Med SAP Concur kan du optimere dine workflows, så du overskueligt kan godkende og danne overblik over dine udgifter. Du kan tilknytte fakturaer til det rette regnskab og tildele disse til den ansvarlige medarbejder.

Med integrationen kan du styre administrationen og overvåge behandling af e-dokumenter.

Samling af alle dokumenter et sted Den elektroniske faktura modtages i VAX 360 enten direkte fra forskellige digitale infrastrukturer eller via andre direkte forbindelser.

Den modtagne faktura konverteres til SAP Concurs fakturaformat og oprettes i integrationen via standard API.

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070 Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

Hvorfor anvende vores integrationsløsning til SAP Concur?

• Ingen vedligeholdelse - vi holder løsningen ved lige.

• Fremtidssikre din virksomheds digitale fakturahåndtering.

• SaaS løsning – ingen investering i hardware og software.

• Reduktion af fejlsituationer.

• Kan integreres med eksisterende systemer.

• Erfarne konsulenter, der varetager dine behov.

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Topinvestor og Sitecore-stifter opfordrer til hovedrengøring:

“Vækst-virksomheder skal se krisen som en mulighed for housekeeping” Det giver ikke mening at jage tårnhøj vækst, hvis dit marked er ramt af coronakrisen. I stedet bør vækstvirksomheder bruge krisen som anledning til at gennemføre en hovedrengøring, lyder rådet fra Sitecore-stifteren Lars Fløe Nielsen.

Af Jacob Ø. Wittorff

D

et er nu, du skal rydde op i din forretning.

Da krisen ramte, sendte den danske investor og Sitecore-stifter Lars Fløe Nielsen en mail til de virksomheder, som han har investeret i.

Han bad dem udarbejde en kriseplan. I planen skal de give en status på finanserne samt give bud på, hvor de kan skære ned, og hvordan de kan rydde op i organisationen.

“De fleste af vores virksomheder har allerede skåret ned og ændret selskabernes modeller for fremtiden. Det er ikke alle, der har gjort det. Men dem, der har gjort det, er dem, der har bedst mulighed for at komme styrket ud af krisen, og det er også de virksomheder, som jeg vil have mest tillid til i fremtiden,” siger han.

Under coronakrisen foregår størstedelen af Lars Fløe Nielsens arbejde fra hjemmet i Holte, og det er også her, at han opholder sig, da Computerworld fanger ham på en Facetime-forbindelse.

Siddende ved sit spisebord kommer Lars Fløe Nielsen med en klar og utvetydig opfordring til de mange vækstvirksomheder, der nu oplever, at coronakrisen er kommet i vejen for deres vækstambitioner: De skal slippe speederen og

26

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

sætter deres vækstplaner på pause. I stedet skal de foretage en hovedrengøring.

“Det giver ikke mening at jage en tårnhøj vækst, hvis dit marked er hårdt ramt i øjeblikket. Vækstvirksomheder skal se krisen som en mulighed for ­housekeeping.

Det er nu, de skal optimere og effektivisere deres forretning.

Det indebærer, at de skal fjerne overflødige produkter, ineffektive processer og stillinger, som er blevet tilovers,” siger han.

Gennemlevede tre kriser I 1999 stiftede han Sitecore sammen med Michael Scheifert, Thomas Albert, Ole Thrane og Peter W. Christensen. Lars Fløe Nielsen var selv udviklingsdirektør i Sitecore frem til 2016, hvor kapitalfonden EQT opkøbte selskabet .

I de år nåede virksomheden at gennemleve intet mindre end tre globale kriser. Først dot. com-krisen, herefter 9/11 og til sidst finanskrisen.

Historisk set er der en lang række store virksomheder, der er fostret i krise­situationer.

Det er de erfaringer, som Lars Fløe Nielsen i øjeblikket trækker på, når han som investor skal forsøge at hjælpe virksomheder gennem krisen.

Målet er, at virksomheden ikke bare skal komme levende gennem krisen. De skal også gerne komme styrket ud af den, og det kræver, at de både er sunde og effektive. ”Har du en effektiv virksomhed, så er du klar til at skalere, når krisen er overstået,” siger han.

Ifølge Lars Fløe Nielsen er logikken soleklar: ”Skalerer du noget, der er ineffektivt, så vil du bare få mere ineffektivitet. Men skalerer du noget, der er effektivt, så vil du få mere effektivitet,” siger han.

Produkter med vækst skal også lade livet Lars Fløe Nielsen forklarer, at det, han kalder for housekeeping ikke blot handler om at skære ting fra, der er tabsgivende.

Nogle gange bør du også skære ting fra, der umiddelbart kan virke som gode og sunde produkter, og i stedet allokere ressourcerne til produkter med et endnu større potentiale.

Umiddelbart før finanskrisen gennemførte Sitecore en hovedrengøring, der indebar, at selskabet fjernede et større intranetprodukt, der var i vækst. ”Produktet voksede med 15 procent om året. Det lyder jo meget godt, men vi havde et mål om, at virksomheden skulle vokse med 43 procent om året. Derfor valgte vi at slå produktet ihjel.

Det trak vores samlede vækstkurve ned, og i stedet lagde vi flere udviklingsressourcer over i vores

hovedprodukt,” siger han.

Lars Fløe Nielsen påpeger, at god housekeeping også indebærer genforhandling af aftaler med blandt andet banker, udlejere og telefonudbydere.

Partner i ventureselskab I dag er Lars Fløe Nielsen partner i venturekapitalfirmaet Nordic Makers, som han blandt andet driver sammen med medstifteren af Sitecore, Michael Seifert, samt Unity-stifteren David Helgason og Zendesk-stifteren Alexander Aghassipour.

Netop Sitecore, Zendesk og Unity har det til fælles, at alle virksomheder har gennemlevet store globale økonomiske kriser, men er kommet styrket ud på den anden side.

Historisk set er der en lang række store virksomheder, der er fostret i krisesituationer.

Google og Paypal fik deres store gennembrud i kølvandet på dotcom-krisen, mens selskaber som Airbnb, Uber, Square og Stripe blev grundlagt under finanskrisen. ”Jeg tror ikke at det er tilfældigt,” siger Lars Fløe Nielsen. ”Jeg tror, at det for alle virksomheder gælder, at hvis de er gode til at rydde op, træffe de rigtige beslutninger og udnytte mulighederne i krisetider, kommer de også til at stå rigtig skarpt på den anden side,” siger han.

Der kan være mange forklaringer på det fænomen.

Lars Fløe Nielsen vurderer, at det dels skyldes at virksomheden og dets stiftere bliver hærdet af de ”battle scars”, som de får i løbet af krisetiderne. Sagt med en kliche, så bliver du stærkere af alt

“Jeg lå vågen om natten i flere måneder, før det skulle ske, og i flere uger bagefter”

H

os Sitecore fyrede vi en stor del af vores ansatte, lige før finanskrisen ramte.

Det var sandsynligvis en medvirkende årsag til, at vi kom godt igennem krisen, men det var en hård oplevelse for alle parter. Det er aldrig sjovt at foretage denne form for ‘housekeeping’. Jeg lå vågen om natten i flere måneder, før det skulle ske, og i flere uger bagefter.

Vi byggede ikke jo ikke Sitecore for pengenes skyld. Vi byggede virksomheden, fordi skulle være sjovt, og fordi vi gerne ville arbej-

det, du ikke dør af.

En anden del forklaringen kan være, at fårene bliver skilt fra bukkene.

Kriser betyder ifølge ham, at det kun er de stærkeste, mest kreative og omstillingsparate der

de sammen med en masse fede mennesker.

Men nu måtte vi pludseligt sige farvel til gode mennesker, der havde været loyale over for os gennem mange år, og som ikke havde gjort noget galt.

De havde bare arbejdet sig ind i jobfunktioner og produktlinjer, der ikke længere var behov for.

En housekeeping behøver ikke indebære, at du siger farvel til folk. Tværtimod kan du undgå at skulle stå i en situation, hvor du skal fyre, hvis du lukker ned for projekter i tide og sørger for, at virksomheden hele tiden

overlever.

Eksempelvis peger han på, at der gennem de seneste år har været ualmindelig meget risikovillig kapital til rådighed, som har kunne holde liv i ineffektive og urentable virksomheder. De virk-

har effektive processer.

Jeg har derfor lært, at alle virksomheder bør foretage en housekeeping hvert eneste år. Det kommer dem især til gode, når en krise som den, vi står i nu, rammer.

Men desværre er det noget, næsten alle vækstvirksomheder glemmer, når det går godt. Det gjorde vi også i Sitecore. 

Lars Fløe Nielsen, medstifter af Sitecore og partner i venturefirmaet Nordic Makers

somheder risikerer nu at dø af iltmangel, når venturekapitalen tørrer ind. Det var blandt andet en del af læren for Sitecore, hvor selskabet i det år, hvor finanskrisen ramte, måtte nedjustere vækstforventningerne fra 86

procent til 43 procent. ”Vores vækst blev halveret. Det var ikke en katastrofe for os, men det blev det for nogen af vores konkurrenter. De forsvandt eller skrumpede, da krisen ramte dem,” forklarer han. 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

27

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

E-Boks oplever en markant øget efterspørgsel fra resten af verden Danske e-Boks har planer om en massiv global ekspansion. De planer bliver hjulpet af coronakrisen, der understreger behovet for digitaliseringen af samfund. “Der har været lande, hvor postvæsenet er blevet lagt ned.

Der har vi mange gode diskussioner lige nu. Covid-19 har faktisk været en accelerator for vores vedkommende. Vi har rigtigt travlt nu,” lyder det fra topchef Ulrik Falkner Thagesen.

Af Christoffer Lund-Hansen

M

ens størstedelen af virksomhederne på tværs af det danske erhvervsliv lider økonomisk i disse måneder, åbner coronakrisen døren til nye markeder for andre selskaber.

Et af de selskaber er e-Boks, der har oplevet massiv efterspørgsel fra hele verden som følge af coronakrisen. Det fortæller selskabets topchef, Ulrik Falkner Thagesen.

“Vi oplever en markant øget efterspørgsel fra resten af verden grundet coronakrisen. Det er både fra Norden, men også fra lande langt væk fra Danmark.

Der har været lande, hvor postvæsenet er blevet lagt ned. Og så bliver den digitalisering, vi leverer ’out of the box’ jo ekstra relevant.

Så generelt har vi mange gode diskussioner lige nu. Covid-19 har faktisk været en accelerator for vores vedkommende. Vi har rigtigt travlt nu,” siger Ulrik Falkner Thagesen.

Global efterspørgsel Den mulige vækstaccelerator kommer på et godt tidspunkt for e-Boks, da Ulrik Falkner Thagesen, efter e-Boks’ nederlag til Netcompany i kampen om at levere fremtidens Digital Post-løsning til danskerne fra 2021, bedyrede, at e-Boks fremover skal være en global virksomhed.

28

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

Den store efterspørgsel på e-Boks’ produkt skyldes, at coronakrisen har fået flere lande til at indse, hvor vigtig den digitale infrastruktur er, ifølge Ulrik Falkner Thagesen.

“At være i et land, der er gennemdigitaliseret, hvor infrastrukturen fungerer digitalt på den private og offentlige side, er en fordel. Vi er i dialog med en masse lande, hvor den digitale infrastruktur er helt anderledes.

Krisen viser, hvor vigtigt det er at have et godt digitaliseret samfund,” siger han.

Ulrik Falkner Thagesen vil dog endnu ikke udpege, hvilke lande eller områder e-Boks er i dialog med.

“Jeg vil ikke være specifik på landene, men det er en global efterspørgsel. Jeg kan næsten ikke nævne en region, vi ikke har været i dialog med, så jeg håber, at vi kan servere nogle gode nyheder inden længe,” siger han.

Coronakrise tester systemet Efter nogle hårde måneder med flere nedbrud og ustabil drift har coronakrisen, ifølge e-Boks-bossen, været en mulighed for, at løsningen har kunnet vise sit værd.

Den test er bestået til topkarakter indtil videre, lyder vurderingen fra Ulrik Falkner Thagesen.

“I forhold til covid-19 kunne vi

sende alle medarbejdere hjem og arbejde normalt helt upåvirket.

Det er enormt dejligt at se, vores beredskab virker. Vi har understøttet en række covid-19ting helt uopfordret i vores apps, og vi har fået Sundhedsstyrelsens informationer sendt rundt til samtlige danskere. Der åbnede alle danskere samtidigt, da det kom frem på statsministerens pressemøde,” siger han og fortsætter: “Det gav naturligvis sindssygt meget spidsbelastning. Når en minister siger noget og henviser til noget helt specifikt i e-Boks, så går vi alle sammen ind og kigger.

Det kræver nogle specielle systemer, og det gik rigtigt fint. Det var en god test for vores system.”

Hjemmearbejde passer godt til planer De omkring 100 danske ansatte hos det danske it-selskab har formået at holde løsningen flyvende fra hjemmekontorerne under coronakrisen.

“Vi startede med at sende alle hjem. Der var ingen på arbejde.

Nogle har det lidt sværere med at få tid derhjemme på grund af børnene og så videre. Vores projekter har kørt i Jira og Microsoft Teams og så videre, men sidste mandag besluttede vi så, at der var dage, hvor man måtte komme ind,” siger Ulrik Falkner Thagesen og fortsætter:

“Så har der været to til fem på arbejde hver dag, men det har været i fastlagte hold, så vi var sikre på, hvem der havde været på arbejdspladsen, så vi kunne sikre, at man aldrig kunne smitte hinanden på tværs af hele firmaet. Så de, der har været på arbejde, har kunnet sidde med ti meters afstand. Det har også fungeret fint.”

Og topchefen melder desuden om, at hjemmearbejdspladserne i flere tilfælde har øget effektiviteten. Derfor bliver hjemmearbejdet fremover lagt ind som en naturlig del af planlægningen i virksomheden.

“Nogle af vores folk mener, det er frustrerende, mens andre har en øget produktivitet. Vi er helt sikre på, at vi tager noget læring med i forhold til at arbejde på en anden måde med gode hjemmearbejdsmuligheder. Vi samler derfor nu vores erfaringer og overvejer at lægge hjemmearbejde ind som en helt naturlig del af det, vi bør gøre anderledes fremover,” siger Ulrik Falkner Thagesen og tilføjer: “Vi har altid haft muligheden for at arbejde hjemme, men det er gået op for dem, der ikke gjorde det normalt, at vi igennem det her kæmpe sociale eksperiment har vist, at det fungerer rigtig godt. Til visse type af opgaver fungerer det mindre godt, mens det for andre er mere effektivt, så jeg er helt overbevist om, at vi strukturerer det her på en anden måde fremover.”

Han ser store perspektiver i det virtuelle arbejde i forhold til at realisere virksomhedens planer om global ekspansion.

“Jeg vil vurdere, at 80 procent er positive i forhold til, hvordan

Jeg kan næsten ikke nævne en region, vi ikke har været i dialog med, så jeg håber, at vi kan servere nogle gode nyheder inden længe.

Ulrik Falkner Thagesen Topchef, e-Boks

vi arbejder sammen. Det er også godt i forhold til vores ekspansionsplaner, at vi ikke behøver at flyve til den anden side af jorden.

Det er acceptabelt, at alle møder kan foregå via Microsoft Teams.

Når man er ved at skabe en global virksomhed, er det fantastisk at finde ud af, at vi kan servicere hele verden fra København,” siger Ulrik Falkner Thagesen.

E-Boks går fri af krisen Ulrik Falkner Thagesen understreger samtidigt, at e-Boks ikke for alvor er blevet ramt økonomisk af krisen.

“Vi er ikke synderligt ramt, men det er klart, at det kan vi blive på sigt, hvis det her fortsætter. De fleste digitale selskaber har det egentlig okay er mit indtryk. Det hænger sammen med, at vi kan arbejde videre hjemmefra. Det er meget logisk,” siger han.

Topchefen tør dog ikke spå om, hvornår arbejdsgangene hos e-Boks har normaliseret sig, og størstedelen af medarbejderne igen vil have deres daglige gang på kontoret i København.

“Vi lytter til myndighederne. Lige nu har vi en frivillig ordning, men hvis der er positive meldinger, vender vi normen, og så håber vi, at vi kan normalisere henover over maj og juni måned.

Men vi kan arbejde hjemmefra i ligeså lang tid, som det må tage.

Vi kan sagtens blive hjemme, hvis coronastatistikken eksploderer igen.” 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

29

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Netcompany tror på boom for digitalisering efter coronakrisen Det private erhvervsliv og den offentlige sektor vil investere endnu heftigere i digitalisering, når coronakrisen er overstået, vurderer Netcompanytopchefen André Rogaczewski.

Af Jacob Ø. Wittorff

D

anske Netcompany ser lyst på fremtiden, selv om vi står midt i en omfattende økonomisk og sundhedsmæssig krise.

Selskabet forventer en fortsat vækst i omsætningen på mellem 18 og 20 procent, og når vi kigger ud på den anden side af krisen, vurderer selskabets topchef André Rogaczewski, at der kan vente et endnu mere lukrativt marked. Han mener, at krisen har været en øjenåbner for mange.

“I mange virksomheder er der en voksende erkendelse af, at det er nødvendigt at digitalisere alle led i værdikæderne. Lige nu kan de meget tydeligt se, at det skal være muligt at ændre og tilpasse forretningen ‘on the fly’, og det kræver en omfattende digitalisering. Mange er begyndt rejsen men havde ikke planlagt at skulle trykke på speederen allerede nu”,” siger han.

vurderer, at det både der i den private sektor og i den offentlige sektor i hele verden vil blive investeret endnu kraftigere i digitalisering. ”I både det private erhvervsliv og i den offentlige sektor vil man i endnu højere grad se digitalisering som en vækstkatalysator.

For digitalisering giver ikke bare mulighed for at sænke omkostninger men også mulighed for at levere bedre service og skabe et bedre samfund. Det er jo sådan, at de bedste samfund i verden også er de mest digitaliserede,” siger han.

Han medgiver dog, at så længe krisen stadig udvikler sig, vil markedet også være usikkert, og det er derfor også svært at forudse efterdønningerne. ”Det er klart, at hvis verden bliver kastet ud i nedadgående spiral med omfattende handelskrige, nedlukninger af handel og en generel velstandsnedbrydning, vil alle brancher bliver ramt,” siger André Rogaczewski

Storleverandør til det offentlige Netcompany har kunder i det private erhvervsliv, men er især kendt som en storleverandør til digitaliseringen af det offentlige Danmark. André Rogaczewski

Nogle kunder har fået en mavepuster Han fastslår dog, at de fleste af selskabets kunder sender signaler om, at de vil fortsætte med at investere i digitaliseringen.

Derfor har Netcompany i modsætning til mange andre selskaber ikke set nogen grund til at justere sine forventninger til det indeværende regnskabsår. ”Ja, vi har kunder, der har fået en mavepuster, men vi har også kunder, der opjusterer. Samlet set er der en efterspørgsel efter digitale tjenester, og så længe vi kan fortsætte med at levere til tiden og den aftalte pris, vil vi være en interessant partner,” siger André Rogaczewski. 

Ja, vi har kunder, der har fået en mavepuster, men vi har også kunder, der opjusterer.

André Rogaczewski Topchef, Netcompany

30

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

Medarrangør

Arrangør

TIRSDAG 8. SEPTEMBER 2020 // OBS! NY DATO

Radisson Blu Scandinavia, København GRATIS DELTAGELSE // KONFERENCEN ER FLYTTET TIL 8.9.2020

Computerworld Summit klæder dig som it-professionel på til at vælge den oplagte digitale vej for dig og din organisation På konferencen sætter vi ideerne, eksemplerne og de gode digitale erfaringer i centrum. Det sker i øjenhøjde gennem interaktive debatpaneler, konkrete erfaringer og oplagte keynotes.

På Computerworld Summit har vi fokus på de tre centrale områder i digitaliseringen: 1. // DIGITALE FORRETNINGSSYSTEMER 2. // NØDVENDIG STRATEGISK IT-SIKKERHED 3. // NYE TEKNOLOGIER TIL ACCELERATION AF FORANDRINGER Hør KEYNOTE Christina Boutrup tale om ”Den store tech-revolution” Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld

CxO Talk // Digitalisering // Hvordan sætter du strøm til den digitale forretning?

Ann Fogelgren-Pedersen, Chief Information Officer & Chief Digital Officer, Berlingske Media & Alan Jensen, Executive Vice President og CIO, Salling Group CxO Talk // Digitalisering // Digitalisering af store virksomheder – midt i en omstilling Anders Mogensen, ERP Director, Hempel A/S & Mads Henrik Bang, Digital Business Development, Cloud Adoption, DTU

TILMELDING PÅ CWSUMMIT.DK

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

FLSmidth-CIO tilbage på kontoret:

Her er Mads Madsbjergs plan for at få hele it-afdelingen tilbage Midt i april var FLSmidth-CIO Mads Madsbjerg tilbage på kontoret i Valby sammen med fire it-kolleger. FLSmidth har påbegyndt den fysiske genåbning af virksomheden, men vejen tilbage til normale tilstande kommer til at tage tid. “Itmæssigt er det ikke svært at åbne op igen, men forretningsmæssigt er det besværligt, for vi skal følge retningslinjer i 50 forskellige lande,” lyder det.

Af Christoffer Lund-Hansen

T

orsdag 16. april var FLSmidth-CIO Mads Madsbjerg for første gang i over en måned tilbage på selskabets hovedkontor i Valby.

Men der var fortsat meget stille på kontoret.

For selvom FLSmidth så småt var begyndt at åbne op igen i Danmark, så havde kun ti procent af medarbejderne på daværende tidspunkt fået lov til at vende tilbage på kontoret.

Selvom Mads Madsbjerg har en dansk it-afdeling på 45 medarbejdere, havde han midt i april altså kun selskab af fire it-ansatte på det fysiske kontor - og det var med behørig afstand.

Alle arbejdspladser skule nemlig sikres, så der var tilpas med afstand til nærmeste skrivebord.

Samtidig er FLSmidth tilstede i mere end 50 lande med forskellige restriktioner.

Det betyder også, at ingeniørmastodonten derfor skal lave mere end 50 individuelle planer for genåbningen af de forskellige lokationer.

Det gælder også for it.

Mads Madsbjerg fortalte midt i april Computerworld, hvordan

32

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

FLSmidths it-organisation håndterer genåbningen.

“Ligesom alle andre virksomheder lægger vi planer lige nu for, hvordan vi langsomt skal åbne op. Det anbefales stadig, at man arbejder hjemme, hvis det kan lade sig gøre og ikke påvirker produktiviteten,” siger Mads Madsbjerg og fortsætter: “I denne uge tager vi ti procent af de ansatte ind, og så er vores sikkerhedsorganisation i gang med at se, hvor meget vi kan skrue det op til i næste uge. Vi er fire it-medarbejdere tilbage.

It-afdelingen følger sådan set bare med. De meste af det, mine folk laver, kan godt laves hjemmefra. Der kommer til at gå lang tid, før alle er tilbage.”

“I Sydafrika bliver man arresteret, hvis man går på gaden” Generelt har FLSmidths organisation håndteret det at skulle arbejde hjemmefra med en række digitale værktøjer godt trods de mange forskellige lande og regler, ifølge CIO’en.

“Det er gået vildt godt for os med at arbejde remote. FLSmidth er i 50 lande, og Danmark er ikke det største. 75 procent af

vores computerbrugere globalt set har a. 6.500 medarbejdere om dagen arbejder remote, og det er gået forrygende godt,” siger Mads Madsbjerg og tilføjer: “Vi er i så mange forskellige lande, så det er sket på forskellige tidspunkter i takt med landene, er gået i nedlukning. Italien var det første land. Det eneste land, der ikke rigtigt er gået i nedlukning, er Australien.”

Landenes forskellige typer af restriktioner har dog også givet nogle særlige udfordringer for FLSmidths omkring 250 it-medarbejdere på globalt plan.

“Nedlukningen er håndteret forskelligt i de forskellige lande.

Det er løst i Danmark, men i Sydafrika bliver man arresteret, hvis man går på gaden. Det giver problemer, hvis man har glemt sin laptop på kontoret, så skal man have en særlig tilladelse,” siger Mads Madsbjerg Internetopkoblinger og manglende adgang til laptops er bare nogle af de udfordringer, som it-afdelingen har skullet løse.

“I Danmark har det ikke været noget problem med god internetadgang, hjemmeopkobling og laptops, men jeg er positivt overrasket over, at det også er gået godt i lande, der er mere teknologisk primitive,” siger FLSmidth-CIO’en og fortsætter: “I Indien havde vi forventet større problemer, men der har op til 2.500 medarbejdere arbejdet hjemmefra med succes.

Det havde jeg ikke regnet med.

Mange ingeniører i Indien har ikke deres egne laptops, så der har vi simpelthen transporteret deres store stationære hjem til dem.”

Genåbning er ikke en itmæssig svær opgave Midt i april havde FLSmidth så påbegyndt genåbningen af hovedkvarteret i Valby.

Genåbningen på tværs af landegrænser bliver ikke en it-mæssigt svær operation, men hvert land skal have sin egen individuelle plan.

“It-mæssigt er det ikke svært at åbne op igen, men forretningsmæssigt er det besværligt, fordi vi skal følge retningslinjer

i 50 forskellige lande, så vi laver individuelle planer for hvert land. Åbningen er derfor ikke svær it-mæssigt,” siger Mads Madsbjerg.

Her forsøger man at lære af erfaringerne fra genåbningen af den kinesiske afdeling.

“Vi har en stor afdeling i Kina, så vi prøver at lære af de erfaringer. Det er dejligt at være tilbage, for det giver mere rytme til dagen, men lokalerne er stadig meget tomme, så vi glæder os til at vi bliver flere,” siger Mads Madsbjerg.

I forhold til udførelsen af opgaverne har hjemmearbejdspladserne ikke været noget problem, men Mads Madsbjerg gør det klart, at han savner at møde mennesker.

“Professionelt har det ikke været det store problem. Vi har holdt ledermøder hver dag, lige-

som vi holder møder med vores globale folk hver dag. Alt arbejde kan stort set laves på afstand, men på det personlige plan bliver det kedeligt, når man aldrig

I Indien havde vi forventet større problemer, men der har op til 2.500 medarbejdere arbejdet hjemmefra med succes.

Mads Madsbjerg CIO, FLSmidth

møder nogen mennesker. Hver dag flyder ud i ét,” siger han.

Ugentlig hjemmearbejdsdag Som flere af Mads Madsbjergs CIO-kolleger har også givet udtryk for, spår FLSmith-CIO’en ligeledes, at erfaringerne med hjemmearbejdspladserne kan ændre dele af arbejdsmønsteret hos FLSmiths ansatte fremover.

Når det drejer sig om at tage stilling til komplekse problemstillinger er det dog bedst at være fysisk tilstede, lyder det.

“Vi har også oplevet, at det er gået forbavsende godt med at arbejde hjemmefra. Man sparer meget transporttid, og man kan koncentrere sig godt derhjemme, hvis den 12-årige søn ellers er sent ud at lege,” siger han og tilføjer: “Der er dog nogle komplekse

problemstillinger, man har brug for at diskutere face-to-face, og det vil man altid have. Men feedbacken er, at det har fungeret meget godt, og vi skal bruge det noget mere. Og det er fra folk over hele verden.”

For Mads Madsbjerg selv har flowet med at arbejde hjemme fungeret så godt, at han påtænker en fast hjemmearbejdsdag om ugen på den anden side af coronakrisen.

“Det vil passe mig meget godt at arbejde hjemme en dag om ugen fremover og så planlægge mine opgaver efter det. Derfor kommer det helt sikkert til at påvirke den måde, vi arbejder på fremover, men præcis hvordan er for tidligt at sige. Det bliver mere relevant at tage en dialog om, hvilken arbejdssituation der passer til den enkelte opgave,” siger han. 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

33

fokus digitaliseringsledelse i en krisetid

Efter lønreduktion:

Sådan kommer IT Relation gennem krisen Vækstkometen IT Relation forbereder sig på en uvis fremtid, hvor corona-krisen kan ende med konkurser for de hårdest ramte kunder.

Allerede nu har selskabet sænket lønnen for alle medarbejdere med 10 procent. Se topchefens plan her.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

C

orona-virussen tvinger flere danske it-selskaber til at forholde sig til en fremtid, der præges at stor usikkerhed.

IT Relation mærker så småt de ændringer i landskabet, som virussen allerede har medført.

For selskabtes administrerende direktør, Henrik Kastbjerg, er det vigtigt at positionere IT Relation, så de værste slag fra krisen kan afværges bedst muligt de kommende måneder.

“Lige nu er der ikke nogen store påvirkninger nu eller bølgeskvulp, men som verden ser ud, så frygter vi, at det kommer,” siger Henrik Kastbjerg og tilføjer: “Derfor har vi lavet en plan nu, der kan give noget luft om tre til fem måneder, hvor vi tror, at vi kommer til at mærke skvulpet fra virussen. Det kan være kunder, der ikke kan betale regninger eller aflyser ordre.”

Planen indebærer, at alle selskabets 700 medarbejdere er gået ti procent ned i løn i en fire måneder lang periode.

Lønreduktionen, der er gældende fra 1. april til 31. juli, skal sikre, at alle medarbejderne kommer med ud på den anden side af krisen samtidig med, at omkostningerne holdes nede,

34

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

lyder det fra topchefen.

“Vi har prøvet at tage den mindst ringe løsning, af de løsninger man kan være tvunget til at kigge på i den her situation,” siger Henrik Kastbjerg.

Samme manøvre med lønnedgangen er også foretaget hos infrastruktur-leverandøren Edgemo.

Hos en af landets største hardware-leverandører, Atea, er alle medarbejdere også blevet

Lige nu er der ikke nogen store påvirkninger nu eller bølgeskvulp, men som verden ser ud, så frygter vi, at det kommer.

Henrik Kastbjerg Administrerende direktør, IT Relation

bedt om at skære 10 procent af lønposen i løbet af de næste tre måneder.

Nogle kunder får det svært IT Relation har oplevet en stærk vækst den senere årrække. I løbet af de seneste tre år har selskabet opkøbt 12 selskaber.

Med de årlige tocifrede vækstrater og flere opkøb er selskabet nået op omkring 700 medarbejdere i det hele og en årlig omsætning på omkring en millliard kroner.

Selvom det ikke er de store bølgeskvulp, som IT Relation oplever nu, så er den nye virkelig til at tage og føle på.

“Det påvirker os på den helt korte bane. Der er omsætning, der ikke er der, og der er noget salg, som decideret ikke er der,” siger han og tilføjer: “Der vil helt sikkert være nogle kunder, der ikke overlever det her.”

Selvom der er gang i butikken og stadig masser af lave for selskabets medarbejdere, så er IT Relation afhængig af, hvordan kunderne klarer sig igennem krisen. Og for nuværende er der mange af it-selskabets kunder, der påvirkes af verdens tilstand.

IT Relation er ikke truet Den kollektive lønreduktion, der omfatter alle medarbejdere inklusiv Henrik Kastbjerg, gælder for hele IT Relation samt alle datterselskaber.

Topchefen understreger dog, at planen ikke er et udtryk for at selskabet er i truet på livet.

“Vi har god likviditet, godt cashflow og god aktivitet på hele

vores kundeportefølje.”

Der, hvor problemet viser sig, er i antallet af nye ordre. Her tikker der ikke mange nye opgaver ind, lyder det.

“Vi har heller ikke set effekten af truede virksomheder endnu, både når de her støtteordninger ophører, og om man når hen til at starte op igen.”

Derfor har IT Relation udarbejdet analyser og fået rådgivere udefra til at hjælpe med at se, hvordan corona-situationen vil påvirke markedet.

“Der prøver vi at være foran, så vi kan stå stærkest, så nej vi er på ingen måde truede,” siger Henrik Kastbjerg.

Hjælpepakker hjælper ikke Fra regeringens side er der lanceret en lang række hjælpepaker til det danske erhvervsliv for at sikre selskaberne vidt mulig overlevelse. Men de tilgængelige hjæpepakker er ikke noget, som IT Relation umiddelbart har kunne få gavn af.

“Der er ikke nogle af hjælpepakkerne, udover noget udskydelse af skat, som vi har kunne bruge,” siger topchefen.

Ifølge en undesøgelse udarbejdet af interesseorganisationen IT-Branchen, IT-Forum og Brainsbusiness vurderer 30 procent af de adspurgte it-selskaber, at hjælpepakerne ikke er relevante for dem.

Manglen på relevante hjælpepakker til it-sektoren er ifølge IT-Branchen et problem, da mange især mindre it-virksomheder, ifølge undersøgelsen, risikerer at skulle fyre og tabe omsætning. 

E-LEARNING KURSER HOS IDG KURSER

Hos IDG kurser har vi i disse tider fokus på kurser via E-LEARNING Selvom du arbejder hjemme, kan du stadig blive klogere på en række områder.

Vi afholder blandt andet kurser i:

■ MICROSOFT TEAMS ■ GDPR ■ SAP ■ SCRUM ■ PRINCE2 Gå ind på www.idgkurser.dk og se vores store udvalg af E-LEARNING kurser.

IDG Kurser | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Tlf: 77 300 123 | kursus@idg.dk | idgkurser.dk

IDG Kurser | Hørkær 18 | DK-2730 Herlev Tlf: 77 300 123 | kurser@idg.dk | idgkurser.dk

strategi

Kapitalfond fusionerer to it-virksomheder:

Vil erobre Norden og give hospitaler dobbelt så meget tid til patienterne Den svenske kapitalfond Verdane investerer i norske Max Manus og svenske Conscriptor og etablerer en ny koncern, der skal sætte sig tungt på talegenkendelse og transskribering i Norden.

Selskabet vil nu fordoble sundhedspersonalets tid til patientkontakt på nordiske hospitaler, lyder det.

Af Alexander Haslund

D

en svenske vækstkapitalfond Verdane har netop fusioneret de to nordiske spillere inden for sundhedsteknologi Max Manus og Conscriptor.

36

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

Og ambitionen for Kapitalfonden, der råder over otte fonde med værdier for over 13 milliarder kroner, er, at fusionsvirksomheden skal sætte sig tungt på det danske og nordiske sundheds- og omsorgsområde, når det kommer til værktøjer til talegenkendelse

og transskribering.

Det fortæller Martin Elster, COO for Max Manus Group, og direktør for Max Manus Danmark, til Computerworld.

“Verdane har set et potentiale for at øge væksten endnu mere ved at lægge vores to selskaber sammen, øge investeringerne og udvikle teknologien endnu videre,” siger norske Martin Elster.

Region H har købt løsning fra Max Manus Conscriptor leverer en medicinsk journaldokumentation og dikteringssoftware til hospitaler

og sundhedsklinikker.

Og Max Manus står bag en dansksproget version af en amerikansk talegenkendelses-løsning fra Nuance Communications – en løsning, som Region Hovedstaden har indgået en kontrakt om køb af til en samlet værdi på 48 millioner kroner over en fireårig periode. Målet er at kunne anvende i løsningen i Sundhedsplatformen.

Som følge af fusioneringen har virksomheden, der endnu ikke har fået et officielt navn, en omsætning på 250 millioner svenske kroner. I samme ombæring

melder Max Manus ud, at en øget digitalisering af administrationsog dokumentationsprocedurer kan være med til at fordoble patienttiden på de nordiske og danske hospitaler.

“30 procent af sundhedspersonalets tid bruges sammen med patienterne. At kunne øge patienttiden er en højaktuel udfordring i en sundhedssektor, der generelt og lige nu er presset,” siger Martin Elster.

Talegenkendelsen rammer 98 korrekt At noget software skulle kunne medvirke til at give læger og klinikere mere tid til patienterne, skyldes ifølge Martin Elster, at der er sket et kæmpe hop med teknologien.

Talegenkendelse blev introduceret af Max Manus i Danmark helt tilbage i 2003, hvor det var Vejle Hospital, der først var ude med den nye teknologi.

Men hvor det tidligere var diktationssystemer, som tog lang tid, fordi båndende skulle transskriberes – som regel af en sekretær – og tjekkes igennem for fejl af lægen, snakker man nu ind i en mikrofon, og softwaren sørger for, at teksten kommer direkte til live i patientens journal.

Samtidig har kunstig intelligens og big data banet vejen for, at teknologien løbende bliver bedre til at forstå variationerne i en brugers måde at tale på.

“Vi ser, at teknologien er nået et vældig godt sted hen i dag. Det kan måske gøres lidt bedre, men der er ikke længere muligt at lave de store forbedringer på selve genkendelsen,” siger Martin Elster og fortsætter: “Vores software rammer 98 procent korrekt. Man skal selvfølgelig altid som kliniker se teksten igennem, for man kan aldrig nå op på 100 procent.”

Hos Region Sjælland, der snart kan se frem til softwaren fra Max Manus, er der også store forhåbninger til, at talegenkendelse i Sundhedsplatformen kan føre til gevinster.

30 procent af sundhedspersonalets tid bruges sammen med patienterne.

At kunne øge patienttiden er en højaktuel udfordring i en sundhedssektor, der generelt og lige nu er presset Martin Elster COO for Manus Manus Group, og direktør for Max Manus Danmark

Fra et tidligere pilotprojekt lød det således fra Region Sjælland, at “talegenkendelse giver en højere kvalitet i dokumentationen, forenkler arbejdsgangene i Sundhedsplatformen, reducerer antallet af klik og standardiserer det kliniske indhold.”

Ifølge regionen viste pilotprojektet også, at patientkommunikationen styrkes, da det bliver muligt at dokumentere sammen med patienten og bevare øjenkontakt med patienten, mens man dokumenterer.

“Derudover kan talegenkendelse give en højere arbejdsglæde,” lød det dengang som konklusion på pilotprojektet.

Alle fem sundhedsregioner er kunder hos Max Manus Max Manus, der har omkring 20 medarbejdere i Danmark, bør være et velkendt navn i den danske sundhedssektor.

I øjeblikket er alle de fem sundhedsregioner Max Manus’

kunder, og selskabet har leveret talegenkendelse til over 7.000 brugere i Danmark.

Max Manus teknologimedicinering er blevet ordineret til store dele af det danske sundhedslandskab, og konkurrencen synes fraværende.

Hos Max Manus påberåber man sig også førerpositionen, omend et par store giganter truer i kulissen.

“I øjeblikket ser vi os som lederne på talegenkendelse målrette sundhedssektoren.

Men der er et kæmpe fokus på talegenkendelse fra store spillere som Google, Microsoft og andre.

De har nok fokus rettet mest mod forbrugerne, mens vi har på sundhedssektoren. Det kræver en dyb forståelse og indsigt at levere til sygehussektoren, hvor værktøjerne også skal integrere med patientjournaler og det generelle arbejdsmønster på et hospital,” siger Martin Elster.

Sundhedsmarkedet i Danmark er altså allerede erobret,

men direktøren fra Max Manus forventer godt, at der kan drives mere forretning ud af det.

“Vi ser på et vældigt spændende potentiale inden for sygeplejeområdet, hvor sygeplejersker jo også bruge meget tid på dokumentation og skal leve op til strengere og strengere krav. De vil også kunne have stor nytte af talegenkendelse,” siger Martin Elster, der også ser interessante forretningsmuligheder i andre sektorer.

“Vi ser også et potentiale inden for det kommunale område, hvor talegenkendelse eksempelvis kunne gøre en stor gavn for sagsbehandlere på jobcentre, der også bruger meget tid på dokumentation. Kort sagt jo mere man dokumentere, jo mere kan man have nytte af værktøjet.”

I 2019 afhændede KMD sin løsning KMD Talegenkendelse til Max Manus, der for første gang trådte ind på det kommunale marked.

Fremtidens talegenkendelse Den største udfordring ved teknologien er ifølge Martin Elster, at det stadigvæk er en ny måde at arbejde på for mange brugere, der ikke har været vandt til det.

Ligesom med andre teknologier skal de implementeres på en måde, så de forstyrrer brugerne mindst, fortæller Martin Elster.

Men der er god grund til at lade sig forstyrre af teknologien, mener han.

Fremtidens talegenkendelsen er nemlig ikke bare mere nøgtern, den vil ifølge Martin Elster også kunne hjælpe landets læger i endnu større omfang til at få mere tid med patienterne.

“Der, hvor vi nu har fokus, er på at støtte indholdet ved at hjælpe med at forme informationerne korrekt. Når en læge taler om allergi, kunne det eksempelvis være, at der også kommer forslag til medicin eller andre typer kontekstrelevante informationer til lægen. Næste generation vil være mere beslutningsstøttende,” siger han. 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

37

cloud

Danske virksomheder rykker i stor stil ERP-løsninger i skyen:

“Den drivende faktor er SAP- eller Microsoft-kunder, der flytter i skyen” Om blot et år vil 60 procent af de danske virksomheder udelukkende vil have deres ERPsystem i skyen. Det er konklusionen i en ny ERP-undersøgelse fra Dell Boomi. “Jeg tror, at det er nødvendigt at afvikle sin it-byrde, også selv om man har investeret store summer i den,” siger Linda Lindborg fra Dell Boomi.

Af Alexander Haslund

I

nden for en overskuelig fremtid vil få danske virksomheder udelukkende have deres ERP-system on premise.

I stedet vil flere og flere søge mod skyen.

Faktisk vil hele 60 procent inden for et år kun have deres ERP-løsning placeret i skyen.

Det er konklusionen i undersøgelsen ’ERP Innovator’s Dilemma’, som er udført af Coleman Parkes på vegne af Dell-virksomheden Boomi blandt 825 europæiske virksomheder heraf 200 nordiske og 50 danske.

Den uafhængige undersøgelse

har spurgt 825 enterprise-arkitekter hos virksomheder fordelt på tværs af 12 brancher. Og meldingen er klokkeklar. Om kort tid forventer alle, at noget af deres ERP-landskab vil være i skyen.

På tværs af Europa forventer virksomhederne således, at ERP-systemer udelukkende on-premise helt forsvinder om 12 måneder.

Boomis kommercielle ansvarlige for den danske forretning, Linda Lindborg, skulle lige kigge en ekstra gang på det resultat.

“Jeg hæfter mig ved nullet. Det

skulle jeg lige tygge mig igennem,” siger hun med reference til, at ingen af respondenterne forventer at deres ERP-landskab udelukkende er on premise om et år.

SAP- og Microsoftkunder rykker i skyen Boomi står bag det, selskabet omtaler som en IPaaS – en integrationsplatform i skyen, der er teknologineutral og som kan tages i anvendelse i forbindelse med ERP-integrationer på tværs af on premise og cloud. Og for tiden er det især skiftet til cloud, der fylder meget for Boomie.

Når Linda Lindborg er ude og forsøge at sælge Boomies integrationsplatform hos danske virksomheder, er cloud det helt stor samtaleemne især for SAP- og Microsoft-kunderne, der rykker fra on-premise-installationer og op i skyen.

“Jeg er i dialog med mange

Virksomhedernes svar på, hvor ERP er placeret i dag og om et år.

Undersøgelsen er foretaget af Coleman Parkes på vegne af Boomi blandt 825 Enterprise Architects på tværs af 12 brancher. I undersøgelsen indgår 200 nordiske virksomheder, heraf 50 danske.

Undersøgelsen dækker virksomheder indenfor medicinal, produktion, bank og forsikring, rejse, uddannelse, telekom, detail, hotel, media og professionelle services samt den offentlige sektor.

Kilde: Boomi.

38

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

virksomheder på det danske marked. Den drivende faktor er SAP- eller Microsoft-kunder, der flytter i skyen. Det er meget drevet af det for tiden,” siger hun.

Hun erkender, at ikke alle danske virksomheder er i gang med at flytte deres on premise-ERP-system til skyen lige nu. Men det er overvejende, pointerer hun.

“En vigtig årsag til, at virksomheder går mod skyen, er at løfte vedligehold og opgaver væk fra organisationen og ud et sted, hvor nogle andre er bedre til at drive det for en,” siger hun.

Undersøgelsen peger da også på, at langt de fleste virksomheder lige nu kigger mod cloud for deres ERP-løsninger. Hele 60 procent af respondenterne forventer, at deres ERP-system er 100 procent i cloud om bare et år.

Det står i skærende kontrast til, at det kun er 10 procent af virksomhederne, der i dag kører deres ERP udelukkende fra skyen.

Afvikling af it-byrde står højt på agendaen Den aggressive transformation af ERP til skyen skyldes flere faktorer.

Undersøgelsen peger på, at der er kommet flere penge i virksomhedernes it-budget til modernisering og innovation.

Hvor det tidligere ifølge undersøgelsen var almindeligt, at op til

En vigtig årsag til, at virksomheder går mod skyen, er at løfte vedligehold og opgaver væk fra organisationen og ud et sted, hvor nogle andre er bedre til at drive det for en, siger Boomis kommercielle ansvarlige for den danske forretning, Linda Lindborg

70-75 procent af it-budgettet gik til drift, bruger danske virksomheder i dag knap 37 procent på drift, mens cirka 32 procent bruges på modernisering af eksisterende it og applikationer, mens lidt over 30 procent bruges på innovation.

Det vidner ifølge Linda Lindborg om, at mange virksomheder ser afviklingen af legacy som en kerneopgave i forbindelse med deres digitalisering.

“Jeg tror, det er nødvendigt at afvikle sin it-byrde, også selvom man har investeret store summer i den. Det er heller ikke gratis at lade være med at investere i at flytte i skyen. Det kommer til at koste på sigt, fordi der kommer nyere og smartere virksomheder, som hurtigere kan indhente de etablerede

virksomheder, der stadig bærer rundt på en byrde,” siger hun.

Selvom det måske kan være en svær beslutning at modernisere et it-landskab, som der måske er blevet brugt store summer på at etablere, er virksomhederne nødt til at modernisere og investere i innovation, mener Linda Lindborg.

“Det kan godt være, at man sidder og kigger på en investering, der har været dyr. Det kan jeg godt forstå. Men sagen er, at man ikke kan begræde det. Man er nødt til at kigge videre,” siger hun og fortsætter: “Man kan godt forsøge at balancere det, og man behøver måske ikke at afvikle alt det, man har bygget op sideløbende med, at man implementerer hurtigløberteknologi. Men det

er nødvendigt at komme i gang med initiativerne, også når det kommer til ERP-landskabet.”

Valg af integrationsteknologi kan være taktisk eller strategisk Selvom undersøgelsens resultater om øget cloud falder godt i jorden hos Boomi, der netop målretter sig virksomheder, der står overfor integrationsprojekter, kan Boomies platform også håndtere on premise-scenarier, pointerer Linda Lindborg.

Hun mener samtidig, at valget af integrationsplatform er helt centralt i forbindelse med virksomhedernes rejse til skyen. Som kunde til eksempelvis SAP eller Microsoft kan man hurtigt ende med at låse sig til deres verden, mener hun. ”De fleste ERP-udbydere har typisk selv udviklet lignende integrationsteknologier, som selvfølgelig er centreret om deres egen ERP-løsning. Vi favner bredt, og derfor er kunderne

ikke låst til en enkelt teknologi, men kan også bruge platformen til eksempelvis HR, CRM eller noget tredje,” siger hun.

“Ofte bliver valget af integrationsplatform taktisk, fordi det er noget, man skal have valgt nu og her i forbindelse med overgangen til eksempelvis skyen. Vi mener, at kunderne skal tænke strategisk på den lidt længere bane. Man står stærkere, hvis man har en platform, der både kan håndtere on premise, cloud og såvel Dynamics 365 som SAP. Vi kan håndtere alle integrationsscenarier,” siger hun.

Der er kommet flere dystre meldinger i kølvandet på coronakrisen, hvor virksomheder har måtte fyre, skrue ned for investeringer eller ligefrem er gået konkurs. Men ind til videre er ERP-projekterne ikke synderligt ramt, erfarer Linda Lindborg.

“Jeg har ikke hørt om, at der er nogle, der har stoppet deres ERP-projekter. Men det er i dag, og det kan se anderledes ud i morgen.” 

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

39

forretning

KMD og ATP kunne ikke enes om hotel for Social Pension-forhandlinger ... fik regning på 417.000 kroner ATP og KMD var så uenige under erstatningssagen for det kuldsejlede it-system Social Pension, at voldgiftsretten måtte skære igennem og udpege et forhandlingsted. Det endte med en hotelregning på 417.000 kroner fra Admiral Hotel i København.

Af Christoffer Lund-Hansen

40

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

K

MD og Udbetaling Danmark, der hører under ATP, har ikke kunnet enes om særligt meget i den flerårige strid om, hvordan regningen for udviklingen af

det kuldsejlede it-system Social Pension skulle fordeles.

Nu kan Computerworld afsløre nye detaljer om, hvor galt det stod for relationen mellem de to parter under sagen, der blev afgjort af voldgiftsretten 11. marts 2020.

Forholdet mellem KMD og ATP var mildest talt på frysepunktet.

Faktisk stod det så slemt til, at parterne ikke engang kunne enes om, hvilket hotel de skulle mødes på for at forhandle og afvikle voldgiftssagen.

Det fremgår af en aktindsigt, som Computerworld har fået i sagen.

“Generelt har sagen været langvarig og særdeles tidskrævende, da der har vist sig mange processuelle uenigheder vedrørende sagens behandling, således at endog små og formelle spørgsmål som f.eks. ekstraktens udformning og valget af det hotel, der skulle lægge lokaler til den mundtlige forhandling, har måttet afgøres af Voldgiftsretten,” skriver Voldgiftsretten i sagens afgørelse.

ATP havde krævet op imod 1,5 milliarder kroner i erstatning af KMD, men måtte tage til takke med et beløb på 87 millioner kroner. Det beløb dækker over erstatning, tilbagebetaling af vederlag og renter.

Selve erstatningen udgør blot 77 millioner kroner.

Computerworld har tidligere afsløret, hvordan ATP’s advokatregninger til sagen på næsten 64 millioner kroner har slugt hele 83 procent af det beløb.

Hotelregning på 417.000 kroner Da ATP og KMD ikke kunne findes fodslag om, hvor forhandlingerne skulle udspille sig, måtte voldgiftsretten derfor skære igennem og udpege et sted.

Ifølge Computerworlds oplysninger faldt valget på Admiral Hotel i København, hvor forhandlingerne og voldgiftssagen udspillede sig over 15 retsdage fra 25. november til og med 13. december 2019.

Det fremgår af Computerworlds aktindsigt i sagen, at regningen for opholdet løb op i lidt over 417.000 kroner.

Regningen dækker ifølge Computerworlds oplysninger et rets-

lokale, lokaler til KMD, lokaler til ATP og lokaler til dommerne samt forplejning.

ATP og KMD er af voldgiftsretten blevet pålagt at dele regningen.

Computerworld har også afdækket, hvordan de samlede udgifter til afholdelses af voldgiftssagen er løbet op i mere end 6,5 millioner kroner.

Her er svarene fra KMD og ATP Computerworld har været i kontakt med både ATP og KMD for at høre, hvorfor parterne ikke kunne enes om et forhandlingsted.

Ingen af parterne ønsker at besvare det spørgsmål konkret eller stille op til et uddybende interview i sagen.

“Det er vores oplevelse, at voldgiftssagen ikke har påvirket vores professionelle forhold til ATP eller UDK (Udbetaling Danmark, red.) i en negativ retning, og vi har hele vejen igennem haft et glimrende samarbejde om de andre projekter, vi har sammen,” lyder det i et skriftligt svar fra KMD’s kommunikationschef, Christoffer Hellmann, der fortsætter: “Men det juridiske spor har i sagens natur været en lang, ressourcekrævende og til tider slidsom proces. Vi er glade for, at der med voldgiftsrettens afgørelse blev sat punktum i sagen mellem KMD og ATP.” En lignende melding får Computerworld fra Udbetaling Danmarks pressechef, Mette Beck.

“Det har været en lang og krævende sag for både os og KMD, men sagen har også været principiel, set i forhold til de uenigheder, vi havde. En sådan sag er forbundet med udgifter til både juridisk bistand, anden ekspertbistand og til de rammer, voldgiftsrettens aktiviteter skal have – det gælder også det praktiske som for eksempel mødefaciliteter og forplejning,” skriver hun. 

Her er baggrunden for sagen

K

onflikten mellem de to parter drejer sig om kontrakten på it-systemet Social Pension, som KMD vandt i 2015.

14. marts 2017 fyrede ATP KMD som leverandør af det nye udbetalingssystem til pension efter flere måneders utilfredshed.

Her beskyldte ATP blandt andet KMD for at spekulere i forsinkelsen, for KMD scorede 23 millioner kroner hver eneste måned, systemet blev forsinket, da KMD også leverede det pensionssystem, som det langt billigere Social Pension-system skulle afløse.

KMD mente, at ATP selv var skyld i at, systemet ikke kunne leveres.

ATP’s erstatningskrav mod KMD er herefter steget og steget over flere år frem mod sagens afgørelse.

I foråret 2019 eskalerede konflikten for alvor, da KMD truede landets kommuner med helt at afbryde kommunernes adgang til systemet, der udbetaler pension til omkring 1,3 millioner danskere.

Truslen fra KMD kom efter, at Udbetaling Danmarks bestyrelse havde mistet tålmodigheden med KMD ved at meddele, man fra marts 2019 vil fratrække dele af det afkrævede erstatningsbeløb, der på daværende tidspunkt var på 881 millioner kroner, fra de månedlige betalinger til KMD. Det kan du læse mere om her: Slagsmål mellem ATP og KMD om stort offentligt it-system eskalerer: Nu truer KMD med at lukke for kommuners adgang til Social Pension I efteråret måtte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gå ind i sagen for at sikre, at borgerne ikke blev fanget i tvisten mellem de to parter.

Opgaven med at udvikle it-systemet, der har en værdi på 200 millioner kroner, er blevet givet til Netcompany. 

Generelt har sagen været langvarig og særdeles tidskrævende, da der har vist sig mange processuelle uenigheder vedrørende sagens behandling, således at endog små og formelle spørgsmål som f.eks. ekstraktens udformning og valget af det hotel, der skulle lægge lokaler til den mundtlige forhandling, har måttet afgøres af Voldgiftsretten Voldgiftsretten i sagens afgørelse.

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

41

sikkerhed

Sikkerhedsekspert forsvarer den udskældt videotjeneste Zoom Videotjenesten Zoom har fået voldsom kritik de seneste uger for dårlig sikkerhed. Men en stor del af kritikken er helt unødvendig og uberettiget, mener it-sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab, David Jacoby.

Af Jakob Schjoldager

P

å få uger har millioner af brugere i hele verden kastet sig over videotjenesten Zoom.

Det har samtidig ført til et øget fokus på sikkerheden i videotjenesten. Eller måske nærmere manglen på samme.

Zoom har nemlig fået meget negativ opmærksomhed for en række sårbarheder og privacy-problemer. Men kritikken er urimelig, mener den svenske it-sikkerhedsekspert David Jacoby.

“Zoom har fået meget dårligt omtale i løbet af de seneste par uger. Jeg synes, det er helt urimeligt, at kritikken har været så massiv,” siger David Jacoby, der til dagligt er nordisk chef for sikkerhedsforskning hos Kaspersky.

Sammenlignet med andre tjenester, ser han nemlig ikke den store forskel på selskaberne bag.

“Se på Microsoft, Adobe

42

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

eller Chrome. De har tonsvis af sårbarheder i deres software. Får de i nærheden af ligeså meget dårlig omtale? På ingen måde,” siger David Jacoby.

Den mest sikre platform Kritikken får endda David Jacoby til at gå så langt som at mene, at Zoom kan være mere sikker end mange af video-konkurrenterne på markedet lige nu.

“Hvis jeg skulle være djævlens advokat, ville jeg sige, at Zoom formentlig er en af de sikreste platforme lige nu. Fordi Zoom har fixet så mange flere sårbarheder end eksempelvis Microsoft Teams eller Google Hangouts,” siger han.

Ser man på antallet af CVE’er, altså de kendte sårbarheder, der er fundet hos et selskab, så gør David Jacoby opmærksom på, at mens Zoom har haft fem i hele 2020, så er der fundet ni CVE’er hos konkurrenten Cisco Webex.

“Det er sådan, it-sikkerhed

fungerer. Hvis du har noget software, og alle ser på det, finder du x-antal sårbarheder. Hvis du fixer alle de sårbarheder, har du statistisk set færre sårbarheder end mange andre produkter.”

“Det er unødvendigt at pege fingre ad en specifik leverandør.

For mig er det mere et spørgsmål om, hvor god man er til at rette de sårbarheder, der uundgåeligt

Jeg synes, det er helt urimeligt, at kritikken har været så massiv David Jacoby, nordisk chef for sikkerhedsforskning hos Kaspersky

er,” tilføjer David Jacoby.

Her mener han, at Zoom teknisk har været dygtige til at håndtere de problemer, tjenesten har haft. Håndteringen i medierne er dog gået mindre heldigt, erkender David Jacoby.

“Jeg tror en del af den kritik, Zoom har fået, skyldes deres håndteringen af sårbarhederne i pressen. Selskabet skulle have taget det en smule mere seriøst fra begyndelsen,” siger han.

Zoom har svaret, at flere af de sårbarheder, der blev fundet, ikke var kritiske sårbarheder.

Derudover skrev selskabet på sin hjemmeside, at løsningen tilbyder ‘end-to-end’ kryptering.

Mediet The Verge kunne dog senere afsløre, at det ikke var tilfældet.

Zoom valgte dog at fastholde sin forklaring og udtalte, at det var selskabets opfattelse, at man sagtens kunne betegne det som end-to-end kryptering, selvom selskabet havde adgang til brugernes ukrypterede samtaler.

“Men Zoom har taget ansvaret for mange af sårbarhederne og har sørget for at patche dem. Hvis ingen så på Teams, Hangouts, Skype eller nogle af de andre platforme, ville de også være fyldt med sårbarheder.” 

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

hrchefen0818.indd 1

23/08/2018 14.40

handson

Alt tager sig fantastisk ud på denne 120Hz skærm, og der er endda blevet plads til en fingeraftryks­ læser bag selve displayet.

Den kinesiske mobilproducent OnePlus løfter endnu en gang ambitionsniveauet ... og indfrier det nærmest hele vejen.

Af Niels de Boissezon

OnePlus 8 Pro til test:

Den fortjener at blive et hit

O

nePlus er ikke længere det selskab, det var engang.

Og det er både godt og skidt.

Selskabet begyndte som et inkarneret entusiast-selskab.

Mobil-nørder med hang til selv at rode i mobilens maskin- og software-rum fik hos OnePlus en smartphone med uspoleret Android og stærke komponenter.

Det hele serveret til en ualmindelig skarp pris.

Siden har selskabet skabt sig et efterhånden velkendt navn. Man finder nu OnePlus-telefoner på hylderne hos de fleste mobilselskaber.

Spørgsmålet er nu, hvad der

44

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

er tilbage af den oprindelige opskrift, der lå til grund for selskabets succes. Entusiast-software og komponenter til en skarp pris?

Det kan være svært at få øje på i en mobil, hvis debutpris sparker den op i superligaen blandt smartphones. Det er også den dyreste mobil fra OnePlus nogensinde.

Prisen retfærdiggøres dog af, at ambitionerne nu er højere end nogensinde: 120 Hz skærm, fireløbet kamera, superoplader, vandtæt og toptunet hardware og software – OnePlus 8 Pro har alt, hvad man kan ønske sig af en high-end mobil anno 2020.

Spørgsmålet er dog, om det kan få en til at glemme, at

prisen nu er tre gange højere, end prisen for den første OnePlus-mobil i sin tid.

Intet at misunde Mobil-snobber har indtil videre altid kunnet finde en detalje eller to at udsætte på OnePlus’ telefoner.

Måske har telefonen ikke været vandtæt, mens Samsungs eller Apples ypperste var det.

Måske var der ingen trådløs opladning at få.

Måske var materialerne eller udseendet ikke eksklusivt nok.

Nu må kritikken forstumme.

OnePlus har kreeret en smart­ phone, som i enhver henseende er med helt i front. Slankt, vandtæt design i glas og metal. Tjek.

handson OnePlus’ topmodel er omsider vandog støvtæt.

Det betyder dog, at popupselfiekameraet fra sidste års topmodel også er fortid.

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

45

handson

OnePlus 8 Pro til test:

Den fortjener at blive et hit Fortsat fra side 44

Buet væg-til-væg display. Tjek.

IP67 vand- og støvtæt. Tjek.

Og sådan kunne man blive ved.

OnePlus gør endda nogle af sin konkurrenter til skamme, ved eksempelvis at byde på en spillevende 120 Hz skærm eller trådløs kvikopladning, som fungerer hurtigere end i nogen anden mobil.

Hele pakken serveres endda i et nydeligt designet og forarbejdet format med afrundede metalkanter, en mat glasbagside, et kæmpemæssigt display og selskabets smarte slider på siden, hvor man på et splitsekund kan slukke delvist eller helt for notifikationer og lyd.

Særlig skærm At OnePlus 8 Pro kan noget særligt, bliver man yderligere overbevist om, så snart mobilens skærm tændes.

Skærmen strækker sig over

næsten 6,8 tommer og byder på masser af mættede farver over sit store areal.

Som med sidste års kollektion tilbyder OnePlus et panel, der opdateres hyppigere end almindelige skærme. I denne ombæring er frekvensen dog øget fra 90 til 120 Hz, hvilket gør, at skærmen bliver opdateret dobbelt så ofte som på de fleste smartphones i dag.

Det bidrager til at give en fornemmelse af, at alt afvikles lynhurtigt på mobilen. Det understøttes delas af interfacet, som benytter kortvarige, flydende animationer, dels af, at der i motorrummet er masser af kræfter til at køre styresystemet Android 10.

Når det sammenholdes med, at skærmen har skarp Quad HD+-opløsning, 10-bits farver, tårnhøj kontrast og nærmest perfekt farveægthed, overrasker det ikke, at mobilen slår den ene rekord efter den anden i skærmspecialisterne Displayma-

tes test.

Der er altså tale om glimrende skærmteknik. Men vi er efterhånden ved at være der, hvor det er minimale forskelle, der får OnePlus 8 Pro til at rage op over konkurrenterne. Forskellen mellem 90 og 120 Hz er eksempelvis meget mindre, end den der var at hente mellem 60 og 90 Hz. Det tager OnePlus dog højde for ved at tilbyde automatisk opskalering af frekvensen. Eksempelvis bliver en film (som oftest afspilles med 24 Hz) ekstrapoleret med flere billeder pr. sekund op til de 120 Hz – såkaldt ’bevægelsesgrafikudjævning’.

Det giver et mere flydende indtryk, som fungerer udmærket, selvom de fleste filmstudier fortsat sværger til det look, som lavere frekvenser giver.

Hvorom alting er, kan du trygt købe mobilen og regne med, at alt vil tage sig godt ud her. Og i vanlige OnePlus-stil får du masser af indstillingsmuligheder til at fintune alt fra farvetemperatur til tilpasning til omgivelserne.

Selskabets unikke læsetilstand i

OnePlus’ karakteristiske slider til at styre notifikationer er lige så anvendelig som altid.

Mobilen slår den ene rekord efter den anden i skærm­ specialisterne Displaymates test

næsten sort/hvid er fortsat en interessant feature.

Højttalerne spiller højt og tydeligt, selv om de ikke kan beskyldes for at være ligeså banebrydende som skærmen, da de lider af samme tyndbenede baslyd, som plager de fleste smartphones.

Telefonen giver heller ikke mulighed for tilslutning af headset med jackstik. I stedet kan du benytte et USB-headset.

Masser af muskler Er der område, hvor OnePlus traditionelt brillerer, er det ydelse. OnePlus 8 Pro skuffer heller ikke.

Her finder du de ypperste topkomponenter, der kan købes på det frie marked. En muskelsvulmende Qualcomm 865-processor og et tilhørende 5G-modem samt mellem otte og 12 GB ram.

Eneste modernitet, der kunne savnes, er eSIM, men der er dog blevet plads til to fysiske SIMkort i stedet.

Alt sammen rækker til at afvikle Android 10 smidigt og sikkert ... og mere til. Står der mobil gaming på menuen, tilbyder telefonen en ’fanatic mode’, som både lader processoren stikke så dybt som muligt og samtidig holder notifikationer, der kunne drille, for døren.

OnePlus’ kraftpræstation ledsages af et kæmpemæssigt batteri på godt 4.500 mAh, hvilket er velset, for når man lader spil og lignende tære på batteriet, varmer mobilen en del og tager for sig af batteriet. Ved Fortsættes side 48

46

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

Eksklusiv CIO-klub søger nyt medlem Er du blandt de bedste it-direktører i Danmark? Opfordrer vi dig til at udfylde en indstilling til prisen på www.aaretscio.dk Vi er på jagt efter Danmarks dygtigste it-ansvarlige og vil gerne modtage dit kandidatur. Årets CIO bliver kåret 3. september 2020 ved en eksklusiv konference på Nordatlantens Brygge i København med efterfølgende middag på Michelinrestauranten 108. Det er 15. gang, at Computerworld, Dansk IT og IDC i

ÅRETS CIO 2019 Stig Lundbech Københavns Kommune

Tidligere vindere: 2018

Jesper Riis, DSV

2017

Torben Kjær, Rambøll

2016

Morten Gade, Energinet.dk

2015

Torben Ruberg, Falck

2014

Claus Hagen Nielsen, COWI

2013

Jens Hartmann, Grundfos

2012

Mikael Munck, Saxo Bank

2011

Torben Bonde, Vestas

2010

Michael Moesgaard, Dong Energy

2009

Michael Steen Hansen, Region Sjælland

2008

Niels Moltzen, Danisco

2007

Kenneth Schmidt, Danfoss

2006

Lars Mathiesen, Nykredit

samarbejde finder årets bedste CIO, og processen ligger fast.

Første del af processen er at søge efter kandidater og vi skal modtage indstillingerne senest 2. august 2020. Dernæst udfører IDC analysearbejdet og finder de 10 bedste kandidater, der præsenteres for juryen. Juryen vælger herefter de fem bedste, som bliver offentliggjort. Juryen gennemgår en personlig 360 graders-vurdering af de udvalgte kandidater. Juryen mødes igen, og bliver enig om en vinder, som bliver kåret ved middagen 3. september 2020.

JURYEN BAG KÅRINGEN AF ÅRETS CIO 2020 ER: ■ Stig Lundbech, CIO, Koncern IT, Københavns Kommune, Årets CIO 2019 ■ Martin Lumbye, CEO og partner, North-East Venture ■ Martin Zachariasen, rektor, ITU

3. september 2020, kl. 14.30-22.00 Nordatlantens Brygge Strandgade 91, 1401 København Middag på Michelin-restaurant 108

■ Line Ørskov, direktør, Quarterly Analytics og næstformand, Dansk IT ■ Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld ■ Charlotte Thygesen Poulsen, VP, IDC Årets CIO 2020 arrangeres af:

Kåringspartner:

Partnere:

handson

OnePlus 8 Pro til test:

Den fortjener at blive et hit Fortsat fra side 46

mere almindeligt brug opfører OnePlus 8 Pro sig dog eksemplarisk og giver næsten to dages frihed fra stikkontakten.

Direkte adgang til stikkontakten kan endda afværges yderligere via den effektive trådløse opladning. Benytter man den særlige dedikerede lader fra OnePlus, kan den trådløse opladning foregå med næsten samme fart som den medfølgende kviklader. På en halv time blev der tanket halvt op. Endnu en rekord for mobilen.

Processen kræver dog sin oplader, hvorfor en blæser kører for at køle den trådløse elektronik ned.

OnePlus 8 Pro må nøjes med bare at være et hit for Androidentusiasten.

helt kunne følge med branchens tenorer.

Både Samsung, Apple, Google og Huawei formår at give deres smartphones en blanding af software og hardware, der bare gøre fotoresultaterne det bedre.

Det lader ikke til, at det bliver i denne ombæring, at drejebogen skrives om, men kamerapakken er dog ikke langt fra at kunne

Android for entusiaster OnePlus entusiastrødder er tydeligst at spore i softwaren, som bedst kan beskrives som rendyrket Android med fintuninger.

Her giver OnePlus nemlig brugerne finkornet kontrol over, hvordan mobilen skal opføre sig.

Eksempelvis i form af at væld af skærmindstillinger, dedikerede tilstande til spil, natten eller læsning, en stribe gestus-baserede kvikadgange samt en meget detaljeret kontrol over sikkerheden med menuer for både OnePlus 8 pro VPN- og DNS-indstillader hurtigere linger. op end nogen Samt meget mere. anden mobil, Dertil kan selve både med og uden kabel. systemets udseende i høj grad skræddersys efter smag og behov.

Det sker blandt ved at tilbyde forskellige ikonpakker, gestures og kontrol over, hvornår og hvor ofte telefonen skal gøre opmærksom på sig selv.

Fireløbet kamera Fotomæssigt har OnePlus aldrig

48

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

nappe dem i haserne.

Telefonen har det obligatoriske multi-kamera setup, som her er serveret med en overflod af pixels , i form af to 48 megapixels-moduler og et telemodul .

Det ene giver et ultra-vidvinklet synsfelt og er ganske bekvemt, når det hele skal med.

Det leverer trofast fine resultater, men helt lige så skarpt som Samsungs version er det dog ikke.

Hovednummeret i OnePlus kamera-setup er et vidvinklet kamera med 48 megapixels og stabiliseret optik. Det leverer flotte og farverige resultater under de fleste forhold – måske med undtagelse af mørke omgivelser, hvor både Samsungs og Huaweis bedste telefoner formår at se mere i mørket.

Dertil kommer en teleoptik, som byder på tre gange zoom.

Her kan mobilen dog ikke nærme sig fotospecialister som Samsung Galaxy S20 Ultra og

Huawei P40 Pro. Kamerapakken afrundes af et ’farve-modul’, som skulle assistere når, der tages sort/hvid billeder. Jeg har dog ikke helt set fidusen med det endnu, da det ikke synes at tilbyde mere end det, et sædvanligt Instagram-filter kan.

Alt i alt virker fotopakken dog velafrundet, omend konklusionen i år synes at blive den samme som i tidligere år. OnePlus byder på et godt kamera, men de findes bedre derude.

Igen en glimrende størrelse OnePlus beviser igen i år, at selskabet ikke er bagud i forhold til konkurrenterne.

Javist, man kan få bedre kameraer andetsteds, men man må ikke glemme, at OnePlus 8 Pro både matcher – og til tider overgår – det bedste, Android­-verdenen har at byde på, når det gælder alt fra anvendelighed til kvalitetsindtryk, features og ydelse.

Prisen er ganske vidst øget betragteligt. Små syv tusind kroner for den mere ydmyge model med 128 GB lager kan ikke længeres anses som et budget-hit. OnePlus 8 Pro må nøjes med bare at være et hit for Android-entusiasten. 

OnePlus 8 Pro Dommen: Plus: •

Glimrende hardware og ydelse

•

Nydeligt design

•

Entusiast-Android

•

Gode kameraer

Minus: •

Mindre skarp pris end tidligere

•

Enkelte kameramobiler er bedre

Karakter:



Online webinarer til it-professionelle GRATIS deltagelse Computerworlds How To seminarer tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. Som deltager kan du forvente:

Ny viden om en teknologi/løsning.

Inspiration til hvordan produkter/ løsninger anvendes.

Hvilke fordele de giver og ikke mindst hvad er udbyttet.

Trends og nyheder.

Hvad er vigtigt?

Og hvad er faldgruber?

Debat og mulighed for at tale med leverandører.

Læs mere og tilmeld dig på 

computerworldevents.dk Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller Bryding på mmo@cw.dk eller telefon +45 2728 4041.

Digitale How To webinarer: 26. MAJ 2020 DIGITAL HOW TO Tænk nyt – og optimér kritiske processer og digital transformation 27. MAJ 2020 DIGITAL HOW TO Datadrevet forretning – sådan udløser du forretningspotentialet i dine data 9. JUNI 2020 DIGITAL HOW TO Customer engagement - sådan skaber succesfulde virksomheder en stærk kundeloyalitet 10. JUNI 2020 DIGITAL HOW TO Awareness og god it-sikkerhedskultur – fokus på metoder og teknologi 18. JUNI 2020 DIGITAL HOW TO Kubernetes og containere: Få styr på muligheder og udfordringer for både it-drift og it-udvikling Se alle vores kommende events og tilmeld dig på: www.computerworldevents.dk

computerworldevents.dk

Af Søren Schønnemann Administrerende direktør, Coromatic i Danmark

OPINION

Den digitale infrastruktur bør indgå som del af samfundets kriseberedskab

S

jældent har begrebet kriseberedskab været mere aktuelt end nu.

Hver dag kan vi i aviserne læse om, hvordan kriseberedskaberne inden for forskellige områder – med sundhedsvæsenet i front – forsøger at holde trit med og tackle den situation, som Danmark pludselig befinder sig i.

Og vi må desværre konstatere på mange områder, at beredskabsplanerne simpelthen ikke har taget højde for et panepidemisk scenarie af dette omfang.

Derfor diskuterer myndighederne lige nu, hvordan kriseberedskabet på alle niveauer fremover skal højnes for at reducere Danmarks sårbarhed over for store, globale kriser.

Bør stå øverste på agendaen Jeg vil gerne slå et slag for, at kriseberedskabet på it-området også er blandt ét af de områder fremover, der står øverst på samfundets agenda.

Med udgangspunkt i den nuværende globale krise mener jeg, at it- og sikkerhedschefer fremover vil prioritere vigtigheden af, at der investeres i udformningen af risikoanalyser og beredskabsplaner højere, end det er tilfældet i dag.

Særligt vigtigt er det selvfølgelig med it-beredskabsplaner for samfundets centrale institutioner som eksempelvis sundhedssek-

50

Computerworld nr. 5 • 22. maj 2020

toren, myndighederne og forskningsinstitutioner – men også for banker, finanssektoren, telecom og energisektoren.

I øjeblikket er vi desuden i en situation, hvor det forventes, at arbejdsgiverne tager medansvar for mindskning af smittespredning og gør det muligt for medarbejderne at arbejde hjemmefra, hvilket stiller nye og øgede krav til den digitale infrastruktur.

Vigtigt at prioritere ressourcerne I vores årlige undersøgelser blandt ansvarlige for datacentre og anden kritisk infrastruktur hos store og mellemstore virksomheder har vi desværre kunnet konstatere, at it-ansvarlige i alt for stor udstrækning ikke bliver hørt, når de understreger behovet for risikoanalyse og beredskab. I den seneste rapport, som blev offentliggjort i januar, og som 260 it-ansvarlige deltog

Jeg vil gerne slå et slag for, at krise­ beredskabet på it-området også er blandt ét af de områder fremover, der står øverst på samfundets agenda.

i, svarede 30 procent, at der ikke sættes ressourcer af i budgettet til risikoanalyser.

20 procent svarede, at ledelsen ganske enkelt ikke prioriterer spørgsmålet. Desværre er dette resultat en gentagelse af tidligere års undersøgelser.

Hvis du er ansvarlig for den digitale infrastruktur i din virksomhed, så er min opfordring

til dig: Tag problemet op med ledelsen igen. Muligvis med støtte i disse fire spørgsmål, som enhver ledelsesgruppe i samfundskritiske virksomheder skal kunne svare på: • Har vi gennemført vores risikoanalyse i alle led i virksomheden – også i den digitale infrastruktur?

• Har vi det rigtige setup og strategier på plads, der gør det muligt for os at tilpasse den digitale infrastruktur til ændringer i forretningen – og omvendt: Vil vi kunne tilpasse forretningen uden at vores it-setup er en hindring?

• Er der dele af virksomheden, der har ændret sig, og hvor den digitale infrastruktur ikke er kompatibel?

• Hvad mangler der for, at virksomheden er fuldt fleksibel og forberedt på risiko - er det investeringer i teknologi, analyser, personale eller alle disse?

Hvis du tror, at virksomhedens ledelse kan svare’ ja’ til de to første spørgsmål og ’nej’ til det tredje, behøver du ikke at læse længere.

Men ellers vil den aktuelle samfundskrise være en meget god anledning til at rejse spørgsmålene.

Pålidelig og sikker it- og datakommunikation er hjørnestenen i et moderne, åbent og demokratisk samfund. Lad os fortsætte med at værne om dette i Danmark. 

Find den rigtige it-profil it-jobbank er spækket med dygtige it-specialister. Vi er nemlig Danmarks største jobsite for it-folk. Og annoncerer du dit job på it-jobbank, kommer det automatisk - og helt gratis - på computerworld.dk. Det er da smart!

Kontakt os og hør mere på 70 22 93 00 eller kontakt@it-jobbank.dk

240x320-find-den-rigtigt-itprofil.indd 1

21/11/2017 14.45

We keep things growing Uanset om du flytter ind på dit første kontor eller dit femte, så vokser vi sammen med dig. Vi har derfor tilføjet smarte IT-tjenester til vores allerede brede udvalg af produkter. For eksempel Network, som du kan skalere op eller ned ved behov. Så du og din virksomhed kan blive ved med at vokse.

www.dustin.dk/solutions